Salgs- og leveringsbetingelser
Salgs- og leveringsbetingelser
Salgs- og leveringsbetingelserne for Fletco Carpets A/S, Xxxx Xxxxxxxx Xxx 0, 0000 Xxxxxxx, Xxxxxxx, CVR-nr.: 37702811, herefter kaldet FC, gælder for alle ordrer - og har forrang frem for andre betingelser mv. fra en kunde - medmindre Salgs- og Leveringsbetingelserne er fraveget ved udtrykkelig skriftlig aftale. Salgs- og Leveringsbetingelserne gælder uanset hvilke medie eller metode, der blev brugt ved indgåelse af ordren, og uanset om den er underskrevet, bekræftet pr. mail eller indgået på anden måde, og kan løbende ændres uden varsel.
ORDREBEKRÆFTELSE
Når en ordre afgives, er den bindende for kunden. Ved FC’s skriftlige bekræftelse af ordren er der indgået en bindende aftale om salg og levering af produkterne.
Kunden kan ikke annullere bekræftede ordrer. I særlige tilfælde kan FC godkende en annullering, men kun mod samtidig betaling af et annulleringsgebyr på 30 % af ordrebeløbet.
Såfremt uforudsete omstændigheder opstår, som gør det nødvendigt for FC at foretage ændringer i ordren, herunder reduktion af ordremængde o. lign., kan FC foretage sådanne rimelige ændringer. Sådanne ændringer medfører ikke en ret for kunden til at annullere ordren.
Modtages en utilfredsstillende kreditvurdering af kunden efter ordrebekræftelsen, er FC berettiget til at annullere ordren uden ansvar af nogen art eller til at kræve en fuldt dækkende bankgaranti.
LEVERINGSBETINGELSER
Produkterne leveres i overensstemmelse med Incoterms 2020 Ex works, medmindre andet er anført i ordrebekræftelsen i særlige tilfælde. FC kan, afhængig af
omstændighederne, bistå med afsendelse af de ordrede produkter, hvis dette er skriftligt aftalt med FC i den konkrete sag og sker på kundens regning.
LEVERINGSTIDSPUNKT OG FORSINKELSE
Leveringstidspunktet anføres i ordrebekræftelsen. FC er berettiget til at udskyde leveringen med 14 dage, men skal straks skriftligt orientere kunden om udskydelsen. I tilfælde af force majeure, jf. nedenfor, må leveringstidspunktet udskydes, indtil forhindringen ophører, og almindelig handel og transport atter er mulig.
Såfremt kundens forhold forhindrer rettidig levering, kan kunden ikke gøre indsigelse herimod og er forpligtet til at aftage varerne, når kundens forhold igen tillader det.
Hvis levering ikke er sket inden for 14 dage fra aftalt levering, skal leveringen alene anses for forsinket, hvis kunden har sendt FC en skriftlig rykker, og levering ikke er sket inden for 7 dage fra FC’s modtagelse af rykkeren.
EJENDOMSFORBEHOLD
FC forbeholder sig ejendomsretten til de leverede produkter, indtil kunden har foretaget fuld betaling. Alle omkostninger forbundet med håndhævelsen af ejendomsforbeholdet skal bæres af kunden.
PRISER
FC’s priser er anført i den aftalte valuta og er ekskl. moms. Priserne er med forbehold for ændringer i toldsatser, forsikrings- og transportudgifter, ændringer i priser fra underleverandører, andre afgifter og valutakursudsving og må forhøjes og/eller valuta må ændres, indtil levering sker. FC vil oplyse kunden om alle prisændringer.
Kunden fastsætter frit sin videresalgspris.
BETALING
Medmindre andet er skriftligt aftalt, skal betaling fra kunden til FC ske mod faktura og er forfalden 30 dage fra fakturadato
I tilfælde af forsinket betaling tillægges morarente med 2,00 % per måned fra forfaldstidspunktet. FC må udskyde enhver levering af ordrer eller annullere ordrer skriftligt, og uden at pådrage sig noget ansvar herfor, hvis kunden har ubetalte, forfaldne betalinger vedrørende tidligere ordrer. Ethvert tab for FC som følge heraf skal kompenseres fuldt ud af kunden.
MANGELSINDSIGELSER OG BEFØJELSER
Gulvbelægningsprodukter fra FC skal installeres i henhold til FC’s installationsvejledning, som findes på xxx.xxxxxx.xx. Fejl eller mangler ved gulvbelægningen som følge af forkert
installation eller manglende overholdelse af FC’s installationsvejledning, kan ikke gøres gældende og udgør ikke en berettiget reklamation.
Alle indsigelser om mangler skal indgives skriftligt og skal modtages af FC senest 8 dage efter levering – i tilfælde af forsinkelse – forventet levering af produkterne. I tilfælde af ikke-synlige mangler skal indsigelsen indgives senest 8 dage fra tidspunktet, hvor manglen kunne være blevet opdaget ved grundig inspektion, dog senest 3 måneder efter leveringsdagen. Hvis en del af ordren ikke er leveret eller er forsinket, eller hvis en del af ordren er mangelfuld, kan der alene ske annullering for denne del af ordren.
Alle indsigelser skal være specifikke, dokumenterede og indeholde en præcis beskrivelse af indsigelsens indhold. Der kan ikke returneres varer uden forudgående skriftligt samtykke fra FC. Ved konstatering af mangler kan FC ikke gøres ansvarlig for anden direkte eller indirekte forstyrrelse af kundens virksomhed, indirekte tab, tab af overskud eller nogen anden form for tab. Under alle omstændigheder skal det maksimale ansvar for FC svare til
tilbagebetaling til kunden af beløbet betalt for den mangelfulde del af ordren.
FORCE MAJEURE
FC skal ikke være ansvarlige, hvis følgende ikke-udtømmende force majeure hændelser indtræder og forhindrer eller forsinker aftalens opfyldelse: Krig og mobilisering; oprør og civil ulydighed; terrorisme; naturkatastrofer; strejke og lockout; varemangel; fejl, mangler eller forsinkelse i leverancer fra underleverandører eller hvis underleverandører på anden måde er påvirket af forholdene; brand; mangel på transportmidler; valutarestriktioner; import- og eksportrestriktioner; død, sygdom eller fravær hos nøglemedarbejdere; computervirus; epidemier, pandemier, eller andre omstændigheder, som er uden for FC’s direkte kontrol. I sådanne tilfælde skal den ramte, FC, være berettiget til at udskyde sin opfyldelse af forpligtelsen, indtil forhindringen er ophørt, eller alternativt til at annullere aftalen helt eller delvist uden at påtage sig noget ansvar herfor.
PRODUKTANSVAR OG ANSVARSBEGRÆNSNING
FC er ansvarlig for skade på person eller ting forvoldt af FC’s produkter eller ydelser, efter at de er bragt i omsætning eller præsteret i det omfang, dette følger af lovgivningen. FC er dog uanset ovenstående ikke ansvarlig for anden direkte eller indirekte forstyrrelse af kundens virksomhed, indirekte tab, driftstab, tidstab, tab af overskud eller nogen anden form for tab.
PERSONDATA
I forbindelse med gennemførelse af kundens ordre kan der ske behandling af personoplysninger som led i opfyldelse af kontrakten. Kundens personoplysninger vil i nogle tilfælde blive videregivet til andre selvstændige dataansvarlige, som fx fragtfirma, for at virksomheden kan
opfylde ordren. Personoplysninger behandles med fornøden sikkerhed og opbevares kun så længe, det er nødvendigt. Der henvises til FC’s persondatapolitik, som er tilgængelig på xxx.xxxxxx.xx.
LOVVALG OG VÆRNETING
Aftalen skal være undergivet og fortolkes i overensstemmelse med dansk ret uden hensyn til de enhver tid gældende internationale privatretlige regler i det omfang, anvendelse af sådanne regler ville føre til et andet lovvalg end dansk ret. Konventionen om aftaler om internationale køb (CISG) skal ikke finde anvendelse.
Enhver tvist, som måtte opstå af eller i forbindelse med aftalen, herunder enhver tvist vedrørende eksistensen, gyldigheden eller ophør heraf, skal afgøres ved voldgift ved det Danske Voldgiftsinstitut efter de af Voldgiftsinstituttet vedtagne regler herom, som er gældende ved voldgiftssagens anlæg. Voldgiftsretten skal sættes i Danmark, og sproget for voldgiftssagen skal være dansk. Voldgiftssagen og kendelsen skal uden tidsbegrænsning være fortrolige. Det er aftalt, at der ikke kan ske nogen form for appel vedrørende et juridisk spørgsmål til en domstol.
I tilfælde af, at inddrivelse er nødvendig fra FC’s side, kan FC til enhver tid vælge at inddrive gælden ved kundens hjemting i overensstemmelse med lovgivningen i det pågældende land.
***