TEKNISK GRUNDLAG FOR LÆGERNES PENSIONSKASSE

INDHOLDSFORTEGNELSE

1.0.0.	Risikoelementer
2.0.0.	Forbehold for ændring af grundlag
3.0.0.	Rente
4.0.0.	Administrationsfradrag og -Hensættelse
5.0.0.	Passiver
6.0.0.	Bestemmelser vedrørende Kollektive Elementer (LP og LPUA)
7.0.0.	Anvendte Grundformer
8.0.0.	Medlemsbidrag og Aktivberegning
9.0.0.	Optagelsesberettigede og Opdeling på Pensionsdækninger
10.0.0.	Helbredsbedømmelse og Begrænsningsbestemmelser
11.0.0.	Beregning af Reserve/Pensionshensættelse og Opgørelse af Bidragskonto
12.0.0.	Bidragsfri Dækning mod Nedskrivning af Pensionen
13.0.0.	Hvilende Medlemskab
14.0.0.	Alderspensionering og Engangsydelse
15.0.0.	Delpensionering og Engangsydelse
16.0.0.	Invalidepensionering og Bidragsfritagelse
17.0.0.	Reaktivering
18.0.0.	Dødsfald
19.0.0.	Konvertering af Små Pensioner (LP og LPUA)
20.0.0.	Regler om Udtrædelser og Overførsler
21.0.0.	Fordeling af Resultat og Bonusregler
22.0.0.	Formler for Integration med mere
23.0.0.	Konverteringer
24.0.0.	Egetbehold og Genforsikring
25.0.0.	Opgørelser til Markedsværdi
26.0.0.	Dækning ved Udvalgte Kritiske Sygdomme (LP)
27.0.0.	Beregning af Passiver og Aktiver til Markedsværdi

0.1.0. ANVENDT TERMINILOGI

Dette tekniske grundlag dækker både afdelingerne LP, LPUA, LR og Lægernes Enkekasse (LE). Hvis en overskrift indeholder en eller flere af disse forkortelser, beskriver afsnittet kun denne eller disse afdelinger.

1.0.0. RISIKOELEMENTER

𝑥 betegner fyldt alder for en mand i kønsopdelt grundlag.

𝑦 betegner fyldt alder for en kvinde i kønsopdelt grundlag.

𝑧 betegner fyldt alder for mand/kvinde i fælleskønsgrundlag.

1.1.0. ALDERSBEREGNING

Alderen beregnes som fyldt alder i år og måneder, dog defineres en speciel bidragsalder til brug ved beregning af aktivet. Se afsnit 8.3.0.

Pensioneringsalder er den første i måneden efter fyldt udløbsalder. Bidragsophørsalder er den første i måneden efter fyldt udløbsalder.

1.2.0. OVERGANGSINTENSITETER

𝑥

𝜇𝑎𝑖 betegner intensiteten for overgang fra aktiv til invalid for person med alder 𝑥.

𝑥

𝜇𝑎𝑑 betegner intensiteten for overgang fra aktiv til død for person med alder 𝑥.

𝑥

𝜇𝑖𝑑 betegner intensiteten for overgang fra invalid til død for person med alder 𝑥.

1.3.0. INTENSITETER FOR KØNSOPDELT BEREGNINGSGRUNDLAG

1.3.1. Intensiteter for mænd

𝑥

𝜇𝐴𝐵 = (𝑎𝐴𝐵 + 10(𝑏𝐴𝐵−10)+𝑐𝐴𝐵𝑥 )

hvor 𝑎𝐴𝐵, 𝑏𝐴𝐵 og 𝑐𝐴𝐵 er som defineret i efterfølgende tabel.

TABEL 1. "[1. ORDENS INTENSITETER - MÆND]" .

Xxxx	Xxx	𝐴	𝐵 𝑎𝐴𝐵 𝑏𝐴𝐵 𝑐𝐴𝐵 Intensiteten
							kan ændres,
							se forbehold i afsnit 2
L66	M	a	d	0,00025	5,54567	0,042
LP1999/LPUA1999	M	a	d	0,0005	5,1378	0,0461
LP1999/LPUA1999	M	a	i	0,0004	4,54	0,060
LP1999/LPUA1999	M	i	d	0,0005	5,1378	0,0461
LP2009	M	a	d	0,0003	3,86332	0,05881	X
LP2009	M	a	i	0,00009	5,32222	0,04395
LP2009	M	i	d	0,0003	3,86332	0,05881	X

1.3.2. Intensiteter for kvinder

𝑦

𝜇𝐴𝐵 = (𝑎𝐴𝐵 + 10(𝑏𝐴𝐵−10)+𝑐𝐴𝐵𝑦 )

hvor 𝑎𝐴𝐵, 𝑏𝐴𝐵 og 𝑐𝐴𝐵 er som defineret i efterfølgende tabel.

TABEL 2. "[1. ORDENS INTENSITETER - KVINDER]" .

Xxxx	Xxx	𝐴	𝐵 𝑎𝐴𝐵 𝑏𝐴𝐵 𝑐𝐴𝐵 Intensiteten
							kan ændres,
							se forbehold
							i afsnit 2
L66	K	a	d	0,00025	5,37767	0,042
LP1999/LPUA1999	K	a	d	0,0005	4,8817	0,0461
LP1999/LPUA1999	K	a	I	0,0010	4,71609	0,060
LP1999/LPUA1999	K	i	d	0,0005	4,8817	0,0461
LP2009	K	a	d	0,0003	3,68124	0,05881	X
LP2009	K	a	I	0,00050	5,51851	0,04395
LP2009	K	i	d	0,0003	3, 68124	0,05881	X

1.3.3. Intensiteter for fælleskøn

Intensiteterne beregnes jf. afsnit 2.1.0. ud fra en kønsfordeling blandt medlemmerne på 70 pct. kvinder og 30 pct. mænd.

Denne kønsfordeling kan ændres i overensstemmelse med reglerne i afsnit 2.1.1.

Der benyttes samme dødelighed for medlemmer og ægtefælle/samleverpen- sionister.

𝜇𝐴𝐵 = 0,70 ∙ 𝜇𝐴𝐵 + 0,30 ∙ 𝜇𝐴𝐵, hvor 𝑎𝐴𝐵, 𝑏𝐴𝐵 og 𝑐𝐴𝐵 er som defineret i

𝑧 𝑦 𝑥

efterfølgende tabel.

TABEL 3. "[1. ORDENS INTENSITETER - FÆLLESKØN]" .

Xxxx	Xxx	𝐴	𝐵 𝑎𝐴𝐵 𝑏𝐴𝐵 𝑐𝐴𝐵 Intensiteten
							kan ændres,
							se forbehold i afsnit 2
LP1999	U	a	d	0,0005	4,975482	0,0461	X
LP1999	U	a	i	0,00082	4,670333	0,060
LP1999	U	i	d	0,0005	4,975482	0,0461	X
LP2009	U	a	d	0,0003	3,74429	0,05881	X
LP2009	U	a	i	0,000377	5,46835	0,04395	X
LP2009	U	i	d	0,0003	3,74429	0,05881	X

1.4.0. KOLLEKTIVE ÆGTEFÆLLE/SAMLEVERPENSIONER

U betegner tilstanden: Forsikrede er ikke i et pensionsberettigende forhold.

G betegner tilstanden: Forsikrede er i et pensionsberettigende forhold med en pensionsberettiget person.

γ betegner intensiteten for overgang fra U til G.

σ betegner intensiteten for overgang fra G til U af anden årsag end den pensionsberettigede persons død.

Aldersfordelingen for den pensionsberettigede person ved overgang fra U til G er normalt fordelt, hvor:

λ betegner fordelingens middelværdi. s betegner fordelingens spredning.

1.4.1. Risikoelementer for kollektiv ægtefælle/samleverpension med mandlig forsørger

−(𝑥−𝑏)2

𝛾𝑥 = {𝑎 ∙ 10 𝑐(𝑥−𝑑) for 𝑥 > 15,

0 ellers

−(𝑥−𝑏)2

𝜎𝑥 = {𝑎 ∙ 10 𝑐 for 𝑥 > 15,

0 ellers

𝜆𝑥 = 𝑎 ∙ 𝑥 + 𝑏,

𝑥

𝑠 = (𝑎 − 1

𝑥−𝑏

) 𝑥,

hvor

TABEL 4. "[1. ORDENS ÆGTEFÆLLEINTENSITETER - MAND]" .

Funktion	𝑎	𝑏	𝑐	𝑑
𝛾𝑥	0,15	28	28	15
𝜎𝑥	0,012	15	1.600
𝜆𝑥	0,615	8
𝑠𝑥	0,21	10

1.4.2. Risikoelementer for kollektiv ægtefælle/samleverpension med kvindelig forsørger

−(𝑦−𝑏)2

𝛾𝑦 = {𝑎 ∙ 10 𝑐(𝑦−𝑑) for 𝑦 > 12,

0 ellers

−(𝑦−𝑏)2

𝜎𝑦 = {𝑎 ∙ 10 𝑐 for 𝑦 > 12,

0 ellers

𝜆𝑦 = 𝑎 ∙ 𝑦 + 𝑏,

𝑦

𝑠 = (𝑎 − 1 ) 𝑦,

𝑦−𝑏

hvor

TABEL 5. "[1. ORDENS ÆGTEFÆLLEINTENSITETER - KVINDE]" .

Funktion	𝑎	𝑏	𝑐	𝑑
𝛾𝑦	0,13	24	20	12
𝜎𝑦	0,02	12	2.100
𝜆𝑦	0,915	4
𝑠𝑦	0,21	7

1.4.3. Risikoelementer for kollektiv ægtefælle/samleverpension på fælleskønsgrundlag

−(𝑧−𝑏)2

𝛾𝑧 = {𝑎 ∙ 10 𝑐(𝑧−𝑑) for 𝑧 > 15,

0 ellers

−(𝑧−𝑏)2

𝜎𝑧 = {𝑎 ∙ 10 𝑐 for 𝑧 > 15,

0 ellers

𝜆𝑧 = 𝑎 ∙ 𝑧 + 𝑏,

𝑧

𝑠 = (𝑎 − 1 ) 𝑧,

𝑧−𝑏

hvor

TABEL 6. "[1. ORDENS ÆGTEFÆLLEINTENSITETER - FÆLLESKØN]" .

Funktion	𝑎	𝑏	𝑐	𝑑
𝛾𝑧	0,15	28	28	15
𝜎𝑧	0,012	15	1.600
𝜆𝑧	0,615	8
𝑠𝑧	0,21	10

1.5.0. KOLLEKTIVE BØRNERENTER

1.5.1. Risikoelementer for kollektive børnerenter med mandlig forsøger (Faderskabsintensitet)

−(𝑥−𝑏)2

𝑐𝑥 = {𝑎 ∙ 10 𝑐(𝑥−𝑑) for 𝑥 > 15,

0 ellers

hvor

TABEL 7. "[1. ORDENS FADERSKABSINTENSITET - MAND]" .

Funktion	𝑎	𝑏	𝑐	𝑑
𝑐𝑥	0,15	28	11	15

1.5.2. Risikoelementer for kollektive børnerenter med kvindelig forsørger (Moderskabsintensitet)

−(𝑦−𝑏)2

𝑐𝑦 = {𝑎 ∙ 10 𝑐(𝑦−𝑑) for 𝑦 > 12,

0 ellers

hvor

TABEL 8. "[1. ORDENS MODERSKABSINTENSITET - KVINDE]" .

Funktion	𝑎	𝑏	𝑐	𝑑
𝑐𝑦	0,13	24	7	12

1.5.3. Risikoelementer for kollektive børnerenter på fælleskøngrundlag (Fader-

/Moderskabsintensitet)

−(𝑧−𝑏)2

𝑐𝑧 = {𝑎 ∙ 10 𝑐(𝑧−𝑑) for 𝑧 > 15,

0 ellers

hvor

TABEL 9. "[1. ORDENS FADER-/MODERSKABSINTENSITET - UNISEX]" .

Funktion	𝑎	𝑏	𝑐	𝑑
𝑐𝑧	0,15	28	11	15

2.0.0. FORBEHOLD FOR ÆNDRING AF GRUNDLAG

2.1.0. FORBEHOLD FOR ÆNDRING AF RISIKOELEMENTERNE I FÆLLESKØNSGRUNDLAGET

Risikoelementerne hørende til fælleskønsgrundlaget som angivet i afsnit 1.3.1.,

1.3.2. og 1.3.3. kan efter anmeldelse til Finanstilsynet ændres for bestående pensionsdækninger jf. pensionsregulativets § T11 stk.1.:

"Alderspensionens størrelse fastsættes ud fra beregningsgrundlaget, jf. § 14 og

§T1 stk. 5, størrelsen af de indbetalte pensionsbidrag til og med opgørelsestidpunktet samt eventuelle indskud, samt ud fra, om bidragene er indbetalt til en ordning med kønsopdelt grundlag eller fælleskønsgrundlag.

Alderspension beregnet ud fra fælleskønsgrundlaget kan ændres i det omfang, kønsfordelingen af de omfattede medlemmer ændres væsentligt i forhold til den forudsatte kønsfordeling i fælleskønsgrundlaget. Nærmere regler herom fastsættes i det tekniske grundlag, jf. vedtægtens § 14. Alderspensionen er

desto højere, jo senere medlemmet påbegynder hævningen af pensionen."

Ændring af risikoelementerne kan medføre nedsættelse af pensionsdækninger og pensionsydelser for såvel eventuelle som aktuelle pensionsdækninger.

I fælleskønsgrundlaget er følgende forudsat:

1. Dødsintensiteten og intensiteten for overgang fra aktiv til invalid for medlemmerne, er fastsat ud fra intensiteterne i det kønsopdelte beregningsgrundlag og ud fra, at kønsfordelingen blandt medlemmerne er 70 pct. kvinder og 30 pct. mænd.

2. Risikoelementerne for kollektiv ægtefælle/samleverpension er fastsat som risikoelementerne for kollektiv ægtefælle/samleverpension med mandlig forsørger i det kønsopdelte beregningsgrundlag.

3. Der anvendes samme dødsintensitet for ægtefælle/samleverpensionister som for medlemmer.

4. Risikoelementerne for kollektive børnerenter er fastsat som risikoelementerne for kollektive børnerenter med mandlig forsørger i det kønsopdelte beregningsgrundlag.

Såfremt kønsfordelingen ændres, således at kvindeandelen i mindst en 5-års aldersgruppe (f.eks. de 30-34 -årige ikke-pensionerede) udgør mere end 75 pct. i tre på hinanden følgende år, skal fælleskønsgrundlagets risikoelementer tages op til revurdering og kan efter anmeldelse til Finanstilsynet ændres. Ændring af pensionsdækningerne som følge heraf sker efter ækvivalensprincippet og kan medføre nedsættelse af såvel eventuelle som aktuelle pensionsdækninger.

2.2.0. FORBEHOLD FOR ÆNDRING AF GRUNDLAGSRENTEN OG OPGØRELSESRENTEN

I følgende ordninger, ordninger med betinget garanti, er der r forbehold for ændring af grundlagsrenten og opgørelsesrenten. Ordningerne omfatter:

1. nye medlemmer, der optages 1. juli 1999 og derefter (LP),

2. bidragsbetaling fra 1. juli 1999 for medlemmer, der genoptager bidragsbetalingen efter en periode med hvilende medlemskab (LP),

3. pensionsforhøjelse som følge af stigning i medlemsbidrag fra og med år 2000 (LP),

4. pensionsforhøjelse der stammer fra bonus fra og med år 2000 (LP og LPUA),

5. pensionsdækninger, der ved overenskomst eller aftale eller efter medlemmets valg, er overført til denne ordning.

og gælder grundlagene

LP 1999 2 pct./LP 2009 2 pct./ LP 2009 1 pct./ LP 2009 0,5 pct.

LPUA 1999 2 pct., /LP 2009 1 pct./ LP 0,5 pct.

Den anvendte grundlagsrente og opgørelsesrente (se afsnit 3) på pensionsdækninger beregnet på grundlagene:

1. LP 1999 2 pct. /LPUA 1999 2 pct. indtil 1. november 2009,

2. LP 2009 2 pct. fra og med 1. november 2009 indtil 1. januar 2011

3. LP 2009 1 pct. fra og med 1. november 2011 indtil 1. januar 2013

4. LP 2009 0,5 pct. fra og med 1. januar 2013

kan efter anmeldelse til Finanstilsynet nedsættes i det omfang, renten er ændret, således at der ikke længere er tilstrækkelig sikkerhed i den forudsatte grundlagsrente, jf. principperne i ”Rapport om fastsættelse af maksimal grundlagsrente” (udgivet af Finanstilsynet i 1997) eller svarende til størrelsen af et omkostnings- og sikkerhedstillæg, som indføres på foranledning af Finanstilsynet, jf. pensionsregulativets § T11:

For nye medlemmer, der optages 1. juli 1999 eller derefter, samt for bidragsbetaling fra 1. juli 1999 eller derefter for medlemmer, der genoptager bidragsbetalingen 1. juli 1999 eller derefter efter en periode med hvilende medlemskab, samt for pensionsforhøjelse som følge af bonus eller stigning i medlemsbidrag fra 1. januar 2000 eller derefter, kan alderspensionen endvidere ændres:

a. i det omfang renten er ændret, således at der ikke længere er tilstrækkelig

sikkerhed i den forudsatte grundlagsrente, jf. principperne i ”Rapport om fastsættelse af maksimal grundlagsrente” (udgivet af Finanstilsynet i 1997)

b. svarende til størrelsen af et omkostnings- og sikkerhedstillæg, som indføres på foranledning af Finanstilsynet.

c. hvis den observerede dødelighed blandt medlemmer og/eller pensionister over mindst en 5-års observationsperiode er ændret således, at der ikke længere er tilstrækkelig sikkerhed i de forudsatte dødsintensiteter.

Bestyrelsen kan fastsætte regler, således at fremtidig bidragsbetaling for medlemmer optaget før 1. juli 1999 indbetales til denne ordning, hvis det er fastlagt ved kollektiv overenskomst eller aftale, jf. § T1, stk. 1, punkt 1), 2) eller 3), eller hvis medlemmet træffer valg herom.

Bestyrelsen kan fastsætte regler, således at værdien af allerede indbetalte bidrag for medlemmer optaget før 1. juli 1999 overføres til denne ordning, hvis medlemmet træffer valg herom.

Nærmere regler herom fastsættes i det tekniske grundlag, jf. vedtægtens § 14.

Nedsættes grundlagsrenten og/eller opgørelsesrenten som følge heraf, ændres pensionsdækningerne i overensstemmelse med ækvivalensprincippet, hvilket kan medføre nedsættelse af pensionsdækninger og pensionsydelser for såvel eventuelle som aktuelle pensionsdækninger.

2.3.0. FORBEHOLD FOR ÆNDRING I DEN FORUDSATTE DØDELIGHED

I følgende ordninger, ordninger med betinget garanti, er der forbehold for ændring i den forudsatte dødelighed. Ordningerne omfatter:

1. nye medlemmer, der optages 1. juli 1999 og derefter (LP),

2. bidragsbetaling fra 1. juli 1999 for medlemmer, der genoptager bidragsbetalingen efter en periode med hvilende medlemskab (LP),

3. pensionsforhøjelse som følge af stigning i medlemsbidrag fra og med år 2000 (LP),

4. pensionsforhøjelse der stammer fra bonus fra og med år 2000 (LP og LPUA),

5. pensionsdækninger, der ved overenskomst eller aftale eller efter medlemmets valg, er overført til denne ordning.

og gælder grundlagene LP 1999 og LP 2009 i afdeling LP og LPUA De forudsatte dødsintensiteter for pensionsdækninger beregnet på:

1. LP 1999 indtil 1. november 2009,

2. LP 2009 fra og med 1. november 2009

kan jf. pensionsregulativets § T11 (se ovenfor) efter anmeldelse til Finanstilsynet ændres, hvis den observerede dødelighed blandt medlemmer

og/eller pensionister over mindst en 5-års observationsperiode er ændret således, at der ikke længere er tilstrækkelig sikkerhed i de forudsatte dødsintensiteter.

2.4.0. SÆRLIGE REGLER FOR AFDELING LR

Afdeling LR er ikke omfattet af bestemmelserne i afsnit 2.2.0 – 2.3.0. Der imod gælder bestemmelserne i dette afsnit.

De aftalte livrenteydelser, herunder også garanterede ydelser, kan efter anmeldelse til Finanstilsynet nedsættes for såvel opsatte ydelser som ydelser under udbetaling, hvis betingelserne i mindst ét af de følgende forbehold er opfyldt.

2.4.1. Forbehold for ændring i grundlagsrenten og opgørelsesrenten

Den anvendte grundlagsrente og opgørelsesrente (se afsnit 3) kan efter anmeldelse til Finanstilsynet nedsættes i det omfang, den af Finanstilsynet fastsatte maksimale grundlagsrente nedsættes, eller svarende til størrelsen af et omkostnings- og sikkerhedstillæg, som indføres på foranledning af Finanstilsynet.

Nedsættes grundlagsrenten og/eller opgørelsesrenten som følge heraf, ændres livrenteydelserne i overensstemmelse med ækvivalensprincippet, hvilket kan medføre nedsættelse af livrenteydelserne for såvel opsatte ydelser som ydelser under udbetaling.

2.4.2. Forbehold for ændring i den forudsatte dødelighed

De forudsatte dødsintensiteter kan efter anmeldelse til Finanstilsynet ændres, hvis den observerede dødelighed blandt medlemmer, der har tegnet livrenteforsikringer, over mindst en 5 års observationsperiode er ændret således, at der ikke længere er tilstrækkelig sikkerhed i de forudsatte dødsintensiteter.

Ændringen kan medføre nedsættelse af livrenteydelserne for såvel opsatte ydelser som ydelser under udbetaling.

2.5.0. SÆRLIGE REGLER FOR AFDELING LE

Afdeling LE er ikke omfattet af bestemmelserne i afsnit 2.2.0– 2.3.0.

3.0.0. RENTE

3.1.0. PENSIONSDÆKNINGER OPRETTET FØR 1. APRIL 1987 [LPUA] OG BONUS FORDELT TIL OG MED 1999

Den tekniske rente og opgørelsesrenten udgør 4 pct. p.a.

Renten er nedsat fra 5,00 pct. til 4,75 pct. p.a. i forbindelse med konverteringen pr. 1. januar 1997, og renten er igen nedsat fra 4,75 pct. til 4 pct. p.a. pr. 1. januar 2001 (se afsnit 23).

For bonus fordelt fra og med år 2000 anvendes teknisk rente og opgørelsesrente fra afsnit 3.4.0

3.2.0. PENSIONSDÆKNINGER OPRETTET I PERIODEN 1. APRIL 1987- 31. DECEMBER 1995 OG BONUS FORDELT TIL OG MED 1999 [LP]

Den tekniske rente og opgørelsesrenten udgør 3,5 pct. p.a.

Såfremt pensionsdækningen bliver hvilende 1. januar 1996 eller senere, kan bidragsbetalingen ikke genoptages på et senere tidspunkt på samme pensionsdækning. I stedet oprettes en ny pensionsdækning, hvor den under afsnit 3.3.0 eller 3.4.0 angivne rente anvendes, alt efter tidspunktet for genoptagelse af bidragsbetalingen.

For bonus fordelt fra og med år 2000 anvendes teknisk rente og opgørelsesrente fra afsnit 3.4.0

3.3.0. PENSIONSDÆKNINGER OPRETTET I PERIODEN 1. JANUAR 1996- 30. JUNI 1999 OG BONUS FORDELT TIL OG MED 1999 [LP]

Den tekniske rente og opgørelsesrenten udgør 3 pct. p.a.

Såfremt pensionsdækningen bliver hvilende 1. juli 1999 eller senere, kan bidragsbetalingen ikke genoptages på et senere tidspunkt på samme pensionsdækning. I stedet oprettes en ny pensionsdækning, hvor den under afsnit 3.4.0 angivne rente anvendes.

For bonus fordelt fra og med år 2000 anvendes teknisk rente og opgørelsesrente fra afsnit 3.4.0

3.4.0. PENSIONSDÆKNINGER OPRETTET 1. JULI 1999 OG DEREFTER, PENSIONSDÆKNINGER FOR BIDRAGSBETALING FRA 1. JULI 1999 FOR MEDLEMMER, DER GENOPTAGER BIDRAGSBETALINGEN EFTER EN PERIODE MED HVILENDE MEDLEMSKAB, SAMT FOR PENSIONSFORHØJELSE SOM FØLGE AF BONUS ELLER STIGNING I MEDLEMSBIDRAG FRA OG MED ÅR 2000 [LP OG LPUA]

Den tekniske rente og opgørelsesrenten udgør:

1. 2 pct. p.a. indtil 1. januar 2011

2. 1 pct. p.a. fra og med 1. januar 2011 til 1. januar 2013

3. 0,5 pct. p.a. fra og med 1. januar 2013.

Se forbehold for ændringer i den tekniske rente og opgørelsesrenten i afsnit 2.2.0

3.5.0. AFDELING LÆGERNES ENKEKASSE (LE)

Den tekniske rente og opgørelsesrenten udgør 3 pct. p.a.

3.6.0. AFDELING LIVRENTE [LR]

Den tekniske rente og opgørelsesrenten udgør

1. 2 pct. p.a. indtil 1. januar 2012

2. 1 pct. p.a. fra og med 1. januar 2012

Se forbehold for ændringer i den tekniske rente og opgørelsesrenten i afsnit 2.4.1.

4.0.0. ADMINISTRATIONSFRADRAG OG - HENSÆTTELSE

4.1.0. AFDELING LP OG LPUA

4.1.1. Administrationsfradrag af pensionsbidrag, (LP)

Til betaling af udgifter til administration af pensionsdækningen fratrækkes teknisk bidragsbelastning TB på 3 pct. af det medlemsbidrag, der er forudsat ved beregning af pensionsdækningen.

Hvis det faktiske pensionsbidrag udgør mere end det medlemsbidrag, der er forudsat ved beregning af pensionsdækningen, fratrækkes tillige teknisk bidragsbelastning TB på 3 pct. af forskellen mellem det indbetalte pensionsbidrag og det forudsatte medlemsbidrag.

4.1.2. Administrationsfradrag af indskud, (LP)

Til betaling af udgifter til administration af pensionsordningen fratrækkes teknisk indskudsbelastning TI på 3 pct. af personlige indskud.

Indskud, som indbetales ved overførsel under jobskifteaftalen fra andre obligatoriske pensionsordninger (herunder tjenestemandspensionssystemet), anvendes direkte som nettoindskud uden fradrag til dækning af administrationsudgifter. Mindre indskud, som indbetales ved overførsel uden for jobskifteaftalen fra andre obligatoriske pensionsordninger fratrækkes teknisk indskudsbelastning TI på 3 pct. af indskuddet svarende til reglerne for personlige indskud.

4.1.3. Gebyr for specialberegninger og lignende, (LP og LPUA)

spec

Til dækning af individuelle udgifter ved specielle beregninger betales et af bestyrelsen fastsat gebyr GebyrLP/LPUA. Gebyret fratrækkes medlemmets konto

tilknyttet dækningen.

For opdeling af pension ved efterlønshævning og lignende beregnes følgende gebyr:

1. 1.000 kr. fra 1. januar 2013

For specialberegninger f.eks. i forbindelse med skilsmisse, sammenligning af to medlemmers pensionsordninger og oplysninger om indbetalinger før 1. januar 1990 beregnes følgende gebyr:

1. 1.000 kr. i timen fra 1. januar 2013

4.1.4. Gebyr for beskattede indbetalinger fra Færøerne (TAKS)(LP)

TAKS

Til dækning af udgifter ved administration af beskattede indbetalinger fra Færøerne betales et af bestyrelsen fastsat gebyr GebyrLP . TAKS-gebyret fratrækkes medlemmets konto tilknyttet TAKS-dækningen. Har et medlem flere

TAKS-dækninger, beregnes samlet ét TAKS-gebyr. TAKS-gebyret udgør:

1. 288 kr. på årsbasis fra 1. juli 2012

4.1.5. Administrationshensættelse, (LP og LPUA)

Til dækning af udgifter ved administration af dækningen når bidragsbetalingen er ophørt, henlægges til en administrationshensættelse, således at administrationshensættelsen udgør 1 pct. af pensionshensættelserne.

4.2.0. AFDELING LR

4.2.1. Administrationsfradrag af løbende indbetalinger

Indtil videre tegnes livrenteforsikringerne kun mod personlige indskud.

4.2.2. Administrationsfradrag af indskud

Til betaling af udgifter til administration med mere af livrenteforsikringerne fratrækkes teknisk indskudsbelastning TI på 6 pct. af personlige indskud.

4.3.0. AFDELING LE

4.3.1. Administrationsfradrag af præmier

Til betaling af udgifter til administration af policen fratrækkes teknisk bidragsbelastning TB på 8,2 pct. af den præmie, der er forudsat ved beregning af pensionsdækningen.

4.3.2. Administrationshensættelse

Til dækning af udgifter ved administration af dækningen når præmiebetalingen er ophørt, henlægges til en administrationshensættelse, således at administrationshensættelsen udgør 3 pct. af pensionshensættelserne.

5.0.0. PASSIVER

5.1.0. NETTOPASSIV FOR ETLIVSFORSIKRINGER MED INVALIDITETSYDELSE (LP OG LPUA)

5.1.1. Indførelse af betegnelser

I det generelle udtryk for nettopassivet for et-livsforsikringer med invaliditetsydelser indgår følgende betegnelser:

𝑥+𝜃

𝑆ad betegner nettopassivet ved forsikredes død i alder 𝑥 + 𝜃 som

aktiv.

𝑥+𝜃

𝑆ai betegner nettopassivet ved forsikredes invaliditet i alder 𝑥 + 𝜃.

𝑥+𝑛

𝑆a betegner nettopassivet ved forsikredes oplevelse af alder 𝑥 + 𝑛

som aktiv.

𝑥+𝜏

𝑆id (𝑥 + 𝜃) betegner nettopassivet ved forsikredes død i alder 𝑥 + 𝜏 som

invalid, givet at invaliditeten er indtrådt i alder 𝑥 + 𝜃.

𝑥+𝑛

𝑆i (𝑥 + 𝜃) betegner nettopassivet ved forsikredes oplevelse af alder 𝑥+n

som invalid, givet at invaliditeten er indtrådt i alder 𝑥 + 𝜃.

𝑥+𝜏

𝑌i (𝑥 + 𝜃)𝑑𝜏 betegner invaliditetsydelse mellem alder 𝑥 + 𝜏 og 𝑥 + 𝜏 + d𝜏,

givet at invaliditeten er indtrådt i alder 𝑥 + 𝜃.

𝑥+𝜃

𝑆ii betegner engangsydelse ved varig invaliditet i alder 𝑥 + 𝜃.

For nettopassiver og ydelser gælder begrænsninger som nævnt i 5.1.3.

5.1.2. Nettopassiv for et-livsforsikringer med invaliditetsydelse

𝑎 𝑛 𝐷𝑎

𝐷𝑎

𝐷

K ( ) = ∫ 𝑥+𝜃 (𝜇𝑎𝑑 ⋅ 𝑆𝑎𝑑 + 𝜇𝑎𝑖 ⋅ 𝑆𝑎𝑖 )d𝜃 + 𝑥+𝑛 𝑆𝑎

hvor

𝑛 𝐷𝑖

𝑥, 𝑛

𝑎

0 𝑥

𝑥+𝜃

𝐷𝑖

𝑥+𝜃

𝑎

𝑥

𝑛 𝐷𝑖

𝑥+𝑛

𝑆𝑎𝑖 = ∫ 𝑥+𝜏 ⋅ 𝜇𝑖𝑑 ⋅ 𝑆𝑖𝑑 (𝑥 + 𝜃)d𝜏 + 𝑥+𝑛 𝑆𝑖 (𝑥 + 𝜃) + ∫ 𝑥+𝜏 ⋅ 𝑌𝑖 (𝑥 + 𝜃)d𝜏

𝐷

𝑥+𝜃

𝑖

𝜃 𝑥+𝜃

𝑥+𝜏

𝑖

𝑥+𝜃

𝑥+𝑛

𝑖

𝜃 𝑥+𝜃

𝑥+𝜏

og hvor 𝑥 + 𝑛 ≤ 67(62)

og hvor 𝑁 og 𝐷 er defineret i afsnit 22.

5.1.3. Generelle begrænsninger

De i pkt. 5.1.1 anførte nettopassiver og ydelser skal alle være ikke-negative og endvidere skal gælde:

𝑆𝑖𝑑 (𝑥 + 𝜃) ≤ 𝑆𝑎𝑑 for 𝑥 + 𝜃 ≤ 67(62) og for hvert 𝜏 > 𝜃

𝑥+𝜏 𝑥+𝜏

𝑆𝑖𝑑 (𝑥 + 𝜃) = 𝑆𝑎𝑑 = 𝑆𝑑 for 𝑥 + 𝜃 > 67(62) og for hvert 𝜏 > 𝜃

𝑥+𝜏

𝑆𝑖 (𝑥 + 𝜃) = 𝑆𝑎 = 𝑆 for 𝑥 + 𝜃 > 67(62) og for hvert 𝑛 > 𝜃

𝑥+𝑛

Af betingelsen 𝑥 + 𝑛 ≤ 67(62) i afsnit 5.1.2. følger endelig, at

𝑥+𝜏

𝑌𝑖 (𝑥 + 𝜃) = 0 for 𝑥 + 𝜏 > 67(62)

5.2.0. NETTOPASSIV FOR ETLIVSFORSIKRINGER UDEN INVALIDITETSYDELSE (LR)

5.2.1. Indførelse af betegnelser

I det generelle udtryk for nettopassivet for et-livsforsikringer uden invaliditetsydelser indgår følgende betegnelser:

𝑥+𝜃

𝑆𝑑 betegner nettopassivet ved forsikredes død i alder 𝑥 + 𝜃.

𝑆𝑥+𝑛 betegner nettopassivet ved forsikredes oplevelse af alder 𝑥+n. For nettopassiver og ydelser gælder begrænsninger som nævnt i 7.2.0

5.2.2. Nettopassiv for et-livsforsikringer uden invaliditetsydelse

𝑛

K(𝑥, 𝑛) = ∫ 𝐷𝑥+𝜃 𝜇

⋅ 𝑆𝑑 d𝜃 + 𝐷𝑥+𝑛 𝑆

𝐷𝑥

𝑥+𝜃

𝐷𝑥

𝑥+𝑛

5.3.0. NETTOPASSIVER (LE)

5.3.1. Passiver for eventuelle policer

Policen er en livsvarig overlevelsesrente med passivet:

𝑎̅

= 𝑎̅

− 𝑎̅

= 𝑁̅𝑦 − 𝑁̅𝑥𝑦

𝑥/𝑦 𝑦

hvor 𝑁 og 𝐷 er defineret i afsnit 22.

5.3.2. Passiver for aktuelle policer

𝑥𝑦

𝐷𝑦

𝐷𝑥𝑦

Policen er en livsvarig livrente med passivet:

𝑎̅𝑦

= 𝑁̅𝑦,

𝐷𝑦

hvor 𝑁 og 𝐷 er defineret i afsnit 22

6.0.0. BESTEMMELSER VEDRØRENDE KOLLEKTIVE ELEMENTER (LP OG LPUA)

Bestemmelser, der omhandler ægteskab og ægtefæller, gælder tilsvarende for registreret partnerskab og registrerede partnere.

Ved beregning af kapitalværdier m.v. på kønsopdelt grundlag forudsættes det altid, at forsikrede og pensionsberettigede er af forskelligt køn.

6.1.0. VALGMULIGHED MED HENSYN TIL ÆGTEFÆLLE/SAMLEVERPENSION (LP)

For medlemmer under 54 år er der valgfrihed med hensyn til ægtefælle/ samleverpension ved:

1. Optagelse i pensionskassen, hvor valget skal være truffet inden 1 år efter optagelsen.

2. Indgåelse af ægteskab/opfyldelse af betingelserne for ret til samleverpension, separation/ophør af separation, skilsmisse/ophør af samliv og ægtefælle/samlevers død, hvor omvalget skal være foretaget inden 6 måneder efter, at betingelsen for omvalg er opfyldt.

3. Ændring af status mellem hvilende medlemskab eller medlemskab med supplerende pensionsdækning og medlemskab med fuld pensionsdækning, hvor omvalget skal være foretaget inden 6 måneder efter ændringen.

Herudover kan medlemmer under 54 år højst en gang årligt foretage omvalg mellem pensionsordningen med og uden ægtefælle/samleverpension efter nærmere af bestyrelsen fastsatte regler og mod afgivelse af tilfredsstillende helbredsoplysninger.

I forbindelse med indførelsen af samleverpension kan ikke-pensionerede medlemmer, der pr. 1. juni 2000 har pensionsordningen uden ægtefælle/sam- leverpension frem til og med 31. december 2000 vælge pensionsordningen med ægtefælle/samleverpension.

Ved optagelse i pensionskassen har medlemmet pensionsdækning med ægtefælle/samleverpension, indtil medlemmet eventuelt vælger pensionsdækning uden ægtefælle/samleverpension.

Pensionsregulativets bestemmelser herom fremgår af § T9B:

"Medlemmer, der indtræder i pensionskassen og er under 54 år, har pensionsordning 1, men kan vælge pensionsordning 2. Valget skal træffes inden 1 år fra indtrædelsen.

Xxxxxxxxx, der indtræder i pensionskassen og er 54 år eller derover, har pen- sionsordning 1.

Inden det fyldte 54. år har medlemmet mulighed for at foretage omvalg mellem pensionsordning 1 og pensionsordning 2, hvis medlemmets ægteskabelige status ændres som følge af indgåelse af ægteskab, separation, ophør af separation, skilsmisse eller ægtefællens død. Omvalget skal ske inden 1/2 år efter ændringen i den ægteskabelige status.

Inden det fyldte 54. år har et ugift medlem, der er samlevende, og hvor samleveren opfylder betingelserne for at oppebære samleverpension iht. § T9, stk. 4 litra a-c og e, eller § T9C, stk. 4 litra a-c og e, mulighed for at foretage omvalg fra pensionsordning 1 til pensionsordning 2, hvis medlemmets samliv ophæves, eller hvis medlemmets samlever dør. Omvalget skal ske inden ½ år efter ophævelse af den fælles bopæl eller inden ½ år efter dødsfaldet.

Inden det fyldte 54. år har et ugift medlem, der er samlevende, mulighed for at foretage omvalg fra pensionsordning 2 til pensionsordning 1, hvis medlemmets samlever i øvrigt opfylder betingelserne iht. § T9, stk. 4 litra a-c og e, eller § T9C, stk. 4 litra a-c og e. Omvalget skal ske inden ½ år efter, at alle ovennævnte betingelser er opfyldt.

Inden det fyldte 54. år har medlemmet mulighed for at foretage omvalg mellem pensionsordning 1 og pensionsordning 2, hvis der ved beregning af medlemmets pension skiftes mellem kønsopdelt grundlag og fælleskønsgrundlag, jf. § T1, stk.

5. Omvalget skal ske inden 1/2 år efter, at ændringen i beregningsgrundlaget træder i kraft.

Inden det fyldte 54. år har medlemmet mulighed for at foretage omvalg mellem pensionsordning 1 og pensionsordning 2, såfremt medlemmet:

a. genoptager bidragsbetalingen efter en periode med hvilende medlemskab eller tjenestemandsansættelse med overenskomstmæssig supplerende indbetaling til pensionskassen, eller

b. overgår fra bidragsbetalende medlemsskab til hvilende medlemsskab eller til tjenestemandsansættelse med overenskomstmæssig supplerende indbetaling til pensionskassen.

Omvalg skal ske inden ½ år efter, at ændringen er sket.

Efter nærmere af bestyrelsen fastsatte regler og mod afgivelse af tilfredsstillende helbredsoplysninger kan bidragsbetalende medlemmer, der ikke er fyldt 54 år, til enhver tid, dog højst én gang årligt, foretage omvalg mellem pensionsordning 1 og pensionsordning 2.

Et frasepareret eller fraskilt medlem, hvis tidligere ægtefælle er berettiget til ægtefællepension efter § T9 eller § T9C, kan ikke uden den tidligere ægtefælles samtykke foretage omvalg fra pensionsordning 1 til pensionsordning 2 og derved forringe den fraskilte ægtefælles ret til ægtefællepension. Hvis separationen eller skilsmissen er meddelt 1. januar 2007 eller derefter, og hvis

den fraseparerede eller fraskilte ægtefælle ikke er berettiget til bidrag eller kun er berettiget til tidsbegrænset bidrag, kan omvalg fra pensionsordning 1 til pensionsordning 2 foretages inden det fyldte 54. år som følge af separationen eller skilsmissen.

Valg mellem pensionsordning 1 og pensionsordning 2 kan ikke foretages af medlemmer, der er berettiget til invalidepension eller bidragsfritagelse."

6.2.0. BEREGNINGSREGLER VEDRØRENDE DE KOLLEKTIVE YDELSER

6.2.1. Ægteskabshyppighed 𝑔𝑥 og aldersfordeling 𝑓(𝜂|𝑥) i kollektiv ægtefælle/samleverpension

De i nedenstående formler indgående betegnelser er defineret i afsnit 1.4.0.

Den forsikrede person betegnes 𝑥, mens den til ægtefælle/samleverpension berettigede person betegnes η.

𝑙𝛾 og 𝑙𝜎 er dekrementfunktioner, svarende til intensiteterne 𝛾𝑥 og 𝜎𝑥, og 𝑙 er dekrementfunktionen svarende til dødeligheden for η, jf. afsnit 1.3.0.

Φ(𝜂|𝑥)d𝜂 betegner sandsynligheden for, at en 𝑥-årig forsikret, der overgår

til tilstand G, starter i et pensionsberettigende forhold med en person med alder i intervallet fra η til η+dη.

Alderen η er normalfordelt med middelværdi 𝜆𝑥 og spredning 𝑠𝑥.

𝑢𝑣(𝑥) betegner sandsynligheden for, at en 𝑥-årig forsikret befinder sig i tilstand U efter at have været i tilstand G netop ν gange (ν=1,2,3...).

𝑔𝑣(𝜂|𝑥)d𝜂 betegner sandsynligheden for, at en 𝑥-årig forsikret befinder sig i

tilstand G for ν-te gang (ν=1,2,3...) og er i et pensionsberettigende forhold med en person med alder i intervallet fra η til η+dη.

𝑢𝑣(𝑥) og 𝑔𝑣(𝜂|𝑥) bestemmes rekursivt ved:

𝑙𝛾

15 for mandlige forsikrede på kønsopdelt grundlag

𝛾

𝑢0(𝑥) = 𝑥 , hvor 𝑎 = {12 for kvindelige forsikrede på kønsopdelt grundlag

𝑙

𝑎 15 for forsikrede på fælleskønsgrundlag

𝑥

𝑙𝜎 𝑙

𝑙𝜎

𝑔𝑣(𝜂|𝑥) = ∫ 𝑢𝑣−1(𝜉) ∙ 𝛾𝜉 ∙ 𝜑(𝜉 + 𝜂 − 𝑥|𝜉) ∙ 𝑥 ∙

𝜂

𝑙𝜉+𝜂−𝑥

d𝜉

𝑎

∞ 𝑥

𝜉

𝑙𝛾

𝛾

𝑢𝑣(𝑥) = ∫ ∫ 𝑔𝑣(𝜉 + 𝜂 − 𝑥|𝜉) ∙ (𝜎𝜉 + 𝜇𝜉+𝜂−𝑥) ∙ 𝑥 d𝜉 d𝜂

𝑙

−∞ 𝑎 𝜉

Herefter bestemmes:

∞ ∞

𝑔𝑥 = ∑ ∫ 𝑔𝑣(𝜂|𝑥)d𝜂

𝑣=1 −∞

∞

𝑓(𝜂|𝑥) = 1 ∙ ∑ 𝑔 (𝜂|𝑥)

𝑔𝑥

𝑣

𝑣=1

7.0.0. ANVENDTE GRUNDFORMER

Grundformerne er alle opbygget ud fra de generelle passiver i afsnit 5.

7.1.0. OVERSIGT OVER ANVENDTE GRUNDFORMER

Formlerne for de enkelte grundformer fremgår af afsnit 7.2.0.

Grundform 414 har udløbsalder 62 år og 67 år, hvor den generelle begrænsning i G82 er udløbsalder 60 år.

7.1.1. Anvendte grundformer fra G82

135	Simpel kapital forsikring
210	Livsvarig livrente
216	Opsat, ophørende livrente (LR)
265	Opsat arverente med straks begyndende risiko (LR)
414	Livsvarig invaliderente med ophørende risiko
715	Kollektiv ophørende livsforsikring til ugifte
810	Livsvarig kollektiv ægtefællepension
850	Kollektiv waisenrente
945	Kollektiv børnerente med udbetaling fra forsørgerens død, invaliditet eller alderspensionering

7.1.2. Anvendte grundformer, der ikke indgår i G82

53 Opsat, ophørende aktivrente til præmiebetaling

212 Opsat livrente, aktiv betinget

716 Valgfri kollektiv ophørende livsforsikring til ugifte 812 Valgfri livsvarig kollektiv ægtefællepension

813 Livsvarig kollektiv ægtefællepension for kvinder med gammel ordning

7.2.0. PASSIVER FOR DE ENKELTE GRUNDFORMER

53 – OPSAT, OPHØRENDE AKTIVRENTE TIL PRÆMIEBETALING

Præmiebetalingen er opsat i 𝑛 år og ophører efter 𝑚 år.

𝑁̅𝑎 − 𝑁̅𝑎

𝐾53(𝑥, 𝑛, 𝑚) =

𝑥+𝑛 𝑥+𝑛+𝑚

𝐷

𝑎

𝑥

𝑥 + 𝑛 + 𝑚 ≤ 67

135 – SIMPEL KAPITALFORSIKRING

𝑥+𝜃

𝑆𝑑 = 𝑣𝑛−𝜃, 𝑆𝑥+𝑛 = 1

K135(𝑛) = 𝑣𝑛

210 – LIVSVARIG LIVRENTE,

𝑛 = 0, 𝑆𝑥+0 = 𝑎̅𝑥

𝐾210(𝑥) = 𝑎̅𝑥

212 – OPSAT LIVRENTE, AKTIV BETINGET

𝑥+𝑛

𝑆𝑎 = 𝑎̅

𝑥+𝑛

𝐷𝑎

𝑁̅𝑥+𝑛

𝐾212(𝑥, 𝑛) =

𝑥+𝑛

𝐷

𝑎

𝑥

𝐷𝑥+𝑛

216 – OPSAT, OPHØRENDE LIVRENTE (LR)

Livrenten udbetales i højst m år fra alder 𝑥 + 𝑛 til alder 𝑥 + 𝑛 + 𝑚

𝑆𝑥+𝑛 = 𝑎̅𝑥+𝑛:𝑚⌉

𝐾216

(𝑥, 𝑛, 𝑚) = 𝑁̅𝑥+𝑛 − 𝑁̅𝑥+𝑛+𝑚

𝐷𝑥

𝑥 + 𝑛 + 𝑚 ≤ 85

265 – OPSAT ARVERENTE MED STRAKS BEGYNDENDE RISIKO (LR)

Arverenteudbetalingen begynder ved 𝑥’s død, dog tidligst r år efter tegningen. Udbetalingen ophører 𝑟 + 𝑔 år efter tegningen.

I punkt 5.2.2. sættes 𝑛 = 𝑟 + 𝑔

⎧⎪vr-θ ⋅ a , for θ<r

d x+θ

= ⎨ g

⎪⎩a(r+g-θ) , for r ≤ θ<r+g

Sx+r+g = 0

𝐾265

(𝑥, 𝑟, 𝑔) = 𝑎̅

𝑟+𝑔⌉

− 𝑎̅

𝑥:𝑟+𝑔⌉

− 𝑎̅

𝑟⌉

+ 𝑎̅

𝑥:𝑟⌉

= 𝑣𝑟 ⋅ 𝑎̅

𝑔⌉

− 𝑁̅𝑥+𝑟−𝑁̅𝑥+𝑟+𝑔

𝐷𝑥

𝑥 + 𝑟 + 𝑔 ≤ 85 og 𝑔 = 10

414 – LIVSVARIG INVALIDERENTE MED OPHØRENDE RISIKO

𝑁

̅𝑖

𝑆𝑎𝑖 = 𝑎̅𝑖 = 𝑥+𝜃

𝐷

𝑥+𝜃

𝑖

𝑥+𝜃

𝑥

𝐾414 (𝑎

𝑛 𝐷𝑎

, 𝑛) = ∫ 𝑥+P 𝜇𝑎𝑖 𝑎̅𝑖 d𝜗

𝐷

𝑎

0 𝑥

𝑥+P

𝑥 + 𝑛 ≤ 67 (62)

715 – KOLLEKTIV OPHØRENDE LIVSFORSIKRING TIL UGIFTE

Forsikringssummen udbetales ved forsikredes død inden alder 𝑥 + 𝑛, dersom forsikrede ved dødsfaldet befinder sig i tilstand U.

d x+θ

= u ,

Sx+n

= 0 ,

0,20 for mænd

𝑢 = {

0,45 for kvinder

𝐾715

(𝑥, 𝑛) = 𝑢 ⋅ 𝑀̅𝑥−𝑀̅𝑥+𝑛

𝐷𝑥

60 ≤ 𝑥 + 𝑛 ≤ 67

716 – VALGFRI KOLLEKTIV OPHØRENDE LIVSFORSIKRING

Forsikringssummen udbetales ved forsikredes død inden alder 𝑥 + 𝑛, da det er forudsat, at der ikke udbetales kollektiv ægtefællepension.

Svarer til grundform 715 med 𝑢 = 1.

d x+θ

= 1, S

x+n

= 0 ,

𝐾716

(𝑥, 𝑛) = 𝑀̅𝑥−𝑀̅𝑥+𝑛

𝐷𝑥

60 ≤ 𝑥 + 𝑛 ≤ 67

810 – LIVSVARIG KOLLEKTIV ÆGTEFÆLLEPENSION

Det er forudsat, at der skal udbetales ægtefællepension fra 𝑥's død. Der regnes med ægteskabshyppighed 𝑔.

Se afsnit 6 for definition af 𝑔.

= S

∞

n → ∞,

id x+θ

∞

ad x+θ

= gx+θ

⋅ ∫ f (η ⏐ x +θ ) ⋅ a I dη = g

−∞

∞

⋅ a

x+θ ηx+θ

K810

(𝑥) = ∫ 𝐷𝑥+𝜃 ⋅ 𝜇

𝐷𝑥

𝑥+𝜃

⋅ 𝑔𝑥+𝜃

∫ 𝑓(𝜂|𝑥 + 𝜃)𝑎̅𝐼 d𝜂 d𝜃

𝜂

−∞

Symboler med 𝐼 er beregnet med forsørgedes normaldødelighed

812 – VALGFRI LIVSVARIG KOLLEKTIV ÆGTEFÆLLEPENSION

Det er forudsat, at der skal udbetales ægtefællepension fra 𝑥's død. Der regnes med ægteskabshyppighed 𝑔′.

Se afsnit 6 for definition af 𝑔.

Svarer til grundform 810 med ægteskabshyppigheder:

g' = ⎧1 , for x<54

x ⎨g / g , for x ≥ 54

⎩ x 54

g' = ⎧1 , for y<54

y ⎨g / g , for y ≥ 54

⎩ y 54

hvor 𝑔𝑥 og 𝑔𝑦 er G82 ægteskabshyppigheder.

K812

∞

(𝑥) = ∫ 𝐷𝑥+𝜃 ⋅ 𝜇

𝐷𝑥

𝑥+𝜃

⋅ 𝑔′𝑥+𝜃

∞

𝜂

∫ 𝑓(𝜂|𝑥 + 𝜃)𝑎̅𝐼 d𝜂 d𝜃

−∞

Symboler med 𝐼 er beregnet med forsørgedes normaldødelighed

813 – LIVSVARIG KOLLEKTIV ÆGTEFÆLLEPENSION FOR KVINDER MED GAMMEL ORDNING

Ægtefællepension er tilvalgt pr. 1. januar 1993.

Det er forudsat, at der skal udbetales ægtefællepension fra 𝑥's død. Der regnes med ægteskabshyppighed 𝑔′′.

Se afsnit 6 for definition af 𝑔.

Svarer til grundform 810 med ægteskabshyppigheder:

g''

= ⎧1 , for y<70

y ⎨g / g

, for y ≥ 70

⎩ y 70

hvor 𝑔𝑦 er G82 ægteskabshyppigheden.

K813

∞

(𝑥) = ∫ 𝐷𝑥+𝜃 ⋅ 𝜇

𝐷𝑥

𝑥+𝜃

⋅ 𝑔′′

𝑥+𝜃

∞

𝜂

∫ 𝑓(𝜂|𝑥 + 𝜃)𝑎̅𝐼 d𝜂 d𝜃

−∞

Symboler med 𝐼 er beregnet med forsørgedes normaldødelighed

850 – KOLLEKTIV WAISENRENTE

𝑟 betegner ophørsalderen for waisenrenten, 𝑟 ≤ 24. Waisenrenten ophører dog senest ved det enkelte barns død.

𝑟

𝑥+𝜃

𝑛 → ∞, 𝑆d = 𝑤 ∙ ∫ 𝑐𝜏−𝑟+𝑥+𝜃 ∙ 𝑎̅𝜏⌉d𝜏 = 𝑤 ∙

𝑟𝑠𝑥+𝜃

0,05 for mænd på kønsopdelt grundlag

𝑤 = {0,30 for kvinder på kønsopdelt grundlag 0,05 for forsikrede på fælleskønsgrundlag

𝐾850

∞

(𝑥, 𝑟) = ∫ 𝐷𝑥+𝜃 ∙ 𝜇

𝐷𝑥

𝑥+𝜃

𝑟

d𝜃 𝑤 ∙ ∫ 𝑐𝜏−𝑟+𝑥+𝜃

∙ 𝑎̅

𝜏⌉

d𝜏 = 𝑤 ∙ 𝐾840

(𝑥, 𝑟)

945 – KOLLEKTIV BØRNERENTE MED UDBETALING FRA FORSØRGERENS DØD, INVALIDITET ELLER ALDERSPENSIONERING

𝑟 betegner ophørsalderen for børnerenten, 𝑟 ≤ 24. Børnerenten ophører dog senest ved det enkelte barns død. Børnedødeligheden forudsættes at være 0.

𝑥 + 𝑛 er forsørgerens alder ved alderspensioneringen, 𝑥 + 𝑛 ≤ 67.

𝑟

𝑥+𝜃

𝑆ad = ∫ 𝑐𝜏−𝑟+𝑥+𝜃 ∙ 𝑎̅𝜏⌉d𝜏 =

𝑟𝑠𝑥+𝜃

𝑟

𝑥+𝜃

𝑆ai = ∫ 𝑐𝜏−𝑟+𝑥+𝜃 ∙ 𝑎̅𝜏⌉d𝜏 =

𝑟𝑠𝑥+𝜃

𝑟

𝑆a = ∫ 𝑐

∙ 𝑎̅ ⌉d𝜏 = 𝑠

𝑥+𝑛

𝑎

𝜏−𝑟+𝑥+𝑛 𝜏

𝑛 𝐷𝑎

𝑟 𝑥+𝑛

𝑟

𝐾945 (

, 𝑛, 𝑟) = ∫ 𝑥+𝜃 ∙ (𝜇ad + 𝜇ai ) ∫ 𝑐𝜏−𝑟+𝑥+𝜃 ∙ 𝑎̅𝜏⌉d𝜏 d𝜃

𝐷

𝑥

𝑎

0 𝑥

𝑥+𝜃

𝑟

𝐷𝑎

+ 𝑥+𝑛 ∙ ∫ 𝑐𝜏−𝑟+𝑥+𝑛 ∙ 𝑎̅𝜏⌉d𝜏

𝑥 0

7.3.0. YDELSESPROFILER OG PENSIONSDÆKNINGER

Hver type pensionsdækning er kendetegnet ved en ydelsesprofil, som sammen med medlemmets/pensionistens tilstand og type entydigt fastlægger, hvilke grundformer jf. afsnit 7.1.0 og 7.2.0, der indgår, og med hvilke vægte.

Tabellerne på de efterfølgende sider skal læses på følgende måde:

Kolonne YP angiver identifikation på den ydelsesprofil, som beskrives, mens kolonnerne Rente angiver grundlagsrenten som beskrevet i afsnit 3, og intensitet angiver navnet for det sæt af intensiteter for død, invaliditet m.m., som beskrevet i afsnit 1, der anvendes.

Kolonne Tilstand angiver medlemmets/pensionistens type og tilstand:

• EVT –medlem som er eventuel, det vil sige ikke pensionsmodtager

• AP –medlem som er alderspensionist.

• IP –medlem som er invalidepensionist.

• BP – børnepensionist.

• ÆP –ægtefælle-/samleverpensionist.

Kolonnen Aldersgrænse angiver, hvis der er aldersmæssige begrænsninger for den pågældende kombination af ydelsesprofil og tilstand.

Formålet med kolonnen er at give mulighed for at beskrive medlemmer, som er ældre end forventet pensionsalder, men som endnu ikke er pensioneret.

Kolonnen Gl. YP angiver en tidligere betegnelse for ydelsesprofilen.

For ydelsesprofiler, som er angivet som garanteret, gælder dette kun for den ældste del af pensionsdækningen, mens stigninger i pensionsdækningen som følge af bidragsstigninger og bonus siden 2000 er med betinget garanti. Delen med betinget garanti er specificeret ved samme grundformer og vægte, men med en grundlagsrente, som er beskrevet i afsnit 3.0.0. og intensiteter som i LP2009.

Grundformerne 212 og 414 har risikoophør ved alder 67, med mindre andet er angivet under bemærkninger.

			1,0								ydelse fra 216.
X		1,0		1,0	0,6	0,2	0,2			11	Grundform 212 og 414
	1,0				0,6	0,2		0,2		11	anvender risikoophør ved
	1,0				0,6					11	67. Der udbetales
	1,0				0,6					11	ugiftesum på 240% men
									1,0	11 11	dette antages indeholdt i passivet for 812.


,0	1,0	0,6	0,2	0,2		17	Grundform 212 og 414
		0,6	0,2		0,2	17	anvender risikoophør ved
		0,6				17	67. Der udbetales

0,6 17

1,0 17

nte

Intensitet

Tilstand

Aldersgrænse

Garanti

Fælleskøn

135

210

211

212

215

216

265

414

715

716

810

812

813

815

817

850

945

945S

annuite

Gl. YP

EVT

0,9

0,1

YP 10 består af grundfo rm 216

0,9

1,0

0,1

og 265, hvo r der bruges 10 pct. af indskuddet til grundfo rm

265. Å rlig ydelse fra 265 <=

ugiftesum på 240% men dette antages indeholdt i

6 29

1,0 29

0,2 0,2 21

1,0 21

ugiftesum på 240% men dette antages indeholdt i passivet for 812.

				17	passivet for 812.
0,6	0,2	0,2		29	Grundform 212 og 414
0,6	0,2		0,2	29	anvender risikoophør ved
0,6				29	67. Der udbetales

Grundform 212 og 414 anvender risikoophør ved

67. Der udbetales ugiftesum på 240% men dette antages indeholdt i passivet for 812.

Grundform 212 og 414 vender risikoophør ved

r udbetales

på 240% men

ndeholdt i

EVT		X		1,0	1,0	2,4	0,2	0,2			12
VT	67	X	1,0				0,2		0,2		12
		X	1,0								12
		X	1,0			2,4					12
		X								1,0	12
				1,0	1,0	2,4	0,2	0,2			18
			1,0				0,2		0,2		18
			1,0								18
			0			2,4					18
										1,0	18
				0	1,0	2,4	0,2	0,2			30
							0,2		0,2		30
											30
						2,4					30
										1,0	30
						2,4	0,2	0,2			22
							0,2		0,2		22
											22
											22
										1,0	22
							0,2	0,2			32
							0,2		0,2		32
											32
											32
										1,0	32
											15
											15
											15

nte

Intensitet

Tilstand

Aldersgrænse

Garanti

Fælleskøn

135

210

211

212

215

216

265

414

715

716

810

812

813

815

817

850

945

945S

annuite

Gl. YP

99	EVT		X		1,0	1,0	0,6	0,2	0,2			19
	EVT	67	X	1,0			0,6	0,2		0,2		19
			X	1,0			0,6					19
			X	1,0			0,6					19
			X								1,0	19
				1,0								19
					1,0	1,0	0,6	0,2	0,2			27
				1,0			0,6	0,2		0,2		27
				1,0			0,6					27
							0,6					27
											1,0	27
												27
						1,0	0,6	0,2	0,2			23
							0,6	0,2		0,2		23
							0,6					23
							0,6					23
											1,0	23
												23
							0,6	0,2	0,2			33
								0,2		0,2		33
												33
												33
											1,0	33
												33
								2	0,2			38	Grundform 212 og 414
										0,2		38	anvender risikoophør ved
												38	62.
												38
												38

ente

Intensitet

Tilstand

Aldersgræns

Garanti

Fælleskøn

135

210

211

212

215

216

265

414

715

716

810

812

813

815

817

850

945

945S

annuit

Gl. YP

9 EVT		X		1,0	1,0	2,4	0,6		0,2	0,2			37
VT	67	X	1,0				0,6		0,2		0,2		37
		X	1,0				0,6		0,2				37
		X	1,0			2,4	0,6						37
		X										1,0	37
			1,0										37
				1,0	1,0	2,4	0,6		0,2	0,2			9
			1,0				0,6		0,2		0,2		9
			0				0,6						9
						2,4	0,6						9
												1,0	9
													9
					1,0				0,2	0,2			14
													14
													14
												1,0	14
								0,6	0,2	0,2			13
								0,6					13
								0,6	0,6	0,6			13
								0,6	0,6	0,6			13
												1,0	13
													13
													36
													6/16
													6/16
													20

nte

Intensitet

Tilstand

Aldersgrænse

Garanti

Fælleskøn

135

210

211

212

215

216

265

414

715

716

810

812

813

815

817

850

945

945S

annuite

Gl. YP

35 Kan kun ændres til yp 35 103, 203 eller 302.

n kun ændres til yp 13 eller 313

8.0.0. MEDLEMSBIDRAG OG AKTIVBEREGNING

8.1.0. PRÆMIEFRITAGELSE (LP)

Pensionsordninger, hvor pensionsdækningen er beregnet under forudsætning om indbetaling af medlemsbidrag fremover, er tegnet med ret til fritagelse for betaling af medlemsbidrag (præmiefritagelse) ved invaliditet, jf. pensionsregulativets § T4A:

"Retten til fritagelse for betaling af medlemsbidrag indtræder den første i måne- den, efter at erhvervsudygtighed på grund af sygdom eller ulykkestilfælde er indtruffet, såfremt medlemmet ikke er fyldt 67 år.

2. Erhvervsudygtighed foreligger, når erhvervsevnen som læge er blevet nedsat til 1/3 eller derunder af den pågældendes fulde erhvervsevne. Ved bedømmelsen af erhvervsevnens nedsættelse foretages en sammenligning mellem den indtægt, som medlemmet skønnes at kunne opnå ved en lægelig beskæftigelse, der svarer til vedkommendes kræfter og færdighed, og normalindtægten for en læge i samme alder. Normalindtægten fastsættes for en læge, der ikke er i slut- stilling, til skalalønnen for en underordnet sygehuslæge med samme anciennitet, og for en læge i slutstilling til lønnen for en tjenestemandsansat administrerende overlæge på løntrin 51.

3. Bedømmelse af, om der foreligger en sådan erhvervsudygtighed, at den berettiger til fritagelse for betaling af medlemsbidrag, foretages på grundlag af en ansøgningsblanket, som vedkommende medlem skal udfylde og indsende. En ansøger kan anke pensionskassens afgørelse til bestyrelsen.

4. Hvis medlemmet i henhold til kollektiv aftale har ret til udbetaling af ydelser, der i væsentlig grad kompenserer for indtægtstab under sygdom eller efter ulyk- kestilfælde, dvs. fra arbejdsgiver, PLO's administrationsudvalg, FAS' Fond eller nogen, der kan sidestilles hermed, træder bidragsfritagelsen først i kraft på tidspunktet for ydelsernes ophør. Tilsvarende gælder, så længe medlemmet modtager fleksløn eller lignende i forbindelse med lægelig beskæftigelse. Be-

stemmelsen omfatter ikke ydelser i form af tjenestemandspension."

8.2.0. PRÆMIER

8.2.1. Præmier/Medlemsbidrag (LP)

Medlemsbidraget angiver det pensionsbidrag, som ved beregning af pensionsdækningen forudsættes indbetalt fremover indtil udløbsalderen opnås.

Medlemsbidraget fastsættes i henhold til pensionsregulativets § T2:

"Medlemsbidraget for de af § T1, stk. 1, punkt 1, 3 og 4 omfattede medlemmer fastsættes af generalforsamlingen efter indstilling fra pensionskassens bestyrelse.

For bidragsbetaling for egen regning, der beskattes efter færøsk lovgivning, omfatter bestemmelserne i stk. 4-6, 8 og 10 kun allerede beskattede bidrag, der indbetales til pensionskassen via de færøske skattemyndigheder.

2. Såfremt overenskomsten, i henhold til hvilken der indbetales bidrag, fastsætter højere pensionsbidrag end medlemsbidraget, anvendes det overskydende beløb som indskud til en dertil svarende forøgelse af medlemmets pensionsrettigheder, eller pensionskassens bestyrelse kan tillade, at medlemsbidraget for de af overenskomsten omfattede medlemmer forøges op til pensionsbidragets størrelse, og at der gives en dertil svarende forøgelse af medlemmets pensionsrettigheder.

3. Såfremt overenskomsten, i henhold til hvilken der indbetales bidrag, fastsætter lavere pensionsbidrag end medlemsbidraget, kan pensionskassens bestyrelse tillade, at medlemsbidraget nedsættes mod en tilsvarende nedsættelse af medlemmets pensionsrettigheder.

4. Såfremt overenskomsten, i henhold til hvilken der indbetales bidrag, fastsætter lavere pensionsbidrag end medlemsbidraget, har medlemmet ret til for egen regning at betale supplerende pensionsbidrag svarende til forskellen mellem medlemsbidraget og det pensionsbidrag, der indbetales i henhold til overenskomsten.

5. Såfremt der for et medlem indbetales bidrag såvel fra sygesikring som fra anden side, således at det til pensionskassen indbetalte beløb overstiger med- lemsbidraget, kan medlemmet kræve det overskydende beløb tilbagebetalt i det omfang, det skyldes indbetaling fra sygesikringen.

6. Såfremt der på grund af et medlems overgang til deltidsansættelse indbetales reduceret pensionsbidrag, har medlemmet ret til at vælge at supplere pensionsbi- draget for egen regning. Bidragets størrelse skal ligge inden for nærmere af bestyrelsen fastsatte grænser.

7. For de af § T1, stk. 1, punkt 4 omfattede medlemmer samt medlemmer, der beskattes efter færøsk lovgivning, kan pensionskassens bestyrelse tillade, at medlemsbidraget nedsættes mod en tilsvarende nedsættelse af medlemmets pensionsrettigheder.

8. Betaling af ekstraordinære pensionsbidrag og engangsindskud til pensions- kassen kan ske i overensstemmelse med de i loven eller i henhold til loven herom fastsatte regler og efter nærmere af bestyrelsen fastsatte regler.

9. For de af § T1, stk. 1, punkt 2 omfattede medlemmer fastsættes medlemsbi- draget af pensionskassens bestyrelse og kan udgøre samme bidragsbeløb eller fastsættes efter tilsvarende bestemmelser eller procentsats, som angivet i de i § T1, stk. 1 nævnte kollektive overenskomster. Beregningen sker på grundlag af en af pensionskassen fastsat pensionsgivende indtægt, som ikke kan overstige medlemmets faktiske indtægt og højst kan udgøre det dobbelte af den pensions- givende indtægt i henhold til de nævnte kollektive overenskomster.

10. Pensionsbidrag, som et medlem indbetaler ud over de pensionsbidrag, som medlemmet er forpligtiget til at indbetale i henhold til kollektiv overenskomst eller aftale, giver ikke bedre pensionsmæssige rettigheder, end hvis pengene var indbetalt i henhold til den kollektive overenskomst eller aftale, som medlemmet er optaget i henhold til.

11. Der kan efter nærmere af bestyrelsen fastsatte regler indbetales bidrag og/eller indskud til livrenter i henhold til § T6B."

8.2.1.1. EKSTRAORDINÆRE PENSIONSBIDRAG

Ekstraordinære bidrag kan aftales i forbindelse med medlemmets optagelse i pensionskassen eller ved skift mellem optagelsesberettigede kategorier, jf. pensionsregulativets § T1, stk. 1. Der kræves tilfredsstillende helbredsoplysninger efter samme regler, som gælder for indhentning af helbredsoplysninger i henhold til pensionsregulativets § T1, stk. 14, jf. afsnit 10.

Størrelsen af de ekstraordinære bidrag er fastsat ud fra følgende regler:

a) Xxxxxxxxx under 50 år kan højst indbetale et bidrag, der bringer pensionen op på det niveau, der fås ved indbetaling af det ordinære medlemsbidrag for et normalt medlem i den pågældende medlemskategori i en periode svarende til normalt medlemskab.

b) Medlemmer på eller over 50 år kan højst indbetale et bidrag, der bringer pensionen op på det niveau, der fås ved indbetaling af det ordinære medlemsbidrag for et normalt medlem i den pågældende medlemskategori i en periode svarende til 10 år før optagelsen eller skiftet mellem optagelsesberettigede kategorier.

c) Det ekstraordinære bidrag må i alle tilfælde ikke overstige det ordinære medlemsbidrag.

8.2.1.2. ENGANGSINDSKUD

Engangsindskud kan foretages efter følgende regler:

a) Ved kapitalisering af ekstraordinære bidrag jf. afsnit 8.2.1.1.

b) Ved overførsel af beløb fra anden obligatorisk pensionsordning, jf. reglerne i jobskifteaftalen.

c) Ved overførsel af beløb fra anden obligatorisk pensionsordning i tilfælde, hvor betingelserne i jobskifteaftalen ikke er opfyldt, hvis det overførte beløb udgør maksimalt 50.000 kr.

d) Ved fratrædelse af stilling i forbindelse med pensionering kan der indbetales fratrædelsesgodtgørelse i henhold til kollektive overenskomster og aftaler m.v. Indskuddet må ikke overstige 4 års pensionsbidrag.

e) I det omfang, der er tale om tilbagebetaling af opsparede efterlønsbidrag i henhold til efterlønsordningen, hvis medlemmet ikke er pensioneret eller ved at ansøge om invalidepension.

Indskud af typen b) behandles jf. afsnit 4 som nettoindskud, alle andre indskud behandles som personlige indskud.

8.2.1.3. MEDLEMSBIDRAG OG DET FAKTISKE PENSIONSBIDRAG

Medlemsbidragets funktion er oprindeligt at afspejle en anciennitetsafhængig stigning i det overenskomstfastsatte eller aftalebestemte pensionsbidrag for den pågældende medlemsgruppe.

Medlemsbidraget er fastsat som en bidragsskala med for tiden op til 5 aldersafhængige trin.

Bidraget skifter ved udgangen af det kvartal, hvor den anførte alder opnås.

For overenskomstmæssige eller aftalebestemte pensionsbidrag, hvor der ikke er indbygget anciennitetsmæssige stigninger, består medlemsbidragets skala kun af et trin.

Bidragsskalaens trin bruges ved beregning af aktivet.

Medlemsbidraget justeres regelmæssigt i henhold til pensionsregulativets bestemmelser herom.

Såfremt det faktiske pensionsbidrag afviger fra medlemsbidraget, sker der en udligning af forskellen gennem en forøgelse eller nedsættelse af pensionsdækningen, se nærmere herom i afsnit 11.

Ændring af ansættelsesforhold kan for det enkelte medlem medføre ændring i det faktiske pensionsbidrag og i medlemsbidraget med deraf følgende ændring af pensionsdækningen.

Tabel 1. [Medlemsbidragsskala] .

Alder

𝑧

Sluttrin Årligt bidrag fratrukket arbejdsmarkedsbidrag

Til 31år 1 Medlemsbidrag(𝑧)

32-36 år	2	Medlemsbidrag(𝑧)
37-41 år	3	Medlemsbidrag(𝑧)
42-46 år	4	Medlemsbidrag(𝑧)
Fra 47 år	5	Medlemsbidrag(𝑧)

8.2.2. Præmier (LE)

Præmien er fastsat på tegningstidspunktet ud fra det dagældende tegningsgrundlag. Der kan ikke længere tegnes nye policer eller foretages ændringer udover omskrivning til fripolice.

Præmien opkræves forud og forfalder én gang om året til betaling i januar. Præmiebetalingen udløber på 1. policedag efter forsørgerens fyldte udløbsalder. Udløbsalderen er 65 år for policer af type 3 og 67 år for policer af type 4.

8.3.0. AKTIVBEREGNING

8.3.1. Aktivberegning (LP)

Aktivet beregnes som vægtede summer af passivet for grundform 53.

Xxxxxxxxx i medlemsbidragets størrelse er gældende fra udgangen af det kvartal, hvori de anførte aldre opnås. Derfor defineres en speciel bidragsalder, som den hele alder, medlemmet ville have haft, hvis fødselsdatoen var ultimo det kvartal, hvori den rigtige fødselsdato ligger.

Aktiv(𝑥) = (1 − TB) ∙

∑ (Medlemsbidrag(𝑧𝑗) − Medlemsbidrag(𝑧𝑗−1)) ∙

(𝑧𝑗,𝑥𝑗)∈{(𝑧1,𝑥1),⋯,(𝑧𝑖,𝑥𝑖)}

𝐾53(𝑥1, 𝑥𝑗 − 𝑥1, 𝑝 − 𝑥𝑗)

hvor

• TB er den tekniske bidragsbelastning, jf. afsnit 4.1.1.,

• Medlemsbidrag(𝑧0) = 0,

• (𝑧1, 𝑥1) er medlemmets bidragsalder henholdsvis den normalt beregnede alder på tidspunktet for beregning af aktivet;

• (𝑧2, 𝑥2), ⋯ , (𝑧𝑖, 𝑥𝑖) er medlemmets bidragsaldre henholdsvis normalt

beregnede aldre ved eventuelle fremtidige skift i medlemsbidrags- skalaens trin.

• Xxxxx 𝑝 er medlemmets normalt beregnede alder ved bidragsophør:

𝑝 = 67(62)

8.3.2. Aktivberegning (LE)

Aktivet på tid t beregnes som en ophørende livrente på kortest liv med fradrag for udgifter til administration:

Aktiv

= (1− TB) ⋅ a

= (1− TB) ⋅ (a − a

) = (1− TB) ⋅⎛ N xy − N x+m, y+m ⎞

x, y

xy:m xy x+m, y+m

⎜ D D ⎟

med

⎝ xy xy ⎠

• TB = 8,2 pct., som den tekniske præmiebelastning, jf. afsnit 4.3.0.,

• 𝑥, 𝑦 er alder på tidspunkt t for henholdsvis forsørger og ægtefælle,

• 𝑚 er det resterende antal præmiebetalingsår = udløbsalder-[𝑥0]-𝑢, hvor

𝑥0 er forsørgerens alders på tegningstidspunktet 𝑡0,

• 𝑢 = [𝑡 − 𝑡0] er løbetiden i hele år siden tegningstidspunktet.

9.0.0. OPTAGELSESBERETTIGEDE OG OPDELING PÅ PENSIONSDÆKNINGER

9.1.0. MEDLEMMER

9.1.1. Optagelsesberettigede (LP)

Af pensionsregulativets § T1, stk. 1 fremgår:

“Som medlemmer af pensionskassen optages læger og lægestuderende, når de kan henføres til en af følgende fire kategorier:

1) Ansatte i henhold til en af lægeforeningen eller en af dens fraktioner eller anerkendte organisationer eller Foreningen af Danske Lægestuderende indgået kollektiv overenskomst eller aftale, der foreskriver pligt til medlemskab af pensionskassen.

2) Ansatte i stillinger, hvor det af ansættelsesvilkårene fremgår, at lægen er forpligtet til medlemskab af pensionskassen, og at forpligtelsen hertil ikke kan ændres uden godkendelse af pensionskassen.

3) Selvstændigt erhvervsdrivende, som omfattes af kollektiv overenskomst, der foreskriver pligt til medlemskab af pensionskassen.

4) Selvstændigt erhvervsdrivende, der ikke er omfattet af en kollektiv overenskomst, aftale eller lignende, der foreskriver pligt til medlemskab af pensionskassen for at kunne udøve deres erhverv. Disse medlemmer optages i

en særskilt afdeling af pensionskassen.”

Ved indtrædelse i pensionskassen skal medlemmet kunne henføres til en af de 4 nævnte kategorier.

Af § T1, stk. 2, 1. afsnit fremgår endvidere:

“2. Pensionsbidraget indsættes på en opsparingskonto, hvis et medlem ved indtrædelsen i pensionskassen

a) har tidsbegrænset autorisation,

b) er ansat i et fleksjob eller

c) er lægestuderende.”

For at kunne opnå pensionsdækning med forsikringselementer er der ydermere krav om, at medlemmet skal være læge med tidsubegrænset autorisation.

Lægestuderende og udenlandske læger med tidsbegrænset autorisation opnår ingen forsikringsdækning, men får pensionsbidragene indbetalt på en opsparingskonto.

Af pensionsregulativets § T1, stk. 3 fremgår:

“3. Pensionskassens bestyrelse afgør, hvilke grupper af læger og lægestuderende der kan godkendes som indmeldelsesberettigede. Samtlige læger og lægestuderende indenfor en sådan gruppe skal være omfattet af

bestemmelse om, at pensionsbidraget indbetales til Lægernes Pensionskasse.”

Ovenstående bestemmelser sikrer for så vidt angår de kollektivt indmeldte kategorier af medlemmer mod selektion mod pensionskassen, idet pensionskassen er tvunget til at optage alle medlemmer i den pågældende kategori, men omvendt er medlemskab af pensionskassen også obligatorisk. Kun i § T1, stk. 4 er der hjemmel til at dispensere for indtrædelse i pensionskassen i særlige tilfælde:

“4. Pensionskassens bestyrelse kan i særlige tilfælde tillade, at en læge fritages for at indtræde i pensionskassen, dersom omstændighederne taler derfor, særlig når den pågældende i forvejen skønnes sikret tilstrækkelig pensionsmæssig

dækning enten gennem kollektiv pensionsordning eller som tjenestemand.”

Med henblik på at undgå muligheden for selektion mod pensionskassen, bruges dispensationsmuligheden kun yderst sjældent.

9.1.2. Medlemmer (LPUA)

Af vedtægtens §5 stk. 2 fremgår:

"2. I forbindelse med pensionskassens fusion med Lægernes Pensionskasse pr.

1. januar 2003 oprettes en afdeling, LPUA, der omfatter den oprindelige Lægernes Pensionskasse Under Afvikling, og en afdeling, LP, der omfatter den oprindelige Lægernes Pensionskasse (fra før fusionen pr. 1. januar 2003). Afdelingen LPUA består af de pr. 1. april 1987 oprettede hvilende medlemskaber med ret til en pension, hvis størrelse beregnes således, at den svarer til de foretagne indbetalinger for perioden indtil 31. marts 1987. Afdelingen LP består af samtlige medlemskaber af den oprindelige Lægernes Pensionskasse (fra før fusionen pr. 1. januar 2003) og af samtlige medlemskaber oprettet 1. januar 2003 og derefter med ret til pension, hvis størrelse beregnes således, at den svarer til de foretagne indbetalinger for perioden fra 1. april 1987. Med virkning fra 1. januar 2003 indbetales samtlige medlemsbidrag, herunder alle nye medlemmers medlemsbidrag, således til

afdelin-gen LP. De to afdelinger er omfattet af et fælles pensionsregulativ. "

Afdelingen er således lukket for bidragsindbetalinger pr. 31. marts 1987. Alle eventuelle pensionsdækninger er hvilende.

9.1.3. Tegningsberettigede (LR)

Af pensionsregulativets § T2, stk. 11 fremgår:

“Der kan efter nærmere af bestyrelsen fastsatte regler indbetales bidrag og/eller indskud til livrenter i henhold til § T6B.”

Af pensionsregulativets § T6B fremgår:

“Et medlem, der har indbetalt bidrag og/eller indskud i henhold til § T2, stk. 11, har ret til livrenter efter nærmere af bestyrelsen fastsatte regler. Nærværende pensionsregulativs bestemmelser finder således ikke anvendelse, bortset fra §

T2, stk. 11.”

I henhold til de af bestyrelsen fastsatte regler kan alle medlemmer under 75 år, bortset fra opsparingsmedlemmer, tegne livrenteforsikringer.

I henhold til beslutning truffet på bestyrelsesmøde den 31. august 2009 lukkes der for nye indskud/bidrag til afdeling LR, i det er ikke udfærdiges nye tilbud fra og med 1. september 2009. Indskud i henhold til tilbud udfærdiget senest 31. august 2009 kan modtages, indtil den i tilbuddet angivne acceptfrist.

9.2.0. PENSIONSORDNINGER, PENSIONSDÆKNINGER OG YDELSESPROFILER

På grund af ændringer i pensionsregulativet og ændringer i grundlagets elementer er pensionsbidrag indbetalt til forskellige pensionsdækninger i forskellige perioder. Et enkelt medlems samlede pensionsordning i pensionskassen kan således være opdelt på flere pensionsdækninger. Hver pensionsdækning er identificeret ved en ydelsesprofil. Sammenhængen mellem grundformer og ydelsesprofiler fremgår af afsnit 7 om anvendte grundformer.

Som følge af nedsættelse af den maksimale grundlagsrente er hver pensionsdækning , der var i kraft pr. 1. januar 2000 tilknyttet en tilsvarende pensionsdækning med nedsat grundlagsrente, hvor bonusbeløb indskydes.

Pr. 1. november 2009 og 1. maj 2012 har alle medlemmer (ekskl. opsparingsmedlemmer), der er optaget i pensionskassen før 1. juli 1999, inkl. alders- og invalidepensionister, fået mulighed for at overføre værdien af deres pensionsdækninger til de tilsvarende pensionsdækninger (LP) nævnt under punkt 9.2.8. (kønsopdelte dækninger) og 9.2.9. (fælleskønsdækninger) nedenfor. Pr. 1. maj 2012 er værdien af pensionsdækningerne for alle ikke-pensionerede opsparingsmedlemmer, der er optaget i pensionskassen før 1. juli 1999, overført til de tilsvarende pensionsdækninger (LP) nævnt under punkt 9.2.8. (kønsopdelte dækninger) og 9.2.9. (fælleskønsdækninger) nedenfor.

Overførslerne var underlagt reglerne i teknisk grundlag afsnit 23.

Nedenstående opdeling 9.2.1-9.2.7 gælder derfor kun medlemmer og pensionister, der har bibeholdt deres hidtidige pensionsdækninger.

Som følge af EU-regler skal indbetalinger, der ikke er erhvervstilknyttede (medlemmets egne indbetalinger, herunder også fra selvstændige

erhvervsdrivende, der ikke er omfattet af obligatorisk overenskomst eller aftale med pligt til indbetaling til pensionskassen), fra og med 21. december 2012 indbetales på en fælleskønsordning med undtagelse af det aftalte medlemsbidrag, hvis aftalen om indbetaling af medlemsbidraget er indgået inden

21. december 2012.

Med virkning fra 1. juli 2012 modtager pensionskassen indbetalinger, der er beskattet af de færøske skattemyndigheder (TAKS), sådanne indbetalinger indgår på separate TAKS-pensionsdækninger, der i øvrigt følger reglerne i afsnit 9.2.8 og 9.2.9.

9.2.1. Pensionsbidrag indbetalt for kvindelige medlemmer i perioden indtil 1. oktober 1970, og for kvindelige medlemmer, der pr 1. februar 1971 var 40 år gamle eller derover, i perioden fra 1. oktober 1970 til 31. marts 1987 (Ydelsesprofil 401)(LPUA).

Bonusbeløb fra og med år 2000 indskydes på betinget grundlag.

Pensionsbidrag, der er indbetalt for alle kvindelige medlemmer indtil 1. oktober 1970, og pensionsbidrag, der er indbetalt herefter for kvindelige medlemmer, der pr. 1. februar 1971 var 40 år gamle eller derover, er indbetalt til følgende pensionsdækning:

Pensionsdækning med alders- og invalidepension med udløbsalder 62 år, 20 pct. børnepension, engangsydelse ved alderspensionering.

9.2.2. Pensionsbidrag indbetalt for mandlige medlemmer og for kvindelige medlemmer fra 1. november 1970, såfremt de pr. 1. februar 1971 ikke var fyldt 40 år. (Ydelsesprofil 501)(LPUA).

Bonusbeløb fra og med år 2000 indskydes på betinget grundlag.

Pensionsbidrag, der er indbetalt for mandlige medlemmer og for kvindelige medlemmer fra 1. november 1970, såfremt de pr. 1. februar 1971 ikke var fyldt 40 år, er indbetalt til følgende pensionsdækning:

Pensionsdækning med obligatorisk ægtefælle/samleverpension. Består af alders- og invalidepension med udløbsalder 67 år, 20 pct. børnepension og 60 pct. ægtefælle/samleverpension.

9.2.3. Pensionsbidrag indbetalt for medlemmer med tidsbegrænset autorisation. (Ydelsesprofil 801)(LPUA).

Bonusbeløb fra og med år 2000 indskydes på betinget grundlag.

Opsparingsdækning jf. pensionsregulativets § T1 stk. 2 Hvis medlemmet senere opnår tidsubegrænset autorisation, ændres dækningen til den under afsnit 9.2.2. angivne.

9.2.4. Pensionsbidrag indbetalt i perioden 1. april 1987 til 31. december 1992. (Ydelsesprofilerne 402 eller 502) (LP).

Stigning i pensionsdækning som følge af bonus for år 2000 og derefter, indskydes på betinget grundlag.

Pensionsbidrag, der er indbetalt fra pensionskassens stiftelse pr. 1. april 1987 til

31. december 1992, er indbetalt til en af følgende pensionsdækninger:

1. Pensionsdækning med alders- og invalidepension med udløbsalder 67 år, 20 pct. børnepension og 60 pct. ægtefælle/samleverpension, engangsydelse ved alderspensionering, engangsydelse ved død inden det 67. år og inden alderspensionering. Ydelsesprofil 502.

2. Pensionsdækning med alders- og invalidepension med udløbsalder 62 år, 20 pct. børnepension, engangsydelse ved alderspensionering. Kun for kvindelige medlemmer, der er optaget i Lægernes Pensionskasse Under Afvikling senest 1. november 1970 og pr. 1. februar 1971 var mindst 40 år gamle. Med henblik på at overholde bestemmelserne om ligebehandling af kvinder og mænd med hensyn til retten til pensionsydelser, som hidrører fra beskæftigelsesperioder efter 17. maj 1990, kan invalidepension bevilges indtil det fyldte 67. år, ligesom der er ret til ægtefælle/samleverpension på 60 pct. for så vidt angår pensionsbidrag indbetalt for perioder efter 17. maj 1990. Ydelsesprofil 402.

3. Opsparingsdækning jf. pensionsregulativets § T1, stk. 2. Hvis medlemmet senere opnår tidsubegrænset autorisation, ændres dækningen til den under punkt 1 angivne. Ydelsesprofil 802

Alle pensionsdækninger blev pr. 1.januar 1993 omregnet til hvilende dækninger.

9.2.5. Pensionsbidrag indbetalt i perioden fra 1. januar 1993 og indtil videre for medlemmer, der uafbrudt siden 31. december 1995 har haft en ikke-hvilende pensionsdækning (Ydelsesprofilerne 101, 201, 701, 601, 301 og 901)(LP).

Stigning i pensionsdækning som følge af bonus eller bidragsforhøjelser for år 2000 og derefter indskydes på den afledte pensionsdækning på samme ydelsesprofil (betinget garanti)..

Pensionsbidrag, der er indbetalt i perioden fra 1. januar 1993 og indtil videre for medlemmer, der uafbrudt siden 31. december 1995 har haft en ikke-hvilende pensionsdækning, er indbetalt til en følgende pensionsdækninger, dog indgår ikke-erhvervstilknyttede pensionsbidrag indbetalt 21. december 2012 og

herefter på fælleskønsgrundlag, jf. afsnit 9.2.9., med undtagelse af det aftalte medlemsbidrag, hvis aftalen om indbetaling af medlemsbidraget er indgået inden

21. december 2012:

1. Pensionsdækning med tilvalgt ægtefælle/samleverpension. Består af alders- og invalidepension med udløbsalder 67 år, 20 pct. børnepension og 60 pct. ægtefælle/samleverpension, engangsydelse ved død inden det 67. år og inden alderspensionering, hvis der ikke skal udbetales ægtefælle/samleverpension. Ydelsesprofil 101.

2. Pensionsdækning med fravalgt ægtefælle/samleverpension. Består af alders- og invalidepension med udløbsalder 67 år, 20 pct. børnepension, engangsydelse ved død inden det 67. år og inden alderspensionering. Ydelsesprofil 201.

3. Pensionsdækning med obligatorisk ægtefælle/samleverpension. Består af alders- og invalidepension med udløbsalder 67 år, 20 pct. børnepension og 60 pct. ægtefælle/samleverpension. Kun for medlemmer, der pr. 1. januar 1993 eller på et senere tidspunkt for indtrædelse var fyldt 54 år og ikke kan henføres under punkt 4 eller 5. Ydelsesprofil 301.

4. Pensionsdækning med alders- og invalidepension med udløbsalder 62 år, 20 pct. børnepension og engangsydelse ved alderspensionering. Kun for kvindelige medlemmer, der er optaget i Lægernes Pensionskasse Under Afvikling senest 1. november 1970 og pr. 1. februar 1971 var mindst 40 år gamle, og som pr. 1. januar 1993 har valgt denne ordning. Med henblik på at overholde bestemmelserne om ligebehandling af kvinder og mænd med hensyn til retten til pensionsydelser, som hidrører fra beskæftigelsesperioder efter 17. maj 1990, kan invalidepension bevilges indtil det fyldte 67. år for så vidt angår pensionsbidrag indbetalt for perioder efter 17. maj 1990. Ydelsesprofil 601.

5. Pensionsdækning med alders- og invalidepension med udløbsalder 62 år, 20 pct. børnepension, 60 pct. ægtefælle/samleverpension og engangsydelse ved alderspensionering. Kun for kvindelige medlemmer, der er optaget i Lægernes Pensionskasse Under Afvikling senest 1. november 1970 og pr. 1. februar 1971 var mindst 40 år gamle, og som pr. 1. januar 1993 har valgt denne ordning. Med henblik på at overholde bestemmelserne om ligebehandling af kvinder og mænd med hensyn til retten til pensionsydelser, som hidrører fra beskæftigelsesperioder efter

17. maj 1990, kan invalidepension bevilges indtil det fyldte 67. år for så vidt angår pensionsbidrag indbetalt for perioder efter 17. maj 1990. Ydelsesprofil 701.

6. Opsparingsdækning jf. pensionsregulativets § T1 stk. 2. Hvis medlemmet senere opnår tidsubegrænset autorisation, ændres

dækningen til en af de under punkt 1 - punkt 3 angivne. Ydelsesprofil 901.

9.2.6. Pensionsbidrag indbetalt for medlemmer, der er indtrådt i pensionskassen i perioden 1. januar 1996 – 30. juni 1999 eller i samme periode har genoptaget bidragsbetalingen efter hvilende medlemskab, dog undtaget bidrag omfattet af afsnit 9.2.7.. Efter overgang til hvilende medlemskab efter 30. juni 1999 gælder dog regler svarende til nye medlemmer for så vidt angår pensionsbidrag indbetalt efter overgangen til hvilende medlemskab.. (Ydelsesprofilerne 102, 202, 302 og 902)(LP)

Stigning i pensionsdækning som følge af bonus og bidragsforhøjelser for år 2000 og derefter indskydes på afledte pensionsdækninger på samme ydelsesprofil (betinget garanti).

Pensionsbidrag af denne type er indbetalt til en af følgende pensionsdækninger, dog indgår ikke-erhvervstilknyttede pensionsbidrag indbetalt 21. december 2012 og herefter på fælleskønsgrundlag, jf. afsnit 9.2.9., med undtagelse af det aftalte medlemsbidrag, hvis aftalen om indbetaling af medlemsbidraget er indgået inden 21. december 2012:

3. Pensionsdækning med obligatorisk ægtefælle/samleverpension. Består af alders- og invalidepension med udløbsalder 67 år, 20 pct. børnepension og 60 pct. ægtefælle/samleverpension. Kun for medlemmer, der ved indtrædelsen i pensionskassen pr. 1. januar 1996 eller derefter var fyldt 54 år, eller for medlemmer, der efter det fyldte 54. år genoptager bidragsbetalingen efter hvilende medlemskab og som ikke har en pensionsdækning, hvor der enten er tilvalgt eller fravalgt ægtefælle/samleverpension. Ydelsesprofil 302.

4. Opsparingsdækning jf. pensionsregulativets § T1 stk. 2. Hvis medlemmet senere opnår tidsubegrænset autorisation, ændres dækningen til en af de under punkt 1 - punkt 3 angivne. Ydelsesprofil 902.

9.2.7. Obligatoriske pensionsbidrag indbetalt for medlemmer, der er optaget i pensionskassen i perioden 1. januar 1998 til 30. juni 1999 i henhold til

overenskomst indgået af Foreningen af Yngre Læger (fælleskønsordninger) samt lkke-erhvervstilknyttede pensionsbidrag indbetalt 21. december 2012 og herefter med undtagelse af det aftalte medlemsbidrag, hvis aftalen om indbetaling af medlemsbidraget er indgået inden 21. december 2012. Efter overgang til hvilende medlemskab efter 30. juni 1999 gælder dog regler svarende til nye medlemmer for så vidt angår pensionsbidrag indbetalt efter overgangen til hvilende medlemskab. (Ydelsesprofilerne 112, 212, 312 og 912)(LP)

Stigning i pensionsdækning som følge af bonus og bidragsforhøjelser for år 2000 og derefter indskydes på afledte pensionsdækninger på samme ydelsesprofil (betinget garanti).

Af pensionsregulativets § T1 stk. 5 og 6 fremgår:

"5. Pensionsbidraget indbetales til en ordning med kønsopdelt beregningsgrundlag, medmindre det af pensionsregulativet eller den kollektive overenskomst eller aftale, jf. § T1, stk. 1, punkt 1 og 3, i henhold til hvilken, der indbetales pensionsbidrag, fremgår, at pensionsbidrag skal indbetales til en ordning med fælleskønsgrundlag.

6. Pensionsbidrag, der indbetales i henhold til kollektiv overenskomst eller kollektiv aftale indgået af YL, jf. §T1, stk. 1 punkt 1, skal for nye medlemmer, der optages 1. januar 1998 eller herefter, indbetales til en ordning med

fælleskønsgrundlag, jf. §T1, stk. 5.”

Pensionsbidrag, der er indbetalt i henhold til § T1 stk. 6 for medlemmer, der er optaget inden 1. juli 1999, er indbetalt til en af følgende pensionsdækninger, der er beregnet på fælleskønsgrundlag. Tilsvarende gælder ved uafbrudt indbetaling også ikke-erhvervstilknyttede pensionsbidrag indbetalt 21. december 2012 og herefter, med undtagelse af det aftalte medlemsbidrag, hvis aftalen om indbetaling af medlemsbidraget er indgået inden 21. december 2012:

ved indtrædelsen i pensionskassen pr. 1. januar 1998 eller derefter var fyldt 54 år. Ydelsesprofil 312.

9.2.8. Pensionsbidrag, der ikke indbetales som led i ansættelsesforhold og som heller ikke indbetales i henhold til kollektiv overenskomst eller aftale for selvstændige erhvervsdrivende, og som er indbetalt for medlemmer, der er indtrådt i pensionskassen i perioden 1. juli 1999 eller derefter samt pensionsbidrag, der indbetales for medlemmer, der har genoptaget bidragsbetalingen 1. juli 1999 eller derefter efter en periode med hvilende medlemskab samt overført reserve og fremtidige pensionsbidrag fra kønsopdelte ordninger for medlemmer, der er indtrådt i pensionskassen før 1. juli 1999, og som pr. 1. november 2009 eller 1. maj 2012 har valgt at overføre pensionen til ny ordning.. (Ydelsesprofilerne 103, 203, 303 og 903)(LP)

3. Pensionsdækning med obligatorisk ægtefælle/samleverpension. Består af alders- og invalidepension med udløbsalder 67 år, 20 pct. børnepension og 60 pct. ægtefælle/samleverpension. Kun for medlemmer, der ved indtrædelsen var fyldt 54 år, eller for medlemmer, der efter det fyldte 54 år genoptager bidragsbetalingen efter hvilende medlemskab og som ikke har en pensionsdækning, hvor der enten er tilvalgt eller fravalgt ægtefælle/samleverpension. Ydelsesprofil 303.

9.2.9. Pensionsbidrag, der indbetales som led i ansættelsesforhold eller i henhold til kollektiv overenskomst eller aftale for selvstændige erhvervsdrivende, og som er indbetalt for medlemmer, der er indtrådt i pensionskassen i perioden 1. juli 1999 eller derefter samt overført reserve og fremtidige pensionsbidrag fra fælleskønsordninger for medlemmer, der er indtrådt i pensionskassen før 1. juli 1999, og som pr. 1. november 2009 eller 1. maj 2012 har valgt at overføre pensionen til ny ordning. Endvidere ikke-erhvervstilknyttede pensionsbidrag indbetalt 21. december 2012 og herefter med undtagelse af det aftalte medlemsbidrag, hvis aftalen om indbetaling af medlemsbidraget er indgået inden

21. december 2012. (fælleskønsordninger)(Ydelsesprofilerne 113, 213, 313 og 913)(LP)

Af pensionsregulativets § T1 stk. 5, 6, 7 og 8 fremgår:

7. Pensionsbidrag, der indbetales i henhold til stk. 1, punkt 1-3, skal for medlemmer, der optages 1. juli 1999 eller herefter, indbetales til en ordning med fælleskønsgrundlag, jf. stk. 5.

8. For medlemmer, der i henhold til stk. 6 indbetaler eller har indbetalt pensionsbidrag til en ordning med fælleskønsgrundlag, og som får ansættelse eller bliver selvstændig erhvervsdrivende, hvor de er omfattet af kollektiv overenskomst eller aftale af de af en af de i stk. 1, punkt 1-3 nævnte kategorier, indbetales de i henhold til disse overenskomster eller aftaler indbetalte

pensionsbidrag til en ordning med fælleskønsgrundlag, jf. stk. 5."

Pensionsbidrag, der er indbetalt i henhold til § T1 stk. 8, er indbetalt til en af følgende pensionsdækninger, der er beregnet på fælleskønsgrundlag. Tilsvarende gælder som følge af EU-dom også Ikke-erhvervstilknyttede pensionsbidrag indbetalt 21. december 2012 og herefter, med undtagelse af det aftalte medlemsbidrag, hvis aftalen om indbetaling af medlemsbidraget er indgået inden

21. december 2012:

det 67. år og inden alderspensionering, hvis der ikke skal udbetales ægtefælle/samleverpension. Ydelsesprofil 113.

3. Pensionsdækning med obligatorisk ægtefælle/samleverpension. Består af alders- og invalidepension med udløbsalder 67 år, 20 pct. børnepen- sion og 60 pct. ægtefælle/samleverpension. Kun for medlemmer, der ved indtrædelsen i pensionskassen pr. 1. januar 1998 eller derefter var fyldt 54 år. Ydelsesprofil 313.

10.0.0. HELBREDSBEDØMMELSE OG BEGRÆNSNINGSBESTEMMELSER

10.1.0. HELBREDSBEDØMMELSE (LP)

Pensionsregulativets bestemmelser om helbredsbedømmelse fremgår af § T1, stk. 13:

“13. Ethvert medlem, der optages i henhold til stk. 1, punkt 1 og 3, er forpligtet til efter pensionskassens nærmere bestemmelse at fremskaffe helbredsoplysninger til brug ved bedømmelse af, hvilke lidelser der medfører begrænsninger i pensionsretten i henhold til § T12.

Bestemmelserne i 1. afsnit gælder tilsvarende for medlemmer, der efter at være overgået til hvilende medlemskab, genoptager bidragsbetalingen i henhold til stk. 1, punkt 1 og 3, hvis der er forløbet mere end 1 år fra ophør af den pligtmæssige bidragsbetaling.

Bestemmelsen i 1. afsnit gælder tilsvarende for medlemmer, der i henhold til § T1, stk. 2 overgår til normalt medlemskab.”

samt i § T1, stk. 15:

“15. Optagelse af et medlem, der i henhold til § 3, stk. 2, punkt 2 og 4, er beretti- get til medlemskab, er betinget af, at der afgives tilfredsstillende

helbredsoplysninger.”

Spørgeskemaer, som anvendes ved indhentning af helbredsoplysninger i henhold til § T1, stk. 13, er nævnt i afsnit 10.2.0.

På baggrund af bedømmelsen af de modtagne helbredsoplysninger, kan der ske begrænsning af retten til pensionsydelser, se afsnit 10.4.0.

Pensionsdækninger for medlemmer, der tilhører kategori 1 og 3 i vedtægtens § 3, stk. 2, reguleres og ændres uden afgivelse af helbredsoplysninger.

Ved indhentning af helbredsoplysninger i henhold til § T1, stk. 15, bruges skemaer som nævnt i afsnit 10.3.0.

På baggrund af de modtagne helbredsoplysninger afgøres det, om pensionsdækningen kan oprettes. Hvis ikke helbredsoplysningerne er tilfredsstillende kan der ikke oprettes en pensionsdækning.

Pensionsdækninger for medlemmer, der tilhører kategori 2 og 4 i vedtægtens § 3, stk. 2, kan reguleres i takt med den sædvanlige stigning i medlemsbidrag og pensionsbidrag uden afgivelse af helbredsoplysninger. Såfremt stigningen i det årlige pensionsbidrag eller stigningen i risikobeløbet inden for 1 år overstiger 25

pct., skal der afgives helbredsoplysninger. Såfremt der har været afgivet lægeattest inden for de sidste 2 år, kan dette dog fraviges.

10.2.0. HELBREDSBEDØMMELSE JF. § T1, STK.13 (LP)

Der bruges en generel HELBREDSERKLÆRING.

Til indhentning af eventuelle yderligere oplysninger anvendes følgende skemaer: FORSIKRINGSERKLÆRING – ANMODNING og

FORSIKRINGSERKLÆRING – LÆGENS SVAR

samt de gældende spørgeskemaer og attester fra Videncenter for Helbred & Forsikring. Erklæringerne er ligeledes de gældende fra Videncenter for Helbred & Forsikring.

10.3.0. HELBREDSBEDØMMELSE JF. § T1, STK. 15 (LP)

Der bruges HELBREDSATTEST fra Videncenter for Helbred & Forsikring samt HELBREDSERKLÆRING som anført i afsnit 10.2.0.

Til indhentning af eventuelle yderligere oplysninger anvendes rekvisitioner, spørgeskemaer og attester som anført i afsnit 10.2.0.

Såfremt risikosummen ved tegningen overstiger 2.000.000 kr., skal der afgives attest for HIV-antistof. Der anvendes attest fra Videncenter for Helbred & Forsikring:

RESULTAT AF HIV-ANTISTOF.

Pensionsdækning tilbydes kun, hvis det skønnes forsvarligt at tegne pensionsdækningen på normale vilkår for dødelighed og invaliditet.

10.3.1. Reguleringer

Ved regulering af pensionsbidraget for ansatte uden kollektiv overenskomst, som er optaget i henhold til pensionsregulativets § T1, stk. 15, afgives nye helbredsoplysninger, hvis stigningen i det årlige pensionsbidrag inden for 1 år overstiger 15 pct.

Ved regulering af pensionsbidraget for selvstændige erhvervsdrivende, som er optaget i henhold til pensionsregulativets § T1, stk. 15, afgives nye helbredsoplysninger, hvis stigningen i det årlige pensionsbidrag inden for 1 år overstiger den generelle stigning i det almindelige medlemsbidrag.

10.4.0. BEGRÆNSNINGSBESTEMMELSER

Hvis det ved helbredsbedømmelsen fremgår, at medlemmet har erkendte lidelser, kan der ske begrænsning af pensionsydelser ved invaliditet eller død.

“Hvis retten til pension for medlemmer optaget 1. januar 1995 eller derefter i henhold til § 3, stk. 2, punkt 1 og 3 er udløst af medlemmets erhvervsudygtighed eller død, der er forårsaget (også indirekte) af lidelser, som var erkendt ved indtrædelsen i pensionskassen, reduceres alle pensionsydelser til 1/6, hvis der på pensioneringstidspunktet er indbetalt mindre end 1 års fuldt pensionsbidrag i henhold til kollektiv overenskomst for læger, og til 2/6, 3/6, 4/6 eller 5/6, hvis der på pensioneringstidspunktet er indbetalt mellem 1 og 2 års, 2 og 3 års, 3 og 4 års henholdsvis 4 og 5 års fuldt pensionsbidrag i henhold til kollektiv overenskomst for læger.

Såfremt medlemmet umiddelbart før optagelsen har haft ansættelse, som har givet pensionsalder efter reglerne i tjenestemandspensionsloven, medregnes denne ansættelsestid ved beregningen af den periodelængde, hvori der er indbetalt bidrag i henhold til kollektiv overenskomst.

2. Bestemmelserne i stk. 1 gælder tilsvarende for medlemmer, der efter at være overgået til hvilende medlemskab, genoptager bidragsbetalingen 1. januar 1995 eller derefter i henhold til § 3, stk. 2, punkt 1 og 3, hvis der er forløbet mere end 1 år fra ophør af den pligtmæssige bidragsbetaling. Tidspunktet for genoptagelsen af bidragsbetalingen erstatter her optagelsestidspunktet, og der sker ikke begrænsning af den del af pensionen, der hidrører fra det hvilende medlemskab. Bestemmelsen i stk. 1 gælder tilsvarende for medlemmer, der i henhold til § T1, stk. 2 overgår til normalt medlemskab. Tidspunktet for overgangen til normalt

medlemskab erstatter her optagelsestidspunktet.

10.4.1. Afdeling LP og LPUA Efter reglerne i § T12:

3. Hvis retten til pension for medlemmer, der er optaget før 1. januar 1995 i hen- hold til § 3, stk. 2, punkt 1 og 3, og som ikke er omfattet af § T12, stk. 2, er udløst af medlemmets erhvervsudygtighed eller død, der er forårsaget (også indirekte) af lidelser, som var erkendt ved indtrædelsen i pensionskassen, reduceres alle pensionsydelser til 1/3, hvis der er indbetalt mindre end 1 års fuldt pensionsbi- drag i henhold til kollektiv overenskomst, og til 2/3 hvis der er indbetalt mellem 1 og 2 års fuldt pensionsbidrag i henhold til kollektiv overenskomst.

Såfremt medlemmet har haft ansættelse, som efter reglerne i tjenestemands- pensionsloven vil kunne medregnes i pensionsalderen ved en eventuel senere tjenestemandsansættelse, medregnes denne ansættelsestid ved beregningen af reduktionen efter ovenstående regler, selvom medlemmet ikke har indbetalt bidrag ifølge kollektiv overenskomst i hele ansættelsesperioden.”

11.0.0. BEREGNING AF

RESERVE/PENSIONSHENSÆTTELSE OG OPGØRELSE AF BIDRAGSKONTO

11.1.0. AFDELING LP

Da pensionsdækningen er beregnet ud fra medlemsbidraget og ikke ud fra det faktiske pensionsbidrag, omfatter en reserveberegning for eventuelle pensionsdækninger en opgørelse af bidragskontoen med henblik på at få indregnet en eventuel forskel mellem medlemsbidrag og faktiske pensionsbidrag i pensionsdækningen.

11.1.1. Opgørelse af bidragskonto

Indbetalinger (med fradrag af arbejdsmarkedsbidrag og lignende skatter og afgifter) og medlemsbidrag siden sidste opgørelse af bidragskontoen betragtes.

Hvis indbetalingerne overstiger medlemsbidraget, anvendes overskuddet som bruttoindskud på pensionsdækningen pr. beregningsdatoen.

Hvis indbetalingerne udgør mindre end medlemsbidraget, anvendes forskelsbeløbet som et negativt nettoindskud pr. beregningsdatoen.

For pensionsdækninger, der ikke er hvilende, sættes medlemsbidraget til 0, når udløbsalderen opnås. Pensionsbidrag, der indbetales efter udløbsalderen, indregnes således som et bruttoindskud.

For hvilende pensionsdækninger er medlemsbidraget 0.

11.1.2. Beregning af reserve/pensionshensættelse på eventuelle pensionsdækninger, hvor medlemmet er under udløbsalderen

Reserven (pensionshensættelsen) beregnes prospektivt som passivet (efter opgørelse af bidragskontoen) med fradrag af medlemsbidraget med fradrag af omkostninger multipliceret med præmiebetalingsrenten (som beskrevet under afsnit 8.3.0.).

11.1.3. Beregning af reserve/pensionshensættelse på eventuelle pensionsdækninger, hvor medlemmet er over udløbsalderen

Reserven (pensionshensættelsen) beregnes prospektivt og svarer til passivet (efter opgørelse af bidragskontoen), idet der ikke regnes med værdien af eventuelle fremtidige pensionsbidrag.

Reserve og bidragskonto opgøres hver måned for disse pensionsdækninger, idet udsættelse regnes for en måned ad gangen, jf. afsnit 14.1.5.

Passivet pr. krone er passivet for en straks begyndende pension, hvor passivet for alderspensionen svarer til grundform 210, passivet for eventuel kollektiv ægtefælle/samleverpension svarer til grundform 810 henholdsvis 812 eller 810, passivet for den kollektiv børnepension er:

𝑟

𝑟𝑆𝑥

= ∫ 𝑐𝜏−𝑟+𝑥 ∙ 𝑎̅𝜏⌉d𝜏

og passivet for den kollektive waisenrente svarer til grundform 850.

11.1.4. Beregning af reserve/pensionshensættelse på aktuelle pensionsdækninger

Reserven (pensionshensættelsen) beregnes prospektivt efter fradrag for udgifter til aldersafhængigt pensionisttillæg jf. afsnit 21.1.13. og svarer til passivet.

11.1.5. Eventuelle pensionsdækninger, opgørelse af bidragskonto

Ved beregning af passivet som nævnt under afsnit 11.1.1. foretages en opgørelse af bidragskontoen for den pågældende pensionsdækning.

11.2.0. AFDELING LPUA

11.2.1. Beregning af reserve/pensionshensættelse på eventuelle pensionsdækninger, hvor medlemmet er under udløbsalderen

Reserven (pensionshensættelsen) beregnes prospektivt og er af samme værdi som passivet.

11.2.2. Beregning af reserve/pensionshensættelse på eventuelle pensionsdækninger, hvor medlemmet er over udløbsalderen

Reserven (pensionshensættelsen) beregnes prospektivt og svarer til passivet.

Pensionsdækningen fremregnes månedsvis, idet udsættelsen regnes for en måned ad gangen, jf. afsnit 14.1.5.

𝑟

𝑟𝑆𝑥

= ∫ 𝑐𝜏−𝑟+𝑥 ∙ 𝑎̅𝜏⌉d𝜏

og passivet for den kollektive waisenrente svarer til grundform 850.

11.2.3. Beregning af reserve/pensionshensættelse på aktuelle pensionsdækninger

Reserven (pensionshensættelsen) beregnes prospektivt efter fradrag for udgifter til aldersafhængigt pensionisttillæg jf. afsnit 21.1.13.og svarer til passivet.

11.3.0. AFDELING LR

11.3.1. Beregning af reserve/pensionshensættelse for livrenteforsikringer

Livrenteforsikringerne tegnes indtil videre kun mod indskud. Reserven (pensionshensættelsen) beregnes prospektivt og svarer til passivet.

11.4.0. AFDELING LE

11.4.1. Beregning af reserve/pensionshensættelse på eventuelle policer

Reserven (pensionshensættelsen) beregnes prospektivt som passivet (som beskrevet under afsnit 5.3.0.) multipliceret med den årlige pension med fradrag af aktivet (som beskrevet under afsnit 8.3.2.) multipliceret med den årlige præmie.

11.4.2. Beregning af reserve/pensionshensættelse på aktuelle policer

Reserven (pensionshensættelsen) beregnes prospektivt og svarer til passivet (som beskrevet under afsnit 5.3.0.) multipliceret med den årlige pension.

12.0.0. BIDRAGSFRI DÆKNING MOD NEDSKRIVNING AF PENSIONEN

12.1.0. AFDELING LP

I perioder, hvor der ikke indbetales pensionsbidrag, kan medlemmet være omfattet af bidragsfri dækning mod nedskrivning af pensionen.

Herved opretholdes stort set den pensionsdækning, der forudsætter indbetaling af medlemsbidraget. Den manglende bidragsindbetaling modregnes i reserven, som beskrevet under afsnit 11.1.1.

Bestemmelserne om bidragsfrit dækning mod nedskrivning af pensionen fremgår af pensionsregulativets § T4B:

“Efter ophør af enten pligtmæssig bidragsbetaling, bidragsfritagelse på grund af sygdom eller berettigelse til invalidepension er medlemmet, medmindre andet er aftalt, umiddelbart omfattet af bidragsfri dækning, således at medlemmet bevarer sine hidtidige rettigheder. Til dækning af risiko, administration mv. i perioden sker fradrag i medlemmets egne pensionshensættelser. Hvis medlem- met ved overgang til invalidepensionering var hvilende, vil medlemmet ved ophør af berettigelse til invalidepension ikke kunne opnå bidragsfri dækning.

2. Den bidragsfri dækning ophører efter 12 måneder. Medlemmet kan herefter efter anmodning få forlænget den bidragsfri dækning for højst et år ad gangen, hvorefter der må fremsendes ny anmodning.

3. Den bidragsfri dækning kan ikke ydes for et samlet tidsrum, der overstiger det tidsrum, i hvilket der er indbetalt bidrag. Dog kan der dispenseres fra denne tidsfrist under arbejdsløshed, barsel, forældreorlov, Ph.D.-studium og aftjening af værnepligt.

4. Efter ophør med betaling af pensionsbidrag for egen regning, jf. § T5B, kan medlemmet med pensionskassens godkendelse i en periode være omfattet af bi-

dragsfri dækning.”

12.2.0. AFDELING LE Udgået

13.0.0. HVILENDE MEDLEMSKAB

13.1.0. AFDELING LP

Hvis bidragsbetalingen og den bidragsfri dækning er ophørt, overgår medlemmet til hvilende medlemskab jf. pensionsregulativets § T5A:

“Dersom et medlem udtræder af en af de kollektivt indmeldte grupper uden at indtræde i en anden, har vedkommende ret til at ophøre med bidragsbetalingen.

2. Når betalingen af medlemsbidrag og den bidragsfri dækning efter § T4B er op- hørt, overgår medlemmet til hvilende medlemskab med ret til nedsat pension af samme art som tidligere. Størrelsen af den nedsatte pension beregnes således, at den svarer til de foretagne bidragsbetalinger.

3. Efter overgang til hvilende medlemskab kan bidragsbetalingen genoptages, hvis medlemmet atter opfylder betingelserne for optagelse i pensionskassen, jf.

§ T1, eller hvis der højst er forløbet 12 måneder efter ophør af pligtmæssig

bidragsbetaling i henhold til § T3.”

13.1.1. Beregning af hvilende medlemskab

Pensionsdækningen på det hvilende medlemskab beregnes ved ækvivalensprincippet. Først opgøres reserven og i forbindelse hermed bidragskontoen. Den pensionsdækning, der herefter beregnes med uændret reserve og med 0 som værdien af fremtidige medlemsbidrag, er den hvilende pensionsdækning.

Pensionsprofilen er uændret ved hvilende medlemskab.

13.2.0. AFDELING LE Udgået.

14.0.0. ALDERSPENSIONERING OG ENGANGSYDELSE

14.1.0. ALDERSPENSION (LP OG LPUA)

Pensionsregulativets bestemmelser om retten til alderspension fremgår af § T6, stk. 1:

“Hævning af alderspension kan påbegyndes på ethvert tidspunkt efter det fyldte

60. år til den første i en måned. For medlemmer indtrådt i pensionskassen den 1. maj 2007 eller senere kan hævning af alderspension påbegyndes på ethvert tidspunkt til den første i en måned efter opnåelse af pensionsudbetalingsalderen, som er 5 år før folkepensionsalderen, jf. lov om beskatningen af pensionsordninger mv. Der er fastsat særlige pensionsudbetalingsaldre for personer, der er født fra 1. januar 1954 til 30. juni 1960. Hævningen skal dog

senest påbegyndes den første i måneden efter det fyldte 75. år.”

14.1.1. Beregning af alderspensionen

Pensionsregulativets bestemmelser om alderspensionens størrelse fremgår af § T6, stk. 2:

“Ved alderspensionering, før medlemmets folkepensionsalder, kan medlemmet, i stedet for en pension beregnet som i § T11, stk. 1, uigenkaldeligt vælge en pension, der er forhøjet, indtil medlemmets folkepensionsalder opnås, og som samtidig med, at folkepensionsalderen opnås, falder med et årligt beløb af samme størrelse som folkepensionens grundbeløb på det tidspunkt, hvor alderspensioneringen sker. Dette valg kan dog kun foretages, hvis alderspensionen på alderspensioneringstidspunktet er mindst af samme størrelse som folkepensionens grundbeløb. Ægtefælle-/samlever- og børnepension og engangsydelse ved alderspensionering beregnes dog altid på

basis af alderspensionen beregnet i henhold til § T11, stk. 1.”

og af § T11, stk. 1:

“Alderspensionens størrelse fastsættes ud fra beregningsgrundlaget, jf. § 14 og

§T1 stk. 5, størrelsen af de indbetalte pensionsbidrag til og med opgørelsestidpunktet samt eventuelle indskud, pligtmæssige præmier i henhold til kollektive særskilte risikodækninger samt ud fra, om bidragene er indbetalt til en ordning med kønsopdelt grundlag eller fælleskønsgrundlag. Alderspension beregnet ud fra fælleskønsgrundlaget kan ændres i det omfang, kønsfordelingen af de omfattede medlemmer ændres væsentligt i forhold til den forudsatte kønsfordeling i fælleskønsgrundlaget. Nærmere regler herom fastsættes i det tekniske grundlag, jf. vedtægtens § 14. Alderspensionen er desto højere, jo

senere medlemmet påbegynder hævningen af pensionen.”

Medlemmet kan således ved alderspensionering inden folkepensionsalderen vælge mellem en normal alderspension og en udjævnet alderspension. Den udjævnede alderspension er forhøjet indtil retten til folkepension indtræder. På dette tidspunkt nedsættes den udjævnede alderspension med et beløb, der svarer til folkepensionens grundbeløb på det tidspunkt, hvor alderspensioneringen skete.

14.1.2. Beregning af alderspension på udløbsalderen

Størrelsen af alderspensionen på udløbsalderen fremkommer som pensionsdækningen efter opgørelse af bidragskontoen.

14.1.3. Beregning af normal alderspension før udløbsalderen

Størrelsen af den normale alderspension ved pensionering i alder x før udløbsalderen fremkommer efter opgørelse af bidragskontoen som følger:

• ÅrligPensionudløb er den årlige pension på udløbsalderen efter opgørelse af bidragskontoen,

• ÅrligPension𝑥 er den årlige pension ved pensionering i alder

𝑥<udløbsalder,

• PassivPrKrone𝑥 er det sædvanlige passiv for pensionsdækningen,

• PassivPrKronestraks,𝑥 er passivet for pensionsdækningen med straks begyndende udbetalinger i alder x<udløbsalder.

Der gælder: ÅrligPension𝑥

= PassivPrKrone𝑥 ∙ ÅrligPension PassivPrKronestraks,𝑥

udløb

14.1.4. Beregning af udjævnet alderspension før folkepensionsalderen

Størrelsen af den udjævnede alderspension ÅrligUdjPension𝑥,𝑡 ved pensionering på tidspunktet 𝑡 i alder 𝑥 før folkepensionsalderen fås ud fra størrelsen af den normale alderspension ÅrligPension𝑥.

ÅrligPension𝑥 fremkommer som nævnt i afsnit 14.1.3.

ÅrligUdjPension𝑥,𝑡 = ÅrligPension𝑥 + ∆𝑡,

hvor ∆ = 𝐹𝑃(𝑡) ∙ 𝑁̅𝑥FP,

𝑡 𝑁̅𝑥

og FP(𝑡) er folkepensionens grundbeløb på tidspunkt 𝑡

og 𝑥FP er alderen på det tidspunkt, hvor retten til folkepension indtræder.

Den 1. i måneden efter medlemmets fyldte 𝑥FP-alder nedsættes pensionen med

𝐹𝑃(𝑡).

14.1.5. Beregning af alderspension efter udløbsalderen

𝑥

Størrelsen af alderspensionen ved pensionering efter udløbsalderen findes ved en månedlig fremregning af pensionen, hvor bidragskontoen opgøres hver måned, jf. afsnit 00.0.0.:

ÅrligPension 1

= PassivPrKronestraks,𝑥 ∙ ÅrligPension

hvor

𝑥+ ⁄12

PassivPrKrone𝑥,1⁄12

• ÅrligPension𝑥 er den årlige pension ved pensionering i alder

𝑥 ≥ udløbsalder,

• PassivPrKronestraks,𝑥 er passivet pr. krone for en straks begyndende pensionsdækning,

• PassivPrKrone𝑥,1⁄12 er passivet pr. krone for pensionsdækningen opsat

en måned fra alder 𝑥.

PassivPrKronestraks,𝑥 fremkommer således:

• passivet for alderspensionen svarer til grundform 210,

• passivet for eventuel kollektiv ægtefælle/samleverpension svarer til grundform 810 henholdsvis 812 eller 810,

• passivet for den kollektiv børnepension er: 𝑟𝑆𝑥 = ∫𝑟 𝑐𝜏−𝑟+𝑥 ∙ 𝑎̅𝜏⌉d𝜏 , og

• passivet for den kollektive waisenrente svarer til grundform 850. PassivPrKrone𝑥,1⁄12fremkommer således:

• passivet for alderspension opsat en måned er

Nx+ 1

Dx+ 1

Nx+ 1

Dx+ 1

210

12 = 12 ⋅ 12 = 12 K ,

D D D D 12

x x 1 x

• passivet for kollektiv ægtefælle/samleverpension opsat en måned er lig med det straks begyndende passiv pr. krone,

• passiv pr. krone for kollektiv børnerente opsat en måned uden udbetaling

ved forsøgers invaliditet er

1⁄12

∫ 𝐷𝑥+𝜃 ⋅ 𝜇

𝐷𝑥

𝑥+𝜃

⋅ 𝑟𝑆𝑥+𝜃

𝑑𝜃 + 𝐷𝑥+1⁄12

𝐷𝑥

𝑟𝑆𝑥+1⁄12

• Passiv pr. krone for kollektiv waisenrente opsat en måned er lig med det straks begyndende passiv pr. krone.

14.2.0. BØRNEPENSION I FORBINDELSE MED ALDERSPENSIONERING (LP OG LPUA)

I forbindelse med alderspension udbetales også børnepension efter pensionsregulativets bestemmelser i § T8:

“Når et medlem afgår ved døden eller pensioneres på grund af erhvervsudygtig- hed eller alder, får hvert af medlemmets børn ret til pension indtil deres 21. år, såfremt medlemmet har forsørgelsespligt for barnet eller har haft forsørgelses- pligt indtil barnets 18. år. Medlemmets børn, der er undfanget efter pensioneringstidspunktet eller ved kunstig insemination efter tidspunktet for dødsfaldet, har ikke ret til børnepension. For medlemmer med opsparingsregulativ er der kun ret til børnepension, hvis der ikke udbetales alders-, invalide- eller ægtefællepension.

2. Retten til børnepension tilkommer også adoptiv- og stedbørn, som faktisk er blevet forsørget af medlemmet, idet dog følgende betingelser i så fald skal være opfyldt:

a. Forsørgelsen skal have været i kraft i mindst 3 måneder før medlemmets død, medmindre døden skyldes et ulykkestilfælde eller et akut sygdomstilfælde, som ikke er led i en bestående sygdom.

b. Forsørgelsen skal være påbegyndt før medlemmets 65. år.

c. Forsørgelsen skal være påbegyndt før seneste sammenhængende periode for udbetaling af medlemmets invalidepension er påbegyndt.

3. Xxxxxxxx retten til en børnepension efter ikrafttrædelsen af den tilknyttede

alders-, invalide- eller ægtefælle-/samleverpension, har det pågældende barn først ret til børnepension fra den første i måneden efter anmeldelsestidspunktet."

14.2.1. Børnepensionens størrelse

Jf. pensionsregulativets § T11, stk. 4 udgør børnepensionen 20 pct. af alderspensionen:

"4. Den første udbetaling af børnepensionen udgør:

a. Ved medlemmets pensionering eller såfremt medlemmet ved sin død var pen- sioneret, 20 pct. af den pension medlemmet ville oppebære eller oppebar.

b. Såfremt medlemmet ved sin død ikke var pensioneret og endnu ikke var fyldt 67 år, 20 pct. af alderspensionen ved det 67. år.

c. Såfremt medlemmet ved sin død ikke var pensioneret og var fyldt 67 år, 20 xxx.xx den pension medlemmet ville have haft ret til ved pensionering på døds- faldstidspunktet.

Til hvert barn, som i henhold til ovenstående måtte blive berettiget til pension efter begge forældre, skal den samlede pension udgøre det dobbelte af den

børnepension, der er størst. Til et barn, der oppebærer børnepension efter én af forældrene alene, ydes dobbelt børnepension, såfremt barnet er forældreløst."

Hvis medlemmet får udbetalt udjævnet alderspension, beregnes børnepensionen ud fra den normale alderspension jf. pensionsregulativets § T6, stk. 2, sidste punktum, som er gengivet under afsnit 14.1.1.

14.3.0. ENGANGSYDELSE VED ALDERSPENSIONERING (LP OG LPUA)

I tilknytning til pensionsdækninger med ydelsesprofil 402 og 502 er der ret til at få udbetalt en engangsydelse i forbindelse med alderspensioneringen.

“Ved alderspensionering i henhold til § T6 kan medlemmet for pension, der stam- mer fra bidrag indbetalt før 1. januar 1993, vælge at få udbetalt en engangsydelse mod en tilsvarende aktuarmæssig nedsættelse af alders-, ægtefælle-/samlever- og børnepensionen.

2. Engangsydelsen i henhold til stk. 1 kan begæres udbetalt, selvom alderspen- sionshævningen udsættes. Ved den efterfølgende alderspensionering har med- lemmet ikke ret til engangsydelse.

3. Ved delpensionering i henhold til § T6 stk. 3 beregnes engangsydelsen ud fra den samlede alderspension, der stammer fra bidrag indbetalt før 1. januar 1993, selvom en del af alderspensionshævningen udsættes. Ved den efterfølgende alderspensionering har medlemmet ikke ret til engangsydelse.

4. Engangsydelsen udgør et beløb, som svarer til 24 måneders alderspension,

der stammer fra bidrag indbetalt før 1. januar 1993, beregnet uden pensionisttil- læg og forlods bonus og efter den i stk. 1 nævnte nedsættelse af pensionen.”

Engangsydelsen kan udbetales også selvom alderspensioneringen udsættes. Pensionsregulativets bestemmelser herom fremgår af § T6A:

14.3.1. Engangsydelsens størrelse

Engangsydelsen skal svare til 24 måneders alderspension efter nedsættelse på grund af engangsydelse. Engangsydelsen beregnes som

Alderssum = 2 ∙ PassivPrKrone

PassivPrKrone+2

ÅrligPension, hvor

• PassivPrKrone er passivet for den straks begyndende pensionsdækning på beregningsdatoen,

• ÅrligPension er størrelsen af den straks begyndende alderspension på beregningsdatoen eksklusive aldersafhængigt tillæg og pensionisttillæg.

14.4.0. IGANGSÆTTELSE OG OPHØR AF LIVRENTER (LR)

14.4.1. Udbetaling når forsikrede er i live på det aftalte udbetalingstidspunkt

Er forsikrede i live på den dato, der ved tegningen er aftalt som den første udbetalingsdato, påbegyndes udbetalingen med 1/12 af den årlige ydelse for livrenteforsikringen.

Ved den årlige ydelse forstås den årlige ydelse, der er aftalt ved tegningen med ændringer som følge af årlige reguleringer eller forbehold, jf. afsnit 2, der er blevet virksomme. De årlige reguleringer kan være såvel positive som negative, jf. afsnit 21.

14.4.2. Ophør af udbetalinger ved udløb af livrenteforsikringen

Såfremt forsikrede er live hver den 1. i udbetalingsperioden, fortsætter udbetalingerne indtil den aftalte dato for sidste udbetaling. Livrenteforsikringen er en ophørende livrente, som længst kan udbetales til forsikredes 85. år. Efter sidste udbetaling er livrenteforsikringen ophørt.

15.0.0. DELPENSIONERING OG ENGANGSYDELSE

15.1.0. DELPENSION

Pensionsregulativets bestemmelser om retten til delpension fremgår af § T6, stk. 3:

“Et medlem, som nedsætter arbejdstiden eller ophører med at arbejde, kan efter det fyldte 60. år begære udbetaling af delalderspension efter nærmere af pensionskassen fastsatte regler. For medlemmer indtrådt i pensionskassen den

1. maj 2007 eller senere kan delalderspension dog først begæres efter opnåelse

af pensionsudbetalingsalderen, jf. stk. 1."

Delpensionen kan enten udbetales som en procentsats af den samlede alderspension eller den kan udbetales udfra en opdeling af pensionen, hvis medlemmet overgår til efterløn eller lignende. I dette tilfælde kan der foretages en opdeling af pensionsdækningen i en del, der hidrører fra pensionsbidrag indbetalt udenfor ansættelsesforhold, og en del, der hidrører fra pensionsbidrag indbetalt som led i et ansættelsesforhold. De to dele af pensionen kan påbegyndes udbetalt på forskellige tidspunkter.

15.1.1. Beregning af delpensionen

Delpensionen beregnes i overensstemmelse med regler for alderspension, jf. afsnit 14.1.1.

15.2.0. BØRNEPENSION I FORBINDELSE MED DELPENSIONERING

Der gælder regler svarende til reglerne for børnepension i forbindelse med alderspensionering, jf. afsnit 14.2.0.

15.2.1. Børnepensionens størrelse

Der gælder regler svarende til reglerne for børnepension i forbindelse med alderspensionering, jf. afsnit 14.2.1.

15.3.0. ENGANGSYDELSE VED DELPENSIONERING

I tilknytning til pensionsdækninger, der i henhold til afsnit 9.2.0 har ret til at få udbetalt en engangsydelse i forbindelse med delpensioneringen, kan der ved delpensionering udbetales engangsydelse beregnet udfra den samlede alderspension, jf. pensionsregulativets bestemmelser herom i § T6A:

“Ved alderspensionering i henhold til § T6 kan medlemmet for pension, der stammer fra bidrag indbetalt før 1. januar 1993, vælge at få udbetalt en engangsydelse mod en tilsvarende aktuarmæssig nedsættelse af alders-,

ægtefælle-/samlever- og børnepensionen.

2. Engangsydelsen i henhold til stk. 1 kan begæres udbetalt, selvom alderspen- sionshævningen udsættes. Ved den efterfølgende alderspensionering har med- lemmet ikke ret til engangsydelse.

3. Ved delpensionering i henhold til § T6 stk. 3 beregnes engangsydelsen udfra den samlede alderspension, der stammer fra bidrag indbetalt før 1. januar 1993, selvom en del af alderspensionshævningen udsættes. Ved den efterfølgende alderspensionering har medlemmet ikke ret til engangsydelse.

4. Engangsydelsen udgør et beløb, som svarer til 24 måneders alderspension, der stammer fra bidrag indbetalt før 1. januar 1993, beregnet uden pensionisttil-

læg og forlods bonus og efter den i stk. 1 nævnte nedsættelse af pensionen.”

15.3.1. Engangsydelsens størrelse

Der gælder regler svarende til reglerne for engangsydelse ved alderspensionering, jf. afsnit 14.3.1.

16.0.0. INVALIDEPENSIONERING OG BIDRAGSFRITAGELSE

16.1.0. INVALIDEPENSION (LP OG LPUA)

Pensionsregulativets bestemmelser om retten til invalidepension fremgår af § T7:

"Retten til invalidepension indtræder den første i måneden, efter at erhvervsudygtighed på grund af sygdom eller ulykkestilfælde er indtruffet, såfremt medlemmet ikke allerede oppebærer alderspension, og såfremt medlemmet ikke er fyldt 67 år. Retten til invalidepension indtræder ikke, så længe medlemmet oppebærer indtægter fra lægelig beskæftigelse, herunder honorarer og indtægter fra fleksjob eller lignende, hvis indtægten derved overstiger 1/3 af normalindtægten for en læge i samme alder. Retten til invalidepension er betinget af, at erhvervsudygtigheden har varet eller skønnes at ville vare mindst 6 måneder. Erhvervsudygtighed foreligger, når erhvervsevnen som læge er blevet nedsat til 1/3 eller derunder af den pågældendes fulde erhvervsevne. Ved bedømmelsen af erhvervsevnens nedsættelse foretages en sammenligning mellem den indtægt, som medlemmet skønnes at kunne opnå ved en lægelig beskæftigelse, der svarer til vedkommendes kræfter og færdighed, og normalindtægten for en læge i samme alder. Normalindtægten fastsættes for en læge, der ikke er i slutstilling, til lønnen for en underordnet sygehuslæge med samme anciennitet og for en læge i slutstilling til lønnen for en overlæge. For et medlem med opsparingskonto foreligger erhvervsudygtigheden, når den generelle erhvervsevne er nedsat til 1/3 eller derunder af den pågældendes fulde erhvervsevne.

2. Bedømmelse af, om der foreligger en sådan erhvervsudygtighed, at den berettiger til invalidepension, foretages på grundlag af en ansøgningsblanket, som vedkommende medlem skal udfylde og indsende, samt på grundlag af en attest, som skal indsendes af den læge, der har behandlet medlemmet i sygdomstilfælde, særlig de tilfælde der står i forbindelse med den indtrådte svagelighed. Attesten skal opfylde nærmere af bestyrelsen fastsatte krav. En ansøger kan anke pensionskassens afgørelse til bestyrelsen.

3. Hvis medlemmet i henhold til kollektiv aftale har ret til udbetaling af ydelser, der i væsentlig grad kompenserer for indtægtstab under sygdom eller efter ulykkestilfælde, dvs. fra arbejdsgiver, PLO’s administrationsudvalg, FAS’ Fond eller nogen, der kan sidestilles hermed, træder invalidepensionen først i kraft på tidspunktet for ydelsernes ophør. Bestemmelsen omfatter ikke:

a. udbetaling af ydelser fra PLO’s administrationsudvalg eller FAS’ Fond, hvis denne udbetaling i henhold til PLO’s administrationsudvalgs eller FAS’ Fonds

vedtægt forudsætter, at medlemmet søger invalidepension i Lægernes Pensionskasse

b. ydelser i form af tjenestemandspension.

4. Medlemmet er forpligtet til at lade sig undersøge af en af pensionskassen valgt læge, såfremt pensionskassen måtte ønske det.

5. Genvindes erhvervsevnen inden det fyldte 67. år, og invalidepensionen derfor ophører, genindtræder medlemmet i de pensionsrettigheder, der ville have været gældende, såfremt invalidepensionering ikke var sket. Medlemmer med opsparingskonto genindtræder dog med en saldo på opsparingskontoen svarende til den retrospektive pensionshensættelse for invalidepensionen på

tidspunktet for ophør af denne.“

Den erhvervsevne, der er forsikringsdækket, er således erhvervsevnen som læge. For medlemmer med opsparingskonto er der dog tale om den generelle erhvervsevne.

Der er ingen karenstid, men krav om, at erhvervsevnenedsættelsen skal være eller skønnes at ville være af mindst 6 måneders varighed.

Som det fremgår, træder invalidepensionen først i kraft ved ophør af eventuelle ydelser, der udbetales i henhold til kollektiv aftale, og som i væsentlig grad kompenserer for indtægtstabet som følge af invaliditeten.

16.1.1. Beregning af invalidepensionen

Jf. pensionsregulativets § T11, stk. 2:

"2. Invalidepensionen er af samme størrelse som alderspensionen ved det 67. år."

og § T19, stk. 3:

"3. For de i stk. 1 nævnte pensionsdele, der stammer fra bidrag indbetalt før 1. januar 1993, og for fremtidige bidrag indbetalt uden tilvalg af ægtefælle- eller samleverpensionsret og for de i stk. 2 nævnte pensionsdele er bestemmelserne om pensionens sammensætning fortsat i overensstemmelse med vedtægten af

31. august 1969. Der er således ikke til de i stk. 1 og stk. 2 nævnte pensionsdele knyttet nogen ægtefælle- eller samleverpensionsret eller ret til engangsydelse til efterladte efter de her omhandlede kvindelige medlemmer, og invalidepensionen

er fastsat til at være af samme størrelse som alderspensionen ved det 62. år."

er invalidepensionen af samme størrelse som alderspensionen ved udløbsalderen, se dog afsnit 16.3.0 om begrænsning af pensionen.

16.2.0. BØRNEPENSION I FORBINDELSE MED INVALIDEPENSIONERING (LP OG LPUA)

Der gælder regler svarende til reglerne for børnepension i forbindelse med alderspensionering, jf. afsnit 14.2.0.

16.2.1. Børnepensionens størrelse

Der gælder regler svarende til reglerne for børnepension i forbindelse med alderspensionering, jf. afsnit 14.2.1.

16.3.0. BEGRÆNSNING AF PENSIONEN (LP OG LPUA)

Bestemmelserne om begrænsning af pensionen fremgår af pensionsregulativets

§ T12:

”Hvis retten til pension for medlemmer optaget 1. januar 1995 eller derefter i henhold til § 3, stk. 2, punkt 1 og 3 er udløst af medlemmets erhvervsudygtighed eller død, der er forårsaget (også indirekte) af lidelser, som var erkendt ved indtrædelsen i pensionskassen, reduceres alle pensionsydelser til 1/6, hvis der på pensioneringstidspunktet er indbetalt mindre end 1 års fuldt pensionsbidrag i henhold til kollektiv overenskomst for læger, og til 2/6, 3/6, 4/6 eller 5/6, hvis der på pensioneringstidspunktet er indbetalt mellem 1 og 2 års, 2 og 3 års, 3 og 4 års henholdsvis 4 og 5 års fuldt pensionsbidrag i henhold til kollektiv overenskomst for læger.

3. Hvis retten til pension for medlemmer, der er optaget før 1. januar 1995 i henhold til § 3, stk. 2, punkt 1 og 3, og som ikke er omfattet af § T12, stk. 2, er udløst af medlemmets erhvervsudygtighed eller død, der er forårsaget (også indirekte) af lidelser, som var erkendt ved indtrædelsen i pensionskassen, reduceres alle pensionsydelser til 1/3, hvis der er indbetalt mindre end 1 års

fuldt pensionsbidrag i henhold til kollektiv overenskomst, og til 2/3 hvis der er indbetalt mellem 1 og 2 års fuldt pensionsbidrag i henhold til kollektiv overenskomst.

Såfremt medlemmet har haft ansættelse, som efter reglerne i tjenestemandspensionsloven vil kunne medregnes i pensionsalderen ved en eventuel senere tjenestemandsansættelse, medregnes denne ansættelsestid ved beregningen af reduktionen efter ovenstående regler, selvom medlemmet ikke har indbetalt bidrag ifølge kollektiv overenskomst i hele

ansættelsesperioden.”

Ved reduktion efter ovennævnte bestemmelser, reduceres invalidepension og tilknyttede børnepensioner med samme sats.

16.4.0. FRITAGELSE FOR BETALING AF MEDLEMSBIDRAG (LP)

Pensionsregulativets bestemmelser om fritagelse for betaling af medlemsbidrag fremgår af § T4A:

stemmelsen omfatter ikke ydelser i form af tjenestemandspension."

Når bidragsfritagelse er bevilget, betales medlemsbidraget af pensionskassen.

17.0.0. REAKTIVERING

17.1.0. REAKTIVERING (LP OG LPUA)

Pensionsregulativets bestemmelser om reaktivering fremgår af § T7, stk. 5:

"5. Genvindes erhvervsevnen inden det fyldte 67. år, og invalidepensionen derfor ophører, genindtræder medlemmet i de pensionsrettigheder, der ville have været gældende, såfremt invalidepensionering ikke var sket. Medlemmer med opsparingskonto genindtræder dog med en saldo på opsparingskontoen svarende til den retrospektive pensionshensættelse for invalidepensionen på

tidspunktet for ophør af denne.”

Ved reaktivering ophører invalidepension og tilknyttede børnepensioner, og medlemmets pensionsdækninger bliver eventuelle.

17.1.1. Beregning af pensionsdækning ved reaktivering

Pensionsdækningerne fremregnes som eventuelle dækninger fra tidspunktet umiddelbart før invalidepensioneringen og frem til tidspunktet umiddelbart efter reaktiveringen.

Ved fremregningen regnes med indbetaling af det medlemsbidrag, der var forudsat ved beregning af invalidepensionen. Medlemsbidraget reguleres som for ikke-pensionerede. Bonus fordeles som for ikke-pensionerede.

18.0.0. DØDSFALD

Afhængig af, dels hvilke pensionsdækninger, medlemmet er omfattet af, og dels om medlemmet efterlader sig pensionsberettiget ægtefælle/samlever og børn, kan der ved et medlems død komme udbetaling af ægtefælle/samleverpension, børnepension, engangsydelse ved ugifte medlemmers død og engangsydelse ved død.

18.1.0. ÆGTEFÆLLEPENSION (LP OG LPUA)

Pensionsregulativets bestemmelser om ægtefælle/samleverpension fremgår af

§ T9, som vedrører bidrag indbetalt før 1. januar 1993:

"Når et gift medlem med ret til pension, der stammer fra bidrag indbetalt før 1. januar 1993, afgår ved døden, har den efterladte ægtefælle ret til pension fra disse bidrag fra den første i den følgende måned.

Medmindre den efterladte ægtefælle på tidspunktet for ægteskabets indgåelse havde opnået ret til samleverpension, jf. stk. 4, skal følgende betingelser dog være opfyldt:

a. Ægteskabet skal have været i kraft i mindst 3 måneder, medmindre med- lemmets død skyldes et ulykkestilfælde eller et akut sygdomstilfælde, som ikke er led i en bestående sygdom.

b. Ægteskabet skal være indgået før medlemmets 65. år.

c. Ægteskabet skal være indgået før medlemmets invalidepensionering.

Er betingelserne a-c ikke opfyldt, opnår den efterladte ægtefælle, der ved ægteskabets indgåelse havde opnået ret til samleverpension, ikke ret til pension i videre omfang, end hvis ægteskabet ikke var indgået.

2. I tilfælde af separation eller skilsmisse forholdes i overensstemmelse med bestemmelserne i lovgivningen om bevarelse af ægtefællepensionsret ved separation og skilsmisse.

For separationer og skilsmisser, der er meddelt inden 1. januar 2007, anvendes reglerne i den tidligere lov nr. 102 af 14. marts 1941 om bevarelse af enkepensionsret ved separation og skilsmisse. For bevarelse af enkemandspensionsret anvendes denne lovs regler analogt.

3. Registreret partnerskab, jf. lov om registreret partnerskab, ligestilles fra lovens ikrafttrædelse den 1. oktober 1989 i pensionsmæssig henseende med ægteskab.

4. Når et ugift medlem med ret til pension, der stammer fra bidrag indbetalt før 1. januar 1993, afgår ved døden, har medlemmets samlever ret til samleverpension svarende til ægtefællepension, jf. stk. 1, fra den første i den følgende måned.

Følgende betingelser skal dog være opfyldt:

a. Medlemmet skal kunne have indgået ægteskab eller registreret partnerskab med samleveren.

b. Medlemmet skal i et testamente, der er oprettet senest 3 måneder før dødsfaldet, og som ikke senere er tilbagekaldt, have tillagt samleveren en arvelod af mindst samme størrelse som den tvangsarv, der ifølge arveloven ville være tilfaldet en ægtefælle. Den testamentariske disposition skal være truffet eller bekræftet i testamentsform den 13. maj 2000 eller derefter.

c. Samleveren skal

1. have haft fælles bopæl med medlemmet i de sidste 2 år før dødsfaldet, eller

2. tidligere have haft fælles bopæl med medlemmet i en sammenhængende periode på mindst 2 år og den fælles bopæl alene være ophørt på grund af institutionsanbringelse, herunder i en ældrebolig, eller

3. på tidspunktet for dødsfaldet leve sammen på fælles bopæl med medlemmet og vente, have eller have haft et barn sammen med medlemmet, eller

4. tidligere have haft fælles bopæl med medlemmet og den fælles bopæl alene være ophørt på grund af institutionsanbringelse, herunder i en ældrebolig, og vente, have eller have haft et barn sammen med medlemmet.

d. Samlivet skal være indledt før medlemmets 65. år.

e. Samlivet skal være indledt før medlemmets invalidepensionering.

Medlemmets samlever har ikke ret til samleverpension, hvis en fraskilt ægtefælle eller en registreret partner har ret til ægtefællepension.

5. For medlemmer, der er indtrådt i pensionskassen før den 1. oktober 1973, og som pr. denne dato var fyldt 60 år og var fraskilte, gælder særlige regler, jf. § T18.

6. For de kvindelige medlemmer, som er indtrådt i pensionskassen den 1. november 1970 eller tidligere, gælder særlige regler, jf. § T19."

Vedrørende bidrag indbetalt 1. januar 1993 og derefter fremgår bestemmelserne af § T9C:

"Når et gift medlem, der for bidrag indbetalt efter 1. januar 1993 har pensionsordning 1, afgår ved døden, har den efterladte ægtefælle ret til pension fra den første i den følgende måned.

Medmindre den efterladte ægtefælle på tidspunktet for ægteskabets indgåelse

havde opnået ret til samleverpension, jf. stk. 4, skal følgende betingelser dog være opfyldt:

a. Ægteskabet skal have været i kraft i mindst 3 måneder, medmindre medlemmets død skyldes et ulykkestilfælde eller et akut sygdomstilfælde, som ikke er led i en bestående sygdom.

b. Ægteskabet skal være indgået før medlemmets 65. år.

c. Ægteskabet skal være indgået før medlemmets invalidepensionering.

2. I tilfælde af separation eller skilsmisse forholdes i overensstemmelse med bestemmelserne i lovgivningen om bevarelse af ægtefællepensionsret ved separation og skilsmisse.

3. Registreret partnerskab, jf. lov om registreret partnerskab, ligestilles fra lovens ikrafttrædelse den 1. oktober 1989 i pensionsmæssig henseende med ægteskab.

4. Når et ugift medlem med ret til pension, der stammer fra bidrag indbetalt efter

1. januar 1993, afgår ved døden, har medlemmets samlever ret til samleverpension svarende til ægtefællepension, jf. stk. 1, fra disse bidrag fra den første i den følgende måned.

Følgende betingelser skal dog være opfyldt:

a. Medlemmet skal kunne have indgået ægteskab eller registreret partnerskab med samleveren.

c. Samleveren skal

1. have haft fælles bopæl med medlemmet i de sidste 2 år før dødsfaldet, eller

3. på tidspunktet for dødsfaldet leve sammen på fælles bopæl med medlemmet og vente, have eller have haft et barn sammen med medlemmet, eller

d. Samlivet skal være indledt før medlemmets 65. år.

e. Samlivet skal være indledt før medlemmets invalidepensionering.

Medlemmets samlever har ikke ret til samleverpension, hvis en fraskilt ægtefælle eller en registreret partner har ret til ægtefællepension.

5. For de kvindelige medlemmer, som er indtrådt i Lægernes Pensionskasse den

1. november 1970 eller tidligere, gælder særlige regler, jf. § T19.

6. Såfremt et medlem, der i henhold til § T9B har valgt pensionsordning 1, afgår ved døden før det fyldte 67. år og før alderspensionering uden at efterlade sig ægtefælle, samlever eller tidligere ægtefælle berettiget til pension i henhold til § T9C, stk. 1-4, udbetales der til medlemmets nærmeste pårørende eller til medlemmets bo en engangsydelse på 4 gange den årlige ægtefællepension uden pensionisttillæg og forlods bonus. Såfremt medlemmet ved sin død oppebærer delpension i henhold til § T6, stk. 4, beregnes engangsydelsen af den del af pensionen, der ikke er kommet til udbetaling. Engangsydelsen udbetales til medlemmets nærmeste pårørende, medmindre medlemmet har truffet bestemmelse om, at engangsydelsen skal tilfalde medlemmets bo.

7. For at engangsydelsen skal kunne udbetales til medlemmets samlever, skal betingelserne i stk. 4 litra a og c være opfyldt."

18.1.1. Beregning af ægtefælle/samleverpension

Ægtefælle/samleverpensionen beregnes i henhold til reglerne i pensionsregulativets § T11, stk. 5.

"5. Den første udbetaling af ægtefælle- eller samleverpensionen efter medlemmer med pensionsordning 1 og efter medlemmer med pension, der stammer fra bidrag indbetalt før 1. januar 1993, udgør:

a. Såfremt medlemmet ved sin død var pensioneret, 60 pct. af den pension medlemmet oppebar.

b. Såfremt medlemmet ved sin død ikke var pensioneret og endnu ikke var fyldt 67 år, 60 pct. af alderspensionen ved det 67. år.

c. Såfremt medlemmet ved sin død ikke var pensioneret og var fyldt 67 år, 60 pct. af den pension medlemmet ville have haft ret til ved pensionering på dødsfaldstidspunktet.

Dersom den pensionsberettigede er mere end 20 år yngre end ægtefællen eller

samleveren, nedsættes pensionen med 2 pct. for hvert år, hvormed aldersforskellen overstiger 20 år."

Hvis medlemmet ved sin død fik udbetalt udjævnet alderspension, jf. afsnit

14.1.4. beregnes ægtefælle/samleverpensionen udfra den normale alderspension, jf. pensionsregulativets § T6, stk. 2, sidste punktum.

18.2.0. BØRNEPENSION OG WAISENRENTE (LP OG LPUA)

Reglerne for børnepension i forbindelse med dødsfald svarer til reglerne for børnepension i forbindelse med alderspensionering, jf. afsnit 14.2.0.

Om retten til waisenrente fremgår det af bestemmelserne i pensionsregulativet om pensionens størrelse, som er gengivet i afsnit 14.2.1., at der ydes dobbelt børnepension, såfremt barnet er forældreløst. Såfremt et barn er berettiget til børnepension efter begge forældre, skal den samlede børnepension dog udgøre det dobbelte af den børnepension, der er størst.

18.2.1. Beregning af børnepension

Børnepensionen beregnes i henhold til reglerne i pensionsregulativets § T11, stk. 4:

"4. Den første udbetaling af børnepensionen udgør:

a. Ved medlemmets pensionering eller såfremt medlemmet ved sin død var pensioneret, 20 pct. af den pension medlemmet ville oppebære eller oppebar.

b. Såfremt medlemmet ved sin død ikke var pensioneret og endnu ikke var fyldt 67 år, 20 pct. af alderspensionen ved det 67. år.

c. Såfremt medlemmet ved sin død ikke var pensioneret og var fyldt 67 år, 20 pct. af den pension, medlemmet ville have haft ret til ved pensionering på dødsfaldstidspunktet.

Til hvert barn, som i henhold til ovenstående måtte blive berettiget til pension efter begge forældre, skal den samlede pension udgøre det dobbelte af den børnepension, der er størst. Til et barn, der oppebærer børnepension efter én af

forældrene alene, ydes dobbelt børnepension, såfremt barnet er forældreløst."

Hvis medlemmet ved sin død fik udbetalt udjævnet alderspension, jf. afsnit

14.1.4. beregnes børnepensionen udfra den normale alderspension, jf. pensionsregulativets § T6, stk. 2, sidste punktum.

18.3.0. ENGANGSYDELSE VED UGIFTE MEDLEMMERS DØD (LP OG LPUA)

Bestemmelserne om retten til og størrelsen af engangsydelse ved ugifte medlemmers død, fremgår af pensionsregulativets § T9A, for så vidt angår bidrag indbetalt før 1. januar 1993:

"Såfremt et medlem med ret til pension, der stammer fra bidrag indbetalt før 1. januar 1993, afgår ved døden før det fyldte 67. år og før alderspensionering uden at efterlade sig ægtefælle, samlever eller tidligere ægtefælle berettiget til pension i henhold til § T9, udbetales der til medlemmets nærmeste pårørende eller til medlemmets bo en engangsydelse på 4 gange den på dødstidspunktet beregnede årlige ægtefællepension uden pensionisttillæg og forlods bonus.

Såfremt medlemmet ved sin død oppebærer delpension i henhold til § T6 stk. 4, beregnes engangsydelsen af den del af pensionen, der ikke er kommet til udbetaling. Engangsydelsen udbetales til medlemmets nærmeste pårørende, medmindre medlemmet har truffet bestemmelse om, at engangsydelsen skal tilfalde medlemmets bo.

2. For at engangsydelsen skal kunne udbetales til medlemmets samlever, skal betingelserne i § T9, stk. 4 litra a og c være opfyldt."

og af § T9C, stk. 6-7, for så vidt angår bidrag indbetalt 1. januar 1993 og derefter:

"6. Såfremt et medlem, der i henhold til § T9B har valgt pensionsordning 1, afgår ved døden før det fyldte 67. år og før alderspensionering uden at efterlade sig ægtefælle, samlever eller tidligere ægtefælle berettiget til pension i henhold til § T9C, stk. 1-4, udbetales der til medlemmets nærmeste pårørende eller til medlemmets bo en engangsydelse på 4 gange den årlige ægtefællepension uden pensionisttillæg og forlods bonus. Såfremt medlemmet ved sin død oppebærer delpension i henhold til § T6, stk. 4, beregnes engangsydelsen af den del af pensionen, der ikke er kommet til udbetaling. Engangsydelsen udbetales til medlemmets nærmeste pårørende, medmindre medlemmet har truffet bestem- melse om, at engangsydelsen skal tilfalde medlemmets bo.

7. For at engangsydelsen skal kunne udbetales til medlemmets samlever, skal betingelserne i stk. 4 litra a og c være opfyldt."

Det fremgår af afsnit 7 hvilke pensionsdækninger, der kan medføre udbetaling af engangsydelse ved ugifte medlemmers død.

18.4.0. ENGANGSYDELSE VED DØD (LP)

Bestemmelserne om retten til og størrelsen af engangsydelse ved død, fremgår af pensionsregulativets § T9D:

"Når et medlem, der for bidrag indbetalt efter 1. januar 1993 har pensionsordning 2, afgår ved døden før det fyldte 67. år og før alderspensionering, udbetales der til medlemmets nærmeste pårørende eller til medlemmets bo en engangsydelse på 2,4 gange den på dødstidspunktet beregnede årlige invalidepension uden pensionisttillæg og forlods bonus. Såfremt medlemmet ved sin død oppebærer delpension i henhold til § T6, stk. 4, beregnes engangsydelsen af den del af pensionen, der ikke er kommet til udbetaling.

Engangsydelsen udbetales til medlemmets nærmeste pårørende medmindre, medlemmet har truffet bestemmelse om, at engangsydelsen skal tilfalde med- lemmets bo.

2. For at engangsydelsen skal kunne udbetales til medlemmets samlever, skal betingelserne i § T9C, stk. 4 litra a og c være opfyldt."

Det fremgår af afsnit 7 hvilke pensionsdækninger, der kan medføre udbetaling af engangsydelse ved død.

18.5.0. DØDSFALD BLANDT MEDLEMMER OG DISSES ÆGTEFÆLLER (LE)

Afgår et medlem ved døden, udbetales der efter indsendelse af

- police,

- dødsattest og

- oplysninger vedrørende pensionens udbetaling

en livsvarig månedlig pension til den ægtefælle, som policen er tegnet på. Pensionen udbetales første gang den første i måneden efter medlemmets død. Pensionen udbetales sidste gang for den måned, hvor enken afgår ved døden.

Den månedlige pension beregnes som den eventuelle polices årlige pension (inkl. bonusforhøjelser) divideret med 12.

Efterlader medlemmet sig ingen pensionsberettiget ægtefælle, men pensionsberettigede børn under 20 år, deles pensionsbeløbet mellem disse, indtil de efterhånden når ovennævnte alder, således at det yngste barn til sidst modtager hele beløbet.

18.6.0. DØDSFALD BLANDT ENKER (LE)

Pensionen udbetales sidste gang for den måned, hvor enken afgår ved døden.

18.7.0. LIVRENTER (LR)

Ved ydelsesprofil 20 (uden garanterede ydelser) ophører livrenteforsikringen ved medlemmets død.

Ved ydelsesprofil 10 (med garanterede ydelser) udbetales garanterede ydelser, hvis der er udbetalt mindre end 10 års livrenteydelser. Størrelsen af de årlige garanterede ydelser er den ved tegningen garanterede udbetaling med

ændringer som følge af årlige reguleringer eller forbehold, jf. afsnit 2, der er blevet virksomme. De årlige reguleringer kan være såvel positive som negative, jf. afsnit

21. De garanterede ydelser udbetales i henhold til den aftalte begunstigelse og det aftalte begyndelsestidspunkt for udbetaling. De garanterede ydelser ophører, når der i alt fra livrenteforsikringen er udbetalt livrenteydelser, herunder garanterede ydelser, i 10 år.

Udbetaling af garanterede ydelser til andre end ægtefælle, registreret partner eller samlever, som nærmere defineret, skal ske som et engangsbeløb.

Engangsbeløbet fastsættes som værdien af de garanterede ydelser den første i måneden efter medlemmets død jf. afsnit 7.2.0. med tillæg af andel af særlige bonushensættelser type A jf. afsnit 21.

Efter sidste udbetaling er livrenteforsikringen ophørt.

19.0.0. KONVERTERING AF SMÅ PENSIONER (LP OG LPUA)

Når et medlem alderspensioneres, invalidepensioneres eller dør, konverteres den løbende pension til en engangsudbetaling efter regler i de følgende afsnit, hvis pensionsordningen er oprettet som led i et ansættelsesforhold.

Pensionsregulativets bestemmelser om konvertering af små pensioner fremgår af § T15, stk. 3:

"3. Pensionskassens bestyrelse kan bestemme, at udtrædelsesgodtgørelsen

skal udbetales, når bidragsbetalingen er ophørt, og den pension, det hvilende medlemskab herefter giver ret til, er af en meget ringe størrelse."

19.1.0. KONVERTERING VED ALDERSPENSIONERING

Såfremt den årlige alderspension er mindre end 6.900 kr. (i 1997 - beløbsgrænsen for konvertering af pensionsydelse jf. pensionsbeskatningslovens § 29, reguleres i henhold til personskattelovens § 20), konverteres alderspension og tilknyttede børnepensioner til engangsudbetaling.

Engangsudbetalingen udgør reserven for pensionsordningen med tillæg af det generelle pensionisttillæg.

19.2.0. KONVERTERING VED INVALIDEPENSIONERING

Såfremt et medlem har fået tilkendt varig invalidepension, og den årlige invalidepension er mindre end 6.900 kr. (i 1997 - beløbsgrænsen for konvertering af pensionsydelse jf. pensionsbeskatningslovens § 29, reguleres i henhold til personskattelovens § 20), konverteres invalidepension og tilknyttede børnepensioner til engangsudbetaling.

Engangsudbetalingen udgør reserven for pensionsordningen med tillæg af pensionisttillæg.

19.3.0. KONVERTERING VED DØDSFALD

Såfremt der i tilknytning til et medlems død skal udbetales ægtefælle/samleverpension, og den årlige invalidepension er mindre end 6.900 kr. (i 1997 - beløbsgrænsen for konvertering af pensionsydelse jf. pensionsbeskatningslovens § 29, reguleres i henhold til personskattelovens § 20), konverteres ægtefælle/samleverpensionen til en engangsudbetaling.

Tilknyttede børnepensioner konverteres ligeledes til en engangsudbetaling, hvis den årlige børnepension er mindre end 6.900 kr.

Engangsudbetalingen udgør reserven for pensionsordningen med tillæg af pensionisttillæg.

20.0.0. REGLER OM UDTRÆDELSER OG OVERFØRSLER

20.1.0. AFDELING LP OG LPUA

Regler om udtrædelser og overførsler fremgår af pensionsregulativets § T15, stk. 1-5:

"Dersom et medlem opnår ansættelse i en anden med pensionsret forbunden stilling, eller dersom medlemmet som følge af en virksomhedsomdannelse eller virksomhedsoverdragelse forpligtes til at indtræde i en obligatorisk pensionsordning, der ikke administreres af pensionskassen, kan udtrædelsesgodtgørelsen overføres helt eller delvis til forhøjelse af medlemmets pensionsrettigheder efter nærmere af bestyrelsen fastsatte regler i overensstemmelse med lov om finansiel virksomhed og pensionskassens beregningsgrundlag.

Overførsel kan kun finde sted med medlemmets godkendelse. Såfremt der kun finder delvis overførsel sted, bevarer medlemmet pensionsret svarende til den del af udtrædelsesgodtgørelsen, der ikke er overført.

2. Når et medlem er udtrådt af en kollektivt indmeldt gruppe og ikke er berettiget til at hæve pension, kan udtrædelsesgodtgørelsen efter ansøgning udbetales kontant i følgende tilfælde, medmindre yderligere begrænsninger følger af de for indbetaling af pensionsbidrag for vedkommende medlem gældende vilkår:

a. Til et dansk medlem, som har været fast bosiddende i udlandet i en sammenhængende periode på 2 år umiddelbart før ansøgningen.

b. Til et ikke-dansk medlem, som varigt forlader landet.

c. Til et medlem, som er ansat i en med tjenestemandspensionsret forbunden stilling med mulighed for opnåelse af højeste pensionsalder.

d. Til en tidligere lægestuderende, som ikke er blevet færdiguddannet som læge, og varigt er ophørt med at være lægestuderende.

3. Pensionskassens bestyrelse kan bestemme, at udtrædelsesgodtgørelsen skal udbetales, når bidragsbetalingen er ophørt, og den pension, det hvilende medlemskab giver ret til, er af en meget ringe størrelse.

4. Udtrædelsesgodtgørelsen fastsættes ud fra beregningsgrundlaget, jf. vedtægtens § 14 og § T1, stk. 5.

5. Når hel eller delvis udbetaling af udtrædelsesgodtgørelsen har fundet sted, kan bidragsbetalingen ikke fortsættes, medmindre medlemmet på ny opfylder betingelserne for optagelse i pensionskassen, jf. § T1."

20.1.1. Udtrædelser

Udtrædelsesgodtgørelsen udgør for hver enkelt pensionsdækning reserven af pensionsdækningen opgjort pr. udtrædelsesdatoen i henhold til afsnit 11 med fradrag for transaktionsomkostninger, svarende til summen af de enkelte pensionsdækningers akkumulerede tilførte beløb som følge af administrationsgebyrer, jf. afsnit 21, dog højst i alt 625 kr. (sats pr. 22. september 2006) for samtlige pensionsdækninger i både afdeling LP og LPUA.

Der foretages indtil videre ikke fradrag for kursværn eller risikoværn.

20.1.2. Overførsler ved jobskifte

Lægernes Pensionskasse er tilsluttet "Aftale om overførsel af pensionsordninger mellem selskaber i forbindelse med en forsikrets overgang til anden ansættelse (obligatoriske og frivillige ordninger)".

Ved overførsel i forbindelse hermed til anden pensionsordning overføres udtrædelsesgodtgørelsen som beregnet under afsnit 20.1.1. Dog er der følgende særregel for overførsler, der sker i henhold til ovennævnte aftale, såfremt medlemmet er fyldt 54 år på beregningstidspunktet:

Ved overførsel fra et kollektivt grundlag til et individuelt grundlag tages der ved beregning af udtrædelsesgodtgørelsen hensyn til medlemmets ægteskabelige stilling på tidspunktet for beregningen.

Udtrædelsesgodtgørelsen af pensionsdækningens kollektive ægtefællepension og kollektive engangsydelse ved død beregnes individuelt, idet det ved beregningen forudsættes, at medlemmet hverken kan blive skilt eller gift efter overførselstidspunktet.

20.1.3. Overførsler ved virksomhedsomdannelser m.v.

Lægernes Pensionskasse er tilsluttet "Aftale om pensionsoverførsel ved virksomhedsomdannelser m.v.".

Udtrædelsesgodtgørelsen af pensionsdækningens kollektive ægtefællepension og kollektive engangsydelse ved død beregnes individuelt, idet det ved

beregningen forudsættes, at medlemmet hverken kan blive skilt eller gift efter overførselstidspunktet.

20.2.0. AFDELING LR

20.2.1. Tilbagekøb eller overførsel kan ikke finde sted

Livrenteforsikringer kan ikke tilbagekøbes eller overføres til andre pensionskasser eller forsikringsselskaber.

20.3.0. AFDELING LE

Der er ikke tilknyttet nogen form for udtrædelsesgodtgørelse eller overførselsværdi til policerne i Lægernes Enkekasse.

21.0.0. FORDELING AF RESULTAT OG BONUSREGLER

21.1.0. AFDELING LP OG LPUA

21.1.1. Fordeling af resultat

Årets realiserede resultat er summen af risiko-, omkostnings- og rentegruppernes realiserede resultater.

Risikogrupperne i afdeling LP og LPUA fremgår af afsnit 21.1.3. Det realiserede resultat for hver risikogruppe, der opgøres som resultatet efter risikobonus og før betaling af egenkapitalens risikoforrentning, beregnes som de i perioden bogførte betalte 2. ordens risikopræmier fratrukket dels de i perioden bogførte skader hørende til pensionsordninger i gruppen inklusiv ændringer i tekniske reserver såsom erstatningshensættelser, herunder RBNS og IBNR, og dels den ændring i administrationshensættelsen, som ovennævnte risikoresultat giver anledning til (det vil sige 1 pct. af ovennævnte risikopræmier fratrukket de bogførte skader inklusiv ændringer i tekniske reserver). Resultatet af genforsikring for hver risikogruppe indregnes i risikoresultatet. Gruppens realiserede resultat før risikobonus fremkommer ved at korrigere resultatet efter risikobonus med den i perioden udloddede risikobonus.

Afdeling LP og LPUA udgør hver sin omkostningsgruppe, jf. afsnit 21.1.3. Det realiserede resultat for omkostningsgruppen, der opgøres som resultatet efter omkostningsbonus og før betaling af egenkapitalens risikoforrentning, beregnes for pensionsordningerne hørende til i gruppen som:

+ de i perioden bogførte betalte 2. ordens omkostningsdækkende fradrag, herunder gebyrer

− de i perioden bogførte forsikringsmæssige administrationsomkostninger

− den i perioden bogførte pensionsbonus

− ændringen i administrationshensættelsen (på 1 pct. der er indeholdt i den retrospektive hensættelse), der ikke skyldes den tilskrevne forrentning eller risikoresultatet.

Pensionsbonus fratrækkes ved beregning af omkostningsresultatet, da pensionsbonus betragtes som udbetaling af andel af administrationshensættelsen til fx dækning af gebyrer.

Gruppens realiserede resultat før omkostningsbonus fremkommer ved at korrigere resultatet efter omkostningsbonus med den i perioden udloddede omkostningsbonus.

Rentegrupperme i afdeling LP og LPUA fremgår af afsnit 21.1.3. Renteresultatet for hver rentegruppe består af summen af renteresultaterne for

de underliggende kontorentegrupper. Kontorentegrupperne fremgår også af afsnit 21.1.3. Renteresultatet for hver af disse kontorentegrupper (se afsnit 21.1.3) opgøres som:

+ Pensionsteknisk resultat

+ overført investeringsafkast

+ pensionsafkastskat

+ tilskrivning af bonus

+ ændring i kollektivt bonuspotentiale

+ ændring i bonuspotentiale på fripoliceydelser, som er foretaget jf. afsnit 25.2.10.

− risikoresultatet (efter bonus)

− omkostningsresultatet (efter bonus)

Det realiserede renteresultat for kontorentegrupperne, dog ikke medregnet ændringer i kollektivt bonuspotentiale eller ændringer i bonuspotentiale på fripoliceydelser, som er foretaget jf. afsnit 25.2.10., kontribueres månedligt inden for hver kontorentegruppe.

Efter kontributionen kan det realiserede renteresultat for hver kontorentegruppe, jf. ovenstående, og dermed også det samlede realiserede renteresultat opgøres.

Det samlede realiserede resultat fremgår af en note til regnskabet. Det samlede afkast for afdeling LP og LPUA består af afkastet for

• Renteafdækningsaktiverne (Renteafd(. )), hvis formål er at afdække

renterisikoen. Kontorentegrupper med samme grundlagsrente deler renteafdækningsaktiver

• Afdækningsaktiverne (Afd(.)), hvis formål er mere generelt at nedbringe investeringsrisikoen, og som deles enten på gruppeniveau (dvs. alle kontorentegrupper i LP), på grundlagsrenteniveau (dvs. alle kontorentegrupper med samme grundlagsrente) eller er tilknyttet en enkelt kontorentegruppe. Betegnelsen afdækningsaktiver er her en bred betegnelse, som kan omfatte ikke alene egentlige aktieafdækninger, men også investeringer i fx obligationer

• Investeringsaktiverne

Kontorentegrupper med samme grundlagsrente kan indgå i et afdækningsfællesskab, en såkaldt udjævningsgruppe. Afdeling LP har 3 udjævningsgrupper og afdeling LPUA har 2 udjævningsgrupper, jf. afsnit 21.1.3.

Som fordelingsnøgle bruges i det følgende betegnelsen markedsværdi primo måneden. Herved forstås for kontorentegruppe 𝑖 (MV(𝑖)) markedsværdien inklusive kollektivt bonuspotentiale (KB(𝑖)) (med andel af kollektive

bonuspotentialer fra de relevante omkostnings- og risikogrupper) fratrukket markedsværdien af en eventuel renteafdækning (RenteAfd(𝑖)) og/eller

afdækning (Afd(𝑖)), og for egenkapitalens vedkommende er det markedsværdien

primo måneden reduceret for den andel, der ikke er placeret i investerings og/eller afdækningsaktiver.

En kontorentegruppes andel af kollektive bonuspotentialer fra en omkostnings- gruppe henholdsvis risikogruppe beregnes forholdsmæssigt ud fra de retrospektive hensættelser for kontorentegrupperne i risiko- og omkostningsgrupperne. Afkastet fra det kollektive bonuspotentiale hørende til risiko- og omkostningsgrupperne indgår således som en del af de relevante kontorentegruppers afkast, hvor afkastet er fordelt i forhold til størrelsen på de retrospektive hensættelser for kontorentegrupperne i risiko- og omkostningsgrupperne.

21.1.1.1. FORDELING AF AFKASTET MELLEM UDJÆVNINGSGRUPPERNE

Udjævningsgruppe 𝑈𝑗 fra afdeling 𝐴 får følgende andel af afkastet af investeringsaktiverne (Afkast(InvAkt)), idet egenkapitalen udgør sin egen udjævningsgruppe:

Afkast(𝑈 ,InvAkt) = ∑𝑖𝜖𝑈𝑗 MV(𝑖) − Afd(𝑖) − RenteAfd(𝑖) Afkast(InvAkt)

𝑗 ∑𝑖𝜖𝐴 MV(𝑖) − Afd(𝑖) − RenteAfd(𝑖)

Der gælder at foreningsmængden af alle udjævningsgrupper dækker hele afdelingen,

⋃ 𝑈𝑗 = 𝐴

𝑈𝑗 𝜖𝐴

samt at fællesmængden mellem to vilkårlige udjævningsgrupper 𝑈𝑗 og 𝑈𝑗′ hvor

𝑗 ≠ 𝑗′ er tom

𝑈𝑗 ∩ 𝑈𝑗′ = ∅

Renteafdækningsaktiverne er fordelt på udjævningsgrupperne ud fra grundlagsrenten. Afkastet for renteafdækningsaktiverne hørende til en given grundlagsrente tilfalder derfor udjævningsgruppen med samme grundlagsrente.

Tilbage er at fordele afkastet fra afdækningsaktiverne. Hvis hele LP/LPUA er fælles om en afdækning, bruges samme nøgle som ovenfor til at fordele afkastet. Hvis en afdækning hører til én bestemt udjævningsgruppe, går hele afkastet af denne afdækning til udjævningsgruppen. Hvis en kontorentegruppe er alene om en afdækning, går afkastet til kontorentegruppen.

21.1.1.2. FORDELING AF AFKASTET INDEN FOR UDJÆVNINGSGRUPPERNE

Hvis der ikke er tilknyttet renteafdækningsaktiver til en udjævningsgruppe, bliver afkastet for udjævningsgruppen fordelt mellem kontorentegrupperne ud fra deres markedsværdier primo måneden inklusive kollektivt bonuspotentiale (med

andel af kollektive bonuspotentialer fra de relevante omkostnings- og risikogrupper). For kontorentegruppe 𝑖 i udjævningsgruppe 𝑈𝑗 er afkastet derved:

Afkast(𝑖) = MV(𝑖)

∑𝑖𝜖𝑈𝑗 MV(𝑖)

Afkast(𝑈𝑗)

hvor Afkast(𝑈𝑗) angiver det samlede afkast indenfor udjævningsgruppen.

Hvis der er tilknyttet renteafdækningsaktiver til udjævningsgruppen 𝑈𝑗, opdeles afkastet mellem investeringsaktiverne Afkast(𝑈𝑗,InvAkt) og afdækningsaktiverne Afkast(𝑈𝑗,AfdAkt).

Afkastet af investeringsaktiverne fordeles indenfor udjævningsgruppen efter ovenstående nøgle, mens afkastet af afdækningsaktiverne fordeles efter følgende principper:

FORDELING AF AFKASTET FRA AFDÆKNINGSAKTIVER

Hver kontorentegruppe 𝑖 indenfor udjævningsgruppen 𝑈𝑗 tildeles afkast svarende til ændringen i de garanterede ydelser og bonuspotentialet på fremtidige præmier, der udelukkende skyldes ændringer i diskonteringsrenten fra primo til ultimo måneden korrigeret for PAL-skat, tillagt kontorenten. Dvs. kontorentegruppe 𝑖 får følgende afkast:

∆Disk

(GY + BP)𝑖

= ∆(GY + BP)𝑖 + ∆Retroi + ∆KRi − ∆Risikoi − ∆Omkostningi (1 − PAL)

Hvor KR er kontorenten som anvendes, og hvor ∆Risikoi betegner ændringer som følge af ændrede forudsætninger om risikofaktorer som levetid, invaliditet

mm. og ∆Omkostningi betegner ændringer som følge af ændrede forudsætninger om omkostningsfaktorer som administrationsfradrag, gebyrer mm. ∆Risikoi og

∆Omkostningi beregnes typisk én gang årligt.

Den resterende del, Rest(𝑈𝑗), af afkastet for udjævningsgruppe 𝑈𝑗 (bemærk dette kan være negativt):

Rest(𝑈𝑗) = Afkast(𝑈𝑗,AfdAkt) − ∑ ΔDisk(GY + BP)𝑖

𝑖𝜖𝑈𝑗

fordeles mellem kontorentegrupperne i udjævningsgruppen ud fra primoværdierne af GY og BP, det vil sige, at kontorentegruppe 𝑖 får følgende afkast fra afdækningsaktiverne:

(GY + BP)primo

Afkast(𝑖,AfdAfk) = ΔDisk(GY + BP)𝑖 + 𝑖 Rest(𝑈𝑗)

∑𝜄̃∈𝑈 (GY + BP)primo

𝑗 𝜄

Afkastet for kontorentegrupperne i udjævningsgruppe 𝑈𝑗 er dermed givet ved:

Afkast(𝑖)= Afkast(𝑖,AfdAfk) + Afkast(𝑖,InvAkt)

(GY + BP)primo

= ΔDisk(GY + BP)𝑖 + 𝑖 Rest(𝑈𝑗)

∑𝜄̃∈𝑈 (GY + BP)primo

+ MV(𝑖)

𝑗 𝜄

Afkast(𝑈 ,InvAkt)

∑𝜄̃𝜖𝑈𝑗

MV(𝑖) 𝑗

Egenkapitalen forrentes med afkastet af de aktiver, den er investeret i, plus en risikoforrentning RFR p.a. Afkastet af de aktiver, den er investeret i, bliver tildelt direkte, mens risikoforrentningen betales af kontorentegrupperne i forbindelse med kontributionen. Egenkapitalens samlede forrentning beskattes med satsen for pensionsafkastskat PALSkat.

Risikoforrentningen betales af de enkelte kontorentegrupper ud fra den tildelte mængde egenkapital, som er bestemt ved den risiko, de belaster pensionskassen med.

De enkelte kontorentegrupper tildeles i første omgang egenkapital svarende til deres solvensbelastning, SolvensBelast(𝑖), af pensionskassen.

Solvensbelastningen, der beregnes kvartalsvis, følger bruttosolvensbehovet efter

tabsabsorbering og er i samme størrelsesorden.

Den resterende del, residualen (Residual), der angiver forskellen mellem pen- sionskassens samlede egenkapital og summen af kontorentegruppernes solvensbelastning, fordeles på månedlig basis mellem kontorentegrupperne ud fra deres markedsværdi plus kollektivt bonuspotentiale (med andel af kollektive bonuspotentialer fra de relevante omkostnings- og risikogrupper) ganget med en faktor, der angiver målsætningen for eksponering i investeringsaktiver.

Målsætningen for de garanterede ordningers eksponering i investeringsaktiver betegnes GarEksp, mens eksponeringen i investeringsaktiver for ordningerne med betinget garanti som udgangspunkt er 100 pct.

Pensionskassen styrer sine kapitalforhold efter dels individuel solvens (konkursrisiko på højst IS pct. på 1-års horisont) og dels ud fra en skønnet opgørelse af ønsket basiskapital (akkumuleret insolvenssandsynlighed på AkkIS pct. på 10-års horisont). Disse sandsynligheder danner grundlag for fastlæggelse af en rimelig størrelse af risikoforrentningen (RFR). Ud fra disse risikorammer fastlægges for et kalenderår ad gangen målsætningen for omfanget af investeringsaktiver i de garanterede grundlag GarEksp.

Kontorentegruppe 𝑖’s vægt ved fordeling af residualen er:

ResVægt𝑖

= MV(i) ∙ Eksp(i)

𝑖

∑LP+LPUA MV(𝑖) ∙ Eksp(𝑖)

Document Metadata

Table of Contents

TEKNISK GRUNDLAG FOR LÆGERNES PENSIONSKASSE

Document Metadata

EVT		X		1,0	1,0	2,4	0,2	0,2			12
VT	67	X	1,0				0,2		0,2		12
		X	1,0								12
		X	1,0			2,4					12
		X								1,0	12
				1,0	1,0	2,4	0,2	0,2			18
			1,0				0,2		0,2		18
			1,0								18
			0			2,4					18
										1,0	18
				0	1,0	2,4	0,2	0,2			30
							0,2		0,2		30
											30
						2,4					30
										1,0	30
						2,4	0,2	0,2			22
							0,2		0,2		22
											22
											22
										1,0	22
							0,2	0,2			32
							0,2		0,2		32
											32
											32
										1,0	32
											15
											15
											15

EVT		X		1,0	1,0	2,4	0,2	0,2			12
VT	67	X	1,0				0,2		0,2		12
		X	1,0								12
		X	1,0			2,4					12
		X								1,0	12
				1,0	1,0	2,4	0,2	0,2			18
			1,0				0,2		0,2		18
			1,0								18
			0			2,4					18
										1,0	18
				0	1,0	2,4	0,2	0,2			30
							0,2		0,2		30
											30
						2,4					30
										1,0	30
						2,4	0,2	0,2			22
							0,2		0,2		22
											22
											22
										1,0	22
							0,2	0,2			32
							0,2		0,2		32
											32
											32
										1,0	32
											15
											15
											15

EVT		X		1,0	1,0	2,4	0,2	0,2			12
VT	67	X	1,0				0,2		0,2		12
		X	1,0								12
		X	1,0			2,4					12
		X								1,0	12
				1,0	1,0	2,4	0,2	0,2			18
			1,0				0,2		0,2		18
			1,0								18
			0			2,4					18
										1,0	18
				0	1,0	2,4	0,2	0,2			30
							0,2		0,2		30
											30
						2,4					30
										1,0	30
						2,4	0,2	0,2			22
							0,2		0,2		22
											22
											22
										1,0	22
							0,2	0,2			32
							0,2		0,2		32
											32
											32
										1,0	32
											15
											15
											15