Cirkulære om overenskomst for
Journalister i statens tjeneste og aftale for praktikanter, der under deres uddannelse til journalist ansættes i staten
2015
Cirkulære af 1. juli 2015
Modst. nr. 033-15
XXXX xx. 060
X.xx. 2015-1513-0189
Dataark
PKAT med specifikation | 060 |
Forhandlingsberettiget organisation(er) | Dansk Journalistforbund Gl. Xxxxxx 00 0000 Xxxxxxxxx X Tlf: 0000 0000 fax: 0000 0000 Mail: xx@xxxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx Hjemmeside: xxxxx://xxxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx/ |
I tilfælde af afsked kontaktes | Organisationens hovedkontor |
Pensionskasse | Mediernes Pension |
ATP-sats | ATP-sats A |
Indholdsfortegnelse
Cirkulære
Generelle bemærkninger 5
Ikrafttræden 6
Bilag 1. Overenskomst
Kapitel 1. Overenskomstens dækningsområde 7
§ 1. Dækningsområde 7
§ 2. Vilkår for ansatte med uddannelsen cand.public. 8
Kapitel 2. Løn mv 8
§ 3. Lønsystemet 8
§ 4. Basisløn 9
§ 5. Lønanciennitet 9
§ 6. Tillæg 9
§ 7. Resultatløn 10
§ 8. Tillæg til ansatte i udenrigstjenesten 11
§ 9. Tillæg til lærere ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole 11
§ 10. Lønregulering 12
§ 11. Lønudbetaling og indbetaling af pensionsbidrag 12
§ 12. Lønfradrag og lønberegning 12
§ 13. Pensionsbidrag 12
§ 14. Valgfrihed mellem pension og løn 14
§ 15. Aftale om krav til pensionsordninger 14
Kapitel 3. Arbejdstid mv 15
§ 16. Arbejdstid 15
§ 17. Plustid 16
Kapitel 4. Ferie 18
§ 18. Ferie 18
§ 19. Særlig feriegodtgørelse 18
Kapitel 5. Fravær 19
§ 20. Sygdom 19
§ 21. Tjenestefrihed 19
Kapitel 6. Opsigelse og afsked 21
§ 22. Opsigelsesvarsler mv. 21
§ 23. Opsigelsesprocedure 21
Kapitel 7. Tillidsrepræsentanter 23
§ 24. .......................................................................................................................... 23
Kapitel 8. Generelle aftaler 24
§ 25. .......................................................................................................................... 24
Kapitel 9. Efteruddannelse 25
§ 26. Pressens Uddannelsesfond 25
Kapitel 10. Faglig strid 26
§ 27. Indbringelse for faglig voldgift 26
Kapitel 11. Øvrige bestemmelser 26
§ 28. Forsøg med fravigelse af overenskomstens bestemmelser 26
Kapitel 12. Ikrafttræden og opsigelse 27
§ 29. .......................................................................................................................... 27
Bilag 1a. Pressens uddannelsesfond 29
Bilag 1b. Kvalifikationstillæg og kompetenceudvikling 31
Bilag 1c. Aftale for journalistpraktikanter, der under deres uddannelse til journalist ansættes i staten 35
Bilag 1d. Protokollat for undervisere ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole 39
Cirkulære om overenskomst for journalister i sta- tens tjeneste og aftale for praktikanter, der under deres uddannelse til journalist ansættes i staten
Generelle bemærkninger
Finansministeriet og Dansk Journalistforbund har indgået vedlagte overens- komst og aftale af 26. juni 2015.
Overenskomsten og aftalen afløser overenskomst af 23. maj 2014 for journali- ster i statens tjeneste og aftale af 23. maj 2014 for praktikanter, der under de- res uddannelse til journalist ansættes i staten.
Xxxxxxxxx og tillæg i overenskomsten mv. er anført i grundbeløb pr. 31. marts 2012.
Cirkulærebemærkninger, der relaterer sig til en enkelt bestemmelse, er opført som bemærkning til denne bestemmelse. Denne placering har ikke betydning for bestemmelsens henholdsvis bemærkningens retlige status. Andre bemærk- ninger er opført xxxxxxx i cirkulæret under ”Generelle bemærkninger”.
Ministeriet for Statens Lønnings- og Pensionsvæsens cirkulæreskrivelse af 23. juni 1971 om statsansattes deltagelse i uddannelseskurser mv. gælder også for ansatte efter overenskomsten.
Af væsentlige ændringer i forhold til den hidtidige overenskomst og aftale kan nævnes:
a) Ændring af ansættelsesmyndighedens pligt til at give samtidig skriftlig meddelelse til Dansk Journalistforbund ved opsigelse af medarbejdere fra 9 til 5 måneders uafbrudt beskæftigelse.
b) Orientering af tillidsrepræsentanten ved forstående afskedigelser af per- sonale samt bedst muligt at holde tillidsrepræsentanten orienteret om ansættelse af personale.
Ovenstående ændringer har virkning fra 1. april 2015.
Følgende ændringer har virkning fra 1. august 2015:
a) For undervisere ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole er der med virkning fra 1. august 2015 aftalt årsnorm. Samtidig er aftalt ændret tillægs- struktur mv., jf. bilag 1d.
b) Undervisere ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, som hidtil har været/eller ville være omfattet af anvendelsesområdet for regulativ for læ- rere ved Den Grafiske Højskole fra 1998 omfattes med virkning fra 1. au- gust 2015 af overenskomsten på de vilkår, som i øvrigt fremgår af proto- kollat for undervisere ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, jf. bilag 1d.
Ikrafttræden
Dette cirkulære træder i kraft den 1. juli 2015. Samtidig ophæves Finansmini- steriets cirkulære af 28. maj 2014 om overenskomst for journalister i statens tjeneste og aftale for praktikanter, der under deres uddannelse til journalist ansættes i staten (Modst. nr. 031-14).
Den 1. august 2015 ophæves regulativ af 7. maj 1998 om basislønsystem for lærere ved Den Grafiske Højskole.
Finansministeriet, Moderniseringsstyrelsen Den 1. juli 2015
Xxxxx Xxxxxxxx Xxxxxx
Overenskomst for journalister i statens tjeneste
Kapitel 1. Overenskomstens dækningsområde
§ 1. Dækningsområde
Overenskomsten omfatter uddannede journalister, der ansættes i staten til at udføre journalistisk arbejde. Overenskomsten omfatter endvidere journalister, der ansættes som undervisere ved Danmarks Medie- & Journalisthøjskole samt journalister, der ansættes i stillinger som lærere uden forskningsforplig- telse i journalistiske fag ved uddannelser under de højere uddannelsesinstituti- oner.
Overenskomsten omfatter tillige ansatte med uddannelsen cand.public., der er optaget på kandidatuddannelsen på baggrund af professionsuddannelsen i journalistik eller på grundlag af en universitær bachelor fra SDU i journalistik (linje A). Det er forudsat at kandidatuddannelsen er en forudsætning for vare- tagelse af stillingen.
Med virkning fra 1. august 2015 omfatter overenskomsten endvidere undervi- sere ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, som hidtil har været/ eller ville være omfattet af anvendelsesområdet for regulativ for lærere ved den Grafiske Højskole fra 1998, jf. bilag 1d om protokollat for undervisere ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.
Stk. 2. Overenskomsten omfatter ikke:
1. Tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte m.fl. med ret til tjene- stemandspension i:
a) Staten, folkeskolen, folkekirken
b) Kommuner
c) Grønlands hjemmestyre og de grønlandske kommuner
d) Statsfinansierede virksomheder
e) Tilskudsområder
f) Koncessionerede virksomheder
g) Aktieselskaber
2. Pensionerede tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte m.fl. fra de under 1) nævnte områder
3. Personer afskediget med ret til rådighedsløn eller ventepenge fra de under
1) nævnte områder
4. Andre pensionerede, der får understøttelse eller egenpension fra en pensi- onsordning, som det offentlige har ydet tilskud til.
Cirkulærebemærkninger til § 1:
Efter forudgående drøftelse mellem overenskomstens parter, kan Finansministeriet godken- de, at der til overenskomsten henføres medarbejdere, der ikke er uddannet i almen journali- stik (journalistlinjen) eller fotojournalistik (fotojournalistlinjen) på Danmarks Medie- & Journalisthøjskole, men som ansættes til arbejde som af Dansk Journalistforbund anerken- des som journalistisk virksomhed. Der henvises til den til enhver tid gældende bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i journalistik (for tiden 891 af 08/07/2010)
§ 2. Vilkår for ansatte med uddannelsen cand.public.
Løn, pensionsbidrag og arbejdstidsvilkår følger vilkårene for cand.public. i overenskomst for akademikere i staten, idet individuelle tillæg og øvrige vilkår følger bestemmelserne i nærværende overenskomst
Stk. 2. Følgende bestemmelser i nærværende overenskomst finder således ikke anvendelse for ansatte med uddannelsen cand.public.:
§ 3-5, § 8 – 9, § 13, stk. 1, § 14, stk. 1 og 2 og § 16.
Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder anvendelse i stillinger, der forud- sætter anvendelse af kandidatuddannelsen til cand.public.
Stk. 4. Journalister, som under ansættelse efter nærværende overenskomst op- når uddannelsen cand. public., er ikke omfattet af stk. 1 - 3, medmindre over- gang til disse vilkår har været forudsat ved ansættelsen eller der indgås aftale mellem ansættelsesmyndigheden og den ansatte om overgang til disse vilkår.
Kapitel 2. Løn mv.
§ 3. Lønsystemet
Lønsystemet er et basislønsystem, der består af en basisløn suppleret med en tillægsdel. Tillægsdelen omfatter lokalt aftalte funktionstillæg og kvalifikations- tillæg mv.
§ 4. Basisløn
Basislønnen udgør følgende årlige beløb (anført i 31. marts 2012-niveau):
Trin | Anciennitet | Basisløn kr. årligt |
Trin 1 | 1. år | 263.849 |
Trin 2 | 2. år | 277.448 |
Trin 3 | 3. år | 287.976 |
Trin 4 | 4. år | 298.171 |
Trin 5 | 5. år | 307.506 |
Trin 6 | 6. år | 316.629 |
Trin 7 | 7. og følgende år | 325.977 |
Stk. 2. Ved ansættelse på nedsat tid ydes forholdsmæssig løn, jf. § 15.
§ 5. Lønanciennitet
Ved ansættelsen tages der hensyn til tidligere journalistisk arbejde, således at beskæftigelse som journalist efter at have bestået journalistuddannelsen med- regnes i journalistens anciennitet. Anciennitet efter skalaen kan dog tidligst regnes fra det fyldte 21. år.
Stk. 2. Hvor forholdene taler derfor, kan der mellem overenskomstens parter træffes aftale om fastsættelse af anciennitet efter andre regler.
§ 6. Tillæg
Der kan lokalt (mellem ansættelsesmyndigheden og den enkelte ansatte) afta- les individuelle tillæg.
Stk. 2. Tillæg kan ydes som varige tillæg, midlertidige tillæg eller engangsveder- lag.
Cirkulærebemærkninger til § 6:
Der kan lokalt aftales tillæg til de ansatte. Disse tillæg knytter sig til den enkelte persons særlige funktioner eller kvalifikationer. Tillæggene kan ydes såvel i forbindelse med ansættel- sen som under ansættelsen, ligesom der under ansættelsen kan ske forhøjelse af eksisterende tillæg.
Forhandlings- og aftaleretten er delegeret til den enkelte, der dog kan vælge at inddrage sin tillidsrepræsentant eller Dansk Journalistforbund i forhandlingerne.
For at sikre en god lokal proces er det væsentligt, at forslag om lønforbedringer samt eventu- elle afvisninger af sådanne forslag begrundes konkret.
Ligeledes er det et element i en god lokal proces, at de lokale parter er i besiddelse af relevant lønstatistisk materiale, således at forhandlinger kan tage udgangspunkt i et kendt, fælles grundlag. Dette kan f.eks. være oplysning om lønniveau, lønudvikling samt om den lokale tillægsanvendelse/-fordeling, kombineret med oplysninger om køn og anciennitet.
Endvidere bør lønstatistik som en part ønsker at lade indgå i de lokale forhandlinger, udle- veres i kopi til forhandlingsmodparten. Spørgsmålet om det lønstatistiske grundlag for de lokale forhandlinger kan eventuelt indgå som et element i lønpolitikken.
Forslag til tillæg kan fremsættes af begge parter.
Ved uenighed om forslag til tillæg, som ikke kan løses på lokalt plan, kan forhandlingerne, hvis en af parterne ønsker det, videreføres med deltagelse af repræsentanter fra vedkommende ministerium og Dansk Journalistforbund. Forhandlingen afholdes inden for en frist af 1 måned efter modtagelsen af forhandlingsbegæringen, medmindre andet aftales.
Ved fortsat uenighed kan forhandlingerne, hvis en af parterne ønsker det, videreføres mellem Finansministeriet og Dansk Journalistforbund. Forhandlingerne afholdes inden for en frist af 1 måned efter modtagelsen af forhandlingsbegæringen, medmindre andet aftales.
Hvis der heller ikke mellem disse parter kan opnås enighed, kan sagen ikke videreføres.
For så vidt angår sammenhængen mellem kompetenceudvikling og kvalifikationstillæg hen- vises til bilag 2.
§ 7. Resultatløn
Der kan aftales resultatbaserede lønordninger, efter hvilke der udbetales resul- tatløn i form af tillæg for den pågældende måleperiode (normalt et år) i det omfang på forhånd definerede kvantitative og kvalitative mål er opnået.
Cirkulærebemærkninger til § 7:
Resultatløn skal ikke finansieres af pulje, men skal som alle andre lønelementer afholdes inden for de lønsumsbevillinger, som måtte være fastsat. I de tilfælde, hvor de resultatbasere- de lønformer indgår som et led i en effektivisering, der resulterer i en besparelse på driftsbevil- lingen, vil der imidlertid i overensstemmelse med budgetvejledningens regler herom kunne overføres midler fra driftsbevillingen til lønsumsbevillingen.
Formålet med resultatbaserede lønformer er at skabe øget udvikling og fremme effektiviteten i de statslige institutioner.
Resultatløn er i princippet forhåndsaftaler, som indebærer, at løntillæg tildeles og udmøntes på baggrund af en række på forhånd definerede (kvantitative og kvalitative) resultatmål. Aftaler om resultatløn indgås lokalt mellem ansættelsesmyndigheden og den enkelte ansatte, der dog kan vælge at inddrage sin tillidsrepræsentant eller Dansk Journalistforbund i for- handlingerne.
Resultatløn er et frivilligt supplement til det almindelige lønsystem.
Som udgangspunkt bør en resultatlønsaftale omfatte alle medarbejdere, der bidrager til resul- tatet. Resultatløn aftales typisk for grupper af ansatte, men der er også mulighed for at indgå aftaler for enkeltpersoner, specielt for mere individualiserede stillinger.
§ 8. Tillæg til ansatte i udenrigstjenesten
Hjemmetillæg, der ydes til journalister i udenrigstjenesten, udbetales og regule- res i perioden svarende til det hjemmetillæg, der ydes til AC-medarbejdere.
§ 9. Tillæg til lærere ved Danmarks Medie- & Journalisthøjskole (op- hæves pr. 1. august 2015)
Ud over den i § 3 nævnte løn ydes der for merarbejde, rådighedstjeneste mv. følgende årlige pensionsgivende tillæg til journalister ansat som lærere ved Danmarks Medie- & Journalisthøjskole (grundbeløb 31. marts 2012-niveau):
Anciennitet år | Årligt grundbeløb kr. |
– 6 | 47.700 |
7. – 11 | 59.400 |
12. – 14. | 68.800 |
15. & flg. | 80.600 |
Stk. 2. Med virkning fra 1. august 2015 ophæves § 9.
Cirkulærebemærkninger til § 9:
Der henvises til bilag 1d om protokollat for undervisere ved Danmarks Medie- og Journa- listhøjskole.
§ 10. Lønregulering
Den samlede faste løn reguleres pr. 1. april 2015, pr. 1. april 2016, pr. 1. april 2017 og pr. 1. december 2017 med de stigninger, der fremgår af pkt. II i for- handlingsresultatet af 6. februar 2015 mellem Finansministeriet og Centralor- ganisationernes Fællesudvalg og udmøntes via den generelle reguleringsord- ning for ansatte i staten.
§ 11. Lønudbetaling og indbetaling af pensionsbidrag
Lønnen udbetales månedsvis bagud. Samtidig med udbetaling af lønnen ind- betaler vedkommende institution/Danmarks Medie- & Journalisthøjskole så- vel sit som den ansattes pensionsbidrag til den anviste pensionsordning.
§ 12. Lønfradrag og lønberegning
Journalister er omfattet af de for tjenestemænd fastsatte regler om lønfra- drag/lønberegning, for tiden Finansministeriets cirkulære af 24. maj 1985 (LP. nr. 029-85).
§ 13. Pensionsbidrag
Pensionsbidraget er fastsat til 18 pct. af basislønnen samt varige individuelle tillæg. Der indbetales endvidere pension af midlertidige tillæg i det omfang, det er aftalt, at det midlertidige tillæg er pensionsgivende.
Stk. 2. Pensionsbidraget indbetales af ansættelsesmyndigheden, og 1/3 af pen- sionsbidraget anses for at være den ansattes eget bidrag.
Stk. 3. Der indbetales pensionsbidrag af deltidsansattes betaling for tjeneste ud over den nedsatte arbejdstidsnorm, men inden for fuldtidsnormen.
Stk. 4. Pensionsbidragene indbetales til Mediernes Pension. Pensionsbidraget kan herefter anvises til PFA Pension eller Danica Pension af Mediernes Pen- sion under forudsætning af, at pensionskassen/pensionsordningen, hvortil pensionsbidraget endeligt indbetales opfylder de generelle krav til bidragsdefi- nerede pensionsordninger, jf. § 15..
Stk. 5. Ansatte omfattet af denne overenskomst er omfattet af ATP-sats A.
Stk. 6. Til ansatte, der er fyldt 70 år, udbetales det efter overenskomsten gæl- dende pensionsbidrag som løn, medmindre den ansatte ønsker bidraget indbe- talt til en pensionsordning. Pensionsbidraget kan endvidere anvendes til køb af frihed.
Den ansatte retter henvendelse til ansættelsesmyndigheden, hvis pensionsbi- draget ikke ønskes udbetalt som løn, men i stedet ønskes indbetalt til en efter den ansattes eget ønske anvist pensionsordning eller til køb af frihed. Hvis den ansatte senere, dog tidligst efter et år, ikke længere ønsker pensionsbidra- get indbetalt til en pensionsordning eller anvendt til køb af frihed, retter den ansatte på ny henvendelse til ansættelsesmyndigheden.
Ved udbetaling som løn gælder følgende:
1. Der beregnes ikke særlig feriegodtgørelse af beløbet
2. Beløbet er ikke pensionsgivende
3. Beløbet indgår ikke ved beregning af overarbejds- eller merarbejdsbetaling
For så vidt angår betaling og andre vilkår for køb af frihed gælder samme reg- ler som for seniordage, således som disse var aftalt i bilag 2 A til aftale af 10. december 2008 om senior- og fratrædelsesordninger, jf. Finansministeriets cirkulære af 29. august 2011 (Perst. nr. 043-11).
Cirkulærebemærkninger til § 13:
Der indbetales pensionsbidrag af basislønnen og af alle lokalt aftalte varige funktions- og kvalifikationstillæg.
Det kan lokalt aftales, at der indbetales pensionsbidrag af engangsvederlag og resultatløn. Såfremt der aftales pensionsbidrag af engangsvederlag og resultatløn udgør pensionsbidraget 18 pct.
Hvis en ansat, der er fyldt 70 år, ønsker pensionsbidraget indbetalt til en pensionsordning, jf. stk. 6, kan det ske til en pensionsordning efter den ansattes eget valg. Der er ikke krav om, at pensionsordningen skal opfylde bestemmelserne i Aftale om generelle krav til indhold af bidragsdefinerede pensionsordninger i staten mv. (ydelsessammensætning, tilbagekøb og overflytning i forbindelse med jobskifte) (Perst. nr. 053-09).
Opmærksomheden henledes på, at ikke alle pensionsordninger optager medlemmer eller modtager pensionsbidrag fra medlemmer, der er fyldt 70 år.
§ 14. Valgfrihed mellem pension og løn
Den enkelte ansatte kan vælge, at pensionsbidragsforhøjelsen pr. 1. oktober 2006 på 0,27 pct., i stedet for indbetaling til pensionsordningen udbetales som løn, jf. § 13, stk. 3.
Stk. 2. Hvis den ansatte vælger forhøjelsen udbetalt som løn, sker det på føl- gende vilkår:
1. Der beregnes ikke særlig feriegodtgørelse af beløbet
2. Beløbet er ikke pensionsgivende
3. Ved beregning af evt. overarbejdsbetaling, jf. § 16, stk. 5, medregnes belø- bet ikke i årslønnen.
Stk. 3. Den ansatte retter henvendelse til ansættelsesmyndigheden, hvis pensi- onsbidragsforhøjelsen fremover ønskes udbetalt som løn. Hvis den ansatte senere, dog tidligst efter et år, ikke længere ønsker pensionsbidragsforhøjelsen udbetalt som løn, retter den ansatte på ny henvendelse til ansættelsesmyndig- heden.
§ 15. Aftale om krav til pensionsordninger
Reglerne i aftale den til enhver tid gældende aftale mellem Finansministeriet og CFU om generelle krav til bidragsdefinerede pensionsordninger i staten mv. (ydelsessammensætning, tilbagekøb og overflytning i forbindelse med jobskifte) finder tilsvarende anvendelse for ansatte omfattet af overenskom- sten.
Kapitel 3. Arbejdstid mv.
§ 16. Arbejdstid
Arbejdstiden udgør i gennemsnit 37 timer om ugen og opgøres månedsvis.
Stk. 2. Der kan i øvrigt indgås lokalaftaler i overensstemmelse med reglerne i rammeaftale af 6. oktober 1999 (Perst. nr. 064-99) mellem Finansministeriet og centralorganisationerne om decentrale arbejdstidsregler.
Stk. 3. Hvis der lokalt er enighed herom, kan arbejdstidsnedsættelse fra 40 ti- mer ugentlig opspares til hele fridage til senere afvikling. Opsparing kan ikke finde sted under afholdelse af ferie.
Stk. 4. Arbejde, der går væsentligt ud over månedsnormen, og som er beor- dret, kontrolleret og godkendt som overarbejde af den ansattes nærmeste fo- resatte, skal så vidt muligt godtgøres med fritid af samme varighed som det præsterede overarbejde med tillæg i fritid på 50 pct.
Stk. 5. For overarbejde, der ikke godtgøres med fritid som nævnt i stk. 4, ydes et vederlag beregnet på grundlag af en timesats, der beregnes som 1/1924 af den pågældendes årsnettoløn med tillæg af 50 pct.
Stk. 6. Den ansatte er omfattet af rammeaftalen af 26. januar 1996 mellem Fi- nansministeriet og centralorganisationerne om konvertering af over-/merar- bejde, arbejdstidsbestemte ydelser mv. til faste tillæg(Fmst. nr. 13/96).
Stk. 7. Der tilkommer den ansatte fridage efter de for tjenestemænd gældende regler.
Stk. 8. Journalister ansat som lærere ved Danmarks Medie- & Journalisthøj- skole er ikke omfattet af stk. 3-7. Med virkning fra 1. august 2015 ophæves § 16, stk. 8.
Cirkulærebemærkninger til § 16:
Anmodninger fra ansatte om tjenestetidsnedsættelse bør imødekommes, medmindre væsentli- ge tjenstlige, praktiske, økonomiske eller lignende hensyn taler imod. Tjenestetidsnedsættel- sen gives fortrinsvis som nedsat tjenestetid uden tidsbegrænsning (indtil videre) eller for en afgrænset periode.
For journalister, som ansættes på chef- eller konsulentniveau, og som selv har afgørende ind- flydelse på arbejdets tilrettelæggelse og arbejdstidens placering, eller hvis normale arbejde i øvrigt ikke er kontrollabelt, kan der ikke ydes overarbejdsbetaling. Der gøres opmærksom på, at der er mulighed for at yde éngangsvederlag i henhold til § 6.
Cirkulærebemærkninger til § 16, stk. 8:
Fra 1. august 2015 fremgår arbejdstidsreglerne for undervisere ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole af bilag 1d om protokollat for undervisere ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.
§ 17. Plustid
For at bestemmelserne om plustid, jf. stk. 2-8, kan bringes i anvendelse på arbejdspladsen, skal der indgås aftale mellem ansættelsesmyndigheden og til- lidsrepræsentanten om, at ordningen iværksættes. Hvis der for en personale- gruppe ikke findes en tillidsrepræsentant, indgås aftalen med den forhand- lingsberettigede organisation. Iværksættelsesaftalen skal indeholde en opsigel- sesbestemmelse.
Cirkulærebemærkninger til § 17, stk. 1:
Vilkårene for individuelle aftaler om plustid fremgår af bestemmelserne i § 17, og skal der- for ikke fastlægges i iværksættelsesaftalen for den pågældende personalegruppe.
Iværksættelsesaftalen skal alene bekræfte de lokale parters enighed om, at plustidsordningen kan anvendes på den pågældende arbejdsplads. Ved eventuel bortfald af iværksættelsesaft- alen, løber de allerede indgåede individuelle aftaler om plustid videre efter deres individuelle indhold indtil de eventuelt måtte blive opsagt efter de regler, der er fastsat i den individuelle aftale.
Stk. 2. Ansættelsesmyndigheden og den ansatte kan aftale en individuel ar- bejdstid, der er højere end den i § 16 anførte fuldtidsbeskæftigelse (plustid).
Cirkulærebemærkninger til § 17, stk. 2:
Plustid forudsætter en aftale mellem ansættelsesmyndigheden og den ansatte og bygger således på frivillighed. Plustidsaftaler kan ikke indgås for chefer m.fl., jf. stk. 3.
Stk. 3. Ansatte i stillinger på lr. 37-niveau og derover samt andre, der er ansat i egentlige chefstillinger, er ikke omfattet af reglerne om plustid.
Cirkulærebemærkning til § 17, stk. 3:
Ved egentlige chefstillinger forstås stillinger, der er forbundet med et direkte personaleansvar.
Stk. 4. Den individuelt aftalte arbejdstid kan ikke udgøre mere end gennem- snitlig 42 timer om ugen.
Stk. 5. Ved aftale om plustid forhøjes arbejdstiden, jf. § 16, og lønnen for- holdsmæssigt.
Cirkulærebemærkninger til § 17, stk. 5:
Den forhøjede løn udbetales også under fravær, hvor den ansatte har ret til sædvanlig løn, eksempelvis sygdom, barselsorlov, ferie og omsorgsdage.
Den forhøjede løn lægges ligeledes til grund ved beregning af efterindtægt, fratrædelsesbeløb eller andre ydelser, der tager udgangspunkt i den ansattes sædvanlige løn.
Eventuelle rådighedsforpligtelser og dertil hørende rådighedstillæg fortsætter uændret, med- mindre andet aftales.
Stk. 6. Der indbetales sædvanligt pensionsbidrag, jf. § 13, af hele den forhøje- de løn.
Stk. 7. En individuel aftale om plustid kan af såvel den ansatte som ansættel- sesmyndigheden opsiges til bortfald med 3 måneders varsel til udgangen af en måned, medmindre andet aftales.
Cirkulærebemærkning til § 17, stk. 7:
Efter varslets udløb vender den ansatte tilbage til den beskæftigelsesgrad, der gjaldt før ind- gåelse af plustidsaftalen.
Stk. 8. Hvis den ansatte afskediges uansøgt, har den pågældende – uanset et eventuelt aftalt længere varsel – ret til at vende tilbage til den beskæftigelses- grad, som gjaldt før overgangen til plustid, 3 måneder før fratrædelsestids- punktet.
Cirkulærebemærkninger til § 17, stk. 8:
Arbejdsdirektoratet har tilkendegivet, at arbejdstimer ud over 37 pr. uge, der er præsteret inden for de seneste 3 måneder forud for en ledighedsperiode, i relation til lov om arbejdsløs-
hedsforsikring vil blive betragtet som overskydende timer. Betalingen for disse timer vil derfor påvirke beregningen af eventuelle arbejdsløshedsdagpenge.
Det er derfor aftalt, at en ansat, der afskediges uansøgt, kan vælge at vende tilbage til sin tidligere beskæftigelsesgrad 3 måneder før sin fratræden – uanset om den individuelle plus- tidsaftale indeholder et længere opsigelsesvarsel.
Kapitel 4. Ferie
§ 18. Ferie
Journalister er omfattet af ferieloven. Journalister er endvidere omfattet af ka- pitel V om særlige feriedage i aftale om ferie af 9. november 2005 mellem Fi- nansministeriet og centralorganisationerne.
§ 19. Særlig feriegodtgørelse
Journalister, der holder xxxxx med løn, er berettiget til særlig feriegodtgørelse i stedet for ferietillæg efter ferielovens § 23, stk. 2.
Stk. 2. Beregningsgrundlaget for den særlige feriegodtgørelse er den ansattes skattepligtige indkomst for tjenstligt arbejde i optjeningsåret med tillæg af
1) den ansattes eget bidrag til ATP og
2) den ansattes arbejdsmarkedsbidrag og fradrag af
1) udbetalt særlig feriegodtgørelse
2) løn for merarbejde af den art, som er beskrevet i stk. 3, samt
3) feriegodtgørelse (12,5 pct.) af løn for sådant merarbejde.
Pensionsbidrag, der ikke er skattepligtig indkomst, indgår ikke i beregnings- grundlaget.
Den særlige feriegodtgørelse udgør 1,5 pct. af dette beregningsgrundlag.
Stk. 3. Deltidsansatte, der i optjeningsåret har udført merarbejde, uden at dette er betalt som overarbejde, får 12,5 pct. feriegodtgørelse af merarbejdsgodtgø- relsen.
Kapitel 5. Fravær
§ 20. Sygdom
Journalister får fuld løn under sygdom, herunder fravær på grund af tilskade- komst i tjenesten. I grundlaget for beregningen af løn i disse fraværssituationer indgår visse fast påregnelige særlige ydelser, jf. cirkulære af 6. december 2011 om beregning af løn under betalt fravær (Perst. nr. 063-11).
Cirkulærebemærkninger til § 20:
Det er aftalt, at reglen om opsigelse med forkortet varsel på grund af sygdom
(120-dagesreglen) ikke finder anvendelse. Opsigelse skal ske med almindeligt varsel.
120-dagesreglens ophør skal ses i sammenhæng med statslige arbejdspladsers forpligtelse til at udvise social ansvarlighed og ønsket om en større indsats for at fastholde sygemeldte med- arbejdere på de statslige arbejdspladser.
Ansættelsesmyndigheden skal i det enkelte tilfælde konkret vurdere, om der skal ske opsi- gelse af en ansat begrundet i fravær på grund af sygdom eller arbejdsulykke. Muligheden for at iværksætte personalepolitiske foranstaltninger, og herunder anvende det sociale kapitel i staten, bør overvejes, før der skrides til opsigelse. Opsigelse er ikke afhængig af, hvorvidt der har været flere eller færre end 120 dages sygdom.
Det henstilles til institutionerne, at ansatte, der er blevet afskediget på grund af sygdom, genansættes, når de pågældende på ny er blevet arbejdsduelige, og forholdene i øvrigt tillader det.
§ 21. Tjenestefrihed
Tjenestefrihed uden løn kan gives, når det ikke strider mod ansættelsesmyn- dighedens interesser. Der optjenes ikke ret til ferie med løn eller feriegodtgø- relse.
Stk. 2. Det er vedkommende ansættelsesmyndigheds ansvar, at der er en stil- ling ledig til den pågældende ved tjenestefrihedens ophør.
Stk. 3. Den ansatte har i øvrigt ret til tjenestefrihed uden løn til de formål og af den varighed, der er nævnt i Finansministeriets bekendtgørelse nr. 518 af 3. juli 1991 om ret for tjenestemænd til tjenestefrihed uden løn til nærmere af- grænsede formål (Fmst. cirkulære nr. 116 af 3. juli 1991).
Stk. 4. Tjenestefrihed med hel eller delvis løn og eventuelt pensionsbidrag til uddannelsesformål kan gives efter reglerne i Finansministeriets cirkulære af 8. marts 1990 (APD cirkulære nr. 35-90).
Stk. 5. Finansministeriet og vedkommende organisation kan aftale, at styrelsen indbetaler 2/3 og den ansatte 1/3 af det sædvanlige pensionsbidrag af den hidtidige løn i de tilfælde, hvor tjenestefrihed vil kunne medregnes i pensions- alderen for tjenestemænd.
Stk. 6. Barns 1. og 2. sygedag
Ansættelsesmyndigheden kan give den ansatte hel eller delvis tjenestefrihed til pasning af et sygt barn på barnets 1. og 2. sygedag, når:
1. hensynet til barnets forhold gør dette nødvendigt,
2. forholdene på tjenestestedet tillader det,
3. barnet er under 18 år, og
4. barnet er hjemmeværende.
Den ansatte får under tjenestefriheden en løn, der svarer til den løn, som den ansatte ville have fået under sygdom. I grundlaget for beregningen af løn i dis- se fraværssituationer indgår dog ikke visse fast påregnelige ydelser, jf. Finans- ministeriets cirkulære (080-03) af 1. december 2003.
Ved misbrug kan ansættelsesmyndigheden inddrage adgangen til tjenestefrihed for den enkelte ansatte.
Cirkulærebemærkninger til § 21, stk. 6:
Den 2. sygedag er den kalenderdag, der ligger i umiddelbar forlængelse af 1. sygedag, uanset om det er en arbejdsdag eller en fridag.
Den 1. og 2. sygedag kan holdes uafhængigt af hinanden, dvs. at en ansat kan holde fri på barnets 2. sygedag, selv om den pågældende ikke har holdt fri på barnets 1. sygedag.
Forældre kan derfor dele de to dage imellem sig, sådan at den ene af forældrene holder fri den 1. dag, og den anden holder fri den 2. dag.
Stk. 7. Adgangen til tjenestefrihed efter stk. 6 kan for den enkelte ansatte ind- drages ved misbrug.
Stk. 8. Tjenestefrihed til børnepasningsorlov efter orlovsloven er omfattet af reglerne i Finansministeriets cirkulære af 30. maj 2001 om orlov til børnepas- ning (Perst. nr. 020-01).
Cirkulærebemærkninger til § 21:
Med virkning fra den 1. april 2001 optjenes under orlov til børnepasning i henhold til lov om orlov, løn-, jubilæums- og opsigelsesanciennitet. Ligeledes indbetaler ansættelsesmyndig- heden med virkning fra samme dato pensionsbidrag (arbejdsgiver- og egetbidrag) til den re- spektive pensionsordning under tjenestefrihed uden løn til børnepasning.
Kapitel 6. Opsigelse og afsked
§ 22. Opsigelsesvarsler mv.
Om opsigelse gælder de i funktionærloven fastsatte bestemmelser.
Stk. 2. For funktionærer og månedslønnede ikke-funktionærer gælder funktio- nærlovens regler om varsling af opsigelse og om fratrædelsesgodtgørelse. Fra- trædelsesgodtgørelsen ydes også i tilfælde, hvor den ansatte på afskedigelses- tidspunktet vil oppebære alderspension fra arbejdsgiver.
§ 23. Opsigelsesprocedure
Ved afskedigelse af en journalist må vilkårligheder ikke finde sted, og klager over påståede urimelige afskedigelser kan behandles efter nedenstående regler:
Sager om påståede urimelige afskedigelser behandles hurtigst muligt. I sager, i hvilke der nedlægges påstand om underkendelse af en afskedigelse, er parterne forpligtet til at søge sagen fremmet mest muligt, med henblik på at den så vidt muligt kan være afsluttet inden udløbet af den pågældende arbejdstagers opsi- gelsesvarsel.
Stk. 2. Det påhviler ansættelsesmyndigheden at meddele enhver opsigelse til den ansatte skriftligt med begrundelse for opsigelsen. Såfremt den pågældende har været uafbrudt beskæftiget hos ansættelsesmyndigheden i mere end 5 må- neder, gives der samtidig skriftlig meddelelse om opsigelsen til Dansk Journa- listforbund.
Stk. 3. Såfremt den pågældende har været uafbrudt beskæftiget hos ansættel- sesmyndigheden i mere end 5 måneder og organisationen skønner, at afskedi- gelsen ikke kan anses for rimeligt begrundet i den pågældendes eller ansættel- sesmyndighedens forhold, kan Dansk Journalistforbund inden for en frist af 1 måned efter opsigelsen kræve spørgsmålet forhandlet med den lokale ansæt- telsesmyndighed.
Stk. 4. Opnås der ikke ved foran nævnte forhandling enighed mellem Dansk Journalistforbund og ansættelsesmyndigheden, kan Dansk Journalistforbund inden for en frist af 1 måned efter forhandlingen begære sagen forhandlet med Finansministeriet.
Stk. 5. Opnås der ikke enighed ved forhandlingen mellem Finansministeriet og Dansk Journalistforbund, kan sagen inden for en frist af 1 måned kræves gjort til genstand for behandling i en i denne anledning nedsat voldgift. Vold- giften nedsættes efter reglerne i § 27, stk. 2.
Stk. 6. Voldgiftsretten afsiger en motiveret kendelse. I de tilfælde, hvor vold- giftsretten måtte finde, at den foretagne afskedigelse er urimelig og ikke be- grundet i arbejdstagerens eller ansættelsesmyndighedens forhold, kan det på- lægges ansættelsesmyndigheden at afbøde virkningerne af opsigelsen.
Det kan herved pålægges ansættelsesmyndigheden, såfremt den pågældende og ansættelsesmyndigheden ikke begge ønsker ansættelsesforholdet opret- holdt, at betale den pågældende en erstatning, hvis størrelse fastsættes af vold- giftsretten og skal være afhængig af sagens omstændigheder og pågældendes anciennitet i staten.
Stk. 7. Med hensyn til de særlige regler ved afskedigelse af tillidsrepræsentanter henvises til tillidsrepræsentantreglerne.
Stk. 8. Bortvisning er ikke omfattet af ovenstående afskedigelsesregler. Xxxxx- xxxxxxxx af en bortvisning kan dog efterfølgende inden for en frist af 1 måned af Dansk Journalistforbund begæres forhandlet med Finansministeriet.
Stk. 9. Opnås der ikke enighed ved forhandlingen mellem Finansministeriet og Dansk Journalistforbund, kan bortvisningens berettigelse kræves gjort til genstand for behandling i en i denne anledning nedsat voldgift. Voldgiften nedsættes efter reglerne i § 27, stk. 2.
Stk. 10. Voldgiftsretten afsiger en motiveret kendelse. I de tilfælde, hvor vold- giftsretten måtte finde, at den foretagne bortvisning ikke er begrundet i ar- bejdstagerens forhold, kan det pålægges ansættelsesmyndigheden at afbøde virkningerne af bortvisningen.
Det kan herved pålægges ansættelsesmyndigheden, at betale den pågældende en erstatning, hvis størrelse fastsættes af voldgiftsretten og skal være afhængig af sagens omstændigheder og pågældendes anciennitet i staten.
Cirkulærebemærkninger til § 23:
Den meddelelse om opsigelsen, der skal gives til Dansk Journalistforbund efter § 23, stk. 2, kan ske enten ved særskilt brev eller ved kopi af opsigelsesbrevet, hvis dette ikke er i strid med den tavshedspligt, der følger af forvaltningsloven og straffeloven, herunder tavshedspligt med hensyn til personlige forhold.
Kapitel 7. Tillidsrepræsentanter
§ 24. Hvor der i en institution er ansat mindst 5 journalister har disse adgang til at vælge en tillidsrepræsentant. Hvor der i et ministerium/styrelse/institu- tion er ansat 4 journalister eller derunder vælges ingen tillidsrepræsentant, medmindre begge parter ønsker det. Tillidsrepræsentanten vælges i henhold til Dansk Journalistforbunds love. Valget af tillidsrepræsentant har først gyldig- hed, når det af medarbejdergruppen skriftligt er meddelt det pågældende mini- sterium/styrelse/institution.
Stk. 2. For tillidsrepræsentanten vælges samtidig en stedfortræder, som god- kendes og anmeldes på samme måde som tillidsrepræsentanten, jf. stk. 1.
Under tillidsrepræsentantens fravær fungerer stedfortræderen og nyder i funk- tionsperioden samme rettigheder som tillidsrepræsentanten.
Stk. 3. Tillidsrepræsentanten skal holdes orienteret ved forstående afskedigel- ser af personale, der ikke er midlertidigt ansat samt holdes bedst muligt orien- teret om ansættelse af personale og andre foranstaltninger, der vedrører den pågældende medarbejdergruppe.
Stk. 4. Tillidsrepræsentanterne er berettiget til med vedkommende institution at drøfte de enkelte ansattes ansættelsesvilkår efter denne overenskomst samt til at forelægge de ansatte journalisters synspunkter for ledelsen og at fore- bringe klager eller henstillinger til mulig direkte afgørelse i foreliggende tilfæl- de. Det er i øvrigt tillidsrepræsentanternes opgave ikke alene at varetage de ansattes interesser, men også at bidrage til et godt og samarbejdspræget klima mellem ledelse og de ansatte.
Stk. 5. Institutionen skal anvise tillidsrepræsentanten et passende (fælles)lokale med adgang til telefon og it-udstyr, der kan anvendes til udførelse af tillidsre- præsentantopgaver. Hvis det på grund af særlige forhold ikke kan lade sig gø- re, skal der optages drøftelse for at finde en anden løsning.
Stk. 6. En tillidsrepræsentant kan ikke afskediges, hvis ikke tvingende grund taler derfor. Afskedigelse af en tillidsrepræsentant kan ske med den pågælden- des individuelle aftale- eller overenskomstmæssige opsigelsesvarsel tillagt 3 måneder. Er afskedigelsen begrundet i arbejdsmangel, kan afskeden ske med den pågældendes sædvanlige opsigelsesvarsel, dog mindst 35 dage. Arbejds- forholdet kan normalt ikke afbrydes, før Dansk Journalistforbund har haft lejlighed til at prøve afskedigelsens berettigelse efter de i § 23 nævnte regler.
Har tvingende grunde for afskedigelsen ikke foreligget kan den afskedigede tilkendes en erstatning.
Kapitel 8. Generelle aftaler
§ 25. De ansatte følger følgende generelle aftaler:
1. Tjenesterejseaftalen af 30. juni 2000 mellem Finansministeriet og central- organisationerne (Perst. nr. 057-00).
2. Aftale af 2. juni 1997 mellem Finansministeriet og centralorganisationerne om job på særlige vilkår (Fmst. nr. 033-97).
3. Aftale af 12. december 2008 mellem Finansministeriet og centralorganisa- tionerne om senior- og fratrædelsesordninger (Perst. nr. 043-11).
4. Aftale af 15. juni 2015 mellem Finansministeriet og centralorganisationer- ne om kompetenceudvikling (Modst. nr. 020-15).
5. Den ansatte er omfattet af aftale af 2. september 1999 mellem Finansmini- steriet og centralorganisationerne om implementering af deltidsdirektivet (Fmst. nr. 051-99).
6. Aftale af 29. maj 2002 mellem Finansministeriet og centralorganisationer- ne om arbejdsgiverens pligt til at underrette arbejdstageren om vilkårene for ansættelsesforholdet (Perst. nr. 029-02).
7. Aftale af mellem Finansministeriet og centralorganisationerne om barsel, adoption og omsorgsdage (barselsaftalen), for tiden Fmst. cirk. 10/11 2014 (Modst. nr. 052-14).
8. Europæisk rammeaftale af 26. april 2007 om bekæmpelse af mobning og vold på arbejdspladsen (KOM (2007) 686 endelig).
Kapitel 9. Efteruddannelse
§ 26. Pressens Uddannelsesfond
Institutionens bidrag til Pressens Uddannelsesfond, jf. bilag 1a, udgør 2.500 kr. årligt pr. fuldtidsbeskæftiget journalist.
Cirkulærebemærkninger til § 26, stk. 1:
Beløbet indbetales med 1/12 pr. måned.
Stk. 2. Bidraget reduceres forholdsmæssigt ved deltidsbeskæftigelse.
Stk. 3. Der indbetales ikke bidrag for journalister med tidsbegrænset ansættel- se af under 1 års varighed.
Cirkulærebemærkning til § 26, stk. 3:
Forlænges ansættelsen, således at den samlede ansættelse overstiger et års varighed, indbetales bidrag fra og med den måned, hvor forlængelsen aftales.
Stk. 4. Undervisere ved Danmarks Medie- & Journalisthøjskole er ikke omfat- tet af stk. 1 til 3.
Kapitel 10. Faglig strid
§ 27. Indbringelse for faglig voldgift
Indenfor det område, som overenskomsten omfatter, kan der, så længe den er gældende, ikke etableres arbejdsstandsning, medmindre der er hjemmel hertil i overenskomsten.
Stk. 2. Enhver uenighed om denne overenskomsts forståelse kan af hver af parterne søges bilagt ved mægling, eventuelt ved voldgift efter nedenstående regler:
Såfremt en af parterne forlanger det, skal striden søges bilagt ved et mæg- lingsmøde, der afholdes snarest muligt mellem parterne. Opnås der ikke ved denne mægling en løsning af striden, kan sagen af hver af parterne henvises til en endelig afgørelse ved en voldgiftsret
Voldgiftsrettens sammensætning og nedsættelse følger de i lov om Arbejdsret- ten og faglige voldgiftsretter fastsatte bestemmelser.
Opmanden kan, når der foreligger brud på overenskomsten, idømme den ta- bende part en bod. Opmanden fastlægger selv de nærmere regler for sagens behandling, som skal fremmes mest muligt, og træffer endvidere afgørelse med hensyn til fordeling af sagsomkostningerne.
Kapitel 11. Øvrige bestemmelser
§ 28. Fravigelse af overenskomstens bestemmelser
Det kan aftales, at der lokalt sker fravigelser af overenskomstens bestemmel- ser. Aftalen indgås mellem den lokale ledelse og tillidsrepræsentanten eller, såfremt en sådan ikke er valgt på arbejdspladsen, Dansk Journalistforbund.
Stk. 2. Aftaler efter stk. 1 kan opsiges med 3 måneders varsel til bortfald. Denne bestemmelse kan ikke fraviges ved lokal aftale
Cirkulærebemærkninger til § 28:
Bestemmelsen indebærer øgede frihedsgrader til at fravige én eller flere af overenskomstens bestemmelser. Bestemmelsen sigter mod at give mulighed for at tilpasse vilkårene til lokale ønsker og behov.
Kapitel 12. Ikrafttræden og opsigelse
§ 29. Overenskomsten har virkning fra 1. april 2015 og kan af parterne opsi- ges skriftligt med 3 måneders varsel til en 31. marts, dog tidligst 31. marts 2018. Samtidig ophæves overenskomst af 23. maj 2014 for journalister i sta- tens tjeneste.
Stk. 2. Umiddelbart efter opsigelsen optages forhandlinger om en ny overens- komst.
Stk. 3. Selv om overenskomsten er opsagt og udløbet, er parterne dog forplig- tet til at overholde dens bestemmelser, indtil anden overenskomst er tilveje- bragt, eller arbejdsstandsning er iværksat i overensstemmelse med reglerne i stk. 4.
Stk. 4. Er forhandlinger om fornyelse af overenskomst ikke afsluttet ved over- enskomstens udløb, kan enhver af parterne - forbundet kollektivt på sine medlemmers vegne - iværksætte arbejdsstandsning, idet beslutning herom meddeles den anden part ved særlig og anbefalet skrivelse med mindst 1 må- neds varsel. Som arbejdsstandsning betragtes strejke, lockout, blokade og boykot.
København, den 26. juni 2015
Dansk Journalistforbund Finansministeriet,
Xxx Xxxxxxxx Moderniseringsstyrelsen
Xxxxx Xxxxxxxx Xxxxxx
Pressens Uddannelsesfond
Bilag 1a
Pressens Uddannelsesfond (PU) blev etableret i 1975 af Dansk Dagblades Udgiverforening (nu Danske Dagblades Forenings Forhandlingsorganisation) og Dansk Journalistforbund.
Fondens formål er at yde økonomisk bistand til uddannelse og efteruddannel- se mv. af medarbejdere ved virksomheder, der yder bidrag til fonden. Når in- stitutionen er tilsluttet Pressens Uddannelsesfond kan medarbejderne deltage i efteruddannelse til en reduceret pris.
Fondens midler tilvejebringes gennem bidrag fra samtlige dagblade, Danmarks Radio, magasin ugebladene, kommuner, amter og staten. Bidraget fastsættes gennem overenskomstaftaler.
Pressens Uddannelsesfond har en bestyrelse bestående af tre fra DDFF, en fra Danmarks Radio og fire udpeget af Dansk Journalistforbund.
Fonden yder bidrag til efter- og videreuddannelse ved primært følgende insti- tutioner, der således kan tilbyde billigere kurser til ansatte på virksomheder omfattet af ordningen:
Danmarks Medie- & Journalisthøjskole (DMJX) Mediernes Efteruddannelse
Bilag 1b
Kvalifikationstillæg og kompetenceudvikling
Kvalifikationstillæg omfatter både kvalifikationstillæg, som aftales for grupper af medarbejdere og kvalifikationstillæg til enkeltpersoner og dækker således alle tillæg, som er baseret på de ansattes kvalifikationer og kompetenceudvik- ling i relation til de krav, der er knyttet til stillingerne.
Kompetenceudvikling
Kvalifikationer er ikke statiske, og der er derfor i hele ansættelsesforholdet behov for, at den ansattes kvalifikationer vedligeholdes og udbygges.
Den løbende kvalifikationsudvikling består af traditionel faglig efter- og vide- reuddannelse og kompetenceudvikling i bredere forstand gennem det daglige arbejde og baseret på et samspil mellem teori og praksis. Job- og kompetence- udvikling relaterer sig til både medarbejdernes nuværende og fremtidige ar- bejdsliv.
Kompetenceudviklingen kan tage sigte på udvikling og vedligeholdelse af så- vel specifikke kompetencer som på mere almene kvalifikationer og personlig udvikling. Kompetenceudviklingen bør ske ved brug af et varieret udbud og metoder, herunder interne/eksterne kursus- og uddannelsesaktiviteter og gen- nem læring i jobbet, f.eks. via sidemandsoplæring, supervision, jobbytte/- ro- tation og faglige netværk.
Som led i den årlige medarbejderudviklingssamtale udarbejdes en skriftlig ud- viklingsplan, der indeholder målsætninger for den enkelte ansattes kompeten- ceudvikling og anviser konkrete aktiviteter for at nå målene.
Det anbefales, at der afholdes en medarbejderudviklingssamtale umiddelbart efter en medarbejders tilbagevenden til arbejdspladsen efter længere tids fra- vær f.eks. i forbindelse med barsel.
Der kan som hjælp til at udmønte institutionernes kompetencestrategi udar- bejdes udviklingsplaner for afdelinger, teams, medarbejdergrupper eller lig- nende.
Det forudsættes, at det er en gensidig forpligtelse, at udviklingsplanen gen- nemføres, således at ledelsen sikrer rammer og betingelser for kompetenceud- vikling, og medarbejderen arbejder på at nå de beskrevne mål i udviklingspla- nen.
Uddannelse og anden uddannelsesaktivitet gennemføres normalt i arbejdsti- den. Omkostninger, der følger af deltagelse i uddannelse, afholdes af arbejds- giveren.
Samarbejdsudvalget (SU/MIO) skal med udgangspunkt i en vurdering af ar- bejdspladsens strategiske mål og behov for strategisk kompetenceudvikling
1. fastlægge principper og retningslinjer for den samlede kompetenceudvik- lingsindsats i institutionen.
2. drøfte principper for tilrettelæggelsen af en systematisk kompetenceudvik- ling og behovet for iværksættelse af efteruddannelsesaktiviteter for alle medarbejdergrupper.
3. fastlægge retningslinjer for afholdelse af medarbejderudviklingssamtaler
SU/MIO (eller et herunder nedsat udvalg) evaluerer årligt arbejdspladsens indsats for kompetenceudvikling.
Ud over drøftelsen af kompetenceudvikling i SU/MIO eller evt. i et særligt kompetence-/efteruddannelsesudvalg under SU/MIO kan det evt. – som for andre personalegrupper – være relevant med særskilt drøftelse af kompeten- ceudvikling i forhold til journalister, f.eks. hvilke specifikke behov, denne gruppe har, og hvilke initiativer der er relevante.
Ligeledes vil det være relevant at specificere kompetenceudviklingen i forhold til forskellige målgrupper, herunder f.eks. seniorerne. For at fastholde senio- rerne og udnytte deres potentiale bør der således rettes et særligt fokus på denne gruppes muligheder for kompetenceudvikling.
Der henvises i øvrigt til aftalen om kompetenceudvikling jf. § 25, punkt 4.
Sammenhæng mellem kompetenceudvikling og den lokale løndannelse Det er væsentligt at sammentænke kompetenceudvikling og den lokale løn- dannelse i de nye lønsystemer, således at anvendelsen af de nye lønsystemer
kan understøtte den ønskede kompetenceudvikling. Dette gælder såvel på in- stitutionsniveau som i forhold til den enkelte medarbejder.
Åbenhed om kriterier og begrundelser for ydelser af tillæg bidrager til at syn- liggøre sammenhængen mellem institutionernes målsætninger/strategi og den ønskede kompetenceudvikling.
For ansatte, som ikke har opnået kvalifikations- og/eller funktionstillæg, vil det være relevant, at en drøftelse af konkrete kompetenceudviklingsaktiviteter, der kan føre til ydelse af tillæg, indgår i den årlige medarbejder-
/udviklingssamtale med særlig vægt.
Kvalifikationstillæg til grupper
Inden for et ministerområde eller dele heraf, dvs. i en styrelse eller på en insti- tution, kan der aftales kvalifikationstillæg for en (eller flere) grupper af medar- bejdere. Det drejer sig om stillinger, hvor der stilles krav om nærmere opreg- nede generelle og/eller specielle faglige kvalifikationer eller et generelt kvalifi- kationsniveau for at kunne bestride stillingen. Grundlaget for gruppevise kva- lifikationstillæg kan være et bestemt videreuddannelsesforløb, f.eks. specialist- uddannelse, praksiserfaring af en vis varighed, autorisation, beskikkelse og lig- nende.
Kvalifikationstillæg til enkeltpersoner
Aftaler om kvalifikationstillæg til enkeltpersoner baseres på f.eks. gennemførte uddannelsesforløb, eventuelle tidligere ansættelser og personlige kvalifikatio- ner. Hertil kommer markedssituationen, som kan begrunde tillæg af rekrutte- ringsmæssige årsager.
Teoretisk og praktisk kompetenceudvikling i bred forstand vil løbende kunne danne grundlag for ydelse/forhøjelse af kvalifikationstillæg. Hertil kommer de markedsbestemte forhold, hvor et ønske om at fastholde en ansat kan udløse kvalifikationstillæg.
Tillægsformer
Kvalifikationstillæg ydes som hovedregel i form af varige tillæg, men kvalifika- tionstillæg til enkeltpersoner kan, når de konkrete omstændigheder begrunder det, aftales som midlertidige tillæg. For at honorere en særlig indsats kan der aftales engangsvederlag.
Lønsystemet indeholder mulighed for at indgå forhåndsaftaler, hvor kriterier- ne og formen for lønændringer er fastlagt med henblik på automatisk lønud- møntning på det tidspunkt, hvor en eller flere ansatte opfylder de aftalte krite- rier.
Bilag 1c
Aftale for journalistpraktikanter, der under deres uddannelse til journalist ansættes i staten
Kapitel 1. Antagelse
§ 1. Praktikanter ansættes som led i deres uddannelse på Danmarks Medie og Journalisthøjskole i en periode svarende til de i Undervisningsministeriets be- kendtgørelse om journalistuddannelsen til enhver tid fastsatte regler.
Kapitel 2. Arbejdstid
§ 2. Praktikanters arbejdstid lægges efter samme retningslinjer, og praktikan- ters arbejde på ubekvemme tidspunkter godtgøres efter samme regler som for uddannede medarbejdere, jf. overenskomsten mellem Finansministeriet og Dansk Journalistforbund af 2015 for journalister i statens tjeneste. Praktikan- ter må ikke deltage i overarbejde og kan ikke omfattes af plustid.
Kapitel 3. Løn
§ 3. Praktikanter aflønnes fra 1. april 2015 med 195.816 kr. årligt (16.318 kr. pr. måned)og fra 1. april 2016 med 199.452 kr. årligt (16.621 kr. pr. måned).
Kapitel 4. Ferie
§ 4. Praktikanter er omfattet af ferieloven.
Stk. 2. Ud over ferie i henhold til ferieloven optjener praktikanten i alt 8 særli- ge feriedage med løn i praktikperioden på 18 måneder (svarende til 0,44 særlig feriedag pr. måned).
Stk. 3. Den ansatte har ret til at afvikle de særlige feriedage i sammenhæng eller delt i løbet af ansættelsesperioden. Tidspunktet fastlægges efter aftale mellem ledelsen og praktikanten.
Stk. 4. Ikke afviklede særlige feriedage ved ansættelsens ophør, godtgøres kon- tant med 0,5 procent pr. dag af den ferieberettigede løn i optjeningsåret.
Kapitel 5. Udgiftsdækkende ydelser mv.
§ 5. Under tjenesterejser tilkommer der de efter aftalen ansatte praktikanter befordringsgodtgørelse samt time- og dagpenge efter de til enhver tid for tje- nestemænd gældende regler.
§ 6. Flyttegodtgørelse
Hvis ansættelsesmyndigheden forflytter en praktikant til et andet tjenestested, og praktikanten i den anledning bliver nødt til at flytte husstand og bohave, betaler ansættelsesmyndigheden godtgørelse efter de regler, der gælder for sta- tens tjenestemænd.
Stk. 2. Hvor flytning af bopæl og bohave må anses for nødvendig for at kunne tiltræde praktik, kan der ved tiltræden og ophør af praktik efter konkret vurde- ring samt efter forudgående aftale ydes flyttegodtgørelse svarende til indtil halvdelen af flyttegodtgørelsen, fastsat efter de regler der gælder for forflyttel- se af statens tjenestemænd, jf. stk. 1.
Kapitel 6. Faglig strid
§ 7. Praktikanter kan ikke deltage i eventuelle arbejdskonflikter.
Kapitel 7. Ikrafttræden og opsigelse
§ 8. Aftalen har virkning fra 1. april 2015 og kan af parterne opsiges skriftligt med 3 måneders varsel til en 31. marts, dog tidligst 31. marts 2018. Samtidig ophæves aftale af 23. maj 2014 for praktikanter, der under deres uddannelse til journalist ansættes i staten.
Stk. 2. Selv om aftalen er opsagt og udløbet er parterne dog forpligtet til at overholde dens bestemmelser, indtil anden aftale er tilvejebragt.
København, den 26. juni 2015
Dansk Journalistforbund Finansministeriet,
Xxx Xxxxxxxx Moderniseringsstyrelsen
Xxxxx Xxxxxxxx Xxxxxx
Bilag 1d
Protokollat for undervisere ved Danmarks Medie- og journalisthøjskole
§ 1. Dækningsområde
Protokollatet omfatter undervisere ved Danmarks Medie- og Journalisthøjsko- le omfattet af dækningsområdet for overenskomst for journalister i staten med undtagelse af cand.public, der er omfattet af overenskomstens § 2.
Stk. 2. Protokollatet omfatter endvidere undervisere ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, som hidtil har været/eller ville være omfattet af anvendel- sesområdet for regulativ for lærere ved Den Grafiske Højskole fra 1998.
Stk. 3. Overenskomstens bestemmelser finder anvendelse, hvor ikke andet fremgår af dette protokollat.
Cirkulærebemærkning til § 1.
Med virkning fra 1. august 2015 omfattes de i stk. 2 nævnte undervisere af overenskomsten på de vilkår, som i øvrigt fremgår af dette protokollat.
Cirkulærebemærkning til stk. 3.
Bestemmelsen indebærer, at overenskomsten bestemmelser finder anvendelse med undtagelse af §§ 4, 5, 8, 9 og 16, jf. dog § 6 i dette protokollat. Herudover finder § 13, stk. 1 ikke anvendelse for allerede ansatte efter stk. 2, som ikke overgår til stillingsstrukturen.
§ 2. Arbejdstid
Samtlige undervisere på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, der undervi- ser inden for protokollatets dækningsområde, omfattes af nedenstående ar- bejdstidsbestemmelser.
Stk. 2. Lønnen efter dette protokollat forudsætter fuldtidsbeskæftigelse sva- rende til gennemsnitlig 37 timer ugentlig.
Stk. 3. Der kan indgås lokale arbejdstidsaftaler i overensstemmelse med reg- lerne i rammeaftalen af 6. oktober 1999 mellem Finansministeriet og central-
organisationerne om decentrale arbejdstidsaftaler. Der kan tilsvarende lokalt indgås aftaler i henhold til rammeaftalen af 14. juni 2002 mellem samme par- ter om opsparing af frihed. Den ansatte er omfattet af rammeaftale af 26. ja- nuar 1996 mellem Finansministeriet og centralorganisationerne om konverte- ring af over-/merarbejde, arbejdstidsbestemte ydelser mv. til faste tillæg (Fmst. nr. 13/96).
Stk. 4. Rejser, der udføres som en del af tjenesten, medregnes i arbejdstiden, dog højest med 13 timer pr. døgn, medmindre andet aftales lokalt.
Stk. 5. Tjeneste på det fremmede tjenestested medregnes efter de almindelige regler for opgørelse af arbejdstid.
Stk. 6. Der tilkommer de ansatte fridage efter de for tjenestemænd gældende regler.
Cirkulærebemærkninger til § 2.
For så vidt angår pauser, der medregnes i arbejdstiden, præciseres:
1. At den ansatte ikke kan forlade arbejdsstedet i sådanne pauser,
2. At den ansatte i pausen er til rådighed for arbejdsgiveren.
§ 3. Merarbejde
Der kan ydes godtgørelse for merarbejde efter nedenstående regler (stk. 2-6). Reglerne omfatter ikke ansatte, der er omfattet af særskilte overtids- eller merarbejdsordninger, aftalt mellem overenskomstens parter
Stk. 2. Godtgørelse kan kun ydes for tjenstligt merarbejde:
1. som er pålagt den ansatte i henhold til særlig ordre eller har været en forudsætning for den forsvarlige varetagelse af tjenesten, og
2. som har været af større omfang og har strakt sig over en periode, der normalt ikke må være mindre end 4 uger.
Stk. 3. I forbindelse med fastsættelsen af godtgørelse for merarbejdet skal føl- gende formelle krav iagttages:
Den ansatte skal skriftligt redegøre for grundlaget for merarbejdet, dettes ka- rakter samt timeforbruget.
Den nærmeste chef skal attestere redegørelsen, herunder det angivne timefor- brug, og foretage indstilling på grundlag af sin vurdering af redegørelsen efter drøftelse med den ansatte.
Indberetningen om merarbejde og fastsættelse af merarbejdets omfang skal ske mindst én gang årligt (årsnorm).
Til ansatte, der oppebærer tillæg som godtgørelse for merarbejde mv., kan der kun ydes godtgørelse, hvis det samlede merarbejde væsentligt overstiger det merarbejde, der anses for godtgjort gennem tillægget. Den tid, der er medgået til andre hverv, kan ikke medregnes ved opgørelsen af den samlede arbejdstid.
Stk. 4. På baggrund af den afgivne indberetning træffes der afgørelse om, hvorvidt betingelserne for at yde merarbejdsbetaling er opfyldt, og merarbej- dets omfang fastsættes.
Cirkulærebemærkning til stk. 4.
For lærere, der efter overgangsbestemmelserne i § 6 oppebærer det i overenskomsten for jour- nalister § 9 nævnte tillæg for merarbejde og rådighedstjeneste, tages der ved fastsættelsen af det merarbejde, der honoreres, hensyn til det merarbejde, som allerede må anses for dækket af tillægget.
Stk. 5. Godtgørelse for merarbejde ydes så vidt muligt i form af afspadsering af samme varighed som det præsterede merarbejde (jf. stk. 4) med tillæg af 50 pct.
Afspadseringen bør være tildelt den ansatte inden udløbet af det år, der ligger umiddelbart efter det tidspunkt, hvor merarbejdets omfang er opgjort.
Meddelelse om afspadsering gives den ansatte med passende varsel, dvs. nor- malt ikke mindre end 14 dage.
Stk. 6. Såfremt afspadsering ikke kan finde sted, godtgøres det godkendte merarbejde, jf. stk. 4, med betaling, der pr. merarbejdstime udgør 1/1924 af den pågældendes årsløn inkl. eget pensionsbidrag (ekskl. rådighedstillæg mv.) med tillæg af 50 pct.
Cirkulærebemærkninger til § 3:
Det er den enkelte ansættelsesmyndighed, der skal tage stilling til, om de kvantitative og kvalitative betingelser for at yde merarbejdsgodtgørelse (jf. stk. 4) er til stede, og som fastsæt- ter merarbejdets omfang.
Ved udøvelsen af skønnet over et udført merarbejde kan der tages hensyn til, at en del af det opgivne bruttotimetal ikke er udført i form af effektiv tjeneste, men som rådighedstjeneste og lign.
I tilfælde, hvor merarbejdet har været og fortsat forventes at være af regelmæssig karakter, er der mulighed for lokalt at indgå aftale om konvertering af over-/merarbejde, arbejdstidsbe- stemte ydelser mv. til et fast tillæg, jf. § 2, stk. 3.
Hvis ledelsen og den ansatte er enige herom, kan der i øvrigt, hvor det anses for hensigtsmæs- sigt, på forhånd fastsættes en fast merarbejdsgodtgørelse for et forventet merarbejde i forbin- delse med et konkret, afgrænset projekt.
Kan en ansat i en længere periode ikke varetage sin stilling, fx på grund af tjenestefrihed uden løn, sygdom eller barselsorlov, og skønner ansættelsesmyndigheden, at fraværet vil give anledning til merarbejde af betydeligt omfang, henstilles det til ansættelsesmyndigheden at overveje at ansætte vikar frem for at yde godtgørelse for merarbejde.
Hvis merarbejdet får et sådant omfang, at det kan konverteres til faste stillinger, bør dette i videst muligt omfang ske.
§ 4. Basisløn og tillæg
Undervisere, der ansættes med virkning fra 1. august 2015 eller senere indpla- ceres i nedenstående basislønsystem:
Basislønnen udgør i årligt grundbeløb (31. marts 2012-niveau):
Basisløntrin Basisløn
1 251.119 kr.
3 (2-årigt) 285.240 kr.
4 307.417 kr.
5 327.643 kr.
6 331.833 kr.
7 336.958 kr.
Basisløntrin 1, 4-6 er 1-årige.
Stk. 2. Ved ansættelsen indplaceres underviseren på basislønskalaens 1. trin. Lønancienniteten regnes fra den 1. i ansættelsesmåneden og altid i hele måne- der. Lønancienniteten kan forhøjes med det tidsrum, den pågældende har væ- ret beskæftiget med relevant arbejde. Fuld lønanciennitet optjenes ved mindst 15 timerts beskæftigelse pr. uge i gennemsnit. Ved en beskæftigelsesgrad på under 15 timer pr. uge i gennemsnit optjenes halv lønanciennitet.
Stk. 3. Der ydes følgende pensionsgivende tillæg til adjunkter og lektorer (31. marts 2012-niveau):
Adjunkt 42.000 kr.
Lektor 83.000 kr.
Stk. 4. Det samlede pensionsbidrag udgør 18 pct. af de pensionsgivende løn- dele, jf. overenskomsten.
§ 5. Docenter
Basislønnen til docenter udgør 471.800 kr. årligt (31. marts 2012-niveau).
Stk. 2. Til docenter aftales tillæg lokalt (mellem ansættelsesmyndigheden og den enkelte ansatte). Opnås der ikke enighed om andet, ydes et tillæg på
40.000 kr. (31. marts 2012-niveau).
Stk. 3. Docenter omfattes af regler, der svarer til §§ 5, stk. 1 og 2, § 6, stk. 2 og
§ 7, stk. 1, stk. 2 og stk. 4 i aftale om chefløn (for tiden Modst. nr. 017-14)
Cirkulærebemærkning til § 5, stk. 3:
Protokollatets § 3 om merarbejde finder ikke anvendelse for docenter.
§ 6. Overgangsordninger
Undervisere, der er ansat inden 1. august 2015, fortsætter som en personlig ordning på de hidtidige løn- og pensionsvilkår, medmindre andet fremgår ne- denfor.
Stk. 2. Undervisere kan inden den 1. august 2017 vælge at lade sig lektorbe- dømme efter den nye stillingsstruktur. Institutionen fastsætter i så fald en ad-
junktperiode. Overgang til en lektorstilling forudsætter positiv lektorbedøm- melse.
Stk. 3. Underviseren kan efter aftale med institutionen anmode om at lade sig lektorbedømme uden forudgående adjunktperiode (fast-track).
Stk. 4. Er bedømmelsen negativ, skal institutionen tilbyde underviseren en forlængelse af bedømmelsesperioden med op til to år med henblik på fornyet bedømmelse i tilknytning hertil. I så fald skal underviseren senest seks måne- der før den forlængede bedømmelsesperiodes udløb, anmode om at få sine kvalifikationer bedømt. Anmodning kan ske tidligere efter aftale med instituti- onen. Er denne 2. bedømmelse negativ, eller undlader underviseren at anmo- de om at få sine kvalifikationer bedømt inden for den fastsatte frist, skal insti- tutionen umiddelbart herefter iværksætte en afskedigelse efter overenskom- stens regler.
Stk. 5. De ansatte forbliver på de hidtidige lønvilkår i adjunktperioden. De nærmere lønvilkår i forbindelse med indplaceringen som lektor i basislønsy- stem i § 4 aftales individuelt, evt. som en forhåndsaftale. Det forudsættes, at underviseren ved overgangen til lektor ikke går ned i løn. For de allerede an- satte på regulativet udgør pensionsbidraget dog 18 pct. i adjunktperioden.
Cirkulærebemærkninger til § 6, stk. 2 og 5:
Samtlige undervisere omfattes af arbejdstidsbestemmelserne i protokollatets § 2 om arbejds- tid og § 3 om merarbejde. Det gælder også for ansatte, som forbliver på de hidtidige lønvil- kår.
§ 7. Ikrafttræden og opsigelse
Protokollatet har virkning fra 1. august 2015.
Stk. 2. Protokollatet kan opsiges samtidig med overenskomsten og efter reg- lerne i samme. Opsiges overenskomsten, anser protokollatet samtidig for op- sagt.
København, den 26. juni 2015
Dansk Journalistforbund Finansministeriet,