Forsikringsbetingelser
Forsikringsbetingelser
01.01.2020
Pension 90
Kunder optaget før 01.07.1999
Forsikringsbetingelser for Pension 90 i PenSam Liv forsikringsaktieselskab pr. 01.01.2020 – kunder optaget før 01.07.1999
jf. lov om forsikringsaftaler.
Kapitel 1. Optagelse i pensionsordningen
§ 1. Tegning
Forsikringen tegnes som led i en aftale om pension med en arbejdsgiver i medfør af overenskomster, aftaler eller lignende indgået af FOA - Fag og Arbejde, som foreskriver ret og pligt for den ansatte til som arbejdstager at være forsikret og ejer af forsikringen. Den forsikrede er kunden. Arbejdsgiver er forsikringstager.
Ændrer kunden efter forsikringens tegning arbejdsforhold, kan forsikringen efter nærmere af selskabet fastsatte regler videreføres af den nye arbejdsgiver.
Forsikringen tegnes i klasse I for almindelig livsforsikring.
Der henvises til pensionsaftale med overenskomstparterne eller særlige pensionsbestemmelser.
§ 2. Ikrafttræden
For kunder, som er optaget i pensionsordningen før 01.07.1999, og som er omfattet af pligtmæssig bi- dragsbetaling den 01.01.2002, træder forsikringen i kraft kl. 00.00 på denne dato.
Selskabet kan fastsætte nærmere regler om afvigelse herfra for bestemte grupper af kunder.
For andre kunder træder forsikringen i kraft kl. 00.00 på den senere dato, hvor pligtmæssig bidragsbe- taling genoptages, eller på hvilken kunden er tiltrådt den ansættelse, som medfører ret og pligt til teg- ning af forsikringen, dog tidligst fra den dato pligtmæssig bidragsbetaling til forsikringen omfatter.
Hvis arbejdsgiver har betalt for sent på grund af en tilfældig, enkeltstående fejl, og betaler arbejdsgiver såvel pensionsbidragene som renter heraf for hele perioden, kan pensionsordningen etableres for kun- den med standardproduktsammensætning beregnet tilbage til det tidspunkt, hvor kunden fik ret til ar- bejdsgivers pensionsbetaling. Har standardproduktsammensætningen ændret sig i perioden, afgør sel- skabet, hvordan etableringen af kundens pensionsordning bedst muligt kan ske.
§ 3. Bidrag
Bidragets størrelse og regulering fastsættes i overensstemmelse med reglerne i de i § 1 nævnte over- enskomster og ansættelsesvilkår.
Bidraget indbetales af arbejdsgiveren, så længe kunden er ansat i den pensionsgivende stilling, og for- falder månedsvis på lønudbetalingstidspunktet.
Indbetaling af bidrag slutter ved lønophør.
Forsikringstageren betaler udgifterne ved bidragets betaling.
Ved for sen indbetaling af de enkelte bidrag kan selskabet kræve en morarente, hvis størrelse fastsæt- tes af selskabet.
Ved manglende indbetaling af første bidrag fastsætter selskabet de nærmere vilkår for forsikringens ikrafttræden.
Ved manglende indbetaling af senere bidrag kan selskabets ansvar bortfalde, når der er forløbet mere end 6 måneder fra forfaldsdagen, og selskabet har afgivet skriftligt påkrav med oplysning herom og med 14 dages frist for indbetaling. Ophører forsikringsdækningen, og har forsikringen opnået en tilba- gekøbsværdi, omskrives forsikringen til præmiefri forsikring efter reglerne i § 23.
§ 4. Forsikringsaftalens grundlag
Forsikringen er tegnet, sat i kraft eller ændret på grundlag af oplysninger, som afgives af forsikringsta- ger, kunden eller andre berettigede.
Afgiver nogen af disse urigtige oplysninger, eller forties oplysninger, finder reglerne i lov om forsikrings- aftaler (forsikringsaftaleloven) §§ 4-10 tilsvarende anvendelse.
§ 5. Oplysningspligt
Kunden og øvrige, der er berettiget til ydelser fra selskabet, er forpligtet til at afgive alle oplysninger, er- klæringer, attester m.v., som af selskabet skønnes at være af betydning.
Kunden og andre berettigede kan af selskabet afkræves samtykkeerklæring til indhentelse, opbevaring, registrering og videregivelse af oplysninger, såfremt sådant samtykke er nødvendigt.
Kunden er forpligtet til på opfordring at lade sig helbredsundersøge af en af selskabet valgt læge i det omfang, det af selskabet skønnes påkrævet. Disse helbredsundersøgelser og lægeattester betales af selskabet.
§ 6. Helbredsforhold
Forsikringen tegnes uden helbredsbedømmelse, men med vilkår om karenstid, jf. §§ 18 og 28.
§ 7. (Ophævet)
§ 8. Forsikringens personlige karakter
Rettigheder i henhold til forsikringen, herunder retten til udbetalinger fra selskabet, er for såvel kunden som øvrige berettigede strengt personlige.
Over rettigheder, som kunden eller øvrige berettigede måtte have i selskabet, kan der ikke rådes ved overdragelse, pantsætning eller på anden måde.
Disse rettigheder kan heller ikke være genstand for nogen art af retsforfølgning fra kreditorers side.
§ 9. Beskatningsforhold
Bidrag m.v. og ydelser samt bonus til kunder og øvrige berettigede er omfattet af reglerne i lov om be- skatningen af pensionsordninger m.v. (pensionsbeskatningsloven) og lov om pensionsafkastbeskatning m.v.
§ 10. (Ophævet)
Kapitel 2. Ydelser ved førtidspension, alder og død
§ 10 a. Hvad er folkepensionsalderen?
Forsikringsdækninger har udløb ved kundens folkepensionsalder eller 5 år før kundens folkepensions- alder. Folkepensionsalderen, jf. Lov om social pension, er:
• 65 år, hvis kunden er født 31. december 1953 eller tidligere
• 65½ år, hvis kunden er født i perioden fra 1. januar 1954 til 30. juni 1954
• 66 år, hvis kunden er født i perioden fra 1. juli 1954 til 31. december 1954
• 66½ år, hvis kunden er født i perioden fra 1. januar 1955 til 30. juni 1955
• 67 år hvis kunden er født i perioden fra 1. juli 1955 til 31. december 1962
• 68 år, hvis kunden er født fra 1. januar 1963 til 31. december 1966
For kunder født efter 31.12.1966 er folkepensionsalderen for tiden 68 år, men den kan forhøjes, jf. Lov om social pension.
§ 11. PenSam førtidspension
Kunder, som er optaget i pensionsordningen inden det fyldte 50. år, er berettiget til PenSam førtidspension, hvis
• der træffes afgørelse om ret til offentlig førtidspension eller seniorpension efter reglerne i lov om so- cial pension den 01.07.2007 eller senere, eller
• kunden som følge af livstruende, uhelbredelig sygdom får forlænget udbetalingen af dagpenge un- der sygdom den 01.07.2007 eller senere, eller
• der træffes afgørelse om ret til højeste eller mellemste førtidspension fra Færøerne eller Grønland den 01.07.2007, eller senere.
Det er en forudsætning for udbetaling af PenSam førtidspension, at kunden har lønophør, og at kunden ikke er fyldt 65 år på det tidspunkt, hvor der træffes afgørelse om ret til offentlig førtidspension m.v., jf. stk. 1.
Hvis kunden er fyldt 65 år, kan kunden ansøge om pension ved tab af erhvervsevne i henhold til de før 01.07.2007 gældende regler.
Retten til PenSam førtidspension indtræder den 1. i måneden efter, at betingelserne i stk. 1 er opfyldt. Modtager kunden PenSam førtidspension, indgår eventuelle nye præmieindbetalinger til
PenSam til en alderspension uden ret til præmiefritagelse i Fleksion (3.5).
Retten til PenSam førtidspension ophører, når kunden ved det fyldte 67. år overgår til alderspension. Retten ophører endvidere, hvis
• kundens offentlige pension ophører af andre grunde end, at kunden opnår sin folkepensionsalder,
• pensionen gøres hvilende, eller
• øvrige betingelser for offentlig førtidspension eller seniorpension i stk.1 ikke er opfyldt.
I tilfælde, hvor XxxXxx førtidspension ophører i henhold til denne bestemmelse, og kunden ikke straks tiltræder en stilling, som medfører indbetaling af pligtmæssigt bidrag, forholdes i overensstemmelse med §§ 15 a, 22, 23 eller 24.
PenSam førtidspension er af samme størrelse som alderspensionen ved alder 67 år, beregnet i hen- hold til det beregningsgrundlag, der er gældende på tidspunktet for PenSam førtidspensions iværksæt- telse. Der ydes præmiefritagelse, så længe kunden modtager PenSam førtidspension, dog længst til kunden fylder 67 år.
Såfremt kunden på tidspunktet, hvor der træffes afgørelse om ret til offentlig førtidspension eller senior- pension m.v., jf. stk. 1, er i karenstid, forholdes i overensstemmelse med § 18.
§ 12. (Ophæves)
§ 13. Ikke omfattede af ydelse ved førtidspension
Kunder, som er optaget i pensionsordningen efter det fyldte 60. år, omfattes ikke af ret til ydelse efter § 11 i henhold til denne forsikring.
§ 14. Alderspension
Retten til alderspension, som er livsvarig, indtræder ved det fyldte 60. år, medmindre kunden modtager PenSam førtidspension, jf. § 11, stk. 1, og under forudsætning af, at kunden er fratrådt den stilling, der medførte pligtmæssig bidragsbetaling. Kunden kan vælge at udskyde udbetaling af pensionen.
Alderspensionens størrelse afhænger af tidspunktet, fra hvilket den udbetales, og fastsættes på grund- lag af forsikringens værdi og i overensstemmelse med det beregningsgrundlag, som er gældende på tidspunktet for alderspensionens iværksættelse. Har kunden valgt delpension, jf. § 14 a, vil alderspensi- onen og PenSam førtidspension, jf. § 11, blive reduceret og genberegnet på grundlag af forsikringens resterende værdi og i overensstemmelse med beregningsgrundlaget. Xxxxxx, som var fyldt 50 år, men ikke 60 år ved optagelsen i pensionsordningen, omfattes ikke af ret til alderspension.
§ 14 a. Delpension
Retten til delpension (delvis udbetaling af kundens alderspension) indtræder ved det fyldte 60. år, med- mindre kunden modtager PenSam førtidspension, jf. § 11, stk.1, og under forudsætning af, at kunden er overgået til deltidsansættelse i sin nuværende beskæftigelse.
Udbetaling af delpension sker efter regler, som er fastsat af PenSam.
Kunden kan til enhver tid vælge, at udbetaling af delpension skal stoppe. Ønsker kunden senere at igangsætte udbetaling af delpension, udarbejder PenSam et nyt tilbud på udbetaling af delpension til kunden.
Pensionen ophører, når kunden dør.
De fremtidige bidrag anvendes efter de samme principper, som før overgang til delpension.
§ 14 b. Aldersforsikring
Aldersforsikring kan efter regler fastsat af selskabet oprettes ved overførsel, jf. § 21. Der kan ikke ind- betales til aldersforsikring.
Retten til aldersforsikring indtræder ved det fyldte 60. år, og udbetaling skal senest ske 20 år efter, at kunden når pensionsudbetalingsalderen. Retten til aldersforsikring forudsætter, at kunden er i live på udbetalingstidspunktet.
Aldersforsikring er konverteret fra en kapitalforsikring i pensionsøjemed (alderssum) til en aldersforsik- ring omfattet af pensionsbeskatningslovens § 10 A.
Udbetaling af aldersforsikringen er skatte- og afgiftsfri.
§ 15. (Ophævet)
§ 15 a. Opretholdt dækning
I de første12 måneder efter, at pligtmæssig præmiebetaling er ophørt, eller kunden ikke længere er be- rettiget til pension, bevarer kunden sine hidtidige rettigheder.
Efter udløbet af perioden forholdes i overensstemmelse med §§ 22, 23 eller 29.
Kunder, som bliver syge senest 12 måneder efter, at pligtmæssig præmiebetaling er ophørt, og som på grund af uafbrudt sygdom ikke kan være selvforsørgende i en stilling uden økonomisk kompensation eller løntilskud, opretholder dog ret til PenSam førtidspension i 10 år efter, at pligtmæssig bidragsbeta- ling er ophørt.
Den opretholdte dækning gælder dog længst, til kunden fylder 67 år, eller til kunden har indsendt be- gæring om udbetaling af tilbagekøbsværdien og opfylder betingelserne for dette eller har begæret for- sikringen overført.
Kunden er dog ikke omfattet af opretholdt dækning, såfremt kunden har valgt overgang til ny pensions- ordning (Fleksion). Kunden er heller ikke omfattet af opretholdt dækning efter ophør af indbetaling til fortsættelsesforsikring. Der forholdes i stedet i overensstemmelse med § 23, hvorved forsikringen straks omskrives til præmiefri forsikring.
§ 16. (Ophævet)
§ 17. (Ophævet)
§ 18. Karenstid for ydelser ved førtidspension
Ret til ydelse i henhold til §§ 11, er begrænset af karenstid.
Kunder, som ikke har været såvel raske som omfattet af pligtmæssig præmiebetaling i 2 år (karenstid) på det tidspunkt, hvor der træffes afgørelse om ret til offentlig førtidspension m.v., jf. §§ 11, opnår ikke ret til udbetaling af forsikringsydelser, hvis
• de forhold, der førte til afgørelse om ret til offentlig førtidspension eller seniorpension m.v., jf. § 11, skyldes eller har klar årsagssammenhæng med en lidelse, som bestod ved forsikringens ikrafttræden eller ved seneste genoptagelse af pligtmæssig præmiebetaling, og
• disse forhold kunne antages at ville medføre udbetaling af PenSam førtidspension, jf. § 11.
Bevisbyrden for en sådan årsag eller årsagssammenhæng påhviler selskabet, idet dog såvel forsik- ringstager som kunden og andre berettigede er forpligtet til at medvirke til fremskaffelse af oplysninger.
Til den 2-årige periode medregnes kun perioder i hvilke, der indgår pligtmæssig præmiebetaling, jf. § 3.
Er pligtmæssig præmiebetaling genoptaget, efter der er forløbet 3 år, hvor der ikke er indgået præmie, finder reglerne om karenstid anvendelse i en ny 2-årig periode.
Såfremt der som følge af karenstidsbestemmelsen ikke opnås ret til udbetaling af ydelser efter § 11 ud- betales i stedet de præmier, der er indbetalt til forsikringen vedrørende PenSam førtidspension eller in- dividuel sum ved førtidspension og alderspension samt eventuel ægtefælle-/samleverpension med en rente, der fastsættes af selskabet, hvorefter selskabet er frigjort. Allerede opnået værdi på en præmiefri forsikring berøres ikke heraf.
§ 19. Nedsættelse af forsikringsydelserne
Hvis kunden indenfor de sidste 12 måneder før lønophør er gået op i tid, giver den forøgede bidragsbe- taling ikke ret til forøgede ydelser ved førtidspension og død, hvis selskabet kan påvise, at dødsfaldet eller invaliditeten skyldes en ulykke eller en lidelse, der er opstået før stigningen i bidraget.
§ 19 a. Xxxxxxx (tilvalgt) 10-årig ægtefælle-/samleverpension
Kunder, der ikke er fyldt 60 år, kan vælge, at en del af pensionsbidraget anvendes til ægtefælle-/samle- verpension. Vilkår for retten til denne ydelse og for til- og fravalg heraf fastsættes af selskabet.
§ 20. (Ophævet)
§ 21. Overgang fra anden pensionsordning - mulighed for indskud - indbetaling af ekstra- ordinære bidrag – overførselsaftaler
Dersom kunden i sin tidligere ansættelse var omfattet af en anden pensionsordning eller pensionskas- seordning, kan det beløb, der måtte komme til udbetaling, anvendes helt eller delvis som indskud på hele eller dele af ordningen efter nærmere af selskabet fastsatte regler.
Hvis kunden har eller får overført en pensionsordning, så kan det ændre på pensionsudbetalingsalde- ren på kundens pensionsordning i PenSam.
Selskabet kan indgå aftale med andre pensionsinstitutter om overførsel af pensionsordninger fra disse. Selskabet fastsætter nærmere retningslinjer for overførsel af pensionsordninger i overensstemmelse med lov om finansiel virksomhed.
Overførsel kan kun finde sted med kundens godkendelse.
Selskabet kan fastsætte regler, således at der kan ske overførsel mellem pensionsordningens enkelte dele i overensstemmelse med afsnit I i pensionsbeskatningsloven.
Selskabet kan videre fastsætte regler om,
• at hvis kunden overfører en aldersforsikring fra en anden pensionsordning, overføres denne til en aldersforsikring, jf. § 14 b,
• at hvis kunden overfører en kapitalforsikring fra en anden pensionsordning, konverterer PenSam den til en aldersforsikring, jf. § 14 b.
Indbetaling af engangsindskud i øvrigt kan ske efter regler fastsat af selskabet. Indbetaling af ekstraordinære bidrag kan ske efter regler fastsat af selskabet.
§ 22. Overførsel til andre ordninger
Ved overgang til ansættelse, der er forbundet med ret til pensionskassemedlemskab eller en
forsikringsmæssig pensionsordning, kan forsikringens overførselsværdi overføres til denne som ind- skud til forhøjelse af pensionen.
Der vil gå minimum 3 måneder fra sidste indbetaling til PenSam, før pensionsordningen kan overføres.
Selskabet kan indgå aftale med andre pensionsinstitutter om overførsel af pensionsordninger til disse. Selskabet fastsætter nærmere retningslinjer for overførsel af pensionsordninger i overensstemmelse med lov om finansiel virksomhed.
Overførsel kan kun finde sted med kundens godkendelse.
Overførselsværdien beregnes efter regler anmeldt til Finanstilsynet. Beregningen sker på grundlag af forsikringens værdi, jf. § 33, stk. 5, og fratrækkes evt. omkostninger, herunder gebyr eller kursværn.
Xxxxxx har ret til at forblive i ordningen med bidragsindbetaling fra den nye ansættelse, dersom kun- den ved overgang til ansættelse, der er forbundet med ret til pensionsordning, efter helbredsbedøm- melse i denne ordning tilbydes optagelse på ringere vilkår eller meddeles afslag på optagelse.
§ 23. Præmiefri forsikring
Ved ophør af perioden med dækning efter § 15 a eller § 26 overgår forsikringen til præmiefri forsikring efter regler fastsat af selskabet, medmindre kunden direkte derefter er berettiget til udbetaling af forsik- ringsydelser, eller forsikringen videreføres af ny arbejdsgiver eller fortsættes af kunden selv.
Når kunden har valgt overgang til ny pensionsordning (Fleksion), sker omskrivningen til præmiefri for- sikring dog straks, jf. § 15a.
Ved præmiefri forsikring forstås en forsikring, hvortil der efter forsikringsaftalen ikke længere indgår præmie. Forsikringsydelserne reduceres derfor ved omskrivningen.
Genoptages pligtmæssig præmiebetaling, efter der er forløbet 3 år, hvor der ikke er indgået præmie, indgår de nye præmier på Fleksion.
Forsikringen kan kun omskrives til præmiefri forsikring, hvis forsikringen har opnået en tilbagekøbs- værdi svarende til en af selskabet fastsat mindsteværdi. I modsat fald kan selskabet frigøre sig ved at udbetale værdien. Har forsikringen ingen tilbagekøbsværdi, er selskabet frigjort.
§ 24. Tilbagekøb
Hvis kunden er fratrådt sin stilling, uden at være berettiget til alderspension, kan kunden på begæring udtræde af forsikringsaftalen mod udbetaling af tilbagekøbsværdien.
Følgende betingelser skal dog være opfyldt:
a) Der må ikke være indledt sag for kunden om behandling efter reglerne i lovgivningen om offentlig førtidspension eller seniorpension, og
b) kunden må ikke have fået forlænget udbetaling af dagpenge på grund af livstruende, uhelbredelig sygdom, og
c) kunden er emigreret (dog ikke til Færøerne og Grønland), eller der er forløbet 12 måneder efter fra- trædelse af en stilling, der medfører bidragsbetaling efter § 3 og hele pensionsordningens tilbagekøbs- værdi er under 25.000 kr. brutto (afgiftsfri reserver bruttoficeres).
Tilbagekøbsværdien beregnes efter regler anmeldt til Finanstilsynet. Beregningen sker på grundlag af forsikringens værdi, jf. § 33, stk. 5, og fratrækkes evt. omkostninger, herunder gebyr eller kursværn.
Kapitel 3. Gruppesum ved førtidspension
§ 25. Gruppesum ved førtidspension
Xxxxxx, som optages i pensionsordningen før det fyldte 60. år, og for hvem pligtmæssig bidrag andra- ger et af selskabet fastsat mindste beløb, omfattes af ret til gruppesum ved førtidspension.
Gruppesum ved førtidspension er en ren risikoforsikring, som ikke opnår tilbagekøbsværdi. Kunden er berettiget til gruppesum ved førtidspension, hvis
• der træffes afgørelse om ret til offentlig førtidspension eller seniorpension efter reglerne i lov om so- cial pension den 01.07.2007 eller senere, eller
• kunden som følge af livstruende, uhelbredelig sygdom får forlænget udbetalingen af dagpenge un- der sygdom den 01.07.2007 eller senere, eller
• der træffes afgørelse om ret til højeste eller mellemste førtidspension fra Færøerne eller Grønland den 01.07.2007 eller senere.
Det er en forudsætning for udbetaling af gruppesum ved førtidspension fra selskabet, at kunden har lønophør, og der er mere end 5 år til kunden opnår folkepensionsalderen på det tidspunkt, hvor der træffes afgørelse om ret til offentlig førtidspension eller seniorpension m.v., jf. stk. 1.
Gruppesum ved førtidspension udbetales som et engangsbeløb til den 1. i måneden efter, at betingel- serne for udbetaling er opfyldt.
Efter udbetaling af en gruppesum ved førtidspension ydes præmiefritagelse, så længe kunden opfylder betingelserne i stk. 1, dog længst til kunden fylder 67 år.
Gruppesum i henhold til denne bestemmelse kan ikke udbetales mere end én gang til den samme per- son, uanset om forsikringen efter i en periode at have været sat ud af kraft igen tegnes for den pågæl- dende.
Hvis kunden tidligere har opnået udbetaling af gruppesum ved førtidspension eller tilsvarende dækning fra en forsikring, som er tegnet i tilknytning til et ansættelsesforhold, begrænses dækningen tilsvarende.
§ 26. Opretholdt dækning
I de første 12 måneder efter, at pligtmæssig præmiebetaling er ophørt, bevarer kunden sine hidtidige rettigheder.
Kunder, som bliver syge senest 12 måneder efter, at pligtmæssig præmiebetaling er ophørt, og som på grund af uafbrudt sygdom ikke kan være selvforsørgende i en stilling uden økonomisk kompensation eller flekslønstilskud, opretholder dog ret til gruppesum ved førtidspension i 10 år efter, at pligtmæssig præmiebetaling er ophørt.
Kunden er dog ikke omfattet af opretholdt dækning, såfremt kunden har valgt overgang til ny pensions- ordning (Fleksion). Kunden er heller ikke omfattet af opretholdt dækning efter ophør af indbetaling til fortsættelsesforsikring. Der forholdes i stedet i overensstemmelse med § 23, hvorved forsikringen straks omskrives til præmiefri forsikring.
Der ydes endvidere dækning for kunden, for hvem den pligtmæssige præmie er mindre end et af sel- skabet nærmere fastsat beløb.
§ 27. (Ophævet)
§ 28. Karenstid for gruppesum ved førtidspension
Ret til gruppesum ved førtidspension, jf. § 25, er begrænset af karenstid.
Kunder, som ikke har været såvel raske som omfattet af pligtmæssig præmiebetaling i 2 år (karenstid) på det tidspunkt, hvor der træffes afgørelse om ret til offentlig førtidspension m.v., jf. § 25, opnår ikke ret til udbetaling af gruppesum ved førtidspension, hvis
• de forhold, der førte til afgørelse om ret til offentlig førtidspension m.v., jf. § 25, skyldes eller har klar årsagssammenhæng med en lidelse, som bestod ved forsikringens ikrafttræden eller ved seneste gen- optagelse af pligtmæssig præmiebetaling, og
• disse forhold kunne antages at ville medføre udbetaling af gruppesum ved førtidspension.
Bevisbyrden for en sådan årsag eller årsagssammenhæng påhviler selskabet, idet dog såvel forsik- ringstager som kunden og andre berettigede er forpligtet til at medvirke til fremskaffelse af oplysninger. Til den 2-årige periode medregnes kun perioder, i hvilke der indgår pligtmæssig præmiebetaling, jf. § 3.
Er pligtmæssig præmiebetaling genoptaget på denne ordning, efter der er forløbet 3 år, hvor der ikke er indgået præmie, finder reglerne om karenstid anvendelse i en ny 2-årig periode.
Dersom der ved overgangen fra anden ansættelse sker overførsel fra en hertil knyttet pensionsordning til Pension 90, og kunden i denne ordning havde opnået bedre rettigheder, end denne bestemmelse ville medføre, overføres de i den tidligere ordning opnåede rettigheder til summen tillige.
Kapitel 3 a. (Ophævet)
§ 28 a. (Ophævet)
§ 28 b. (Ophævet)
Kapitel 4. Fælles bestemmelser
§ 29. Fortsættelsesforsikring
Kunder, som fratræder den stilling, som medførte pligtmæssig bidragsbetaling, kan vælge at tegne fort- sættelsesforsikring, dog ikke på aldersopsparing i PenSam Bank.
Valget skal ske ved ophør af pligtmæssig bidragsbetaling eller senere efter regler fastsat af selskabet. Præmiens størrelse skal ligge inden for nærmere af selskabet fastsatte grænser.
Præmiebetalingen ophører senest
• 15 år efter kunden opnår pensionsudbetalingsalderen, eller
• når kunden begærer alderspension forinden, eller
• kunden bliver berettiget til ydelser ved førtidspension, jf. §§ 11 eller 25, eller
• kunden ansættes i en stilling, der medfører pligtmæssig bidragsbetaling til selskabet.
I tilfælde, hvor kunden ophører med at betale til fortsættelsesforsikringen uden straks at tiltræde en stil- ling, som medfører genoptagelse af pligtmæssig bidragsbetaling, forholdes i overensstemmelse med §§ 15 a, 22, 23 eller 24.
Fortsættelsesforsikring kan ikke opretholdes ud over det tidspunkt, hvor pensionsaftale, som nævnt i § 1, er ophørt.
§ 29 a. Frivillige bidrag
Kunder, der ændrer arbejdstid i nedadgående retning, har i forbindelse med nedgangen mulighed for med arbejdsgiver at aftale, at et ekstra beløb eller en større procentdel af lønnen, bliver overført til pen- sionen hver måned sammen med arbejdsgivers bidrag, således at det samlede bidrag ikke nedsættes.
Efter den 01.07.2020 er det ikke muligt selv at indbetale ekstra til pensionen.
§ 30. Anmeldelse
Anmeldelse af forsikringsbegivenheden foretages skriftligt til selskabet uden unødigt ophold.
§ 31. Udbetaling
Ved begæring om udbetaling af forsikringsydelser indleveres til selskabet sådan dokumentation, som selskabet finder fornøden.
Udbetaling kan ikke finde sted, førend kravet er behørigt dokumenteret.
PenSam udbetaler løbende pension til kunden forud til den 1. i hver måned – sidste gang for den må- ned, hvori retten til pension ophører.
PenSam udbetaler løbende ydelser til efterladte til den 1. i hver måned, første gang den 1. i måneden efter, at betingelserne for udbetaling er opfyldt. Udbetaling sker sidste gang for den måned, hvori retten til pension ophører.
Hvis pensionen er af en meget lille størrelse, kan selskabet frigøre sig ved at udbetale værdien kontant. Det gælder dog ikke udbetaling af delpension, jf. § 14 a.
§ 32. Forældelse
Krav på udbetalinger fra PenSam Liv forældes efter dansk rets almindelige regler om forældelse.
Kunder eller andre, som ønsker, at PenSam skal udbetale en dækning, skal anmelde kravet til PenSam inden 3 år efter, at kunden blev klar over eller burde være klar over, kravet er opstået, idet kravet ellers er forældet. Kravet opstår på det tidspunkt, hvor betingelserne for udbetaling af en dækning er opfyldt. Krav på dækning i form af løbende ydelser opstår og forældes løbende månedsvis.
Krav om udbetaling af dækning skal dog under alle omstændigheder være anmeldt senest 10 år fra det tidspunkt, hvor betingelserne for udbtaling af dækningen blev opfyldt.
For de løbende ydelser gælder yderligere, at selve retten til at modtage en løbende ydelse kan bortfalde, hvis krav på løbende ydelse ikke anmeldes indenfor 10 år fra det tidspunkt, hvor betingelserne for den første ydelse var opfyldt.
§ 33. Beregning af ydelser og forsikringens værdi
Forsikringsydelsernes størrelse fastsættes på grundlag af forsikringens værdi samt forudsætninger om bl.a. rente, risiko og omkostninger. Forudsætningerne fremgår af et beregningsgrundlag, som anmeldes til Finanstilsynet.
Selskabet vurderer forudsætningerne mindst en gang om året med henblik på at opdatere dem, hvis de ændrer sig.
Forsikringsydelserne, som ikke er garanterede, kan ændres såvel opadgående som nedadgående, når forudsætningerne eller forsikringens værdi ændrer sig. Det gælder både for forsikringsydelser, der er en følge af allerede betalte præmier, og forsikringsydelser, der følger af fremtidige præmiebetalinger.
Selskabet fastsætter rammerne for, hvornår ændringer i forudsætningerne eller forsikringens værdi medfører ændring af de beregnede ydelser. Rammerne kan fastsættes forskelligt for forskellige grupper af forsikringer, herunder for pensioner under udbetaling, og for pensioner, der ikke er under udbetaling.
Forsikringens værdi beregnes på grundlag af indbetalte præmier med fradrag af udbetalte ydelser, be- taling for omkostninger, regulering for risiko og forsikringens andel af de realiserede resultat, jf. § 34, stk. 1 - 5.
§ 34. Fordeling af realiseret resultat – overskud og underskud
Selskabet fordeler årets realiserede resultat vedrørende investeringsafkast, risiko og omkostninger mel- lem selskabet og kunderne i overensstemmelse med lovens krav om rimelighed m.v. Forsikringens an- del placeres i ufordelte fælles midler (kollektivt bonuspotentiale).
Et ekstraordinært, væsentligt negativt resultat opstået pludseligt og som følge af udefrakommende fak- torer opgøres og fordeles straks.
Fordelingen mellem grupper (kontributionsgrupper) sker derefter sådan, at gruppen tildeles en andel – positiv såvel som negativ – som er rimelig i forhold til, hvordan gruppen har bidraget til resultatet.
Inden for gruppen fordeler selskabet kundens forsikrings andel af resultatet – positiv såvel som negativ
– efter en rimelighedsvurdering af, hvordan forsikringen har bidraget til resultatet.
Negative andele fratrækkes forsikringens værdi eller fremføres til modregning i kommende års eventu- elle positive andele. Selskabet beslutter, hvordan positive andele, som ikke indgår i modregning, skal komme kunderne til gode.
Selskabets beregning, fordeling og anvendelse af det realiserede resultat sker efter de til enhver tid gældende regler, som er anmeldt til Finanstilsynet. Selskabet kan ændre reglerne, og selskabet kan herudover fravige kontributionsbekendtgørelsen.
PenSam opdeler kunderne i grupper (kontributionsgrupper) for henholdsvis risiko, omkostninger og rente.
Inddelingen i grupper har betydning for beregningen af realiseret resultat til kunderne.
PenSam kan ændre principperne for kundernes opdeling i grupper herunder flytte kunder til en anden gruppe.
§ 34 a. Særlige bonushensættelser
Selskabet kan bruge forsikringernes ufordelte fælles midler til særlige bonushensættelser. Særlige
bonushensættelser indgår som en del af selskabets kapitalgrundlag og dækker tab på lige fod med egenkapitalen. Særlige bonushensættelser får samme forrentning som egenkapitalen.
Hvis der er opbygget særlige bonushensættelser, og solvenskravet er opfyldt, tilbagebetaler selskabet den enkelte kunde en andel af disse midler i forbindelse med udbetaling af ydelser eller senest, når kunden udtræder af pensionsordningen. Selskabet kan fastsætte nærmere regler herom, herunder ud- betalingsform og -tidspunkt, samt ændre disse.
§ 35. Fareforøgelse
Under krigstilstand eller anden fareforøgelse af tilsvarende art på dansk område bortfalder dækning ved førtidspension m.v., jf. §§ 11 og 25, og død efter nærmere af selskabet fastsatte regler.
Uden for dansk område omfatter forsikringen ikke dækning ved førtidspension m.v., jf. §§ 11 og 25, og død, der er en følge af aktiv deltagelse i krig, oprør eller lignende.
§ 36. Ændring af ydelsessammensætning
Selskabet kan ændre forsikringsbetingelserne og forsikringsvilkår, herunder ydelsessammensætningen, med virkning for allerede tegnede og fremtidige forsikringer.
Ved ændringer i ydelsessammensætningen kan forsikringsværdien i henhold til den gældende forsik- ring opgøres og anvendes som indskud på den nye ordning.
Ændringer vil træde i kraft på det af selskabet fastsatte tidspunkt.
Selskabet kan beslutte at fravige betingelsernes §§ 11 og 25 i en periode, således at selskabet fastsæt- ter nærmere regler for tilkendelse af PenSam førtidspension og gruppesum ved førtidspension, herun- der gennemfører nødvendige ændringer i forsikringens beregningsgrundlag, hvis
a) reglerne om tilkendelse af offentlig førtidspension eller seniorpension i lov om social pension æn- dres grundlæggende, eller
b) der i en længere periode sker væsentlige ændringer i det offentliges praksis for tilkendelse af of- fentlig førtidspension eller seniorpension, eller
c) der i en længere periode sker væsentlige ændringer i forhold til det forudsatte i antallet af tilken- delser af offentlig førtidspension og seniorpension.
Ændringer, som medfører øget risiko, kan gøres betinget af ny 2-årig karenstid for så vidt angår den ydelse, som medfører øget risiko. Reglerne om karenstid finder i så fald tilsvarende anvendelse såle- des, at virkningen af, at karenstid bringes i anvendelse, vil være, at ændringen annulleres.
Hvis en videreførelse af den i § 19 a nævnte valgfrihed må antages at være til væsentlig ugunst for de øvrige kunder, kan selskabet ophæve adgangen til at til- og fravælge ægtefælle-/samleverpension.
§ 37. Ophævelse af forsikringsaftalen
Ved udbetaling af tilbagekøbsværdi, ved konvertering af løbende forsikringsydelser til engangsbeløb eller ved overførsel til andre ordninger ophæves forsikringen, og selskabet er herefter frigjort.
Det samme gælder ved tilbagebetaling af indbetalte præmier, når en karenstidsbestemmelse gøres gældende, og der ikke er opnået ret til præmiefri forsikring.
Det samme gælder endvidere, hvis forsikringsdækningen ophører på grund af manglende præmiebeta- linger, når forsikringen ikke har opnået en tilbagekøbsværdi.
§ 38. Tvister
PenSam Liv er tilsluttet Ankenævnet for Forsikring, som kan behandle klager fra kunderne og andre be- rettigede. Klageren skal forinden rette henvendelse til selskabet, og såvel klageren som selskabet kan herunder lade klagen forelægge for selskabets bestyrelse.
En af bestyrelsen truffen afgørelse kan af klageren indbringes for en voldgiftsret inden 3 måneder efter, at meddelelse om afgørelsen er afsendt fra selskabet. For voldgiftsretten afgøres sagen endeligt og bindende for parterne efter dansk ret og i øvrigt efter "Regler for behandling af sager ved Det Danske Voldgiftsinstitut". Hver part udpeger en voldgiftsmand, mens voldgiftsrettens formand udnævnes af in- stituttet.
Sager, som ikke afgøres ved voldgift, kan indbringes for domstolene.
§ 39. Forsikringsbetingelsernes ikrafttræden
Disse forsikringsbetingelser, som erstatter de hidtil gældende betingelser, træder i kraft den 01.01.2020 og gælder for forsikringsbegivenheder, der indtræder efter denne dato.
Ændringerne har virkning for såvel fremtidige som allerede betalte præmier.
Ændringen i § 22, hvor overførsel til andre pensionsordninger først sker efter 3 måneder efter sidste indbetaling til XxxXxx, har virkning fra 01.07.2019.
Ændringen i § 2, 4. afsnit, hvor reglen ”Krav på udbetaling af ydelser kan dog højst omfatte 3 år tilbage i tid regnet fra modtagelsen af den sene præmie”, er slettet, har virkning fra 01.01.2017.
Ændringen af udløbsalderen til 5 år før folkepensionsalderen for Gruppesum ved førtidspension (§ 25) gælder for bidragsaktive kunder pr. 01.01.2019 og senere og hvor bidraget størrelse berettiger til dæk- ningen. For kunder med opretholdt dækning og fripolice før 01.01.2019 er udløbsalderen fortsat 60 år.
§ 15 a gælder kun kunder, som betaler præmie den 01.07.2007 eller senere.
Kunder, som hverken betaler præmie den 01.07.2007 eller senere er omfattet af §§ 22, 23 eller 29
Forlængelsen af Opretholdt dækning i § 15 a fra 5 år til 10 år gælder for kunder, hvor indbetalingen til PenSam er stoppet efter den 01.01.2013 og som i øvrigt opfylder betingelserne herfor.
§ 40. Overgangsbestemmelse
Den tidligere bestemmelse i § 20:
Ӥ 20. Omregning
Ved påbegyndelse af udbetaling af ydelser, der ikke skal udbetales som en samlet sum, kan den beret- tigede - efter nærmere af selskabet fastsatte regler - vælge at få ydelserne udbetalt med en højere rente (omregningsrenten) end opgørelsesrenten i beregningsgrundlaget mod en mindre eller ingen til- skrivning af bonus i udbetalingsperioden.
Den berettigede kan kun vælge omregning, hvis selskabet fastsætter en højere omregningsrente end opgørelsesrenten i året, hvor ydelsen påbegyndes udbetalt.
Er en ydelse valgt omregnet, kan dette valg ikke efterfølgende ændres. Fastsættes der senere en hø- jere omregningsrente ved omregning af ydelser til berettigede i de efterfølgende år, ændres allerede omregnede ydelser ikke som følge af denne højere rente. Allerede omregnede ydelser kan i stedet for- højes som følge af eventuelle bonustilskrivninger.
Den omregnede ydelse er ugaranteret. Det betyder, at selskabet kan nedsætte den omregnede ydelse, efter at ydelsen er påbegyndt udbetalt. Fastsættes der senere en lavere omregningsrente ved omreg- ning af ydelser i de efterfølgende år, vil allerede omregnede ydelser dog ikke blive ændret alene som følge af lavere rente.
En eventuel nedsættelse sker efter regler, der er anmeldt til Finanstilsynet. Den omregnede ydelse kan ikke nedsættes til under den ydelse, der var krav på i henhold til beregningsgrundlaget uden omregning ved påbegyndelsen af udbetalingerne.
Omregningsrenten fastsættes af selskabet og skal anmeldes til Finanstilsynet.”
ophæves ikke for kunder eller øvrige ydelsesberettigede, som før den 01.09.2016 har påbegyndt udbe- taling af en løbende ydelse, og som i henhold til bestemmelsen har valgt at få ydelsen udbetalt med en højere rente (omregningsrenten) end opgørelsesrenten mod en mindre eller ingen tilskrivning af bonus i udbetalingsperioden.
Den tidligere bestemmelse i § 33,stk. 4, om at forsikringsydelsen ikke ændres så længe ydelsen er un- der udbetaling, ophæves ikke for kunder eller øvrige ydelsesberettigede, som før den 01.09.2016 har påbegyndt udbetaling af en løbende ydelse.
For kunder, som før den 01.09.2016 har påbegyndt udbetaling af delpension, jf. § 14 a, gælder § 33 fra 01.06.2016.
00.00.000.0000
PenSam Liv forsikringsaktieselskab
Xxxxxx Xxxxxxxx Vej 2 3520 Farum
Telefon 00 00 00 00 xxxxxx@xxxxxx.xx xxx.xxxxxx.xx
CVR-nr. 14 63 89 03
Hjemsted Farum