Betinget positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i religionsvidenskab

Københavns Universitet Rektor Xxxx Xxxxxxxxxx

Sendt pr. e-mail: xxxxxx@xxx.xx.xx xx@xx.xx

Betinget positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i religionsvidenskab

Bacheloruddannelsen i religionsvidenskab godkendes hermed i henhold til be- kendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 (uddannelsesbekendtgørelsen), herunder § 14, stk. 1.

Akkrediteringsrådet har på rådsmøde den 26. september 2008 behandlet Køben- havns Universitets anmodning om akkreditering og godkendelse af den eksiste- rende bacheloruddannelse i religionsvidenskab.

Akkrediteringsrådet har akkrediteret uddannelsen betinget positivt, jf. § 7 i Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven). Akkrediteringsrådet har fastsat akkredite- ringsperioden til 1 år. Afgørelsen er truffet på baggrund af vedlagte akkredite- ringsrapport. Rapporten er udarbejdet af Det Faglige Sekretariat på baggrund af vurderinger foretaget af et fagligt akkrediteringspanel.

Vurderingen af uddannelsen er foretaget i overensstemmelse med fastsatte krite- rier for kvalitet og relevans, jf. Bekendtgørelse nr. 1030 af 22. august 2007 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt Vejledning til ansøgning om akkreditering og godkendelse af eksisterende uni- versitetsuddannelser .

Det er Akkrediteringsrådets samlede faglige vurdering, at de væsentligste kriteri- er for uddannelsens relevans og kvalitet samlet set er opfyldt, men at uddannelsen ikke lever fuldt ud op til kriterierne for en positiv akkreditering. Akkrediterings- rådets afgørelse om betinget positiv akkreditering begrundes i:

Akkrediteringsrådet

10. november 2008

ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde 5

1455 København K

Telefon 0000 0000 E-post

xxxxxxxxxx@xxxxxxxxxx.xx Netsted xxx.xxxxxxxxxx.xx CVR-nr. 30603907

Sagsbehandler Xxxxx Xxxxxx

Telefon 0000 0000

E-post xxx@xxxxxxxxxx.xx

Sagsnr. 08-035711

Dok nr. 715488 Side 1/4

Det er problematisk, at der ikke forefindes tal for uddannelsens frafald og gennemførsel. I lyset af den høje frafaldsprocent samt de lange gennem- førselstider for kandidatuddannelsen i religionshistorie, vurderes det pro- blematisk, at disse forhold ikke er belyst på bacheloruddannelsen.

Det er problematisk, at det ikke er tydeligt, hvordan der foregår en sy- stematisk pædagogisk og didaktisk kompetenceudvikling af undervisere på uddannelsen.

Det er uklart, hvordan uddannelsen vil indgå i Københavns Universitets kvalitetssikringssystem.

Universitetet gives en frist på 1 år til at rette op på ovenstående forhold. Inden udløbet af denne frist skal universitetet indsende tilstrækkelig og relevant doku- mentation for ændringer af ovenstående forhold, hvorefter der vil blive udarbej- det en supplerende akkrediteringsrapport. Herefter vil Akkrediteringsrådet træffe afgørelse om akkreditering på baggrund af den supplerende akkrediteringsrap- port.

Såfremt uddannelsen på dette tidspunkt fuldt ud lever op til betingelserne for en positiv akkreditering, vil den kunne blive godkendt for den resterende turnusperi- ode. Turnusperioden for bacheloruddannelser er af Akkrediteringsrådet fastsat til seks år, jf. akkrediteringslovens § 7, stk. 2.

Afgørelse fra Universitets- og Bygningsstyrelsen

Akkrediteringsrådet har den 27. oktober 2008 indsendt indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen om nedenstående forhold.

Universitets- og Bygningsstyrelsen har truffet afgørelse om

1. uddannelsens titel/betegnelse,

2. bacheloruddannelsens specifikke adgangskrav,

3. uddannelsens normerede studietid,

4. uddannelsens tilskudsmæssige indplacering samt

5. en eventuel fastsættelse af maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen, jf. brev af 10. november 2008 fra Universitets- og Bygningsstyrelsen til ACE Denmark med kopi til Københavns Universitet.

Universitets- og Bygningsstyrelsen har truffet følgende afgørelser, jf. ovennævn- te brev:

Titel

Styrelsen fastlægger bacheloruddannelsens titel til følgende, jf. uddannelsesbe- kendtgørelsens § 14, stk. 1:

Dansk: Bachelor (BA) i religionsvidenskab Engelsk: Bachelor of Arts (BA) in Religious Studies

Der skal gøres opmærksom på, at bacheloruddannelser, der består af ét centralt fag, skal indeholde et tilvalg på mindst 30 ECTS og højest 60 ECTS, og dette skal ligge uden for det centrale fag, jf. § 17, stk. 2, i uddannelsesbekendtgørelsen.

Adgangskrav

Adgangskravene til bacheloruddannelsen i religionsvidenskab er, jf, bilag 1 til bekendtgørelse nr. 32 af 29. januar 2008 om adgang m.v. ved bachelor- og kan- didatuddannelser ved universiteterne (adgangsbekendtgørelsen):

ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen

Side 2/4

Dansk A Engelsk B

Historie B eller Idéhistorie B eller Samtidshistorie B

Yderligere et sprog på A-niveau, dog kun B-niveau, hvis der er tale om et fortsættersprog.

Uddannelsens normerede studietid

Uddannelsens normerede studietid er 180 ECTS, jf. uddannelsesbekendtgørelsens § 13.

Uddannelsens tilskudsmæssige indplacering

Bacheloruddannelsen er indplaceret på heltidstakst 1. Aktivitetsgruppekoden er 7220.

Evt. fastsættelse af maksimumrammer

Styrelsen ønsker ikke at fastsætte maksimumramme for tilgangen til uddannelsen. Dette indebærer, universitetet selv bestemmer efter reglerne om frit optag, jf. ad- gangsbekendtgørelsens § 14, hvor mange studerende det vil optage på bachelor- uddannelsen.

Tilknytning til censorkorps

Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for religion.

Godkendelse

På baggrund af Akkrediteringsrådets betinget positive akkreditering og Universi- tets- og Bygningsstyrelsens afgørelse vedrørende de fem ovennævnte punkter godkendes bacheloruddannelsen i religionsvidenskab jf. § 3 i lovbekendtgø- relse nr. 1368 af 7. december 2007 (universitetsloven).

Den betingede akkreditering er gældende til og med 30. november 2009, jf. ak- krediteringslovens § 7, stk. 2.

Forudsætning for godkendelsen

Uddannelsen og dennes studieordning skal opfylde uddannelsesreglerne, herun- der særligt bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 (uddannelsesbekendtgørelsen).

Uddannelsen er dansksproget.

Akkrediteringsrådets afgørelser kan jf. akkrediteringslovens § 14, stk. 1 ikke ind- bringes for anden administrativ myndighed.

Retlige spørgsmål vedrørende denne afgørelse kan dog i henhold til akkredite- ringslovens § 14, stk. 2, indbringes for Universitets- og Bygningsstyrelsen.

Det betyder, at der kan klages til Universitets- og Bygningsstyrelsen, hvis univer- sitetet mener, at afgørelsen ikke er foretaget i overensstemmelse med de regler,

ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen

Side 3/4

som gælder for akkreditering af universitetsuddannelser. Der kan ikke klages over de faglige vurderinger, der er indgået i afgørelsen, idet Akkrediteringsrådets faglige vurderinger er endelige.

Fristen for at klage over afgørelsen er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt universitetet. En eventuel klage skal indsendes til:

Universitets- og Bygningsstyrelsen Xxxxxxxx 00

1260 København K

Eller på e-mail: xxxx@xxxx.xx

Universitetet er velkommen til at kontakte direktør Xxxxx Xxxxxxxxxxx på e-mail: xxx@xxxxxxxxxx.xx eller telefon: 00 00 00 00, såfremt der er spørgsmål eller be- hov for yderligere information.

Med venlig hilsen

Xxxxx Xxxxxxx Xxxxxxxxx Xxxxx Xxxxxxxxxxx

Formand Direktør

Akkrediteringsrådet ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen

Bilag:

Kopi af akkrediteringsrapport

Kopi af indstillingsbrev til Universitets- og Bygningsstyrelsen af 27. oktober 2008

Kopi af dette brev er sendt til: Undervisningsministeriet til orientering samt Universitets- og Bygningsstyrelsen.

ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen

Side 4/4

ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen

Akkrediteringsrådet har d. 26. september 2008 akkrediteret de 37 eksisterende uddannelser, der er en del af pilotfasen.

For disse uddannelser indstillede Akkrediteringsrådet d. 3. oktober 2008 følgende 5 punkter til afgørelse i Videnskabsministeren, Universitets- og Bygningsstyrel- sen (UBST), jf. § 10 i akkrediteringsloven:

1. uddannelsens tilskudsmæssige indplacering (taksameter),

2. uddannelsens titel,

3. specifikke adgangskrav for bacheloruddannelser,

4. uddannelsens normerede studietid samt

5. eventuel maksimumramme for tilgangen til uddannelsen. herefter: UBST-forhold.

Universiteterne modtog d. 8. oktober 2008 kopi af disse indstillinger.

Universitets- og Bygningsstyrelsen meddelte ACE Denmark, at styrelsen ikke kunne træffe afgørelse om de ovennævnte forhold på det foreliggende grundlag. Styrelsen anser det for en nødvendighed at have oplysninger om de allerede god- kendte forhold med eventuelle senere justeringer herunder bekendtgørelsesæn- dringer til rådighed.

ACE Denmark anmodede på den baggrund universiteterne om at indsende oplys- ninger vedr. de 5 ovennævnte UBST-forhold om

- det p.t. godkendte

- universitetets indstilling og

- en begrundelse for eventuel forskel mellem det pt. godkendte og indstil- lingen.

På baggrund af universiteternes oplysninger har Akkrediteringsrådet foretaget en ekstraordinær behandling af alle uddannelsernes UBST-forhold. Denne ekstraor- dinære behandling resulterede i fornyede indstillinger til Universitets- og Byg- ningsstyrelsen af 27. oktober 2008.

Såfremt dette medfører spørgsmål eller behov for yderligere information Direktør Xxxxx Xxxxxxxxxxx kontaktes på mail: xxx@xxxxxxxxxx.xx eller telefonnummer:

00 00 00 00.

Med venlig hilsen

Xxxxx Xxxxxxxxxxx Direktør

Ledelsessekretariatet

10. november 2008

ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde 5

1455 København K

Telefon 0000 0000

Telefax 3392 6901 E-post

xxxxxxxxxx@xxxxxxxxxx.xx Netsted xxx.xxxxxxxxxx.xx CVR-nr. 30603907

Sagsbehandler Xxxxx Xxxxxxxxxxx

Telefon 0000 0000

E-post xxx@xxxxxxxxxx.xx

Sagsnr. 08-039790

Dok nr. 733768 Side 1/1

Universitets- og Bygningsstyrelsen Xxxxxxxx 00

1260 København K

Att. Ledelsessekretariatet

Sendt pr. e-mail: xxx@xxxx.xx xxxx@xxxx.xx

Vedr. anmodning om akkreditering og godkendelse af eksisterende bache- loruddannelse i religionsvidenskab

Københavns Universitet har ansøgt om akkreditering og godkendelse af oven- nævnte uddannelse jf. Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutio- nen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven). Uddannelsen er blevet akkrediteret betinget positiv af Akkrediteringsrådet fredag den 26. september 2008.

Akkrediteringsrådet indstiller uddannelsens tilskudsmæssige indplacering, titel, specifikke adgangskrav for bacheloruddannelser, normerede studietid samt evt. maksimumramme for tilgangen til afgørelse i Universitets- og Bygningsstyrelsen (UBST) jf. § 6, stk. 1 i Bekendtgørelse nr. 1030 af 22. august 2007 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godken- delse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen). Uddannelsens tilknytning til censorkorps er desuden anført.

Akkrediteringsrådet træffer afgørelse om godkendelse senest 10 dage efter UBST s afgørelse vedr. ovennævnte forhold. Universitetet vil modtage afgørel- sesbrev vedrørende akkreditering og godkendelse af uddannelsen indeholdende begrundelse for den betingede positive akkreditering og afgørelsen om oven- nævnte forhold. Afgørelsesbrevet vil blive sendt i kopi til Universitets- og Byg- ningsstyrelsen.

Akkrediteringsrådet har imødekommet universitetets indstillinger på alle de punk- ter, der vedrører akkrediteringslovens § 10, stk. 2 (de 5 ovennævnte forhold). Uni- versitetet har over for Akkrediteringsrådet bekræftet, at indstillingerne er i overens- stemmelse med, hvad ministeriet aktuelt har godkendt for uddannelsen.

Bekendtgørelsesforhold

Bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen).

Uddannelsens hovedområde

Hovedvægten ligger inden for det humanistiske hovedområde.

Sprog

Uddannelsen udbydes på dansk.

Akkrediteringsrådet

27. oktober 2008

ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde 5

1455 København K

Telefon 0000 0000

Telefax 3392 6901 E-post

xxxxxxxxxx@xxxxxxxxxx.xx Netsted xxx.xxxxxxxxxx.xx CVR-nr. 30603907

Sagsbehandler Xxxxx Xxxxxx

Telefon 0000 0000 Telefax

E-post xxx@xxxxxxxxxx.xx

Sagsnr.

Dok nr.

Side 1/2

Titel/Betegnelse

Dansk: Bachelor (BA) i religionsvidenskab og navnet på tilvalgsfaget

Engelsk: Bachelor of Arts (BA) in Religious Studies and navnet på til- valgsfaget

jf. § 14 i uddannelsesbekendtgørelsen.

Uddannelsens normerede studietid

Uddannelsen er fastsat til 180 ECTS.

I tilknytning til uddannelsen udbydes propædeutisk undervisning omfang op til 30 ECTS. AU og KU oplyser overfor ACE, at KU på vegne af CBS, SDU, AU og KU den 13.11.2006 har ansøgt UBST om godkendelse af regler vedrørende propæ- deutisk undervisning og udvidelse af studietidsrammen for visse bacheloruddannel- ser, samt at de afventer svar fra styrelsen.

Uddannelsens tilskudsmæssige indplacering

Uddannelsen er indplaceret på heltidstakst 1.

Adgangskrav

Adgangskrav, jf. det humanistiske hovedområde i Bilag 1, Bekendtgørelse nr. 32 af 29. januar 2008 om adgang m.v. ved bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (adgangsbekendtgørelsen):

Dansk A Engelsk B

Historie B eller Idehistorie B eller Samtidshistorie B

Yderligere et sprog på A-niveau, dog kun B-niveau, hvis der er tale om et fortsættersprog, medmindre det opfyldes via de uddannelsesspecifikke adgangskrav

Eventuel fastsættelse af maksimumramme for tilgangen til uddannelsen

Der er ikke fastsat maksimumramme for tilgangen til uddannelsen.

Tilknytning til censorkorps

Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for religion.

Akkrediteringsrådet imødeser Universitets- & Bygningsstyrelsens afgørelse jf. § 7, stk. 1 i akkrediteringsbekendtgørelsen.

Universitets- og Bygningsstyrelsen er velkommen til at kontakte fuldmægtig Tri- ne Jensen på mail: xxx@xxxxxxxxxx.xx eller telefon: 00 00 00 00, såfremt der er spørgsmål eller behov for yderligere information.

Med venlig hilsen

Xxxxx Xxxxxxxxxxx Direktør

ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen

Kopi af dette brev er sendt til: Københavns Universitet

ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen

Side 2/2

Akkrediteringsrapport – Eksisterende uddannelse

Universitet: Københavns Universitet

Uddannelse: Bacheloruddannelsen i religionsvidenskab Kandidatuddannelsen i religionshistorie

Akkrediteringspanelets medlemmer: Xxxxxxx Xxxxx Xxxxxx, professor, Institutt for arkeologi,

historie, kultur- og religionsvitskap, Universitetet i Ber- gen

Xxxxxx Xxxxxxx, rektor på Risskov Gymnasium

Xxxxx Xxxxxxx Xxxxxxxx, studerende i historie på Kø- benhavns Universitet

Akkrediteringsrapporten er udarbejdet på baggrund af det dokumentationsmateriale, universitetet har indsendt i forbindelse med akkreditering af uddannelsen. Desuden har akkrediteringspanelet haft et møde med repræsentanter for uddannelsen onsdag den 4. juni 2008, hvor udvalgte dele af dokumenta- tionsmaterialet er blevet uddybet.

Den faglige vurdering af uddannelsen er foretaget i henhold til kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet som fastsat i bekendtgørelse nr. 1030 af 22. august 2007 om kriterier for universi- tetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt ACE Denmarks Vejledning om akkreditering og godkendelse af eksiste- rende universitetsuddannelser af 19. februar 2008 / revideret 8. april med hensyn til grundoplysninger og legalitetsforhold.

Rapporten består af fire dele:

- Grundoplysninger om uddannelsen

- Resumé af den faglige vurdering

- Faglig vurdering af uddannelsen

- Oplysninger vedrørende uddannelsens legalitetsforhold

Universitetet har udarbejdet grundoplysninger for uddannelsen. Akkrediteringspanelet har foretaget den faglige vurdering. Universitets- og Bygningsstyrelsen træffer afgørelse om uddannelsens tilskudsmæssige indplacering, titel/betegnelse, adgangskrav, uddannelsens normerede studietid og eventuel adgangsbe- grænsning. ACE Denmark – Akkrediteringsinstitutionen foretager kontrol af uddannelsens øvrige lega- litetsforhold.

Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitetet indsendte deres høringssvar den 19. august 2008. Københavns Universitets høringssvar er anført i akkrediteringsrapporten under de relevante kriterier.

Sagsbehandlingen er afsluttet den 23. oktober 2008.

Grundoplysninger om uddannelsen

Universitet	Københavns Universitet
Uddannelsens titel	Bachelor (BA) i religionsvidenskab og navnet på tilval- get Cand.mag. i religionshistorie
Antal nye studerende opgjort som antal perso- ner, som er indskrevne på uddannelsen 1/10 i opgørelsesåret	Bachelor i religionsvidenskab: 59 studerende i 2007 Kandidat i religionshistorie: 8 studerende i 2007
Den samlede studenterbestand på uddannelsen som opgjort pr. 1/10 i opgørelsesåret	Bachelor i religionsvidenskab: 257 studerende i 2007 Kandidat i religionshistorie: 53 studerende i 2007
Xxxxx fuldførte grader på uddannelsen som opgjort pr. 1/10 i opgørelsesåret (antal dimit- tender fra uddannelsen)	Bachelor i religionsvidenskab: 35 studerende i peri- oden 01.10.06 – 30.09.07 Kandidat i religionshistorie: 6 studerende i perioden 01.10.06 – 30.09.07
Andel eller antal af tilvalgs-/sidefagsstuderende som opgjort pr. 1/10 i opgørelsesåret	Bachelor i religionsvidenskab: 27 studerende per 24.04.08 Supplerende oplysninger fra Universitetet ”Det Humanistiske Fakultet har i forbindelse med udarbejdelse af dokumentationsrapporten opgivet at det ikke er relevant at oplyse tallet for Til- valg/sidefag på kandidatuddannelsen i Religionshi- storie af den simple grund, at der ikke findes et tilvalgs-/sidefagsstudium i Religionshistorie på kandidatniveau. Indenfor Religionsfagene findes der kun et tilvalgs- /sidefagsstudium på kandidatniveau i Religionsvi- denskab, da det udelukkende er som del af et gym- nasiesidefag (i alt 90 ECTS: 60 ECTS bachelortil- valg og 30 ECTS sidefagsstudium på kandidatni- veau) der udbydes tilvalgs- /sidefagsstudium på kandidatniveau” (oplysninger fremsendt per e-mail den 16. juni 2008).

Resumé af den faglige vurdering

Kriterium 1: Behov for uddannelsen

Bachelor i religionsvidenskab:

Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende

delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende

Kandidat i religionshistorie:

Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende

delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende

Akkrediteringspanelets begrundelse

Vurderingen dækker såvel bachelor i religionsvidenskab som kandidat i religionshistorie:

Akkrediteringspanelet vurderer, at dialogen med uddannelsens aftagere, aftagerpaneler og dimitten- der/alumner vil have en systematisk og begrundet form. Panelet er endnu nyt og har kun afholdt et møde. Der foreligger et kommissorium for aftagerpanelet og dets arbejde. Valget af panelets medlem- mer er foretaget bevidst og begrundet.

Kriteriet vurderes opfyldt tilfredsstillende.

Kriterium 2: Dimittendernes arbejdsmarkedssituation

Bachelor i religionsvidenskab:

Kriterium 2 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende

delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende

Kandidat i religionshistorie:

Kriterium 2 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende

delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende

Akkrediteringspanelets begrundelse

Bachelor i religionsvidenskab

Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens dimittender finder beskæftigelse eller videreuddanner sig i et omfang, der er sammenligneligt med øvrige dimittender fra det humanistiske område. Således er 97 % af dimittenderne fra 2003-2005 beskæftigede med job eller videreuddannelse.

Det vurderes, at uddannelsens dimittender finder relevant beskæftigelse. Xxxxx størstedelen fortsætter på en kandidatuddannelse.

Kriteriet vurderes opfyldt tilfredsstillende.

Kandidat i religionshistorie

Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens dimittender finder beskæftigelse eller videreuddanner sig i et omfang, der er sammenligneligt med øvrige dimittender fra det humanistiske område. Tallene for 2003-2005 viser udsving i forhold til humaniora som område, men kun 2004 ligger væsentligt un- der hovedområdet.

Det vurderes, at uddannelsens dimittender finder relevant beskæftigelse. Gymnasieskolen er fortsat en stor aftager.

Kriteriet vurderes opfyldt tilfredsstillende.

Kriterium 3: Uddannelsen er forskningsbaseret

Bachelor i religionsvidenskab:

Kriterium 3 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende

delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende

Kandidat i religionshistorie:

Kriterium 3 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende

delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende

Akkrediteringspanelets begrundelse

Vurderingen dækker såvel bachelor i religionsvidenskab som kandidat i religionshistorie:

Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen giver de studerende viden, færdigheder og kompeten- cer baseret på teori, metode og forskning inden for det religionsvidenskabelige fagområde. VIP under- viser på alle niveauer af uddannelsen og inddrager deres forskningsområder.

Kompetenceprofilerne for bacheloruddannelsen og den kommende studieordning for kandidatuddan- nelsen udtrykker såvel generelle som fagspecifikke kompetencer for dimittenderne. Studieordningerne fra 1998 indeholder ikke kompetenceprofiler. Det var ikke et krav til studieordninger på det tidspunkt. De studerende, der alle hørte under en 1998-studieordning, gav udtryk for, at de opnår akademiske kompetencer gennem uddannelsen. VIP oplyste, at kompetenceprofilerne i 2005- og 2008- studieordningerne er vokset frem af uddannelsernes praksis.

Kriteriet vurderes opfyldt tilfredsstillende.

Kriterium 4: Uddannelsen er baseret på et aktivt forskningsmiljø

Bachelor i religionsvidenskab:

Kriterium 4 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende

delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende

Kandidat i religionshistorie:

Kriterium 4 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende

delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende

Akkrediteringspanelets begrundelse

Vurderingen dækker såvel bachelor i religionsvidenskab som kandidat i religionshistorie:

Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelserne udelukkende tilrettelægges af VIP og at undervisnin- gen primært varetages af VIP. Det vurderes, at de involverede VIP er centralt placeret i forskningsmil- jøet bag uddannelserne. DVIP søges knyttet til uddannelserne gennem lang tid. Antallet af DVIP er for tiden højt, i foråret 2008 udgør de ca. 50 % af underviserne. Det høje antal skyldes frikøb af VIP.

Akkrediteringspanelet vurderer, at ratioen på 40-60 studerende per VIP, giver de studerende mulighed for kontakt til forskningsmiljøet. De studerendes udsagn om deres kendskab til VIP’ernes individuelle forskningsområder understøtter vurderingen.

Kriteriet vurderes opfyldt tilfredsstillende.

Kriterium 5: Kvaliteten og styrken af det bagvedliggende forskningsmiljø

Bachelor i religionsvidenskab:

Kriterium 5 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende

delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende

Kandidat i religionshistorie:

Kriterium 5 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende

delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende

Akkrediteringspanelets begrundelse

Vurderingen dækker såvel bachelor i religionsvidenskab som kandidat i religionshistorie:

Akkrediteringspanelet vurderer, at forskningsområderne i det bagvedliggende miljø er dækkende for uddannelsernes faglige indhold. Akkrediteringspanelet vurderer, at forskningsmiljøet bag uddannelsen er et stærkt miljø af god kvalitet. Miljøets størrelse og samarbejdet mellem VIP med forskellige specia- liseringer vurderes frugtbart for forskningen.

Kriteriet vurderes opfyldt tilfredsstillende.

Kriterium 6: Uddannelsesstruktur

Bachelor i religionsvidenskab:

Kriterium 6 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende

delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende

Kandidat i religionshistorie:

Kriterium 6 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende

delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende

Akkrediteringspanelets begrundelse

Bachelor i religionsvidenskab:

Akkrediteringspanelet vurderer, at der er sammenhæng mellem uddannelsens læringsmål og uddannel- sens sammensætning og opbygning. Uddannelsens anbefalede forløb sikrer faglig progression. Det vurderes, at mulighederne for at deltage i et internationalt studiemiljø er tilfredsstillende, og at merit- procedurerne er hensigtsmæssige.

Universitetet har ikke dokumenteret:

- Frafald og gennemførselstider for uddannelsen.

- Sammenhængen mellem adgangsforudsætningerne og uddannelsens struktur og indhold.

- At de studerendes vurdering af sammenhængen i uddannelsen indgår i de evalueringer, de stu- derende deltager i. De studerende, der deltog i mødet udtalte dog, at de oplever sammenhæng i uddannelsen.

Angående tiltag, der skal nedbringe frafaldet og gøre gennemførselstiden kortere, indeholder doku- mentationsmaterialet ingen oplysninger. VIP og studerende gav under mødet udtryk for, at de ikke anså frafald og lange gennemførselstider for et stort problem. Under mødet med universitetet blev følgende tiltag nævnt:

- Et studiestartsprogram for 1.-3. semester.

- Eksamen efter hvert semester.

Kriteriet vurderes opfyldt delvist tilfredsstillende. Akkrediteringspanelet vurderer, at dokumentationen ikke er fyldestgørende, og at tiltagene i forhold til frafald og gennemførsel ikke er overbevisende. Kul- turen omkring frafald og gennemførsel arbejder desuden ikke for lavere frafald og kortere gennemfør- selstider.

Kandidat i religionshistorie:

Akkrediteringspanelet vurderer, at der er sammenhæng mellem uddannelsens læringsmål og uddannel- sens sammensætning og opbygning. Den kommende studieordning sikrer progression i uddannelsen gennem det anbefalede studieforløb. Hvad angår 1998-studieordningerne er sikringen af progression op til den studerende. Det vurderes, at mulighederne for at deltage i et internationalt studiemiljø er tilfredsstillende, og at meritprocedurerne er hensigtsmæssige.

Universitetet har ikke dokumenteret:

- Sammenhængen mellem adgangsforudsætningerne og uddannelsens struktur og indhold.

- At de studerendes vurdering af sammenhængen i uddannelsen indgår i de evalueringer, de stu- derende deltager i.

Over 50 % af en årgang færdiggør ikke deres religionsvidenskabelige kandidatuddannelse på 3 år (nor- meret + 1). VIP og studerende udtalte på mødet, at de ser en fordel i muligheden for at forlænge sin uddannelse, da det giver mulighed for fordybelse.

- Eksamen efter hvert semester.

- Specialekontrakter og maksimal studietid på kandidatuddannelsen (3 år)

Kriteriet vurderes opfyldt delvist tilfredsstillende. Dokumentationen er ikke fyldestgørende og tiltagene i forhold til frafald og gennemførsel er ikke overbevisende. Kulturen omkring frafald og gennemførsel arbejder ikke for lavere frafald og kortere gennemførselstider.

Kriterium 7: Undervisningens tilrettelæggelse og undervisernes kvalifikationer

Bachelor i religionsvidenskab:

Kriterium 7 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende

delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende

Kandidat i religionshistorie:

Kriterium 7 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende

delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende

Akkrediteringspanelets begrundelse

Vurderingen dækker såvel bachelor i religionsvidenskab som kandidat i religionshistorie:

Akkrediteringspanelet vurderer, at de pædagogiske og didaktiske metoder samt de anvendte prøvefor- mer understøtter realiseringen af uddannelsens mål for læringsudbytte. Uddannelsen sår tvivl om påli- deligheden af de evalueringer de studerende foretager, da de opleves at være udelukkende positive. Det vurderes, at de studerendes evalueringer af undervisnings- og arbejdsformer anvendes systematisk af uddannelserne i forhold til udvikling af samme. De studerendes udtalelser vurderes at understøtte det- te.

Det vurderes, at underviserne har tilfredsstillende pædagogiske og didaktiske grundkompetencer. Der foreligger ikke en plan for efteruddannelse på området. Det er ikke tydeligt, om der foregår en syste- matisk pædagogisk og didaktisk kompetenceudvikling.

Det vurderes, at uddannelserne med deres dimensionering, arbejdsforhold, fysiske forhold samt infra- struktur kan gennemføres i en form, der understøtter målene for læringsudbytte.

Kriteriet vurderes opfyldt tilfredsstillende.

Kriterium 8: Løbende kvalitetssikring af uddannelsen

Bachelor i religionsvidenskab:

Kriterium 8 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende

delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende

Kandidat i religionshistorie:

Kriterium 8 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende

delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende

Akkrediteringspanelets begrundelse

Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelserne systematisk indhenter viden om uddannelserne in- ternt og eksternt. De studerende inddrages i tilstrækkelig grad, da der løbende gennemføres kursuseva- lueringer. Det fremgår også, at uddannelsen inddrager relevante aftagere i forbindelse med udvikling af uddannelsens indhold.

Akkrediteringspanelet vurderer, at Københavns Universitets overordnede kvalitetssikringssystem er under opbygning, da der bl.a. endnu ikke er udarbejdet strategier, politikker og procedurer for kvali- tetssikring. Akkrediteringspanelet bemærker dog, at man fra centralt hold har igangsat et kvalitetssik- ringsprojekt om god praksis for undervisningsevaluering.

Kriteriet vurderes opfyldt delvist tilfredsstillende. Universitetets overordnede kvalitetssikringssystem er ikke nedfældet i vedtagne dokumenter eller implementeret, men er endnu i udstrakt grad på intenti- onsplan.

Kriterium 9: Uddannelsens faglige profil

Bachelor i religionsvidenskab:

Kriterium 9 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende

delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende

Kandidat i religionshistorie:

Kriterium 9 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende

delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende

Akkrediteringspanelets begrundelse

Vurderingen dækker såvel bachelor i religionsvidenskab som kandidat i religionshistorie:

Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsernes indhold svarer til deres respektive titler, jf. bekendt- gørelse 338 af 12. maj 2004, § 14, stk. 1 (bacheloruddannelsen) og § 28, stk. 3 (kandidatuddannelsen).

Ligeledes vurderes det, at uddannelsernes kompetenceprofiler stemmer overens med Den Danske Kvalifikationsramme. I vurderingen er der taget højde for, at Den Danske Kvalifikationsramme endnu ikke er endeligt vedtaget. Når uddannelserne alligevel vurderes på baggrund af kvalifikationsrammen, skyldes det at universitetet vurderes at have implementeret den.

Kriteriet vurderes opfyldt tilfredsstillende.

Kriterium 10: Uddannelsens mål for læringsudbytte og de studerendes realiserede læringsud- bytte

Bachelor i religionsvidenskab:

Kriterium 10 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende

delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende

Kandidat i religionshistorie:

Kriterium 10 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende

delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende

Akkrediteringspanelets begrundelse

Vurderingen dækker såvel bachelor i religionsvidenskab som kandidat i religionshistorie:

Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelserne ikke foretager en systematisk indhentning af infor- mationer om dimittendernes læringsudbytte og overensstemmelsen med uddannelsernes mål for læ- ringsudbytte. De årlige censorrapporter er positive hvad angår dimittendernes læringsudbytte, men giver kun delvist information om sammenhæng mellem studie- og eksamenskrav.

Kriteriet vurderes opfyldt delvist tilfredsstillende.

Faglig vurdering af uddannelsen

Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet

Kriterium 1: Xxxxx for uddannelsen

Dokumentation

1.1.1 Hvilken metode anvendes i den løbende dialog med aftagere, aftagerpaneler og alum- ner/dimittender?

”… … den løbende kontrol med uddannelsens relevans og kvali- tet foregået i et tæt samarbejde med undervisningsministeriets fagkonsulent for gymnasieskolens religionsfag. Derudover har der været afholdt faste møder med censorformandskabet og et årligt møde med alle fagkonsulenter og studieledere. Aftagerpa- nelet, der er nedsat for hele institut for Tværkulturelle og Regio- nale Studier (ToRS), er også inddraget i dialog om de to religions- faglige uddannelser. Desuden er der oprettet en alumneforening, som også fungerer som samtalepartner …” (dokumentationsrap- porten s. 1)

”Aftagerpanelet for ToRS blev nedsat 25. september 2007. Pane- lets medlemmer vælges dels efter faglighed, dels efter kendskab til arbejdsmarkedets forventninger til fagenes kandidater … … Aftagerpanelet, som et oprettet med henblik på hele ToRS, der har omkring 25 fag … er sammensat med henblik på størst mulig bredde og med en tanke om mere utraditionelle arbejdsområder

… … af hensyn til de få gymnasiefag, hvoraf religion er det ene- ste fag der er obligatorisk i gymnasieskolen, tog vi … en enkelt repræsentant for gymnasieskolen med … At rektor Xxxxx Xx- xxxxxxx … er tidligere fagkonsulent for religion i gymnasiet, kan kun ses som en ekstra fordel. … …

Formålet med aftagerpanelet er ved de to faste årlige møder "… gennem dialog med universitetet at sikre uddannelsernes kvalitet og relevans for samfundet. Aftagerpanelet skal derfor inddrages ved udvikling af nye og eksisterende uddannelser. Desuden kan aftagerpanelet afgive udtalelse og stille forslag til universitetet om alle spørgsmål der vedrører uddannelsesområdet." … … Aftagerpanelet mødtes første gang den 24. januar 2008 … For- uden panelet var studienævnets medlemmer samt erhvervs- vejleder Xxxxxx Xxxxx og studievejlederne på ToRS inviterede.

… …

I forbindelse med udarbejdelsen af bacheloruddannelsen i Religi- onsvidenskab, 2005-ordningen var aftagerpanelet ikke oprettet.

… det forventes at aftagerpanelets bidrag vil være væsentligt ved fremtidige revisioner af den pågældende studieordning.” (doku-

mentationsrapporten s. 1)

”Ved udarbejdelse af nye studieordninger eller ved væsentlig æn- dringer af eksisterende studieordninger foretager det Humanisti- ske Fakultet den bekendtgørelsesfastsatte høring af aftagere, her- under det respektive censorformandskab. Som aftager høres også Gymnasieskolernes Rektorforening …” (dokumentationsrappor- ten s. 1)

”Religionshistorisk Alumne Forening blev oprettet i 2006 som et initiativ til at holde faglige forbindelser ved lige … Foreningen har ikke endnu været inddraget systematisk i arbejdet med at ud- vikle uddannelserne … …

Københavns Universitet har i 2007 endvidere oprettet en alum- neforening – Kubulus 1 - som i fremtiden vil kunne bruges som forum for inddragelse af tidligere studerende i den løbne dialog om udvikling af uddannelserne.” (dokumentationsrapporten s. 2)

Sammenfatning

Aftagerpanelet for ToRS har 8 medlemmer. Medlemmerne re- præsenterer følgende områder: Rejsebranchen, nyhedsbranchen, industrien, forskningsinstitutioner, forlagsbranchen, museums- verdenen, centraladministrationen og gymnasieskolerne. (bilag 2)

Supplerende oplysninger fra mødet

Af mødet med undervisere og øvrige fremgik det, at et eksempel på konkret anvendelse af aftagerpanelet er, at panelet i forbindel- se med udviklingen af en ny uddannelse får alt materiale til gen- nemgang.

Universitetet planlægger en dimittendundersøgelse og er begyndt at arbejde aktivt med kontakt til alumner.

Akkrediteringspanelets vurdering

Vurderingen dækker såvel bachelor i religionsvidenskab som kandidat i religionshistorie:

Kriteriet vurderes opfyldt tilfredsstillende.

År	Beskæftigede, religion	Beskæftigede, humaniora
2002	88 %	96 %
2003	97 %	95 %
2004	97 %	96 %
2005	97 %	98 %

År	Beskæftigede, religion	Beskæftigede, humaniora
2002	72 %	76 %
2003	83 %	75 %
2004	52 %	74 %
2005	73 %	75 %

Kriterium 2: Dimittendernes arbejdsmarkedssituation

Dokumentation

2.1.1 Hvad er ledighedsfrekvensen for nyuddannede?

Hvis der ikke anvendes tal fra Viden- skabsministeriet: Hvordan er tallene udarbejdet?

Hvis ledighedsprocenten er mere end dob- belt så høj som på hovedområdet: Er der særlige forhold, som kan forklare ledighedsprocenten?

”Bacheloruddannelsen i Religionsvidenskab/Religion:

Det fremgår af nedenstående tabel, at over 95 pct. af dimittender med en BA i Religionsvidenskab er beskæftiget mv.” (dokumen- tationsrapporten s. 3)

Sammenfatning

Kilde: UBST nøgletal

”Kandidatuddannelsen i Religionsvidenskab/Religion:

Det fremgår af nedenstående tabel, at dimittender med en KA i Religionsvidenskab/Religion (det er ikke muligt, at foretage en adskillelse af de forskellige kandidatuddannelser, der udbydes på Københavns Universitet inden for religion) typisk har en be- skæftigelse svarende til humanistiske hovedområde.” (dokumen- tationsrapporten s. 3)

Sammenfatning

Kilde: UBST nøgletal” (dokumentationsrapporten s. 3)

2.1.2 Finder uddannelsens dimit- tender relevant beskæftigelse?

Universitetet har hentet de følgende oplysninger fra undersøgelsen ”Humani- sters veje fra uddannelse til job – Humanistundersøgelsen 2007”

” Samlet set svarer 55% af de adspurgte humanister, at de har et job, der ligger enten direkte i forlængelse af deres speciale eller inden for uddannelsens traditionelle fagområde. Yderligere 30% svarer, at deres job ligger uden for uddannelsens fagområde, men at det kræver generelle eller faglige kompetencer af dem … 17% svarer, at deres job ikke har en faglig sammenhæng med deres uddannelse … en relativ stor andel af disse … sidder i ikke-akademiske stillinger ... Men det også er blandt disse 17%, at man finder humanister i administration og sekretariatsfunkti- oner, salg og kunde- eller borgerservice, altså funktioner, der i højere grad trækker på generelle akademiske kompetencer, men som vel omvendt ikke kan anskues som decideret irrelevant be-

	skæftigelse. For undervisningssektoren oplyser 68% af de, som sidder i gym- nasielærerjobs, at deres job ligger enten i direkte forlængelse af specialet eller uddannelsen. For øvrig undervisning er tallet 61%. … … Spørger man dimittenderne fra kulturfag (i hvilken gruppe Reli- gionshistoriekandidaterne befinder sig), om de mener, at deres uddannelse har rustet dem til deres arbejdsliv, svarer 33 % i høj grad og 51% i nogen grad. … … Det anses endvidere for sandsynligt at andelen af humanister, herunder kandidater fra Religionshistorie, der ansættes i gymna- sieskolen, vil stige inden for de nærmeste år, da der vil være mange gymnasielærere, der går på pension.” (dokumentations- rapporten s. 3-4) Supplerende oplysninger fra mødet Af mødet med undervisere og øvrige fremgik det, at universitetet har tilrettelagt uddannelserne således, at alle dimitterede kandida- ter har kompetence til at undervise i gymnasieskolen. Det fremgik endvidere, at det opleves, at de studerende oriente- rer sig mere og mere bredt i forhold til arbejdsmarkedet og mu- lige brancher/arbejdsområder, for eksempel interesseorganisati- oner og formidling i andre sammenhænge end gymnasieskolen. For kandidaterne kan der identificeres to hovedretninger i for- hold til beskæftigelse: Ansættelser hvor den religionshistoriske kompetence anvendes direkte, og ansættelser hvor de generelle akademiske kompetencer anvendes.
For bacheloruddannelser
Hvor høj er andelen af bachelor- dimittender, der fortsætter i videre- uddannelse, beskæftigelse eller i ophold i udlandet?	Se tabellen for BA i religionsvidenskab under punkt 2.1.1
Hvor det er relevant: Er der særlige omstændigheder, som kan forklare, at mindre end 90 % af bachelordi- mittenderne fortsætter i videreud- dannelse, beskæftigelse eller i op- hold i udlandet?	Ikke relevant.

Akkrediteringspanelets vurdering

Bachelor i religionsvidenskab

Det vurderes, at uddannelsens dimittender finder relevant beskæftigelse. Xxxxx størstedelen fortsætter på en kandidatuddannelse.

Kriteriet vurderes opfyldt tilfredsstillende.

Kandidat i religionshistorie

Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens dimittender finder beskæftigelse eller videreuddanner sig i et omfang, der er sammenligneligt med øvrige dimittender fra det humanistiske område. Tallene for 2003-2005 viser udsving i forhold til humaniora som område, men kun 2004 ligger væsentligt un- der hovedområdet.

Det vurderes, at uddannelsens dimittender finder relevant beskæftigelse. Gymnasieskolen er fortsat en stor aftager.

Kriteriet vurderes opfyldt tilfredsstillende.

Kriteriesøjle II: Forskningshøjden (forskningsbasering)

Kriterium 3: Uddannelsen er forskningsbaseret

Dokumentation

3.1.1 Hvordan inddrages fagområ- dets teori, metode og forskningsre- sultater i uddannelsen?

Hvor det er relevant:

Hvordan finder interaktion mellem forskning og praksis på uddannel- sens fagområder sted?

”Inddragelse af Religionsvidenskabelig teori, metode og forsk- ningsresultater i såvel bachelor- som kandidatuddannelsen fore- går systematisk på flere niveauer. For det første er de fastansatte undervisere aktive forskere … der overalt, hvor det er muligt, underviser inden for deres forskningsfelt, hvor de formidler den nyeste faglige viden og de nyeste forskningsresultater.

De fagelementer der kaldes ”Valgfrit område” under bachelor- uddannelsen samt ”Speciel religionshistorie A eller B” på kandi- datuddannelsen lægger især op til undervisning i lektorernes ak- tuelle forskningsområder.

… …

Det tilstræbes endvidere, at der etableres undervisning som inte- grerer de tværfaglige initiativer.

… …

Det er en integreret del af undervisningen … at de studerende i forbindelse med undervisningen inddrages i selve den videns- skabende proces og opøver deres kritiske sans og evne til faglig refleksion. Det er en pædagogisk udfordring, som løbende dis- kuteres blandt religionsfagets lærere.

… …

Bacheloruddannelsen i Religionsvidenskab integrerer videnska- belig metode og teori i disciplinerne Forskningshistorie (10 ECTS), Idéhistorie (10 ECTS) og Teori og metode (10 ECTS). Det sikres hermed, at de studerende opnår et fagligt funderet, særdeles grundigt kendskab til fagets placering blandt humaniora og de metoder og teorier, der findes.

… …

Teori og metode indgår også i kandidatuddannelsen. Dels i mo- dulet Religionshistoriske metoder og problemstillinger (30 ECTS), der indeholder fagelementerne Religionsfilosofi, Ritual og praksis samt Tekst og metode, dels som en integreret del af arbejdet med områ- derne inden for Speciel religionshistorie A og B. Tanken med områ- derne er … at den studerende skal udvikle sin teoretiske og me- todiske viden i samspil med konkrete emner. Som det er formu- leret i kompetencemålene, er det centrale en ”uddybet forståelse af metodernes ydeevne, evne til at håndtere et større materiale under en samlet synsvinkel,” samt ”evne til at formulere og undersøge et religionshistorisk problem.” Dette har været en integreret del af uddannelsen, siden den blev grundlagt.” (dokumentationsrapporten s. 5)

” Kandidatuddannelsen i Religionshistorie har i sit udspring fo- kuseret på forskning inden for religionshistoriske emner, og der- for har ”praksis” traditionelt været forskning.

… …

I de senere år, hvor fokus har været på uddannelsens erhvervs- muligheder, har faget aktivt forsøgt sig med at lade praktikop- hold indgå som en del af uddannelsen.” (dokumentationsrappor- ten s. 6)

Supplerende oplysninger fra mødet

Af mødet med studerende fremgik det, at de oplever størstede- len af undervisningen på både bachelor og kandidatuddannelsen som tilrettelagt efter underviserens forskning, for eksempel i forhold til den empiri, der inddrages og de eksempler, der an- vendes.

VIP’ernes udsagn på mødet med undervisere og øvrige under- støttede de studerendes. Uddannelsen lægger desuden vægt på, at de studerende er i kontakt med aktive forskere fra starten af uddannelsen.

3.2.1 Hvilke læringsmål for fagspe- cifikke og almene akademiske kva- lifikationer og kompetencer har uddannelsen?

Hvordan indgår karaktergennem- snit eller eventuelt specialekarakte- rer som baggrund for eventuelle ændringer af didaktiske og pæda- gogiske metoder samt progression på uddannelsen med videre?

Eventuelt: Indhentes de studeren- des/dimittenders vurderinger af opnåede fagspecifikke og almene akademiske kvalifikationer og kompetencer via evalueringer eller på anden vis?

”Læringsmål for fagspecifikke kvalifikationer og kompetencer fremgår dels af de overordnede kompetencemål for de enkelte moduler i uddannelserne, dels af de specifikke faglige mål, der er opstillet for hvert fagelement. De faglige målbeskrivelser angiver, hvad eksaminanden vil blive stillet til regnskab for ved eksamina- tionen. Herudover beskriver studieordningerne kompetencepro- filer for den færdige kandidat i form af viden (”kandidaterne har”), kompetencer (”kandidaterne kan”) og erhvervsmæssige muligheder (”kandidaterne vil i erhvervsmæssig sammenhæng kunne”).” (dokumentationsrapporten s. 6)

”Kompetenceprofil for BA-uddannelsen i Religionsvidenskab:

- En grundlæggende beherskelse af religionsvidenskabelige teorier og metoder samt kendskab til en række beslægtede discipliners teorier og metoder

- Et grundigt kendskab til religions- og kulturforskningens forskningshistorie

- Et solidt overblik over religionernes historie og situation i nutiden

- Grundlæggende færdigheder i mindst ét fremmed original- sprog

- Et højt fagligt refleksionsniveau

… færdighederne i et fremmedsprog dels er et krav for en gym- nasial religionslærer … dels er et væsentligt redskab til kultur- transgredierende forståelse.

Det er vores erfaring, at bachelorer ud over de fagspecifikke

kompetencer også erhverver sig almene kompetencer, som til en vis grad deles med andre humanister og muligvis endda andre fakulteters bachelorer. Her citeres fra studieordningen:

- Evne til at forstå og analysere kulturelle og sociale sammen- hænge

- Evne til at formulere sig klart og præcist i skrift og tale

- Evne til at overskue store stofmængder og komplekse sammenhænge

- Evne til at identificere og analysere problemer

- Evne til at koordinere arbejdsopgaver i fællesskab med an- dre

- Sprogbeherskelse og sproganvendelse

- Højt refleksionsniveau

- Stor almen viden

- Erfaring med selvstændigt arbejde

En bachelor i Religionsvidenskab … har også kompetencer, der efterspørges i virksomheder med opgaver inden for kulturforstå- else og formidling især. Den stigende rolle, som religion spiller, begynder også at kunne iagttages i efterspørgsel efter denne sær- lige viden i erhvervslivssammenhænge.

Bacheloruddannelsen kvalificerer desuden til at fortsætte på kandidatuddannelsen i Religionshistorie og Religionssociologi

…” (dokumentationsrapporten s. 6-7)

”Kompetenceprofil for kandidatuddannelsen i Religionshisto- rie (fra udkast til studieordning for kandidatuddannelsen i Reli- gionshistorie):

Kandidaten har

- Et indgående kendskab til adskillige forskellige religioner særlige karakteristika.

- Omfattende viden om religionsfaglige teorier og metoder samt om religioners generelle karakteristika.

Kandidaten kan

- Identificere og behandle væsentlige religionsfilosofiske, eti- ske og ideologiske problemer og positioner analytisk og kri- tisk.

- Anvende komparative ritual- og praksisteoretiske perspekti- ver og tilgange analytisk på et religionshistorisk kildemateri- ale.

- Anvende væsentlige typer af religionshistorisk kildemateriale kildekritisk, tekstanalytisk og billedanalytisk.

- Formulere og diskutere religionshistoriske problemer i for- hold til større, komplekse datamængder.

- Selvstændigt gennemføre en videnskabelig undersøgelse på

grundlag af kilder på originalsprog.

Kandidaten vil i erhvervsmæssig sammenhæng kunne

- Undervise i faget Religion i gymnasieskolen, på lærersemi- narier og ved andre voksenuddannelser.

- Udføre kulturanalytisk projektarbejde i en hvilken som helst erhvervsmæssig sammenhæng.

- Varetage krævende kulturformidlingsopgaver, informations- arbejde, eksportrådgivning og konsulentvirksomhed

- Formidle og forvalte kulturforståelsesproblematikker klart og forståeligt.”

(dokumentationsrapporten s. 7)

Studieordning for 1½-årig kandidat i religionshistorie, gældende studieord- ning fra 1998:

”1.2. Indholds- og målbeskrivelse

Religionshistorie er det historiske og sammenlignende studium af religionerne. Efter gennemført 1½-årig kandidat-uddannelse skal de studerende have opnået en høj kompetence i fagets me- toder samt en alsidig indsigt i dets stof og problemstillinger. I kombination med et fuldført sidefagsstudium i et andet gymna- siefag sigter Den 1½-årige kandidatuddannelse i religionshistorie imod at give kvalifikationer til at undervise i faget religion i gym- nasieskolen.

… …

1.4. Ikrafttræden og hjemmel

Studieordningen træder i kraft 1. september 1998 under Huma- nistbekendtgørelsen af 15. marts 1995.” (1998-studieordning, downloadet fra KU’s hjemmeside d. 20. maj 2008)

Studieordning for 2-årig kandidat i religionshistorie, gældende studieordning fra 1998:

”1.2. Indholds- og målbeskrivelse

Religionshistorie er det historiske og sammenlignende studium af religionerne. Efter gennemført 2-årig kandidatuddannelse skal de studerende have opnået en høj kompetence i fagets metoder samt en alsidig indsigt i dets stof og problemstillinger. Målet med Den 2-årige kandidatuddannelse i religionshistorie er at uddanne humanistiske kandidater, der har en videnskabeligt baseret kom- petence i religionshistorie på et højt niveau og er rustede til at varetage opgaver såvel inden for undervisning, forskning og formidling som i erhvervslivet.

… …

1.4. Ikrafttræden og hjemmel

Studieordningen træder i kraft 1. september 1998 under Huma- nistbekendtgørelsen af 15. marts 1995.” (1998-studieordning, downloadet fra KU’s hjemmeside d. 20. maj 2008)

”Studienævnet fortager hvert semester evaluering af samtlige

kurser. Evalueringerne foretages af de enkelte undervisere, der indsender dem til studielederen, der forelægger et samlet resultat til studienævnet, der inddrager dem i det løbende arbejde med at forbedre uddannelserne. Denne proces er … svækket af, at mange studienævn i 2006 blev lagt sammen til ét.

På ToRS arbejder vi stadig med at etablere gyldige, pålidelige og nøjagtige evalueringsskemaer med en høj svarprocent. I evalue- ringsarbejdet er der derfor også en løbende kontakt mellem reli- gionsfagenes fagråd og studielederen, der er med til at sikre at studenterproblemer tages op, og at studenternes indflydelse på uddannelsen ikke svækkes.

Studielederen indsamler stikprøvevist karaktergennemsnit for eksaminationer og kontrollerer for både eksaminatorer, censorer og eksaminationsemner. Der konstateres en ret høj grad af kon- sistens, med ubetydelige udsving …” (dokumentationsrapporten

s. 8)

Supplerende oplysninger fra mødet

Af mødet med studerende fremgik det, at de oplever at opnå akademiske kompetencer gennem uddannelserne. De udtrykte sig usikkert i forhold til de slutkompetencer uddannelserne vil give dem, særligt de fagligt specifikke.

Af mødet med undervisere og øvrige fremgik det, at såfremt der var udarbejdet en kompetenceprofil for 1998-studieordningen for kandidatuddannelsen (det var ikke et krav), ville den se an- derledes ud end kompetenceprofilen i 2008-studieordningen.

Det skyldes blandt andet, at kandidat i kristendomshistorie er indarbejdet i kandidat i religionshistorie og fremover ikke vil eksistere selvstændigt. Kompetenceprofilerne i de senere studie- ordninger er vokset frem af praksis, og har således tæt forbindel- se til uddannelserne under ældre studieordninger.

3.3.1 Hvordan giver uddannelsen de studerende viden om videnska- belig teori og metode?

Se under punkt 3.1.1

Supplerende oplysninger fra mødet

Af mødet med studerende fremgik det, at de oplever uddannel- sen giver dem et godt videnskabsteoretisk fundament.

Akkrediteringspanelets vurdering

Vurderingen dækker såvel bachelor i religionsvidenskab som kandidat i religionshistorie:

Kriteriet vurderes opfyldt tilfredsstillende.

Kriterium 4: Uddannelsen er baseret på et aktivt forskningsmiljø

Dokumentation

4.1.1 Hvor stor en andel af uddan- nelsens tilrettelæggere er fastansat videnskabeligt personale (VIP) og hvor stor en andel af disse forsker inden for uddannelsens centrale fagområder?

”Såvel bacheloruddannelsen i Religionsvidenskab som kandidat- uddannelsen i Religionshistorie er underlagt Studienævn for Tværkulturelle og Regionale Studier som tilrettelægger uddannel- serne. Faget Religion er repræsenteret i studienævnet ved lektor Xxxxxx Xxxxxxx … Den særlige konstruktion på ToRS (med ca. 25 forskellige fag) betyder at uddannelsernes tilrettelæggelse i høj grad varetages af fagets ansatte i samarbejde med studerende fra studienævn, studievejledningen og fagrådet.

Faget Religionshistorie har pt. 4 fastansatte VIP'er og 3-5 DVIP'er ... På bacheloruddannelsen underviser også religionsso- ciologer og kristendomshistorikere. Afdelingen har p.t. 4 religi- onssociologiske VIP’er og 1 kristendomshistorisk, samt 1 vakant stilling i kristendomshistorie. Endvidere er et antal PhD- studerende også knyttet til afdelingen (p.t. 3). Disse tilfører med deres undervisningsforpligtigelse ofte et særdeles levende forsk- ningsperspektiv til uddannelsen.

Som nævnt foregår der på afdelingen en hel del aktivitet (såsom gæsteforelæsninger og (især) interskandinaviske konferencer), som skal inddrage (især) de kandidatstuderende i et fagligt forsk- ningsmiljø.” (dokumentationsrapporten s. 9)

4.2.1 Hvor stor en andel af uddan-

nelsens undervisere er fastansat

Angående bacheloruddannelsen:

” Det er en bevidst politik, at de indførende fag altid så vidt mu-

videnskabeligt personale (VIP) og hvor stor andel af disse forsker inden for uddannelsens centrale fagområder?

ligt varetages af fagets mest erfarne undervisere. Undervisningen på bacheloruddannelsens 2. og 4. semester i år udgøres i indevæ- rende semester af 2 gange 16 ugentlige timer (… to hold). Af disse 32 timer varetages de 18 af fastansatte VIP’er og resten af D-VIP’er. Det er ukarakteristisk højt og skyldes en del frikøb.

Alle D-VIP’er har mere end fem års undervisningserfaring og er specialister i de områder de underviser i.” (dokumentationsrap- porten s. 9)

Angående bachelor- og kandidatuddannelsen:

”Det fastansatte VIP-personale foretager også vejledning af em- neopgaver, BA-projekter og specialer.” (dokumentationsrappor- ten s. 10)

Der er ikke gjort rede for fordelingen af VIP og DVIP på ud- dannelserne som et hele.

Supplerende oplysninger fra mødet

Af mødet med undervisere og øvrige fremgik det, at der er ansat 10 VIP på religion som helhed. Der er 40-60 studerende per VIP på uddannelserne (tallet udtrykker ratioen for det samlede antal studerende og VIP for bachelor- og kandidatuddannelsen til- sammen). Det fremgik, at de mange frikøb af VIP, som uddan- nelserne oplever lige nu, i høj grad skyldes ønsker fra omverde- nen som følge af et samfundsmæssigt fokus på religion.

Af mødet med studerende fremgik det, at de finder de har kend- skab til VIP’s individuelle forskningsområder.

4.2.2 Hvordan sikrer uddannelsen forskningsbasering på de kurser, hvor undervisningen ikke varetages af fastansat videnskabeligt persona- le (VIP)?

Angående bachelor- og kandidatuddannelsen:

”Undervisningen, der varetages af DVIP’er, koordineres af det faste lærerpersonale ved et møde ved semesterets begyndelse. Studielederen har løbende kontakt med alle undervisere og der tilbydes kollegial hjælp og støtte i forbindelse med problemer.

Desuden tages der ved ansættelse af eksternt lærerpersonale høj- de for, at der skal være de fornødne kvalifikationer til stede med henblik på at varetage forskningsbaseret undervisning. Hertil kommer, at det eksterne lærerpersonale indgår som en naturlig del af forskningsmiljøet på instituttet …” (dokumentationsrap- porten s. 9)

Akkrediteringspanelets vurdering

Vurderingen dækker såvel bachelor i religionsvidenskab som kandidat i religionshistorie:

Kriteriet vurderes opfyldt tilfredsstillende.

Kriterium 5: Kvaliteten og styrken af det bagvedliggende forskningsmiljø

Dokumentation

5.1.1 Hvordan er kvaliteten af det/de forskningsmiljø(er), uddan- nelsen er knyttet til (dokumenteret ved relevante indikatorer for forsk- ningsproduktion og -formidling)?

Hvor mange VIP’er er tilknyttet forskningsmiljøet/-miljøerne?

”Faget Religionshistorie har pt. tre lektorer og én professor, tre eksterne lektorer, to phd-stipendiater og 2 postdoc stipendiater ansat. Desuden er miljøet tæt forbundet med religionssociologi og kristendomskundskab. Det giver med andre ord ikke mening at henføre ansættelsesforhold til hhv. bacheloruddannelsen og kandidatuddannelsen hvorfor tallet opgives som et samlet tal.” (dokumentationsrapporten s. 11)

De involverede VIP’er er:

”Lektor, mag. art. Xxxx Xxxx … … Professor, Fil. dr. Xxxxxxxxx Xxxxxxxx ... ...

Lektor, mag. art. Xxxxxx Xxxxxxxx Xxxxxxxx … …

Lektor, mag. art. & ph.d. Xxxxxx Xxxxxxxxx … …” (dokumenta- tionsrapporten s. 11-12)”

Sammenfatning

Bilag 9 lister desuden følgende VIP’er på religion generelt: Professor Xxxxxx Xxxxxxx

Lektor Xxxxx Xxxxxxxxx Xxxxxxxx Lektor Xxxx Xxxxxxx

Lektor Xxxxxx Xxxxxxx Xxxxxx Xxxxx X. Xxxxxxxxxxx Xxxxxxx Xxxxx Xxxx

”Fra afdeling for Religionsvidenskab udgives også tidsskriftet Chaos: Dansk-norsk tidsskrift for religionshistoriske studier …

…

	Hver andet nummer er helliget indlæg fra det årlige Chaos sym- posium og omhandler en central religionshistorisk problemstil- ling eller emne. … … Chaos-symposierne afholdes på skift ved de forskellige universi- teter i København, Odense, Oslo og Bergen. … … … det er normalt at studerende deltager med oplæg ved symposierne, samt at det ikke er sjældent, at de også skriver ar- tikler til tidsskriftet, der for nyligt er blevet peer-reviewed.” (do- kumentationsrapporten 12-13) Sammenfatning For Xxxxxxxxx Xxxxxxxx, Xxxx Xxxxxxxx Sand, Xxxxxx Xxxxxxxxx og Xxxxxx Xxxxxxx Xxxxxxxx lister dokumentationsrapporten medlemskaber af videnskabelige grupper, netværk og lignende, samt redaktionelle hverv (dokumentationsrapporten s. 11-12). Universitetet har vedlagt publikationslister for Xxxxxxxxx Xxxx- xxxx, Xxxx Xxxxxxxx Xxxx, Xxxxxx Xxxxxxxxx, Xxxxxx Xxxxxxx Xxxxxxxx, Xxxxxx Xxxxxxx, Xxxxx Xxxxxxxxx Xxxxxxxx, Xxxx Xxxxxxx, Xxxxxx Xxxxxxx og Xxxxx X. Xxxxxxxxxxx (bilag 10). Den samlede dokumentation viser et aktivt forskningsmiljø. De involverede VIP deltager i nationale og internationale videnska- belige sammenhænge og publicerer jævnligt, både nationalt og internationalt – fortrinsvist skandinavisk. Publikationslisterne viser desuden en bredde i publiceringsstederne. Supplerende oplysninger fra mødet Af mødet med undervisere og øvrige fremgik det, at der på reli- gion som helhed er ansat 10 VIP. VIP samarbejder internt.
5.1.2 Hvilket omfang har det inter- nationale forskningssamarbejde ved institutionen med relevans for uddannelsen?	Se ovenfor.
Akkrediteringspanelets vurdering
Vurderingen dækker såvel bachelor i religionsvidenskab som kandidat i religionshistorie: Akkrediteringspanelet vurderer, at forskningsområderne i det bagvedliggende miljø er dækkende for uddannelsernes faglige indhold. Akkrediteringspanelet vurderer, at forskningsmiljøet bag uddannelsen er et stærkt miljø af god kvalitet. Miljøets størrelse og samarbejdet mellem VIP med forskellige specia- liseringer vurderes frugtbart for forskningen. Kriteriet vurderes opfyldt tilfredsstillende.

Kriteriesøjle III: Uddannelsesdybden (uddannelsens organisering og tilrettelæggelse)

Kriterium 6: Uddannelsesstruktur

Dokumentation

6.1.1 Hvordan er uddannelsen struktureret? Herunder:

- Hvilke moduler og fagelemen- ter består uddannelsen af?

- Hvad er deres indhold og ECTS-vægt?

- Hvordan er de placeret på uddannelsen?

Hvordan supplerer uddannelsens moduler og fagelementer hinan- den, og hvordan bygger de oven på hinanden?

Hvordan indhenter uddannelsen de studerendes vurderinger af sammenhængen i uddannelsen?

Angående bachelor i religionsvidenskab:

”Grundfagsstudiet på BA-niveau i Religion er normeret til 135 ECTS-point. Grundfaget skal indeholde en obligatorisk del med et omfang svarende til 120 ECTS-point og et bachelorprojekt med et omfang på 15 ECTS-point

… …

Grundfagsstudiet er en del af en samlet 3-årig bacheloruddannelse, der er normeret til 180 ECTSpoint, og som også omfatter tilvalg på 45 ECTS-point. Minimum 30 ECTS-point af tilvalget skal være uden for den studerendes eget grundfag. Bacheloruddannelsen i Religion indeholder yderligere krav om propædeutik

Den samlede studietid er normeret til 31/2 år inklusiv propædeu- tik. Den studerende skal senest have afsluttet sin BA-uddannelse efter 6 år. Såfremt den studerende tager propædeutik af et omfang på 60 ECTS, skal BA-uddannelsen være afsluttet efter senest 7 år.” (dokumentationsrapporten s. 14)

Sammenfatning angående bachelor i religionsvidenskab:

OVERSIGT OVER UDDANNELSENS FAGELEMENTER:

MODUL I: Religionshistorie I Antal ECTS-point: 15 ECTS

Prøveform: Mundtlig bunden sagsfremstilling med forberedelse Censurform: Ekstern censur

MODUL II: Religionssociologi I Antal ECTS-point: 15 ECTS

Prøveform: A. Mundtlig bunden sagsfremstilling med forberedelse under forudsætning af praktisk, metodisk øvelse (feltarbejde) Censurform: Ekstern censur

MODUL III: Religionsforskningens praksis og historik Religionshistorie II

Antal ECTS-point: 10 ECTS

Prøveform: A. Aktiv undervisningsdeltagelse, B. Skriftlig bunden hjemmeopgave med tidsfrist (5 dage)

Censurform: Intern censur

Religionssociologi II

Antal ECTS-point: 10 ECTS

Prøveform: Mundtlig bunden sagsfremstilling med forberedelse Censurform: Intern censur

Forskningshistorie

Antal ECTS-point: 10 ECTS

Prøveform: A. Mundtlig bunden sagsfremstilling med forberedelse,

B. Skriftlig bunden hjemmeopgave med tidsfrist (3 dage) Censurform: Intern censur

MODUL IV: Kristendomshistorie Antal ECTS-point: 15 ECTS

Prøveform: A. Mundtlig bunden sagsfremstilling med forberedelse,

B. Skriftlig, bunden hjemmeopgave med tidsfrist (5 dage), C. Skrift- lig bunden prøve på universitetet under tilsyn

Censurform: Ekstern censur

MODUL V: Valgfrit område Antal ECTS-point: 15 ECTS

Prøveform: Fri skriftlig hjemmeopgave Censurform: Intern censur

MODUL VI: Idehistorie og nyere kristendomshistorie Antal ECTS-point: 10 ECTS

Prøveform: A. Skriftlig bunden prøve på universitetet under tilsyn.

B. Mundtlig bunden sagsfremstilling med forberedelse. Censurform: Ekstern censur

Nyere og global kristendom Antal ECTS-point: 5 ECTS

Prøveform: A. Skriftlig bunden prøve på universitetet under tilsyn.

B. Mundtlig bunden sagsfremstilling med forberedelse. Censurform: Intern censur

MODUL VII: Videnskabsteori og informatik Teori og metode

Antal ECTS-point: 10 ECTS

Prøveform: A. Mundtlig bunden sagsfremstilling med forberedelse,

B. Mundtlig bunden sagsfremstilling med materiale. Censurform: Ekstern censur

Religionsinformatik

Antal ECTS-point: 5 ECTS

Prøveform: Bunden skriftlig hjemmeopgave med tidsfrist (3 døgn). Censurform: Intern censur

MODUL VIII: Bachelorprojekt

Antal ECTS-point: 15 ECTS Prøveform: Fri skriftlig hjemmeopgave Censurform: Ekstern censur

MODUL IX: Propædeutik Antal ECTS-point: 30 ECTS

Med hensyn til opdeling i fagelementer, eksamens faglige mål, prø- veform og eksamensbestemmelser følges efter aftale med Studie- nævn for Religionsfagene det pågældende sprogfags studieordning for propædeutik eller, hvor vedkommende sprogfag ikke har en sådan ordning, studieordningen for fagets elementære sproglige discipliner. Studienævn for Religionsfagene kan godkende og for- håndsgodkende sprogstudier i udlandet som propædeutik (bilag 12).

”For at indstille sig til prøven BA-projekt, skal den studerende ha- ve bestået 120 ECTS-point på grundfaget. I øvrigt udtrykker fage- lementernes nummerering en anbefalet rækkefølge der sikrer en faglig progression i uddannelsesforløbet.” (bilag 12)

Angående kandidat i religionshistorie, 2008-studieordning (endnu ikke ende- ligt vedtaget):

”Kandidatuddannelsen i Religionshistorie er et 2-årigt fuldtidsstu- dium normeret til 120 ECTS-point. Den består af det centrale fag, 90 ECTS konstituerende fagelementer inkl. specialet, og kandidattilvalget, 30 ECTS.

Stk. 2. Den kandidatuddannelse i Religionshistorie, der giver den studerende faglig kompetence til at opnå undervisningskompetence i gymnasieskolen (Gymnasieprofilen), består af det centrale fag, 75 ECTS konstituerende fagelementer inkl. specialet, og det gymnasie- rettede kandidattilvalg, 45 ECTS inden for bacheloruddannelsens gymnasierettede tilvalg.

Stk. 3. For studerende med et gymnasierettet BA-tilvalg svarende til 60 ECTS-point gælder, at den kandidatuddannelse i Religionshi- storie, der giver den studerende faglig kompetence til at opnå un- dervisningskompetence i gymnasieskolen (Gymnasieprofilen), be- står af det centrale fag, 90 ECTS konstituerende fagelementer inkl. specialet, og det gymnasierettede kandidattilvalg, 30 ECTS inden for bacheloruddannelsens gymnasierettede tilvalg. Der tillægges i dette tilfælde Religionshistorie B (15 ECTS) som det yderligere modul der indgår i gymnasieprofilen.

Stk. 4. Ligger tilvalget uden for Det Humanistiske Fakultet, forlæn- ges uddannelsen med 30 ECTSpoint efter Ministeriet for Viden- skab, Teknologi og Udviklings godkendelse, dog med visse undta- gelser.” (dokumentationsrapporten s. 15)

”Kandidatuddannelsens normalstudieplan har det første semester et modul inden for det centrale fag.

Stk. 2. Uddannelsens andet semester består udelukkende at modu- ler inden for kandidattilvalget.

Stk. 3. Uddannelsen indeholder 15 ECTS valgfag inden for det centrale fag.

Stk. 4. Kandidattilvalget kan ligge uden for det centrale fag. Kandi- dattilvalget indenfor det centrale fag udgøres af modul RHK IV: Religionsvidenskabelig formidling

Stk. 5. Specialet, der skal udgøre 30 ECTS-point, afslutter uddan- nelsen. Specialet skal udarbejdes inden for Religionshistorie.

Stk. 6. Det er en forudsætning for at indstille sig til prøverne i Spe- ciel religionshistorie A & B samt for aflevering af speciale, at den studerende har bestået eller har indstillet sig til prøverne i modulet Religionshistoriske metoder og problemstillinger.

Stk. 7. Specialet kan efter Studienævnets afgørelse udvides til 60 ECTS-point, hvis det er af eksperimentel karakter.” (Bilag 13)

Sammenfatning af oversigt

1. semester, Metoder og problemstillinger, 30 ECTS

- Religionsfilosofi, 10 ECTS, bunden mdtl. prøve, med forbere- delse, ekstern censur, konstituerende fag

- Ritual og praksis, 10 ECTS, bunden mdtl. prøve, med forbe- redelse, ekstern censur, konstituerende fag

- Tekst og metode, 10 ECTS, aktiv undervisningsdeltagelse, be- stået/ikke bestået, intern censur, konstituerende fag

2. semester, Religionsvidenskabelig formidling, 30 ECTS

- Museer og udstillinger, 15 ECTS, fri skriftlig hjemmeopgave, ekstern censur, tilvalgsfag

- Artikler, film og foredrag, 15 ECTS, fri skriftlig hjemmeopga- ve, intern censur, tilvalgsfag

3. semester, valgfag, 15 ECTS

- Speciel religionshistorie A, 15 ECTS, fri skriftlig hjemmeopga- ve, intern censur, konstituerende fag og valgfag

- Speciel religionshistorie B, 15 ECTS, fri skriftlig hjemmeopga- ve, ekstern censur, konstituerende fag og valgfag

- Projektorienteret forløb, 15 ECTS, fri skriftlig hjemmeopgave, intern censur, konstituerende fag og valgfag

4. semester, speciale, 30 ECTS

- Speciale, 30 ECTS, skriftlig, ekstern censur, konstituerende fag (dokumentationsrapporten s. 16)

”Gymnasieprofilen består af 75 ECTS indenfor Religionshistorie og har således plads til et gymnasierettet kandidattilvalg.

Stk. 2. Uddannelsens andet semester består udelukkende at modu- ler inden for det gymnasierettede kandidattilvalg. Den resterende

del af det gymnasierettede kandidattilvalg på 15 ECTS aflægges på tredje semester.

Stk. 3. Uddannelsen indeholder 15 ECTS valgfag inden for det centrale fag. Der kan ikke indgå praktik i gymnasieprofilen.

Stk. 5. Specialet, der skal udgøre 30 ECTS-point, afslutter uddan- nelsen. Specialet skal, så vidt det er muligt, forbinde Religionshisto- rie og det gymnasierettede kandidattilvalg.

Stk. 6. Det er en forudsætning for at indstille sig til prøven i Speciel religionshistorie A samt for aflevering af speciale, at den studeren- de har bestået eller har indstillet sig til prøverne i modul 1 ”Religi- onshistoriske metoder og problemstillinger”.

Stk. 7. Specialet kan ikke udvides til 60 ECTS-point i gymnasiepro- filen.” (bilag 13)

Sammenfatning af oversigt

1. semester, metoder og problemstillinger, 30 ECTS

- Religionsfilosofi, 10 ECTS, bunden mdtl. prøve, med forbere- delse, ekstern censur, konstituerende fag

- Ritual og praksis, 10 ECTS, bunden mdtl. prøve, med forbe- redelse, ekstern censur, konstituerende fag

- Tekst og metode, 10 ECTS, aktiv undervisningsdeltagelse, in- tern censur, konstituerende fag

3. semester, speciel religionshistorie A, 15 ECTS,

- Speciel religionshistorie A, 15 ECTS, fri skriftlig hjemmeopga- ve, intern censur, konstituerende fag og valgfag

4. semester, speciale, 30 ECTS

- Speciale, 30 ECTS, skriftlig, ekstern censur, konstituerende fag (bilag 13)

Sammenfatning af studieordning for 1½ årig kandidat i religionshistorie, gæl- dende studieordning fra 1998:

Den 1½-årige kandidatuddannelse i religionshistorie består af føl- gende studieelementer:

1. Tekst og metode 1/4 årsværk, mundtlig, bunden prøve med ekstern censur.

2. Komparativ religionshistorie 1/4 årsværk, mundtlig, bunden prøve med ekstern censur.

3. Speciel religionshistorie 1/2 årsværk, bunden, skriftlig hjem- meopgave med ekstern censur og bunden, skriftlig prøve med ekstern censur.

4. Speciale 1/2 årsværk, fri, skriftlig hjemmeopgave med ekstern censur.

For at indstille sig til prøverne i studieelementerne Speciel religi- onshistorie og Speciale må eksaminanden have bestået eller samti- dig indstillet sig til prøverne i Tekst og metode og Komparativ religionshistorie.

(1998-studieordning, downloadet fra KU’s hjemmeside d. 20. maj 2008)

Sammenfatning af studieordning for 2-årig kandidat i religionshistorie, gæl- dende studieordning fra 1998:

Den 2-årige kandidatuddannelse i religionshistorie består af følgen- de studieelementer:

1. Tekst og metode 1/4 årsværk, mundtlig, bunden prøve med ekstern censur.

2. Komparativ religionshistorie 1/4 årsværk, mundtlig, bunden prøve med ekstern censur.

3. Speciel religionshistorie 1/2 årsværk, bunden, skriftlig hjem- meopgave med ekstern censur og bunden, skriftlig prøve med ekstern censur.

4. Mindre emnekreds A 1/4 årsværk, bunden, mundtlig eller skriftlig prøve eller fri, skriftlig hjemmeopgave med ekstern censur.

5. Mindre emnekreds B 1/4 årsværk, bunden, mundtlig eller skriftlig prøve eller fri, skriftlig hjemmeopgave med ekstern censur.

6. Speciale 1/2 årsværk, fri, skriftlig hjemmeopgave med ekstern censur.

For at indstille sig til en eller flere af prøverne i studieelementerne RH 313-316 må eksaminanden have bestået eller samtidig indstillet sig til prøverne i Tekst og metode (RH 311) og Komparativ religi- onshistorie (RH 312). Øvrige prøver kan aflægges i vilkårlig række- følge.

(1998-studieordning, downloadet fra KU’s hjemmeside d. 20. maj 2008)

Supplerende oplysninger fra mødet

Af mødet med undervisere og øvrige fremgik det, at universitetet har tilrettelagt uddannelserne således, at alle dimitterede kandidater har kompetence til at undervise i gymnasieskolen.

Det fremgik, at bacheloruddannelsen anbefaler et forløb og en rækkefølge for de enkelte moduler og fag, der sikrer faglig progres- sion i uddannelsen.

Af mødet med studerende fremgik det, at de oplever faglig pro- gression i deres uddannelse, både i forhold til uddannelsens op- bygning og sammenhængen mellem fagene.

Angående kandidatuddannelsen finder de studerende den faglige progression mere tydelig i 2008-studieordningen end i 1998- studieordningerne. De studerende, der alle læser under en 1998- studieordning, udtalte, at de oplever faglig progression mellem bachelor- og kandidatuddannelsen. De lagde endvidere vægt på det

positive ved en stor grad af frihed til at sammensætte sin kandidat- uddannelse efter egne ønsker om specialisering.

De studerende gav udtryk for, at de oplever, at to traditioner mø- des på uddannelserne i disse år: En ny tradition med aktivitetskrav, der lægger vægt på progression og hurtigere gennemførsel, og en gammel tradition med mere vægt på faglig fordybelse.

6.1.2 Hvordan er uddannelsens gennemførselstider?

Hvor stort er frafaldet på uddan- nelsen?

”Religion bachelor:

Uddannelsen indgår ikke i nøgletalsberegningerne, da alle stude- rende tager propædeutik i forbindelse med uddannelsen. Uddan- nelsen kræver forskellige former for propædeutik, såfremt den stu- derende efterfølgende ønsker adgang til en af kandidatuddannel- serne i Religion. Ønsker man ikke adgang til en af kandidatuddan- nelserne i religion, kan uddannelsen gennemføres uden propædeu- tik, men i praksis er der ingen studerende, som vælger denne mo- del.” (dokumentationsrapporten s. 17)

”I 2004 startede 23 studerende på kandidatuddannelsen i Religion. Ingen af disse gennemførte uddannelsen indenfor normeret tid (N). 6 studerende (26 pct.) afsluttede uddannelsen indenfor norme- ret tid plus ét år (N+1). 5 (22 pct.) af årgangen er ophørt i løbet af de 4 år, mens 12 (52 pct.) stadig er indskrevet (aktive).

” (dokumentationsrapporten s. 17)

Oplysninger fremkommet ved mødet med universitetet:

Frafald:

Det humanistiske fakultet gennemfører for tiden en frafaldsunder- søgelse, der skal identificere årsagerne til frafald. Undersøgelsen dækker ikke studerende, der skifter til et andet humanistisk fag. På uddannelsen diskuteres det, hvorvidt det er sundt for uddannelser- ne at fastholde studerende, der ikke er motiverede for studiet.

Hvad angår bacheloruddannelsen er der indført et studiestartspro- gram omfattende 1.-3. semester. De studerende nævnte også stu-

Bachelor	Årgang 2003		Årgang 2002		Årgang 2001
Kandidat	Årgang 2004		Årgang 2003		Årgang 2002
	Beregn 2007		Beregn 2006		Beregn 2005
	An- tal	%	Antal	%	Antal	%
Kandidatudd. i alt	23	-	29		35
Gn.førte, norm	0	0	2	7	0	0
Gn.førte, norm + 1	6	26	3	10	9	26
Forsat aktive	12	52	20	69	21	60
Ophørte	5	22	6	21	5	14

diestartsprogrammet og vigtigheden af en indsats i begyndelsen af studiet. Frafald, der sker senere på uddannelsen, anså uddannelser- ne ikke for et stort problem.

Gennemførsel:

Både VIP og studerende udtalte, at stemningen og kulturen om- kring gennemførsel på normeret tid eller tæt derpå undergår en forandring i disse år. Derudover strammes der op på regler om- kring gennemførsel og studieaktivitet, for eksempel med indførel- sen af eksamen efter hvert semester, specialekontrakter og maksi- mal studietid på kandidatuddannelsen (3 år). Gennemførslen på bacheloruddannelsen er forbedret siden indførelsen af en ny stu- dieordning i 2005. Begge grupper var enige om, at udviklingen ikke nødvendigvis er positivt set med rent akademiske øjne.

Oplysninger fremkommet ved universitetets høringssvar af 19. august 2008: Af akkrediteringsrapporten fremgår det for både bachelor- og kandidatuddannelsen at ”Angående tiltag, der skal nedbringe frafaldet og gøre gennemførselstiden kortere, indeholder doku- mentationsmaterialet ingen oplysninger. VIP og studerende gav under mødet udtryk for, at de ikke anså frafald og lange gen- nemførselstider for et stort problem. […] Akkrediteringspanelet vurderer, at dokumentationen ikke er fyldestgørende, og at tilta- gene i forhold til frafald og gennemførsel ikke er overbevisende. Kulturen omkring frafald og gennemførsel arbejder desuden ikke for lavere frafald og kortere gennemførselstider.”

Vi har ikke haft mulighed for at fremsende nøgletal for gennem- førsel og frafald på bacheloruddannelsen da disse ikke opgøres for bacheloruddannelser der har propædeutik tilknyttet.

Der til kommer at vi ønsker at påpege at akkrediteringspanelet må have misopfattet meldingerne i det mindste fra mødet med universitetet, men formodentlig også med de studerende, i det det er vores klare opfattelse at der på faget er sket en mærkbar holdningsændring i forhold til studietider og frafald.

Af akkrediteringsrapporten fremgår det at der under mødet med universitetet fremkom oplysninger om tiltag for at forbedre gen- nemførslen og mindske frafaldet. For at akkrediteringen kan ske på et fuldstændigt oplyst og korrekt grundlag, bringer vi hermed den samlede oversigt over fakultetets tiltag:

- Maksimale studietider: Der er indført maksimale stu- dietider for både bachelor- og kandidatuddannelsen på hhv. 5 og 3 år. Den maksimale studietid på BA- uddannelsen blev indført pr. 1. september 2005; den maksimale studietid på kandidatuddannelsen bliver ind- ført pr. 1. september 2008.

- Studieaktivitetskrav: Pr. 1. januar 2008 har fakultetet indført et studieaktivitetskrav hvorefter den studerende skal bestå min. 30 ECTS over en to årig periode for at beholde sin studieplads. Xxxxx har ikke opsættende virk- ning på studieaktivitetskravene medmindre der er tale om særlige forhold (sygdom, barsel, aftjenelse af værne- pligt)

- Frafaldundersøgelsen: I 2008 er der blevet foretaget en større undersøgelse af frafaldsårsager - undersøgelsens resultater foreligger endnu ikke.

- Studiestartsprogram: I 2008 har fakultetet vedtaget en handleplan for studiestart hvor studiestartsprogrammet udvides til at omfatte tre semestre. Formålet med udvi- delsen er at kunne følge de studerende og forsøge at give dem bedre studieadfærd fra starten af.

- Eksamen hvert semester: I forbindelse med udarbej- delse af BA-studieordningerne som følge af den Uddan- nelsesbekendtgørelsen (2004) indførte det Humanistiske Fakultet eksaminer efter hvert semester hvilket vi har kunnet måle på har givet en bedre studieaktivitet. Vi for- venter derfor også at det samlet set har givet en bedre gennemførsel – og et mindre frafald – men da de første bachelorer just bliver registreret bestået i disse dage, har vi endnu ikke foretaget målinger derpå. Også de nye kandidatstudieordninger (2008) vil have eksamen hvert semester.

- Specialekontrakter: Siden 1. maj 2007 har der været indført 6 måneders specialekontrakter hvilket vi forven- ter vil fremskynde specialeskrivningen og bidrage til at ændre kulturen omkring specialeskrivning og dermed sikre bedre gennemførsel og evt. også mindsket frafaldet på kandidatuddannelserne.

6.2.1 Hvordan er uddannelsens struktur og indhold afpasset ud- dannelsens adgangsforudsætnin- ger?

Universitetet har ikke angivet dette.

Supplerende oplysninger fra mødet

Af mødet med studerende fremgik det, at den faglige progression for kandidatuddannelsen er mere tydelig i 2008-studieordningen end i 1998-studieordningerne. De studerende, der alle læser under en 1998-studieordning, udtalte, at de oplever faglig progression mellem bachelor- og kandidatuddannelsen. De lagde endvidere vægt på det positive ved en stor grad af frihed til at sammensætte

sin kandidatuddannelse efter egne ønsker om specialisering.

6.3.1 Hvis det vurderes at være rele- vant: Hvordan og i hvilket om- fang arbejder uddannelsens fag- områder sammen med praksisfel- tet?

Se eventuelt under punkt 3.1.1

6.4.1 Hvordan tilgodeser uddan- nelsen, at de studerende har mu- lighed for at deltage i et interna- tionalt studiemiljø?

”… er det Humanistiske Fakultets bacheloruddannelser

tilrettelagt således, at der indgår 45 ECTS tilvalgsstudier på 5. og 6. semester som åbne for den individuel studieplanlægning, hvilket giver gode betingelser for et semesters udenlandsophold.” (doku- mentationsrapporten s. 17)

”Studiestrukturen på kandidatuddannelserne … indeholder … 30 ECTS Tilvalg, som er frit sammensættelige for den studerende … Dermed er der åbnet for muligheden for min. et semesters uden- landsophold, som vil være underlagt fuldstændig fagligt fleksible meritregler.

For gymnasielærerprofilen, som ikke indeholder muligheden for 30 ECTS valgfrit tilvalg, er kandidatstudiet dog tilrettelagt således, at det gymnasierettede kandidattilvalg kan afvikles på 2 semestre, så- dan at den studerende har mulighed for at planlægge et udenlands- ophold på det centrale fag … på 3. semester.” (dokumentations- rapporten s. 17-18)

”… samarbejdet med den øvrige verden er et område, der kan styrkes. Det er en vanskelighed, at selve den religionshistoriske faglighed er temmelig egenartet i Norden. Kun i Holland og Tysk- land findes der noget egentligt tilsvarende. Vi har tidligere haft en del udveksling med London School of Economics og University of California at Santa Barbara, men som det ofte er tilfældet, har den været afhængig af personlige forbindelser …

Ved University of Chicago i Illinois findes en afdeling, hvor der arbejdes med religionshistorie … og Københavns Universitet har et udmærket samarbejde med især Professor Xxxxx Xxxxxxx herfra.

At religionshistorie er kommet til at ligge på ToRS, der som institut har et stærkt internationalt tilsnit, har allerede medvirket til en øget aktivitet, hvilket har udmøntet sig i et samarbejde med Litauen og et samarbejde omkring en international ”Master Class” om ”Mus- lims in Europe and South East Asia” i samarbejde med blandt an- det Singapore University.

… religionsfagene blandt andet opretholder de internationale for- bindelser gennem gæsteforelæsninger samt ved i høj grad at ind- drage udenlandske bedømmere i PhDbedømmelsesudvalgene.”

(dokumentationsrapporten s. 18)

Supplerende oplysninger fra mødet

Af mødet med undervisere og øvrige fremgik det, at procedurerne for merit er velfungerende og fleksible. Uddannelserne siger næsten aldrig nej til ansøgninger om merit for større eller mindre dele af uddannelsen.

På mødet med studerende understøttede de studerendes udsagn om merit og udlandsophold dette.

Akkrediteringspanelets vurdering

Bachelor i religionsvidenskab:

Universitetet har ikke dokumenteret:

- Frafald og gennemførselstider for uddannelsen.

- Sammenhængen mellem adgangsforudsætningerne og uddannelsens struktur og indhold.

Angående tiltag, der skal nedbringe frafaldet og gøre gennemførselstiden kortere, indeholder dokumen- tationsmaterialet ingen oplysninger. VIP og studerende gav under mødet udtryk for, at de ikke anså frafald og lange gennemførselstider for et stort problem. Under mødet med universitetet blev følgende tiltag nævnt:

- Et studiestartsprogram for 1.-3. semester.

- Eksamen efter hvert semester.

På baggrund af høringssvaret finder panelet anledning til at supplere med følgende tiltag, der fremadrettet skal nedbringe frafaldet og gøre gennemførselstiden kortere:

- Maksimal studietid på 5 år

- Studieaktivitetskrav – en studerende skal bestå minimum 30 ECTS over 2 år

- En frafaldsundersøgelse i 2008(undersøgelsens resultater foreligger ikke endnu).

Kandidat i religionshistorie:

Universitetet har ikke dokumenteret:

- Sammenhængen mellem adgangsforudsætningerne og uddannelsens struktur og indhold.

- At de studerendes vurdering af sammenhængen i uddannelsen indgår i de evalueringer, de stu- derende deltager i.

- Eksamen efter hvert semester.

- Specialekontrakter og maksimal studietid på kandidatuddannelsen (3 år)

På baggrund af høringssvaret finder panelet anledning til at supplere med følgende tiltag, der fremadrettet skal nedbringe frafaldet og gøre gennemførselstiden kortere:

- Studieaktivitetskrav – en studerende skal bestå minimum 30 ECTS over 2 år

- En frafaldsundersøgelse i 2008(undersøgelsens resultater foreligger ikke endnu. Universitetet angiver ikke hvor- ledes undersøgelsens resultater vil blive anvendt)

Kriterium 7: Undervisningens tilrettelæggelse og undervisernes kvalifikationer

Dokumentation

7.1.1 Hvordan understøtter de valgte pædagogiske og didaktiske metoder uddannelsens mål for de studerendes læringsudbytte?

Hvordan indhentes de studerendes vurderinger af undervisnings- og arbejdsformer?

”De studerende på såvel bacheloruddannelsen i Religion som på kandidatuddannelsen i Religionshistorie møder mange forskellige typer af undervisning – dialogpræget holdundervisning, semina- rer, projektarbejde etc. - og mange forskellige typer af undervise- re. Det er studienævnets opfattelse, at dette er en stor fordel for de studerendes læringsproces.

Pædagogiske metoder og tiltag diskuteres jævnligt på faget, og det er ikke ualmindeligt, at to lærere underviser sammen …” (dokumentationsrapporten s. 19)

Supplerende oplysninger fra mødet

Af mødet med undervisere og øvrige fremgik det, at VIP kvalifi- ceres gennem adjunktpædagogikum. Flere har desuden gymna- siepædagogikum fra tidligere ansættelse i gymnasieskolen.

Det fremgik, at de studerende evaluerer fag og moduler skriftligt, samt at studielederen ser alle evalueringerne.

Af mødet med studerende fremgik det, at de er tilfredse med undervisningens kvalitet. Der foregår en vis ’holdshopping’, hvor studerende vælger hold efter underviseren. Der er ingen tendens til, at studerende systematisk fravælger bestemte under-

visere. Det fremgik, at ’holdshoppingen’ for nogle studerende indebærer, at de følger det samme fag hos to forskellige undervi- sere, for på den måde at få belyst emnet fra forskellige vinkler.

De studerende gav udtryk for, at de oplever at deres evalueringer anvendes på uddannelserne.

7.2.1 Hvordan er overensstemmel- sen mellem uddannelsens mål for læringsudbytte og fagelementernes indhold og tilrettelæggelse samt valget af prøveformer?

”… bacheloruddannelsen i Religionsvidenskab

… … stor variation i prøveformerne, hvilket er tilsigtet i forhold til, at den studerende dermed opnår flest muligt kompetencer, skriftlige, såvel som mundtlige.

Der opøves kompetencer til at løse frie såvel som bunde opga- ver, kompetencer opøvet i det læringsfællesskab der kenderteg- ner aktiv undervisningsdeltagelse såvel som den selvledelses- kompetencer, der opøves ved individuelle skriftlige hjemmeop- gaver.” (dokumentationsrapporten s. 19)

”… kandidatuddannelsen i Religionshistorie

… … i forhold til bacheloruddannelse foretaget en indsnævring i valget af prøveformer, som i højere grad understøtter den spe- cialisering, der naturlig finder sted på en kandidatuddannelse.

Til eksempel er der kun ved en enkelt prøve brugt prøveformen aktiv undervisningsdeltagelse, mens prøveformen skriftlig prøve på universitetet under opsyn slet ikke er brugt.. Prøveformerne afspejler i højere grad forskellige læringstilgange af individuelle, selvstændige prøveformer.” (dokumentationsrapporten s. 19)

7.3.1 Hvilke strategier og handle- planer har uddannelsesinstitutionen for udviklingen af undervisernes pædagogiske kompetencer?

Hvordan indgår de studerendes vurderinger af undervisnings- og arbejdsformer som del af denne udvikling?

Hvordan udmøntes institutionens politik i konkrete tiltag?

”Som led i den fortsatte udvikling af fakultetets underviseres pædagogiske kompetencer, iværksatte Dekanatet i 2007 et kursus for akkreditering af specialevejledning. Hensigten med kurset er, dels at tydeliggøre og afstemme de forventninger som studeren- de kan have til deres vejledere (og omvendt), dels at sikre at vej- lederne får de bedste hjælpemidler og arbejdsredskaber … …

Endvidere blev der i regi af Akademisk Skrivecenter i november afholdt en konference om "Samtaleformer på Universitetet – konference for undervisere, vejledere og studieadministratorer".” (dokumentationsrapporten s. 19)

Supplerende oplysninger fra mødet

Af mødet med undervisere og øvrige fremgik det, at de stude- rendes evalueringer altid er positive. Det opleves som vanskeligt at få de studerende til at give kritik. VIP havde ikke nogen umiddelbar løsning på denne problematik. Studienævnet anbefa- ler, at underviserne gennemfører midtvejsevalueringer. Studiele- deren ser alle de studerendes evalueringsskemaer.

Se desuden under punkt 7.1.1

Af mødet med studerende fremgik det, at de oplever, at evalue- ringerne anvendes. De har oplevet konkrete ændringer som føl- ge af evalueringer.

7.4.1 Hvordan kan uddannelsen gennemføres i forhold til dimensi- onering, undervisnings- og arbejds- former samt servicefaciliteter?

”København Universitet har i 2007 foretaget en undersøgelse af undervisningsmiljøet …” (dokumentationsrapporten s. 19)

Hovedkonklusioner fra KU’s UMV

Forhold som de studerende er tilfredse med

Mellem 80-90 % af de studerende svarer at de er tilfredse eller meget tilfredse med følgende forhold:

- trivslen under uddannelsen

- uddannelse alt taget i betragtning

- fremtidsudsigter som færdiguddannede

- de sociale aktiviteter under uddannelsen

Hertil kommer:

- at mere end 90 % af de førsteårsstuderende er syntes, at de blev godt modtaget, da de startede på uddannelsen

- at en meget stor del syntes, at deres uddannelse er menings- fuld (indeks 85)

… …

- at knap 70 % af de studerende, der har haft brug for hjælp til faglige problemer, oplever at de fik den hjælp, de havde behov for

Forhold som de studerende ikke er tilfredse med For de fysiske forhold gælder:

- at 1/3 af de studerende er meget utilfredse eller utilfredse med det fysiske og æstetiske undervisningsmiljø …

- at 70 % af de studerende mener, at de ikke har indflydelse på udsmykning og indretning af lokaler og udearealer.

- at 52 % af de studerende mener, at muligheden for at ind- stille stole ikke er orden, især i hold- og undervisningsloka- ler.

- at 32 % af de studerende mener, at adgang til stik til PC og til trådløst netværk ikke er i orden

- at der er væsentlige problemer med indeklimaet, hovedsaglig træk, utilstrækkelig ventilation og udluftning

… …

For trivslen gælder:

- at der forhold omkring fællesskabet og det socialt miljø, som kunne være bedre (indeks 59)

- at der er forhold omkring information og kommunikation, som kunne være bedre (indeks 63)

… …”

Svarprocenten på Det Humanistiske Fakultet var på 22 %.

(KU’s UMV (hovedkonklusioner og den fulde rapport er down- loadet fra universitetets hjemmeside den 20. maj 2008))

Handlingsplan fra ToRS’s UMV:

”Undervisningslokaler

Der bør opsættes flere projektorer, så underviserne kan anvende elektronisk baseret undervisningsmateriale herunder nettet. Der bør laves en høring blandt afdelingerne, som kan give ledelsen mulighed for at vurdere 1) hvilke lokaler der er mest brug for projektorerne … og 2) om der er nok tilgængelige bærbare com- putere samt ledninger, som skal tilsluttes projektorerne. Institut- tet bør overveje at evaluere rutinerne med udlån af bærbare pro- jektorer og bærbare computere.

Der bør etableres internetadgang i sproglaboratoriet.

… …

Kantiner

Ledelsen bør overveje at foreslå, at kantinen fast tilbyder, at da- gens ret er halal.

… …

Studentercafeer

Ledelsen bør overveje tiltag, som sikrer, at Københavns Univer- sitets rygeforbud også bliver overholdt i CNA's studentercafé.

IT, print og kopiering

Der bør etableres trådløst internet med ordentlig service på alle fire adresser, da det er efterspurgt af alle respondenter, er tids- svarende og samtidig vil give de studerende og ansatte mulighed for at bruge bygningernes rumfaciliteter mere og til flere forskel- lige formål.

Der bør etableres en hurtigere service-rutine ved tekniske pro- blemer (printere, trådløst internet og kopimaskine).

De fleste computere, der er stillet til rådighed for studerende er utidssvarende og bør derfor udskiftes.

Der bør laves decentral adgang til køb af kopikort evt. i form af automat.

Biblioteker

Varmereguleringen (gardiner, udluftning mv) er meget ringe i Snorresgade, og det betyder dårligt indeklima (berører også læ- sepladserne). Der bør foretages en vurdering af, hvorledes dette forhold kan blive forbedret.

Bygninger

… … Artillerivej:

- City Fitness bør lave støjreducerende foranstaltninger, da

træningsaktiviteterne er til stor gene.

- Bygningens indretning bør efterses med handicapvenlige øjne.

- Bygningens dørsystem bør vurderes ud fra et sikkerheds- mæssigt synspunkt.

- Ledninger skal opsættes i en række lokaler for at give bedre rengøring.

… …” (UMV for ToRS 2008, fremsendt af KU d. 23. maj 2008)

Akkrediteringspanelets vurdering

Vurderingen dækker såvel bachelor i religionsvidenskab som kandidat i religionshistorie:

Det vurderes, at uddannelserne med deres dimensionering, arbejdsforhold, fysiske forhold samt infra- struktur kan gennemføres i en form, der understøtter målene for læringsudbytte.

Kriteriet vurderes opfyldt tilfredsstillende.

Kriterium 8: Løbende kvalitetssikring af uddannelsen

Dokumentation

8.1.1 Hvad er institutionens kvali- tetssikringssystems formål og ind- hold?

Hvilke dele består kvalitetssikrings- systemet af?

Hvordan er samspillet mellem kva- litetssikringssystemets enkelte dele?

Hvordan anvender uddannelsen kvalitetssikringssystemet, herunder:

”Københavns Universitet har ikke i skrivende stund en formali- seret kvalitetssikringspolitik af den glimrende grund, at censor- sinstitutionen hidtil har udgjort den stærkt formaliserede og re- gulerede kvalitetssikring, hvad den bør fortsætte med, til gavn både for uddannelsernes kvalitet og de studerendes retssikker- hed.

Det Humanistiske Fakultet har læst Rigsrevisionens nylige rap- port om evaluering og finder, at der mange gode anbefalinger heri bl.a. systematisk evaluering af hele forløb og ikke kun af uddannelseselementer.

- Hvordan omsætter uddannelsen viden fra kvalitetssikringssyste- met i kvalitetsforbedringer?

- Hvordan følger uddannelsen op på evalueringer, dialog med afta- gere/dimittender, undervis- ningsmiljøvurdering med videre?

Københavns Universitet har blandt andet formuleret konkret tiltag og mål i den netop underskrevne udviklingskontrakt med Videnskabsministeriet …” (dokumentationsrapporten s. 20)

”Det er målet at

- Udvikle en samlet kvalitetssikringsmodel for uddannelses- området, der udfoldes i politikker og procedurer … vil inte- grere best practice fra internationale kvalitetssikringsmodel- ler på universitetsområdet, de nationale akkrediteringskrite- rier og eksterne myndighedskrav

- Udvikle et koncept for offentliggørelse af undervisningseva- lueringer …

- Udarbejde strategi for nye undervisningsformer og efterud- dannelse af undervisere

… …

- Udvikling af fælles webportal for studie- og erhvervsvejled- ning

- Alle frafaldstruede studerende … vil blive tilbudt målrettet vejledning

… …”

Der er desuden angivet milepæle for 2008, 2009 og 2010.

(KU’s Udviklingskontrakt for 2008-2010 (downloadet fra uni- versitetets hjemmeside den 20. maj 2008))

”Konkret har universitetet iværksat et projekt om god praksis for undervisningsevaluering, der skal være med til at styrke det samlede kvalitetsarbejde. Projektet er det første af en række af interne kvalitetssikringsprojekter på universitetet.

I 2008 fokuseres der, foruden udvikling af den generelle be- grebsramme, på undervisningsevaluering, herunder offentliggø- relse og opfølgning.

Formålet med projektet er at fastlægge rammerne for undervis- ningsevaluering som et kvalitetsudviklingsredskab samt leve op til interne og eksterne krav til undervisningsevaluering.

Projektet indeholder tre centrale elementer ... afdækker … uni- versitetets praksis inden for undervisningsevaluering … deler … viden om praksis til alle fakulteterne ... kommer … med en god praksis for undervisningsevaluering på KU ...

Studienævnets bestræbelser på at leve op til sit ansvar indbefatter et kvalificeret og kontinueret arbejde med at udvikle uddannel- serne. I arbejdet inddrages censorformandskabet, gymnasiesko- lens fagkonsulent, aftagerpanelet, fagrådet og alumneforeningen, som er beskrevet under kriterium 1, samt i nogen grad kursus- evalueringerne.

Der er nemlig berettiget tvivl, om evalueringernes pålidelighed, gyldighed og præcision eftersom de generelt kun er positive.

Proces for hvordan kursusevalueringerne inddrages i studienæv- nets arbejde, er beskrevet under kriterium 3,6 og 7.” (dokumen- tationsrapporten s. 20)

Supplerende oplysninger fra samtale med Xxxxx Xxxxxx 12. juni 2008 Udviklingen af Københavns Universitets overordnede kvalitets- sikringssystem er primært forankret i Uddannelsesstrategisk Se- kretariat, men hele studieadministrationen vil blive inddraget (fx Studieadministrativt Udviklingskontor - STUK)

På Københavns Universitet har man nuværende tidspunkt kun igangsat projektet om god undervisningsevaluering, som løber til udgangen af 2008. Det er planen, at København Universitet ud fra erfaringer fra dette projekt vil igangsætte yderligere kvalitets- sikringsprojekter.

Københavns Universitets Uddannelsesstrategiske Råd (KUUR) fungerer primært som et rådgivende organ.

Derudover er de enkelte dekaner for de respektive fakulteter også ansvarlige for kvalitetssikringen af uddannelser. Det Juridi- ske Fakultet har fx udarbejdet egne politikker for kvalitetssik- ring.

Det forventes, at der vil være et vist samspil mellem Uddannel- sesstrategisk Sekretariat, KUUR og kvalitetsarbejdet på de enkel- te fakulteter.

Akkrediteringspanelets vurdering

Kriteriesøjle IV: Uddannelsens resultater (de studerendes læringsudbytte)

Kriterium 9: Uddannelsens faglige profil

Dokumentation

9.1.1 Hvordan stemmer uddannel- sens faglige profil overens med og lever op til den relevante bekendt- gørelses bestemmelser for uddan- nelsens titel/betegnelse?

”Af studieordning for bacheloruddannelsen i Religionsviden- skab, 2005-ordning … fremgår det, at

”En bestået bacheloruddannelse med Religion som grundfags- studium giver ret til betegnelsen BA i Religion. Såfremt tilvalgs- studiet under BA-uddannelsen har udgjort et afgrænset studium på 45 ECTS-point, giver uddannelsen ret til betegnelsen BA i Religion med fx Minoritetsstudier.” Titlen er fastsat i henhold til Uddannelsesbekendtgørelsen.” (dokumentationsrapporten s. 21)

”Af studieordningen fremgår ligeledes kompetenceprofil og kompetencemål for bacheloruddannelsen, som anses at være i fuld overensstemmelse med titlen:

Formål

Den religionsvidenskabelige grundfagsuddannelse skal sætte den studerende i stand til at anvende religiøse tekster, billeder, feltar- bejdsresultater, statistik m.v. i en komparativt baseret forståelse af religioner i deres forskellige kulturelle og sociale kontekster samt formidle denne forståelse med analytisk anvendelse af reli- gionshistoriske, religionssociologiske og religionsfilosofiske grundbegreber og fagterminologi.

På denne baggrund skal den studerende endvidere sættes i stand til analytisk, refleksivt og kritisk at beskrive hovedtræk af religio- nernes historie og deres globale situation i nutiden.

Endvidere skal den studerende selvstændigt, under hensyntagen til såvel den faglige videnskabelige og metodologiske debat gen- nem tiderne som almene videnskabsteoretiske perspektiver, kunne formulere og behandle religionsvidenskabelige problem- stillinger.

Kompetenceprofil

Den religionsvidenskabelige grundfagsuddannelse sikrer en ræk- ke samfundsorienterede humanistiske kompetencer og udgør det professionelle grundlag for en række analytiske, systematiske og strategiske funktioner i forskellige arbejdsmæssige sammenhæn- ge. Blandt de vigtigste er følgende:

- Undervisning ved gymnasiet, grundskolen, højskoler, aften- skoler m.v.

- Formidlingsopgaver i tilknytning til virksomheder, masse- medier og kulturinstitutioner

- Rådgivnings- og udredningsopgaver for eksportvirksomhe- der”

(dokumentationsrapporten s. 21)

”Af udkast til studieordning for kandidatuddannelsen i Religi- onshistorie … fremgår det, at

"Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.mag. i Reli- gionshistorie På engelsk bruges MA in History of Religions (Ma- ster of Art).

Stk. 2. Udgøres kandidattilvalget af et i en studieordning på for- hånd beskrevet studieforløb på 30 ECTS inden for ét andet fag- område, giver det ret til titlen cand.mag. i Religionshistorie med tilvalg i fx Kulturformidling."

Af studieordning for kandidatuddannelsen i Religionshistorie … fremgår ligeledes nedenstående kompetenceprofil og kompeten- cemål, som anses at være i fuld overensstemmelse med titlen:

Kompetenceprofil for den færdige kandidat.

En kandidat i Religionshistorie er i besiddelse af bred og generel humanistisk, sproglig og tværkulturel kompetence, herunder mere fagspecifikt:

- Evne til analytisk og kritisk at identificere og behandle væ- sentlige religionsfilosofiske, etiske og ideologiske problemer og positioner.

- Evne til analytisk at anvende komparative ritual- og praksis- teoretiske perspektiver og tilgange på et religionshistorisk kildemateriale

- Evne til kildekritisk, tekstanalytisk og billedanalytisk at an- vende væsentlige typer af religionshistorisk kildemateriale

- Evne til at formulere og diskutere religionshistoriske pro- blemer i forhold til større, komplekse datamængder

- Evne til selvstændigt at gennemføre en videnskabelig under- søgelse på grundlag af kilder på originalsprog

En kandidat i Religionshistorie vil nærliggende kunne ansættes som underviser på gymnasiale uddannelser, ved seminarier og andre uddannelsesinstitutioner, som konsulent og lignende i internationalt arbejde, ved museer og andre kulturinstitutioner, ved forlag eller til udredningsarbejde i offentligt eller privat regi.” (dokumentationsrapporten s. 21-22)

Studieordning for 1½-årig kandidat i religionshistorie, gældende studieord- ning fra 1998:

”1.2. Indholds- og målbeskrivelse

Religionshistorie er det historiske og sammenlignende studium af religionerne. Efter gennemført 1½-årig kandidat-uddannelse

skal de studerende have opnået en høj kompetence i fagets me- toder samt en alsidig indsigt i dets stof og problemstillinger. I kombination med et fuldført sidefagsstudium i et andet gymna- siefag sigter Den 1½-årige kandidatuddannelse i religionshistorie imod at give kvalifikationer til at undervise i faget religion i gym- nasieskolen.

… …

1.4. Ikrafttræden og hjemmel

Studieordningen træder i kraft 1. september 1998 under Huma- nistbekendtgørelsen af 15. marts 1995.” (1998-studieordning, downloadet fra KU’s hjemmeside d. 20. maj 2008)

Studieordning for 2-årig kandidat i religionshistorie, gældende studieordning fra 1998:

”1.2. Indholds- og målbeskrivelse

… …

1.4. Ikrafttræden og hjemmel

Studieordningen træder i kraft 1. september 1998 under Huma- nistbekendtgørelsen af 15. marts 1995.” (1998-studieordning, downloadet fra KU’s hjemmeside d. 20. maj 2008)

9.2.1 Hvordan stemmer uddannel- sens faglige profil overens med og lever op til kravene til uddannel- sens mål for læringsudbytte, som beskrevet i den danske kvalifikati- onsramme for videregående ud- dannelse?

Se ovenfor.

Akkrediteringspanelets vurdering

Vurderingen dækker såvel bachelor i religionsvidenskab som kandidat i religionshistorie:

Kriteriet vurderes opfyldt tilfredsstillende.

Kriterium 10: Uddannelsens mål for læringsudbytte og de studerendes realiserede læringsud- bytte

Dokumentation

10.1.1 Med hvilke metoder sikrer uddannelsen, at det læringsudbytte som de studerende har opnået efter endt uddannelse, korresponderer med uddannelsens mål for lærings- udbytte?

”Københavns Universitet foretager i dag ikke en systematisk indhentning af informationer om de færdige bachelorer og kan- didaters vurdering af det læringsudbytte, de oplever.

Som beskrevet tidligere udarbejder det Humanistiske Fakultet hverken gennemsnit for hverken bacheloreksamen eller kandi- dateksamen, ligesom vi heller ikke foretager gennemsnitsbereg- ninger på specialekarakter som mål for de studerendes lærings- udbytte.” (dokumentationsrapporten s. 23)

”I regi af KUUR - Københavns Universitets Uddannelsesstrate- giske Råd foregår for tiden et udviklingsprojekt om kvalitetssik- ring og standardisering af brug af kursusevalueringer. Det Hu- manistiske Fakultet afventer resultatet af dette udviklingsarbejde før der søsættes yderligere tiltag.

Censorkorpsets årsberetninger giver kun delvist information om, hvorvidt der er sammenhæng mellem studie- og eksamenskrav. Censorkorpsets indberetning indgår naturligvis i Studienævnets arbejde med fortsat at udvikle og kvalitetssikre uddannelserne ...

…

Som tidligere beskrevet … indgår aftagerne ligeledes fortløbende i studienævnets arbejde med at udvikle og fortsat kvalitetssikre uddannelserne.” (dokumentationsrapporten s. 23)

”Det Humanistiske Fakultet indgik … i en landsdækkende un-

dersøgelse af humanisters arbejdsmarked i 2007. Af denne un- dersøgelse kan man konstatere, at såfremt afsættelighed på ar- bejdsmarkedet kan antages at være direkte afhængigt af, at de studerende rent faktisk har opnået det læringsudbytte, der var hensigten ifølge studieordningen, så svarer 33% af responden- terne ”i høj grad” og 51% ”i nogen grad” … når man spørger dimittenderne fra kulturfagene (som Religionshistorie tilhører), om de mener, at deres uddannelse har rustet dem til deres ar- bejdsliv.

På samme vis svarer 60% af dimittenderne fra kulturfagene, at det var de rette akademiske kompetencer, der var afgørende for at de fik deres første job. Til sammenligning kan det nævnes, at kun 34% mener, at det var det rette studiejob, der var afgørende for, at de fik deres første job.” (dokumentationsrapporten s. 23)

Supplerende oplysninger fra mødet

Af mødet med studerende fremgik det, at de var usikre på deres slutkompetencer, særligt de fagligt specifikke.

Oplysninger fremkommet ved universitetets høringssvar af 19. august 2008:

Af akkrediteringsrapporten fremgår det at ”Akkrediteringspa- nelet vurderer, at uddannelserne ikke foretager en systematisk indhentning af informationer om dimittendernes læringsud- bytte og overensstemmelsen med uddannelsernes mål for læringsudbytte. De årlige censorrapporter er positive hvad angår dimittendernes læringsudbytte, men giver kun delvist information om sammenhæng mellem studie- og eksamens- krav.”

Faget anser det løbende samarbejde med censorer i forbindel- se med eksaminationerne for den vigtigste indikator på om den studerendes læringsudbytte står mål med uddannelsens mål for læringsudbytte. Netop deltagelse af censorer sikrer at læringsudbyttet udprøves.

Endvidere sikrer deltagelse fra censorkorpset, at der foregår en sikring af et relativt ensartet landsdækkende niveau, da censorkorpset jo dækker hele landet. Faktisk sker der også, ved brug af eksterne censorer, en skandinavisk koordinering af ensartet bedømmelse, da der også er beskikket censorer fra de andre skandinaviske lande.

Akkrediteringspanelets vurdering

Vurderingen dækker såvel bachelor i religionsvidenskab som kandidat i religionshistorie:

Kriteriet vurderes opfyldt delvist tilfredsstillende.

Oplysninger vedrørende uddannelsens legalitetsforhold

Bekendtgørelsesforhold
Hvilken bekendtgørelse og hvilken § heri er uddannelsen omfattet af?	”Såvel studieordning for bacheloruddannelsen i Religion … som studieordning for Kandidatuddannelsen i Religionshistorie … er udarbejdet i henhold til Uddannelsesbekendtgørelsen af 2005.” (dokumentationsrapporten s. 25) Supplerende oplysninger fra Universitetet ”Bacheloruddannelsen i Religionsvidenskab er udarbejdet i henhold til uddannelsesbekendtgørelsen af 6. maj 1004, §14, stk. 1. … Kandidatuddannelsen i Religionshistorie, 2008-ordning er ud- arbejdet i henhold til §28 i Uddannelsesbekendtgørelsen af 6. maj 2004. Kandidatuddannelsen i Religionshistorie, 1998-ordning er ud- arbejdet i henhold til Humanistbekendtgørelsen af 21. august 1995” (oplysninger fremsendt per e-mail den 16. juni 2008).
Sagsbehandlers vurdering	Det vurderes, at uddannelserne er indplaceret i overensstemmel- se med bekendtgørelse 338 af 12. maj 2004 i forhold til deres faglige indhold og de konstituerende fagelementer.
For fællesuddannelser og parallelforløb
Er der redegjort for, at uddannel- sen lever op til bekendtgørelsen?	Ikke relevant
Sagsbehandlers vurdering	Ikke relevant
For uddannelser i gymnasiefag
Er der redegjort for, at uddannel- sen lever op til de faglige mindste- krav jf. vejledning nr. 5. af 18. ja- nuar 2006 om retningslinjer for universitetsuddannelser rettet mod undervisning i de gymnasiale ud- dannelser?	”Retningslinjerne for universitetsuddannelser rettet mod under- visning i de gymnasiale uddannelser, der populært kaldes de fag- lige mindstekrav lyder for religionsfagets vedkommende således: (herefter citeres fra bekendtgørelsen)” (supplerende oplysninger frem- sendt 15. maj 2008) ” Dette er sikret med den fælles BA-grunduddannelse på følgen- de måde: – have solidt kendskab til religionsfænomenologiske kategorier og problemstillinger.

Dette kendskab sikres ikke kun gennem indføringen i religions- historie (religionshistorie 1 og 2), men også gennem det selv- stændige arbejde med selvvalgte områder (Valgfrit område og BA-projektet), hvor kandidatens kendskab også styrkes og af- prøves i praksis. Desuden skærpes den teoretiske del af uddan- nelsen af elementerne Forskningshistorie og Teori og metode.

– beherske grundlæggende religionssociologiske teorier og me- toder.

Dette sikres med indføringen i religionssociologi 1 og 2, der i den nye BA-ordning inkorporerer et feltarbejdselement.

– have sikker viden om tekster fra Det Gamle og Det Nye Te- stamente og om kristendommens formative, historiske og nu- tidige skikkelser i et globalt perspektiv, herunder dens euro- pæiske og danske fremtræden.

Dette sikres især gennem fagmodulet Kristendomshistorie samt fagelementet ”Nyere og global Kristendom”, der netop tilgode- ser denne hidtil lidt oversete del af kristendomsfaget.

– have sikker viden om tekster fra Koranen, hadith (traditionen) og om nutidige tekster, og om islams formative, historiske og nutidige skikkelser i et globalt perspektiv, herunder i dens eu- ropæiske og danske kontekst.

Dette sikres ved den bestemmelse i studieordningen hvorefter mindst det ene af elementerne Religionshistorie 2 og Religions- sociologi 2 særligt skal omhandle Islam. Der undervises på begge elementer i Koran og Hadith-litteratur.

– have sikker viden om yderligere et antal religioner, herunder buddhisme, hinduisme og jødedom.

Dette sikres gennem indføringen i religionshistorie. Der under- vises på faget særskilt i Indiens religioner for at sikre det solide kendskab til disse.

– have kendskab til religionsfilosofiske grundproblemer samt overblik over hovedlinjer og grundproblemer i den europæi- ske debat for og imod kristendom og religion fra 1700-tallet til i dag, herunder kendskab til ikke-religiøse livsanskuelser og til alment filosofisk grundede holdninger til centrale etiske spørgsmål.

Dette sikres bredt især gennem fagelementet idéhistorie – men indgår naturligvis også i fagelementet forskningshistorie for så vidt der er en religionsfaglig relevans.

– kunne analysere religionshistoriske tekster med henblik på forståelse af den enkelte religion i dens historiske (sociale, kultu- relle, politiske) kontekster. For mindst én religions vedkommen- de skal kandidaten kunne læse klassiske tekster på grundsproget

og have indsigt i tekstkritik.

Dette sikres i løbet af arbejdet med de frit valgte områder under modulerne Valgfrit område og BA-projektet. Propædeutikele- mentet sikrer sproglige forudsætninger til at læse tekster på ori- ginalsproget og det tekstkritiske element vejer tungt i arbejdet med kilderne, der er centralt i forhold til områderne.” (supple- rende oplysninger fremsendt 15. maj 2008)

Sagsbehandlers vurdering

Det vurderes, at der er redegjort tilfredsstillende for, at uddan- nelsen lever op til de faglige mindstekrav.

Takstindplacering

Uddannelsens takstmæssige indpla- cering

P.t. godkendt, som oplyst af universitetet:

Såvel ”… bacheloruddannelsen i Religion som Kandidatuddan- nelsen i Religionshistorie er indplaceret i takstgruppe 1.” (doku- mentationsrapporten s. 25)

Universitetets indstilling af 22. oktober 2008: Det ovenstående.

Sagsbehandlers vurdering

Ingen bemærkninger.

Titel/betegnelse
Dansk titel/betegnelse	P.t. godkendt, som oplyst af universitetet: - Bachelor (BA) i religionsvidenskab og navnet på tilvalget - Cand.mag. i religionshistorie Universitetets indstilling af 22. oktober 2008: Det ovenstående.
Engelsk titel/betegnelse	P.t. godkendt, som oplyst af universitetet: - Bachelor of Arts (BA) in Religious Studies and navnet på tilvalget - Master of Arts in History of Religions Universitetets indstilling af 22. oktober 2008: Det ovenstående.
Sagsbehandlers vurdering	Ingen bemærkninger.

Adgangskrav

Uddannelsens adgangskrav

P.t. godkendt, som oplyst af universitetet:

”For bacheloruddannelsen i Religion gælder, i henhold til Ad- gangsbekendtgørelsen, følgende områdespecifikke adgangskrav:

- Dansk A

- Engelsk B

- Historie B eller Idehistorie B eller Samtidshistorie B

- Yderligere et sprog på A-niveau, dog kun B-niveau, hvis der er tale om et fortsættersprog, medmindre det opfyldes via de uddannelsesspecifikke adgangskrav

Der er ingen uddannelsesspecifikke adgangskrav gældende for bacheloruddannelsen i Religionsvidenskab.

Der er ingen specifikke adgangskrav til kandidatuddannelsen.” (dokumentationsrapporten s. 25)

Universitetets indstilling af 22. oktober 2008: Det ovenstående.

For bacheloruddannelser

Angivelse af område- samt uddan- nelsesspecifikke adgangskrav, jf.

Bekendtgørelse om adgang m.v. ved bachelor- og kandidatuddan- nelser ved universiteterne (ad- gangsbekendtgørelsen), bilag 1

Se ovenfor

Hvilke kandidatuddannelser giver uddannelsen adgang til (der skal angives minimum to)?

”.7.2. Kompetencemål

Det religionsvidenskabelige grundfagsstudium uddanner bache- lorer på fagspecifikke såvel som generelle niveauer. I fagspeci- fikke sammenhænge vil uddannelsen sikre kompetencer som:

- Opfyldelse af adgangskravene til de religionsvidenskabelige kandidat- og masteruddannelser i Danmark såvel som inter- nationalt.

… …” (bilag 12)

Supplerende oplysninger fra Universitetet:

”Bacheloruddannelsen i Religionsvidenskab giver adgang til følgende kandidatuddannelser: Religionshistorie, Religionssoci- ologi” (oplysninger fremsendt per e-mail den 16. juni 2008).

For kandidat- og masteruddannelser

Hvilke bacheloruddannelser er

direkte adgangsgivende (der skal

”§ 3. Adgangskrav

For at blive optaget på kandidatuddannelsen i Religionshistorie

angives minimum en)?

skal den studerende have bestået bacheloruddannelsen i Religi- onsvidenskab eller Tilvalgsfagsuddannelsen i Religionsvidenskab kombineret med en af bacheloruddannelserne i Arabisk, Assyrio- logi, Eskimologi, Klassisk Græsk, Hebraisk, Indologi, Indone- sisk, Japanstudier, Kinastudier, Koreastudier, Latin, Persisk, Thai, Tibetologi, Tyrkisk og Ægyptologi.” (bilag 13)

”5. Adgangskrav

Studerende med en bacheloruddannelse i religionsvidenskab fra et dansk universitet har adgang til Den 2-årige kandidatuddan- nelse i religionshistorie under forudsætning af, at bachelorud- dannelsen omfatter mindst et halvt års studier uden for grundfa- get. Såfremt den studerende kommer fra et universitet, hvor bacheloruddannelsen ikke omfatter et halvt års studier uden for grundfaget, kan den studerende ikke optages på Den 2-årige kandidatuddannelse i religionshistorie, men optages på Den 1½- årige kandidatuddannelse i religionshistorie, idet den studerende ved denne uddannelses start skal gennemføre et halvt års studier uden for grundfaget.” (1998-studieordning, downloadet fra KU’s hjemmeside d. 20. maj 2008)

”1.5. Adgangskrav

Studerende med en bacheloruddannelse i religionsvidenskab fra et dansk universitet har adgang til Den 1½-årige kandidatuddan- nelse i religionshistorie under forudsætning af, at bachelorud- dannelsen omfatter et års studier uden for grundfaget.” (1998- studieordning, downloadet fra KU’s hjemmeside d. 20. maj 2008)

Sagsbehandlers vurdering

Bachelor i religionsvidenskab

Det vurderes, at der er redegjort tilfredsstillende for, hvilke kan- didatuddannelser, bacheloruddannelsen giver adgang til.

Kandidat i religionshistorie

Det vurderes, at der er redegjort tilfredsstillende for, hvilke ba- cheloruddannelser der er adgangsgivende til kandidatuddannel- sen i religionshistorie.

Uddannelsens normerede studietid

Uddannelsens normerede studietid, som oplyst af institutionen

P.t. godkendt, som oplyst af universitetet:

”Grundfagsstudiet er en del af en samlet 3-årig bacheloruddan- nelse, der er normeret til 180 ECTSpoint, og som også omfatter tilvalg på 45 ECTS-point.

Bacheloruddannelsen i Religion indeholder yderligere krav om propædeutik og den samlede studietid er derfor normeret til 3½

år inklusiv propædeutik (i alt 210 ECTS).

For kandidatuddannelsen i Religionshistorie er den 2 år (120 ECTS).” (dokumentationsrapporten s. 25)

Universitetets indstilling af 22. oktober 2008: Det ovenstående.

Sagsbehandlers vurdering

Bachelor i religionsvidenskab

Ingen bemærkninger.

Kandidat i religionshistorie

Ingen bemærkninger.

Dimensionering
Eventuel adgangsbegrænsning for uddannelsen, som oplyst af institu- tionen	P.t. godkendt, som oplyst af universitetet: ”For bacheloruddannelsen i Religionsvidenskab forhandles opta- gelseskapaciteten hvert år mellem Dekanat og Institut- og Studie- ledelse. For 2008 er kapaciteten fast til at være 46. Der er ingen øvre maksimumgrænse for optagne til kandidatud- dannelsen i Religionshistorie.” (dokumentationsrapporten s. 26) Universitetets indstilling af 22. oktober 2008: Det ovenstående.
Hvis der er fastsat adgangsbegrænsning for uddannelsen
Maksimumramme/adgangs- begrænsning for tilgangen til ud- dannelsen, som oplyst af universi- tetet	Se ovenfor.
For kandidat- og masteruddannelser: Udvælgelseskriterierne for uddan- nelsen, som oplyst af institutionen	Ikke relevant
Sagsbehandlers vurdering	Ikke relevant

Censorkorps

Hvilket censorkorps er tilknyttet uddannelsen (kun ét)?

Supplerende oplysninger fra Universitetet:

”Det tilknyttede censorkorps: Censorkorset i Religion” (oplys- ninger fremsendt per e-mail den 16. juni 2008).


Sagsbehandlers vurdering (Sammen- hængen mellem censorkorpstil- knytningen og uddannelsens kerne- faglighed)	Der vurderes at være sammenhæng mellem censorkorpstilknyt- ningen og uddannelsens kernefaglighed.

Sprog

Hvilket sprog udbydes uddannel- sen på?

Supplerende oplysninger fra Universitetet:

”Dansk” (oplysninger fremsendt per e-mail den 16. juni 2008).

Sagsbehandlers vurdering

Det vurderes, at studerende på såvel bacheloruddannelsen som kandidatuddannelsen har mulighed for at gennemføre hele deres uddannelse på dansk.

Andre forhold

Angivelse af andre forhold, som universitetet vurderer som relevan- te i forhold til legalitetsforhold

Universitetet har ikke angivet andre forhold.

Sagsbehandlers vurdering

Ikke relevant

Document Metadata

Table of Contents

Betinget positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i religionsvidenskab

Document Metadata