HF FORSIKRING G/S
HF FORSIKRING G/S
Dokument med oplysninger om forsikringsproduktet
Selskab: HF FORSIKRING G/S Danmark
FT-nr. : 50140
Produkt : Erhvervsansvarsforsikring
Erhvervsansvarsforsikringens forsikringsbetingelser fremsendes sammen med policen når forsikringen er tegnet og kan ligeledes rekvireres hos selskabet.
Hvilken form for forsikring er der tale om?
Erhvervsansvarsforsikring som dækker forsikringstageren og dennes ansatte jævnfør forsikringsbetingelserne punkt 1.
Hvad dækker den? ✓ Sikredes erstatningsansvar for skade tilføjet personer eller ting under udøvelse af den i policen nævnte virksomhed. ✓ Erstatningsansvar der pålægges sikrede som ejer eller bruger af bygning eller grundareal, der benyttes ved virksomhedens drift. Hvis virksomheden er en detailforretning, en håndværksvirksomhed uden seriefremstilling af produkter eller en restaurant, hotel eller .lign. virksomhed, der leverer mad- og drikkevarer o.lign. dækkes endvidere ✓ Ansvar for skade, der er en følge af mangler, eller andre ikkekontraktsmæssige egenskaber ved produkter eller ydelser. | |
Hvad dækker den ikke? 🗶 Skade forårsaget med forsæt. 🗶 Skade forårsaget i selvforskyldt beruselse. 🗶 Hvis skadelidte gør sig skyldig i assurancesvig Jævnfør fællesbetingelser for alle forsikringsarter. | |
! Skade på ting tilhørende forsikringstageren eller for skade på ting som sikrede ifbm. udøvelse af sit erhverv har til lån, leje,
opbevaring, afbenyttelse, befordring, har i varetægt af anden grund, eller har sat sig i besiddelse af.
! Skade på ting, som sikrede har påtaget sig at bearbejde eller behandle.
! Skade på ting forårsaget ved udgravnings- eller opgravningsarbejder, nedbrydnings- eller nedramningsarbejder samt jord- eller
grundvandssænkning i forbindelse hermed, eller ved den sikredes brug af sprængstoffer.
! Skade på ting forårsaget ved nybygning, ombygning eller tilbygning til den forsikrede virksomhed.
! Forurening af eller igennem luft, jord eller vand samt derved forvoldt skade på person eller ting, dog dækkes sådant ansvar, såfremt skaden er
opstået uventet, utilsigtet og ved et pludseligt uheld og ikke en følge af, at sikrede har tilsidesat de til enhver tid gældende offentlige forskrifter.
! Skade forvoldt ved benyttelse af motordrevet
køretøj.
! Skade forvoldt af sikredes hund eller ved sikredes benyttelse af søfartøj eller luftfartøj eller forårsaget af sikrede som jæger i det
omfang, sådant ansvar dækkes af jagtforsikringen.
! Skade, der omfattes af pkt. 1 i lov om erstatning for atomskader.
Er der nogen begrænsninger af dækningen?
! Ansvar for skade på selve produktet eller ydelsen, ligesom udgifter ved at hjemtage, tilintetgøre, reparere eller på anden måde afhjælpe en mangel ved de
ikkekontraktmæssige produkter eller ydelser ikke er omfattet af forsikringen.
! Skade, der skyldes, at produkter eller ydelser ikke er leveret eller ikke er leveret rettidigt.
! Skade, når ansvaret følger af et tilsagn fra sikrede om en anden erstatningsydelse eller om et videregående ansvar, end hvad der følger af alm. erstatningsregler.
! Formuetab, der ikke er en følge af skade på person eller ting.
! Skade, der skyldes mangler eller andre ikke- kontraktmæssige egenskaber ved produkter eller ydelser, såfremt skaden kan henføres til et
groft uforsvarligt forhold i forbindelse med ledelsen af virksomheden eller såfremt forsikringstageren, eller den, hvem det på dennes vegne påhviler at lede virksomhedens drift var vidende om manglen eller den ikke- kontaktmæssige egenskab, ved grov nuagtsomhed var skyld i sit ukendskab hertil eller har hidført den med forsæt.
! Skade, der skyldes, at urigtige oplysninger om anvendeligheden af leverede produkter eller ydelser er givet af sikrede med forsæt eller grov uagtsomhed, uanset formen for en sådan opl.
! Skade på ting, når skaden skyldes sikredes groft utilbøjelige tilsidesættelse af elementære sikkerhedsforanstaltning.
Jævnfør forsikringsbetingelserne §§ 3.3 & 5.
Hvor er jeg dækket?
✓ I Danmark (incl.Grønland og Færøerne).
✓ Skade indtruffet uden for Danmark dækkes såfremt skaden er omfattet af forsikringsbetingelserne § 3, eller skaden er sket under rejser eller midlertidigt ophold ifb. hermed og skaden ikke skyldes sikredes arrangement af eller deltagelse i udstillinger, udførelse af monteringsarbejder, betjening af maskiner eller maskinelle anlægeller anden deltagelse i produktionsprocessor.
Hvilke forpligtelser har jeg?
- Risikoforandringer skal omgående anmeldes til selskabet, herunder nævnes virksomhedens art.
- I en skadessituation skal sikrede begrænse skaden samt anmelde skaden til selskabet snarest muligt jævnfør fællesbetingelser for alle forsikringsarter punkt 2.
Hvornår og hvordan betaler jeg?
Første præmie forfalder ved forsikringens ikrafttræden, og her efter forfalder præmien enten helårligt, halvårligt eller kvartårligt. Ved halvårlig betaling tillægges 5% og ved kvartålig betaling tillægges 8%. Præmien betales via BS eller via indbetalingskort. Skadeforsikringsafgift og andre lovbestemte afgifter/gebyrer opkræves sammen med præmien.
Hvornår starter og slutter dækningen?
Forsikringen træder ikraft på den aftalte dato såfremt dækningen er accepteret af HF FORSIKRING G/S. Forsikringen træder ud af kraft når den opsiges af forsikringstageren, et andet forsikringsselskab eller HF FORSIKRING G/S. Forsikringen kan ligeledes træde ud af kraft, såfremt præmien ikke bliver betalt jævnfør fællesbetingelser for alle forsikringsarter punkt 9.
Hvordan opsiger jeg aftalen?
Forsikringen kan opsiges af sikrede med 1 måneds varsel til forsikringsperiodens udløb (hovedforfald). Sikrede og selskabet kan i forbindelse med en anmeldt skade, opsige forsikringen med 14 dages varsel jævnfør fællesbetingelser for alle forsikringsarter punkt 10.
Er forsikringen tegnet for en 3- eller 5-årig periode, vil dette fremgå af policen. I så fald kan forsikringen tidligst opsiges ved førstkommende hovedforfald efter den 3- eller 5-årige periode.
Version 01