Samarbejdsaftale
Samarbejdsaftale
Team Danmark og Århus Kommune, herefter parterne, er blevet enige om denne samarbejdsaftale, som har til formål at fremme vilkårene for eliteidræt og herunder i særdeleshed talentudvikling i Århus Kommune. Århus Kommunes indsats varetages af institutionen Eliteidræt Århus med mindre andet er nævnt.
Parterne vedkender sig principperne i Lov om Eliteidræt af 26. april 2004, og herun- der:
• At der skal sikres trænings- og instruktionsmuligheder for talenter og elite- idrætsudøvere.
• At der skal sikres en forsvarlig udvikling af talenter og eliteidrætsudøvere fy- sisk, personligt såvel som socialt.
• At der særligt skal varetages talentrekruttering og -udvikling.
• At der skal tilvejebringes uddannelsestilbud til eliteidrætsudøvere.
• At der skal etableres arbejdsmarkedsmæssige og sociale støtteforanstaltnin- ger for eliteidrætsudøvere.
Nærværende aftale erstatter samarbejdsaftale mellem Århus Kommune – Kultur og Fritidsforvaltning og Team Danmark underskrevet i Brøndby d. 12. december 2002.
§ 1 Målsætninger
Parterne er enige om følgende overordnede målsætninger:
• Der skal gennem et samarbejde med de lokale uddannelsesinstitutioner sikres fleksible uddannelsesmuligheder, som muliggør, at den eliteaktive vil kunne forfølge sine sportslige mål samtidig med, at der kan tages en kompetencegi- vende uddannelse.
• Der skal tilstræbes en implementering af principperne i Team Danmarks mo- del for elitelandsbyer for stedlige eliteaktive i aftaleperioden. Det indebærer bl.a. implementering af træningsfaciliteter, boligforhold (herunder etablering af sportscollege i Århus), bespisningsordning, fleksible uddannelsesforhold, etablering af en idrætsmedicinsk service, tilbud om fysisk træning, testning samt idrætspsykologisk vejledning. Parterne skal løbende arbejde med synlig- gørelse af elitelandsbyen.
• Status og udvikling af Elitelandsbyen i Århus skal drøftes en gang årligt. Dels med henblik på de idrætsgrene, som af Team Danmark/Specialforbund er indplaceret i den århusianske Elitelandsby og dels de tilhørende faciliteter. Parterne søger i enhver henseende at holde hinanden orienteret om alle rele- vante informationer for udviklingen af Elitelandsbyen.
• Parterne stiler imod etablering af lokale træningsmiljøer, hvor der er fokus på alsidig fysisk træning af talenterne, og hvor der så vidt muligt søges etableret samarbejde herom på tværs af idrætsgrenene.
• Parterne skal i fællesskab løbende forholde sig til antallet og arten af kraft- centre.
• Der arbejdes på at etablere en (eller flere) idrætsskole(r) i aftaleperioden med udgangspunkt i Team Danmarks model for idrætsskoler.
• Der stiles imod inddragelse af erhvervslivet som samarbejdspartner for Elite- idræt Århus, hvor muligheder for at formidle f.eks. fleksible lærepladser og jobs vil kunne udnyttes.
§ 2 Organisation
Den overordnede planlægning vedr. eliteidrætten i Århus Kommune tilrettelægges i Eliteidræt Århus. Den nærmere organisering er beskrevet i bilag 1.
Team Danmark er repræsenteret i bestyrelsen for i Eliteidræt Århus.
Eliteidræt Århus sekretariatsbetjenes af en eliteidrætskoordinator, som er ansat med hovedopgaven at udvikle eliteidræt i Århus Kommune. Eliteidrætskoordinatorens ar- bejdskraft stilles til rådighed for Fonden Eliteidræt Århus og Team Danmark.
Eliteidrætskoordinatoren er i det daglige arbejde kommunens kontaktperson til Team Danmark. Elitekoordinatoren har sæde i Team Danmarks eliteidrætskoordinator- netværk og deltager i de regelmæssige møder. Eliteidrætskoordinatoren inviteres endvidere til at deltage i relevante Team Danmark arrangementer mhp. at fremme netværksdannelse og kompetenceudvikling.
Eliteidrætskoordinatorens funktioner og referenceforhold er nærmere beskrevet i bi- lag 2.
Team Danmark yder i aftaleperioden et årligt løntilskud til Århus Kommunes Sports- og Fritidsforvaltning svarende til halvdelen af eliteidrætskoordinatorens årsløn inkl. pension. Århus Kommunes Sports- og Fritidsforvaltning udarbejder en årlig opgørel- se af eliteidrætskoordinatorens løn med opgørelse af Team Danmarks lønandel. Ændringer i lønnen reguleres pr. 1. april det efterfølgende år. Tilskuddet overføres kvartårligt pr. 1. januar, 1. april, 1. juli og 1. oktober til Århus Kommunes Fritids- og Kulturforvaltning.
Kommunen yder pt. et årligt tilskud på 1,3 mio. kr. til Eliteidræt Århus.
§ 3 Idrætsskoler
Århus Kommune har til hensigt i løbet af aftaleperioden at arbejde med etablering af en eller flere idrætsskole(r) i regi af folkeskolen.
Idrætsskolen tilstræbes etableret, så eleverne tilbydes træning i overensstemmelse med Team Danmarks aldersrelaterede træningskoncept og dermed harmonerer med Team Danmarks koncept for idrætsskoler (bilag 3).
Team Danmark bistår med rådgivning og forpligter sig til (evt. i samarbejde med Danmarks Idræts-Forbund) at tilbyde relevant efteruddannelse af trænere og idræts- lærere, der skal forestå den aldersrelaterede træning i idrætsskoleregi.
Team Danmarks logo vil alene efter nærmere aftale kunne anvendes i markedsførin- gen af idrætsskolerne.
Der stiles imod at sikre brobygning mellem idrætsskolen og de stedlige idrætsklub- ber. Kommunens og idrætsskolens samarbejdsrelation med de lokale klubber frem- går af Team Danmarks koncept for idrætsskoler.
Der stiles imod etablering af idrætsspecifik aldersrelateret morgentræning for rele- vante aktive og relevante klubber i 8. - 9. (10.) klasse.
Det er målsætningen, at den første idrætsskole vil kunne etableres i 2008.
§ 4 Ungdomsuddannelser
Århus Eliteidræt vil i samarbejde med de lokale ungdomsuddannelsesinstitutioner arbejde på at muliggøre fleksible uddannelsestilbud, der indebærer:
• At eliteaktive vil kunne gennemføre 2-3 ugentlige morgen-træningspas inden den normale undervisnings start.
• At der er koordination mellem de forskellige uddannelsesinstitutioners skema- lægning, så der på tværs af uddannelsesinstitutionerne (herunder også idrætsskolerne) samt årgangene vil kunne etableres fælles træningstilbud for de eliteaktive.
• Team Danmark og Eliteidræt Århus vil efter nærmere aftale udvikle modellen for morgentræning (ESAA) for at tydeliggøre de samarbejdsmuligheder, der er forbundet med ESAA.
Aktuelt tilbydes der gennem ESAA skemalagt træning for følgende sportsgrene på gymnasiet: Atletik, badminton, basketball, svømning, ishockey, fodbold og håndbold. Dertil kommer muligheden for individuel træning i andre idrætsgrene.
Eliteidræt Århus etablerer et samarbejde med uddannelsesinstitutionerne mhp. at varetage den fornødne uddannelsesvejledning, fleksible skemalægning. Desuden skal der i fornødent omfang tildeles ekstraundervisning (efter fastlagte regler, hvor Team Danmark finansierer omkostningerne) som følge af deltagelse i stævner og træningslejre.
Team Danmarks logo vil efter nærmere aftale kunne anvendes i forbindelse med markedsføringen af de aftalte fleksible ungdomsuddannelser.
§ 5 Uddannelse af eliteaktive og talenter
Team Danmark forpligter sig til at udbyde generelle tilbud om uddannelse af eliteakti- ve og talenter. Der afholdes kurser efter nærmere aftale i:
• Basal sportsernæring
• Basal skadesforebyggelse og -behandling
• Idrætspsykologiske kurser
Team Danmark stiler imod inden for aftaleperioden endvidere at kunne udbyde bl.a. idrætsspecifikke kurser samt videregående kurser inden for de forskellige ekspertom- råder.
§ 6 Træneruddannelse
Team Danmark bistår – i samarbejde med Danmarks Idræts-Forbund – kommunen ved at stille stedlige uddannelses- og efteruddannelsestilbud til rådighed for trænere, og afholder de dermed forbundne udgifter.
Parterne skal samarbejde om at skabe incitament for stedlige trænere til at tage de fornødne kompetencegivende uddannelsestilbud mhp. at kunne gennemføre alders- relateret træning og instruktion efter principperne i det aldersrelaterede træningskon- cept.
§ 7 Idrætsmedicin, testning, idrætspsykologi mv.
Det skal i 2007-2008 nærmere undersøges, om der i samarbejde mellem Team Danmark, Eliteidræt Århus og de stedlige eliteklubber vil kunne etableres et stedligt idrætsmedicinsk servicetilbud for talenter og eliteaktive mhp. implementering i aftale- perioden. Disse servicetilbud vil som udgangspunkt skulle finansieres lokalt for så vidt lokale eliteaktive og talenter, som ikke er støtteberettigede i Team Danmarks støttekoncept.
Team Danmark vil i fornødent omfang stræbe imod at bistå med fornøden efterud- dannelse, netværkstilbud samt certificering af stedlige eksperter inden for de nævnte ekspertområder.
Der stiles særskilt mod implementering af systematisk fysioterapeutisk screening af talenter med udgangspunkt i Team Danmarks model herfor i 2007-2008. Formålet hermed er tidligt i talenternes idrætskarriere at kunne igangsætte den fornødne profy- laktiske træning. Team Danmark vil specifikt ift. screening af talenter bistå med ud- dannelse af lokale fysioterapeuter samt som pilotprojekt samarbejde med disse om implementeringen og opfølgningen i 2007-2008.
§ 8 Alsidig fysisk træning
Parterne har i samarbejde etableret særskilte tilbud i alsidig fysisk træning for talen- ter på tværs af idrætsgrene. Faciliteterne ligger på Atletion.
Team Danmark vil bistå med uddannelsestilbud, netværksdannelse, samt certifice- ring af stedlige fysiske trænere. De alsidige fysiske træningstilbud skal så vidt muligt opretholdes i tilknytning til eksisterende træningsmiljøer for at understøtte etablerin- gen af elitære træningsmiljøer på tværs af idrætsgrene.
§ 9 Faciliteter
Kommunen stræber imod i sin overordnede fysiske planlægning at tilgodese udvik- lingen af passende faciliteter for idrætten generelt i kommunen og specifikt at udvikle passende træningsfaciliteter for eliteidrætten i kommunen.
Kommunen bestræber sig på at stille de fornødne træningsfaciliteter og rekvisitter til rådighed for de aftalte satsningsidrætter. Kommunen tilstræber i sin fysiske planlæg- ning, at faciliteter så vidt muligt koncentreres på Atletion. Århus Kommune har p.t. afsat en ramme på max. 1,3 mio. kr. (PL 2006 - inkl. moms), til dækning af Team Danmark relaterede lejeudgifter i Århus. Århus Kommune betaler p.t. 75% af Team Danmarks lejeudgifter inden for rammen. Vedr. yderligere aktiviteter betaler Team Danmark selv den fulde leje.
Århus Kommune har til hensigt i aftalens løbetid at vurdere mulighederne for opgra- dering af indendørs faciliteter til atletikken – enten i forhold til renovering/- modernisering af Marselisborghallen eller i forbindelse med anlæg af ny atletik/- multihal.
Team Danmark har en række elitecentre, TD kraftcentre eller øvrige TD faciliteter for TD indplacerede eliteaktive placeret i kommunen, jf. nedenstående bilagsmateriale. Som udgangspunkt ligestilles TD ved lejemål til disse formål i kommunale faciliteter med de kommunale vilkår for lokale idrætsklubber ved indgåelse af lejemål i private eller statslige lejemål.
Parterne er i øvrigt enige om, at evt. nyetablering af anlæg eller faciliteter drøftes i god tid – samt at der forud for alle beslutninger af denne art skal foreligge tilfredsstil- lende vurderinger af tekniske, økonomiske og organisatoriske forhold – både i forhold til anlæg og drift.
Team Danmark har indgået følgende samarbejdsaftaler om lejemål i Århus Kommu- ne:
• Samarbejdsaftale med Atletion af 1. marts 2007 (bilag 4)
• Samarbejdsaftale om drift af regionalcenter for skydning i Århus af 1. oktober 1989 (bilag 5)
• Lejeaftale med Atletion af 1. marts 2007 om drift af Time Out (bilag 6)
§ 10 Immaterielle rettigheder
Det er væsentligt for parterne, at der gensidigt værnes om parternes immaterielle rettigheder. Parterne skal således i enhver henseende forsøge at værne om parter- nes ”brandværdi”.
Team Danmark vil som udgangspunkt være positivt indstillet over for, at Eliteidræt Århus som led i sin markedsføring eller med henblik på at tiltrække investorer eller sponsorater anvender Team Danmarks navn eller logo.
Det vil dog i hvert enkelt tilfælde specifikt skulle aftales med Team Danmark, såfremt Team Danmarks logo ønskes anvendt.
Team Danmark vil af hensyn til sine egne sponsorer løbende sikre, at der værnes om disses branchesuverænitet mv. ift. anvendelsen af Team Danmarks logo.
Såfremt Team Danmark ikke sikres varetagelse af disse hensyn, vil Team Danmarks logo ikke kunne finde anvendelse.
§ 11 Øvrige samarbejdsrelationer
Team Danmark bistår efter nærmere aftale Århus Kommune med rådgivning, kurser, inspirationsaftener m.v. inden for sportsmarketing, sponsering, planlægning og pro- jektering af idrætsfaciliteter.
Parterne søger i enhver henseende at holde hinanden orienteret om alle relevante informationer af betydning for udviklingen af den lokale eliteidræt.
§ 12 Evaluering og genforhandling
Hvert år i maj måned afholdes et møde på strategisk niveau mellem Team Danmark og Århus Kommune, hvor nærværende samarbejdsaftale drøftes mhp. at vurdere, om samarbejdet i praksis lever op til de gensidige forventninger, samt drøfter udvik- lingstendenser og fremtidige fælles satsninger.
Ved udgangen af 2007 skal der nærmere aftales specifikke målsætninger for evalue- ringen af nærværende samarbejdsaftale.
Ultimo 2009 igangsætter parterne en fælles evaluering af samarbejdsaftalen.
Parterne kan til enhver tid i aftaleperioden tage initiativ til genforhandling af nærvæ- rende samarbejdsaftale.
I 2010 tages samarbejdsaftalen op til revision mhp. en evt. fornyelse.
§ 13 Ikrafttræden og udløb
Samarbejdsaftalen træder i kraft 15. maj 2007 og udløber - med mindre andet aftales
- 31. december 2010.
Tiltrådt | ||
Xxxx Xxxxx Bestyrelsesformand Team Danmark | Xxxxxxxx Xxxxxxx Rådmand Århus Kommune | |
Xxxxxxx Xxxxxxxx Direktør Team Danmark | Xxxxx Xxxx Forvaltningschef Århus Kommune |