Kontrakt
BESTYRELSESNØGLEN
Kontrakt
Mellem
MM, Hovedgaden, Bykøbing
og
A/S Selskab
CVR nr. 12 34 56 78
Bygade, Bykøbing
Vedr. arbejde for direktør og bestyrelsen for A/S Selskab
Opgaverne for MM er at være sparringspartner for A/S selskabs direktør og bestyrelse med hovedvægt på udvikling af nøgletal og budgetopfølgning, samt udvikling af nye forretningsområder, f.eks.: Medvirke i planlægningen af investeringer i Østeuropa.
Senest samtidig med indkaldelsen til bestyrelsesmøderne, sender MM regnskabsbalance for foregående kvartal og de aftalte nøgletal for samme periode, sammenholdt med samme periode i foregående regnskabsår og sammenholdt med budget for indeværende regnskabsår.
MM’s arbejdsopgaver og arbejdsvilkår fremgår i øvrigt af vedlagte forretningsorden for bestyrelsen med følgende præciseringer.
Planlagte bestyrelsesmøder
25. november 2010 25. februar 2011 25. maj 2011 25. august 2011
Aftale periode:
Nærværende aftale løber i 2 år med udløb ved afholdelse af ordinær generalforsamling 20__
Ophævelse af aftalen:
Begge parter kan uden særlig begrundelse ophæve aftalen med en måneds varsel til indgangen af en måned.
Diskretion:
MM forpligter sig til ikke at referere eller udlevere materiale, oplysninger eller andet, som MM er kommet i besiddelse af under bestyrelsesarbejdet, til tredjemand. Direktøren og de øvrige bestyrelsesmedlemmer er forpligtet til at respektere samme princip.
Brud på denne regel medfører omgående ophævelse af nærværende aftale samt evt. søgsmål ved civildomstol.
Ansvar:
MM kan lige som bestyrelsesmedlemmerne normalt ikke drages til ansvar (herunder erstatningsansvar) for oplysninger og vejledning givet i god tro.
Udleveret materiale:
Skriftligt materiale, der er udleveret i forbindelse med bestyrelsesarbejde skal tilbageleveres ved fratræden eller snarest muligt herefter. Tilsvarende er hele bestyrelsen forpligtiget til at tilbagelevere dokumenter mv. som MM har udleveret til bestyrelsen.
Offentligt tilgængeligt materiale er ikke omfattet af nærværende bestemmelse.
Vederlag:
MM honoreres lige som bestyrelsesmedlemmer, der for indeværende kalenderår får kr. xx for deltagelse i 4 ordinære bestyrelsesmøder pr. år. Ved manglende deltagelse – uanset årsag – reguleres vederlaget forholdsmæssigt umiddelbart efter sidste ordinære bestyrelsesmøde, jf. årsplanen.
For deltagelse i ekstraordinære bestyrelsesmøder udgør vederlaget kr. yy pr. gang. For deltagelse i selskabets ordinære generalforsamling er honoraret ligeledes kr. yy, der udbetales sammen med udbetalingen af det årlige vederlag.
Omkostninger til transport opgøres som kilometertakst efter statens takster beregnet mellem MM’s og selskabets adresse. Taksterne er p.t. 3,65 kr. pr. km. Udbetaling finder sted samtidig med udbetaling af bestyrelsesvederlaget én gang årligt.
Andre udlæg og omkostninger til f.eks. porto, kopi, telefon opgøres efter medgået forbrug og udbetales ligeledes i forbindelse med udbetaling af bestyrelsesvederlaget, en gang årligt.
Underskrifter:
____________, den / 20__ Bykøbing, den / 20___
Opgaveløser for bestyrelsen For A/S selskab
_________________________ ____________________________
MM Direktør NN
3