Focus Portservice Tlf.: 702 207 66 Salgs- og leveringsbetingelser
Focus Portservice Tlf.: 000 000 00
Salgs- og leveringsbetingelser
xxx.xxxxxxxxx.xx . info@focusdoor.
Januar 2021 version 1.0
Salgs- og leveringsbetingelser for Focus Portservice Aps Cvr. 31175232
Focus Portservice ApS handler udelukkende med professionelle parter og har salg til Erhverv og private.
1. Generelle bestemmelser
Nedenstående salgs- og leveringsbetingelser gælder i alle tilfælde for køber/leverandørforholdet med Focus Portservice ApS, medmindre der foreligger en af Focus Portservice ApS’ affattet anden skriftlig aftale vedrørende et eller flere af punkterne i nedenstående salgs- og leveringsbetingelser. De nedenfor anførte salgs- og leveringsbetingelser går uanset eventuelle af køber anførte købs-
/indkøbsbetingelser forud for sådanne, medmindre Focus Portservice ApS skriftligt har accepteret sådanne betingelser.
Såfremt en eller flere betingelse i nærværende salgs- og leveringsbetingelser er ugyldige, bortfalder alene den/de pågældende betingelser. Den ugyldige betingelse skal herefter erstattes af en ny betingelse, som skal udformes i henhold til formålet med den ugyldige betingelse.
2. Kataloger, brochurer, salgsmateriale m.v.
De i Focus Portservice ApS´ brochurer, salgsmateriale eller lignende anførte illustrationer, angivelser af mål, vægte eller lignende er uden forbindende for Focus Portservice ApS, der forbeholder sig ret til ændringer i udførelsen af egne produkter eller udbudte produkter uden forudgående varsel til køber. Ingen af de af Focus Portservice ApS udleverede salgsspecifikationer, det være sig kataloger, tilbud, ordrebekræftelser eller lignende må uden Focus Portservice ApS´ samtykke kopieres og/eller anvendes overfor tredjemand.
3. Tilbud
Alle afgivne tilbud skal forstås som frit genkaldelige og er - hvis ikke andet er angivet - gældende i 30 dage fra tilbudsdatoen. Endvidere er mellemsalg af tilbudte varer altid forbeholdt, også selvom dette ikke udtrykkeligt er anført i tilbuddet. I det tilfælde tilbud baseres på mål opgivet af køberen, hæfter Focus Portservice ApS ikke for rigtigheden af de af køberens oplyste mål.
4. Ordrer
Direkte indsendte ordrer eller ordrer optaget gennem Focus Portservice ApS repræsentanter, ændringer eller udvidelser af ordrer samt mundtlige aftaler er kun gældende, når de er skriftligt bekræftet af Focus Portservice ApS. Ved endelig ordre kontrollerer Focus Portservice ApS alle mål og fremsender tegning af produktet, som skal godkendes og underskrives af køberen, inden produktion af ordren opstartes.
5. Forbehold for levering
Alle ordrebekræftelser er afgivet med forbehold af force majeure, såsom strejke, lock-out, ildebrand, krig, borgerlige uroligheder, import- eller eksportrestriktioner, transporthindringer m.v. samt med forbehold af uforudsete driftsforstyrrelser eller udeblevne eller forsinkede leverancer fra underleverandører. Såfremt ordrer ikke kan opfyldes af sådanne årsager, er Focus Portservice ApS fri for ansvar. Dette gælder uanset om det er muligt at fremskaffe en tilsvarende vare fra andre leverandører end den leverandør, der normalt skulle foretage leverancen af de tilbudte eller ordrebekræftede varer til Focus Portservice ApS.
6. Leveringstider (Afsendelses dato + normal transporttid)
De opgivne afsendelses datoer regnes fra modtagelsen af den fulde ordre og endelige instruktioner fra køberen; og er angivet, så nøjagtige som muligt. Focus Portservice ApS påtager sig intet ansvar for direkte eller indirekte tab i anledning af overskridelse af leveringstiderne, og en overskridelse af leveringstiderne berettiger heller ikke køber til at annullere ordren, medmindre der er tale om væsentlig forsinkelse. Focus Portservice ApS forbeholder sig ret til at foretage delleveringer, medmindre andet er aftalt.
7. Fragtomkostninger, forsendelsesrisiko, ekspeditionsgebyr
Levering sker fabrik. Fragtomkostninger afholdes af køber, medmindre andet er skriftligt aftalt. Forsendelse sker for købers risiko, også i tilfælde af fragtfri levering. For alle ordrer beregnes et miljøbidrag. For mindre leverancer beregnes et ekspeditionsgebyr.
Når varerne ankommer på den aftalte adresse, skal køber underskrive den medfølgende kvittering. Hvis nogle af varerne er synligt skadet eller mangler, skal køber notere dette på kvitteringen, samt skriftligt underrette Focus Portservice ApS derom. Undlader køber dette, anses køber for at have givet afkald på sine rettigheder i forbindelse med skader eller manglende levering. Ved Focus Portservice ApS´ installation af det solgte skal køber tilsvarende underskrive en kvittering, ved endt installation.
Køber skal undersøge alle leverede varer med henblik på at forvisse sig om, at de er i overensstemmelse med ordrebekræftelsen. Køber anses for at have accepteret varerne som leveret, hvis han ikke skriftligt underretter Focus Portservice ApS om uoverensstemmelser, han har opdaget eller burde have opdaget gennem sin undersøgelse af varerne. Den skriftlige underretning skal finde sted uden ugrundet ophold og senest 3 dage fra leveringstidspunktet.
Såfremt køber har mere end en ordre med den samme leveringsadresse, er Focus Portservice ApS berettiget til, at samle ordrerne i en forsendelse, medmindre det er aftalt, at ordrerne skal leveres separat.
Ved Focus Portservice ApS´ installation af det leverede er risikoen for det leverede købers jfr. ovenfor. Køber er forpligtet til at tegne en All-Risk entrepriseforsikring indtil installationen er færdiggjort. Køber er forpligtet til at dokumentere, at All-Risk entrepriseforsikring er tegnet. I fald All-Risk entrepriseforsikring ikke er tegnet, er Focus Portservice ApS berettiget til at tegne en sådan på købers vegne og for dennes regning. Forsikringspræmien, 4 promille af samlet salgssum, bliver tillagt Focus Portservice ApS´ faktura med tillæg af moms.
8. Emballage
Paller og emballage faktureres af Focus Portservice ApS til køber.
9. Priser
Hvor andet ikke er skriftligt aftalt, er de opgivne priser gældende listepriser på tidspunktet for afgivelsen af ordrebekræftelsen. Focus Portservice ApS forbeholder sig ret til at regulere priserne uden forudgående varsel som følge af omstændigheder som Focus Portservice ikke måtte være herre over, herunder men ikke begrænset hertil, stigende leverandørpriser, fragt eller prisstigninger som følge af ændringer i valutakurser. Alle priser er excl. moms og afgifter.
10. Ejendomsforbehold
Ejendomsretten til det købte overgår først til køberen, når hele den aftalte købesum er betalt.
11. Betaling, renter og rykkergebyr
Betalingsbetingelserne er som anført i tilbud, ordrebekræftelse og faktura. Sker betaling ikke til forfaldstid, debiteres 1% rente pr. påbegyndt måned efter forfaldsdato. Evt. kontantrabat beregnes af fakturabeløbet excl. moms, afgifter, emballage og fragt. Ved udsendelse af betalingspåmindelse debiteres et rykkergebyr på kr. 100 pr. udstedt rykker samt et administrationsgebyr stort kr. 310.
12. Annullering, udskydelse og returnering
Annullering og udskydelse af levering af ordrer kan kun ske efter forudgående skriftlig aftale og mod betaling af Focus Portservice ApS´ omkostninger i forbindelse hermed. Lagervarer tages kun retur efter forudgående skriftlig aftale og kun mod debitering af et gebyr. Standardvarer i standardformater krediteres til faktureret pris -25%, såfremt varen modtages i ubeskadiget stand. Returnering sker for købers regning og risiko. Specielt forarbejdede varer eller specielt fremskaffede varer tages ikke retur.
13. Produktansvar
Focus Portservice ApS er kun ansvarlig for personskade, hvis det bevises, at skaden skyldes fejl eller forsømmelse begået af Focus Portservice ApS. Bortset fra grov uagtsomhed er Focus Portservice ApS ikke ansvarlig for skade på fast ejendom eller løsøre, som indtræder, medens leverancen er i køberens besiddelse. På samme vilkår er Focus Portservice ApS ej heller ansvarlig for skade på og fra produkter, der er fremstillet af køberen eller på og fra produkter, hvori disse indgår.
Focus Portservice ApS er ikke ansvarlig for driftstab, tabt arbejdsfortjeneste eller andet indirekte tab.
I den udstrækning, Focus Portservice ApS måtte blive pålagt produktansvar overfor tredjemand, er køberen forpligtet til at holde Focus Portservice ApS skadesløs i samme omfang, som Focus Portservice ApS´ ansvar er begrænset i henhold til foranstående. Focus Portservice ApS` maksimale erstatningsansvar er begrænset til Kr. 10.000.000,00
14. Mangler og reklamationer
Xxxxxxx, der skyldes fejl begået af Focus Portservice ApS, giver alene køber ret til at kræve omlevering eller ved mindre væsentlige mangler ret til forholdsmæssigt afslag i købesummen. I tilfælde af omlevering af varer er leveringen heraf underkastet de samme leveringsbetingelser og forbehold, som var gældende for den oprindelige leverance. Kun i tilfælde af at omlevering ikke kan ske, har køber ret til at kræve erstatning. Erstatningen kan dog aldrig overstige de mangelfulde varers fakturapris.
Ud over ovennævnte påtager Focus Portservice ApS sig intet ansvar for direkte eller indirekte skade eller tab i anledning af mangler. Farve- eller materialeændringer kan forekomme på visse varer nogen tid efter deres ibrugtagning, som en normal følge af sollysets og vejrligets påvirkninger og betragtes derfor ikke som mangler. Reklamation skal altid ske straks, skriftligt og senest 8 dage efter, at manglerne er opdaget eller burde være opdaget og skal indeholde en specifikation af den eller de mangler, der påberåbes. Overskrides denne frist, fortaber køberen enhver ret til at gøre mangelindsigelse gældende.
Focus Portservice ApS påtager sig i intet tilfælde noget videregående ansvar for solgte varer end det ansvar, selskabet kan gøre gældende overfor leverandøren eller fabrikanten af den pågældende vare.
15. Elektroniske dokumenter
Focus Portservice ApS er berettiget til at fremsende alle former for virksomhedsdokumenter elektronisk, herunder pr. e-mail til køber. Dette omfatter blandt andet tilbud, ordrebekræftelser og fakturaer, kreditnotaer, rykkere, kontoudtog og rentenotaer.
16. Byggeleveranceklausul
For varer, der anvendes til byggeri i Danmark, gælder følgende byggeleveranceklausul: Leverandørens ansvar for mangler ved leverancer ophører 5 år efter afleveringen af det byggeri, hvori leverancen indgår, dog højst 6 år fra overgivelsen af materialerne til køberen. Såfremt det må anses for godtgjort, at et krav vedrørende mangler ved leverancer ikke eller kun med stor vanskelighed kan gennemføres mod leverandørens køber eller mod efterfølgende købere,
anerkendes det, at kravet tillige kan gøres gældende direkte mod leverandøren.
Også i sådanne tilfælde kan leverandøren kun gøres ansvarlig for mangler i det omfang, hans egen leverance er mangelfuld og endvidere kun i det omfang, det følger af hans eget kontraktforhold med hans køber. Leverandøren anerkender dog i alle tilfælde at kunne sagsøges sammen med køberen eller efterfølgende købere i anledning af parternes indbyrdes forhold.
Sagen behandles ved "Voldgiftsretten for bygge- og anlægsvirksomhed".
17. Udvidet reklamationsfrist
For leverancer af byggematerialer til tømmerhandlere og byggemarkeder, der har detailsalg til forbrugere i Danmark (excl. Grønland og Færøerne), udvides den i punkt 15 anførte reklamationsfrist for leverancer bestemt til detailsalg dog til højst 7 år fra leveringen til køber. Den udvidede reklamationsfrist kan alene gøres gældende af køber, og kun såfremt
a) den pågældende genstand af køber rent faktisk er videresolgt til en forbruger, og
b) sidstnævnte over for køber rejser krav i anledning af mangler inden udløbet af de i loven anførte frister, samt
c) genstanden i øvrigt på leveringstidspunktet må anses for mangelfuld i henhold til kontraktforholdet mellem Focus Portservice APS og køber.
Bortset fra førnævnte udvidelse af reklamationsfristen forbliver de i nærværende salgs- og leveringsbetingelser anførte bestemmelser fuldt ud gældende for eventuelle regreskrav mellem Focus Portservice ApS og køberen.
18. Risikoovergang
Med mindre andet er aftalt, sker levering fra Focus Portservice ApS, således at køber herefter bærer risikoen for det solgte, se punkt 7 ovenfor. Såfremt køber vælger at afhente varen og ikke afhenter varen i rette tid, opbevarer Focus Portservice ApS varen for købers egen regning og risiko.
19. Lovregler og værneting
Tvister, der måtte opstå mellem parterne, afgøres efter dansk rets regler ved Focus Portservice ApS´ hjemting som værneting.
Dog skal Focus Portservice ApS kunne vælge at foretage søgsmål ved købers værneting.
Focus Portservice Industrikrogen 2 4683 Rønnede
CVR nr. 00000000 Tlf 00000000 xxx.xxxxxxxxx.xx