Contract
§ 1 - Navn og Stiftelse
Foreningens navn er "Allinge-Sandvig Gymnastikforening" - A.S.G. - og dens hjemsted er Bornholms Regionskommune. Foreningen er stiftet 1/9 1922
§ 2 - Formål
Det er foreningens formål at virke for al idræt på såvel konkurrence- som motionsmæssigt plan.
§ 3 - Medlemskaber
Foreningen er medlem af Danmarks Idrætsforbund (DIF), DGI Bornholm, Bornholms Tennis Kreds, Badminton Bornholm, Håndbold Region Øst (HRØ), Sjællands Volleyballkreds (SVBK), DBU Bornholm og Dansk Atletik forbund (DAF).
Foreningen er undergivet disse unioners love og bestemmelser.
§ 4 - Optagelse af medlemmer
Foreningen optager både passive og aktive medlemmer.
Optagelse af umyndige som medlemmer af foreningen kræver samtykke fra forældre/værge. Ind- meldelse skal ske skriftligt til foreningens kontingentopkræver via afdelingsformændene. Æresmed- lemmer udnævnes af hovedbestyrelsen.
§ 5 - Kontingent
Foreningens kontingent fastsættes af generalforsamlingen. Kontingentet opkræves efter hovedbestyrelsens fastsatte retningslinjer. Æresmedlemmer er kontingentfrie.
Hovedbestyrelsen kan fastsætte forhøjelse af grundkontingentet, når forhøjelsen højest udgør 5 % af det årlige grundkontingent.
Hovedbestyrelsen kan udpege et medlem til at varetage opkrævningen af kontingenter til forenin- gen.
§ 6 - Udmeldelse/eksklusion
Medlemmer, der modarbejder foreningen, eller når særlige forhold giver anledning hertil, kan ved hovedbestyrelsesbeslutning ekskluderes af foreningen.
Beslutning herom kræver dog, at mindst 2/3 af hovedbestyrelsesmedlemmerne har stemt for eksklu- sionen. Vedkommende medlem skal, inden bestyrelsen træffer sin afgørelse, have haft lejlighed til at fremføre sine argumenter og sine påstande, og vedkommende medlem kan kræve, at spørgsmålet om eksklusionens endelighed bliver afgjort ved afstemning på den førstkommende ordinære gene- ralforsamling. I alle tilfælde, hvor en eksklusion skal behandles på en generalforsamling, har ved- kommende medlem krav på skriftlig meddelelse herom senest 3 hverdage før generalforsamlingens afholdelse, ligesom vedkommende medlem har ret til denne med ret til at forsvare sig.
Spørgsmålet om eksklusion skal optages på et særskilt punkt på dagsordenen.
Et medlem, der er ekskluderet i henhold til generalforsamlingsbeslutning, kan kun optages som medlem ved en ny generalforsamlingsbeslutning.
§ 7 - Kontingentrestance
Intet medlem må stå i restance udover 3 måneder, dog kan hovedbestyrelsen i særlige tilfælde give henstand i indtil 6 måneder.
Når et medlem er i kontingentrestance udover 4 måneder, kan hovedbestyrelsen med mindst 8 dages skriftlig varsel ekskludere vedkommende. Ingen, der er udelukket på grund af kontingentrestance, kan optages på ny som medlem af foreningen, før vedkommende har betalt sin gæld til denne.
§ 8 - Klubbens ledelse
a) Klubbens ledelse varetages af hovedbestyrelsen.
b) Hovedbestyrelsen består normalt af formand, næstformand, kasserer og sekretær, der alle vælges på generalforsamlingen. Hovedbestyrelsen består derudover af en valgt repræsentant for de enkelte afdelinger samt 1 repræsentant for aktivitetsudvalget. ASG ́s venner har et medlem, dog uden stemmeret.
c) Alle medlemmer i hovedbestyrelsen skal være medlem af ASG.
d) Hovedbestyrelsen og udvalg fastsætter selv deres forretningsorden. Alle organer kan nedsætte ad-hoc-udvalg til varetagelse af særlige opgaver.
e) En bestyrelse er kun beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af dens medlemmer, hvor i blandt formanden/næstformanden er til stede.
f) Møder i hovedbestyrelsen ledes af formanden. I formandens forfald indtræder næstformanden i hans sted.
g) Der føres referat over bestyrelsens og udvalgenes forhandlinger. Hovedbestyrelsens medlemmer modtager referater fra hovedbestyrelsens møder.
h) Hovedbestyrelsen godkender hvert år klubbens samlede budget efter indstilling fra de enkelte afdelinger/udvalg.
i) Beslutninger, der kræver budgetmæssige ændringer, skal godkendes i hovedbestyrelsen.
§ 9 - Tegningsret
I daglige anliggender tegnes foreningen af formanden eller af kassereren.
Og ved større økonomiske dispositioner kræves underskrift af hovedbestyrelsens medlemmer.
Ved køb, salg eller pantsætning af fast ejendom eller løsøre, tegnes foreningen af formanden, kasse- reren og af næstformanden i forening efter beslutning på et hovedbestyrelsesmøde (jfr. § 8 g). Op- tagelse af ny gæld, eller omlægning af eksisterende gæld, kan ske efter behandling på et hovedbe- styrelsesmøde, såfremt gældsstiftelsen tjener til foreningens daglige virke. Skal der stiftes anden gæld i foreningens navn, kræver dette en generalforsamlingsbeslutning.
Foreningen hæfter alene for optaget gæld, dvs. bestyrelser, eller udvalgs medlemmer hæf
ter ikke personligt for gæld, der er stiftet i den periode, hvori de sad i bestyrelse eller udvalg. Ved indgåelse af andre aftaler, der binder foreningen økonomisk, kræver dette en hovedbestyrelses- beslutning og aftalen skal påtegnes af formanden eller kassereren for at denne binder foreningen.
§ 10 - Ordinær generalforsamling
Generalforsamlingen er med de indskrænkninger, som disse vedtægter foreskriver, den øverste myndighed i alle foreningens anliggender.
Den ordinære generalforsamling, der afholdes hvert år i februar måned, indkaldes med mindst 21 dages varsel ved annoncering på alle ASG´s medier. Dagsordenen og indkomne forslag, bekendtgø- res senest 7 dage før generalforsamlingens afholdelse på alle ASG´s medier.
Forslag, der ønskes forelagt generalforsamlingen til vedtagelse, skal være bestyrelsen i hænde se- nest 14 dage før generalforsamlingen.
Stemmeret har alle medlemmer der er fyldt 16 år, der har været medlemmer af foreningen i mindst 4 sammenhængende måneder op til en generalforsamling, og som ikke er i kontingentrestance (jfr.
§ 7). Stemmeret kan kun udøves ved personligt fremmøde. Æresmedlemmer har stemmeret.
§ 11 - Generalforsamlingens dagsorden
Dagsordenen for den ordinære generalforsamling, skal omfatte følgende punkter:
1. Valg af dirigent og sekretær
2. Hovedbestyrelsens og udvalgenes beretninger for det forløbne år
3. Forelæggelse af regnskab for det forløbne år til godkendelse.
4. Fastsættelse af kontingent.
5. Behandling af indkomne forslag
6. Fremlæggelse af budget for det kommende år, herunder for såvel idrætslige som ikke idrætslige udvalg.
7. Valg af formand, ulige år, næstformand lige år, kasserer lige år og sekretær ulige år.
8. Valg af øvrige medlemmer til hovedbestyrelsen og suppleanter, sker for 1 år af gangen.
9. Valg af 2 revisorer og 1 revisorsuppleant, sker for 1 år af gangen.
10. Eventuelt.
§ 12 - Generalforsamlingens ledelse
Generalforsamlingen vælger sin dirigent, der ikke må være medlem af hovedbestyrelsen, til at lede forhand- lingerne.
Generalforsamlingens beslutninger træffes ved simpelt stemmeflertal, dog skal vedtægtsændringer og for- eningens eventuelle opløsning ske ved kvalificeret flertal (jfr. § 18).
Dirigenten bestemmer afstemningsmåden. På begæring fra et stemmeberettiget medlem skal af- stemning om valg foregå skriftligt, ligesom alle afstemninger om eksklusion skal foregå skriftligt. Generalforsamlingens beslutninger indføres i en protokol, hvori også et referat af forhandlingerne optages af sekretæren i det omfang, dirigenten bestemmer.
§ 13 - Ekstraordinær generalforsamling
Ekstraordinær generalforsamling kan til enhver tid indkaldes af hovedbestyrelsen og skal indkaldes, når mindst 30 stemmeberettigede medlemmer skriftligt stiller krav herom til bestyrelsen. I sidst- nævnte tilfælde skal generalforsamlingen afholdes senest 1 måned efter, at begæringen er fremsat overfor bestyrelsen med oplysning om det emne, der ønskes behandlet.
En ekstraordinær generalforsamling kan kun behandle og træffe beslutninger i sager som er optaget i den offentliggjorte dagsorden.
Indkaldelse og bekendtgørelse af dagsorden til ekstraordinær generalforsamling, sker efter samme regler som for ordinær generalforsamling, dog kun med 14 dages varsel.
Enhver ekstraordinær generalforsamling er beslutningsdygtig uden hensyn til det antal medlemmer, der er til stede.
§ 14 – Hovedbestyrelsen
Formanden, hvis en sådan forefindes, leder sammen med den øvrige bestyrelse foreningens anlig- gender og indkalder til bestyrelsesmøder så ofte, han finder det nødvendigt. 5 bestyrelsesmedlem- mer kan forlange indkaldelse til bestyrelsesmøde.
Foreningens korrespondance, opgørelser over turneringer, kopier af kontrakter m.v. skal henlægges i et arkiv, som opbevares af sekretæren, der ligeledes fører bestyrelsesprotokollen.
Udebliver et bestyrelsesmedlem uden lovligt forfald fra 2 på hinanden følgende hovedbestyrelses- møder, udtræder medlemmet af bestyrelsen, og erstattes af den valgte suppleant. Herefter supplerer det pågældende udvalg sig selv.
Udtræder et medlem af hovedbestyrelsen i utide, konstituerer de øvrige i hovedbestyrelsen et nyt medlem indtil den følgende generalforsamling.
§ 15 - Udvalg.
Stk. 1 Idrætsudvalgene:
På et årligt møde vælger hver afdeling et idrætsudvalg på mindst 3 medlemmer.
Idrætsudvalget forestår under ansvar over for hovedbestyrelsen, planlægning, tilrettelæggelsen og gennemførelse af afdelingens daglige arbejde og aktivitet.
Udvalget har det økonomiske ansvar for afdelingsbudgettet.
Udvalget finder selv de sponsorer de har behov for og koordinerer dette med aktivitetsudvalget. Når en sponsoraftale er indgået overgår kontraktudfærdigelse og opkrævning til klubbens kasserer. Ud- valget indstiller et af udvalgets medlemmer til at indtræde i Hovedbestyrelsen (jfr.§ 8b samt § 11 pkt.8 ). Et andet af udvalgets medlemmer udpeges til suppleant i bestyrelsen.
I tilfælde af bestyrelsesmedlemmets forfald til et møde, deltager suppleanten. De enkelte udvalg skal således altid være repræsenteret, når hovedbestyrelsen afholder møde.
Udvalgene udarbejder hvert år forslag til budget til endelig godkendelse i hovedbestyrelsen. Udvalget kan indstille til hovedbestyrelsen, når den finder det nødvendigt, at der fastsættes ekstra kontingent for den pågældende idrætsgren.
Udvalget fastsætter selv sin forretningsorden, og kan supplere sig selv efter behov.
Stk. 2 Aktivitetsudvalget:
Udvalget har til opgave at tjene penge til ASG ved at arrangere events, fester og koncerter til glæde for vores medlemmer, Allinge-Sandvig borgere, bornholmere og turister.
Udvalget fungerer som idé og koordinationsudvalg og udarbejder årligt en aktivitetsplan, og for alle arran- gementer udarbejdes et budget, som godkendes af hovedbestyrelsen inden det sættes i gang. Desuden koor- dinerer udvalget klubbens sponsoraftaler, og er ved henvendelse fra et idrætsudvalg behjælpelige med at finde sponsorer til afdelingerne.
Udvalget består af mindst 3 medlemmer. Udvalget indstiller et af udvalgets medlemmer til at ind- træde i hovedbestyrelsen (jfr. § 8b). Et andet af udvalgs medlemmerne udpeges til suppleant i ho- vedbestyrelsen. I tilfælde af bestyrelsesmedlemmets forfald til et møde, deltager suppleanten.
§ 16 - Regnskab.
Foreningens regnskabsperiode er 1. januar til 31. december. Driftsregnskab og status forelægges den ordinære generalforsamling til godkendelse og skal være forsynet med revisorers påtegning.
§ 17 - Revision.
Revisorerne skal hvert år gennemgå det samlede regnskab og påse, at beholdningerne er tilstede, samt forsyne driftsregnskab og status med en påtegning. Hver af revisorerne har til enhver tid ad- gang til at efterse regnskab og beholdninger.
§ 18 - Ændring af vedtægter.
Forandringer af vedtægter kan ske på enhver generalforsamling, når mindst 2/3 af de afgivne stem- mer er for forslaget.
§ 19 - Foreningens opløsning.
Bestemmelser om klubbens opløsning kan kun ske på en i dette øjemed særligt indkaldt ekstraordi- nær generalforsamling, hvor mindst halvdelen af foreningens stemmeberettigede medlemmer er til stede. Til forslagets vedtagelse kræves, at mindst 3/4 af de afgivne stemmer er for forslaget om op- løsning.
Opnås et sådant kvalificeret flertal på en generalforsamling, der ikke er beslutningsdygtig i henhold til ovenstående, skal der indkaldes til en ny generalforsamling, hvor beslutning kan træffes med ovennævnte stemmeflerhed, uanset hvilket antal stemmeberettigede medlemmer der er til stede.
Opnås der på en beslutningsdygtig generalforsamling et almindeligt flertal for klubbens opløsning, kan der ligeledes ske indkaldelse til ny generalforsamling, hvor beslutning om foreningens opløs- ning sker ved almindelig stemmeflerhed.
På den opløsende generalforsamling skal samtidig træffes bestemmelse om hvorledes der skal for- holdes med klubbens formue, herunder fast ejendom og løsøre, og beslutninger herom sker ved simpel stemmeflerhed.
I tilfælde af klubbens opløsning skal den formue, der er i behold, anvendes til idrætslige eller almennyttige formål på Nordbornholm.
Hovedbestyrelsen drager omsorg for realisationen af generalforsamlingens beslutninger.
Således vedtaget på generalforsamlingen den 28/9 1993
- med seneste ændring (af §§ 1, 3 og 20) den 26/2 2003.
- Samt ændringer vedr. 8a og 10 den 25. februar 2004
- Hovedbestyrelsesnavne er ændret den 5/3.07
- med seneste ændring af § 8, 11 og 15 den 9/3 2010
- med seneste ændring af § 5 den 26/2 2015
- med seneste ændringer den 23/2 2016
- med seneste ændringer den 28/2 2017
- med seneste ændringer af § 10 den 28/2 2019 Som dirigent: Xxxx Xxxxxxxxx
I ASG's hovedbestyrelse d. 28/2 2019 Formand: Xxxxxx Xxxx Xxxxxx Næstformand: Xxxxx Xxxxxxx Xxxxxxxx: Xxx Xxxx
Sekretær: Xxxxxxxxx Xxxxxxxx Xxxxxxxx Badminton: Xxxxxx Xxxxxx
Fodbold:
Håndbold: Xxxxx Xxxxxxxx Xxxxxxxx: Xxxxxxx Xxxxxxx Gymnastik: Xxxx Xxxxxxxxx Xxxxxxx Tennis: Xxxxxxxxx Xxxxx
Volley: Xxxxx Xxxx Xxx/atletik: Xxxxx-Xxxx Xxxxx
Aktivitetsudvalg: Xxxx Xxxxxxxxxxxx ASG`s venner: Xxxxx Xxxxxx
Love for
Allinge-Sandvig Gymnastikforening