Kendelse
Kendelse
afsagt den 5. september 2017
Sag nr. 00-00-00000
Foreningen af Speciallæger s.m.f. [Lægen] mod
Fyens Stiftstidende
Foreningen af Speciallæger har som mandatar for hjertelæge [Lægen] ved advokat Xxxxx Xx- dersen klaget til Pressenævnet over artikler bragt i Fyens Stiftstidende og på xxxxx.xx i perio- den fra den 31. januar til den 5. februar 2017, idet foreningen mener, at god presseskik er tilsidesat. Klagen omhandler endvidere mediets afslag på genmæle.
Foreningen af Speciallæger har klaget over, at Fyens Stiftstidendes har omtalt [Lægen]s løn- udbetalinger som ”snyd” og ”fusk”.
1 Sagsfremstilling
Forløbet forud for offentliggørelsen
Fyens Stiftstidende har omtalt læge [Lægen]s honorering for et bijob på Sygehus Sønderjyl- land. [Lægen] arbejdede i perioden 2005 frem til 2011 som hjertelæge i et aftenambulatorium på sygehuset. Arbejdet var et bijob, og [Lægen] modtog særskilt honorering for dette arbejde. I 2011 blev Sygehus Sønderjylland opmærksom på, at [Lægen] muligvis havde fået udbetalt for meget i løn for sit bijob i aftenambulatoriet.
I 2013 bad økonomidirektør i Region Syddanmark, [Økonomidirektøren], revisionsvirksom- heden Deloitte om at undersøge lønudbetalingerne fra Sygehus Sønderjylland til [Lægen]. I den forbindelse redegjorde Region Syddanmark for sin håndtering af forløbet i ”Redegørelse for for meget udbetalt løn til direktør [Lægen] til honorering af klinisk aktivitet i Sygehus Sønderjylland” af 4. juli 2013. Heraf fremgår bl.a.:
”[…]
Jeg [sundhedsdirektør hos Region Syddanmark, [Sundhedsdirektøren], Pressenæv- net] hører først om at der skulle være et problem med aftalen i sommeren 2011 efter at [Lægen] er fratrådt som lægelig direktør i Sygehus Sønderjylland pr. 1. januar 2011 og blevet ansat som direktør på OUH [Odense Universitetshospital].
[…]
Jeg gennemgår sagen med [Lægen] [den 23. november 2011] og efterspørger forkla- ringerne på afvigelserne. [Lægen] henholder sig til at de patientforløb, som patien- terne gennemgår, indeholder flere ydelser (pakkeforløb) end dem der registreres i DAGS-systemet [dansk ambulant grupperingssystem] og at dette er en af forklarin- gerne på den manglende overensstemmelse. Endvidere redegøres der for, at set i forhold til den afregning der er for den totale ydelse, er det stadig langt under det ni- veau, som betales for tilsvarende ydelser på andre sygehuse i regionen. Jeg forehol- der [Lægen] aftalen på de 20 % af DRG-taksten, og at denne praksis ikke er i over- ensstemmelse hermed. Jeg foreholder endvidere [Lægen], at med den position han er i, har han en særlig forpligtelse til at gøre opmærksom på, at han ønsker at ændre i faktureringspraksis, således at opdragsgiveren har mulighed for at forholde sig til om samarbejdet omkring klinisk aktivitet skal fortsætte.
• Jeg må samtidig konstatere, at det foreliggende omkring aftalens materielle
forudsætninger ikke er så lysende klart beskrevet, som jeg havde forventet ud fra den dialog vi (SL og jeg) havde i forbindelse med [Lægen]s ansættelse som lægelig direktør.
• At den fornødne ledelsesmæssige kontrol på såvel afdelingsniveau som syge-
husledelsesniveau/mit niveau havde været utilstrækkelig.
• At ditto kontrol på administrationsniveau ligeledes havde været utilstrække- lig.
• At diskussionen om ”pakkeforløb” og den manglende korrespondance mel-
lem registreret DAGS værdi og den faktiske kliniske ydelse kunne bidrage til at skabe usikkerhed om mulighederne for at gennemføre en løntilbagefø- ringssag.
• Erfaringsmæssigt ved vi, at der ikke er total korrespondance mellem registre-
ret aktivitet og faktisk aktivitet. Journalaudits viser således en uoverens- stemmelse på ca. 19 % af registreringerne, når en mere grundig gennemgang foretages.
• At der systematisk underregistreres aktivitet i DRG-/DAGSsystemet. Skøn-
net for Region Syddanmark som helhed er at dine registreringer undervurde- rer aktiviteten til en værdi på 200 mio. kr.
Ud fra erfaringer med løntilbageføringssager konkluderede jeg derfor, at det var særdeles tvivlsomt, om en sådan sag, på det foreliggende grundlag, kunne føres med succes for regionen.
Jeg vurderede, at den eneste farbare vej, sagens omstændigheder taget i betragtning, var at søge en frivillig aftale med [Lægen] indgået. Jeg appellerede derfor til det mo- ralske ansvar i sagen og [Lægen]s interesse i at få sagen lukket. Jeg foreslog derfor [Lægen], at han opgjorde sit tilgodehavende for de måneder, han ikke var blevet be- talt for.
[…]
Jeg modtog aldrig en opgørelse over [Lægen]s krav, og har ikke vurderet, at regio- nen ville opnå noget ved at forfølge sagen juridisk. Sagen er derfor ikke afsluttet. […]”
Deloitte vurderede sagen i ”Fortroligt notat vedrørende afregning til [Lægen] for undersø- gelse af patienter i aftenambulatoriet – Medicinsk Ambulatorium M, afdeling 5 001 059, Sønderborg Sygehus for perioden januar 2007 til april 2011” af 30. september 2013. Heri oplyser Deloitte blandt andet, at benævnelser for de udførte undersøgelser/ydelser og derved priserne ændres af [Lægen] over perioden og går fra at være værdien for indlagte patienter, DRG-værdien (diagnoserelaterede grupper), til at være værdien for ambulante patienter, DAGS-værdien (dansk ambulant grupperingssystem). Afregninger er alene godkendt af [Læ- gen] og ikke en overordnet.
Forhenværende xxxxxxxxxxxxxxx Xxxxx Xxxxx blev herefter af Region Syddanmark anmodet om at foretage en juridisk vurdering af sagen. Af ”Resumé af udtalelse med en juridisk vur- dering af, hvilke skridt Region Syddanmark bør tage i anledning af et fortroligt notat fra revisionsfirmaet Deloitte af 30. september 2013” af 4. december 2013 fremgår blandt andet følgende:
”Indledning
Udtalelsen indeholder en juridisk vurdering af, hvilke skridt Region Syddanmark bør tage i anledning af et fortroligt notat fra revisionsfirmaet Deloitte om udbetaling af honorarer til nuværende direktør for Odense Universitetshospital [Lægen] (heref- ter: HV) for undersøgelse af patienter i et aftenambulatorium på Sønderborg Syge- hus i perioden januar 2007 til april 2011.
Revisionsfirmaet konkluderer bl.a., at HV i perioden har fået udbetalt 1.512.000 kr. mere, end det foreliggende aftalegrundlag berettiger til.
[…]
Afsnit 2
Modtog HV for meget i honorar?
Det konkluderes, at forklaringen på den konstaterede difference mellem det beløb, som HV faktisk fik udbetalt, og det beløb, som han efter Deloittes opfattelse havde krav på, alene kan være, at de takster, som HV har anvendt i sine afregninger, har været fejlagtige (for høje).
Det lægges derfor til grund, at HV over den i sagen omhandlede periode har modta- get for meget i honorar i forhold til, hvad han har haft krav på efter aftalegrundlaget, og at der er tale om et samlet beløb, hvis præcise størrelse ikke kan fastslås nøjagtigt, men som næppe afviger væsentligt fra det beløb på 1.512.000 kr., som Deloitte er nået frem til i sine beregninger.
Afsnit 3 Strafferetlig vurdering
Det konkluderes, at der ikke er et tilstrækkeligt grundlag for at antage, at det vil kunne bevises, at HV i forbindelse med modtagelsen af for meget betalt honorar har begået bedrageri, mandatsvig eller andre overtrædelser af straffeloven, og at der så- ledes ikke er grundlag for indgivelse af politianmeldelse.
Afsnit 4 Har regionen haft et tilbagebetalingskrav på HV?
Det er udgangspunktet i dansk ret, at den der har betalt penge, der ikke skyldes, har krav på tilbagebetaling af det, der er betalt for meget. Det er således udgangspunktet i denne sag, at HV skal tilbagebetale det beløb, som han har fået for meget i honorar, og dette gælder, hvis beløbsmodtageren er i ”ond tro” med hensyn til, om han har modtaget det for meget betalte beløb retmæssigt. ”Ond tro” betyder imidlertid ikke nødvendigvis, at betalingsmodtageren har vidst, at han modtog for meget. Der kan også foreligge ”ond tro”, hvis den pågældende har udvist uagtsomhed ved ikke at opdage, at der blev betalt for meget. […]
Det konkluderes, at der i nærværende sag er tale om betydelige beløb, hvilket i sig selv taler for, at HV burde have indset, at han ikke har modtaget beløbene med rette. Hertil kommer, at HV havde særlig anledning til at undre sig over, at honorarbeta- lingen efterhånden blev så høj, idet han i forbindelse med indgåelsen af aftalegrund- laget over for sygehusledelsen havde fremhævet, at sygehusets lønudgift ved det af- talte arrangement ville blive på 606 kr. pr. patient, mens denne udgift allerede i 2009 var steget til mellem 900 og 977 kr., uden at der var sket ændringer i aftale- grundlaget.
I øvrigt adskiller nærværende sag fra typiske sager om tilbagebetaling af for meget betalt løn på grund af den rolle, XX selv har spillet i forbindelse med, at der er betalt for meget. I modsætning til en typisk tilbagebetalingssag er det ikke fejl hos den lønanvisende instans, der er den umiddelbare årsag til, at sagen er opstået, men be- løbsmodtagerens (HVs) egne fejlagtige oplysninger/beregninger. Der er således tale om et tilfælde, hvor beløbsmodtageren har haft ansvar for og/eller særlig indsigt i forholdene, hvilket efter domspraksis taler for, at der skal ske tilbagebetaling.
Det konkluderes herefter, at regionen har et ret sikkert grundlag for at kræve det for meget betalte honorar tilbagebetalt af HV.
Afsnit 5 Er regionens tilbagebetalingskrav helt eller delvis forældet eller opgivet?
[…]
3) Det kan ikke afvises, men må anses som en påregnelig mulighed, at den del af til- bagebetalingskravet, der ikke er forældet, af en domstol vil blive anset som opgivet af [Sundhedsdirektøren] (på regionens vegne) under mødet med HV den 23. no- vember 2011 og/eller gennem hans efterfølgende passivitet.
[…]
Det konkluderes endvidere, at det er min opfattelse, at det beror på et fejlskøn, når [Sundhedsdirektøren] har fundet det særdeles tvivlsomt, om en tilbagebetalingssag på det foreliggende grundlag kunne føres med succes for regionen.
[…]”
Regionsformand for Region Syddanmark, Xxxx Xxxxx, skrev i brev af 18. december 2013 føl- gende til [Lægen]:
”Revisionssag
Regionen skal herved meddele, at fhv. retspræsident Xxxxx Xxxxx efter en gennem- gang af sagen om, hvorvidt du har modtaget for meget i honorar for dit arbejde på
aftenambulatoriet på Sygehus Sønderjylland i perioden 2007-2011, i lighed med re- visionen har vurderet, at du har modtaget ca. 1.5 mio. kr. for meget i honorar, og at du burde have indset dette.
Xxxxx Xxxxx finder derfor, at regionen har været berettiget til at kræve det for meget udbetalte tilbagebetalt af dig.
Det er imidlertid også Xxxxx Xxxxxx vurdering, at du under og efter en samtale med sundhedsdirektør [Sundhedsdirektøren] den 23. november 2011 er bibragt den op- fattelse, at regionen ikke ville kræve tilbagebetalingen gennemført.
Regionen tiltræder Xxxxx Xxxxxx vurdering og foretager herefter ikke videre i sagen, idet der samtidig henvises til dit høringsbrev af 26. november 2011, hvori du anfører, at du tillige har opgivet dit modkrav.”
Tidligere omtale i Fyens Stiftstidende
Sagen vedrørende honoreringen af [Lægen]s bijob i aftenambulatoriet på Sygehus Sønderjyl- land blev omtalt i flere artikler i Fyens Stiftstidende og på xxxxx.xx tilbage i 2015. I artiklen ”Overlægen, der afslørede millionfusk på sygehuset”, der blev bragt den 25. oktober 2015, er overlæge [Overlægen] blandt andet citeret for følgende:
”[…]
Hvis jeg går ned og stjæler en kylling i et supermarked, så kommer politiet. Så kan jeg forklare dem nok så meget om, at jeg ikke havde nogen penge. Hvis jeg er syge- husdirektør og snupper halvanden millioner kroner på en sygehusafdeling, så sker der ikke noget som helst. Min moral hænger på, at det ikke kan være rigtigt, at man i dybeste forstand kan tage halvanden millioner kroner fra patientbehandlingen og putte i sin lomme til sit eget private forbrug, og det så ikke leder til nogen form for sanktion.
[…]
De kunne have valgt at ringe til politiet, da de blev bekendt med sagen i 2011. I ste- det vasker alle parter deres hænder. Den ryger så videre til [Xxxxxxxxxxxxxxxxxx], men han kender jo også [Lægen], der er sat i spidsen for den nye sygehusstruktur. De kender hinanden alle sammen. Kammerateriet opstår ved, at man holder så mange møder og sidder til så mange frokoster, at det udvikler til et socialt samvær. Det kan være rigtigt fint, men det kan også være farligt. Specielt i sager som denne her.
[…]”
Påklagede artikler
På forsiden af den trykte udgave af Fyens Stiftstidende bragte avisen den 1. februar 2017 ar- tiklen ”Region behold skandaledirektør på lønningslisten”. Artiklen havde følgende under- rubrik:
”Tidligere OUH-direktør [Lægen], der blev afsløret i millionfusk, fik lov til at behol- de snablen i Region Syddanmarks pengekasse.”
Af artiklen fremgik blandt andet:
”Der lød et ramaskrig fra flere kanter, da Fyens Stiftstidende i efteråret 2015 kunne afsløre, at den tidligere OUH-direktør [Lægen] i en årrække havde skruet voldsomt op for priserne i et bijob som hjertelæge.
[…] men selvom konklusionen blev, at [Lægen] havde taget 1,5 millioner kroner for meget for behandlingerne, kunne han alligevel tage pengene med sig til sin nuvæ- rende topstilling som direktør for Køge og Roskilde Sygehuse.
Regionens betalinger til [Lægen] stoppede dog ikke her. I dag kan vi fortælle, at han gennem flere år har fået op til en kvart million skattekroner årligt for at undervise syddanske læger i god ledelse.
[…]”
Samme dag bragte avisen på side 4 i først sektion artiklen ”Efter millionfusk: [Lægen] bijob- ber stadig for regionen” (artiklen blev 31. januar 2017 bragt under overskriften ”Efter milli- onfusk: Skandaledirektør bijobber stadig for regionen” på xxxxx.xx). Artiklen havde følgen- de underrubrik:
”Tidligere OUH-direktør [Lægen] står stadig på lønningslisten i Region Syddan- mark, selvom han i efteråret 2015 blev afsløret i at have taget 1,5 millioner kroner for meget i et bijob som hjertelæge. Flere læger har undret sig over, at det lige var ham, der skulle undervise fremtidens speciallæger i god ledelse”
Af artiklen fremgik herudover blandt andet:
”Det var et bijob og snyd med 1,5 millioner kroner, som for snart halvandet år siden bragte sygehusdirektør [Lægen] på forsiden af Fyens Stiftstidende. Men det var ikke hans eneste bijob i Region Syddanmark.
Sammen med ledende overlæge på Sygehus Lillebælt Xxxxx Xxxxxxxx og den tidligere direktør samme sted, Xxxx Xxxxxxxxx Xxxxxxxx, står han således som ledere af de såkaldte SOL-kurser og har i en årrække undervist kommende, syddanske speciallæ- ger i god ledelse og organisering i det danske sundhedsvæsen.
[…]
Vi har sendt en række spørgsmål til [Lægen] og bedt ham kommentere sagen om overbetalingen og regionens beslutning om at droppe ham som underviser. Han vil dog ikke kommentere sagerne, men peger dog på, at han altid overholder sine afta- ler.
[…]”
På samme side var under overskriften ”Sagen fik ingen konsekvenser” bragt følgende (artik- len var bragt med overskriften ”Overpris fik ingen konsekvenser” på xxxxx.xx):
”Det kunne måske ligne en sag for politiet, men endte i stedet med en stor afskeds- reception, før [Lægen] rykkede fra Region Syddanmark til et nyt job som sjællandsk sygehusdirektør for et af Danmarks nye supersygehuse i Køge. Beslutningen om, at den tidligere OUH-direktør ikke skulle meldes til politiet for at have taget 1,5 millio-
ner kroner for meget i et bijob som hjertelæge, blev taget blandt politikerne i det da- værende forretningsudvalg, der blev ledet af tidligere xxxxxxxxxxxxxxxxxx Xxxx Xxxxx (V), og som desuden havde den nuværende regionsrådsformand, Xxxxxxxxx Xxxx (V), og næstformand Xxxx-Xxxx Xxxxxxxx (S) som medlemmer.
Beslutningen blev truffet efter, at sagen var blevet sendt til vurdering hos den tidli- gere retspræsident, Xxxxx Xxxxx.
Selv om han i et fortroligt notat vurderede, at [Lægen] efter alt at dømme havde modtaget pengene i ond tro, konkluderede han på fire linjer, at sagen ikke ville holde som en straffesag i byretten:
"Det konkluderes, at der ikke er tilstrækkeligt grundlag for at antage, at det vil kun- ne bevises, at [Lægen] i forbindelse med modtagelsen af for meget betalt honorar har begået bedrageri, mandatsvig eller andre overtrædelser i straffeloven, og at der således ikke er grundlag for indgivelse af politianmeldelse".
XXXXX XXXXX, RETSPRÆSIDENT
Kravet om tilbagebetaling røg desuden på gulvet, fordi den daværende sundhedsdi- rektør [Xxxxxxxxxxxxxxxxxx] ikke havde reageret på baggrund af sit kendskab til sa- gen. Så dermed blev sagen lukket uden nogen former for konsekvenser.”
Den 2. februar 2017 bragte Fyens Stiftstidende artiklen ”[Lægen]-job møder hård kritik” på avisen forside. Af artiklen fremgik blandt andet:
”[…]
Regionen opdagede allerede i 2013, at [Lægen] havde snydt sig til 1,5 millioner kro- ner, men selv efter at Fyens Stiftstidende afslørede sagen i 2015 har [Lægen] fortsat undervist regionens læger i god ledelse og tjent omkring 15.000 kr. pr. kursusdag i den forbindelse.
Det møder nu hård kritik fra blandt andet Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, SF og Enhedslisten, der forlanger en redegørelse.
- Jeg vil vide, hvordan det kan forekomme, at man har ansat en person, som har handlet i ond tro og har snydt regionen for 1,5 millioner. Og så forventer jeg, at di- rektionen reagerer på det her, siger Xxx Xxxxxxx (SF).
[…]”
Samme dag blev [Lægen] endvidere omtalt inde i avisen på side 4 i artiklen ”Politikere kræ- ver forklaring på [Lægen]-job” (en identisk artikel blev den 1. februar 2017 bragt på xxxxx.xx under overskriften ”Beholdt job efter millionfusk: Politikere kræver forklaring”). Af artiklen fremgik blandt andet:
”[…]
Vi har talt med gruppeformændene for Venstre, Socialdemokraterne, Dansk Folke- parti, SF og Enhedslisten og her er man over en bred kam chokerede over, at [Læ- gen] i flere år har kunnet få lov til [at] fortsætte i sit bijob som underviser i god le- delse, efter han blev taget i millionfusk med offentlige midler.
[…]
Xxx Xxxxxxx (SF) mener dog, at regionen allerede i 2013 burde have gjort mere for at have sikret sig, at han ikke arbejdede mere i regionen.
- Der må jo have været en hel del, der har kendt til ansættelsen. Jeg synes faktisk, at det er ret uhyggeligt, hvis der slet ikke har været nogen, der har kunnet se problemet i at fortsætte samarbejdet med en direktør, som har flænset regionens kasse, siger hun.
[…]”
På halvdelen af Fyens Stiftstidendes forside fremgik den 5. februar 2017 teksten: ”Sygehusdirektørs millionfusk: Tavshed fra [Lægen]
Politikerne i Region Syddanmark tager afstand fra tidligere OUH-direktør, men i
Region Sjælland, hvor [Lægen] er sygehusdirektør, vil hverken politikere eller em- bedsmænd forholde sig til sagen.
1. SEKTION 4”
Artiklen ”Region Sjælland nægter at forholde sig til millionfusk” blev samme dag bragt på side 4. Samme artikel blev bragt på xxxxx.xx den 4. februar 2017 under overskriften ”Lar- mende tavshed: Region nægter at forholde sig til millionfusk”. Artiklen havde følgende un- derrubrik:
”Ingen af de 41 politikere i Region Sjælland vil forholde sig til sagen om den nuvæ- rende direktør for Køge og Roskilde Sygehuse, [Lægen], der snød sig til 1,5 millioner kroner og underskrev egne regninger, da han var ansat i Region Syddanmark.[…]”
Af artiklen fremgik blandt andet:
”- Vi vil ikke have noget med den mand at gøre.
Mens politikerne i Region Syddanmark i de seneste dage har lagt yderligere afstand til den tidligere OUH-direktør [Lægen], bliver sagen om millionfusk med offentlige midler mødt med larmende tavshed hos [Lægen]s nuværende arbejdsgiver, Region Sjælland, hvor han i dag er ansat som en af Danmarks bedst betalte sygehusdirektø- rer.
De hårde ord fra de syddanske politikere kommer efter, at Fyens Stiftstidende har kunnet fortælle, hvordan [Lægen] fortsat har bijobbet for regionen og undervist de syddanske læger i god ledelse, selvom vi i 2015 kunne afsløre, at han havde snydt sig til 1,5 millioner skattekroner.
Fyens Stiftstidende har blandt andet kunnet fremlægge to fortrolige notater, som konkluderede, at [Lægen] handlede i "ond tro", da han skruede op for priserne i et bijob som hjertelæge på Sygehus Sønderjylland og efterfølgende selv kvitterede for sine egne regninger.
[…]
Dyb tavshed
Vi har stillet samtlige 41 regionsrådsmedlemmer [fra Region Sjælland, Pressenæv- net] de samme to spørgsmål.
For det første har vi spurgt, hvad politikerne tænker om, at [Lægen] er ansat som sy- gehusdirektør i Region Sjælland, når han har snydt Region Syddanmark for 1,5 mil- lioner kroner?
For det andet har vi efterspurgt en reaktion på, at sygehusdirektøren har brugt 17 almindelige arbejdsdage - svarende til mere end tre uger - på at bijobbe som under- viser i en anden region og tilsyneladende ikke er blevet trukket i sin løn fra Region Syddanmark i den forbindelse.
[…]
Ekspert: Uforståeligt
Forvaltningsekspert og forskningschef på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Xxxxx Xxxx forstår ikke, hvordan politikerne og embedsværket kan forholde sig helt tavse og ikke forklare borgerne, hvorfor man har valgt at holde fast i [Lægen] som sygehusdirektør på trods af hans fortid i Region Syddanmark.
- Der er ud fra de to juridiske redegørelser helt klart tale om, at [Lægen] ikke har le- vet op til, hvad der kan forventes af en ledende medarbejder.
- Han har i strid med reglerne fået udbetalt et millionbeløb og været i ond tro. Han burde under alle omstændigheder have vidst, at udbetalingerne ikke var i overens- stemmelse med reglerne.
- At en region vælger at se bort fra dette og ansætter [Lægen] kan muligvis forsvares, hvis forholdene om [Lægen] er blevet oplyst ved ansættelsen. Det er til gengæld helt uforståeligt, at regionen ikke vil kommentere eller forklare beslutningen, som åben- lyst har offentlighedens og borgernes interesse, siger Xxxxx Xxxx.
[…]”
Til artiklen var indsat et billede af regionsformand Xxxx Xxxxxxx (V). Af billedteksten frem- gik:
”Regionsformand Xxxx Xxxxxxx (V) har ingen kommentarer til, at sygehusdirektør for Roskilde og Køge Sygehuse, [Lægen], igennem en længere årrække snød sig til 1,5 millioner kroner fra regionskassen i Syddanmark.”
Til artiklen var endvidere indsat faktaboksen ”Sagen om [Lægen] – kort fortalt”, som oprid- sede forløbet i sagen vedrørende [Lægen]s honorering.
[Lægen]s klage over Fyens Stiftstidende er modtaget i Pressenævnet den 25. april 2017.
2 Parternes synspunkter
2.1 Foreningen af Speciallægers synspunkter
God presseskik – Korrekt information
Foreningen af Speciallæger har som mandatar for [Lægen] anført, at de påklagede artikler indeholder ukorrekt information. Fyens Stiftstidende har i artiklerne skrevet, at [Lægen] har ”snydt” og begået ”fusk” over for Region Syddanmark, hvilket der ikke er faktuelt belæg for.
[Lægen] har henvist til, at forhenværende xxxxxxxxxxxxxxx Xxxxx Xxxxx i sit notat af 4. de- cember 2013 konkluderede, at [Lægen] ikke havde begået noget strafbart:
”Det konkluderes, at der ikke er et tilstrækkeligt grundlag for at antage, at det vil kunne bevises, at HV i forbindelse med modtagelsen af for meget betalt honorar har begået bedrageri, mandatsvig eller andre overtrædelser af straffeloven, og at der så- ledes ikke er grundlag for indgivelse af politianmeldelse.”
Region Syddanmark har ikke indgivet politianmeldelse mod [Lægen], og det må på baggrund af Xxxxx Xxxxxx notat faktuelt lægges til grund, at [Lægen] ikke har begået noget strafbart i forhold til honoreringen af sin bibeskæftigelse.
Xxxxx Xxxxx foretog også en ansættelsesretlig vurdering af [Xxxxx]s tilbagebetalingsforplig- telse og konkluderede, at [Lægen] ikke vidste, at han (tilsyneladende) fik for meget i honorar, men at [Lægen] efter Xxxxx Xxxxxx opfattelse burde have opdaget, at han fik for meget udbe- talt. [Lægen] har bemærket, at han fortsat er af den opfattelse, at han har krav på det hono- rar, som han fik udbetalt af regionen, da han ikke er enig i regionens fortolkning af afreg- ningsprincipperne, og at han ikke er juridisk forpligtet til at tilbagebetale det af regionen op- gjorte beløb.
Artiklernes anvendelse af begreberne ”snyd” og ”fusk” giver indtryk af, at [Lægen] har begået strafbare handlinger eller handlet pligtstridigt under sin ansættelse i Region Syddanmark.
Således defineres ordet ”snyd” på Dansk Sprognævns side xxxxxxx.xx som ”Det at snyde no- gen; falsk eller vildledende handling”, ”at snyde” som ”opføre sig bedragerisk, falsk eller svigfuldt over for nogen for at bringe sig selv i en bedre position eller opnår en fordel eller et gode”, ”fusk” som ”det at snyde eller svindle med noget” og ”at fuske” som ”lave svindel”.
Xxxxx Xxxxx konkluderede imidlertid udtrykkeligt, at [Lægen] ikke havde begået noget straf- xxxx, og at [Lægen] ikke positivt vidste, at han fik for meget i honorar. At Xxxxx Xxxxx kon- kluderede, at [Lægen] burde have vidst, at han fik for meget udbetalt i honorar, indebærer ikke, at han handlede pligtstridigt. Der er derfor ikke faktuelt belæg for at anføre, at han har ”snydt” eller begået ”fusk”.
Fyens Stiftstidende har under Pressenævnets sag henvist til Deloittes notat af 30. september 2013 og [Overlægen]s udtalelser i artiklen ”Overlægen, der afslørede millionfusk på sygehu- set” på xxxxx.xx den 25. oktober 2015.
I forhold til Deloittes notat af 30. september 2013, har klager anført, at det i notatet ikke konkluderes, at han har begået noget strafbart eller pligtstridigt, men alene, at [Lægen] efter Deloittes opfattelse ikke har handlet i overensstemmelse med, hvad der kan forventes af medarbejdere i betroede stillinger. Det er endvidere Foreningen for Speciallægers opfattelse, at overlæge [Overlægen]s udtalelser i artiklen ”Overlægen, der afslørede millionfusk på sy- gehuset”, særligt i lyset af konklusionerne i Xxxxx Xxxxxx notat, ikke har en sådan sandheds- værdi og validitet, at Fyens Stiftstidende på baggrund heraf kan konkludere, at [Lægen] har begået noget strafbart eller i øvrigt har handlet pligtstridigt over for Region Syddanmark.
De påklagede artikler skader [Lægen]s personlige og professionelle omdømme. Pligten til at gengive korrekte faktuelle oplysninger er skærpet, når de bragte oplysninger er egnede til at volde den omtalte person skade. Oplysningerne i artiklerne er af ren faktuel karakter, og der er således ikke tale om Fyens Stiftstidendes vurdering af forholdene. Endvidere er oplysnin- gerne bragt i almindelige nyhedsartikler og ikke i lederartikler, hvor der efter praksis accepte- res en større grad af frisprog og vurderinger.
God presseskik - Krænkelse af privatlivets fred
Foreningen har herudover anført, at god presseskik er tilsidesat ved, at Fyens Stiftstidende i artiklen ”Region Sjælland nægter at forholde sig til millionfusk” inddrog [Lægen]s nuværen- de arbejdsgiver, Region Sjælland, og derved bragte hans ansættelsesforhold i fare.
Genmæle
Foreningen har ved klage af 25. april 2017 anført, at Fyens Stiftstidende bør pålægges at bringe følgende genmæle:
”Den 1., 2. og 5. februar 2017 bragte Fyens Stiftstidende en række artikler om tidlige- re hospitalsdirektør [Lægen]s honorar for sin bibeskæftigelse for Region Syddan- mark. Det fremgår af artiklerne, at [Lægen] skulle have ”snydt” og foretaget ”fusk” i forbindelse med opgørelsen af sit honorar.
Baggrunden for Fyens Stiftstidendes artikler var et notat udarbejdet af forhenvæ- rende xxxxxxxxxxxxxxx Xxxxx Xxxxx den 4. december 2013.
Fyens Stiftstidende beklager påstandene om [Lægen]. Påstandene er uberettigede og udgør en faktuel forkert fremstilling af sagens forhold. Fyens Stiftstidende beklager at have fremstillet sagen således, at læserne blev bibragt indtryk af, at tidligere hos- pitalsdirektør [Lægen] har begået noget strafbart eller i øvrigt har handlet pligtstri- digt i forhold til Region Syddanmark. Fyens Stiftstidende kan således oplyse, at for- henværende xxxxxxxxxxxxxxx Xxxxx Xxxxx i sit notat af 4. december 2013 har kon- kluderet, at [Lægen] ikke havde begået noget strafbart, og at [Lægen] ikke positivt vidste, at han fik for meget i honorar. Fyens Stiftstidende kan i øvrigt oplyse, at spørgsmålet om for meget udbetalt honorar ikke resulterede i disciplinær forfølgelse af [Lægen].”
2.2 Fyens Stiftstidendes synspunkter
God presseskik - Korrekt information
Fyens Stiftstidende har anført, at betegnelserne ”fusk” og ”snyd” er dækkende begreber i sa- gen, som blev omtalt i de påklagede artikler. Betegnelserne blev brugt af to årsager:
1. [Lægen] skrev igennem en årrække fakturaer for 1,5 millioner kroner mere, end der var aftalt med Region Syddanmark.
2. [Lægen] skrev selv under på egne faktureringer, selvom han som ansat i en betroet stilling (jf. notatet fra Deloitte) burde vide, at man ikke kan godkende egne udskriv- ninger.
Der er fuld dækning for ovenstående i notaterne fra både Deloitte og Xxxxx Xxxxx, samt i før- stehåndskilden [Overlægen]s beskrivelser af, hvad der skete, da han forsøgte at advare om overbetalingerne af [Lægen], som blev beskrevet i artiklen ”Overlægen, der afslørede milli- onfusk på sygehuset”, der blev bragt på xxxxx.xx den 24. oktober 2015.
Fyens Stiftstidende har anført, at klager over for Pressenævnet hverken har nævnt notatet fra revisionsfirmaet Deloitte eller [Overlægen]s udtalelser, men alene henviste til Xxxxx Xxxxxx notat af 4. december 2013. Ifølge avisen er klagers konklusioner uden dækning i Xxxxx Xxx- ges notat.
Avisen har anført, at klager udlægger Xxxxx Xxxxxx konklusion forkert ved at sige, ”at [Læ- gen] ikke vidste, at han (tilsyneladende) fik for meget i honorar”. Xxxxx Xxxxx konkludere- de, at:
”der i nærværende sag er tale om betydelige beløb, som i sig selv taler for, at [Lægen] burde have indset, at han ikke havde modtaget beløbene med rette”,
og at [Lægen] derudover havde:
”en særlig anledning til at undre sig over, at honorarbetalingen efterhånden blev så høj, idet han i forbindelse med indgåelse af aftalegrundlaget over for sygehusledel- sen havde fremhævet, at sygehusets lønudgift ved det aftalte arrangement ville blive på 606 kr. pr. patient, mens denne udgift i 2009 allerede var steget til mellem 900 og 977 kr., uden at der var sket ændringer i aftalegrundlaget”.
Det er også en stramning af Xxxxx Xxxxxx konklusion, at klager over for Pressenævnet har anført, at ”[Lægen] efter Xxxxx Xxxxxx opfattelse ikke havde begået noget strafbart”. Xxxxx Xxxxx konkluderede:
”at der ikke er tilstrækkelig grundlag for at antage, at det vil kunne bevises, at [Læ- gen] i forbindelse med modtagelsen af for meget betalt honorar har begået bedrage- ri, mandatsvig eller andre overtrædelser af straffeloven”.
Xxxxx Xxxxx konkluderede således, at [Lægen] havde begået noget strafbart, men at man efter hans opfattelse ville have svært ved at løfte bevisbyrden i den henseende.
Hverken i de oprindelige artikler om sagen, som blev bragt i 2015, eller i de påklagede artik- ler har Fyens Stiftstidende konkluderet, at [Lægen] har overtrådt straffeloven, men at der er tale om en sag, hvor der er fuld dækning for at bruge betegnelserne snyd og fusk med offent- lige midler.
Genmæle
Fyens Stiftstidende har afvist at bringe et genmæle i sagen under henvisning til begrundel- sen, som er anført ovenfor under afsnittet vedrørende korrekt information.
3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse:
I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget:
Xxxxxx Xxxxxxx, Xxxx Xxxxx Xxxxxxx, Xxxxx Xxxxxxxxx og Xxxxxxx Xxxxx Xxxxxx.
Foreningen af Speciallæger har klaget over en kritisk omtale af læge [Lægen]s adfærd under sin ansættelse hos Region Syddanmark (på Sønderborg Sygehus). I dag er [Lægen] ansat hos Region Sjælland.
God presseskik- Korrekt information
Foreningen af Speciallæger har klaget over, at Fyens Stiftstidende i de påklagede artikler har skrevet, at [Lægen] har givet indtryk af, at [Lægen] har haft en vilje og derved har ”snydt” og begået ”fusk” over for Region Syddanmark. Ifølge klager er der ikke belæg for dette i notatet skrevet af forhenværende xxxxxxxxxxxxxxx Xxxxx Xxxxx.
Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte, jf. punkt A.1.
På baggrund af et notat fra revisionsvirksomheden Deloitte vurderede forhenværende by- retspræsident Xxxxx Xxxxx den 4. december 2013 i notatet ”Resumé af udtalelse med en juri- disk vurdering af, hvilke skridt Region Syddanmark bør tage i anledning af et fortroligt notat fra revisionsfirmaet Deloitte af 30. september 2013”, hvorvidt der henholdsvis var grundlag for en straffesag (at indgive politianmeldelse med henblik på en dom efter straffelo- ven), og hvorvidt der var grundlag for, at regionen anlagde en civil sag med henblik på at få tilbagebetalt pengene.
Nævnet bemærker indledningsvis, at Xxxxx Xxxxx i sit notat konkluderede, at [Lægen] ”burde have vidst”, at han modtog for meget i honorar. Formuleringen ”burde have vidst” kan kun tages som udtryk for, at Xxxxx Xxxxx anså [Lægen] for at have handlet uagtsomt. En straffe- retlig forfølgelse vil som udgangspunkt kræve en vilje (forsæt) til at begå forbrydelsen. Ifølge Xxxxx Xxxxx manglede [Lægen] den fornødne vilje, hvorfor Xxxxx Xxxxx konkluderede, at [Lægen] ikke ville blive dømt for en overtrædelse af straffeloven.
I dansk ret kræves ikke samme grad af vilje (forsæt) for at kræve penge tilbagebetalt. Xxxxx Xxxxx konkluderede derfor videre i notatet, at ”regionen har et ret sikkert grundlag for at kræve det for meget betalte honorar tilbagebetalt”. Region Syddanmark har efter det oplyste ikke taget retlige skridt (anlagt et civilt søgsmål) for at kræve beløbet tilbagebetalt.
Pressenævnet finder, at ordene ”snyd” og ”fusk” klart fremstår som Fyens Stiftstidendes vur- deringer på baggrund af de faktiske omstændigheder omkring udbetalingerne til [Lægen].
Herunder blandt andet, at [Lægen] som sygehusdirektør selv godkendte sine lønanvisninger, og at [Lægen] ændrede værdien af arbejdet fra at være værdien af indlagte patienter som op- lyst i aftalegrundlaget til at være værdien af ambulante patienter (en højere takst).
Ordene ”snyd” og ”fusk” fremstår efter Pressenævnets opfattelse ikke som en beskyldning om en overtrædelse af straffeloven. Det fremgår således også af artiklen, at ”den tidligere OUH- direktør ikke skulle meldes til politiet […] Beslutningen blev truffet efter, at sagen var blevet sendt til vurdering hos den tidligere retspræsident, Xxxxx Xxxxx”. Det må derfor have været klart for læseren, at der ikke var grundlag for en strafferetlig forfølgelse af [Lægen].
Nævnet udtaler herefter ikke kritik af Fyens Stiftstidende. Nævnet bemærker, at [Lægen] ifølge artiklen ikke ønskede at kommentere sagen, men er citeret for, at ”han altid overholder sine aftaler”.
God presseskik – Krænkelse af privatlivets fred
Foreningen af Speciallæger har videre klaget over, at Fyens Stiftstidende inddrog [Lægen]s nuværende arbejdsgiver, Region Sjælland, i omtalen.
På forsiden af avisen den 5. februar 2017 fremgår bl.a. følgende:
”Politikerne i Region Syddanmark tager afstand fra tidligere OUH-direktør, men i Region Sjælland, hvor [Lægen] er sygehusdirektør, vil hverken politikere eller em- bedsmænd forholde sig til sagen.”
Inde i avisen i artiklen ”Region Sjælland nægter at forholde sig til millionfusk” og på xxxxx.xx blev [Lægen]s nuværende arbejdsplads også omtalt.
Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatli- vets fred, skal undgås, med mindre klar almen interesse kræver offentlig omtale. Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, jf. punkt B.1.
Pressenævnet finder, at honoreringen og godkendelsesprocedurer for lægers behandlinger har almen interesse. Nævnet udtaler derfor ikke kritik af Fyens Stiftstidende for at omtale sagen. Selvom [Lægen]s nuværende arbejdsplads er af begrænset relevans for omtalen, finder nævnet ikke grundlag for at kritisere avisen omtale Region Sjælland. Nævnet har herved også lagt vægt på, at [Lægen] har en ledende stilling som sygehusdirektør i regionen. Nævnet ud- taler ikke kritik af avisen på dette punkt.
Genmæle
[Lægen] har klaget over, at Fyens Stiftstidende har afvist at bringe følgende genmæle:
”Den 1., 2. og 5. februar 2017 bragte Fyens Stiftstidende en række artikler om tidlige- re hospitalsdirektør [Lægen]s honorar for sin bibeskæftigelse for Region Syddan- mark. Det fremgår af artiklerne, at [Lægen] skulle have ”snydt” og foretaget ”fusk” i forbindelse med opgørelsen af sit honorar.
Baggrunden for Fyens Stiftstidendes artikler var et notat udarbejdet af forhenvæ- rende xxxxxxxxxxxxxxx Xxxxx Xxxxx den 4. december 2013.
Fyens Stiftstidende beklager påstandene om [Lægen]. Påstandene er uberettigede og udgør en faktuel forkert fremstilling af sagens forhold. Fyens Stiftstidende beklager at have fremstillet sagen således, at læserne blev bibragt indtryk af, at tidligere hos- pitalsdirektør [Lægen] har begået noget strafbart eller i øvrigt har handlet pligtstri- digt i forhold til Region Syddanmark. Fyens Stiftstidende kan således oplyse, at for- henværende xxxxxxxxxxxxxxx Xxxxx Xxxxx i sit notat af 4. december 2013 har kon- kluderet, at [Lægen] ikke havde begået noget strafbart, og at [Lægen] ikke positivt vidste, at han fik for meget i honorar. Fyens Stiftstidende kan i øvrigt oplyse, at spørgsmålet om for meget udbetalt honorar ikke resulterede i disciplinær forfølgelse af [Lægen].”
Det følger af medieansvarslovens § 36, stk. 1, at en anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller an- den skade af betydning, og som er bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre op- lysningernes rigtighed er utvivlsom. Det følger videre af lovens § 38, stk. 1, at genmælets ind- hold i alt væsentligt skal være begrænset til de nødvendige faktiske oplysninger, og at indhol- det ikke må være retsstridigt.
Pressenævnet finder, at klagers genmæletekst ikke er begrænset til de nødvendige faktiske oplysninger. Det fremgår dog med tilstrækkelig tydelighed af teksten, hvilke oplysninger kla- ger ønsker et genmæle over for.
Pressenævnet finder som anført under afsnittet om god presseskik ovenfor, udsagnene ”snydt” eller ”fusket”, er vurderinger og ikke faktiske oplysninger. Allerede derfor er Forenin- gen af Speciallæger som mandatar for [Lægen] ikke berettiget til at få bragt et genmæle over for disse udsagn.