KANDIDATSPECIALE

Before entering an insurance agreement, the insurance company always make a risk analysis based on the policyholder risk of claims. This does the insurance companies by asking some specific questions, either through an insurance blanket, or an interview with the policyholder.

These question is form by how the insurance companies want to know about their risk assessment. Based on the level of risk, the insurer can either have some restrictions or a higher insurances premium.

In the Danish Insurance Contracts Act of 1930 § 6, it is stated that if the insurer fails to provide the correct risk assessment regarding to the questions that are used, to calculate the risk profile, the insurance company can cancel the insurance by the date of accepting. Therefor the consequences for the insurer are, that they might not have a cover for the claim by their policy.

The section does have two undersections § 6, 1 and § 6, 2.

§ 6, 1 state that if the insurer has acted negligent by answering the questions wrong, the insurance company is free some responsibilities regarding insurance claims. That is of course if the company would not have taken the risk of insurance, if the questions were answered correctly.

§ 6, 2, state that if the insurance company would have insured the insurer, the compensation could be reduced or completely cancelled.

Research Question: When are the insurance companies free of liability when the insurer fails to give the correct risk assessment answer. And what are the consequences for the insurer by given incorrect answer, regarding the act of negligent.

This paper will analysis cases from the Appeal Board of insurance and cases from the High Court and Supreme Court of Denmark.

At the end, this paper will discuss the insurance companies burden of proof, when it comes to proof that the insurer has fail to give the correct risk information.

Kapitel 1

1.1 Indledning

Forudsætningen for en forsikringsaftale mellem forsikringsselskaberne og forsikringstager, er hvad der kan forventes af hinanden imellem. Forsikringstager har en forventning om en erstatning, såfremt at der indtræder en dækningsberettiget forsikringsbegivenhed. Forsikringsselskabet har ved indtegningen af forsikringsaftalen, risikovurderet de forhold, der har været nødvendige, for at indgå denne aftale. Således at forsikringsselskabet på bedst mulige måde, kan være behjælpelige med en erstatning, når skaden indtræder.

Ved en aftaleindgåelse forpligter forsikringsselskabet sig til at yde erstatning og bistand, som den sikrede er berettiget til.

Hertil der det derfor nødvendigt, at ved aftaleindgåelsen, at forsikringstager har klarlagt de nødvendige risikoforhold. Omvendt kan forsikringsselskabet blive fri for ansvar, hvis forsikringstager har afgivet urigtige risikooplysninger.

Forsikringsaftaleloven regulere således forsikringstagerens afgivelse af risikooplysninger, ved forsikringsaftalens indgåelse, samt ved forsikringsbegivenhedens indtræden.

Specialet omhandler den konsekvens der er, ved at forsikringstager giver urigtige oplysninger ved indtegning af forsikring. Disse relevante forhold gør sig gældende i forsikringsaftalelovens §§ 4-9. Specialet tilsigter at give læseren en forståelse af det nærværende retsområde, herunder bevisbyrden for selskabet, samt konsekvensen af at afgive urigtige oplysninger, ved forsikringsaftalens indgåelse.

I dette speciale vil der blive redegjort for risikooplysningerne, samt retsvirkningen for disse i henhold til Forsikringsaftalelovens §§ 6-10.

1.2 Problemformulering

Hvornår er selskabet fri for ansvar, når forsikringstager giver urigtige oplysninger ved indtegningen.

- Hvad er konsekvensen for forsikringstager ved at give urigtige oplysninger.

1.3 Anvendte begreber

Forsikringstager: Forsikringstager forstås som den, der har indgået aftalen med forsikringsselskabet jf. FAL § 2, stk. 2.

I dette speciale sidestilles forsikringstager også med forsikringsansøgeren, idet forsikringsselskaberne kan afvise at tegne forsikringer til forsikringsansøgeren.

Den sikrede: Dette skal forstås som, den der har ret til forsikringsydelsen, når en dækningsberettiget forsikringsbegivenhed indtræder jf. FAL § 2, stk. 3.

I nogle situationer er forsikringstager og den sikrede ikke samme person, hvorfor begrebet den sikrede, kort bemærkes.

Bekendtgørelse af lov om forsikringsaftaler – Forsikringsaftaleloven: I dette speciale bliver forsikringsaftaleloven forkortet til FAL.

Ankenævnet for Forsikring: Efterfølgende kaldt Nævnet. Ankenævnet for Forsikring er et upartisk nævn, som er oprettet af Forbrugerrådet Tænk og Forsikring & Pension. Dette nævn er godkendt til at behandle klager over forsikringsselskabernes afgørelser, hvorfor disse kendelser, som udgangspunkt, er bindende for forsikringsselskaberne.

1.4 Afgrænsning

Specialet omhandler den juridiske retstilling ved, at forsikringstager giver urigtige risikooplysninger, heraf selskabet bevisbyrde samt konsekvensens over for forsikringstager.

Specialet tager udgangspunkt i FAL § 6, stk. 1 og 2. Ud over dette begrænser specialet sig i 3 forskellige forsikringstyper: Auto, - indbo og ulykkesforsikringer.

Der er dog analyseret en kendelse fra Ankenævnet for Forsikring vedr. Bådforsikring. Denne tages dog med, idet Nævnet kritisere selskabet for ikke at have påberåbt sig bestemmelsen rettidigt.

Der redegøres også kort for FAL §§ 6-9, idet FAL § 6, ikke kan stå alene, for at få en korrekt forståelse af risikooplysninger.

Specialet vil ikke behandlet emnet Underforsikring.

1.5 Metode

Specialet tager udgangspunkt i relevant forsikringsret, samt relevant administrativ retspraksis på det forsikringsretlige område.

Specialet gør brug af den retsdogmatiske metode. Deen retsdogmatiske metodes betegnet som

værende ”en del af retsvidenskaben, der særligt fremstiller de gældende retsregler”1.

Dette metodevalg kommer til udtrykket igennem beskrivelse og analyse af den i samtiden gældende retstilstand2.

I den redegørende og analyserende del af specialet, bruges den retsdogmatiske metode, således at der i projektet bliver beskrevet, fortolket og analyseret den gældende ret.

Dette sker i en redegørelse af forsikringsaftalelovens § 6, stk. 1 og 2, samt redegørelse for risikooplysninger.

Denne metode bruges i en juridisk vurdering, der beror på lovtekster, samt retspraksis.

Specialet vil derfor på baggrund af den retsdogmatiske metode, analysere almindelige retskilder, i form af lovgivning og retspraksis på det forsikringsretlige område. Dette er med henblik på, at fastlægge beviskravet hos forsikringsselskaberne, når forsikringstager giver urigtige oplysninger ved indtegning.

Derudover vil specialet bruge de komparative elementer, som kommer til udtryk gennem afgørelse fra forskellige retslige instanser3, herunder Ankenævnet for Forsikring og de danske domstole.

1 Xxxx-Xxxxxx, Xxxxxxx: “Retsvidenskabsteori”, Jurist- og økonomforbundet 2014, side 178

2 Xxxx-Xxxxxx, ibid, side 78.

3 Xxxx-Xxxxxx, ibid, side 56.

Kapitel 2 – redegørelsen

2.1 Forsikringsaftalen

Ved indtegningen af en forsikring, indgår man en forsikringsaftale.

Dette er en aftale om overtagelse af en økonomisk risiko for en uvis begivenheds indtræden mod et vederlag, der kan beregnes statistisk 4

Denne forsikringsaftale bliver reguleret i Lov om forsikringsaftaler, subsidiært bliver den reguleret af Aftaleloven, hvor FAL ikke finder anvendelse.

Ved indgåelsen af en forsikringsaftale, er det vigtigt, at forsikringsselskaberne får de faktiske oplysninger, omkring de forhold der kan have indflydelse på den risiko, som forsikringsselskabet indgår. Forsikringsselskaberne benytter sig af de risikooplysninger, som foreligger hos forsikringstager til at vurdere, om forsikringsselskabet vil overtage denne risiko.

Hertil bruges risikooplysningerne også til beregning af forsikringens præmie, samt vurdering om vilkår i forsikringsaftalen. 5

I praksis oplyser forsikringstager disse risikooplysninger ved indgåelsen af forsikringsaftalen. Denne kan ske skriftligt eller mundtligt.

Der foreligger ingen formkrav til hvordan disse risikooplysninger skal oplyses.

Hvis forsikringstager oplyser forholdene omkring risiko skriftligt, bliver dette typisk gjort via en forsikringsbegæring. Denne blanket er udarbejdet af forsikringsselskabet selv.6

Denne forsikringsbegæring indeholder en række spørgsmål, hvor forsikringsselskabet benytter sig af svarene, til at vurdere risikoen ved overtagelsen af forsikringen. 7

4 Xxxxxxx, Xxxxxxx & Xxxxxxxxx, Xxxxxxx ”Dansk forsikringsret” 9. Udgave, side 60.

5 Ibid kapitel 9

6 Ibid side 167

7 Ibid 167

Karakterene af spørgsmålene afhænger af hvilken forsikringen der ønskes at indtegnes. Ved basisforsikringerne, såsom indbo- og bygningsforsikringer, vil spørgsmålene være få og generelle. 8 Hvorved livs- og ulykkesforsikringer, kan spørgsmålene være mere konkrete og omfattende. Dette er for bedre at kunne vurdere risikoforholdet til den givende forsikring.

Det er derfor vigtigt at forsikringstager besvarer de stillede spørgsmål, så konkret og sandfærdigt som overhovedet muligt, idet forsikringstager risikerer at afgive urigtige oplysninger, eller ikke at opfylde sin oplysningspligt, i henhold til FAL §§ 4-9.

Dette vil blive behandlet i nedenstående afsnit.

2.2 FAL § 6

I nærværende afsnit vil FAL § 6, stk. 1 og 2, blive behandlet, endvidere vil vurderingen om, forsikringstager har krav på erstatning, helt eller delvist, ved afgivelse af urigtige oplysninger blive belyst.

Har forsikringstageren, uden at oplysningerne er omfattet af §§ 4 & 5, givet urigtige risikooplysninger, kan forsikringsselskabet helt eller delvist, være fritaget for ansvar jf. FAL § 6. 9 FAL § 6, er opdelt i 3 stk.

1. FAL § 6, stk. 1 siger, at forsikringsselskabet er fri for ansvar, hvis der er objektivt givet urigtige risikooplysninger til forsikringsselskabet, hvis forsikringstager har handlet uagtsomt, samt at forsikringsselskabet ikke ville have overtaget denne risiko, ved afgivning af de rigtige risikooplysninger.10

2. Hvis forsikringsselskabet ville have overtaget denne risiko til samme pris, og på samme vilkår, sker der hverken frafald eller nedsættelse af erstatning11

8 Ibid side 168

9 Forsikringsaftalelovens § 6.

10 Xxxxxxxx, Xxxx ”forsikringsaftaleloven med kommentar ” 1. Udgave, side 54

11 ibid, side 54

3. Hvis det må antages, at forsikringsselskabet ville have tegnet forsikringen, på trods af at forsikringstager, har afgivet urigtige oplysninger, men til andre vilkår, og til anden pris, kan der ske en reduktion af erstatningen.

FAL § 6, stk. 3, vil ikke blive nærmere behandlet jf. Afsnit afgrænsning.

Det følger som sagt af FAL § 6, stk. 1, at selskaberne er fri for ansvar, såfremt at forsikringstager har afgivet urigtige risikooplysninger.

Der er tre betingelser der skal være opfyldt, hvis selskabet vil statuere sig FAL § 6.

Den første betingelse er, at forsikringstager skal have afgivet urigtige risikooplysninger. 12 Disse urigtige risikooplysninger skal foreligge ved aftalens indgåelse.13 Den sidste betingelse er disse skulle kunne tilregnes forsikringstager, ved at forsikringstager har handlet uagtsom, ved enten at oplyse forkerte risikooplysninger, eller ved en fortielse herom. 14

Hvis disse betingelser er opfyldt, er retsvirkningen, at selskabet kan opsige forsikringen med tilbagevirkende kraft, fra ikrafttrædelsestidspunktet.

I henhold til de almindelige forsikringsretslige regler, påhviler det forsikringstager, at påvise at der er tale om en dækningsberettiget skade jf. FAL § 2215

Dog hvis selskaberne mener, at forsikringstager har afgivet urigtige risikooplysninger, så påhviler det forsikringsselskaberne at løfte denne bevisbyrde. 16

I kapitel 4, vil bevisbyrden for selskaberne blive behandlet.

12 Xxxxxxxx, Xxxx ”forsikringsaftaleloven med kommentar ” 1. Udgave, side 54

13 Ibid, side 54

14 Ibid, side 54

15 Forsikringsaftalelovens § 22

16 Xxxxxxxx, Xxxx ”forsikringsaftaleloven med kommentar ” 1. Udgave, side 54

2.3 FAL § 7

FAL § 7, omhandler forsikringstagerens oplysningspligt. Dette betyder at forsikringstager har en oplysningspligt, hvilket skal forstås, at forsikringstager, ved egen drift, skal afgive risikooplysninger til forsikringsselskabet.

Disse oplysninger er relevante, når der ikke benyttes en forsikringsbegæring, ved indtegning af forsikringen. Dette sker typisk ved aftaleindgåelse, foretaget over telefon, eller ved møde med forsikringsassurandør.

Ved en mundtlig aftaleindgåelse, sker dette typisk, ved indtegninger over telefon, eller ved møde med assurandør, er det vigtigt, at gøre forsikringstager bekendt med de afgivne risikooplysninger. Det følger endvidere af bestemmelsen, at bevisbyrden for at forsikringstager har afgivet urigtige risikooplysninger, påhviler forsikringsselskabet. 17

Sædvane viser at når selskaberne selv udfylder forsikringsbegæringen, på baggrund af de mundtlige oplysninger fra forsikringstager, at der i direkte forlængelse, bliver sendt denne begæring til forsikringstager, for sikring af at det er de korrekte oplysninger, der er noteret. Dette kan fremsendes, enten som begæringen i sig selv, eller som et tilbud, hvori de afgivne risikooplysninger fremgår. Hertil opfodrer selskabet til at gennemgå disse oplysninger, inden accept af tilbud.18

Oplysningspligten i henhold til FAL § 7, kan sidestilles med en svarpligt, når der er tale om en forsikringsbegæring, idet selskaberne beder forsikringstager, om at svare sandfærdigt, og fyldestgørende på de stillede spørgsmål, hvorfor forsikringstagers oplysningspligt er opfyldt, ved besvarelsen af disse.19

FAL § 7, gælder endvidere, hvis der sker ændringer af risikoforhold, hertil også FAL § 49. Hertil er der tale om situationer, hvor forsikringstager får kendskab til ændringer af afgivne risikooplysninger, eller fareforøgelser jf. FAL § 49.

17 Xxxxxxx, Xxxxxxx & Xxxxxxxxx, Xxxxxxx ”Dansk forsikringsret” 9. Udgave, side 190

18 ibid side 208

19 ibid side 170

I disse tilfælde har forsikringstager pligt til at informere selskabet om disse ændringer. 20

Ved undladelse af dette, kan det tilregnes forsikringstager som værende groft uagtsom, og derved vil forsikringstager blive stillet, som havde han afgivet urigtige risikooplysninger ved forsikringsindtegningen. 21

2.4 FAL § 8

I dette afsnit bliver der redegjort for forsikringsselskabets meddeles pligt, når denne har fået kendskab til urigtige risikooplysninger.

I henhold til FAL § 8 gælder det, at selskabet skal uden ugrundet ophold, meddele forsikringstager, at selskabet vil påberåbe sig af de rettigheder, der er hjelmet i FAL § 6. Jf. FAL § 8.22

Denne bestemmelse er til at sikre forsikringstager, således at selskabet ikke opretholder forsikringspræmien indtil hovedforfald. 23

2.5 FAL § 9

Det følger af FAL § 9, at forsikringsselskaberne ikke kan gøre urigtige oplysninger gældende, hvis der ved indtegningen, var eller burde være vidende om urigtigheden af de afgivende risikooplysninger, fra forsikringsselskabets side. 24

Hertil kan forsikringsrådgivere, forsikringsmæglere, assurandører, samt andre repræsentanter fra selskabet identificeres som forsikringsselskabet.

20 ibid side 206

21 ibid side 206

22 Forsikringsaftalelovens § 8.

23 Xxxxxxx, Xxxxxxx & Xxxxxxxxx, Xxxxxxx ”Dansk forsikringsret” 9. Udgave, side 214

24 Forsikringsaftalelovens § 9.

Såfremt at selskabet er vidende om urigtigheden af de afgivne risikooplysninger, men ikke gør forsikringstager opmærksom på dette, giver selskabet afkald på at gøre bestemmelserne i §§ 4-6 gældende. 25

I praksis opdages urigtige risikooplysninger typisk ved en skadesanmeldelse. For at selskabet kan påberåbe sig bestemmelserne om ansvarsfrihed, er det nødvendigt, at selskaberne får løftet bevisbyrden for de urigtige oplysninger.26

Dette kan ske ved at selskabet foretager undersøgelser, evt. Fra tidligere selskab. Dette kan kun ske ved samtykke fra forsikringstager, hvorfor forsikringstager skal have besked om evt. Undersøgelser af forsikringsforhold. 27

Det følger endvidere af bestemmelsen i FAL § 9, at selskabet ikke kan gøre urigtige oplysninger gældende, hvis ikke disse har betydning for selskabet. Dette gælder både ved indtegning, men også ved ændringer af risikoforhold. 28

Ved en vurdering, om hvorvidt risikooplysningerne er af betydning, skal der vurderes hvorvidt selskabet ville have overtaget denne risiko ved indtegningen, såfremt at de korrekte oplysninger var afgivet. 29

2.6 Fortolkningsprincipper

Der vil i nærværende afsnit kort redegøres for fortolkningsprincipperne, idet disse bruges til at fastslå, om hvorvidt der er tale om en gyldig forsikringsaftale.

Ved at en aftalefortolkning er formålet, at bestemme om parternes fælles vilje, er i overensstemmelse med den aftale der er indgået. 30

25 Xxxxxxx, Xxxxxxx & Xxxxxxxxx, Xxxxxxx ”Dansk forsikringsret” 9. Udgave, side 216

26 ibid 214.

27 Ibid 214

28 ibid 215

29 Forsikringsaftalelovens § 9.

30 Xxxxxxx, Xxxxxxx & Xxxxxxxxx, Xxxxxxx ”Dansk forsikringsret” 9. Udgave, side 112

2.6.1 Den naturlige sproglige forståelse

Denne fortolkningsregel beror på hvad der er en naturlig sproglig forståelse. 31 Der skal her ses på, hvad ordene i aftalen, og hvordan disse fortolkes. Det er derfor vigtigt at disse er beskrevet, således at de ikke kan fortolkes på forskellige retslige måder. Hertil kommer, at de enkelte vilkår, ikke kan tå alene, men der skal fortolkes på hele aftalens indhold. 32

2.6.2 Koncipistreglen

Denne fortolkningsregel, er en særlig fortolkningsmåde, hvor der fortolkes imod aftaleforfatteren. Denne er til begunstigelse for forbrugeren, idet den skal falde til forsikringstagers fordel. 33

Dette menes hvis der er en usikkerhed i aftalens vilkår, så skal denne fortolkes til fordel for forsikringstageren.

Koncipistreglen er lovfæstet ved forbrugeraftaler, denne har hjemme i Aftalelovens § 38, b. Denne tilsigter at en tvist mellem aftalepartner, skal fortolkes således, at forbrugeren bliver tilgodeset.34

2.6.3 lovbestemt fortolkning

I forbindelse med specialet, bliver denne lovbestemte fortolkning, primært brugt ved vurderingen, om der er tale om svigagtige oplysninger jf. FAL §4, eller urigtige oplysninger jf. §6.

Der er i bestemmelserne, ikke reguleret hvornår der er tale om svigagtige oplysninger, og hvornår der er tale om urigtige oplysninger.35

Denne bliver fortolket ud fra retspraksis, hertil domme og kendelser fra Ankenævnet for Forsikring

31 ibid side 114

32 ibid side 114

33 ibid side 115

34 ibid side 116

35 ibid side 118

Kapitel 3 – Analyse

I følgende kapitel gennemgås og analyseres kendelser fra Ankenævnet for Forsikring, samt domsafgørelser. Dette analyseres med henblik på, at belyse hvor meget der skal til, for at forsikringsselskaberne har løftet bevisbyrden, således at de er frie for ansvar, når forsikringstager har givet urigtige oplysninger i henhold til FAL § 6, stk. 1 eller stk. 2.

Som beskrevet i tidligere kapitel, så er der en række risikoforhold, der bliver vurderet ved indtegningen. Det gælder at bevisbyrden for at forsikringstager har givet urigtige oplysninger, påhviler forsikringsselskabet.

3.1 Analyse af Ankenævnet for Forsikrings afgørelse nr. 90.134 – bilag 1.

3.1.1 Kort om sagen:

11. juli 2016 kørte Klagers barn galt i klagers bil. Selskabet afviste dækningen, da selskabet var af den opfattelse, at klagers barn har været den eneste bruger. Ud over afvisning af dækningen, opsiger selskabet forsikringen med tilbagevirkende kraft, i henhold til FAL § 6.36

Klager har i forbindelse med sagsbehandlingen, oplyst at de begge benytter bilen, men at klagers søn er den primære, på den måde, at klagers søn bruger bilen 60 % af tiden, hvoraf klager bruger de restende 40 %. 37

3.1.2 Anbringender og påstande

36 Ankenævnet for Forsikring afgørelse nr. 90.134

37 Ankenævnet for Forsikring afgørelse nr. 90.134

Selskabet fremlægger en vejledning fra SKAT til registrering af motorkøretøjer, og hvem der skal registerets som bruger af bilen. Hertil fremgår det at ”ved brug forstås den person, der har varig rådighed over køretøjet, det vil sige den person, der er ansvarlig for køretøjet og dagligt benytter det”.38

Selskabet oplyser endvidere at de er et medlem selskab, og ved indtegningen kunne hjemmeboende børn, ikke tegne kasko, hvis ikke disse var medlemsberettiget.

Selskabet gør herefter gældende, at hvis de ved indtegningstidspunktet, havde vidst at den primære bruger var klagers barn, så ville de ikke have indtegnet kaskoforsikringen, hvorfor de nu gør gældende, at klager har afgivet urigtige oplysninger ved indtegningen. 39

Klager gør gældende, at de har oplyst de faktiske omstændigheder. Klager, klagers mor samt klagers barn, ejer hver 1/3 af bilen, og derved bliver denne benyttet af alle 3.40

Klager oplyser til Nævnet, at klagers barn ikke er den primære, men det er klager der bruger bilen mest. Klager har fremlagt, til støtte for deres argumentation, et skema over kørselsmønster for klagerens barn og klager. 41

I svarskrift fra Selskabet oplyser de, at klager, over for skadeskonsulenten, har oplyst at det var klagers barn der var den primære bruger, men at klager har, overfor Nævnet oplyst, at det var klager der var den primære bruger af bilen, og henviser til kørselsskemaet. 42

Nævnet har herefter anmodet selskabet om yderligere oplysninger, heriblandt om selskabet ville have indtegnet forsikringen, såfremt at klager havde været registeret som ejer, men at klagers barn var registeret som bruger, eller hvis klager havde oplyst at der var flere brugere.

38 Ankenævnet for Forsikring afgørelse nr. 90.134 39 Ankenævnet for Forsikring afgørelse nr. 90.134 40 Ankenævnet for Forsikring afgørelse nr. 90.134 41 Ankenævnet for Forsikring afgørelse nr. 90.134 42 Ankenævnet for Forsikring afgørelse nr. 90.134

Selskabet kommer med sit svar, hvori de bemærker, at den lovpligtige ansvarsforsikring ville været tegnet, men det er alene kaskoforsikringen samt de øvrige tillægsdækninger, som selskabet ikke længere vil tilbyde klager.43

Selskabet frembringer deres acceptregler, hvori der står, at såfremt at der er tale om en dele bil, så vil selskabet forsikre delebilen med to bruger på to forskellige adresser.44

Selskabet hævder at idet der er tale om et hjemmeboende barn, så ville selskabet ikke have tilbudt kaskodækningen på bilen.

3.1.3 Nævnets afgørelse

Mindretal i Nævnet udtaler at selskabet har godtgjort at klagers søn var enebruger, hvorfor selskabet ikke var forpligtet til at indtegne forsikringen, såfremt dette var oplyst ved indtegningen.

Mindretallet i Nævnet, kan derfor ikke kritiseret selskabet for at afvise dækning, samt at opsige forsikringen med tilbagevirkende kraft.

Flertallet i Nævnet udtaler at selskabet har godtgjort at klagerens søn var bruger af bilen, men finder det ikke godtgjort at klagers søn var enebruger. Flertallet er derfor af den opfattelse, at klager burde have oplyst, at sønnen var bruger, men idet bilen ejes af klager, finder flertallet ikke, at dette ville have gjort, at selskabet ikke ville tilbyde kaskodækningen.

Flertallet finder der for ikke, at selskabet har været berettiget til at opsige kaskoforsikringen med tilbagevirkende kraft til tegnings tidpunktet.45

Flertallet mener dog, at det er groft uagtsomt at klager ikke har oplyst at klagers søn var bruger af bilen, hvorfor flertallet pålægger at selskabet skal opgøre skaden, i medfør til FAL § 6, som en pro rata erstatning.

43 Ankenævnet for Forsikring afgørelse nr. 90.134 44 Ankenævnet for Forsikring afgørelse nr. 90.134 45 Ankenævnet for Forsikring afgørelse nr. 90.134

Nævnet træffer afgørelse i overensstemmelse med flertallets votum, hvorfor selskabet ikke kan opsige forsikringen med tilbagevirkende kraft, og kan ej heller afvise dækning af skaden.

Klager for derfor medhold i sagen. 46

3.1.4 Analyse

Nærværende kendelse belyser at selvom der er givet urigtige oplysninger ved indtegning, så kan selskabet ikke, uden videre afvise dækning for skaderne, ej heller opsige forsikringen med tilbagevirkende kraft.

Selskabet har i nærværende kendelse løftet bevisbyrden for, at klager har givet urigtige oplysninger, men at selskabet ikke er fri for ansvar, da selskabet ikke har godtgjort, at de ikke ville have tilbudt forsikringen, såfremt at klager have opgivet de faktiske oplysninger.

Nævnet udtaler endvidere at

” Flertallet har blandt andet lagt vægt på det anførte om barnets, klagerens og andre familiemedlemmers brug af bilen. Flertallet har også̊ lagt vægt på, at det efter nævnets opfattelse må have formodningen for sig, at det ikke kun er klagerens barn, der bruger bilen, når det lægges

til grund, at det er klageren, der har betalt for bilen og ejer bilen. ”47

Nævnet kommer derved frem til, at hvis selskabet ville påberåbe sig FAL § 6, så skulle klager søn derved være enebruger af bilen.

Nævnet finder i nærværende sag, at klager i dette tilfælde, ikke har afgivet urigtige oplysninger, ved indtegningen af bilens autoforsikring.

Klager får derfor medhold i nærværende sag.

46 Ankenævnet for Forsikring afgørelse nr. 90.134

47 Ankenævnet for Forsikring afgørelse nr. 90.134

3.2 Ankenævnet for Forsikring kendelse 89.294 – bilag 2.

3.2.1 Sagens omstændigheder

Klagers båd sank d. 22/06-2015. Klager har herefter anmeldt forsikringsbegivenheden til sit forsikringsselskab.

Selskabet har herefter afvist dækning, med den begrundelse, at klageren har afgivet urigtige oplysninger i forbindelse med indtegning. Subsidiært har selskabet afvist dækning grundet bådens konstruktion, herunder fejlkonstruktion samt rådskade. 48Den subsidiære afvisningsgrund vil ikke blive analyseret, dog vil denne stadig inddrages i belysningen af beviskravet.

Klager har indtegnet sin båd i selskabet. I den fremlagte begæring, udfyldt og underskrevet af klager d. 5/09-2014, er der ud fra posten ”Materialer” påskrevet Xxxxxxxxx.49

I forbindelse med anmeldelsen af forsikringsbegivenheden, er der i henhold til haverirapporten, som er udfærdiget for selskabet, noteret at båden er lavet af træ, med en tynd belægning af glasfiber. 50

Som følge af denne belægning, bliver træet således lukket inde, hvorfor dette kan fremkalde råd.

I henhold til haverirapporten har klager været uvidende om dette ovenstående forhold, og har derfor været i god tro, ved udfyldelsen af forsikringsbegæringen. 51

Selskabet har efterfølgende afvist dækning af forsikringsbegivenheden, samt har selskabet opsagt forsikringen med forfald af d. 31/12-2015.

48 Ankenævnet for Forsikring afgørelse nr. 89.294 49 Ankenævnet for Forsikring afgørelse nr. 89.294 50 Ankenævnet for Forsikring afgørelse nr. 89.294 51 Ankenævnet for Forsikring afgørelse nr. 89.294

3.2.2 Anbringender og påstande

Selskabet bemærker at klager, i sin udfyldelse af begæring ved indtegning, har noteret at båden er lavet af glasfiber. 52

Selskabet påberåber sig FAL § 4, at klager har givet svigagtige oplysninger, men anfægter at de urigtige oplysninger, eller kan henledes til FAL § 6.

Selskabet indsender herefter deres acceptregler, hvori der er beskrevet, at ældre træbåde ikke indtegnes uden forudgående besigtigelse. 53

Efter skadens besigtigelse oplyser selskabet, at båden ikke ville være indtegne, grundet fejlkonstruktionen, samt de risikoforhold der foreligger ved glasfiber belægningen.

Klager har ikke kommenteret på selskabet påstande om svigagtige/urigtige oplysninger ved indtegning.

3.2.3 Nævnets afgørelse

Nævnet bemærker at ved indtegningen har klager oplyst, at der er tale om et glasfiberfartøj, men der i virkeligheden er tale om en træbåd med et tynd lag glasfiber.

Nævnet finder ikke at der er tale om svigagtige oplysninger, men derimod at klager har givet urigtige oplysninger jf. FAL § 6, ved ikke at oplyse at der er tale om en træbåd.

Nævnet finder dog, at selskabet ikke kan påberåbe sig FAL § 6, idet de ikke, uden ugrundet ophold har påberåbt sig bestemmelsen jf. FAL § 8.

52 Ankenævnet for Forsikring afgørelse nr. 89.294

53 Ankenævnet for Forsikring afgørelse nr. 89.294

Nævnet udtaler slutningsvis, at grundet den dårlige konstruktion, samt undtagelsesbestemmelserne i forsikringsbetingelserne, gør at Nævnet ikke kan kritisere selskabets afvisning af skaden.

3.2.4 Analyse

I nærværende sag udtaler Nævnet, at klager har afgivet urigtige oplysninger i forbindelse med indtegning af båden.

Der er tale om en begæring, der er udfyldt og underskrevet af klager, hvorfor denne kan lægges til grund for risikoforhold.

Nævnet mener dog, at selskabet ikke kan påberåbe sig FAL § 6, fordi de ikke straks meddelt at selskabet er fri for ansvar, hvis der er givet urigtige oplysninger.

Dog har selskabet i denne sag, løftet bevisbyrden for, at forsikringstager har givet urigtige oplysninger.

Klager kommentere ej heller på denne påstand, hvorfor dette må tillægges en betydning, at klager uagtsomt har givet urigtige oplysninger ved indtegning.

3.3 Ankenævnet for Forsikring kendelse 90.024 – bilag 3

3.3.1 Sagens omstændigheder

Klager har fået ødelagt en tand i juni 2017, hvorefter klager anmelder forsikringsbegivenheden til sit forsikringsselskab.

Klager modtager efterfølgende en afvisning, samt en orientering om at alle klagers forsikringer opsiges med tilbagevirkende kraft, grundet urigtige oplysninger ved indtegning af forsikringer. 54

Klager tegner d. 5/06-2015 indboforsikring hos selskabet. Dette tilbud bliver beregnet ud fra de oplysninger, som klager giver til selskabet. 55

Klager har oplyst at klager har haft én skade ved tidligere selskab.

Tilbuddet bliver fremsendt til klager samme dag. Klager accepterer tilbuddet via mail samme dag.

Klager tegner efterfølgende d. 18/09-2015 ulykkesforsikring til klager og klagers barn. Ligesom ved indboforsikringen, så bliver dette tilbud også beregnet ud fra, de risikooplysninger som klager har afgivet, ved indtegning.

Dette bliver sendt pr. Mail til klager samme dag, som ligeledes acceptere tilbuddet.

54 Ankenævnet for Forsikring kendelse 90.024

55 Ankenævnet for Forsikring kendelse 90.024

3.3.2 Anbringender og påstande

Selskabet indsender deres acceptregler, hvori det står beskrevet

” At kunder, der har haft flere end 2 skadesbegivenheder på et produkt de sidste 3 år - ikke kan tilbydes forsikring i Nordjylland Forsikring. Skadesbegivenheder defineres ved uafsluttede/igangværende skader, samt skader med udbetaling fra egen forsikring, dog ikke 0 skader (0 skader defineres ved - ikke dækningsberettiget skader, samt skader under selvrisiko (med/uden afskrivning).”56

Selskabet fremlægger ydermere de fremsendte mails til klager. I disse mails, skriver selskabet at ved at afgive urigtige oplysninger, kan dette få betydning for dækning. De skriver endvidere at hvis der opdages fejl i de oplysninger, så skal selskabet have besked straks.

Selskabet påberåber sig derfor at klager har givet urigtige oplysninger ved indtegning, idet klager kun har oplyst at de har haft én anmeldt skade, ved tidligere selskab.

Det er i kendelsen nævnt at klager har haft 7 skader på sin indboforsikring, herunder 3 af dem i 2015.

Selskabet retter endvidere et krav til klager, på tilbagebetaling af erstatning, grundet at forsikringen er opsagt med tilbagevirkende kraft.

Klager oplyser i sit svarskrift, at klager ikke har nævnt noget om at han/hun kun har haft én skade. Klager oplyser endda, at de havde talt om de tidligere anmeldte skader, hvorfor hun også oplyser, at de kan tag kontakte til tidligere selskab, idet klager ikke helt præcis kan huske samtlige skader.

Selskabet bemærker, at de ved fremsendelsen af tilbuddet, oplyser konsekvensen ved at afgive urigtige oplysninger, hvorfor de må forvente, at disse stemmer over ens med realiteten.

56 Ankenævnet for Forsikring kendelse 90.024

I mailen skriver selskabet, at hvis de ønsker af acceptere tilbuddet, skal klager besvare mailen med et ja inden 30 dage.

Ved besvarelsen af tilbuddet, acceptere man samtidig, de i mailen opstillede punkter. (Se bilag 3, side 6.)

Selskabet har i denne mail vedhæftet to filer, omhandlende tilbuddet samt købsinformation.

3.3.3 Nævnets afgørelse

Nævnet udtaler:

”Nævnet bemærker, at selskabet ved forsikringer, der tegnes på grundlag af telefonsamtaler, har en streng bevisbyrde for, at selskabet rent faktisk har stillet de spørgsmål, der påberåbes som grundlag for urigtige risikooplysninger, og at forsikringstageren har svaret urigtigt herpå̊ . ”57

Nævnet finder i denne sag, ikke at selskabet har godtgjort, at klager har givet urigtige oplysninger i forbindelse med indtegning.

Endvidere bemærker Nævnet, at ved fremsendelse af mail ikke godtgøre at selskabet har spurgt ind til tidligere anmeldte skader.

Nævnet lægger vægt på, at der i mailen, er blevet oplyst at det alene er prisen der har betydning, i forhold til tidligere anmeldte skader.

Nævnet bemærker i øvrigt, at klager er blevet bedt om at tage stilling til hvorvidt tilbuddet skal accepteres, og derved ikke har givet anledning til at de øvrige oplysninger, skal gennemgås, med henblik på urigtige oplysninger.58

Nævnet finder derfor ikke at klager uagtsom har afgivet urigtige risikooplysninger som sin tidligere skadeshistorik. Hvorfor selskabet ikke er berettiget til at ophæve klagers forsikringer, med

57 Ankenævnet for Forsikring kendelse 90.024

58 Ankenævnet for Forsikring kendelse 90.024

tilbagevirkende kraft fra indtegningstidspunktet, men derimod at selskabet godt kan opsige forsikringerne med virkning fremadrettet fra d. 1/8-2016. 59

3.3.4 Analyse

Nærværende kendelse er yderst interessant, idet der stilles strengere krav til selskabet, når oplysningerne bliver indtastet af selskabet.

Selskabernes skal derfor ved indtegning pr. Telefon, gøre forsikringstager opmærksom på evt. Fejl i risikooplysningerne.

I nærværende sag, har selskabet ikke gjort klager tilstrækkelig opmærksom på, at de oplysninger, der er blevet indtastet ved indtegninger er korrekte.

Det kommer derfor til udtryk, at det ikke er nok, blot at vedhæfte en fil, hvori antal skader er oplyst, uden at selskabet har gjort tilstrækkelig opmærksom på at svarene om risikooplysningerne, er noteret korrekt.

Derfor finder Xxxxxx ikke at selskabet har løftet bevisbyrden, for at forsikringstager har givet urigtige oplysninger, idet selskabet ikke har godtgjort, at klager kun har oplyst om én skade, og ikke de restende 6 skader.

59 Ankenævnet for Forsikring kendelse 90.024

3.4 Ankenævnet for Forsikring kendelse 88.410 – bilag 4

3.4.1 Sagens omstændigheder

I nærværende sag drejer det sig om, at klager der har tegnet en autoforsikring i Codan, hvortil klager, er utilfreds over størrelsen på den erstatning, som selskabet har opgjort, i forbindelse med at klagers bil, er brændt.60

Selskabet har i denne sag fastsat en skønsmæssig erstatning i henhold til FAL § 6, stk. 2.

Selskabet har opgjort erstatningen skønsmæssigt, med den begrundelse, at klagerss søn er den faste bruger, hvorfor ved selskabets vidende, ville have udregnet en større forsikringspræmie. 61Dette bliver dog afvist for klagers side. klager oplyser endvidere, at den optagende samtale, som klager havde ved indtegningen med selskabet, kan bestride dette. 62

3.4.2 Anbringender og påstande

Selskabet har opgjort erstatningen skønsmæssigt til 150.700 kr. Men klagers krav er på den fulde erstatning på 340.000 kr.

Klager er uenig i, at forsikringstagers søn er den primære bruger, og gør gældende at ved forsikringsbegivenhedens indtræden, var bilen ikke i nærheden af sønnens adresse.63

Selskabet gør gældende at på forsikringstagers autopolice, var sat en klausul, som gjorde gældende, at præmien var fastsat med den forudsætning, at bilen kun bliver brugt til privat- og personkørsel,

60 Ankenævnet for Forsikring kendelse 88.410

61 Ankenævnet for Forsikring kendelse 88.410

62 Ankenævnet for Forsikring kendelse 88.410

63 Ankenævnet for Forsikring kendelse 88.410

bilen måtte undtagelsesvis blive benyttet af andre en forsikringstager og dennes samlever.

64Forsikringstager står som bruger og ejer af bilen.65

Selskabet fremlægger en lydfil, hvor klager søn taler med selskabets taksator.

I denne fortæller sønnen, at bilen er købt til, at sønnen kan bruge den til skole og andre steder. Bilen bruges endvidere til at sønnen kan hjælpe til i klagers købmandsforretning. Sønnen oplyser at han benytter bilen mere end klager, samt at klagers hustru, ikke har noget kørekort. 66

Selskabet bemærker at bilen er købt umiddelbart efter, at sønnen er fyldt 18 år gammel, og de indtil dette tidspunkt, kun har haft én bil forsikret.67

Selskabet gør gældende, at såfremt de havde været bekendt med disse risikooplysninger, at klagers søn er den primære bruger, så ville forsikringspræmien være anerledes udregnet. 68

3.4.3 Nævnets afgørelse

Nævnet finder, efter en gennemgang af sagen, at køretøjets primære bruger er klagers søn, og selskabet ville derved, hvis de havde de rette risikooplysninger, have opkrævet en markant højere præmie.

Nævnet bemærker, at det er alment kend, at en præmie for en autoforsikringen, bliver udregnet ud fra brugerens risikooplysninger. Af denne grund, finder nævnet, at klager burde have oplyst, selskabet om de gældende risikooplysninger, således at forsikringspræmien, kunne blive udregnet efter disse.

Nævnet oplyser at denne fortielse anses som groft uagtsomt.

64 Ankenævnet for Forsikring kendelse 88.410

65 Ankenævnet for Forsikring kendelse 88.410

66 Ankenævnet for Forsikring kendelse 88.410

67 Ankenævnet for Forsikring kendelse 88.410

68 Ankenævnet for Forsikring kendelse 88.410

Slutlig kommer nævnet frem til, klager har givet urigtige risikooplysninger, ved indtegningen af forsikringen, hvorfor selskabet godt, i henhold til FAL §§6 og 7, er berettiget til at opgøre erstatningen efter et forholdsmæssigt skøn.

3.4.4 Analyse

Nævnet finder i denne sag, at klager søn er den primære bruger af bilen, idet det må antages at bilen er købt, til klagers søns brug. Den adskiller sig for kendelse 90.134, idet klagers søn i nærværende sag, faktisk må anses som eneste bruger. Endvidere er der, på klagers police, en klausul, hvori der står, at det kun er klager der må benytte bilen. Det er undtagelsesvidt i orden, at andre end klager benytter bilen.

Denne kendelse er et af de mange sager, omkring ejer/bruger forhold, hvor forsikringstagerne giver urigtige oplysninger ved indtegning. Selskaberne skal beregne præmien ud fra en risikovurdering, hvorfor det er essienselt, at de korrekte risikooplysninger bliver afgivet, således at selskabet har en reelle beregningsgrundlag.

3.5 Ankenævnet for Forsikring kendelse 88.103 – bilag 5

3.5.1 Sagens omstændigheder

Klager havde tegnet en indboforsikring hos GF Forsikring.

Klager er utilfreds med afvisning af dækning, samt at selskabet har opsagt forsikringen med tilbagevirkende kraft, fra tegningstidspunktet.69

Selskabet har afvist at yde dækning, med begrundelsen at klager har afgivet urigtige oplysninger i forbindelse med indtegning af forsikringen. Selskabet kræver endvidere tidligere udbetaling tilbagebetalt.70

Klager har den 25. juli 2014 kontaktet selskabet, og xxxxxxx at klager har været udsat for indbrud i sin lejlighed. I forbindelse med skadesanmeldelse, undersøgte selskabet klagers tidligere forsikringer og skadeshistorik.

Selskabet havde efter modtagelsen af klagers samtykket, taget kontakt til tidligere selskab. Dette selskab kunne oplyse, at selskabet havde opsagt klagers forsikringer med 14 dage varsel, efter reglerne om opsigelse, i forbindelse med en skadessag.71

Det nuværende selskab får også en tilbagemelding fra andet selskab, som oplyser at klager har haft to skadessager på sin indboforsikring. Hhv. Tyveri af taske og tyveri af cykel.

Selskabet kunne herefter konstatere, at der var blevet afgivet urigtige oplysninger ved indtegning, idet klager havde noteret 0 skader inden for de sidste 3 år. Selskabet bemærker at skaderne for de andre selskaber ligger forud for de seneste 3 år. Men gør gældende at klager ej heller havde oplyst, at hun var blevet opsagt af andet selskab.

69 Ankenævnet for Forsikring kendelse 88.103

70 Ankenævnet for Forsikring kendelse 88.103

71 Ankenævnet for Forsikring kendelse 88.103

3.5.2 Anbringender og påstande

Selskabet fremlægger overfor nævnet klagers forsikringsbegæring, hvor klager har skrevet hvem tidligere selskab var, samt at klager ikke havde haft nogle skader.

Klager gør gældende, at hun var taget derind for at udfylde begæringen sammen med selskabets forsikringsrådgiver. Klager oplyser at det er selskabet der noterer klagers svar. Klager oplyser til rådgiveren, at de tidligere har haft et indbrud, hvorved klager herefter blev opsagt pga. For høj risiko. 72

Klager oplyser at de ikke var blevet gjort bekendt med forsikringsbegæringens indhold, hertil svarene fra forsikringstager.

Klager indsender en skrivelse omkring mødet med forsikringsrådgiveren. Selskabet bemærker dog, at denne skrivelse er meget detaljeret, taget i betragtning af, at mødes ligger ca. 2 ½ år forud for klagers anmeldelse af indbruddet.73

Efter en gennemgang af sagen hos selskabet, oplyser selskabets rådgiver, at han ikke havde hørt om opsigelsen fra andet selskab, idet selskabets acceptregler lyder, at hvis forsikringstager er blevet opsagt i andet selskab, kan der ikke tilbydes forsikringer til vedkommende. Rådgiver lægger til grund, at klager underskriver, og ved underskrivelsen bekræfter klager rigtigheden ved forsikringsbegæringen. 74

Selskabet gør subsidiært gældende, at de ønsker tidligere udbetalt erstatning tilbagebetalt fra forsikringstager.

3.5.3 Nævnets afgørelse

Urigtige risikooplysninger:

Nævnet udtaler at klageren uagtsomt har afgivet urigtige risikooplysninger, ved ikke at oplyse, at klager var blevet opsagt i andet selskab. 75

Nævnet lægger endvidere til grund, at havde selskabet været bekendt med denne opsigelse, så ville selskabet ikke have tilbudt klager forsikringer hos dem.

Nævnet finder at selskabet har dokumenteret, at klageren ikke har oplyst de korrekte risikooplysninger overfor forsikringsrådgiveren.

Nævnet giver selskabet medhold i, at de berettiget har kunne opsige klagers forsikringer med tilbagevirkende kraft fra tegningstidspunktet, jf. FAL § 6.

Tilbagebetaling af allerede udbetalt erstatning

Hvad angår tilbagebetalingen af allerede udbetalt erstatning, finder nævnet at reglerne vedr. condictio indebiti, fører til, at selskabet ikke kan kræve en tilbagebetaling76.

Her lægger nævnet særligt vægt på, at det kun anses, at klager har givet urigtige risikooplysninger ved simpel uagtsomhed.

Klager har derved ikke været i ond tro, når det kommer til forholdet omkring berettiget erstatning. Klager for derfor delvist medhold i denne sag.

3.5.4 Analyse

Denne nærværende sag belyser konsekvensen ved at afgive urigtige risikooplysninger, samt hvad selskabet kan gøre gældende, når de påberåber sig bestemmelserne i FAL § 6.

Selskabet fik medhold i at opsige forsikringen med tilbagevirkende kraft fra indtegningstidspunktet. Idet selskabet havde løftet bevisbyrden for, at klager, ved simpel uagtsomhed havde afgivet urigtige risikooplysninger.

Nævnet finder dog ikke, jf. reglerne om condictio indebiti, at selskabet kan kræve allerede udbetalt erstatning tilbage.

Det følger af reglerne om condictio indebiti, at hvis selskabet ikke vidste, eller burde vide, at klager havde afgivet urigtige risikooplysninger, og derved har udbetalt en erstatning, uden at selskabet reelt var forpligtet til dette, kan selskabet kræve tilbagebetaling, såfremt at der foreligger et svigagtigt forhold. 77

Idet der i nærværende sag, kun foreligger en simpel grad af uagtsomhed, kan selskabet ikke kræve den allerede udbetalte erstatning tilbage.

3.6 U.2006.1881./2.V - bilag 6

3.6.1 Sagens omstændigheder

Forsikringstager underskrev i januar 2001, en anmodning om nye forsikringer, på henholdsvis ulykke, hus, familie- og bilforsikring.78

Forsikringstager underskrev blandt andet, at der ikke var stillet krav om skærpede vilkår, såsom en forhøjet præmie, og at forsikringstager ikke har haft nogen skader inden for de sidste 3 år. 79

Forsikringstagers tidligere selskab, har dog i 1999 varslet en forhøjelse af præmierne, grundet skadeshistorik, hvorfor forsikringstager derfor er blevet pålagt skærpede vilkår. 80

I forbindelse med en skade, forespurgte det nye forsikringsselskab, det tidligere selskab, om hvorvidt forsikringstager har haft nogle skader. Xxxxxx bliver der oplyst, at der har været anmeldt 5 skader fra medio oktober 1998 til juli 2001. Derudover blev der oplyst at der var blevet pålagt skærpede vilkår, hertil forhøjelse fra præmie, grundet de 5 anmeldte skader.81

Selskabet påberåber sig derfor FAL §6, stk. 1, idet forsikringstager har afgivet urigtige oplysninger ved indtegning. Dertil opsagde selskabet forsikringerne med tilbagevirkende kraft, grundet at selskabet ikke ville have tilbudt forsikringerne, såfremt forsikringstager havde oplyst de korrekte risikooplysninger.

På baggrund af afvisning, samt opsigelse af forsikringerne, har forsikringssager anlagt en et civil søgsmål mod forsikringsselskabet.

78 U.2006.1881/2.V

79 U.2006.1881/2.V

80 U.2006.1881/2.V

3.6.2 Anbringender og påstande

Forsikringstager oplyser at han er bekendt med reglerne i FAL § 6, stk. 1. Han oplyser endvidere, at han ikke har afgivet urigtige oplysninger i forbindelse med indtegningen.

Selskab gør gældende, at de ved forsikringsbegivenhedens anmeldelse, har taget kontakt til tidligere selskab, med en forespørgsel om forsikringstager, tidligere har haft nogen skader.

Hertil bliver der oplyst, som nævnt i tidligere afsnit, at der har været 5 skader inden for de sidste 3 år, men i alt er der anmeldt 9 skader, i perioden 1998 til 2002.82

Selskabet gør herved gældende, at de ikke ville have tilbudt de pågældende forsikringer, hvis de havde kendt til de risikooplysninger, fra tidligere selskab.

Under sagen har forsikringstager afgivet forklaring. Hertil er der afgivet forklaring af P, som har været ude ved forsikringstager, med henblik på at skifte forsikringsselskab.

P forklarer at han ved sit besøg, havde udarbejdet en forsikringsbegæring på sin computer, sammen med forsikringstager.

P forklare ydermere at han kun er blevet oplyst af forsikringstager, at han har haft to glasskader på sin bil, samt at hvis han havde vidst at forsikringstager havde haft de andre oplyste skader, så ville han ikke have tegnet forsikringerne.

3.7 U.2004.1572.H – Bilag 7

3.7.1 Sagens omstændigheder

A afgav i 1989 urigtige oplysninger til forsikringsselskabet F, i forbindelse med en personforsikring. A have oplyst at han ikke var blevet undersøgt eller behandlet på røntgenklinik, fysiurgisk klinik eller hos speciallæge. 83

A havde i 1985 modtaget 3 behandlinger på en fysiurgisk klinik, og havde i 1986 fået foretaget en røntgenundersøgelse, og var derefter blevet behandlet 3 gange af en speciallæge, fordi A led af nakke-, skulder- og rygproblemer.84

A var i 1990 impliceret i et færdseluheld, hvorfor han fik nedsat sin erhvervsevne med 65 %. F ændrede efterfølgende forsikringsaftale, således at den ikke omfattede invaliderente. Dette skyldes at F ikke ville have tilbudt denne dækning, såfremt at A havde oplyst om de faktiske forhold, angående de undersøgelser og behandlinger, som A havde fået foretaget.

3.7.2 Anbringender og påstande

A havde påstået at F skulle anerkende, at A og F havde indgået en gyldig aftale, således at F ikke kunne ændre i forsikringsaftalen.

F har med henvisning til FAL § 6, ændret As forsikringsaftale med tilbagevirkende kraft, grundet at A havde afgivet urigtige oplysninger ved indtegningen. F gør gældende, at såfremt at A havde afgivet rigtige oplysninger, så ville F ikke havde tilbud dækning for invaliditet.

A har i sin påstand oplyst, at der var tale om almindelige gener, og at A ikke havde fået stillet en diagnose ved indtegningen.

I sagen bliver der fremlagt en skrivelse fra As praktiserende læge, hvoraf det fremgår, at A har smerter i venstre skulder, hvorfor der bliver foretaget en række blodprøver, samt at der bliver henvist til en fysioterapeut, og at der bliver ordineret smertestillende medicin. 85

Der er stadig tiltagende smerter i lænden, som breder sig til nakken, hvorfor mistanken om gigt ikke kan udelukkes.

F fremlægger forsikringsbegæringen fra 1988, hvori der stilles spørgsmålet, om hvorvidt A har været indlagt, behandlet eller undersøgt på sygehus, ambulatorium, e.l., herunder røntgenklink og fysiurgisk klink. 86

Denne begæring blev besvaret af As hustru med underskrivelse af A.

I forbindelse med færdselsuheldet, indhenter selskabet F, helbredsoplysninger om A. Ud fra disse, kan de se at A tidligere, har været i behandling for ryg, - nakke- og skulder problemer.

A har i sin argumentation oplyst, at det ikke var A selv der udfyldte dette, og derfor ikke var blevet gjort bekendt med spørgsmålet omkring de førnævnte undersøgelser. 87

As hustru B kommer med sin vidneforklaring, hvori B udtaler, at hun ikke kunne huske at A havde været undersøgt, ej heller at A havde smerter. B udtaler endvidere, at hun ikke stod for udfyldelsen af begæring, kun de formelle detaljer, såsom navn, adresse mv. 88

85 U.2004.1572.H

86 U.2004.1572.H

87 U.2004.1572.H

88 U.2004.1572.H

3.7.3 Rettens udtalelser

Landsretten udtaler, at A blev efter henvisning af egen læge, er blevet behandlet for betændelsestilstand i højre skulder. 89

A for efterfølgende smerter i venstre skulder, hvorfor A bliver henvist til røntgen.

Landsretten finder, at A burde havde indset, at de oplysninger han afgav var urigtige, hvorfor A havde handlet uagtsomt, ved at undlade at oplyse om de nævnte behandlinger.90

Landsretten ligger endvidere til grund, at F ville havde indhentet yderligere helbredsoplysninger, hvis A havde svaret sandfærdigt.

Landsretten konkluderer at A har afgivet urigtige oplysninger, hvorfor Landsretten frifinder selskabet F i As påstande.91

Dommen bliver herefter anket, og indbragt for Højesteret. I bedømmelsen hos Højesteret, deltager fem dommere.

Højesteret lægger vægt på, at undersøgelserne kun lå nogle få år forud, for indtegning af forsikringen, samt lægger retten vægt på indholdet, af helbredsjournalen fra lægen.

Højesteret stadfæster Landsrettens afgørelse, hvorfor F godt kan ændre i As forsikringsaftale med tilbagevirkede kraft, grundet at A, ved forsikringsaftalens indgåelse, havde afgivet urigtige oplysninger

89 U.2004.1572.H

90 U.2004.1572.H

91 U.2004.1572.H

3.7.4 Analyse

Nærværende sag tager stilling til, om hvorvidt forsikringstager burde vide, at forsikringsselskabet muligvis ikke ville gå i fuld dækning, såfremt at de korrekte oplysninger var afgivet.

Retten siger at det at, forsikringstager handler uagtsomt, gør at selskabet, i dette tilfælde, godt kan ændre i forsikringsaftalen med tilbagevirkende kraft.

Der er derfor ikke tale om at forsikringstager skal have handlet groft uagtsomt, men blot at der er tale om en grad af uagtsomhed. I det de fortiede oplysninger var af så væsentlig en betydning for risikovurderingen.

3.8 U.2012.1031.Ø – bilag 8

3.8.1 Sagens omstændigheder

A og B havde i oktober 2007, tegnet en famileforsikring og autoforsikring hos selskabet C. I forbindelse med indtegningen, havde C stillet nogle spørgsmål i forsikringsbegæringen:

”Spørgsmål 1: ”Har du/I tidligere fået afslag eller blevet opsagt af et andet

forsikringsselskab?” Svar: Nej

Spørgsmål 2: ”Har du/I tidligere fået tvungen højere præmie/selvrisiko i andet forsikringsselskab inden for de sidste 3 år?” Svar: Nej

Spørgsmål 3: ”Er du/I restance i tidligere selskab?” Svar: Nej

Spørgsmål 4: ”Hvor mange skader har du/I haft de sidste 3 år? Svar: 0”92

A og B for efterfølgende i 2007 indbrud, hvorved de fik stjålet og ødelagt indbo, og fremsatte et erstatningskrav på 500.000 kr. Til C.

C kontaktede, i forbindelse med skadesbehandlingen, A og B’s tidligere selskab D. D kunne oplyse at B, i 2007, havde haft 3 skader på sin bil, samt at han var i restance hos D på 9.000 kr. 93 På baggrund af denne information, valgte C at opsige forsikringerne med tilbagevirkende kraft, fra ikrafttrædelsestidspunktet jf. FAL § 6, stk. 1.

3.8.2 Anbringender og påstande

A og B havde ved indtegningen besøg af C’s assurandør. Denne assurandør oplyste, at han ikke var gjort bekendt med A og B’s tidligere skader, samt at de var i restance til D.

Assurandøren oplyste at C’s acceptregler var således, at hvis man var i restance hos andet selskabet, så ville man ikke kunne tegne forsikringer, før restancen var betalt. 94

92 U.2012.1031.Ø

93 U.2012.1031.Ø

94 U.2012.1031.Ø

C gør herefter gældende, at A og B havde afgivet urigtige risikooplysninger i forbindelse med indtegning af forsikringerne.

B forklarer i retten, at der ikke var tale om belastende skader, idet der var tale om en skyldig modpart. Hvorfor de ikke mener, at denne skade skulle tælle med. B fortæller endvidere, at der var indgået en aftale med D, omkring en afdragsordning, hvilket B overholdte. B gør endvidere

gældende, at han oplyste C’s assurandør omkring de førnævnte omstændigheder. 95

A og B gør derfor gældende, at C havde opsagt deres forsikringer uberettiget, samt at de ikke havde fortiet oplysninger jf. FAL § 6, stk. 1. A og B mener endvidere ikke at C ville have nægtet at tegne forsikringerne, såfremt at de var fuldt bekendt med det ovennævnte. 96 jf. FAL § 4. Endvidere findes det ikke bevist, at IF ikke ville have tegnet forsikringen, hvis det havde fået de korrekte oplysninger, jf. FAL § 6. Tværtimod udtaler E, som er tidligere ansat i IF, at ved to tidligere skader, ville dette stadig være inde for C’s acceptregler, hvorfor C ville have indtaget A og B, såfremt de havde oplyst omkring de to tidligere anmeldte skader97

3.8.3 Rettens udtalelser

I Byretten fandt retten, at A og B havde afgivet urigtige risikooplysninger jf. FAL § 6.98

Østre Landsret kommer dog ikke til samme konklusion. Retten finder, at efter en naturlig sproglig fortolkning af spørgsmål 4, kan det ikke tilregnes som uagtsomt, fra B side, ved ikke at oplyse om den ikke belastende skade.99 Retten lægger vægt på udtalelsen fra E, hvorfor at det måtte antages, at forsikringen ville være tegnet, såfremt at A og B, havde oplyst de to tidligere anmeldte skader.100

95 U.2012.1031.Ø

96 U.2012.1031.Ø

97 U.2012.1031.Ø

98 U.2012.1031.Ø

99 U.2012.1031.Ø

100 U.2012.1031.Ø

På baggrund af ovenstående, fandt retten, at C havde uberettiget opsagt A og B’s familieforsikring, med tilbagevirkende kraft fra ikrafttrædelsestidspunktet. C skulle derfor anerkende, at A og B havde været udsat for en dækningsberettiget forsikringsbegivenhed, i forsikringstiden.

3.8.4 Analyse

Nærværende sag, viser at et forsikringsselskab, kun er fri for ansvar, hvis denne ikke ville have indtegnet forsikringen, med de korrekte oplyste risikooplysninger.

Ydermere ses det af dommen, at såfremt at et forsikringsselskab, vil påberåbe sig bestemmelsen i FAL § 6, stk. 1 og 2, så påhviler det forsikringsselskabet, at løfte bevisbyrden, ikke blot for at forsikringstager, har afgivet urigtige risikooplysninger, men også at forsikringsselskabet, ikke ville have overtaget dennes risiko, såfremt der var blevet oplyst de korrekte risikooplysninger, ved indtegningen af forsikringen.

Kapitel 4 - Diskussion

I dette kapitel bliver der diskuteret bevisbyrden for selskaberne, når de vil påberåbe sig FAL § 6.

Specialets hovedemne har været FAL § 6, og den bevisbyrde der påhviler forsikringsselskaberne, når disse vil påberåbe sig ansvarsfraskrivelsen i FAL § 6.

Som nævnt i første kapitel ses der en tendens til, at selskaberne påberåber sig FAL § 6, fremfor FAL § 4, om svigagtige oplysninger. Dertil kommer at bevisbyrden for urigtige oplysninger er mere lempelige, frem for ved svigagtige oplysninger.

Som nævnt i tidligere kapital, i domsanalysen af U.2004.1572.H, så kræver det blot at forsikringstager har handlet uagtsomt, hvor ved svigagtige oplysninger, kræver det forsæt.

Det kan endvidere diskuteres, den bevismæssige situation, når selskaberne indtegner per telefon, og hvad der skal til, før at de kan gøre urigtige oplysninger gældende.

Denne diskussion tager afsæt i mundtlige samtaler. Det kan for forsikringsselskaberne være vanskeligt, at gengive forsikringstagers udsagn, hvis ikke der foreligger en optagelse, at den pågældende samtale.

Ankenævnet for Forsikring (efterfølgende kaldt Nævnet), har i deres praksis udvist kritik af selskaberne, når de vil påberåbe sig urigtige risikooplysninger, når der er tale om oplysninger, der er nedskrevet af selskabet selv, uden at forsikringstager har haft mulighed for at gennemgå disse oplysninger. Jf. Ankenævnet for Forsikrings praksis.

Det er vigtigt for forsikringsselskaberne, at de gør forsikringstager opmærksom på de udfyldte risikooplysninger, samt konsekvensen ved at afgive urigtige risikooplysninger.

Fordelene ved denne metode, er dog at forsikringsselskaberne, har mulighed for at forklare og formulere spørgsmålene, sådan at de er forståelige for forsikringstager. Således kan der undgås misforståelser samt fejlfortolkning af spørgsmålene.

Et eksempel på dette kunne være når forsikringsselskaberne spørger forsikringstager, om de har haft nogle skader i tidligere selskaber.

Det ses at forsikringstager misforstår dette, ved at de ikke anser, at en ikke dækningsberettiget forsikringsbegivenhed, også skal oplyses. Xxxxxx kommer også ansvarsskader, idet forsikringstager måske ikke anser dette som værende en skade, da skylden ligger ved en modpart.

Her kan dommen U.2012.1031.Ø tages med i en betragtning. Det ses i U.2012.1031.Ø, at der ikke er tale om en belastende skade, når der er tale om en skyldig modpart, hvor modpartens forsikringsselskab, anerkender 100 %. 101

Derved kan det ikke siges, at selskaberne helt skal se bort fra disse ansvarsskader. Der er stadig tale om en risiko, som forsikringsselskabet må bære, uanset skyld. Dette beror igen på en konkret vurdering, ud fra selskabets acceptregler.

Det ses i praksis, at selskaberne har en tendens til at påberåbe sig FAL § 6, fremfor FAL § 4, idet graden af uagtsomhed er mindre ved FAL § 6.

Selskaberne ønsker en ”vindersag” i nævnet, hvorved det kan være nemmere, at løfte bevisbyrden for at forsikringstager afgiver urigtige oplysninger, med en grad af uagtsomhed, fremfor svigagtige oplysninger, hvor ansvarsgrundlaget er forsæt.

Når bevisbyrden skal løftes, for at forsikringstager har afgivet urigtige oplysninger, findes der en række metoder. Den mest anvendte metode, er en forespørgsel ved tidligere selskaber.

Denne forespørgsel sker typisk i forbindelse, med behandlingen af en anmeldt forsikringsbegivenhed, hvorved selskaberne indhenter samtykke fra forsikringstager, til kontakt til tidligere selskab. Hertil kan de allerede ved de evt. Modtagende informationer, sammenholde forsikringsbegæringen, som forsikringstager har udfyldt, med de informationer de for fra tidligere selskab.

101 U.2012.1031.Ø

Dette efterforskningsskridt, ses som det mindst indgribende, men dette kan være nok til at oplyse selskaberne, om forsikringstager har afgivet urigtige oplysninger, ved forsikringsaftalens indgåelse.

Når det kommer til ulykkesforsikringen, vil man typisk i forbindelse med en skadessag, indhente lægelige oplysninger. Hertil kan det ses, om der har været noget forud bestående, enten i form for tidligere diagnose, eller undersøgelser ved lægen. Her har selskaberne også mulighed, med forsikringstagers samtykke, for at indhente yderligere lægelige oplysninger, således at det kan belyses, hvorvidt forsikringstager har afgivet urigtige oplysninger. Dette kommer dog helt an på, hvordan forsikringsbegæringen er udformet.

I forbindelse med specialet, har jeg undersøgt de forskellige forsikringsbegæringer på henholdsvis indbo, auto og ulykkesforsikring. Hertil er jeg blevet oplyst hvilke risikooplysninger, som forsikringsselskaberne bruger, til beregning af præmie, samt risikovurdering.

Selskaberne der har medvirket er Tryg Forsikring, Alka, TopDanmark og Codan

Tilfælles er der at de alle spørger ind til antal tidligere anmeldte skader, dette gælder uanset hvilken forsikring man kigger på.

Kun Tryg Forsikring optager ikke samtalen, og hertil er det Trygs egne forsikringsrådgivere, der udfylder forsikringsbegæringen, hvortil de sender denne ud, og beder forsikringstager om at bekræfte at de udfyldte spørgsmål er korrekte.

Ved Codan og TopDanmark sendes en forsikringsbegæring ud, hvortil forsikringstager selv skal udfylde spørgsmålene. Herefter vil pris blive beregnet, på baggrund af de givne svar.

Det er derved både hos Alka, Xxxxx og TopDanmark nemmere for dem, at løfte bevisbyrden for hvad der er blevet sagt ved indtegningen. Idet man vil kunne gå tilbage og genhøre samtalen.

Som nævnt tidligere i dette afsnit, så skærpes den bevisbyrde, som selskaberne skal løfte, hvis det er, at selskabet selv har indtastet oplysningerne, og der ikke foreligger nogen optagelse af samtalen. Dette skyldes også at der er tale om en forbrugerbeskyttelse, såfremt at et selskab vil påberåbe sig § 6.

Kapitel 5 – Konklusion

Problemformulering for dette speciale er:

Hvornår er selskabet fri for ansvar, når forsikringstager giver urigtige oplysninger ved indtegningen.

- Hvad er konsekvensen for forsikringstager ved at give urigtige oplysninger.

Ud fra analysen af de forskellige kendelser fra nævnet, samt fra retspraksis, så gælder der de samme regler, hvis selskaberne vælger at indtegne via samtale, eller med en skriftlig begæring. Forskellen ligger dog i, at det er svære for selskaberne at løfte bevisbyrden, for at forsikringstager har afgivet urigtige oplysninger, hvis forsikringen er indtegnet pr. Telefon. Til støtte for denne bevisbyrde benytter hoveddelen af de danske forsikringsselskaber, optagelser af samtalen, således at hvis de vil gøre urigtige oplysninger gældende, så kan de gå tilbage til denne samtale, og høre om hvorvidt forsikringstager har svaret sandfærdigt.

Hvis et selskab vil gøre FAL § 6 gældende, kraver det blot en simpel grad af uagtsomhed, før forsikringstager har afgivet urigtige oplysninger.

Dog beror vurderingen om hvorvidt selskabet er fri for ansvar på, om selskabet, hvis disse var bekendt med de korrekte risikooplysninger, alligevel ville have indtegnet forsikringen. Såfremt at selskabet gerne ville have indtegnet forsikringstager på samme vilkår, så vil selskabet ikke kunne gå fri for ansvar.

Hvis selskabet derimod ville have indtegnet forsikringstager på andre vilkår, eller til en højere præmie, så kan erstatningen nedsættes. Der skal ud fra praksis, en del større ansvarsgrundlag til, før selskabet helt er fri for ansvar. De urigtige risikooplysninger skal have en hvis større betydning, hvis erstatningen skal bortfalde.

I dette speciale er der analyseret på indbo-, auto-, og ulykkesforsikringer. Hertil på autoforsikringerne ses det at det er ejer-bruger forholdet. Hvor forsikringstager afgiver urigtige oplysninger, angående hvem den primære bruger på bilen er.

Det påhviler selskaberne at ved indtegning over telefon, at selskaberne skal gøre forsikringstager opmærksom på de besvarede risikooplysninger, og skal opfordre forsikringstager til at gennemgå disse, for at sikre at de er korrekte, inde accept af aftale. De skal endvidere oplyse om konsekvensen ved at afgive urigtige oplysninger. Således at forsikringstager er bekendt med disse samt reglerne i Forsikringsaftaleloven. Hertil bestemmelserne i §§4-10.

Litteraturliste

Xxxxx

• Xxxx-Xxxxxx, Xxxxxxx: “Retsvidenskabsteori”, Jurist- og økonomforbundet 2014.

• Xxxxxxx, Xxxxxxx & Xxxxxxxxx, Xxxxxxx ”Dansk forsikringsret” Jurist- og økonomforbundet

9. Xxxxxx

• Xxxxxxxx, Xxxx ”forsikringsaftaleloven med kommentar ” Jurist- og økonomforbundet 1. Xxxxxx

• Xxxxxxxx, Xxxx ”forsikringsret ” Jurist- og økonomforbundet 6. Udgave

Hjemmesider

• xxx.xxxxxxxxxxxxxx.xx

Domme

• U.2006.1881./2.V – bilag 6

• U.2004.1572.H – bilag 7

• U.2012.1031.Ø - bilag 8

Ankenævnet for Forsikrings kendelser

• 90.134 – bilag 1

• 89.294 – bilag 2

• 90.024 – bilag 3

• 88.410 – bilag 4

• 88.103 – bilag 5

Bilag

Bilag 1

Den 25. oktober 2017 blev i sag nr. 90134:

xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxxxx

mod

LB Forsikring A/X Xxxxxxxxxx 00

1463 København K

afsagt

k e n d e l s e :

Forsikringstageren har bilforsikring med kaskodækning i LB Fo rsikring A/S. Han klager ved sin advokat over, at selskabet har afvist at yde dækning for den forsikrede bil i fo r- bindelse med et anmeldt færdselsuheld, hvor den forsikrede bil var impliceret. Han kl a- ger endvidere over, at selskabet har opsagt forsikringen med dertil knytted e vilkårs - og præmieændringer.

Selskabet har opsagt kaskoforsikringen med tilbagevirkende kraft til tegningstidspunktet

og har afvist at yde forsikringsdækning for skaderne på den forsikrede bil med henvi s- ning til, at klagerens barn er den faste bruger af bilen , og at selskabet ikke ville have tegnet kaskoforsikringen, såfremt de rigtige oplysninger va r oplyst på tegningstidspun k- tet.

I bilag til klageskema af 11/1 2017 til nævnet har k lagerens advokat bl.a. anført:

"[Klagerens barn], kørte galt i [klagerens] bil den 11 . juli og der afvises fra selskabets side dækning med henvisning til, at [klagerens barn] efter deres opfattelse skulle have været registreret som bruger, endvidere opsiges forsikringen med tilbagevirkende kraft, alt

sa mmen under henvisning til Forsikringsaftalelovens § 6.

Afgørelsen indbringes for den klageansvarlige, der den 16. august 2016 meddeler at afg ø-

relsen fastholdes.

Der anmodes fra undertegnedes side om genoptagelse og den klageansvarlige afviser 51 igen dækning den 16. september 2016.

Begrundelsen for afvisningerne er hele vejen igennem den samme, at bilen efter selskabets opfattelse ikke er indkøbt og forsikret primært til [klagerens] brug, og at [klagerens barn] derfor skulle have været anført som bruger.

Som det ses af den vedlagte korrespondance, følger det af [klagerens] forklaring, at bilen er indkøbt til hans husstands brug, med ham som primær bruger, og at det tillige er sådan det har været praktiseret.

Bilen er primært anvendt af [klageren], men tillige af [klagerens barn] lejlighedsvis, hvilket også gør sig gældende for [klagerens] kone og svigermor.

Der er efter min opfattelse hverken belæg eller dokumentation for selskabets afgørelse, og det er påstanden, at selskabets skal tilpligtes, dels at udbetale erstatning for den skadede bil og dels at trække opsigelsen af forsikringen med dertil knyttede vilkårs og præmieændringer tilbage."

Selskabet har i brev af 1/2 2017 til nævnet bl.a. anført:

"Sagen omhandler, hvorvidt vi, jf. forsikringsaftalelovens § 6, har været berettigede til at omtegne vores medlems bilforsikring med tilbagevirkende kraft pga. urigtige oplysninger om brugerforholdene.

Vores medlem havde fra 12. juli 2001 og frem til 21. juli 2014 alene én bil forsikret hos os, hvorefter han pr. 21. juli 2014 indregistrerede en … som bil nr. 2 – med sig selv som eneste ejer og bruger. Vores medlems [barn] blev 18 år den 30. juli 2014.

Vi modtog den 12. juli 2016 en anmeldelse af, at vores medlems [barn] dagen forinden, kl. 08:27 var forulykket i den omhandlende bil. Vores medlem anførte i anmeldelsen, at hans [barn] førte bilen i [hans/hendes] egenskab af fast bruger. Da vores medlem gav en tilsvarende oplysning om brugerforhold til vores taksator, blev sagen overdraget til vores skadekonsulent, således at denne kunne foretage nærmere undersøgelser af de korrekte brugerforhold.

Vores skadekonsulent kontaktede den 21. juli 2016 vores medlem, for at spørge nærmere ind til, hvem der var den reelle bruger af den omhandlende bil. Under samtalen med vores skadekonsulent oplyste vores medlem om bilen; 'jeg kører ikke i den, min kone kører i den'. Vores medlem oplyste videre omkring [barnets] brug af bilen; 'ja, [ham/hende] er den der bruger den mest, men om [han/hun] er fast bruger, det er jo et definitionsspørgsmål'. Vores medlem oplyste omkring [barnet]; '[han/hun] er den der bruger den mest, det er ikke noget med at være hovedbruger. Hvis [han/hun] bruger den 60%, så er [han/hun] da ikke hovedbruger, vel?'

Ud fra vores medlems oplysninger i både skadeanmeldelsen, til vores taksator samt senere til vores skadekonsulent, var [klagerens barn] den primære bruger af bilen. Vores medlems [barn] brugte bilen til at køre frem og tilbage mellem hjemmet i [by 1] og først gymnasiet i

[by 2] og senere sin læreplads i [by 2]. Dertil kommer, at vores medlem og hans hustru kun havde 800 meter til deres fælles arbejdsplads, hvorfor de ikke havde et dagligt behov for to biler.

Som følge af oplysningerne i sagen opsagde vi kaskoforsikringen med tilbagevirkende kraft, jf. forsikringsaftalelovens § 6 og afviste følgelig at dække den anmeldte skade.

Af SKATs vejledning til registrering af motorkøretøjer er det defineret, hvem der skal registreres som bruger af en bil. Af vejledningen fremgår:

'Ved bruger forstås den person, der har varig rådighed over køretøjet. Det vil sige den person, der er ansvarlig for køretøjet og dagligt benytter det.'

Efter fornyet gennemgang af sagen må vi fastholde, at vores medlems [barn] var den reelle bruger af bilen. Dette understøttes af oplysninger fra vores medlem om, at hans [barn] anvendte bilen ved kørsel til og fra skole og senere sin læreplads.

Bauta Forsikring er et medlemsselskab, hvortil man skal være medlemsberettiget for at tegne en kaskoforsikring. I 2014 var det end ikke muligt for hjemmeboende børn, at tegne kaskoforsikringer i selskabet. Da vores medlems [barn] var gymnasieelev på indtegningstidspunktet, har vi ikke anledning til at tro, at [han/hun] på daværende var selvstændigt medlemsberettiget. Vi ville derfor have afvist at tegne kaskoforsikring for bilen, såfremt vi ved indtegningen havde været bekendt med, at vores medlems [barn] var den primære bruger af denne.

Vi har efterfølgende, fra den 2. februar 2015, åbnet for muligheden for, at vores medlemmers hjemmeboende børn kan tegne kaskoforsikringer. Dette ændrer dog ikke noget i nærværende sag, da vores medlems [barn] aldrig har været registreret som primær bruger af bilen.

Vi må herefter fastholde, at vi har været berettigede til at opsige kaskoforsikringen med tilbagevirkende kraft til tegningstidspunktet jf. forsikringsaftalelovens § 6 og følgelig afvise at yde dækning til den anmeldte skade."

Klageren har i brev af 9/2 2017 til nævnet bl.a. anført:

"Vi har gennemlæst Bautas svar af 01-02-2017 og har følgende kommentarer:

1. Hvordan kan en skadeskonsulent på … vurdere, om vi har behov for en, to eller flere biler i vores husstand? Vi har været kunder i 27 år – altid betalt vores kontingenter, forsikret i hele husstanden, hele familien, forsikret i vores forretning, og nu skal vi straffes for at være nødsaget til, på trods af en ringe økonomi at have to biler, da den offentlige transport ikke fungerer i [landsdel].

Hvis I vil kaste et blik på samtlige husstande i [by 1] og omegn, har de arbejdsdygtige familier 2 eller flere biler i husstanden, fordi mange arbejder udenfor byen, har børn på

uddannelsesinstitutioner i byerne 20-25 km væk, og en offentlig transport som ikke kører efter kl. 17.00 eller med kun en afgang i weekenden. Det giver en kæmpe udfordring, og hæmmer i forvejen mange familier med teenagebørn i at deltage på samme vilkår i arrangementer, som dem der bor i de større byer hvor skolerne ligger og det sociale foregår.

Det er svært nok at bo i en lille by, hvor der kommer turister til to måneder om året, men at skulle kriminaliseres for at anskaffe sig en ekstra bil i husstanden, det finder jeg usmageligt. At vi knap nok har råd til denne ekstra udgift er da en prioritering vi som familie tager, og har taget af nød – ikke af lyst, og beslutningen tages slet ikke af en skadeskonsulent fra Bauta, som formentlig ikke har transportproblemer.

2. Det virker som om at Bauta har ræsonneret sig frem til, at vores husstand ([klageren og klagerens hustru]) skulle have betalt bilen og forsikringen, så [klagerens barn] frit kunne benytte den. Eller at [klagerens barn] har købt bilen og vores husstand skulle betale forsikringen. Dette er helt forkert og set fra vores synsvinkel helt udokumenteret. Vi har vedlagt vores personlige indkomst for 2014 og 2015. Her er ikke råd til at forære eller sponsere en studenterbil. [Klagerens barn] var på lav SU (ca. 1700 kr./månedligt) så [han/hun] har ej heller råd til at købe og benytte en ny bil.

Løsningen blev et kompromis med brugerne af bilen: [klageren] (Ejer), [klagerens barn] (Skadeslidte) og ... (Mor til [xxxxxxxxx hustru] bosiddende i [by 1]) hvor alle betaler en 1/3 del af omkostningerne og vedkommendes forbrug, med [klageren og klagerens hustru] stående som ejere.

Beskrivelse af vores kørselsbehov:

Vi har eget parcelhus I [by 1], og egen butik i [by 1], hvor både [klageren og klagerens hustru] arbejder som ejer og medhjælpende ægtefælle. Vi har dagligt daglig kørsel til butik, da vi har varelager i hjemmet og dagligt transporterer dyrt – og tungt …, der ikke kan bæres på ryggen i en rygsæk eller i regnvejr i en cykelkurv. Flere gange årligt kører vi på messer i forbindelse med …indkøb og …messer i … og … Da vi har webshop i butikken, kører vi dagligt på posthuset med pakker, som heller ikke kan bæres eller slæbes, eller ligge i en cykelkurv.

[Xxxxxxxxx hustrus] mor … [i 70'erne] (…) uden formue betaler for hendes brug af bil nr. 2 da hun i en lang periode selv var uden bil, og ofte skulle til …, hvor [klagerens hustrus familiemedlem] med familie xxx.

[Klagerens barn] skulle i skole (…), og senere til sin læreplads på …(Se data for pkt. 2). Grunden til at der er angivet FAST BRUGER for [klagerens barn], er det indviklede brugerforhold som beskrevet i pkt. 2. Bilens ejer er [klageren og klagerens hustru], som betaler alle regninger. Ved henvendelse til Bautas kundeoplysning, kunne vedkomne ej heller komme med et fornuftigt bud på om [klagerens barn] var fast bruger eller bruger.

[Klageren] har brug for bil nr. 2 når han 2 gange om måneden besøger sin syge mor i [by 3] i weekenden. (Se data for pkt. 2)

3. Hvem er fast bruger og hvem bruger bilen mest? Se venligst data for pkt. 3 nederst på siden. [Klagerens barn] som bruger bilen 760 minutter og kører gennemsnitligt 808 km hver måned, eller [klageren], som bruger bilen 1612 minutter og kører 1880,80 km hver måned? Der er ikke medregnet kørsel for [klagerens svigermor] og eller små ærinder med bilen. Vi mener at det er [klageren] som bruger bilen mest og kører længst, og derfor burde være fast bruger. Krydset i skadesanmeldelsen blev sat efter rådgivning af forsikringsselskabet. Bilen burde karakteriseres som en delebil eller lignende begreb.

4. [Klagerens] udtalelser som er refereret i svarskrivelsen fra Bauta er fra en telefonsamtale med en skadeskonsulent fra Bauta få dage efter ulykken hvor vi var tæt på at miste [klagerens barn]. Opkaldet kom ned til vores butik mellem masser af kunder og uden forklaring på formålet. Ej heller at samtalen blev optaget. Meget uetisk i mine og de fleste andres øjne. Skadeskonsulenten kunne ikke være i tvivl om, at han talte med en påvirket, oprevet og meget stresset forælder. Resultatet (Afslaget) blev tilsendt uden mulighed for kommentarer 18 timer efter samtalen, og uden mulighed for indsigelse eller forklaring af argumenter. Lidt sagsbehandling samt Google af adresser, så var beslutningen taget. Afleveret kl. 13.03 og sagsbehandleren gik på sommerferie kl. 13.00. Hurtig sagsbehandling.

5. Vi anerkender at [klagerens barn] ikke er medlem af … eller lignende fagforening, der berettiger [ham/hende] til at være fast bruger og dermed forsikringstager. Men [han/hun] var en del af vores husstand og selvfølgelig nævnt i alle andre forsikringstyper vi også havde i Bauta. Vi mener derfor, at vi er berettiget til fuld dækning at den skadesanmeldte bil, måske med et fradrag der ville gøre [klagerens barn] til fuldt forsikret barn i husstanden som trådte i kraft et år efter vi tegnede forsikringen. Vi mener ikke at Bauta kan Google, udlede, konkludere og sagsbehandle som de har gjort. Vi kan dokumentere at hverken vi som husstand eller [klagerens barn] som student har råd til bil nr. 2. Derfor vores deleordning."

Klageren har i bilag til brev af 9/2 2017 til nævnet bl.a. anført: "Kørselsmønster for [klagerens barn] og [klageren]:

[Klagerens barn]: 4 x 5 x 40,4 km. (2 x 20,0) = 808 km/månedligt. Kraks opmåling. Ikke taget

højde for fridage/ferie.

4 x 5 x 38 min. (2 x 19) = 760 min./månedligt. Kraks udregning. Ikke taget højde for fridage/ferie.

[Klageren]: 2 x 2 x 470,2 km. = 1880,80 km/månedligt gennemsnitligt alt efter mors helbred. Iht. Krak.

2 x 2 x 403 min. = 1612 min./månedligt gennemsnitligt alt efter mors helbred. Iht. Krak."

Selskabet har i brev af 1/3 2017 til nævnet bl.a. anført:

"Vi skal indledningsvist anføre, at vi absolut har forståelse for, at mange familier har behov for to eller flere biler, for at få deres hverdag til at hænge sammen. Dette er der intet

forkert i, når blot bilerne indregistreres korrekt og forsikringerne tegnes, så dækninger og præmie afspejler den reelle risiko. Dette er netop udfordringen i denne sag, hvor vores medlem med sin indregistrering har givet os et forkert billede af den reelle risiko ved at have den omhandlende bil forsikret.

Vores medlem har tidligere over for vores skadekonsulent oplyst, at hans [barn] var den, der brugte bilen mest. Dette understøttes af, at vores medlem nu bekræfter, at hans [barn] har brugt bilen til og fra skole/arbejde fem dage om ugen.

Vores medlem oplyser nu derudover, at han har brugt bilen to gange om måneden til kørsel fra [by 1] til [by 3] – 940 km. pr. gang. Vi stiller os uforstående herover for, da denne kørsel ikke er forenelig med bilens kilometerstand på skadetidspunktet. Bilen blev indregistreret første gang den 21. juli 2014 og bilen havde på skadedatoen den 11. juli 2016 kørt 27.025 km. Vores medlem har selv opgjort [sit barns] kørsel til 808 km pr. måned, hvilket svarer til

19.392 km i bilens levetid. Dette betyder, at bilen herudover alene er ført ca. 7.600 km fordelt på to år – udover [barnets] daglige kørsel.

Vi må herefter fastholde, at vores medlems [barn] var den reelle bruger af bilen samt at vi har været berettigede til at opsige kaskoforsikringen med tilbagevirkende kraft til tegningstidspunktet jf. forsikringsaftalelovens § 6 og følgelig afvise at yde dækning til den anmeldte skade.

Vi er desværre i forbindelse med vores gennemgang af sagen blev opmærksomme på, at vores medlem aldrig har modtaget kaskopræmien retur. Denne vil blive udbetalt snarest muligt – med tillæg af renter."

Klagerens advokat har i brev af 18/4 2017 til nævnet bl.a. anført:

"Med hensyn til antal kørte kilometer i bilen har min klient ikke ført kørebog.

Min klients udregnede kørselseksempel var et eksempel på deres kørselsmønster. Min klient havde ikke taget højde for følgende:

- [Klagerens barn] havde ferie i 2 x 6 uger

- [Klagerens barn] havde skoleophold på …skolen i … i 3 x 7 uger, hvor [han/hun] fløj til og

fra

- som …års elev har [klagerens barn] 1 ugentlig studiedag i hjemmet

- [Klagerens barn] har haft samkørsel med kollegaer til og fra [hans/hendes] midlertidige

arbejdsplads i …

- med hensyn til besøg hos min klients mor var der en periode på 3 måneder, hvor hun var i midlertidig bedring og hvor min klient kun besøgte hende 1 gang månedligt"

Selskabet har i brev af 27/4 2017 til nævnet bl.a. anført:

"Vi må fastholde, at vores medlems [barn] har været den primære bruger af den omhandlende bil og burde have været registret som sådan. Dette støttes af vores medlems tidligere oplysninger om, at hans [barn] anvendte bilen mest samt at [barnet] anvendte bilen til og fra skole. At vores medlems [barn] selvfølgelig har afholdt ferie ændrer ikke på vores opfattelse af, at [han/hun] skulle have været registreret som værende bruger af bilen.

Vores medlem har tidligere redegjort for, at han kører fra [by 1] til [by 3] to gange om måneden for at besøge sin mor. Vores medlems advokat præciserer nu, at der var tre måneder, hvor vores medlem alene besøgte sin mor en enkelt gang. Præciseringen ændrer dog ikke på vores medlems tidligere oplysninger om [barnets] brug af bilen samt på, at den anførte kørsel ikke stemmer overens med bilens kilometerstand på skadetidspunktet. Det skal i den forbindelse dog bemærkes, at vores medlem har været ejer og primær bruger af to biler i den omhandlende periode."

Sekretariatet har i brev af 29/6 2017 til selskabet anmodet om yderligere oplysninger. Af sekretariatets brev fremgår bl.a.:

"I har afvist dækning under henvisning til, at klagerens [barn] er den reelle bruger af den beskadigede bil, og at I på tegningstidspunktet ikke ville have udstedt forsikring, da [barnet] ikke var medlemsberettiget i Bauta. I bedes på baggrund heraf indsende jeres tegningsregler, der dokumentere, at I ikke ville have tegnet forsikringen, hvis klageren var registreret som ejer og [barnet] som den reelle bruger, eller hvis klageren var registreret som ejer, og der var registreret flere reelle brugere.

Det er oplyst, at I pr. 2/2 2015 har åbnet for muligheden for, at jeres medlemmers hjemmeboende børn kan tegne kaskoforsikring. Giver det anledning til nye overvejelser, at [barnet] således kunne have tegnet en kaskoforsikring på skadetidspunktet, jf. FAL § 9, 2. led, og ankenævnskendelserne 89.955 og 48.806?

I bedes oplyse, hvorvidt klagerens [barn] på tegningstidspunktet havde mulighed for at tegne forsikring i et af LB Forsikrings andre selskaber, herunder om [han/hun] senere er blevet medlemsberettiget som studerende under uddannelse til …"

Selskabet har i brev af 1/8 2017 til nævnet bl.a. anført:

"Indledningsvist skal vi præcisere, at vi er forpligtede til at give ansvarsforsikring til de, der måtte ønske dette. Det er således alene kaskoforsikring og øvrige tillægsdækninger, som vi alene tilbyder til vores medlemmer og medlemsberettigede.

Vi har til denne skrivelse vedlagt den ønskede dokumentation fra vores policehåndbog. Vi bemærker i den forbindelse, at vi har mulighed for at forsikre delebiler med to brugere på to forskellige adresser. Havde der f.eks. været tale om et reelt delebilsforhold mellem vores medlem og hans svigermor, havde det været muligt at forsikre bilen som sådan. Det kan dog ikke have været tilfældet, da medlemmets [barn] var den reelle bruger af bilen.

Allerede fordi [barnet] var hjemmeboende, falder [han/hun] ikke ind under vores regler om

delebiler, da alene medlemmets ægtefælle/samlever accepteres som brugere fra husstanden.

Det er korrekt, at [barnet], som hjemmeboende, kunne have tegnet en kaskoforsikring i Bauta Forsikring på skadetidspunktet. Det er også muligt, at vores medlems [barn] kan have været selvstændigt medlemsberettiget til Runa Forsikring på skadetidspunktet, såfremt [han/hun] på daværende tidspunkt var medlem af en medlemsberettigede gruppe. En sådan forsikring har blot aldrig været ønsket – uagtet, at [han/hun] var den reelle bruger af bilen.

Forsikringsaftalelovens § 9, 2. led omhandler rigtig nok de situationer, hvor den urigtige oplysning ikke længere har betydning – situationer hvor policen så at sige 'berigtiger sig selv'. I henviser til AK89.955, hvor der var et krav om ansættelsesforholdet længde, hvilket betød, at policen kunne have været tegnet korrekt på samme vilkår – blot dette var sket 3 måneder senere. I henviser tillige til AK48.806, hvorefter urigtige oplysninger om forsikringstagerens helbred ophørte med at have betydning, da forsikringstagerens helbred gjorde, at hun havde haft mulighed for at tegne forsikringen forud for skadedatoen. Der kan også nævnes eksemplerne med stråtaget, der bliver ændret til et hårdt tag eller den tunede motor, der bringes tilbage til oprindelig motorkraft. I begge situationer er forsikringsaftalelovens § 9, 2. led også anvendelig i det omfang, der var afgivet urigtige oplysninger om hhv. tagtype og motorkraft ved indtegningen af forsikringen.

I nærværende sag er der ikke tale om, at policen har 'berigtiget sig selv'. Den omhandlende police vil alene kunne blive rigtig – og derved omfattet af forsikringsaftalelovens § 9, 2. led – hvis vores medlem var overgået til selv at være den reelle bruger af bilen forud for skadetidspunktet. Henset til, at skaden skete med vores medlems [barn] som fører, mens [han/hun] var på vej på arbejde, findes dette ikke at have været tilfældet. Da vores medlem ikke var den reelle bruger af bilen, forblev policen 'urigtig', hvorefter forsikringsaftalelovens

§ 9, 2. led ikke kan bringes i anvendelse.

Det er korrekt, at vores medlems [barn], som hjemmeboende, kunne have tegnet en selvstændig forsikring på skadetidspunktet. Det ville dog blot aldrig være en forsikrings i [klagerens] navn. Hvis vores medlems [barn], da [han/hun] var hjemmeboende, havde ønsket en forsikring, ville der have været tale om et helt nyt aftaleforhold. Skulle bilen have været forsikret korrekt, skulle bilen have været omregistreret til [barnet], hvorefter [barnet] skulle have indgået en selvstændig aftale med os om forsikringsdækning.

At udstrække forsikringsaftalelovens § 9, 2. led til, at vi skal tegne en helt ny police til en person, der aldrig har ytret ønske herom, ville være meget vidtgående. En forsikringsaftale giver ikke alene rettigheder – den giver tillige pligter i form af betaling af præmie og selvrisiko. Det ville være i strid med alle aftaleretlige principper, såfremt vi egenhændigt kunne indgå en aftale mellem os og vores medlems voksne [barn] og følgelig fremsende krav om betaling af præmie og selvrisiko. En præmie der, qua [barnets] alder og anciennitet, ville afvige fra opkrævningen sendt til vores medlem.

At udstrække forsikringsaftalelovens § 9, 2. led til, at vi skal tegne en helt ny police til en person, der aldrig har ytret ønske herom, ville herudover være i strid med god skik bekendtgørelsens § 3, hvorefter der ikke kan indgås aftaler under anvendelse af negativ aftalebinding. Dette blev fastslået af Finanstilsynet den 5. juli 2017, da Finanstilsynet gav [andet forsikringsselskab] en påtale for anvendelse af netop negativ aftalebinding.

Vi må herefter fastholde vores tidligere påstande, hvorefter vores medlems [barn] var den reelle bruger af bilen, hvilket er i strid med både indregistrering og den tegnede forsikring. Vi må således fastholde, at vi har været berettigede til at opsige kaskoforsikringen med tilbagevirkende kraft til tegningstidspunktet jf. forsikringsaftalelovens § 6 og følgelig afvise at yde dækning til den anmeldte skade.

Nævnets bemærkning omkring forsikringsaftalelovens § 9, 2. led giver os alene anledning til at bemærke, at policens fejlagtige 'omstændighed' ikke ophørte med at have betydning, da forholdet aldrig blev berigtiget."

Nævnet har fået forelagt bilag fra sagen, hvoraf nogle gengives nedenfor. Af klagerens skadeanmeldelse af 12/7 2016 til selskabet fremgår bl.a.:

Af taksatorrapport fremgår bl.a.: "Km-stand 27.025

Plader Hvide

Alarm

1. reg-dato 21.07.2014"

Af selskabets tegningsregler, der var gældende ved indtegningen i 2014, fremgår bl.a., at selskabet

– ved tegning af motorkøretøjsforsikring efter "tilgang fra SKAT" – sondrer mellem situationer, hvor barnet står som ejer, ene- eller medbruger, og at der i situationer, hvor barnet er medbruger,

skal spørges kritisk til medlemmets brug og eventuelt tages yderligere sagsbehandlingsskridt fra selskabets side.

Af forsikringsbetingelserne fremgår bl.a.: "X. ÆNDRINGER I RISIKOEN

Du skal oplyse os om ændringer i forhold til policen, så vi kan tage stilling til, om forsikringen kan fortsætte og i givet fald på hvilke vilkår og til hvilken pris. Det gælder, hvis:

• Du eller den faste bruger skifter adresse

…

Giver du ikke besked om ændringer i disse forhold, kan retten til erstatning falde helt eller delvist bort efter forsikringsaftaleloven."

Nævnet udtaler:

Klageren har anmeldt, at hans barn den 11/7 2016 var involveret i et færdselsuheld, hvor hans bil blev beskadiget. Bilen blev indtegnet i selskabet den 21/7 2014 med klageren som ejer og bruger.

Klageren har krævet, at selskabet skal yde dækning for den forsikrede bil, og at selskabet skal trække opsigelsen af forsikringen med dertil knyttede vilkårs- og præmieændringer tilbage.

Selskabet har opsagt kaskoforsikringen med tilbagevirkende kraft til tegningstidspunktet og har afvist at yde forsikringsdækning for skaderne på den forsikrede bil med henvisning til, at klagerens barn er den faste bruger af bilen, og at selskabet ikke ville have tegnet kaskoforsikringen, såfremt de rigtige oplysninger var oplyst på tegningstidspunktet.

Selskabet har blandt andet anført, at klageren frem til 21/7 2014 alene havde én bil forsikret i selskabet, hvorefter han indregistrerede den omhandlede bil med sig selv som eneste ejer og bruger, og at klagerens barn blev 18 år den 30/7 2014.

Selskabet har endvidere henvist til, at klageren i sin skadeanmeldelse til selskabet har anført, at hans barn førte bilen på uheldstidspunktet i barnets egenskab af 'fast bruger', og at klageren til selskabets skadekonsulent har oplyst, at han ikke kørte i bilen, at det gjorde hans kone, og at det var barnet, der brugte bilen mest, samt at klageren har oplyst, at hans barn anvendte bilen ved kørsel til og fra skole og senere til sin læreplads. Selskabet har anført, at det klageren har oplyst om sin kørsel i bilen ikke stemmer overens med bilens kilometerstand på skadetidspunktet.

Selskabet har også henvist til, at selskabet er et medlemsselskab, hvor man skal være medlemsberettiget for at tegne en kaskoforsikring. I 2014 var det ikke muligt for hjemmeboende børn at tegne kaskoforsikringer i selskabet, hvorfor selskabet ville havde afvist at tegne kaskoforsikring for bilen. Fra den 2/2 2015 åbnede selskabet for muligheden for, at dets medlemmers hjemmeboende børn kunne tegne kaskoforsikringer. Selskabet har anført, at dette ikke ændrer noget i nærværende sag, da klagerens barn aldrig har været registreret som primær bruger af bilen.

Klageren har blandt andet oplyst, at bilen er indkøbt til hans husstands brug med ham som primær bruger, og at klagerens barn, kone og svigermor lejlighedsvis har benyttet bilen. Klageren har oplyst, at hans svigermor i en periode benyttede bilen, da hun var uden bil, samt at klagerens barn har benyttet bilen til skole og senere til sin læreplads.

Klageren har endvidere oplyst, at han har brug for den omhandlede bil, når han to gange om måneden besøger sin mor i weekenden. Han har også henvist til et kørselseksempel på deres kørselsmønster, hvoraf det fremgår, at hans barn bruger bilen 760 minutter og kører gennemsnitligt 808 kilometer i måneden, og at han selv bruger bilen 1.612 minutter og kører gennemsnitligt 1.880,80 kilometer i måneden. Klageren har anført, at der f.eks. ikke er taget højde for ferie, skoleophold, studiedag i hjemmet, samkørsel med kollegaer fra midlertidig arbejdsplads, og at der var en periode på 3 måneder, hvor klageren alene besøgte sin mor 1 gang i måneden.

Af bekendtgørelse nr. 1315 af 9. december 2014 om registrering af køretøjer § 1, stk. 3, fremgår det blandt andet, at betegnelsen "bruger" af et køretøj "bruges om en fysisk eller juridisk person,

der er forskellig fra køretøjets registrerede ejer, og som har ret til at bruge køretøjet i 30 dage eller mere". Efter bekendtgørelsens § 41, stk. 1, skal en bruger med bopæl her i landet registreres som bruger af køretøjet.

Nævnets flertal udtaler:

Efter en gennemgang af sagen finder flertallet, at selskabet har godtgjort, at klagerens barn var bruger af bilen.

Flertallet har blandt andet lagt vægt på, at det af selskabet er oplyst, at klageren også har en anden bil forsikret i selskabet, at den omhandlede bil blev indtegnet i selskabet, kort forinden klagerens barn fyldte 18 år, at det var klagerens barn, der var fører af bilen på uheldstidspunktet, samt at uheldet indtraf, da klagerens barn kørte fra hjemmet mod sin læreplads.

Flertallet har også lagt vægt på, at klageren i sin skadesanmeldelse til selskabet har anført, at hans barn førte bilen på uheldstidspunktet i barnets egenskab af 'fast bruger', at han til selskabets skadekonsulent har oplyst, at han ikke kørte i bilen, men det gjorde hans kone, og det var barnet der brugte bilen mest, at klageren har oplyst, at hans barn brugte bilen fra hjemmet til sin skole og senere til sin læreplads, samt at klageren har fremlagt et eksempel på klagerens og hans barns kørselsmønster, der viser, at barnet ofte var bruger af bilen.

Efter flertallets opfattelse er det almindelig kendt, at præmien for en bilforsikring beregnes ud fra brugerens risikooplysninger, hvorfor klageren burde have oplyst, at hans barn var bruger af bilen. Flertallet finder, at undladelse heraf kan tilregnes klageren som groft uagtsomt.

Flertallet lægger efter det oplyste i sagen til grund, at klagerens barn ikke ejer bilen. Ifølge selskabets tegningsregler, der var gældende på tegningstidspunktet, kunne der ikke tegnes forsikring i selskabet i den situation, at et barn til et medlem, der ikke var selvstændigt medlemsberettiget var enebruger af en bil.

Efter en gennemgang af sagen finder flertallet, at selskabet ikke har bevist, at klagerens barn var enebruger af bilen, og flertallet finder på baggrund af det fremlagte tegningsmateriale, at

selskabet herefter ikke godtgjort, at det ikke ville have tegnet kaskoforsikringen mod en højere præmie med klageren som ejer og barnet som bruger, hvis der var afgivet korrekte oplysninger ved tegningen af forsikringen.

På baggrund heraf finder flertallet, at selskabet ikke har været berettiget til at opsige kaskoforsikringen med tilbagevirkende kraft til tegningstidspunktet og at afvise at yde forsikringsdækning for skaderne på den forsikrede bil.

Flertallet finder dog, at selskabet i medfør af forsikringsaftalelovens § 6 er berettiget til at opgøre erstatningen for det anmeldte uheld som en pro rata erstatning med henvisning til, at klageren ikke havde oplyst, at hans barn var bruger af bilen.

Flertallet har blandt andet lagt vægt på det anførte om barnets, klagerens og andre familiemedlemmers brug af bilen. Flertallet har også lagt vægt på, at det efter nævnets opfattelse må have formodningen for sig, at det ikke kun er klagerens barn, der bruger bilen, når det lægges til grund, at det er klageren, der har betalt for bilen og ejer bilen.

Flertallet finder på denne baggrund, at selskabet skal anerkende, at det ikke har været berettiget til at opsige kaskoforsikringen med tilbagevirkende kraft og afvise at yde forsikringsdækning med hensyn til urigtige oplysninger ved indtegningen.

Nævnets mindretal udtaler:

Mindretallet finder, at det er godtgjort, at klagerens søn var enebruger af det omhandlede køretøj, og at selskabet derfor ikke ville have indtegnet forsikringen, hvis dette var blevet oplyst. Da forholdet kan tilregnes klageren som forsætligt, og da forsikringsaftalelovens § 9 ikke finder anvendelse i den foreliggende situation, vil mindretallet give selskabet medhold.

Der træffes afgørelse i overensstemmelse med flertallets votum.

Som følge heraf

b e s t e m m e s :

Selskabet, LB Forsikring A/S, skal anerkende, at det ikke har været berettiget til at opsige kaskoforsikringen med tilbagevirkende kraft til tegningstidspunktet og afvise at yde forsikringsdækning for skaderne på den forsikrede bil med henvisning til, at selskabet ikke ville have tegnet kaskoforsikringen, såfremt de rigtige oplysninger var oplyst på tegningstidspunktet. Selskabet skal derfor genoptage sagsbehandlingen og skal udbetale forholdsmæssig erstatning for den forsikrede bil i overensstemmelse hermed. Erstatningen forrentes efter forsikringsaftalelovens

§ 24.

Klageren får ikke medhold i øvrigt. Klagegebyret tilbagebetales.

Xxxxx Xxxxxxxxx

Bilag 2

Den 28. september 2016 blev i sag nr. 89294:

xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxxxx

mod Lloyd's

v/Søassurancen Danmark A/S Skolegade 1

5960 Marstal

afsagt

k e n d e l s e :

Forsikringstageren har bådforsikring i Lloyd' s v/Søassurancen Danmark A/S. Han kl a- ger over selskabets afvisning af at yde forsikringsdækning i forbindelse med, at hans

båd sank.

Klagerens båd sank den 22/9 2015. Klageren har over for nævnet anført, at forliset

skyldtes, at båden krængede og dækket kom under vand , da en fiskekutter lagde til på ydersiden af klagerens båd og bar nogle store spande med garn ind på land hen over klagerens båd.

Selskabet har over for nævnet afvist at yde forsikringsdækning med henvisning til i fø r- ste række, at klageren har afgivet urigtige risikooplysninger ved tegningen af forsikri n- gen , og at selskabet ikke ville have tegnet kaskoforsikring for båden, hvis det havde fået korrekte oplysninger om bådens konstruktion i begæringen. I anden række har selsk a- bet blandt andet henvist til, at bådens forlis skyld tes, at båden ikke var sødygtig, at den var fejl konstru eret, og at den var rådskadet, hvilket er undtaget i forsikringsbetingelse r- nes §§ 2.5 .b og 2.6a., x., x. og x.

Af begæring udfyldt og underskrevet af klageren af 5/9 2014 er der ud for "Materiale:"

I skadeanmeldelse af 22/9 2015 har klageren blandt andet anført:

"Havaridato

22-09-2015

Klokkeslæt eller tidspunkt

15.35

Vindretning

S/Ø

Vindstyrke

ca. 5 s/m

Er der nedlagt protest?

Nej

Hvordan opstod skaden?

Båden var fortøjet ved kajen i …, hvor den er sunket. Den lå på siden, og blev kun holdt oppe ved hjælp af fortøjningen. Det øverste af styrhuset var oven vande.

Beskrivelse af skadens omfang

Hele båden har været under vand, på nær det øverste af styrhuset. Afventer taksators vurdering.

Fører af fartøjet da havariet indtraf

Ejer

Førerens navn

Båden var ikke i sejlads, derfor ingen fører.

Bemærkning

Blev kontaktet af sluse kontoret kl. 15.35, hvor de kunne fortælle at båden var sunket. De kunne bekræfte, at båden var flydende om formiddagen, da de kunne se båden fra deres vinduer i slusebygningen …"

I havarirapport udfærdiget for selskabet af 26/9 2015 hedder det blandt andet:

"Efter henvendelse fra Søassurancens havarivagt den 22.09.2015 med oplysning om sunket fartøj i … Havn, blev der efter kontakt til forsikringstager og aftale med havarivagt arrangeret hævning af fartøjet samme aften, hvorefter besigtigelsen fandt sted den 23.09.2015.

Formålet med besigtigelsen var søgning af havariårsag samt konstatering af påførte skader.

FARTØJ

… Fods fiskefartøj

Årgang angivet som …[1970'erne] hvilket betvivles – se nedenstående

Motor

… HK Mani diesel

Årgang …

Hydraulisk gear samt hydraulik station for garnrulle

HAVARIDATO

22.09.215 KL 15.35

HAVARIPOSITION

… havn

GENERELT TIL FARTØJ:

Forsikringstager oplyser at have erhvervet fartøjet for knapt halvandet år siden.

Fartøjet er købt fra …, og FT angiver i forsikringsbegæring materiale som værende glasfiber.

Fartøjet konstateredes ved besigtigelsen som værende glasfiber belagt – træbåd med glasfiberbelægning udvendig såvel som indvendig på skrog.

Planker (bor) i skroget (kravelbygget) sås tydeligt under glasfiberen, der specielt i SB side var meget tynd og nærmest uden hæftning på underliggende planker.

Glasfiberen kunne let 'trykkes' og bankeprøver gav tydeligt til kende, at der var tale om store hulrum under glasfiberen.

Hvorfor fartøjet i sin tid er blevet glasfiberbelagt kan der kun gisnes om, men ofte tyede man til sådanne løsninger når en træbåd var ved at gå til grunde og umulig at holde tæt, eller for lettelse al vedligehold.

Det udførte glasfiberarbejde er ikke professionelt udført, glasfibermåtter struktur er ikke slebet ned, Top-coat er påført i forskellig tykkelse, derudover er der påbygget ruf/forkahyt, som er tydelig 'hjemmebyg'.

Ved pålægning af glasfiber på en træbåd lukkes materialet inde og der gives mulighed for råd

– især når der som her er store hulrum mellem glasfiber og underliggende planker.

Underliggende træ i ringdæk og svineryg er komplet rådnet væk, dæk/dørk er ligeledes glasfiberbelagt og der ses her revner i glasfiberen ved bl.a. en støtte/spanttop i SB side.

Glasfiberen på skrog fremviser ligeledes mindre revner ved bl. a. stævne.

Begge stævne (for såvel som agter) er påboltet u-jernprofil som fortsætter i forløb under kølplanke fra for til agter.

Dette, i tidligere ejerskab, monteret som forstærkning på et øjensynligt alderstegnet fartøj.

…

HAVARIÅRSAG

Fartøjet ligger langskibs i … havn, i den del al havnen der ligger inden for slusen, havnen er her isfri, og fartøjet ligger helårligt i vandet.

Fartøjet har relativt lavt fribord med fire spygatter i dækshøjde.

Forsikringstager oplyser sidst at have tilset og lænset fartøjet 4 dage for hændelsen, og kraftig og langvarig regn tiden derefter fundet sted.

Der hersker ikke tvivl om at fartøjet over tid er blevet tungere og tungere grundet vandindtrængen i det underliggende træskrog, grundet muligheder herfor som ovenfor beskrevet.

Fartøjet har ved hændelsen ligget dybt i vandet og ved ekstra mængde regnvand på dæk, er indtrængen af søvand over dæk via spygatterne, som stort ses har været i/under vandlinjen, muliggjort, hvorefter fartøjet til sidst er sunket / - hang forud for hævningen i fortøjningerne således at det krængede til BB – kun styrehustag var oven vande.

…

Forsikringstager forsøgte forud for den herfra kontraherede assistance med hjælp fra truck at 'rette' fartøjet, hvorved bl. a. styrehus beskadigedes

Årsag for synkning kan kun ses som ovenfra kommende 'tryk/vægt' idet fartøjet ikke er forsynet - med nogen form for søventiler og motorinstallation er ca. 3 år gammel.

GENERELT

Forsikringstager har nok været i god tro – om end noget uvidende, da fartøjet erhverves som værende et glasfiberfartøj, hvilket ved besigtigelsen konstateres som ikke at være tilfældet, og kom meget bag på FT, således også oplysning om at fartøjet med korrekt viden om materiale ikke ville have været erklæret forsikringsegnet til kaskoforsikring.

Fartøjet er komplet 'indpakket' i tyndt og dårligt pålagt glasfiber, hvilket giver mulighed for råd etc. og ingen mulighed for at fastslå skrogets egentlige stand.

VURDERING

Reparation af fartøjet – hydraulik/elinstallationen og evt. motorskader etc. ses at ville overstige fartøjets realistiske værdi før hændelsen.

Markedet for en båd af denne type, i stand som ovenfor beskrevet er yderst begrænset,

hvorfor værdi kun kan ses i motor årgang … samt garnrulle og hydraulik.

Anslået værdi kr. 55. - 60.000,-

Havariårsag kan efter bedste overbevisning henføres til fartøjets stand, som har givet mulighed for indløb af søvand over dæk.

At fartøjet har ligget længe i vandet sås al ruhrbevoksning på såvel propel, skrueaksel samt undervandskrog, og af begroning og misfarvning i vandlinje som bekræfter hvor dybt fartøjet har ligget i vandet.

Havariet skyldes, ifølge ved besigtigelsen konstaterede forhold, ikke en udefra pludselig kommende hændelse, men forhold der ifølge selskabets forsikringsbetingelser ikke medfører forsikringsdækning (§3.5 b) § 3.6 g)

NUVÆRENDE STADE – PÅLØBNE OMKOSTNINGER

Fartøjet er i flg. aftale med havarivagt foranlediget hævet og landsat på … havn, hvorfra

havnemyndighed nu kræver det fjernet.

Hævning / landsætning af fartøjet Kr. 14.931,25 inkl. moms Faktura vedlægges.

Forsikringstager har selv taget hånd om motorkonservering.

AFSLUTTENDE BEMÆRKNING

Situationen omkring fartøjet og forsikringsforhold er yderst uheldig.

Fartøjet burde ikke have været kaskoforsikret, og det kunne anbefales selskabet at gøre brug af ristorno på kaskodelen for den forsikrede periode hvis muligt.

Hævning og evt. fjernelse af fartøjet fra havneområdet tilskrives ansvarsforsikringen (havnen kræver begge dele)

For motorkonservering etc. udført af FT en frasigelse pr. kulance af selvrisiko anbefales.

Der er herfra ikke igangsat arbejder eller givet nogen form for tilsagn af for selskabet eller undertegnede forpligtende art.

Rapport udarbejdet efter bedste skøn og overbevisning, på grundlag af de forhold der var til stede ved besigtigelsen samt givne oplysninger."

I mail af 7/10 2015 til klageren afviste selskabet at yde forsikringsdækning med følgende begrundelse:

"Skaden er er ikke dækningsberettiget jvf den af … udarbejdede havarirapport.

Skaden er ikke dækningsberettiget, idet der ikke er tale om en pludselig udefra kommende hændelse, men om forhold der iflg paragraf 2.5. b Sejlerforsikring Sølv ikke er dækningsberettiget idet,

Skade som følge af fartøjets rynken er dækket, dog ikke hvis årsagen hertil er langsomt indtrængende vand

samt paragraf 2.6 h

kaskoforsikringen dækker ikke slid, alder, råd, rust tæring, rotter, mus, orm, svamp eller andre årsager, som kan ligestilles hermed.

Beklager, at der fejlagtigt er skrevet prf 3.5 b og 3.6 g i havarirapporten, men der er henvist til andre forsikringsbetingelsers paragraffer der dog er identiske."

Klageren har endvidere fremlagt udskrift af en udateret mail fra selskabet, hvor selskabet opsiger klagerens forsikring. Af mailen fremgår blandt andet:

"Din police opsiges hermed pr. 30.11.2015 til ophør den 31. december 2015. Opsigelsen sker i henhold til 'Forsikringsbetingelser for lystfartøjer, Sejerforsikring KASKO-SØLV- § 6 Varighed og opsigelse."

I sin klage til nævnet af 27/3 2016 har klageren blandt andet anført:

"Jeg er ikke enig i forsikringens afgørelse, da jeg har et vidne på at båden har været brugt til at losse garn (9 tønder) over fra et andet fartøj. Og derved har min båd været krænget over og dækket tvunget under vand og derved havareret. Båden sank på under en time. Vidnets navn er … forsikringen er informeret om vidnet.

[2. Hvad vil du konkret opnå hos selskabet?]

Xxxxxx at få udbetalt kaskoforsikringen ell. at få båden repareret."

På baggrund af oplysningen i klagen om et vidne, der havde set båden synke, stillede selskabet i mail af 11/5 2016 følgende spørgsmål til vidnet:

"Til brug for Ankenævnsbehandling af … [klagerens] skade i forbindelse med havariet, hvor hans båd sank i … [havn], skal vi venligst bede dig besvare flg. spørgsmål:

1) Overværede du at båden sank og i bekræftende fald udbedes dato og tidspunkt?

2) Hvilke omstændigheder skete havariet under?

3) Hvor befandt du dig op til og under havariet?

4) Deltog du selv i de omstændigheder, der efter din mening var årsagen til at båden sank, og i bekræftende fald hvad foretog du dig?

5) Hvad konstaterede du forud for havariet og i forbindelse med at båden sank?

6) Hvad foretog du dig medens båden sank?

7) Hvad var efter din opfattelse årsagen til at båden sank?"

Af mail til selskabet af 22/5 2016 har vidnet svaret følgende på de stillede spørgsmål:

"1. Jeg overværede ikke at båden sank. Jeg mener datoen var den 22. september 2015, tidspunktet har jeg dog ingen erindring om, men hen af eftermiddagen så vidt jeg husker.

2. Ved ikke helt hvad der menes med omstændigheder

3. Jeg sad oppe i forreste mast på skibet …, som lå til på samme kaj. Jeg sad og arbejdede med skibet vævlinger. Da jeg var oppe i masten var skibet stadigvæk oven vande. Jeg var så gået ned om læ for at lede efter en læk på … [det skib vidnet var på], da vi undrede os over at der var meget bundvand i skibet. Da jeg kom op en halve time efter var skibet halvvejs under vand, og en havnefoged eller vagt stod og tog rapport.

4. Nej

5. Der var dårligt vejr, der blæste kraftig ind fra øst, så vandstanden var høj inde i inderhavnen hvor vi lå og der var god bølgegang. Der kom på et tidspunkt en anden … [båd] og lagde til ude på [klagerens] skib, de gik ombord for at tage nogen store spande med garn ind på land. Og så sejlede de igen.

Jeg så som sagt ikke at båden sank.

6. Imens båden sank var jeg nede om læ på [vidnets båd] og arbejdede.

7. Jeg har ikke anden forklaring end at der enten er gået læk på skroget af at blive banket ind i kajen, enten af den anden kutter eller af bølger. Men jeg kan ikke sige noget med sikkerhed."

I brev af 21/5 2016 til nævnet har selskabet blandt andet bemærket:

"Det vil af begæringen ses, at spørgsmålet om bådens 'Materiale' er besvaret med 'glasf.', hvilket er gentaget i policens oplysninger om 'Materiale: Glasfiber'.

Ved besigtigelsen konstaterede … Consult, at båden ikke var af glasfiber, men derimod en

træbåd, der var belagt med et varierende lag af glasfiber - se 'Generelt til Fartøj'. Forsikringsaftalelovens (FAL) § 4 om urigtige oplysninger ved forsikringens tegning påberåbes, da træets planker tydeligt ses under glasfiberen, hvorfor forsikringstageren har afgivet oplysning mod bedrevidende, og aftalen derfor ikke er bindende for indklagede.

Det er indklagedes acceptpolitik, at ældre træbåde ikke indtegnes uden forudgående

besigtigelse og godkendelse af bådens stand, hvilket bl.a. … Consult udfører for

indklagede. Med de oplysninger … Consult har givet om bådens stand, ville den ikke have været indtegnet. Båden er oplyst bygget i [1970'erne], hvilket er tvivlsomt, og har tidligere været benyttet som fiskekutter. FAL § 6 om urigtig oplysning, som ikke omfattes af § 4, vil derfor være gældende, hvis Ankenævnet finder at FAL § 4 ikke kan finde anvendelse, hvad vi mener at den kan.

Klageren har i klageskemaet ønsket kaskoforsikringen udbetalt resp. båden repareret. Der er i flg. … Consults opfattelse tale om en totalskade, hvor skroget må anses for nærmest værdiløst, medens motor, garnrulle og hydraulik kan afsættes. Bådens værdi på havaritidspunktet skønnes på dette grundlag til en samlet værdi af kr. 55 – 60.000.

Årsagen til at båden sank skyldes skrogets stand, hvor bl.a. kan nævnes at 'underliggende træ i ringdæk og svineryk er komplet rådnet væk'. At fartøjet over tid har ligget lavt i vandet ses bl.a. af, misfarvning i vandlinjen. Der henvises i øvrigt til besigtigelsesrapportens oplysninger om fartøjets stand.

Klageren har henvist til vidnet …, men efter hans forklaring, har han ikke set, at klagerens båd sank. Han oplyser, at en fiskekutter, på et tidspunkt medens klagerens båd var flydende, havde lagt til på ydersiden af denne for at landsætte nogle 'store spande med garn'. Vægten af disse 'spande' skulle ikke have betydning for en sund båd, hvilket fremgår af, at det var en fiskekutter, der kom sejlende med dem.

Skulle Ankenævnet komme frem til, at FAL §§ 4 eller 6 ikke kan finde anvendelse, hvad vi mener at de kan, må erstatningspligten afvises på grundlag af de almindelige forsikringsbetingelsers § 2.5 b) da båden sank pga. langsomt indsivende vand, og undtagelserne i §§ 2.6 a) 'ikke sødygtigt' idet havariårsagen er bådens dårlige stand, der har været til stede allerede under fartøjets forudgående sejladser, h)' - alder, råd – ' og k) 'materiale og konstruktionsfejl' jfr. at glasfiberarbejdet ikke 'er professionelt udført'."

I forsikringsbetingelserne hedder det blandt andet: "§ 2 Kaskoforsikring

…

2.5 Under sejlads og henliggen i vandet jf. § 1.3 dækker kaskoforsikringen tillige:

a) Skade som følge af fartøjets kæntring, stranding, grundstødning og kollision.

b) Skade som følge af fartøjets synken, dog ikke hvis årsagen hertil er langsomt indtrængende vand.

c) Anden skade på skroget, som skyldes en ulykkelig hændelse.

…

2.6 Kaskoforsikringen dækker ikke skade som følge af:

a) At fartøjet ikke var sødygtigt, forsvarligt lænset og behørigt udrustet og bemandet, selv om forsikrede ikke har vidst dette.

…

g) Slid, alder, råd, rust, tæring, rotter, mus, orm, svamp eller andre årsager, som kan ligestilles hermed.

…

j) Materiale- eller konstruktionsfejl, fabrikationsfejl og skader omfattet af garantiordning."

Nævnet udtaler:

Selskabet har i sit brev af 21/5 2016 til nævnet afvist at yde forsikringsdækning med henvisning til, at klageren ved tegningen af forsikringen afgav urigtige risikooplysning til selskabet ved alene at oplyse, at der var tale om en glasfiberbåd uden samtidig at oplyse, at der rettelig var tale om en træbåd belagt med glasfiber. Selskabet har anført, at det ikke ville have tegnet forsikringen, hvis det var blevet oplyst herom. Selskabet gør derfor gældende, at det er berettiget til at opsige klagerens forsikring med tilbagevirkende kraft til tegningstidspunktet, jf. herved forsikringsaftalelovens §§ 4 og 6.

Det fremgår af havarirapporten, at klageren erhvervede fartøjet som et glasfiberfartøj, at fartøjet er komplet "indpakket" i tyndt og dårligt pålagt glasfiber, og at det er udfærdigeren af havarirapportens vurdering, at klageren nok har været var i god tro om materialet.

Nævnet finder, at klageren har afgivet urigtige risikooplysninger ved ikke at oplyse, at der var tale om en træbåd pålagt glasfiber. Nævnet finder efter en samlet vurdering – herunder oplysningerne i havarirapporten – at klagerens afgivelse af urigtige risikooplysninger ved tegningen af forsikringen ikke er omfattet af forsikringsaftalelovens § 4 om svig.

Nævnet finder derimod, at forholdet kan henføres under forsikringsaftalelovens § 6 om uagtsomt afgivne urigtige risikooplysninger. Det fremgår imidlertid af forsikringsaftalelovens § 8, at hvis selskabet vil påberåbe sig et forhold omfattet af §§ 5-7, skal det efter at have fået kundskab om oplysningens urigtighed uden unødigt ophold meddele forsikringstageren i hvilket omfang, det vil påberåbe sig nogen af de rettigheder, disse paragraffer hjemler.

Nævnet bemærker, at selskabet i havarirapporten af 26/9 2015 fik oplysning om konstruktionen af klagerens båd, ligesom udfærdigeren af rapporten i afsnittet "afsluttende bemærkning" anførte, at fartøjet ikke burde have været kaskoforsikret, og at det anbefales selskabet at gøre brug af ristorno [dvs. tilbagebetaling af for meget betalt præmie] på kaskodelen for den forsikrede periode hvis muligt. Det fremgår imidlertid, at selskabet ved mail af 7/10 2015 alene afviste dækning med henvisning til kaskoforsikringens

undtagelsesbestemmelser og i en senere udateret mail opsagde forsikringen fremadrettet med virkning fra den 1/1 2016.

Som sagen er oplyst, finder nævnet, at selskabet først i sit svar til nævnet af 21/5 2016, altså ca. 8 måneder efter, at selskabet fik kundskab om oplysningernes urigtighed, gjorde gældende, at forsikringen skulle opsiges med virkning fra tegningstidspunktet med henvisning til blandt andet forsikringsaftalelovens § 6.

Nævnet finder, at selskabet på dette tidspunkt havde mistet retten til at gøre sine rettigheder i henhold til § 6 gældende over forsikringstageren, jf. herved forsikringsaftalelovens § 8.

Selskabet kan derfor ikke påberåbe sig § 6.

Spørgsmålet er herefter, om selskabet har været berettiget til på andet grundlag at afvise at yde forsikringsdækning.

Selskabet har i anden række afvist dækning med henvisning til oplysningerne i havarirapporten om fartøjets stand. Selskabet har henvist til, at det fremgår af havarirapporten, at båden sank på grund af indsivende vand, hvilken skadeårsag er undtaget dækning i forsikringsbetingelsernes § 2.5 b., at det ikke var sødygtigt, hvilket er undtaget i § 2.6 a), at årsagen var råd i fartøjet, hvilket er undtaget dækning i § 2.6.h og at det påførte lag af glasfiber ikke var professionelt udført, hvilket er undtaget i medfør af § 2.6.k.

Selskabet har endvidere anført, at det af klageren beskrevne hændelsesforløb til nævnet - at forliset skyldtes, at båden blev brugt til at losse garn, hvilket har medført at båden er krænget over, og et vidnes oplysning om, at der i tiden omkring forliset: "Kom en anden fiskekutter og lagde til ude på [klagerens] skib, de gik ombord for at tage nogen store spande med garn ind på land. Og så sejlede de igen" - ikke er en belastning, der har betydning for en sund båd.

Af havarirapporten fremgår det blandt andet, at båden er en træbåd, der er belagt med glasfiber udvendigt såvel som indvendigt på skroget, der er af træ. Ved bankeprøver kunne det

konstateres, at der er store hulrum under glasfiberen. Det udførte glasfiberarbejde er ikke professionelt udført, idet blandt andet glasfibermåtternes struktur ikke er slebet ned og top- coat er påført i forskellige tykkelser. Det er videre anført, at ved pålægning af glasfiber på en træbåd lukkes materialet inde, og der gives mulighed for råd, især når der som her er mulighed for hulrum mellem glasfiber og underliggende planker. Der er endvidere på skroget konstateret mindre revner i glasfiberen ved blandt andet stævnen.

Det anføres i havarirapporten, at klageren lænsede fartøjet 4 dage før hændelsen, og at der i tiden herefter har været kraftig og langvarig regn. Endvidere fremgår det, at: "Der hersker ikke tvivl om, at fartøjet over tid er blevet tungere og tungere grundet vandindtrængen i det underliggende træskrog, grundet muligheder herfor som beskrevet. Fartøjet har ved hændelsen ligget dybt i vandet og ved ekstra mængde regnvand på dæk, er indtrængen af søvand over dæk via spygatterne, som stort set har været i/under vandlinjen, muliggjort, hvorefter fartøjet til sidst er sunket. … Årsag til for synkning kan kun ses som ovenfra kommende "tryk/vægt" idet fartøjet ikke er forsynet med nogen form for søventiler."

Nævnet finder efter det oplyste i havarirapporten at måtte lægge til grund, at hovedårsagen til, at båden sank, var en kombination af, at båden over tid er blevet tungere på grund af vandindtrængen i det underliggende træskrog, og den ekstra vægtbelastning 4 dages regnvand har udgjort. Endvidere finder nævnet, at det oplyste om indkapslingen af træbåden i glasfiber må betegnes som en fejlkonstruktion, idet konstruktionen lukker træet inde og giver mulighed for rådskader.

Efter en gennemgang af sagen og efter en samlet vurdering, finder nævnet at skaden ikke berettiger til forsikringsdækning. Nævnet henviser til forsikringsbetingelsernes § 2.6.a, hvorefter kaskoforsikringen ikke dækker skade som følge af, at fartøjet ikke var sødygtigt eller forsvarligt lænset, selv om forsikrede ikke vidste dette. Nævnet henviser endvidere til forsikringsbetingelsernes § 2.5 b, hvor af det fremgår, at kaskoforsikringen tillige dækker skade ved henliggen i vandet "som følge af fartøjets synken, dog ikke hvis årsagen hertil er langsomt indtrængende vand".

Nævnet finder endvidere, at klageren ikke har godtgjort, at hovedårsag til forliset var, at en fiskekutter lagde til på ydersiden af klagerens båd, og at man bar nogle store spande med garn ind på land hen over klagerens båd. Det af klageren beskrevne hændelsesforløb kan derfor ikke føre til et andet resultat.

Som følge af det anførte

b e s t e m m e s :

Klageren får ikke medhold.

Xxxxx Xxxxxxxxx

Bilag 3

Den 28. juni 2017 blev i sag nr. 90024:

xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxxxx

mod

Vardia Insurance Group ASA Xxxxxx Xxxxxxxx Vej 14, 7.

2300 København S

afsagt

k e n d e l s e :

Forsikringstageren har ulykke s - og indboforsikring i Vardia Insurance Group ASA. Hun klager over selskabets afslag på at yde dækning for et anmeldt ulykkestilfælde, og over at selskabet har opsagt hendes forsikringer med tilbagevirkende kraft.

Selskabet har henvist til, at klager en ved indtegningen af forsikringerne har afgivet uri g- tige oplysninger.

I klageskema af 12/12 2016 til nævnet er det blandt andet anført: "Sagsfremstilling

Supplerende redegørelse kan evt. vedhæftes som bilag.

Jeg ødelage en tand af i juni, forsikringen meddele r mig at jeg ikke kan få den dækket nogle dage sener modtager jeg et brev om at forsikringen opsiger alle mine forsikringer pga skader, til 1-08 16

Jeg brækkede min arm 4 steder den 8 juli 2016

og eftersom mine forsikringer er opsagt pr 1-08 2016 mener jeg at skaden er dækket efter jeg har meldt skaden får jeg en opsigelse på mine forsikringer, men ikke pr 1 -08 2016 men nu tilbagedatoer de forsikringer til 1 dec 2015 hvorefter jeg modtager en regning på at jeg nu skylder dem penge.

eftersom de har opsagt forsikringer 1 dec 2015

Hvad vil du konkret opnå hos selskabet?

Jeg vil have min arm dækket, samt jeg er lammet i 3 finger og efter nu efter 5 mdr vil s y- gehuset prøve at opererer igen i hånden for at få følsen tilbage deri. og det er venstre hånd arm, samt tommel pege og mellemfinger der er skadet"

"Hvilke forsikringer er der tale om

[Klageren] tegner en indboforsikring hos Nordjylland Forsikring pr. 1. august 2015 (Bilag A).

Endvidere tegner [klageren] en heltidsulykkesforsikring og en børneulykkesforsikring hos Nordjylland Forsikring pr. 1. november 2015 (Bilag B).

…

[Selskabets repræsentant] fastholder på vegne af Nordjylland Forsikring, at der er sket en berettiget opsigelse af forsikringerne fra tegningstidspunktet, da [klageren] ved tegning af både indboforsikring og ulykkesforsikringer har afgivet urigtige risikooplysninger i forbindelse med tegning af forsikringerne. Såfremt Nordjylland Forsikring havde haft kendskab til omfanget af anmeldte skader på [klagerens] forsikringer i det tidligere forsikringsselskab, ville Nordjylland Forsikring, jævnfør deres indtegningsregler ikke have tegnet hverken indboforsikring eller ulykkesforsikringer. Dette medfører et krav fra Nordjylland Forsikring overfor [klageren] om tilbagebetaling af uberettiget udbetalt erstatning på 5.906,- kr. i forbindelse med anmeldte skader på indboforsikringen.

Endvidere medfører opsigelsen af ulykkesforsikringen, at 2 anmeldte skader ikke er omfattet af forsikringsdækningen og derfor er afvist.

Hvad er der sket Tegning af Indboforsikring

Den 5. juni 2015 fremsender Nordjylland Forsikring via mail tilbud om en indboforsikring til [klageren] (Bilag C). Tilbuddet er beregnet ud fra oplysninger, som [klageren] har afgivet til Nordjylland Forsikring.

[Klageren] bekræfter tegning af forsikringen i mail samme dag.

Af det fremsendte tilbud (Bilag A) fremgår, at [klageren] har oplyst, at have anmeldt 1 skade til tidligere forsikringsselskab i de seneste 3 år. Det fremgår af det medsendte bilag fra Nordjylland Forsikring - afsnit 2 'Din Forsikringsaftale' - at tilbuddet er lavet på baggrund af de oplysninger, som [klageren] har oplyst omkring blandt andet tidligere skader i andet forsikringsselskab. Endvidere fremgår det, at [klageren] skal være opmærksom på, at hvis der er givet Nordjylland Forsikring forkerte oplysninger, kan det få betydning for dækning og erstatningsudbetaling ved en eventuel skade. Det fremgår også, at [klageren] straks skal meddele Nordjylland Forsikring, hvis der opdages fejl i de oplysninger, der er givet til selskabet.

Forsikringen træder i kraft hos Nordjylland Forsikring den 1. august 2015.

Tegning af Ulykkesforsikringer

Den 18. september 2015 fremsender Nordjylland Forsikring via mail tilbud om ulykkesforsikringer - Ulykke Heltid og Ulykke Barn - til [klageren] (Bilag D). Tilbuddene er beregnet ud fra oplysninger, som [klageren] har afgivet til Nordjylland Forsikring.

[Klageren] bekræfter tegning af forsikringen i mail den 19. september 2015.

Af det fremsendte tilbud (Bilag B) fremgår, at [klageren] har oplyst, at have anmeldt 1 skade til tidligere forsikringsselskab i de seneste 3 år på hver forsikring. Det fremgår af det medsendte bilag fra Nordjylland Forsikring - afsnit 2 'Din Forsikringsaftale' - at tilbuddet er lavet på baggrund af de oplysninger, som [klageren] har oplyst omkring blandt andet tidligere skader i andet forsikringsselskab. Endvidere fremgår det af den medsendte information, at [klageren] skal være opmærksom på, at hvis der er givet Nordjylland Forsikring forkerte oplysninger, kan det få betydning for dækning og erstatningsudbetaling ved en eventuel skade. Det fremgår også, at [klageren] straks skal meddele Nordjylland Forsikring, hvis der opdages fejl i de oplysninger, der er givet til selskabet.

Forsikringen træder i kraft hos Nordjylland Forsikring den 1. december 2015. Følgende skader anmeldes herefter på indboforsikringen:

…36 - skadedato 11/9 2015 - Hund på besøg, river bærbar PC på gulvet. Skaden afvises med henvisning til hundeforsikringen.

…78 - skadedato 17/9 2015 - Relæ i huset slået fra mens [klageren] var på ferie - ødelagte frysevarer - erstatningsudbetaling udgør 2.000,- kr.

…82 - skadedato 18/9 2015 - Hærværk på datterens cykel, der stod ved station. Skaden afvises, da forsikringen kun dækker hærværk på cykler ved helårsbolig.

…21 - skadedato 24/11 2015 - Pludselig skade - reol vælter og mange ødelagte ting. Erstatningsudbetalingen udgør 7.700,- kr.

Følgende skader anmeldes på ulykkesforsikringen:

…57 - skadedato 20/5 2016 - Tandskade - bed i sten under spisning - sagen er aldrig realitetsbehandlet, da der aldrig er modtaget en skadeanmeldelse - udelukkende tandlægeerklæring.

…48 - skadedato 8/7 2016 – [klageren] får tilsendt skadeanmeldelse - men anmeldelsen er aldrig returneret i udfyldt stand - hvorfor sagen ikke er realitetsbehandlet. Det oplyses telefonisk da anmeldelse rekvireres, at [klageren] er faldet på badeværelset - derved 4 brud i venstre arm.

På baggrund af ovenstående skadesforløb opsiger Nordjylland Forsikring - i mail af 30. juni 2016, vedhæftet brev - både indboforsikring og ulykkesforsikringer pr. 1. august 2016 (Bilag E). Dette sker i henhold til forsikringsvilkårenes punkt 1 - fællesbetingelser - indboforsikring og ulykkesforsikring (Bilag F) for at begrænse selskabets fremtidige risiko, indtil der foreligger yderligere undersøgelse af tidligere forsikringsforhold.

…

Af indtegningsreglerne fremgår:

At kunder, der har haft flere end 2 skadesbegivenheder på et produkt de sidste 3 år - ikke kan tilbydes forsikring i Nordjylland Forsikring. Skadesbegivenheder defineres ved uafsluttede/igangværende skader, samt skader med udbetaling fra egen forsikring, dog ikke 0 skader (0 skader defineres ved - ikke dækningsberettiget skader, samt skader under selvrisiko (med/uden afskrivning).

…

Ved tegning af ulykkesforsikringen lægges de afgivne oplysninger ved tegning af indboforsikringen til grund. [Klagerens] ukorrekte oplysning om kun 1 skade på indboforsikringen medfører, at der også kan ske indtegning af ulykkesforsikringerne.

Såfremt Nordjylland Forsikring havde været bekendt med [klagerens] tidligere anmeldte skadesbegivenheder til [tidligere forsikringsselskab], kunne Nordjylland Forsikring ikke have tilbudt og tegne ulykkesforsikring (heltid og barn) for [klageren].

Da der i forbindelse med tegning af indboforsikring og ulykkesforsikringer er afgivet urigtige oplysninger af [klageren], opsiger Nordjylland Forsikring herefter forsikringerne fra tegningstidspunktet i mail - vedhæftet brev - til [klageren] den 11. august 2016 (Bilag I).

Af brevet fremgår, at indboforsikringen ophører pr. 1. august 2015 og ulykkesforsikringerne ophører pr. 1. december 2015. Opsigelserne er begrundet i, at Nordjylland Forsikring ikke havde kunnet tilbyde at forsikre [klageren], hvis de havde haft kendskab til skadesbegivenhederne anmeldt til [tidligere forsikringsselskab].

I forbindelse med opsigelsen af forsikringerne fremsendes endvidere et krav om tilbagebetaling af uberettiget erstatning i forbindelse med skader anmeldt på indboforsikringen. Kravet udgør 2.000,kr. (skade på frysevarer) og 7.700,- kr. (vedrørende væltet reol) - dog fratrækkes den indbetalte præmie på 3.794,- kr. og tilbagebetalingskravet udgør herefter 5.906,- kr.

Konsekvensen af opsigelsen af [klagerens] ulykkesforsikring (heltid) bliver, at en anmeldt tandskade sket 20. maj 2016 bliver afvist, da der ikke var forsikringsdækning på skadetidspunktet. Endvidere afvises anmeldt personskade sket 8. juli 2016, hvor [klageren] falder på badeværelse og pådrager sig 4 brud på venstre arm. Begge skader er sket efter 1. december 2015, hvor forsikringen ophørte og der var derfor ikke forsikringsdækning på skadetidspunktet. Brevene er sendt til [klageren] den 16. august 2016 (Xxxxx X).

…

Af Nordjylland Forsikrings indtegningsregler fremgår (Bilag H), at der ikke kan tegnes indboforsikring, hvis der har været mere end 2 skadesbegivenheder på et produkt de seneste 3 år. Endvidere fremgår det at Nordjylland Forsikring ikke kan tegnes forsikring for kunder, der har haft flere end 3 skadesbegivenheder samlet på sine Motor- & Property forsikringer (hus, indbo inkl. Rejse, fritidshus & båd) de sidste 3 år."

Af klagerens mail af 14/3 2017 til nævnet er det blandt andet anført:

"Da jeg fik nordjyllands forsikring var det en dame der modtog alle oplysninger Jeg har ikke eller aldrig sagt jeg kun hsvde 1 skade.

Vi talte om de skader jeg har haft.

Efterføldende fik de at vide de kunne kontakte [tidligere forsikringsselskab] da jeg ikke husker vores skader

…

Hvis jeg skulle være sagt op til enten 1 august eller 1 dec 2015 nurde de jo ha gjort opmærkdom på dette.

Helt fra dag 1 har jeg fortalt i tlf hvad skader der er sket både med min datter og med mig. Så intet er lagt skjul på

Tlf damen sagde de ikke var en fordikring der skaber problemer vedr skader"

Forsikring	Tilbudsnummer	Årlig pris i alt
Indbo	…57	kr. 1.765

Af selskabets mail af 2/6 2015 omhandlende tilbud på indboforsikring til klageren fremgår: "Som aftalt sender vi dig her et forsikringstilbud.

Hvis du ønsker tilbuddet, skal du besvare denne e-mail med et 'ja' inden 30 dage fra tilbudsdato. Hvis du har nogen ændringer til tilbuddet, beder vi dig kontakte os. Med et 'ja tak' bekræfter jeg samtidig følgende:

• Købet af den/de tilbudte forsikring(er).

• Tilladelse til, at Nordjylland Forsikring opsiger eventuelle forsikringer og/eller indhenter oplysninger om tidligere forsikringsforhold.

• Samtykke til, at Nordjylland Forsikring indhenter relevante kundeoplysninger - dog ikke helbredsoplysninger - hos eventuelt tidligere forsikringsselskab om tilsvarende forsikringer i dette selskab. Oplysningerne kan anvendes i forbindelse med køb og/eller flytning af mine skadesforsikringer.

• Samtykke til, at Nordjylland Forsikring videregiver oplysninger til Vardia Insurance Group for at kunne administrere forsikringen.

• Tilladelse til, at Nordjylland Forsikring fremadrettet må kontakte mig med individuel rådgivning og yderligere informationer om eksisterende og nye og forbedrede forsikringsmuligheder, hvor samtykket til enhver tid kan tilbagekaldes.

Derudover bekræfter jeg, at ingen medlemmer af husstanden:

• har fået afslag på at blive kunde i Nordjylland Forsikring, ikke er blevet opsagt af Nordjylland Forsikring og ikke er i restance i Nordjylland Forsikring

• er blevet opsagt eller er i restance med forsikringer i nogen forsikringsselskaber (med eller uden afdragsordning)

• er registreret i et skyldnerregister, såsom RKI

• har fået ekstraordinær tvungen højere selvrisiko/pris i nogen forsikringsselskaber inden for de sidste 3 år.

Når vi har modtaget e-mailen, vil vi kontakte dig, såfremt vi skulle mangle nogle oplysninger."

Det fremgår også af mailen fra selskabet af 2/6 2015, at der er vedhæftet en fil om indbo samt generel købsinformation, hvoraf blandt andet fremgår:

Klageren har accepteret tilbuddet ved mail af 5/6 2015 til selskabet.

Forsikring	Tilbudsnummer	Årlig pris i alt
Ulykke	…29	kr. 1.783
Ulykke	…31	kr.596

Af selskabets mail af 18/9 2015 omhandlende tilbud på ulykkesforsikringer til klageren fremgår: "Som aftalt sender vi dig her et forsikringstilbud.

• Købet af den/de tilbudte forsikring(er).

• Tilladelse til, at Nordjylland Forsikring opsiger eventuelle forsikringer og/eller indhenter oplysninger om tidligere forsikringsforhold.

• Samtykke til, at Nordjylland Forsikring videregiver oplysninger til Vardia Insurance Group for at kunne administrere forsikringen.

Derudover bekræfter jeg, at ingen medlemmer af husstanden:

• har fået afslag på at blive kunde i Nordjylland Forsikring, ikke er blevet opsagt af Nordjylland Forsikring og ikke er i restance i Nordjylland Forsikring

• er blevet opsagt eller er i restance med forsikringer i nogen forsikringsselskaber (med eller uden afdragsordning)

• er registreret i et skyldnerregister, såsom RKI

• har fået ekstraordinær tvungen højere selvrisiko/pris i nogen forsikringsselskaber inden for de sidste 3 år.

Når vi har modtaget e-mailen, vil vi kontakte dig, såfremt vi skulle mangle nogle oplysninger."

Det fremgår også af mailen fra selskabet af 18/9 2015, at der er vedhæftet to filer om ulykke samt generel købsinformation, hvoraf blandt andet fremgår:

…

Klageren har accepteret tilbuddet ved mail af 19/9 2015 til selskabet.

Af mail fra klagerens tidligere forsikringsselskab til selskabet af 29/7 2016 omhandlende skadeshistorik fremgår blandt andet:

"Indbo:

14/7-2015 - færdsel - DKK 13600,-

21/6-2015 - færdsel - DKK 4608,- 13/3-2015

- vandskade - DKK 905,23

26/7-2014 - tyveri - DKK 4799,- 30/5-2014

- kortslutning - DKK 2790,-

23/1-2014 - færdsel - DKK 2260,-

24/8-2012 - færdsel - DKK 3220,-"

Nævnet har fået forelagt selskabets interne tegningsregler.

Af forsikringsbetingelserne fremgår blandt andet:

"1.10 Forsikringens varighed og opsigelse

…

Herudover kan både du og vi opsige forsikringen eller dele af den med 14 dages varsel fra tidspunktet for anmeldelsen af en skade og indtil 14 dage efter skadens afslutning.

…

Nævnet udtaler:

Klageren har oplyst, at hun har været udsat for et ulykkestilfælde den 20/5 2016, hvor hun har beskadiget en tand, og et ulykkestilfælde den 8/7 2016, hvor hun har beskadiget sin venstre arm. Hun klager over selskabets afslag på at yde dækning for de anmeldte ulykkestilfælde, og over at selskabet har opsagt hendes forsikringer med tilbagevirkende kraft. Det fremgår endvidere af sagen, at selskabet har fremsat et tilbagebetalingskrav på 5.906 kr. i forbindelse med to anmeldte skader på hendes indboforsikring.

Selskabet har henvist til, at klageren ved indtegningen af forsikringerne har afgivet urigtige oplysninger om antallet af anmeldte skader til hendes tidligere forsikringsselskab, de seneste tre år forud for hun tegnede forsikringerne i det indklagede selskab.

Klageren har i mail af 14/3 2017 til nævnet anført, at hun i forbindelse købet af forsikringerne var i telefonisk kontakt med en medarbejder i selskabet. Hun bestrider, at hun har oplyst, hvor mange skader hun havde anmeldt i sit daværende selskab, da hun ikke kunne huske det. Ifølge klageren opfordrede medarbejderen hende til at kontakte det daværende selskab for at få oplyst, hvor mange skader hun havde anmeldt.

Det fremgår af sagen, at klageren efter den telefoniske kontakt med selskabet modtog mails med tilbud på indboforsikring samt heltids- og børneulykkesforsikring den 2/6 2015 og 18/9 2015. Klageren har accepteret tilbuddene ved mails den 5/6 2015 og 19/9 2015.

Selskabet har oplyst, at det ved mail af 30/6 2016 opsagde klagerens forsikringer på grund af et utilfredsstillende skadesforløb med virkning fremadrettet fra den 1/8 2016, jf. forsikringsbetingelsernes punkt 1.10.

Selskabet rekvirerede i samme forbindelse en skadehistorik hos klagerens tidligere forsikringsselskab. Det fremgik af denne, at klageren i de seneste 3 år forud for indtegningen havde anmeldt og modtaget udbetaling i forbindelse med 5 skader, og at hun havde anmeldt yderligere to skader efter indtegningen. Selskabet opsagde herefter ved brev af 11/8 2016 klagerens forsikringer med virkning fra tegningstidspunktet med henvisning til, at hun havde afgivet urigtige oplysninger ved forsikringens tegning, og at selskabet ikke ville have tilbudt tegning af forsikringerne, såfremt det havde været bekendt med klagerens skadeshistorik.

Selskabet afviste i samme forbindelse at yde dækning for de anmeldte ulykkestilfælde og fremsatte krav om tilbagebetaling af tidligere udbetalte erstatninger.

Selskabet har fremsendt tilbuddene på forsikringerne. Der er tale om to mails, hvor klageren ud over at acceptere tilbuddene tillige har bekræftet en række forhold omkring tidligere forsikringsforhold mv. Hun er dog ikke blevet bedt om at bekræfte antallet af skader inden for de seneste 3 år.

Vedhæftet hver af mailene med de to tilbud var tillige filer benævnt ”Indbo.pdf” og

”Ulykke.pdf”. Af disse filer fremgik det blandt andet, at det var en forudsætning for prisen, at antallet af skader de seneste 3 år var 1.

Nævnet bemærker, at selskabet ved forsikringer, der tegnes på grundlag af telefonsamtaler, har en streng bevisbyrde for, at selskabet rent faktisk har stillet de spørgsmål, der påberåbes som grundlag for urigtige risikooplysninger, og at forsikringstageren har svaret urigtigt herpå.

Nævnet finder, at selskabet ikke har bevist, at klageren under telefonsamtalen i forbindelse med indtegningen har oplyst, at hun alene havde haft en skade inden for de sidste 3 år.

Nævnet finder endvidere, at de vedhæftede filer benævnt ”Indbo.pdf” og ”Ulykke.pdf”, som er blevet udfyldt af selskabets repræsentant, heller ikke i tilstrækkelig grad godtgør, at klageren er blevet stillet spørgsmålene om tidligere anmeldte skader.

Efter en gennemgang af sagen og efter en samlet vurdering finder nævnet herefter, at selskabet ikke har bevist, at klageren uagtsomt har afgivet urigtige risikooplysninger om sin tidligere skadeshistorik i forbindelse med tegningen af forsikringerne, jf. herved forsikringsaftalelovens §§ 6 og 7. Selskabet har derfor ikke været berettiget til at ophæve klagerens forsikringer med tilbagevirkende kraft til tegningstidspunktet. Selskabet skal derfor genoptage sagsbehandlingen af de anmeldte skader og frafalde sit krav om tilbagebetaling af tidligere udbetalinger i skadesager.

Nævnet har lagt vægt på, at det af bilagene benævnt ”Indbo.pdf” og ”Ulykke.pdf” alene fremgår om oplysningen om tidligere skader, at dette kan have betydning for prisen. Endvidere lægger nævnet vægt på, at indholdet af mailene, hvori hun blev bedt om at bekræfte, at hun ønskede at tegne forsikringerne, ikke har givet klageren anledning til at tro, at der var yderligere oplysninger end de i mailen anførte, som hun skulle bekræfte ved at svare ja.

Nævnet bemærker, at selskabet har været berettiget til at opsige forsikringerne med virkning fremadrettet fra den 1/8 2016.

Som følge heraf

b e s t e m m e s :

Selskabet skal anerkende, at det har været uberettiget til at opsige klagerens forsikringer med tilbagevirkende kraft til tegningstidspunktet og at kræve tidligere erstatninger tilbagebetalt.

Selskabet skal på denne baggrund genoptage sagsbehandlingen af de i forsikringstiden anmeldte skader. En eventuel kontanterstatning skal forrentes efter forsikringsaftalelovens § 24.

Klagegebyret tilbagebetales.

Xxxxx Xxxxx Xxxxxx Udskriftens rigtighed bekræftes

Xxxxx Xxxxxxxxxx

Bilag 4

Den 2. marts 2016 blev i sag nr. 88410:

xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxxxx

mod

Codan Forsikring A/S Gl. Kongevej 60

1790 København V

afsagt

k e n d e l s e :

Forsikringstageren har kaskoforsikring hos Co dan Forsikring A/S. Han klager ved sin advokat over størrelsen af den erstatning, som selskabet har udbetalt i anledning af at

hans bil udbrændte den 28/11 2013. Han er endvidere utilfreds med selskabets værd i- ansættelse af bilen.

Selskabet har udbetalt en forholdsmæssig erstatning med henvisning til, at klagerens s øn er den faste bruger af bilen, og at selskabet ville have beregnet en højere præmie, såfremt dette var oplyst på tegningstidspunktet.

I klageskema af 31/8 2015 har klageren bl.a. anført:

”1. sagsfremstilling, kort redegørelse for sagen.

Under henvisning til vedlagte bilag angår sagen spørgsmålet om erstatning for bil. Erstatningspligten/ansvaret er anerkendt i forhold til udbrændt bil. Forsikringsselskabet har imidlertid reduceret erstatningenud fra en betragtning om, at forsikringstagerens søn var den reelle bruger af bilen, hvilket imidlertid bestrides.

Selskabet har med henvisning til en telefonsamtale ment, at der ved forsikringstegning er givet urigtige oplysninger henset til, at forsikri ngstagerens søn skulle have givet urigtige oplysninger ved forsikringstegning og erkendt at have brugt bilen mest, hvilket begge dele bestrides. Det overlades til forsikringsselskabet at transskribere samtalen i det omfang, det findes nødvendigt – det skal blot fremhæves, at forsikringstagerens søn ved henve n- delse startede med at præsentere sig som … ikke som [klager]).

2. Hvad vil De konkret opnå hos selskabet?

Forsikringsselskabet har angivet værdien af den totalskadede bil til kr. 300.000,00, men alene udbetalt kr. 150.700,00. Der anmodes om fuld erstatning, hvortil bemærkes, at bilen

kort tid inden forsikringsbegivenheden var købt for kr. 362.000,00 og således, at bilens reelle værdi på skadestidspunktet angives til at være kr. 340.000,00, der således ønskes tilkendt i

erstatning”.

Xxxxxx har selskabet i brev af 21/10 2015 bl.a. gjort gældende:

”D. 28.11.2013 blev vi kontaktet af forsikringstagerens søn. Han oplyste, at han ringede på vegne af sin far, da denne ikke talte godt dansk. Han oplyste videre, at den forsikrede bil var brændt natten forinden.

D. 04.12. modtog vi skadeanmeldelse, hvoraf fremgik følgende om hændelsesforløbet:

’Vi ved ikke hvad der skete. Der var lige pludselig 2 biler, der brændte udenfor

parkeringspladsen. Min far så det der han kom hjem fra … og så kom han op og sagde det til mig [klagers søn] hvor jeg ringede til alarmcentralen’. Bilen befandt sig på skadetidspunktet på en parkeringsplads ved forsikringstagerens bopæl.

I forbindelse med undersøgelsen af skaden, har vi gennemgået forsikringsforholdet og har konstateret følgende:

- Forsikringstageren har tilsyneladende haft 1 bil forsikret i tidligere selskab. 12009 tegnede han bilforsikring i Codan. Med ikrafttræden pr. 11.03.2010 indtegnede han bil nr. 2 i Codan

- en Der har været to skader på denne bil, og forsikringstagerens søn … var fører af bilen

ved i hvert fald det ene af disse to uheld.

- Bil nr. 2 har været skiftet et par gange, senest til den omhandlede [bil], der blev indtegnet med ikrafttræden 13.03.2013. Ved alle policer for bil nr. 2 har der været indsat en klausul, hvorefter præmien er fastsat under forudsætning af, at køretøjet alene anvendes til privat personkørsel og kun undtagelsesvis benyttes af andre end forsikringstageren eller dennes ægtefælle/samlever.

- [Klagers søn] var på indtegningstidspunktet og er fortsat registreret i RKI

- Af en lydfil vedrørende præmiebetalingen for den omhandlede [bil] fremgår, at det er [klagers søn], der ringer og taler med Xxxxxx sælger. [Klagers søn] oplyser ikke, at han er søn af forsikringstageren, og giver samtidig klart udtryk for, at det er [klagers søn] selv der er interesseret i præmien, og om muligheden for at få halvårlig præmiebetaling.

- [Klagers søn] oplyste ved samtale med vores skadekonsulent, at årsagen til anskaffelsen af en … var, at han skulle benytte den, når han hjalp til i forsikringstagerens købmandsforretning. Den omhandlede [bil] blev købt for at han kunne komme i skole og

andre steder. Han oplyste, at han kørte mere i bilen end forsikringstageren. Han oplyste endvidere, at raterne for bilen blev betalt fra hans konto.

- [Klagers søn] oplyste ved samtalen, at hans mor ikke har kørekort.

Vi har i brev af 05.03.2014 til forsikringstageren meddelt, at vi finder det godtgjort, at hans søn var den reelle bruger af bilen, og at erstatningen derfor ville blive nedsat i forholdet mellem den betalte præmie, og den præmie, der skulle have været betalt med sønnen som bruger af bilen.

Bilens værdi var opgjort til 300.000 kr.

I brev af 20.03.2014 har forsikringstagerens advokat gjort indsigelse mod såvel værdiansættelsen af bilen, som grundlaget for pro rata erstatning. Vi har i brev af 07.04. fastholdt vores afgørelse.

Foranlediget af klagen har vi gennemgået sagen på ny, men finder ikke grundlag for at ændre vores afgørelse.

Vedr. ejer/bruger

Som redegjort for, er den omhandlede bil indtegnet som bil nr. 2, idet forsikringstageren allerede havde bilforsikring i Codan.

Policen blev derfor i overensstemmelse med fast praksis, når der indtegnes bil nr. 2 forsynet med en klausul med følgende ordlyd:

’Klausul 31

Præmien er fastsat under forudsætning af.

- At køretøjet benyttes til privat personkørsel og kun undtagelsesvis benyttes af andre end forsikringstageren eller dennes ægtefælle/samlever’.

Policen blev udstedt d. 04.06.2013, men trådte i kraft pr. 13.03.2013. Der blev d. 13.06.2013 udsendt ny police med halvårlig præmiebetaling, og d. 22.06.2013 blev der atter udstedt en police, nu med helårlig præmiebetaling. De to sidstnævnte policer var ligeledes forsynet med klausul 31.

Som tidligere anført havde forsikringstageren forud for indtegningen af denne [bil] indtegnet andre biler som nr. 2 bil. Det drejer sig om en …, der blev afhændet og efterfulgt af en anden bil af samme mærke. Der blev i den anledning fremsendt 3 policer - alle forsynet med klausul 31.

Efter fremsendelsen af policen d. 04.06.2013 blev vi som redegjort for ovenfor kontaktet

telefonisk af forsikringstagerens søn …, der spurgte indgående til præmiebetalingen,

herunder om der kunne ske ratevis betaling. Salgsmedarbejderen spørger i starten af samtalen om det er [klager], hvilket bekræftes.

Efterfølgende havde vores skadekonsulent en længere telefonsamtale med [klagers søn]. Denne oplyste bl.a. følgende:

- At forsikringstageren ikke længere er i arbejde

- At han har kendskab til, at den månedlige ydelse på billånet udgør 4.906 kr.

- At præmien betales over hans konto

- At det fortrinsvis er ham, der kører bilen, og at han kører mere i bilen end forsikringstageren

- At den første bil nr. 2, …, blev anskaffet fordi han skulle hjælpe til i forsikringstagerens købmandsforretning

- At den omhandlede bil blev anskaffet med henblik på, at han kunne køre til skole og andre steder

- At moderen ikke har kørekort

Idet vi henviser til

- Indholdet af ovennævnte telefonsamtaler

- At forsikringstageren indtegnede bil nr. 2 efter, at [xxxxxxx søn] fyldte 18 år.

- At forsikringstageren os bekendt ikke tidligere har haft to biler. - At forsikringstagerens ægtefælle ikke har kørekort

finder vi det godtgjort, at [klagers søn] og ikke forsikringstageren var den reelle bruger af den omhandlede bil, og at klausulen om, at bilen ’... kun undtagelsesvis benyttes af andre end forsikringstageren eller dennes ægtefælle/samlever’ er overtrådt.

Med henvisning til Fal §§ 6 og 7 gør vi således gældende, at vi ikke har modtaget korrekte oplysninger om, hvem den reelle bruger af bilen var, og at erstatningen derfor skal opgøres i forhold til den præmie, der skulle have været betalt.

Vedr. erstatningens størrelse

Vi har i brev af 05.03.2014 til forsikringstageren oplyst, at bilens værdi er opgjort til 300.000 kr.

Med [klagers søn] som bruger ville den årlige præmie have udgjort 23.047 kr. Den betalte præmie var 11.792 kr.

Vi har derfor opgjort erstatningen i forholdet mellem den betalte præmie og den præmie, der skulle have været betalt. Med fradrag for selvrisiko og oprundet er erstatningen opgjort til 150.700 kr.

For så vidt angår værdiansættelsen af bilen, har vores taksator undersøgt markedet. Ved

kontakt til … A/S, Bilhuset … samt … har han fået oplyst priser på mellem 200.000 kr. og

300.000 kr. for biler af tilsvarende alder og km tal. Ligeledes har han søgt tilsvarende biler på nettet. Vi henviser til bilag F.

Vi har således fastsat erstatningen til den maksimale værdi. Hvilken pris, der er angivet i købekontrakten, er i denne sammenhæng uden betydning.

Vi må på grundlag af vores markedsanalyse fastholde, at bilens værdi på skadetidspunktet ikke oversteg 300.000 kr.

Sammenfattende må vi således meddele, at vi fastholder vores afgørelse. Til støtte herfor

kan vi bl.a. henvise til AK 82.302 og AK 86303”.

Heroverfor har klageren i mail af 6/11 2015 bl.a. bemærket:

”Det eneste af relevans synes at være spørgsmålet om, hvorvidt forsikringstager er reelle bruger/forsikringstager. Det vil bero på forsikringsselskabet at bevise grundlag for reduceret dækningspligt og således betragtning om, at en anden en forsikrede var den primære/reelle bruger.

Det bestrides, at en søn skulle være primære bruger. Det kan hertil oplyses, at bilen i forbindelse med skadesbegivenhed da heller ikke befandt sig hos [klagers søn], der boede i

….

Det bestrides, at telefonsamtalerne kan begrunde/bevise forsikringsselskabets påstand. Forsikringsselskabet opfordres til at fremlægge transskriberet samtale med præcis henvisning i kontekst til det, der måtte menes relevant.

I samme forbindelse bemærkes, at der ikke er modtaget de i vedhæftede omtalte bilag men alene det vedhæftede - der anmodes om samlet kopi.

I forhold til at have/have haft en … findes dette i sig selv afgørende - besiddelse af 2 biler,

hvor den omtalte … vel i almindelighed må ses som en ’arbejdsbil’, vil ikke være af afgørende

betydning.

Ad værdi findes der ikke grundlag for at vurdere handelsværdi, når bilens faktiske markedsværdi er fastslået ved handel umiddelbart forud for forsikringsbegivenhed”.

Hertil har selskabet i mail af 3/12 2015 bl.a. anført følgende:

”Advokaten anfører, at bilen befandt sig på forsikringstagerens adresse på skadetidspunktet. I kommentar hertil skal vi blot bemærke, at [klagers søn] tilsyneladende befandt sig samme sted. Det fremgår af politiets anmeldelsesrapport fra 28.11.2013, at ’mens vi var på stedet, ankom ejeren af [bilen] sammen med sin søn …’ Af rapport vedrørende afhøring af [klagers søn] fremgår: ’afhørte forklarede, at hans far var kørt hjem fra … omkring kl 0330 i familiens

anden bil. Da faderen drejede ind ad …, kunne han se, at deres [bil] brændte. Da faderen taler dårligt dansk, skyndte denne sig op og vækkede afhørte’.

Vi har ikke yderligere kommentarer til sagen”.

Heroverfor har klageren i brev af 22/12 2015 bl.a. bemærket:

”Under henvisning til ovennævnte sag og Ankenævnets brev af 4. december 2015 skal for god ordens skyld fremhæves, at bilen jo netop befandt sig på forsikringstagerens adresse – og dette uafhængigt af, at [klagers søn] også da var hos sin familie.

Det af forsikringsselskabet anførte ændrer ikke ved bevisbyrder eller indgår til ændring af

tidligere vurdering af bevisforhold”.

Nævnet har fået forelagt sagens bilag, herunder en lydfil med optagelse af to samtaler mellem klagerens søn og én af selskabets medarbejdere. Nævnet har aflyttet den vedlagte lydfil.

Af klagerens forsikringspolice fremgår bl.a.:

”Klausul 31

Præmien er fastsat under forudsætning af:

- At køretøjet alene benyttes til privat personkørsel og kun undtagelsesvis

benyttes af andre end forsikringstageren eller dennes ægtefælle/samlever”.

Nævnet udtaler:

Den 28/11 2013 blev selskabet kontaktet af klagerens søn, der oplyste, at han ringede på vegne af sin far, der ikke talte godt dansk. Han oplyste, at den forsikrede bil var brændt natten forinden.

I forbindelse med anmeldelsen af skaden har selskabet gennemgået klagerens forsikringsforhold og har blandt andet konstateret, at klageren har to biler forsikret i selskabet. Bil nr. 1 blev indtegnet i selskabet i 2009. Med ikrafttræden den 11/3 2010 indtegnede han bil nr. 2. Bil nr. 2 har været skiftet ud et par gange – senest til den omhandlende bil, der blev indtegnet med ikrafttræden den 13/3 2013.I policen vedrørende bil nr. 2 er der på side 3 indsat en klausul,

hvorefter præmien er fastsat under forudsætning af, at køretøjet alene anvendes til privat personkørsel og kun undtagelsesvis benyttes af andre end forsikringstageren eller dennes ægtefælle/samlever. På policens side 2 står klageren anført som ejer og bruger af køretøjet.

Selskabet har vedlagt en lydfil med optagelse af en samtale mellem klagerens søn og selskabets skadekonsulent. Under samtalen oplyser klagerens søn blandt andet, at den omhandlende bil blev købt, så han kunne komme til og fra skole, og så han kunne komme andre steder hen. Han oplyser endvidere, at han brugte bilen mere end klageren, og at raterne for bilen blev betalt fra hans konto. Han oplyser også, at hans mor ikke har kørekort.

Selskabet har udbetalt en forholdsmæssig erstatning til klageren med henvisning til, at klagerens søn er den reelle bruger af bilen. Værdien af den totalskadede bil har selskabet ansat til 300.000 kr. Selskabet oplyser, at værdiansættelsen er sket på baggrund af taksators undersøgelse af markedet, hvor han har fået oplyst priser på mellem 200.000 og 300.000 kr. for biler af tilsvarende alder og kilometerstand, ligesom taksator har søgt tilsvarende biler på nettet. Selskabet har oplyst, at den årlige præmie med klagerens søn som bruger ville have udgjort 23.047 kr., og at den betalte præmie er 11.792 kr. Selskabet har herefter udbetalt en erstatning svarende til forholdet mellem den betalte præmie og den præmie, der skulle have været betalt med fradrag for selvrisiko, i alt 150.700 kr., til klageren. Efter en gennemgang af sagen finder nævnet at måtte lægge til grund, at bilens reelle bruger er klagerens søn, og at selskabet – hvis dette havde været oplyst ved tegningen af forsikringen – ville have opkrævet en højere præmie. Henset til oplysningerne i klagerens police, og da det er nævnets opfattelse, at det er almindeligt kendt, at præmien for en bilforsikring beregnes ud fra brugerens risikooplysninger, burde klageren have oplyst til selskabet, at bilen var til brug for hans søn. Nævnet finder, at undladelsen heraf kan tilregnes ham som groft uagtsomt.

Nævnet finder herefter, at selskabet i medfør af forsikringsaftalelovens §§ 6 og 7 er berettiget til at opgøre erstatningen for den anmeldte totalskade som en forholdsmæssig erstatning.

Herefter, og idet nævnet ikke har fundet grundlag for at kritisere selskabets værdiansættelse af bilen,

b e s t e m m e s :

Klageren får ikke medhold.

Xxxxxxxx Xxxxxxxx Xxxxxxxx formand

Bilag 5

Den 7. oktober 2015 blev i sag nr. 88103:

xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxxxx

mod

GF -Forsikring A/X Xxxxxxxxxxx 00

5210 Odense NV

afsagt

k e n d e l s e :

Forsikringstageren har tegnet Familiens Basisforsikr ing i GF -Forsikring A/S. Hun klager ved sin advokat over , at selskabet har afvist at yde dækning i forbindelse med et a n- meldt ind brudstyveri i hendes lejlighed , og at selskabet har opsagt forsikringe n med ti l- bagevirkende kraft.

Selskabet har af vist at yd e dækning med henvisning til, at klageren har afgivet urigtige oplysninger i forbindel se med tegning en af forsikringen. Selskabet har endvidere krævet tidligere udbetalt erstatning tilbagebetalt.

I klageskema af 3/6 2015 til nævnet er det bl.a. anført:

”1. Sagsfremstilling, kort redegørelse for sagen. Supplerende redegørelse kan evt. ve d- lægges.

[Klager] tegnede 14/5-2012 Familiens Basisforsikring i GF Forsikring. Den 24. juli 2014

har der været indbrud i hendes lejlighed, hvilket anmeldes til … Politi samt til GF forsi k- ring.

Den 10. september 2014 afviser GF forsikring at dække skaden, på grund af urigtige o p- lysninger ved tegning af forsikringers og samtidig opsiger GF forsikring forsikringen med tilbagevirkende kraft pr. ikrafttrædelsesdatoen den 14. maj 2012.

[Klager] oplyser, at hun i forbindelse med tegning af forsikringen kontaktede forsikring s- selskabet og efterfølgende møder op på forsikringsselskabets kontor, hvor en forsikring s- konsulent hjælper hende med at udfylde forsikringsbegæringen. Så hun e r bestemt af den opfattelse, at hun har givet de rigtige oplysningeri forbindelse med tegning af forsikringen.

2. Hvad vil De konkret opnå hos selskabet? (skal udfyldes)

At de dækker hendes tab i forbindelse med tyveriet i alt anmeldt med kr. 355.109,00 med tillæg af en årlig rente svarende til den af Nationalbanken officielle udlånsrente med tillæg på 8 % fra 6/9-2014.”

I brev af 24/6 2015 til nævnet har selskabet hertil blandt andet bemærket:

”Klagen vedrører 1) selskabets opsigelse af forsikringsaftalen for Familiens Basisforsikring med tilbagevirkende kraft på grund af urigtige oplysninger ved indtegning og 2) afvisning af anmeldt indbrudstyveri den 25.07.2014.

Sagsfremstilling:

Forsikringstager kontaktede selskabet telefonisk den 25.07.2014 og anmeldte indbrud i sin lejlighed. Det blev aftalt, at forsikringstager skulle udfylde opgørelse via selvbetjening i Scalepoint.

Selskabet modtog efterfølgende elektronisk opgørelse af erstatningskrav på ca. 350.000 kr. (bilag 1).

Som følge af forsikringstagers skadesforløb besluttede selskabet at udtage sagen til kontrol. I den anledning blev forsikringstager anmodet om, at underskrive en samtykkeerklæring (bilag 2) til brug indhentelse af oplysninger fra tidligere forsikringsselskaber.

På baggrund af samtykkeerklæringen oplyste Topdanmark, at forsikringstagers indboforsikring tidligere var opsagt på grund af skadeforløbet. Kopi af Topdanmarks skrivelse fra 30.01.2009 samt oversigt over skadesforløbet vedlægges (bilag 3). Som det fremgår af skrivelsen, opsagde Topdanmark forsikringstagers indboforsikring med 14 dages varsel.

I forbindelse med forsikringstagers indtegning i GF Forsikring skrev forsikringstager under på, at hun ikke tidligere var opsagt hos et andet forsikringsselskab på grund af skadeforløbet.

Forsikringstager angav i tilbuddet Tryg Forsikring som tidligere selskab og der blev sat

’minus’ i feltet ’skadetype’, hvor der skal oplyses om antal skader inden for de sidste 3 år.

Tryg Forsikring har på baggrund af det underskrevne samtykke oplyst, at der blev anmeldt skade hhv. den 07.08.2009 - tyveri af taske - og den 16.05.2010 - tyveri af en cykel.

Det underskrevne tilbud vedlægges (bilag 4). På baggrund af de indhentede oplysninger fra tidligere selskaber kunne det konstateret, at forsikringstager afgav urigtige oplysninger i forbindelse med indtegning. Som følge heraf meddelte GF Forsikring forsikringstager ved skrivelse af 10.09.2014 (bilag 5), at Familiens Basisforsikring blev opsagt med tilbagevirkende kraft samt at selskabet afviste at udbetale erstatning for det anmeldte indbrud. Dette med henvisning til, at forsikringstager ikke havde oplyst, at hendes forsikring tidligere var opsagt grundet skadeforløbet.

Det skal bemærkes, at der ligeledes er givet urigtige oplysninger omkring skadesforløbet de 3 forudgående år. Denne oplysning alene gør ikke, at GF Forsikring ikke kunne antage forsikringen. Det afgørende i sagen er, at forsikringstager ikke har oplyst, at hun tidligere er opsagt af et andet forsikringsselskab.

Selskabet fremsatte ydermere krav om tilbagebetaling ved det, at forsikringstager uretmæssigt i forsikringsperioden har modtaget erstatning for skader forud for nærværende sag. Kravet udgør kr. 5.275,62 og blev fremsendt den 15.09.2014 (bilag 5). Det skyldige beløb er ikke indbetalt.

GF Forsikring modtog herefter skrivelse fra forsikringstagers advokat af 29.10.2014 hvor det blev gjort gældende, at forsikringstager i forbindelse med indtegning gjorde en medarbejder hos GF Forsikring opmærksom på forholdene omkring hendes opsigelse hos Topdanmark samt skaderne hos det tidligere selskab hos Tryg.

Selskabet har modtaget en beskrivelse fra forsikringstager omkring mødet med selskabets medarbejder (bilag 6). Det skal bemærkes, at beskrivelsen er særdeles detaljeret i betragtning af, at dette møde ligger ca. 21/2 år forud.

Forsikringstagers beskrivelse blev forelagt den pågældende medarbejder hos GF, som ved mail af 18.11.2014 oplyste, at han ikke kan erindre at have modtaget information om, at forsikringstager tidligere var blevet opsagt. Endvidere påpeger medarbejderen, at en sådan information ville medføre, at selskabet ikke ville kunne tilbyde indtegning. (Bilag 7)

Ved skrivelse af 19.11.2014 (bilag 8) fastholdte GF Forsikring afgørelsen.

Det bemærkes i den forbindelse at taksator ved sit besøg medtog en ørestikker, hvor den ene fra sættet blev stjålet. Ved tilbagesendelse af ørestikkeren blev denne beskadiget, hvorfor GF har kompenseret forsikringstager for dette med 1208 kr.

Forsikringstagers advokat rettede efter afgørelsen henvendelse til GF Forsikring med anmodning om retshjælpsdækning, hvilket selskabet afviste. Korrespondance omkring dette vedlægges (Bilag 9)

Selskabets stillingtagen:

GF Forsikring fastholder, at der ved udfyldelse af tilbud blev afgivet urigtige oplysninger i henhold til Forsikringsaftalelovens § 6. Selskabet har således været berettiget til at opsige forsikringen med tilbagevirkende kraft til ikrafttrædelsesdatoen.

Det fastholdes endvidere, at selskabet har været berettiget til at afvise erstatningskravet i forbindelse med det anmeldte indbrud samt at selskabet har et tilbagebetalingskrav vedrørende tidligere anmeldte skader og dertil hørende udbetalinger.

Medarbejderen hos GF Forsikring medgiver, at han udfyldte tilbuddet, hvilket skete i samråd med forsikringstager ved et personligt møde. Som medarbejderen har beskrevet i sin mail, var det forsikringstagers udsagn som bliver skrevet i tilbuddet, som forsikringstager efterfølgende gennemgik og underskrev.

På trods af, at det omtalte møde foregik den 14.05.2012, har forsikringstager særdeles detaljeret beskrevet hvordan mødet efter hendes opfattelse forløb. Et forløb som medarbejderen hos GF ikke kan genkende fra denne indtegning, som skete for mere end 2 år siden.

Som det fremgår i mailen fra medarbejderen fra GF Forsikring, ville en oplysning om, at forsikringstager var blevet opsagt hos et andet selskab have betydet, at GF ikke kunne tilbyde at tegne forsikring. Det skal hertil bemærkes, at der er tale om en endog meget rutineret medarbejder med mange års erfaring, hvorfor det har formodningen imod sig, at medarbejderen ville se bort fra en så vigtig oplysning.

Som det er beskrevet ville indtegning i dette tilfælde være i direkte modstrid med selskabets acceptpolitik. GF Forsikring indtegner således ikke kunder, som tidligere er opsagt af et andet forsikringsselskab.

Til orientering vedlægges kopi af selskabets acceptpolitik, som var gældende på det tidspunkt hvor indtegning fandt sted. Heraf fremgår tydeligt at GF Forsikring ikke kan indtegne kunder, som tidligere er opsagt hos et andet forsikringsselskab. (Bilag 10)

Det forhold, at GF Forsikring først i forbindelse med nærværende sag har fundet anledning til, at indhente oplysninger fra tidligere selskaber, kan ikke tillægges betydning ved vurderingen af, hvorvidt forsikringstager har afgivet urigtige oplysninger ved tegning af forsikringen.”

Nævnet har fået forelagt sagens bilag.

Heraf fremgår bl.a., at der tidligere er udbetalt i alt 22.708,81 kr. i erstatning for cykeltyveri og tyveri af en klapvogn. Selskabet har nu fratrukket for meget betalt præmie på

5.275,62 kr., således at tilbagebetalingskravet udgør 17.433,19 kr. I forsikringstilbud af 14/5 2012 er det bl.a. anført:

Document Metadata

Table of Contents

KANDIDATSPECIALE

Document Metadata

KANDIDATSPECIALE

Uddannelse: Aalborg Universitet, Jura

Titel: Urigtige risikooplysninger ved indtegning af forsikringsaftalen med henvisning til forsikringsaftalelovens § 6, stk. 1 & 2

Ramme: Kandidatspeciale

Fag: Forsikringsret

Vejleder: Xxxxx Xxxx (H), Xxxxxxxx Xxxxxxx

Studerende: Xxxx Xxx Xxxx Nord – Studienummer 20134722

Afleveringsdato: 22. februar 2019

Title: Incorrect risk assessment questionnaires regarding accept of insurance policy.

Research Question: When are the insurance companies free of liability when the insurer fails to give the correct risk assessment answer. And what are the consequences for the insurer by given incorrect answer, regarding the act of negligent.

Xxxxx

Hjemmesider

Domme

Ankenævnet for Forsikrings kendelser

Hvad er der sket Tegning af Indboforsikring

Document Metadata