EMNE
EMNE
Informationsservice, Generelle regler
GÆLDENDE FRA 1. AUGUST 2020
Indholdsfortegnelse
1. Hvad er Informationsservice 2
3. Tilslutning til Informationsservice 3
6. Mastercard Payment Services’ ansvar 5
8. Opsigelse/ophævelse af aftalen 6
9. Ændring af aftale, regler og bilag 6
10. Lovvalg, værneting og tvister 7
1. Hvad er Informationsservice
Informationsservice er et produkt, hvor en informations modtager opnår mulighed for at modtage informationssektioner i tilknytning til beløbsoverførsler fra beløbsafsendere.
2.1 Beløbsafsender
Beløbsafsender er en virksomhed, som ønsker at sende informationssektioner i tilknytning til beløbsoverførsler til informationsmodtagere.
2.2 Beløbsmodtager
Beløbsmodtager er den kontohaver, som modtager beløbsoverførsler fra beløbsafsender. I Informationsservice er beløbsmodtager og informationsmodtager den samme virksomhed.
2.3 Beløbsoverførsel
Beløbsoverførsel er en overførsel af et beløb i danske kroner fra beløbsafsenders konto til beløbsmodtagers konto i et dansk pengeinstitut.
2.4 Informationsmodtager
Informationsmodtager er en beløbsmodtager, som modtager informationssektioner i tilknytning til beløbsoverførsler fra beløbsafsender.
2.5 Informationssektioner
Informationssektioner er de strukturerede data, som beløbsafsender sender i tilknytning til beløbsoverførsler til beløbsmodtagere, der benytter Informationsservice.
2.6 Mastercard Payment Services
Mastercard Payment Services Denmark A/S, CVR-nr. 40 69 58 69 er det selskab, der udbyder Informationsservice og indgår aftale med informationsmodtager om tilslutning til Informationsservice.
2.7 Vejledning
Ved vejledningen forstås den til enhver tid gældende “Informationsservice – vejledning for informationsmodtagere”.
3. Tilslutning til Informationsservice
3.1 Aftalen med Mastercard Payment Services om Informationsservice
Aftale om Informationsservice indgås med Mastercard Payment Services.
Det er en forudsætning for etablering af aftalen med Mastercard Payment Services om brug af Informationsservice, at aftalen godkendes af informationsmodtagers pengeinstitut.
3.2 Én aftale per informationstype
Informationsmodtager skal i aftalen angive, hvilken type information, der ønskes modtaget gennem Informations - service.
Der skal udfærdiges en separat aftale med Mastercard Payment Services for hver informationstype.
Mastercard Payment Services fører et register over informationsmodtagere med op lysning om, hvilke informationstyper, de ønsker at modtage. Registeret er tilgængeligt for beløbsafsender på xxx.xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx.xxx/xxxxxxx
3.3 Regler og vejledninger
Informationsmodtager er forpligtet til at overholde disse regler samt gøre sig bekendt med vejledningen. I tilfælde af uoverensstemmelser gælder disse regler forud for vejledningen.
3.4 Ajourføring af informationsmodtagers oplysninger
Informationsmodtager er forpligtet til løbende at ajourføre alle relevante oplysninger, som informationsmodtager har givet til Mastercard Payment Services i forbindelse med indgåelse af aftalen om brug af Informationsservice, herunder navne- og adresseoplysninger, e-mailadresser, telefonnumre samt kontooplysninger.
4.1 Indsendelse af informationssektioner
Det er beløbsafsenders ansvar, at de informationssektioner, som beløbsafsender indsender til Mastercard Payment Services, er opbygget i overensstemmelse med de krav, der er stillet af den enkelte informationsmodtager.
Mastercard Payment Services validerer ikke indholdet af informationssektionerne.
4.2 Identifikation af informationsmodtager
Informationsmodtager får tildelt et PBS -nummer af Mastercard Payment Services, som skal oplyses til beløbsafsender.
Når beløbsafsendere sender informationssektioner, skal PBS -nummeret angives som entydig identifikation af informationsmodtager.
4.3 Videregivelse til informationsmodtager
Informationssektioner stilles til rådighed for informationsmodtageren på den måde og på de tidspunkter, der er aftalt mellem informationsmodtageren og Mastercard Payment Services. Informationssektionerne stilles dog tidligst til rådighed samtidig med beløbsoverførslen.
Beløbsoverførsler stilles til rådighed på den dispositionsdato, som beløbsafsender har angivet.
4.4 Underleverandørs modtagelse af informations sektioner
Hvis informationsmodtager ikke selv modtager informations sektionerne, men har overladt dette til en selvstændig underleverandør, sker det på informationsmodtagers ansvar og risiko efter samme regler og med samme retsvirkning, som hvis informationsmodtager selv havde modtaget informationssektionerne fra Mastercard Payment Services.
Underleverandøren skal indgå en selvstændig dataleverandøraftale med Mastercard Payment Services.
4.5 Behandling af personoplysninger
Mastercard Payment Services indsamler og behandler personoplysninger i overensstemmelse med persondatapolitikken for Informationsservice. Persondatapolitikken kan findes under Vejledninger og regler på hjemmesiden for Informationsservice på xxx.xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx.xxx/xxxxxxx
Hverken Mastercard Payment Services eller beløbsafsender må benytte hverandres navn eller varemærker i markedsføringsøjemed uden forudgående skriftlig aftale.
6. Mastercard Payment Services’ ansvar
Mastercard Payment Services er erstatningsansvarlig, hvis Mastercard Payment Services på grund af fejl eller forsømmelser opfylder aftalte forpligtelser for sent eller mangelfuldt.
Hvis der er fejl eller forsinkelse ved levering af ydelsen, og dette skyldes Mastercard Payment Services, kan Mastercard Payment Services vælge at afhjælpe fejlen eller levere på ny, hvis dette er praktisk muligt.
Selv på de områder, hvor der gælder et strengere ansvar, er Mastercard Payment Services ikke ansvarlig for tab, som skyldes:
• nedbrud i/manglende adgang til it-systemer eller beskadigelser af data i disse systemer, der kan henføres til neden- nævnte begivenheder, uanset om det er Mastercard Payment Services selv eller en ekstern leverandør, der står for driften af systemerne,
• svigt i Mastercard Payment Services’ strømforsyning eller telekommunikation, lovindgreb eller forvaltningsakter, naturkatastrofer, krig, oprør, borgerlige uroligheder, sabotage, terror eller hær værk (herunder computervirus og -hacking),
• strejke, lockout, boykot eller blokade, uanset om konflikten er rettet mod eller iværksat af Mastercard Payment Services selv eller Mastercard Payment Services’ organisation, og uanset konfliktens årsag. Det gælder også, når konflikten kun rammer dele af Mastercard Payment Services, eller
• andre omstændigheder, som er uden for Mastercard Payment Services` kontrol.
Mastercard Payment Services’ ansvarsfrihed gælder ikke hvis:
• Mastercard Payment Services burde have forudset det forhold, som er årsag til tabet, da aftalen blev indgået eller burde have undgået eller overvundet årsagen til tabet, eller
• lovgivningen under alle omstændigheder gør Mastercard Payment Services ansvarlig for det forhold, som er årsag til tabet.
7.1 Pris
Aftale omkring pris indgås ved henvendelse til Mastercard Payment Services.
7.2 Betaling
Mastercard Payment Services’ ydelser forfalder til betaling netto kontant. Betaling finder sted ved, at Mastercard Payment Services debiterer den konto, som informationsmodtager har anvist som gebyrkonto. Mastercard Payment Services sender samtidig med debiteringen en specifikation af beløbet til informationsmodtager.
8. Opsigelse/ophævelse af aftalen
8.1 Opsigelse
Aftalen mellem informationsmodtager og Mastercard Payment Services om Informationsservice kan af begge parter opsiges med 2 måneders skriftligt varsel.
8.2 Ophævelse
Mastercard Payment Services kan uden varsel hæve aftalen om brug af Informationsservice i følgende situationer:
• Informationsmodtager har væsentligt misligholdt reglerne, herunder ved gentagen tilsidesættelse af disse.
• Informationsmodtagers pengeinstitut meddeler Mastercard Payment Services, at det ikke længere ønsker at stille en eller flere konti til rådighed for informationsmodtagers brug af Informationsservice.
9. Ændring af aftale, regler og bilag
9.1 Varsling af ændringer
Ændringer i aftalen og bilagene, herunder disse regler, som er til ugunst for informationsmodtager, kan ske med 2 måneders varsel. Øvrige ændringer kan ske uden forudgående varsel. Informationsmodtager vil få besked om ændringer elektronisk, fx pr. e-mail, eller ved brev.
Informationsmodtager er selv forpligtet til at meddele eventuelle ændringer i sine oplysninger til Mastercard Payment Services. Informations - modtager bærer selv ansvaret for, at Informationsmodtager ikke modtager meddelelse om ændringer, hvis oplysningerne ikke er ajourført jf. pkt. 3.4.
9.2 Godkendelse af ændringer
Varslede ændringer anses for godkendt, medmindre informationsmodtager meddeler Mastercard Payment Services, at informationsmodtager ikke ønsker at være bundet af de nye vilkår, inden ændringerne træder i kraft. I så fald anses aftalen for opsagt senest med virkning fra det tidspunkt, hvor ændringerne træder i kraft.
10. Lovvalg, værneting og tvister
Aftalen og dens bilag er undergivet dansk ret.
Tvister mellem informationsmodtager og Mastercard Payment Services kan indbringes for de ordinære
domstole med Mastercard Payment Services’ hjemting som værneting,