MATERIALER I DEN CIRKULÆRE ØKONOMI: ELEKTRONIKAFFALD

MATERIALER I DEN CIRKULÆRE ØKONOMI: ELEKTRONIKAFFALD

TEKNOLOGISK INSTITUT

CIRKULÆR RESSOURCE ØKONOMI I DANSK BYGGERI

2019

Titel

Materialer i den cirkulære økonomi: Elektronikaffald

wUdarbejdet af Teknologisk Institut Teknologiparken Kongsvang Allé 29

8000 Aarhus C

Analyse og Erhvervsfremme

Udarbejdet under rammekontrakt 2016-2018 om Cirkulær Ressourceøkonomi for Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte

2019

Forfattere: Xxxx Xxxxx Xxxxxxxx, Xxxx Xxxxxxx Xxxxxx, Xxxxx Xxxxxx Xxxx, Xxxxxx Xxxxxxx og Xxxxxxxx X. Xxxxxx Kvalitetssikret: Xxxxx Xxxxxxxx-Xxxxxx og Xxxxx Xxxxxxx

Foto

Pixabay

ISBN

978-87-91461-42-2

Indhold

Forord 4

Rundt om elektronikaffald 5

Kort fortalt om cirkulær økonomi 6

Elektronikaffald i den cirkulære økonomi 7

Elektronik affald i et trekantet perspektiv 12

Case: Stena Recycling – på forkant med den teknologiske udvikling 13

Teknologisk Instituts specialkompetencer indenfor elektronikaffald 15

Teknologisk Institut tilbyder 16

FORORD

Forord

Frit løbende ressourcestrømme er essentielle for, at den cirkulære økonomi kan fungere.

Strømmene kan komme fra husholdninger, indu- strien, bygge- og anlægssektoren og servicesekto- ren. Her er det forbrugernes krav og forventninger, som driver ressourcestrømmene. Men materialerne tabes ofte ud af synes. Selvom mange aktører har kendskab til, hvilke materialer de enkelte produk- ter består af, så er det langt færre, der har viden om, hvad der sker med produkter og materialer, når det bortskaffes.

For at få en cirkulær økonomi til at køre glat er det nødvendigt, at materialer overgår fra en aktør til den næste med mindst muligt spild og med mindst mulig efterbehandling. Derfor skal der tænkes i design for adskillelse allerede ved pro- duktion sådan, at materialer kan sikres et fortsat liv i samme form eller omdannet til andre materi- aler.

Dette hæfte er del af en serie om forskellige materialer og henvender sig til aktører, der ger- ne vil arbejde videre med cirkulær økonomi ved produktion, nybygning og renoveringer. Det kan være komplekst, fordi mulighederne og vilkåre- ne er forskellige fra materiale til materiale. Det

økonomiske eller miljømæssigt bedste valg kræver forberedelse og indsigt i markedet, teknologien og de miljømæssige fordele og ulemper.

I hæftet kan du læse om elektronikaffald i den cir- kulære økonomi til inspiration for arbejdet med at styrke genanvendelse og genbrug i produktionen.

MATERIALET

Rundt om elektronik

Den cirkulære økonomi er på få år blevet et begreb med stort fokus og er højt placeret på den politi- ske dagsorden både i Danmark og internationalt.

Med sin umiddelbare logik lovprises visionen om den cirkulære økonomi som en udviklingsvej, hvor vækst og miljø går hånd i hånd. Denne simple logik bliver dog udfordret, når den skal passes ind i vir- kelighedens indviklede og sammensatte produkter.

Ressourcestrømmene på elektronikområdet er præget af store mængder elektronik, der ”forsvin- der”, og udfordringer i sorteringen og adskillelse af de forskellige elementer i elektronikaffald.

Elektronikaffald kan optræde fra mange forskellige kilder lige fra TV- og radioapparater, husholdnings- udstyr, industrielt værktøj til faste installationer i byggerier.

Elektronikaffald er i særlig grad et område, hvor det er vanskeligt at kortlægge ressourcestrømme- ne. Op mod halvdelen af danskernes elektronik- affald ender ifølge en kortlægning på et marked uden om systemet, hvor det ikke registreres, fordi det enten bliver stjålet fra genbrugspladser, solgt til ikkegodkendte indsamlere på det grå marked eller simpelthen ligger og samler støv hjemme hos forbrugerne.1

For bygherrer, som vil arbejde for cirkulært byg- geri, kan det være ligeså vigtigt at sætte sig ind i omstændighederne for elektronikaffald i den

cirkulære økonomi som for andre byggematerialer.

Dette skyldes blandt andet, at elektronikaffald og batterier, som ikke genanvendes, kan betyde, at den mulige miljømæssige besparelse ved at

genvinde frem for at udvinde jomfruelige metaller ikke opnås. Manglende genanvendelse kan også betyde tab af vigtige ressourcer, som vi kan kom- me til at mangle i fremtiden.2

1. Kommunernes Landsforening, Dansk Erhverv, Genvindingsindustrien og Dansk Industri (2016) Anbefalinger fra partnerskab for indsamling af elektronikaffald. xxxx://xxxx.xx/ fileadmin/user_upload/MFVM/Publikationer/Bilag_5_MST_Anbefalinger_Elektronikaffald_WEB.pdf

2. Xxxxx, Xxxxxxxx (2015) Kronik: Værdifuldt elektronikaffald går tabt. Ingeniøren, 19. februar 2015.

MATERIALET

Kort fortalt om cirkulær økonomi

Cirkulær økonomi er en vision om bæredygtighed, der søger at holde materialer i kredsløb så længe som muligt. Dermed sparer vi på jordens jomfrue- lige ressourcer. For ethvert givent materiale er der mange led i kredsløbet fra materialeproducenter til byggeri, til nedriver, affaldssortering, oparbejdning og salg af genanvendte materialer. Hvert led har muligheder og udfordringer.

Vilkårene for den cirkulære økonomi afgøres af teknologiske muligheder, miljømæssig fornuft og markedsvilkår. Hvor udfordringen kan skifte fra led til led i kredsløbet, og udfordringerne er typisk forskellige fra materiale til materiale:

Teknologi er enhver metode eller løsning, der forebygger affald eller kan fremme nyttiggørel- sen af materialer. For at teknologien kan fremme bæredygtigheden og nyttiggørelsen af materialer, må den for det første eksistere samt være tilgæn- gelig for de mennesker, som skal anvende den, hvilket stiller krav til deres viden og kompetencer. Herudover må teknologien også være økonomisk rentabel.

Miljø. Genanvendelse af materialer giver et miljø- aftryk, og det er nødvendigt at være opmærksom på, om genanvendelse af materialerne er miljø- mæssigt forsvarligt.

FIGUR 1. DEN CIRKULÆRE ØKONOMI ER TREKANTET - ANALYSEMODEL

Model for barriererne for den cirkulære økonomi.

Teknologi.

For hvert led i den cirkulære økonomi kan enten teknologiske, markedsmæssige eller miljømæssige forhold hæmme den cirkulære økonomi.

Det er denne trekant af barrierer eller løsninger, som afgør, om den cirkulære økonomi fungerer for et materiale.

Den cirkulære økonomi er trekantet

Marked.

Miljø.

Kilde: Teknologisk Institut. Modellen er udviklet af Xxxxxx Xxxxxx Xxxxxx og Xxxx Xxxxx Xxxxxxxx i ”Den cirkulære økonomi i en dansk kontekst – Modeller til forståelse af den cirkulære ressourceøkonomi”, Teknologisk Institut, 2018.

Marked. Materialer skifter kun hænder fra led til led, hvis det kan betale sig. Det er afgørende, at der er et marked for materialerne.

MATERIALET

Elektronikaffald i den cirkulære økonomi

Ressourcestrømmene på elektronikområdet er præget af store mængder elektronik, der ”forsvin- der”. Der er stor forskel mellem mængden af mar- kedsført elektronik i Danmark og den indberettede indsamlede mængde elektronikaffald.

Dansk Producentansvarssystemets (DPA-System) affaldsstatistik for 2013 viser, at der markedsføres knap 140.000 tons elektronikaffald, mens der blot indsamles ca. 72.000 tons. Det betyder, at der er en forskel på markedsførte og indsamlede mæng- der af elektronikaffald på knap 70.000 tons.3

Producentsansvaret betyder, at producenter og importører af elektrisk udstyr, batterier og biler er påbudt at organisere og finansiere returnering og håndtering af produkterne, når disse er udtjente, samt indberette oplysninger til et centralt produ- centregister hos DPA-System.4

Interview blandt producenter og indsamlere indikerer, at der går en væsentlig strøm af elek- tronikaffald direkte fra virksomhederne til affalds- behandlere og skrothandlere. Disse mængder vil

typisk ikke blive indberettet til DPA-Systemet. Der er flere faktorer, der bidrager til, at der op- står ”skyggestrømme” på elektronikområdet, hvor elektronikaffald forsvinder ud af den cirkulære økonomi. For det første er der skyggestrømme, som primært er forårsaget af manglende krav til

dataindberetning eller manglende viden om de reg- ler, der gælder for dataindberetningen. Desuden er der skyggestrømme, som er begrundet i de regler, der gælder for organiseringen af producentansva- ret i Danmark.

Yderligere er der skyggestrømme, som er forårsa- get af værdifulde fraktioner af elektronikaffald el- ler brugt elektronik. For eksempel indeholder store husholdningsapparater meget jern og metal og kan dermed have en positiv værdi, hvis de afsættes som jern og metal. Ligeledes har småt elektronik udstyr af nyere dato, som er i brugbar stand, ofte en gensalgsværdi som genbrug.

3. Miljøstyrelsen (2016) Kortlægning af affaldsstrømme for WEEE og batterier. Miljøprojekt nr. 1848, 2016.

4. Miljøstyrelsen (2016) Kortlægning af affaldsstrømme for WEEE og batterier. Miljøprojekt nr. 1848, 2016.

Figur 2 viser en oversigt over ressourcestrømmene, som både omfatter de kendte ressourcestrømme og skyggestrømme.

FIGUR 2. RESSOURCESTRØMME

De tykke pile røde i figuren illustrerer de strømme, der bliver indberettet til DPA-systemet, mens de tynde røde pile repræsenterer de strømme, der ikke bliver indberettet til DPA-system.

En del af elektronikaffaldet går til direkte gen- brug. Denne strøm omfatter brugt elektronik med gensalgsværdi, der bliver gensolgt online, på loppemarkeder eller i genbrugsbutikker. Kom- munale genbrugsbutikker på genbrugspladser

er også en del af denne strøm. Herudover er der skyggestrømme af brugt elektronik, der havner hos uautoriserede ind-samlere eller bliver ukor- rekt afleveret som dagrenovation. Uautoriserede indsamlere om-fatter tyveri fra storskraldsordnin- ger og genbrugspladser samt "salg fra bagdøren" hos især mindre virksomheder. En del af skygge- strømmene udgøres af kabler, jern og metal, der er fejlagtigt afleveret eller sorteret, og som burde være registreret som elektronikaffald.

En del elektronikaffald fra virksomhederne ind- samles heller ikke via producentansvarssystemet. Mange virksomheder har en praksis med at lade leverandøren tilbagetage brugt udstyr som fx com- putere, telefoner mv. ved køb af nyt.

Som Figur 2 viser, går denne strøm ofte til refur- bishment virksomheder, der genbruger udstyret. Produkterne sælges i et vist omfang i Danmark men eksporteres typisk til gensalg i EU. I andre tilfælde har virksomhederne direkte aftaler med en affaldsbehandler eller skrothandler omkring afhentning af deres elektronikaffald.

4. Miljøstyrelsen (2003). Ressourcebesparelser ved affaldsbehandlingen i Danmark. Miljøprojekt nr. 804, 2003.

5. Miljøstyrelsen (2006) Genanvendelse af brugt stenuld. Miljøprojekt nr. 1106, 2006.

De samlede ressource- og skyggestrømme af elektronikaffald estimeres til følgende mængder i Figur 3

FIGUR 3. ESTIMERING AF MÆNGDEN AF ELEKTRONIKAFFALD

Kilde: Miljøstyrelsen (2016) Kortlægning af affaldsstrømme for WEEE og batterier. Miljøprojekt nr. 1848, 2016.

Der er værdifulde ressourcer, der kan udvindes fra elektronikaffald, bl.a. i form af jern, plast og kostbare, sjældne metaller. Værdierne kan hentes i demonterings- og forbehandlingsprocesser. De- monteringen handler om at få adskilt og sorteret produkterne, og den anvendte teknik afhænger som regel af prisen på arbejdskraft. En yderligere udfordring ligger i, at inden for computerteknolo- gi og mobiltelefoner sker der en hurtig udvikling, hvorfor produkterne har en kort levetid, fordi den bagvedliggende teknologi løbende ændres. Dette

giver en udfordring for genindvindingssystemerne, fordi der hele tiden skal ændres og optimeres i genanvendelsesprocesserne for at matche pro- dukterne. Det betyder, at behandlingssystemerne hele tiden halter bagud, og en del af ressourcerne i elektronikaffaldet tabes, fordi forbehandlingsme- toderne ikke er optimeret til de nye produkter.

Opgaven kompliceres yderligere af, at komponen- terne ofte er produceret i Asien, og at indholdet af metaller og jordarter ikke er dokumenteret.

Det gør det vanskeligt at vide, hvad man skal lede efter.

Livcyklusvurderinger viser, at genanvendelse af elektronikaffald er fordelagtig miljømæssigt i for- hold til forbrænding, mens deponi af elektronikaf- fald kan være mindre miljømæssigt belastende end genanvendelse. Ved deponi mistes dog økonomisk værdifulde råstoffer, og den miljømæssige be- lastning ved substitution af nye råstoffer kendes ikke.5

Dette betyder, at hvorvidt genanvendelse ved udvinding af ressourcer fra elektronikaf-fald kan betale sig, afhænger af, om værdien fra salget af de udvundne ressourcer er højere end omkostnin- gen ved at udvinde dem.

I den nuværende praksis for håndtering af elek- tronikaffald opskæres hovedparten af delene og afsættes til udenlandske aktører for videre

bearbejdning og værdiforøgelse. De-monteringen af elektronik sker i dag fortrinsvis manuelt og i lavtlønslande, mens de danske aktører i branchen hovedsageligt afstår fra denne metode.

5. Xxxx, Xxxxxxx, Xxxxxxx Xxx et al. (2015) Life Cycle assessment of electronic waste treatment. Waste Mangement. Volume 38, April 2015, s. 357-365. xxxx://xxx.xxxxxxxxxxxxx.xxx/ science/article/pii/X0000000X00000000

Metoder/ teknologier	Fordele	Ulemper og barrierer
• Centraliserede grovsortering af WEEE-produkter i grupper som fx desktopcomputer, notebook, mobiltelefon, stereoanlæg, ghet- toblaster, fladskærme mv. • Centralisering af sorteringspro- cessen med udnyttelse af auto- matisering, lagerhoteller og IT.	• Centraliserede anlæg ville øge mulighederne for specialisering i behandling af særlige fraktioner og genbrug af produkter • Centraliseret grovsortering medfører stordriftsfordele og bedre økonomi til afskrivning på avancerede procesanlæg og specialisering. • • Bedre mulighed for at ind-samle og kontrollere WE- EE-produkter, der kan gå til genbrug.	• Centraliserede anlæg kræver store investeringer med en vis risiko, da der skal være de nød- vendige afsætningsmuligheder på markedet • For at det skal kunne betale sig for genvindingsvirksomheder at investere i sorteringsanlæg, skal markedsprisen for elektronikaf- fald være differentieret ift. om fraktionen er grov- eller finsor- teret eller slet ikke sorteret.
Automatisering i demonteringsfasen med udtagning af kritiske kompo- nenter i kombination med manuel håndtering og efterfølgende traditio- nel findeling og smeltning.	• Mekaniske anlæg kan behandle store mængder med en forholds- vis begrænset omkostning i modsætning til manuel separa- tion • Kan producere forskellige frakti- oner i større mængder til lavere omkostninger sammenlignet med eksisterende xxxxxx xxxxxxx- ring.	• Teknologisk usikkerhed om sorteringsteknologi er god, hurtig og billig nok • Sorteringsteknologi skal udvikles og tilpasses nøje alt efter, hvilke typer elektronikaffald, der sor- teres.
• Automatiseret udtagning af værdifulde materialefraktioner/ komponenter • Udtagning af komponenter fx tantalkondensatorer og printplader vha. robotteknologi, udstansning eller ved ”blæsning” af komponenter, der blæses gen- nem et rørsystem med sortering/ identificering.	• Automationsteknologier kan ud- tage særligt værdifulde kompo- nenter, som ikke bliver udtaget i dag, bl.a. tantal og niobium.	• En rentabel investering kræver indgående kendskab til, hvilke typer af printkort, der indeholder flest kondensatorer, hvor store de er, hvilke det derfor kan be- tale sig at håndtere samt tal for, hvilke mængder af printkort, der bringer rentabilitet i investerin- gen.

Oversigten nedenfor viser de forretningsmæssige fordele og udfordringer/barrierer, der kan være

I alle tre forretningsmuligheder indgår udnyttelse af automatiseringsteknologier som et centralt ele- ment. I de kommende år forventer centrale aktører for elektronikaffald en stor teknologisk innovation, og det vil gøre det stadig vanskeligere at oprethol- de manuelt baserede behandlingsanlæg på konkur- rencedygtige vilkår.7

I en dansk kontekst er muligheden for øget auto- matisering interessant, da danske virksomheder har spidskompetencer som teknologileverandører af avancerede sorteringsteknologier og -anlæg.

forbundet med forskellige sorteringskoncepter i de tre hovedfaser af genanvendelsesprocessen.6

Den danske robot- og automatiseringsbranche er i hastig udvikling. Siden 2016 er der etableret 40 nye danske virksomheder i robotindustrien, og vækstpotentialet for robot- og automationsvirk- somhederne er langt fra udtømt vurderer forret- ningschefen for Odense Robotics.8

Innovationskraften for de danske virksomheder ligger i kombinationen af teknologier og ikke i ud- viklingen af nye teknologier. Den danske styrkepo- sition er således ikke omkring en bestemt tekno- logi men rettere evnen til at kombinere og tilpasse eksisterende teknologier til unikke løsninger.

6. Miljøstyrelsen (2015) Nye muligheder for forretning med elektronikaffald. Miljøprojekt nr. 1644, 2015.

7. Frost & Xxxxxxxx (2013) European Waste Electrical and Electronics Equipment Recycling Market. New WEEE Legislation Drives Market Towards $2 Billion by 2020.

8. Xxxxxxxxxxxx, Xxxxx Xxxxxxxx (2018) 600 nye job på et år: Robotklyngen fortsætter vild vækst. Fyns Stiftsti-dende, 18. januar 2018. xxxxx://xxx.xxxxx.xx/xxxxxxx/000-xxx-xxx- paa-et-aar-Robotklyngen-fortsaetter-vild-vaekst/artikel/3222835

MATERIALET

Elektronikaffald i et trekantet perspektiv

Med tanke på trekanten præsenteret på side 6 gælder teknologi, miljø og marked som tre områ- der, hvor forholdene skal være fordelagtige, for at genanvendelse er meningsfuld og attraktiv.

Trafiklyset angiver om forholdene er gunstige til cirkulær økonomi inden for de tre områder. Rød er ugunstige forhold, grøn er gunstige forhold, og gul placerer sig midt i mellem.

Marked

Det danske marked for elektronikaffald er forbun- det med det internationale marked for elektro- nikaffald, som er genstand for global konkurrence. Dette hænger sammen med, at den internationale genvindingsindustri er nærmest hierarkisk orga- niseret med ganske få virksomheder, som står for den endelige udsmeltning af metaller. Det er dyre anlæg, som kræver en stor volumen af elektronik- affald, og der er derfor ikke udsigt til, at det bliver relevant eller økonomisk forsvarligt at lave tilsva- rende danske anlæg.

I en dansk kontekst er der potentiale for at hente gevinster og markedsandele for de virksomheder, som i samarbejde med teknologileverandører ud- vikler tilpassede teknologiske løsninger og leverer så rene affaldsfraktioner som muligt til de inter- nationale behandlingsvirksomheder. Selvom det danske marked for behandling af elektronikaffald på nuværende tidspunkt er begrænset, ligger der et stort potentiale for danske virksomheder.

Miljø

Det miljømæssige aspekt ved genanvendelse af elektronikaffald er stort, da elektronik indeholder

mange miljø- og sundhedsskadelige stoffer, som kan give en stor miljømæssig belastning, hvis disse ender til forbrænding. Derfor er der også fastsat høje krav til indsamling, nyttiggørelse og genanvendelse af elektronikaffald. Kravene er stadig stigende og gælder i alle EU-lande. Med elektronikaffald som en hurtigt voksende affalds- fraktion er der derfor mulighed for en stor miljø- mæssig gevinst, hvis den cirkulære økonomi for elektronikaffald kan blive styrket.

Teknologi

Danske virksomheder har spidskompetencer som teknologileverandører af avancerede sorterings- teknologier og -anlæg. Den danske robot- og automatiseringsbranche er i ha-stig udvikling.

Innovationskraften for de danske virksomheder ligger i kombinationen af teknologierne og ikke i udviklingen af nye teknologier. Der er nemlig

kun få danske virksomheder i den internationale forskningslitteratur og internationale patentdata- baser. Den danske styrkeposition er således ikke en bestemt teknologi, men rettere vores evne til at kombinere og tilpasse eksisterende teknologier til unikke løsninger.

Den danske automatiserings- og robotindustri er kendetegnet ved at bestå af mange små og

innovative udviklere af robotløsninger, der leverer unikke kundetilpassede løsninger. Typisk arbejder robotvirksomhederne (også kaldet integratorvirk- somheder) nært sammen med sensorvirksomhe- derne omkring løsning af konkrete automations- problemer.

CASE: STENA RECYCLING – PÅ FORKANT MED DEN TEKNOLOGISKE UDVIKLING

Læs med her for at lære mere om, hvordan der arbejdes for at genvinding af elektronikaffald kan optimeres på tværs af hele værdikæden og skabe større værdi.

Xxxx Xxxxx Xxxxxx lagde i Sverige i 1938 grundste- nen til virksomheden Handelsbolaget Sten A. Ols- son Metallprodukter. Siden da har virksomheden udviklet sig fra i begyndelsen at forhandle jern- og metalskot til i dag at have etableret Stena Recy- cling, som har genvindingsanlæg inden for retur- papir, pap, jern, metal, miljøfarligt affald, plast og elektronikaffald i Norge, Danmark, Sverige, Finland og Polen.

Anvendelse af restmaterialer som forretningsmu- ligheder har altid været virksomhedens kerne- kompetence. Gennem årerne har Stena Recycling udviklet virksomhedens cirkulære økonomiske perspektiv, samtidig med at den løbende har ud- videt sine kompetencer inden for forskellige typer af materialer. Samtidig med, at bredden af materi- alegenvinding udvikles, er det afgørende for Stena Recycling at være på forkant med den teknologi- ske udvikling. Elektronisk affald er en af

Stena Recycling’s primære genvindingsområder, hvor indsamlingen blandt andet foregår i Danmark, mens selve bearbejdningen af elektronikaffaldet finder sted i Sverige, Polen og Italien. Hos Stena Recycling er fokusområdet for elektronikgenvin- ding værdiskabelse for hele værdikæden. Det vil sige, at virksomheden tilstræber, at mest muligt af elektronikaffaldet forbliver i det cirkulære kredsløb ved både at være på teknologisk forkant i bearbejdningsprocessen, genbruge de brugbare komponenter af elektronikaffaldet og i stigende grad gennem dialog ved at påvirke elektronikpro- ducenterne til at designe deres produkter med en højere genanvendelsesgrad.

Et teknologisk skridt foran

I genvindingsprocessen for elektronikaffald er det vigtigt, at materialet håndteres korrekt i hele forædlingskæden for at opnå den største genvin- dingsgrad, så mest muligt af materialet får lov til

at leve videre i den cirkulære kredsløb, samtidig med at risikoen for at belaste miljøet og menne- skene minimeres.

Stena Recycling indsamler elektronikaffald fra alle dele af samfundet, hvorefter det bearbejdes på virksomhedens svenske, polske eller italienske anlæg. Bearbejdningen af elektronikaffaldet fore- går både manuelt og mekanisk. Først udføres den manuelle proces, hvor farligt affald, fx batterier og kviksølv, frasorteres det indsamlede elektro- nikaf-fald inden neddelingen og den videre proces fortsættes. Der findes endnu ikke teknologi-er på markedet, der helt kan erstatte den manuelle sortering af affaldet. Den første bearbejdning af

affaldet er afgørende for, at de farlige stoffer ikke spredes til resten af genvindingsprocessen.

Den efterfølgende proces håndteres hovedsageligt mekanisk. De teknologier, som Stena Recycling’s anvender i bearbejdningsprocessen, er de førende og mest innovative inden for den eksisterende teknologiske udvikling af elektronikaffald. Det er afgørende for en nordisk virksomhed som Stena Recycling at være på forkant med teknologier for bedre at kunne udvinde materialerne i genvin- dingsprocessen og bevare virksomhedens position som førende inden for genvinding af elektronikaf- fald i Danmark.

Stigende fokus på refurbishment

Genbrug af elektronikaffaldet inden det bearbejdes er et tiltagende fokusområde hos Stena Recycling. Det vil sige, at virksomheden selv eller gennem partnere genbruger de komponenter, der fungerer

i det elektroniske affald, hvor de komponenter, der ikke direkte kan genbruges, genvindes i stedet for. På den måde opnås der en højere og mere miljø- venlig værdiskabelse af affaldet, idet det direkte brugbare elektronikaffald ikke sendes til yderligere bearbejdning.

Hos Stena Recycling er et af de seneste tiltag genbrug af LED-skærme, hvor LED-elementerne videresælges, hvis de kan lyse, og den resteren- de del af skærmene genanvendes i det cirkulære kredsløb.

Stena Recycling har formået at udnytte marke- det og de muligheder, der eksisterer for at holde elektronikmaterialerne i det cirkulære kredsløb så længe som muligt. Det har været afgørende, at

Stena Recycling har været bevidst om sine kompe- tencer inden for selve genvindingsprocessen. Deri- gennem har virksomheden etableret partnerskaber og kunderelationer, hvor de kan supplere hinanden på hver deres styrker. Stena Recycling samarbejder fx med partnere, som opkøber elektronikaffald

og genbruger de funktionsdygtige komponenter, hvorefter Stena Recycling opkøber affaldet til gen- vinding. Samtidig med et øget fokus på genbrugs- tjenester vurderer Xxxxx Xxxxxx Xxxxxxxx, Account Manager Electronics, fra Stena Recycling, at der

er en stigende interesse og en voksende trend for genbrug af elektronik både hos producenterne og slutforbrugerne.

Design for recycling, design for disassembly

En af de største udfordringer ved genanvendelse af elektronikaffald er sorteringen af det. Der er en stor variation af elektronikprodukter og deres materialesammensætning. Idet sortering af elek- tronikaffaldet ofte ikke er tilstrækkelig præcist

i forhold til opsporing af de farlige stoffer, bliver

den første bearbejdning af affaldet besværliggjort. Det kræver en mere fokuseret indsat for at frasor- tere de farlige stoffer. Dette er en generel udfor- dring for genvinding af elektronikaffald, og derfor vil en mere nøjagtig sortering af elektronikaffald øge mulighederne for at spore det farlige affald og dermed bevare så mange af elektronikkomponen- terne i det cirkulære kredsløb som muligt.

I den forbindelse har Stena Recycling øget indsat- sen yderligere for at forlænge levetiden for elek- tronik i det cirkulære kredsløb. Gennem udnyttelse af deres årelange erfaringer med genvinding af elektronikaffald, rådgiver Stena Recycling eksiste- rende og nye kunder om, hvordan designet af de- res elektronikprodukter er mest fordelagtig i for- hold til en fremtidig genvinding af produktet. Idet elektronikproducenterne påvirkes til at anvende mere miljørigtige stoffer i deres elektronikproduk- ter, lettes den manuelle bearbejdnings-proces hos Stena Recycling, samtidig med at det bidrager til at beholde elektronikaffaldet i længere tid i det cirkulære kredsløb. Stena Recycling gør en aktiv indsats for, at genvinding af elektronikaffaldet hele tiden optimeres på tværs af værdikæden.

MATERIALET

Teknologisk Instituts special- kompetencer indenfor mineraluld

På Teknologisk Institut ser vi affald som en res- source, der kan genbruges eller genanvendes igen og igen. Vi tager gerne ud og tilbyder individuel rådgivning til virksomheder og kommuner. Vi be- mander opgaver og projekter med de rette kompe- tencer i tværgående samarbejder.

For elektronikaffald kan vi fx hjælpe med kort- lægning af spildfraktioner og værdistrømme i restprodukter, herunder gennemførelse af analyser af indsamlet husholdningsaffald og industrielle restprodukter. Ligeledes kan vi tilbyde vurdering af og rådgivning om de bedst mulige behandlings- og afsætningsmuligheder inden for metal- og elektro- nikaffald.

Herudover tilbyder vi:

Design af produkter med højt genanvendelsespo- tentiale samt udnyttelse i genvindingsindustrien. Teknologisk Institut kan hjælpe med at udvikle produktdesign, som muliggør en højere genanven- delsesgrad af WEEE produkters dele enten i opar- bejdningsanlæg eller returordninger. Herudover kan Instituttet hjælpe med udvikling af genanven- delsesteknologer til forbedret udvinding af mate- rialer i produkterne såsom udvinding af kritiske ressourcer (fx sjældne jordarter og ædelmetaller).

Kontakt:

Xxxxx Xxxxxxxx-Xxxxxx

E: xxx@xxxxxxxxxxx.xx, T: x00 00 00 00 00

Brug af genanvendte materialer i fremstilling samt substitution af farlige stoffer.

Integrering af genanvendte materialer frem for nyfremstillede materialer i produktion af WEEE kan ofte medføre en række udfordringer. Her kan du sparre med Teknologisk Institut, og få rådgivning om produktdesign, produktudvikling og produkti- on med genanvendte og bæredygtige materialer, substitution af farlige stoffer samt kvalitetssikring og dokumentation af genanvendte materialer eller processer, herunder test, analyse og procesopti- mering.

Kontakt:

Xxxxx Xxxx Xxxxxxxxxx

E: xxx@xxxxxxxxxxx.xx, T: x00 00 00 00 00

Udviklingspartner i nye teknologier.

Center for Robotteknologi hos Teknologisk Insti- tut kan hjælpe med ”Proof of Concept” forsøg af teknologier til håndtering af WEEE i vores sens- orlaboratorium med visionsbaseret identifikation af forskellige affaldsstrømme, produkter/objekter og materialer samt anvendelse af robot og gribe- værktøjer til opsamling/sortering. Herudover kan vi være din udviklingspartner og underleverandør af visionssystemer til automatiseret affaldssorte- ring og robotløsninger.

Kontakt:

Xxxxx Xxxxxxx

E: xxx@xxxxxxxxxxx.xx, T: + 45 72 20 11 52

OM TEKNOLOGISK INSTITUT

Teknologisk Institut tilbyder

På Teknologisk Institut har vi spidskompetencerne inden for ressourcer, affald og genanvendelse, fx

i bygge- og anlægssektoren, stor viden om mil- jøskadelige stoffer samt stærke materialefaglige centre inden for bl.a. træ, plast, murværk, tekstil, og beton. Der er derfor hjælp at hente på Tek- nologisk Institut, når du ønsker at stille krav om genbrug og genanvendelse af byggeaffald eller i produktionen. Der er også hjælp at hente for dine leverandører. Et godt udbud kræver overblik over opgaven, materialerne og mulighederne.

Cirkulær økonomi er et centralt og tværgående ydelsesområde på Teknologisk Institut, og vi har stort fokus på bedre ressourceudnyttelse, mere miljø og dermed bedre bundlinje for virksomheder. På Teknologisk Institut har vi også fokus på alle faser og processer, hvor affaldsressourcer forebyg- ges/minimeres, produceres, håndteres og behand- les.

Hvad kan Teknologisk Institut hjælpe dig med? Her er der nogle eksempler på områder, hvor vi kan hjælpe:

• Rådgivning om produktdesign og produktion med genanvendte materialer

• Kortlægning af bygninger for miljøskadelige stoffer

• Kvalitetssikring og dokumentation af genan- vendte materialer, herunder test/analyse og pilotproduktionskapacitet

• Rådgivning vedrørende kortlægning af res- sourcestrømme, minimering af spild, rentabel afsætning af recirkulerede materialer

• Rådgivning om skadelige stoffer i genanvendte materialer/nye produkter

• Rådgivning om optimerede teknologier og me- toder til sortering af affaldsfraktioner

• Rådgivning om oparbejdning af affaldsfraktio- ner samt identifikation af miljøfarlige stoffer

• Verifikation af miljøteknologier

• Rådgivning vedrørende reduceret spredning af miljøfarlige stoffer og øget ressourceeffekti- vitet

• Rådgivning og løsninger vedr. dokumentation for ressourceeffektivitet, miljøpåvirk-ninger og –forbedringer, herunder LCA-vurderinger for byggevarer og muligheder for ressourcehånd- tering

Kontakt:

Xxxx Xxxxxxxxx, Faglig leder, Bygninger & Miljø E: xxx@xxxxxxxxxxx.xx,

T: x00 00 00 00 00

Frit løbende ressourcestrømme er essentielle for, at den cirkulære økonomi kan fungere.

Strømmene kan komme fra husholdninger, industrien, bygge- og anlægssektoren og ser-vicesektoren. Her er det forbrugernes krav og forventninger, som driver ressourcestrømmene. Men materia- lerne tabes ofte ud af synes. Selvom mange aktører har kendskab til, hvilke materialer de enkelte produkter består af, så er det langt færre, der har viden om, hvad der sker med produkter og materia- ler, når det bortskaffes.