Regulativ for benyttelse af de offentlige arealer i Vesthimmerlands Kommune
Regulativ for benyttelse af de offentlige arealer i Vesthimmerlands Kommune
Offentlige arealer i dette regulativ er veje, fortove, torvepladser og lignende som ejes af Vesthimmerlands Kommune.
Dette regulativ omhandler vilkår for udlån/udleje af offentlige arealer til koncerter, udstillinger, loppemarkeder, cykelløb, byfester, torvesalg, udeservering og lignende udendørs arrangementer.
Kontakt:
Vesthimmerlands Kommune Xxxxxx Xxxxxxxxx 0
9600 Aars
Mail: Xxxxxxxxxxxx@xxxxxxxxxxxxxx.xx Tlf.: 00 00 00 00
Indholdsfortegnelse
TILLADELSENS VILKÅR, VARIGHED OG BORTFALD 3
ARRANGEMENTER PÅ VEJAREALER, TORVE OG LIGNENDE 4
STILLADSER, CONTAINERE OG LIGNENDE 4
VAREUDSTILLINGER, LØSE SKILTE, FLAG, PARASOLLER OG LIGNENDE VED FORRETNINGER I BYMÆSSIG BEBYGGELSE 4
SKILTE OG PLAKATER I GADELYSMASTER I BYMÆSSIG BEBYGGELSE 5
INFOSKILTE TIL MARKEDSFØRING AF ARRANGEMENTER 5
BANNERE OG JULEUDSMYKNING OVER VEJENE 6
JULETRÆSSTADER, BAGAGERUMSSALG, PØLSEVOGNE OG LIGNENDE 6
Formål
Regulativet beskriver, hvordan man må benytte offentligt tilgængelige vej- eller færdselsarealer til forskellige udendørs arrangementer. Vej- og færdselsarealer er veje, rabatter, gader, fortove, broer, pladser, p-pladser, torve, stier, tunneler og lignende, der er åben for almindelig færdsel.
Ved administration af regulativet tager man hensyn til både færdselsmæssige, sikkerheds- mæssige og arkitektoniske forhold.
Benyttelse af vejarealer er beskrevet i lov om offentlige veje §§ 80, 86. Loven kan ses på xxx.xxxxxxxx.xx
Ansøgning om tilladelse
Hvis man ønsker at benytte de offentlige arealer, skal man have en tilladelse fra Vesthimmerlands Kommune.
Digital ansøgning skal sendes til Vesthimmerlands Kommune, Teknik- og økonomifor- valtningen, Xxxxxx Xxxxxxxxx 0, 0000 Aars eller via vejdirektoratets system >xxxxx://xxx.xx.xx/ Link kan findes på xxx.Xxxxxx.xx eller vores hjemmeside xxx.xxxxxxxxxxxxxx.xx
Den der ønsker en tilladelse, har selv ansvaret for at få de nødvendige tilladelser hos andre relevante myndigheder.
Tilladelsens vilkår, varighed og bortfald
Vesthimmerlands Kommune kan, i hvert enkelt tilfælde, stille nærmere betingelser for en tilladelse og kan på ethvert tidspunkt ændre i en tilladelse eller trække tilladelsen tilbage, hvis det skønnes, der er forhold, der nødvendiggør dette.
Vesthimmerlands Kommune kan, med passende varsel, ændre eller tilbagekalde en tilladelse uden udgift for kommunen. Det kan f.eks. være, hvis Vesthimmerlands Kommune selv skal bruge arealet, ved kabelarbejder, ledningsbrud, gadeomlægning, hvis der konstateres færdsels- mæssige ulemper eller miljømæssige ulemper for brugere, omkringboende og lignende.
En tilladelse kan, uden varsel, inddrages, hvis ansøgeren ikke overholder lovgivningen, vilkår i tilladelsen, indgåede aftaler med kommunen eller ikke efterkommer påbud fra myndighederne.
Kommunen og Politiet har ret til at fjerne bannere, juleudsmykning, skilte, udstillinger, inventar og lignende, hvis det er til gene eller ulempe for trafikken. Dette kan gøres uden varsel og for ansøgerens regning.
Ansøgeren af tilladelsen skal altid følge anvisningerne fra Vesthimmerlands Kommune i forhold der vedrører tilladelsen.
Alle der har fået tilladelse til at benytte offentlige arealer skal selv rydde op efter arrangementet, salgsdagen og lignende. Hvis oprydningen ikke er i orden, bliver arealet gjort rent af kommunen for ansøgerens regning.
Hvis et arrangement har medført skader på veje, fliser, træer, græs, skilte og lignende, skal ansøgeren sørge for, at skaderne udbedres helt. Dette skal betales af ansøgeren. Hvis istand- sættelsen ikke er sket indenfor den frist, der er fastsat af kommunen, vil kommunen lade arbejdet udføre for ansøgerens regning. Vesthimmerlands Kommune kan forlange at istand- sættelsen skal udføres af kommunen for ansøgerens regning.
Hvis offentlige arbejder eller lignende, i nærheden af det tildelte areal, besværliggør benyttelsen af arealet, kan der ikke rejses krav mod Vesthimmerlands Kommune.
Alle tilladelser er personlige og kan ikke overdrages til andre.
Leje og afgifter
Erhvervsdrivende, der driver torvehandel fra en stadeplads, skal betale afgift for tilladelsen. Afgiften betales når der er givet tilladelse. Hvis en lejer ikke benytter sin stadeplads fuldt ud, er det Vesthimmerlands Kommune uvedkommende. Betalt afgift kan ikke kræves tilbagebetalt.
Afgiftens størrelse kan ses på xxx.xxxxxxxxxxxxxx.xx.
Fremlån eller fremleje af en stadeplads er ikke tilladt.
Arrangementer på vejarealer, torve og lignende
Udendørsarrangementer på offentlige arealer kan f.eks. være, gadefester, gadeoptræden, koncerter, friluftsmøder, demonstrationer, bagagerumssalg, loppemarkeder, torvedage, planche- udstillinger, opstilling af udstyr, indsamling til humanitære formål, cykelløb, orienteringsløb, byfester, filmoptagelser og lignende.
Ansøgning skal være indsendt til Vesthimmerlands Kommune og andre relevante myndigheder i god tid dog senest 14. dage før arrangementet afholdes. Arrangementet må markedsføres, når der er givet tilladelse.
I forbindelse med ansøgning om afholdelse af koncerter, musik- og sangaktiviteter, motorsport samt andre aktiviteter, som kan give støjgener for omkringboende, kan Vesthimmerlands Kommune opstille nærmere vilkår i hvert enkelt tilfælde. Normalt skal aktiviteterne slutte senest kl. 24.00 på fredage og lørdage, og de skal slutte senest kl. 22.00 på alle andre dage.
Stilladser, containere og lignende
Hvis man har behov for at opstille stilladser eller containere på fortovs- og vejarealer eller afspærre et stykke vej i en periode, skal ansøgningen sendes til Vesthimmerlands Kommune. Det kan f.eks. være ved bygningsarbejde og lignende. Det er ejeren af genstandene der skal søge om tilladelse til anbringelsen, og ikke en eventuel lejer. Ejeren har altid selv ansvaret for rigtig placering/afmærkning og eventuelle skader frembragt af genstande på vejareal.
Afspærring/afmærkning skal foretages med godkendt skiltning. BEK nr. 1475 af 3.12.2015 om særlig råden over vejareal.
Vareudstillinger, løse skilte, flag, parasoller og lignende ved forretninger i bymæssig bebyggelse
Vareudstillinger, parasoller, løse skilte, flag, blomsterkummer og lignende kan opstilles udenfor egen forretning, uden tilladelse, på følgende betingelser:
o Må kun være opstillet ud for eget forretningslokale, butik eller lignende og skal være placeret ind mod forretningen. Det må kun stå der i forretningens åbningstid.
o Skal have et udseende, der efter kommunens vurdering passer ind i gademiljøet i både farve og facon og det skal altid være pænt vedligeholdt.
o Må ikke forhindre den frie oversigt eller det frie udsyn til offentlig skiltning og trafikregulerende foranstaltninger.
o På fortovsarealer (inklusiv rummet ovenover) skal mindst 1,5 m. friholdes for vareudstillinger og løse skilte, så der bliver fri passage for barnevogne, kørestole og
lignende. Dette måles i de fleste tilfælde som afstanden mellem genstandene og kørebanekanten. Over en afstand på 2 m. kan accepteres en indsnævring af passagen på 1,25 m., herefter skal passagen igen være mindst 1,5 m. over en strækning på mindst 2
m. osv. Der kan søges om dispensation ud fra en individuel vurdering.
o Der skal være en synlig og naturlig passage for fodgængerne der tydeligt fortsætter fra den ene butik til den næste. Fodgængere skal ikke være nødsaget til at gå ud på køre- banen for at passere udstillingen, hverken pga. pladsmangel eller forvirring over, hvor gangarealet er.
o Må højst stå opstillet op til 2 m. ud fra forretningen. Ovennævnte mål for fri passage på fortovene på 1,50 m. skal dog altid være opfyldt.
o Arealerne ud for indkørsler og indgangspartier til ejendomme, parkeringsarealer samt oversigtsarealer skal friholdes. Der skal også friholdes mindst 0,5 m. til nabogrund eller nabobutik.
o Parasoller og lignende skal opsættes så underkanten af parasollen er mindst 2,2 m. over fortov, torveplads mv. Parasollen må aldrig hænge ud over cykelsti og kørebane.
o Løse skilte må højst være 1,10 m. høje og 0.75 m. brede. Skilte må ikke udformes med effektfarver eller selvlysende farver. Der kan stilles krav om en bestemt type skilte.
Anvisninger fra Vesthimmerlands Kommune og Nordjyllands Politi skal dog altid følges. I alle andre tilfælde skal der indhentes tilladelse fra Vesthimmerlands Kommune.
Særligt for Aars:
I Himmerlandsgade skal vareudstillinger, inventar, skilte og lignende være indenfor den markerede udstillingszone i fortovet (inklusiv rummet ovenover).
Skilte og plakater i gadelysmaster i bymæssig bebyggelse
Der kan søges om tilladelse til ophængning af plakater med oplysning om byfester, koncerter, cirkusforestillinger og lignende arrangementer.
Teknik- og Miljøudvalget, har den 29.1.2018 vedtaget ”Retningslinjer for tilladelse til ophængning af midlertidige skilte, plakater, reklamer og lignende i kommunale gadelysmaster efter Vejlovens § 80 og § 86 indenfor bymæssig bebyggelse. Retningslinjerne kan ses på xxx.xxxxxxxxxxxxxx.xx
Infoskilte til markedsføring af arrangementer
Ved indfaldsvejene til nogle af kommunens byer står der permanente infoskilte, hvor opslagene kan udskiftes løbende. Her kan reklameres for byfester, festivaler og lignende. Tilladelse til anvendelse af disse fås nogle steder hos handelstandsforeningerne. Vesthimmerlands Kommune kan oplyse om, hvor ansøgningen skal sendes til.
I andre byer kan opsættes midlertidige skilte i udkanten af den by, hvor der afholdes et arrangement. Skiltene må kun oplyse om enkeltstående arrangementer af almen interesse og med offentlig adgang som byfester og lignende. Skiltene må opsættes 3 uger før arrangementet og skal nedtages 5 dage efter arrangementets ophør. Skiltet må højst være 0,8 m2 og skal holdes i farver der ikke skæmmer. Den øverste kant af skiltet må højst være 1,50 m. over jorden.
Skiltene skal placeres, så de ikke er til gene for trafikken eller trafiksikkerheden. Ansøgningen sendes til Vesthimmerlands Kommune.
Xxxxxxx og juleudsmykning over vejene
Bannere og juleudsmykning over vejene kan opsættes uden tilladelse fra Vesthimmerlands Kommune på følgende betingelser:
o De skal opsættes så de ikke generer trafikken og mindst 5 meter over kørebanen og de skal i hele perioden hænge pænt og opstrammet.
o Bannere må kun oplyse om enkeltstående arrangementer som byfester, koncerter, udsalg og lignende arrangementer. De må ikke indeholde reklame og sponsorlogoer, og de skal have et udseende, der efter kommunens vurdering passer ind i gademiljøet.
o Bannere må opsættes 3 uger før arrangementet og skal nedtages 5 dage efter arrangementets ophør.
Anvisninger fra Vesthimmerlands Kommune og Nordjyllands Politi skal dog altid følges. I alle andre tilfælde skal der indhentes tilladelse fra Vesthimmerlands Kommune.
Juletræsstader, bagagerumssalg, pølsevogne og lignende
Bagagerumssalg, loppemarkeder, salg af juletræer, salg fra pølsevogne og lignende kan ske på de anviste pladser. Ansøgning sendes til Vesthimmerlands Kommune.
Gadehandel
De udstillede varer må sælges ved gadesalg.
Gadehandel må kun foregå på de af kommunen anviste pladser. Det gælder også handel fra vogne, bærbare kasser og lignende.
Spejdere, sportsforeninger og velgørende organisationer kan fra boder indenfor vareudstillingsarealerne sælge æbleskiver, gløgg og lignende, hvis de pågældende forretninger (grundejere) tillader dette.
I tilfælde af at der afholdes arrangementer, kan kommunen give en særlig tilladelse til handel fra flytbare vogne eller lignende udenfor den normale åbningstid.
Torvehandel
Salg af varer må ske fra de anviste stadepladser. Tilladelser gives for højst 1 år af gangen. Ansøgning vedrørende opstilling af salgsvogne skal blandt andet indeholde:
o ansøgers navn og adresse,
o virksomhedens CVR nr.,
o hvilke varer der forhandles
o hvorledes ansøger vil håndtere xxxxxxxxx, spildevandsafledning, strøm mv.
En stadeplads er normalt cirka 2,5 x 5 meter. Stadepladsen må tidligst anvendes ½ time før torvehandelens begyndelse. Senest ½ time efter torvehandelens ophør skal varer, boder samt alt, hvad der af sælgeren har været benyttet eller er spildt i anledning af handlen, være fjernet fra pladsen. Der må ikke bruges højtalere eller spilles musik. Kommunen og politiet kan bortvise alle handlende, der ikke overholder anvisningerne om samarbejde, ro, renlighed og orden.
Benyttes der markiser eller parasoller ved pladsen gælder reglerne i afsnittet om
”Vareudstillinger, parasoller, løse skilte og lignende…..”. Der må ikke opsættes hegn, ændres på pladsens udformning eller lignende.
Biler der er nødvendige for salg af varer, må parkeres ved stadepladsen. Salgsvognens størrelse og udseende skal godkendes af kommunen. Den skal være transportabel og fjernet udenfor åbningstiderne. Ved stadepladsen skal der være et skilt, der tydeligt viser Cvr. nr. og hvem der har stadepladsen. Der må ikke ske afledning af nogen form for spildevand til rendestensbrønde og lignende ved stadepladsen.
Hvis en stadeplads ikke benyttes i rimeligt omfang, kan Vesthimmerlands Kommune trække tilladelsen tilbage og give pladsen til en anden.
Særligt for Løgstør:
I Løgstør er der torvehandel i Østerbrogade onsdage og lørdage. Der er også stadepladser i Torvegade ved det gamle rådhus og forskellige steder langs havnen.
Særligt for Aars:
I Aars er der torvehandel på Kimbrertorvet tirsdage og lørdage.
Særligt for Aalestrup:
Særligt for Farsø:
I Farsø er der torvehandel på Store Torv onsdage og lørdage.
Udeservering
Tilladelser gives for 1 periode af gangen. Perioden er fra den 1. april til den 1. oktober. Hvis påsken falder før d. 1. april, gives der tilladelse fra denne uge. Målfast plantegning og beskrivelse skal vedlægges ansøgningen. Tilladelser til udeservering bortfalder ved ejerskifte.
Udeservering må kun opstilles ud for den enkelte forretning, restaurant, café, bager, kiosk og lignende. Arealerne ud for indkørsler og indgangspartier til ejendomme, parkeringsarealer samt oversigtsarealer skal friholdes. Der skal også friholdes mindst 0,5 m. til nabogrund eller nabobutik.
Der skal være fri passage på mindst 1,5 m. for brugerne af fortovet. Der skal være en synlig og naturlig passage for barnevogne og kørestole, der tydeligt fortsætter fra den ene butik til den næste. Fodgængere skal ikke være nødsaget til at gå ud på kørebanen for at passere inventaret, hverken på grund af pladsmangel eller forvirring over, hvor gangarealet er.
Møbler og andet inventar skal have et udseende, der efter kommunens vurdering passer ind i gademiljøet i både farve og facon. Det må ikke være til fare for forbipasserende og det skal altid stå pænt og lige. Inventaret skal være af træ, jern, stål eller aluminium. Plastmøbler er ikke tilladt. Der kan i særlige tilfælde gives tilladelse til opbevaring af stole og borde på arealet udenfor åbningstiderne, hvis disse er sikret på en forsvarlig måde.
Kommunen kan kræve en fysisk markering af serveringsarealet i form af hegn og lignende. Restauratøren har pligt til at sørge for, at serveringen altid foregår indenfor afgrænsningen. Hegn og anden afskærmning skal have et udseende, der efter kommunens vurdering passer ind i gademiljøet i både farve og facon. Vedrørende parasoller, løse skilte og lignende se afsnittet om ”Vareudstilling, løse skilte og lignende…….”
Der skal tages hensyn til naboer, butikker og andre i forhold til støj og andre gener. Der må kun være udeservering i forretningens åbningstid. I forretninger med lang åbningstid skal
udeserveringen normalt slutte senest kl. 24.00 på fredage og lørdage og den skal slutte senest kl.
22.00 på alle andre dage.
Serveringsarealet skal holdes rent og ryddeligt, og det samme gælder tilstødende arealer, for så vidt angår affald, der stammer fra serveringsstedet.
Særligt for Aars:
I Himmerlandsgade skal inventar til udeservering, skilte og lignende være indenfor den markerede udstillingszone i fortovet (og i rummet herover).
Andre myndigheder
Tilladelse efter dette regulativ fritager ikke ansøger for at få de nødvendige tilladelser fra andre myndigheder. Det kan for eksempel være følgende myndigheder:
o Nordjyllands Beredskab skal kontaktes, for vurdering af flugtveje, anvendelse af fyrværkeri mv. Mail: xxxx@xxxx.xx
o Nordjyllands Politi skal ansøges om tilladelse, såfremt man ønsker at anvende færdselsarealer ved arrangementer, hvis der opstilles forlystelser samt anvendes tivolitog mv. Nordjyllands Politi skal også ansøges om lejlighedsbevilling, såfremt der skal udskænkes alkohol ved arrangementet og ved udeservering. Mail: xxxx@xxxxxx.xx
o Byggeafdelingen ved Vesthimmerlands Kommune skal kontaktes i forbindelse med opstilling af telte, scener, tribuner og lignende. Mail: xxxxxxxx@xxxxxxxxxxxxxx.xx
o Fødevarestyrelsen skal kontaktes, såfremt man ønsker salg af fødevarer fra stadepladser.
o KODA skal kontaktes, såfremt man ønsker at benytte musik, der er beskyttet af ophavsret. xxx.xxxx.xx
o Erhvervssstyrelsen skal kontaktes, såfremt man ønsker at lave et kræmmermarked, hvor der sælges både nye og brugte genstande. Se xxx.xxxxxxxxxxxxxxxxx.xx
Ikrafttræden
Regulativet gælder fra det vedtages i Teknik- og Miljøudvalget i Vesthimmerlands Kommune den 29. januar 2018.
Regulativet erstatter tidligere regulativ vedtaget i Vesthimmerlands Kommune.