Aftale om erhvervskopiering
Aftale om erhvervskopiering
§ 1 – Anvendelsesområde
Ved aftalens indgåelse må udbyderen lægge lovligt erhvervede musikfiler (herefter: tracks) på sin server og kopiere dem til sine digitale jukebokse eller DJ-anlæg (herefter: enheder) i Danmark.
Gramex indgår aftalen om kopiering på baggrund af mandater fra pladeselskaberne.
§ 2 – Vederlag
Minimumsvederlaget er på 812,56 kr./kvt. (pr. 1. januar 2022), hvilket omfatter op til 3 enheder og kopiering af op til 300 tracks pr. enhed pr. kvartal.
Enheder udover de tre indeholdt i minimumsvederlaget afregnes med kr. 269,83 pr. kvartal pr. enhed (pr. 1. januar 2022).
For kopiering af tracks udover minimumsvederlaget betaler udbyderen kr. 2,71 pr. track pr. enhed (pr. 1. januar 2022).
§ 3 – Rapportering
Ved aftaleindgåelse skal udbyderen fremsende en oversigt til Xxxxxx over allerede kopierede tracks. Oversigten skal pr. track indeholde en oplysning om:
• pladeselskab
• tracktitel
• albumtitel
• main artist
• antal kopier
Udbyderen skal rapportere, hvor mange tracks der er kopieret i det forgangne kvartal, senest 10 dage efter udgangen af hvert kvartal. Gramex leverer rapporteringsskema.
§ 4 – Fakturering
Betalingsbetingelserne er løbende måned + 10 dage. Ved forsinket betaling tilskrives rente på 1,2
% per måned. Ved udstedelse af rykker opkræves gebyrer i henhold til rentelovens regler.
Vederlagene indeksreguleres én gang årligt, første gang med virkning den 1. januar på basis af udviklingen i nettoprisindekset for oktober måned.
§ 5 – Kryptering mv.
Udbyderen er forpligtet til at sikre, at de tracks, der er omfattet af aftalen, ikke kan tilgås af tredjemand, og at downloads er krypteret eller på anden vis sikret mod piratkopiering.
§ 6 – Øvrige betingelser
Udbyderen er forpligtet til at underrette Gramex om alle ændringer, der er relevante for aftalen. Gramex orienterer udbyderen om evt. rettighedshavere, der ikke er omfattet af aftalen.
Udbyderen kan ikke overdrage aftalen eller nogen af de rettigheder, som følger af aftalen, til tredjemand uden Gramex’ samtykke.
Det er ikke tilladt at foretage ændringer i de kopierede tracks udover en nødvendig filkonvertering og lignende.
Aftalen baseres på udbyderens samlede aktive enheder i Danmark ved aftaleindgåelse. Hvis antallet af enheder efterfølgende ændres, giver udbyderen besked til Gramex.
Gramex kan bede om at få oplysninger om omsætningen, kunder og lign. udleveret med revisor påtegning, hvis det skønnes nødvendigt.
Ved aftalens ophør er udbyderen forpligtet til at fjerne alle kopier af de tracks, der er omfattet af aftalen.
Ved bortfald, opsigelse eller misligholdelse af aftalen er udbyderen fortsat forpligtet til at betale, så længe enhederne er aktive.
Gramex friholder udbyderen for ethvert krav, som er omfattet af aftalen.
Såfremt der måtte opstå en uoverensstemmelse mellem Gramex og udbyder i henhold til denne aftale, søges uoverensstemmelsen først løst ved forhandling mellem parterne. Såfremt uoverensstemmelsen ikke kan løses ved forhandling, indbringes sagen for byretten i København eller Østre Landsret.
Oplysninger om udbyderen
Navn | |
CVR-nr. | |
Kontaktperson | |
Adresse | |
Telefon | |
Website | |
Antal enheder |
Dato og underskrift