Integrationsrådets rapport til Kommunalbestyrelsen om rådets arbejde i 2014
Integrationsrådets rapport til Kommunalbestyrelsen om rådets arbejde i 2014
Integrationsrådets rapport 2014
Integrationsrådets rapport 2014 2
Valg – anderledes end de andre gange 4
Tema for rådets fremtidige arbejde - ”Medborgerskab – integration” 4
Det nye Integrationsråd 5
Partnerskabsaftale mellem kommunen og Integrationsministeriet 5
Integrationsrådets kommentarer til partnerskabsaftale mellem kommunen og Integrationsministeriet
.............................................................................................................. Fejl! Bogmærke er ikke defineret.
Forældreinddragelse – Rådets anbefaling 6
Ungestrategien 7
Mentorer 7
Demografi, Uddannelse og beskæftigelse 8
Befolkningssammensætningen 8
Aldersfordelingen 8
Skole og uddannelse 8
Tilknyttet til arbejdsmarked 9
Albertslund kommunes Integrationsindsats 2014 10
Tema Sundhed 10
Sundhedsprofil 10
Forløbsaftaler 10
Indsatser 10
Forældre og børn 11
Forening og fritidsliv 11
Ledige 12
Ældre 12
Indsatsbeskrivelse. 12
Dagtilbud 12
Sprogindsatsen i dagtilbud (0-6 år), Side 31 12
Sprogvurdering – ved 3 år og inden skolestart, Side 33 12
Sprogstimulering: 15-timers tilbud og 30-timers tilbud, Side 35 13
Skoler og uddannelse 13
Kompetenceudvikling af lærere og skolepædagoger, Side 39 13
Sprog- og læsehandleplan, Side 40 13
”Lav en plan”, Side 41 13
Modtagelsesklassen/M-gruppen, Side 43 13
Foreningssamarbejde, Side 44 13
National strategi mod æresrelaterede konflikter, Side 46 13
Undervisning i basisdansk, Side 47 13
Kompetencenudviklingsforløb i socialpædagogik, Side 51 13
Væresteder under Ungehuse,t Side 52 13
Nordstjernen – et fristed for piger, Side 53 13
Lommepengeprojekt for drenge og piger (14-17år), Side 56 13
Social og familie 14
Forbedring af tandsundhed, Side 70 14
Integrationsrådets anbefalinger 14
Mere fokus på forældresamarbejde og inddragelse af civilsamfundet 14
Bedre tværgående samarbejde, som der også blev eksperimenteret med i partnerskabsaftalen 14
Brug af mentorer 14
Epilog 15
I dette års rapport, har vi valgt kun at komme med tre anbefalinger, der kan læses under Afsnittet Integrationsrådets anbefalinger. I resten af teksten kommer vi med nogle mindre anbefalinger og ønsker for arbejdet, disse er markeret med gråt. Integrationsrådet håber meget, at der vil blive arbejdet videre med vores ønsker og anbefalinger, men særlig Integrationsrådets anbefalinger håber vi, der vil blive arbejdet på i den nærmeste fremtid.
Integrationsrådets rapport 2014
Valg – anderledes end de andre gange.
2014 indleder en ny 4-årig valgperiode i Integrationsrådet. Valget er gennemført efter samme vedtægter som tidligere, men med en større indsats for at rekruttere og forberede kandidaterne.
Det afgående Integrationsråd ønskede at udnytte de kontakter i foreningslivet, som er opbygget med arrangementet af International Medborgerdag, sådan at kandidaterne til det kommende Integrationsråd blev personer, der i forvejen var engageret i byen.
Integrationsrådsmedlemmer tog derfor kontakt til foreninger i Albertslund, til bydelsmødre og andre aktive for at opfordre til at stille op til Integrationsrådets. Samtidig blev der annonceret i Albertslund Posten både om muligheden for at opstille som individuel kandidat og som foreningsrepræsentant. I løbet af januar måned blev der indsamlet tilmeldinger, og alle interesserede kandidater blev inviteret til et seminar 1. februar for at diskutere integrationsrådsarbejdet. Formålet med seminaret var at få et velforberedt og engageret Integrationsråd til den nye periode.
Ved den endelige frist for tilmelding var der 11 kandidater, hvoraf de to ønskede at stille op som stedfortrædere. Der blev derfor ikke gennemført et valg med stemmesedler til alle stemmeberettigede. I Integrationsrådet sidder 3 repræsentanter for foreninger og 9 valgt som enkeltpersoner, men flere af disse har også foreningsmæssig tilknytning.
Ud over en bedre kontakt til de kulturelle foreninger betyder det også, at Integrationsrådets medlemmer bliver knyttet til deres bagland. Før, hvor det var direkte valg af enkelte personer, havde vi på fornemmelsen, at vores arbejde hverken rigtig kom ud, eller vi fik input fra en bredere kreds.
Tema for rådets fremtidige arbejde - ”Medborgerskab – integration”
Set i lyset af, at der skal arbejdes med Albertslunds Integrationspolitik og at det er besluttet, at der skal udarbejdes en Medborgerpolitik i Albertslund, vil Integrationsrådets forslag til tema være ”Medborgerskab
– integration”.
Integrationsrådet har diskuteret om det at få en medborgerskabspolitik, der også indeholder Integrationspolitik, betyder, at der i fremtiden ikke vil være et Integrationsråd. Rådet er kommet frem til, at lige som vi har et Skoleråd, et Ældreråd og et Sundhedsråd, der alle tager sig af emner, der falder under deres områder, er der behov for et Integrationsråd, der skal have fokus på integrationsområdet på tværs af køn, alder, politik og religion.
Integrationsrådet tolker begrebet medborgerskab som individets rolle i samfundet. Det er vigtigt, alle borgere er medborgere, at alle tager et ansvar for eget liv og medvirker til, at alle i samfundet får et godt liv. Medborgerskab betyder også, at der er en åben dialog om samfundets udvikling, og at det er muligt for medborgerne at få oplysninger og deltage i samfundsudviklingen. Det kan bl.a. ske ved forældrenes deltagelse i skolebestyrelser, deltagelse i borgermøder og i idrætsforeninger.
Det Integrationsrådet fx. kunne arbejde med er:
• Forældres involvering i deres børns institution og skole.
• Deltagelse i foreninger.
• Ældre borgere fra etniske minoriteter, herunder ældrepleje, hjemmehjælp og plejehjem.
• Ungdomsuddannelse.
Under temaet vil rådet også arbejde med ”Integration i Albertslund” forstået som en gennemgang på tværs af områder, hvor samværet - integrationen i hverdagslivet mangler, det handler både om skole, foreningsliv, boligområder, ældre. Hvor er det skoen trykker? Integrationsrådet mener, at integrationen er lykkedes i arbejdslivet, men på nogle områder i hverdagslivet er integrationen stadig ikke lykkedes.
Integrationsrådet har diskuteret, at det måske skyldes, at regler på en arbejdsplads er rimeligt nemme at beskrive, men hverdagslivet indeholder rigtig mange uskrevne regler, alt det vi ”plejer”, altid har gjort og synes er indlysende, det kunne vi i rådet godt tænke os at arbejde med.
Det nye Integrationsråd
Det nye Integrationsråd har på sit første møde taget følgende emner op, som de gerne vil beskæftige sig med:
• Boligområder (udvikling i boligmassen, gensidig integration i boligområderne, venskabsfamilier)
• Folkeskole (inklusion, integration, forældresamarbejde)
• Unge mænd og uddannelse (forskel piger/drenge, manglende elevpladser, kontakt til drengegrupper, der hænger ud)
• Socioøkonomiske virksomheder (beskæftigelsesmuligheder for sprogligt svage indvandrere)
• Forebyggelse og integration for småbørn.
Der har været afholdt 2 møder med det ”gamle” råd og 5 møder med det nye råd.
• Diskussion af kampagne omkring valg til nyt Integrationsråd.
• Fællesmøde med Kommunalbestyrelsen.
• Første møde i nyt Integrationsråd – Introduktion og diskussion af rådets arbejde.
• Partnerskabsaftale mellem kommunen og det tidligere Integrationsministerium.
• Demografiafsnittet fra Integrationsindsats 2014
• Ungestrategi og Integrationsindsats, indholdsdel
• Ungestrategi med fokus på mentorrollen og færdiggørelse af Rapporten
Partnerskabsaftale mellem kommunen og Integrationsministeriet
Integrationsrådet har afholdt et møde om partnerskabsaftalen mellem kommunen og det tidligere Integrationsministerium.
Partnerskabet blev startet ud fra et ønske om at styrke kommunens eksisterende integrationsindsats gennem øget koordination og tværfaglighed i indsatsen for marginaliserede nydanske børn og unge.
To af de delprojekter, der ikke rigtig er blevet forankret, er Ungekoordinator og Ungemæglerrollen. Det skulle meget gerne indarbejdes i den nye kriminalitetsforebyggende strategi.
Samarbejdet mellem fagpersoner i kommunen er vigtigt. Det er ikke én indsats, der kan føre til bedre integration, det er mange forskellige små indsatser, der skal til at løse mange forskellige opgaver. Derfor er samarbejdet mellem de forskellige fagpersoner vigtigt, ligesom samarbejdet mellem fagpersoner, børn og forældre er vigtigt.
I Partnerskabsaftalen er det i mange af projekterne netop samarbejdet, der ikke er kommet til at fungere:
• Ungekoordinatoren - virker samarbejdet med værestederne ikke.
• Foreningsguiden - fungerer samarbejdet med foreningerne ikke.
Et af de delprojekter, der har været en fantastisk succes ”Relevante uddannelsestiltag med UU som tovholder”, fortsættes ikke i den form, der var udviklet i projektet.
Der har været afholdt forankringsseminarer i delprojektgrupperne, hvor det bl.a. er drøftet, hvilke anbefalinger der skal udarbejdes til videreførelse af udvalgte indsatser. Det fremgår ikke af budgetkataloget for 2015, at der er fremkommet nogen anbefalinger. Ligger der nogle anbefalinger?
Hvad nu – hvad bliver brugt fra projektet til fremover. Hvordan bliver et projekt til hverdag?
Forældreinddragelse – Rådets anbefaling
Daginstitutionerne og skolen er grundstenene til en vellykket integration. Det er her, vi har en mulighed for et tæt samarbejde med børn og forældre, samt mulighed for at inddrage forældre i ansvaret for deres børns uddannelse og således i deres børns fremtid.
På Herstedlund Skole har der været tre projekter, der har haft børn og deres forældre som omdrejningspunkt. Skole/hjemvejlederen, Foreningsguideordningen og ”Vidensformidling og systematiske forløb vedr. forældresamarbejde”.
Skole/hjemvejlederen og Foreningsguideordningen har i samarbejde etableret en mødrecafe på skolen i aftentimerne – super godt initiativ.
Alle forældre ønsker det bedste for deres børn, men det er ikke altid, de ved, hvordan de bedst kan hjælpe deres børn. Her er det vigtigt, at kommunens pædagoger og lærere hjælper forældrene, og at det gøres i et samarbejde. I de projekter, hvor forældresamarbejdet har indgået, har det været en succes. Det har været med til at styrke projektet, og både fagfolkene og forældrene har draget nytte af det.
Det er vigtigt, der er en rød tråd i forældresamarbejdet. Kommunens fagfolk skal helst have den samme indstilling til, hvad det er, forældrene skal gøre for at hjælpe deres børn bedst muligt. Spørgsmålet er, om man i Albertslund kan risikere at få gode råd, der er direkte modstridende?
Anbefaling
Der skal arbejdes videre med Skole/hjemvejleder-funktionen. Det er vigtigt, vi får de ressourcer, forældrene har, og forældrenes ønske om, at det skal gå deres børn godt ”udnyttet”. Resultaterne på Herstedlund Skole har været så gode, at skolen har valgt at bruge egne midler på at videreføre projektet. Der bør
arbejdes videre med projektet i hele kommunen, det bør overvejes, om det skal være et projekt, der omhandler forældresamarbejde i både daginstitution og skole.
Et af de delprojekter der har været en fantastisk succes, ”Relevante uddannelsestiltag med UU som tovholder”, fortsættes ikke. Tiltaget skal ses i sammenhæng med ungestrategiens fokus på, at flere vælger og gennemfører en ungdomsuddannelse. Rådet anbefaler på det kraftigste, at dette projekt tages op igen. Der er ikke forslag i budgettet for 2015 om at videreføre det, hvilket Rådet synes er en fejl.
Ungestrategien
Ungestrategien er en meget flot strategi. Der er mange indsatser, vi har optalt, at der er 17 overordnede indsatser og hvis vi tæller underindsatserne med, er der 23 (bilag 1). Der er ingen ekstra ressourcer, hvordan skal det lykkes? Integrationsrådet vil meget gerne have en forklaring på, hvor ressourcerne skal komme fra?
Ungestrategien beskæftiger sig udelukkende med uddannelse. Samtidig står der, at indsatserne skal være med til at hjælpe de unge med at nå derhen i livet, hvor de har mulighed for at komme hen. Der er så meget mere, der betyder noget i de unges liv: et godt familieliv, gode boligforhold, godt fritidsliv, gode venner, anerkendelse, fremtidsplaner osv.
Det, vi har med hjemmefra, har stor betydning for et ungt menneskes valg i livet. Det virker ikke, som om der bliver arbejdet med dette område. Integrationsrådet ved det er svært at arbejde med at bryde arven fra forældrene, men der er andre kommuner, der har taget fat i dette område, og som har haft succes med det. Integrationsrådet vil opfordre Albertslund kommune til at se sig om og prøve at tage nogle af de projekter op i Albertslund. Afsnittet i Integrationsindsats 2014 om ”Demografi, uddannelse og beskæftigelse” har ingen statistik, der viser noget om den sociale arv. Integrationsrådet anbefaler, at der udarbejdes statistikker, der viser, hvordan den sociale arv indvirker på de unges uddannelse. På baggrund af statistik og ved hjælp af projekter må det være muligt at arbejde på at minimere virkningen af den sociale arv.
Under Fokusområder står der bl.a.: ”Forældresamarbejdet skal styrkes - I det omfang, det er nødvendigt, skal folkeskolerne og UU-Vestegnen hjælpe forældrene med at blive klædt på til dette.” Integrationsrådet har længe ønsket mere fokus på, hvordan forældrene skal inddrages bedre. Skole/hjem-samarbejdet er væsentligt. Erfaringerne fra Xxxxxxxxxxx Skole kunne inddrages her.
Unge med psykiske problemer og/eller misbrug nævnes ikke så meget i strategien, men udgør en stor del af dem, der ikke får uddannelse. Problemet med unge misbrugere kendes ude fra boligområderne. Kan der skaffes tal for antallet af unge, der hjælpes med psykiske problemer i folkeskolen (PPR)?
Se i øvrigt Integrationsrådets høringssvar til Ungestrategien (Bilag 2)
Mentorer
I kommunen er der en mentorordning, der arbejder med unge mellem 18-30 år på uddannelseshjælp. Integrationsrådets fik på sit møde i november en orientering om ordningen. Denne ordning tager sig af unge, der er i forbindelse med ”systemet”, og det er et fantastisk stykke arbejde, der bliver gjort med denne gruppe. Men hvad med de unge, der har brug for hjælp, som ikke er i forbindelse med systemet? Og
hvad med de unge under 18, der har brug for at blive fastholdt i uddannelsessystemet? Integrationsrådet tror, at der i kommunen er unge, der har brug for en hjælpende hånd til at komme i gang med en uddannelse. Der findes unge, der ”bare” bor hjemme hos forældrene og ikke rigtig er i gang med noget, de har måske nogle små jobs, i værste fald er de småkriminelle, men både de unge og deres forældre har brug for hjælp for at komme i gang med en uddannelse.
Kan vi bruge frivillige mentorer og rollemodeller i det forebyggende arbejde? Integrationsrådet støtter brug af frivillige mentorer til unge, der f.eks. har brug for hjælp til at komme op, til at holde styr på økonomien og lignende. Noget, som de fleste unge har forældre, der støtter dem med. De frivillige mentorer er nævnt i Ungestrategien, men det nævnes ikke, hvilke aktører, der skulle stå for frivillige mentorer, men Xxxxxxxxxxxxxxxx eller Medborgercentret kunne være et bud. Flere foreninger, bl.a. Duen og Tyrkisk Kulturforening har også lektiehjælp og arbejder mentor-præget i den forbindelse.
Det kan også være i samarbejde med skolerne, hvor der kunne arbejdes med rollemodeller til forældrene. Det kunne være i samarbejde med familieafdelingen, som kan tilknytte en frivillig mentor i en sag. En frivillig mentor skal ikke tage sig af store problemer, men virke forebyggende i familier, hvor der er udfordringer med fravær fra skole, lektier, opførsel, forhold mellem børn og forældre.
Demografi: Uddannelse og beskæftigelse.
På Integrationsrådets møde den 01. september fik rådet gennemgået demografiafsnittet fra Integrationsindsats 2014.
I afsnittet er der et stort talmateriale og mange grafiske fremstillinger. Integrationsrådet finder dog, at der mangler noget talmateriale.
Befolkningssammensætningen er som den er, men hvor meget fortæller den om den enkelte borger, og hvor meget ”integreret” vedkommende er. Tallene fortæller noget om personens historie, men ingenting om, hvor personen er i sit liv på nuværende tidspunkt.
Aldersfordelingen viser, at indvandrere og efterkommeres aldersfordeling er meget anderledes end resten af borgernes. Det påpeges at 81 % af indvandrerne er mellem 25 og 64 år. Man kunne også påpege at 53 % er mellem 40 og 64 år, hvilket indikerer, at der i de kommende år vil komme mange ældre indvandrere. Spørgsmålet er, om kommunens tilbud til denne befolkningsgruppe er indrettet til at tage sig af de ældre indvandrere?
Det kunne være interessant at se en aldersfordeling på de forskellige oprindelseslande, for at se hvordan udviklingen vil være med hensyn til de ældre indvandrere.
Skole og uddannelse viser, hvordan indvandrere og efterkommere er repræsenteret i grundskole og øvrige uddannelser. Integrationsrådet mener, at der bør være flere variabler i dette afsnit.
Det kunne være interessant at se:
• Hvordan drenge og piger fordeler sig i bestået afgangsprøve.
• Hvordan børnene fordeler sig i forhold til forældrenes uddannelse.
• Kønsopdeling på dem, der er i gang med en uddannelse.
• Kønsopdeling i forhold til dem, der er udenfor arbejdsstyrken og ikke i uddannelse.
Hvis man ser på indvandrere og efterkommere mellem 20 og 24 år og mellem 25 og 39 år er nogle af de glædelige budskaber:
For de 20-24-årige er andelen af unge, der er i gang med en videregående uddannelse større blandt indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse end blandt unge med dansk oprindelse, hvilket fremgår af tabel 5b. Endvidere ses det, at der blandt de 20-24-årige unge med ikke-vestlig oprindelse i Albertslund er en større andel, som er i gang med en videregående uddannelse sammenlignet med hele landet.
Uddannelsesniveauet er stigende blandt de 25-39-årige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse, og stigningen er større i Albertslund end i hele landet.
Specielt har indvandrere fra ikke-vestlige lande i højere grad gennemført minimum en ungdomsuddannelse. Her har stigningen været på 12 procent point i Albertslund mod ni procent point på landsplan, som det fremgår af tabel 7b. For både gruppen af indvandrere og gruppen af efterkommere i Albertslund har stigningen været større end stigningen på landsplan.
Det skulle helst være alle unge i Albertslund, der var i gang med en uddannelse, men ovenstående er forhåbentlig en udvikling, der vil fortsætte, og en udvikling, der skal arbejdes hårdt for at fastholde.
Andel af Unge 16-19 årige udenfor arbejdstyrken1 og ikke i uddannelse, 1. januar 2013, pct.
Indvandrere2 og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse | Personer med dansk oprindelse | |
Albertslund | 13,5% | 10,7% |
Andel af Unge 20-24 årige udenfor arbejdstyrken1 og ikke i uddannelse, 1. januar 2013, pct.
Indvandrere2 og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse | Personer med dansk oprindelse | |
Albertslund | 18,1% | 18,7% |
Procentdelen af unge mellem 16-19, der er uden for arbejdsstyrken og ikke i uddannelse er for indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse 13,5 % og for personer med dansk oprindelse 10,7%. For gruppen mellem 20-24 er den højere nemlig 18,1 og 18,7. Hvis man vælger at se på det positivt, ser det ud til, at der er flere, der er i gang med enten et arbejde eller en uddannelse, og der er håb for, at det er en udvikling, der fortsætter også til de 20-24-årige. Men den relative højre procent for den 20-24-årige, kunne betyde, at der er blevet tabt nogle unge under den finansielle krise. Det er vigtig at få fat i de unge mellem 20-24 og få dem i gang med enten en uddannelse eller et arbejde.
Tilknytning til arbejdsmarkedet viser, at arbejdsløsheden er 10 pct. blandt 25-64-årige indvandrere fra ikke-vestlige lande og 4 pct. blandt 25-64-årige personer med dansk oprindelse. Det er en stor forskel, og det kunne være interessant at få vist, hvilken uddannelse denne gruppe har.
Der står i dette afsnit at:
Andelen af beskæftigede blandt indvandrere er lavere end for gruppen af personer med dansk oprindelse, men siden 2006 er forskellen blevet fem procent point mindre, fra 24 procent til 19 procent. Det skyldes i høj grad, at andelen af indvandrere fra ikke-vestlige lande, der er i beskæftigelse, er større i 2013, end den var i 2006.
Det kunne være interessant at undersøge, om det er en bestemt gruppe, f.eks. om det er de unge, kvinderne eller andre, der i højere grad er kommet ud på arbejdsmarkedet.
Under Ydelser er opgjort, hvad andelen af førtidspension er i Albertslund. Det kunne være interessant at få en tabel, der viser, hvordan aldersfordelingen er i denne gruppe, er det ældre, der er nedslidt eller hvem er det?
Albertslund kommunes Integrationsindsats 2014
Tema Sundhed
Både i den foregående Sundhedsprofil og i den Sundhedsprofil, der er kommet i 2014, er anført, at der er for få respondenter i gruppen indvandrere og efterkommere, til at der kan laves en etnisk fordeling på kommunalt niveau. Det betyder, at der en stor gruppe borgere, vi ikke har nogen sundhedsprofil på. Denne viden er meget vigtig i planlægningen af den forbyggende indsats. I Albertslund kunne vi bruge nogle af de forskellige kontakter, vi har. Vi kunne f.eks. bruge sundhedsformidlerne og/eller bydelsmødrene til at få foretaget en interviewundersøgelse om sundhed blandt grupperne af indvandrere og efterkommere i Albertslund, som kunne tilføje ekstra viden til sundhedsprofilen. Det er prøvet med held i andre kommuner.
Den sundhedsaftale, der er med regionen, indeholder forløbsaftaler med f.eks. kurser for kronisk syge. Disse kurser er åbenbart et fast tilbud, som ikke kan tilpasses til specifikke målgrupper, og selve kurset er meget videnstungt og passer ikke til målgrupper, der ikke er skolevante. Ergo er der ikke nogen kurser til kronisk syge, der ikke er skolevante!!! Det må og skal der laves om på, det er netop denne borgergruppe, der har brug for hjælp til at håndtere en kronisk sygdom. Albertslund er så heldig at have sundhedsformidlere, det må være muligt at uddanne disse til at holde kurser, der kan hjælpe borgere med kroniske sygdomme.
Der er mange strategier og indsatser omkring børn og unge i Albertslund:
• Sundhedsplejens indsats i forhold til overvægt.
• Åbent hus (rådgivning omkring børns udvikling set fra mange vinkler).
• Ventilen (tilbud til mødre med efterfødselsreaktioner).
• Mor-barn gruppen (tilbud til mødre med psykosociale problemstillinger).
• Udviklingsstrategien for Dagtilbud i Albertslund Kommune – Bevægelsesstrategien.
• Idrætspolitik og –strategi.
• Mad- og måltidspolitik.
• Skolesocialrådgiverordningen.
Integrationsrådet har før påpeget, at det virker, som om de mange indsatser og strategier ikke rigtig hænger sammen. I Partnerskabsaftalen var der et projekt, der handlede om samarbejde på tværs af faggrupperne. Mange af de fremhævede strategier og indsatser hænger sammen og lapper ind over hinanden, men hænger de også sammen fagligt? Bliver der arbejdet sammen på tværs af faggrupperne?
I Integrationsindsatsen står der: ”Forældre, der er opvokset i en anden kultur, oplever ofte, at deres kulturelle koder kolliderer med de danske, ligesom det pædagogiske personale kan give udtryk for en tilsvarende erfaring fra deres vinkel.” ..”En bredere indsats, som koordineringsgruppen tidligere har anbefalet, er en styrkelse af den internationale og interkulturelle vinkel i undervisningen i et etnisk ligestillings- og forebyggelsesperspektiv”.
Disse to udsagn bør der arbejdes meget med. Forældre er tit usikre på om de gør det rigtigt. Hvis ens baggrund er fra en anden kultur, må usikkerheden være endnu større. Og børnene har måske svært ved at se sig selv i de fortællinger, der bliver brugt i undervisningen. Så hvis man kunne styrke forældrene og få børnene til at føle sig ligeværdige, vil meget være opnået.
Der er flere undersøgelser, der viser en sammenhæng mellem uddannelseslængde i forhold til andelen, der dyrker regelmæssig sport og motion og hvor ofte, der dyrkes motion. 1
Sociale baggrundsvariable øver indflydelse på deltagelse i sport og motion. Kort uddannelse og lav indkomst betyder en mindre andel, som dyrker regelmæssig sport eller motion. De aktive bruger dog lige meget tid herpå uanset placering på de sociale variable.
Det, man har med sig hjemmefra har betydning for uddannelse, og som der står i rapporten: hvis forældrene ikke er foreningsaktive, bliver børnene det sjældnere. Så selvom Albertslundernes deltagelse i organiseret idræt er på højde med Gentofte, så står der ikke noget i Integrationsindsatsen, om deltagelsen
1 ”Kilde: Danskernes Motions- og Sportsvaner 2007, Idrættens Analyseinstitut m.fl.”
er ligelig fordelt i befolkningsgrupperne. Det kunne være interessant at finde ud af, og hvis der er en forskel, så gøre noget ved det.
En særlig gruppe er de ældre tosprogede. Mange af disse borgere er nedslidte og har forskellige kroniske sygdomme. Mange af dem er ikke vant til at deltage i foreningslivet og slet ikke vant til at dyrke motion. Det er vigtigt, der bliver gjort en ekstra indsats for at få fat i disse borgere og at få lavet særlige tilbud for denne gruppe. Det kunne være interessant at finde ud af, hvor mange af dem, der deltager i senior-idrætten eller andre gymnastik- og idrætstilbud?
Der er i pressen mange dårlige historier om borgere med anden etnisk baggrund. En af de gode historier er:
”Unge med anden etnisk baggrund i Albertslund klarer sig dog generelt godt i forhold til selvforsørgelse. De er underrepræsenterede i gruppen af unge kontanthjælpsmodtagere og har kortere forløb end unge med dansk baggrund. Efterkommere fra ikke-vestlige lande har gennemsnitligt syv uger kortere forløb end borgere med dansk baggrund.”
Ældrebyrden, som det så smukt kaldes, er stigende i Albertslund, det gælder således også borgere med anden etnisk baggrund. Ca. halvdelen af disse borgere bor flere generationer sammen, men vil det også være tilfældet i fremtiden?
Der står i Integrationsindsatsen, at der ikke er befolkningsgrundlag for at oprette grupper af samme nationalitet, og det er sikkert rigtigt, men kommunerne omkring os har samme problemstilling, så et kommunalt samarbejde på dette område kunne være en god ide.
Indsatsbeskrivelse.
Hele afsnittet med de mange gode indsatser, der findes i Albertslund har Integrationsrådet valgt ikke at kommentere. Da vi behandlede/diskuterede indsatserne i Integrationsrådet, syntes vi der under nogle af dem mangler nogle oplysninger, vi har valgt at udforme det som nogle spørgsmål til de forskellige indsatser. Integrationsrådet har fået svar/forklaring på de enkelte spørgsmål. Spørgsmål skal forstås, som et forslag til at komme med flere/andre forklaringer til indsatserne.
Dagtilbud.
Sprogindsatsen i dagtilbud (0-6 år), Side 31
• Er der nogen forældreinddragelse og i givet fald, hvordan inddrages forældrene?
Sprogvurdering – ved 3 år og inden skolestart, Side 33
• Der står, at barnets forældre inddrages. Får forældrene også vejledning i, hvordan de kan hjælpe deres børn?
• Der står, at der udarbejdes handleplaner for alle tosprogede børn i dagtilbud, hvad med de etsprogede, der har behov for hjælp?
• Hvordan kan det være, at andelen af børn, der har brug for basis dansk, ikke falder, når børn med alderssvarende dansk er steget betydeligt?
Sprogstimulering: 15-timers tilbud og 30-timers tilbud Side 35
• Er dette tilbud for børn, der går i institution, eller for børn, der ikke går i institution?
• Hvad svarer 15 børn til i procent af den samlede børnegruppe?
• Hvordan kan det være, at der er en relativt stor stigning i børn i 30-timers tilbuddet?
• Hvad betyder belægningsår?
Skoler og uddannelse.
Kompetenceudvikling af lærere og skolepædagoger, Side 39
• Hvorledes sikres det, at den faglige grundviden om dansk som andetsprog og læsning vedligeholdes, bl.a. ved nyansættelse?
Sprog- og læsehandleplan, Side 40
• Der står under evaluering: ”..men at der generelt er en tilbagegang at måle i de tosprogede elevers læseresultater målt i forhold til forrige skoleårs resultater.” Hvad er tallene?
• Kommer Herstedlund Skole med i projektet, nu hvor partnerskabsaftale-projektet er slut?
Modtagelsesklassen/M-gruppen, Side 43
• Hvad viste evalueringen efter et år?
• Hvilken etnisk baggrund har eleverne?
• Hvorfor er der ikke afholdt møde i foråret 2014?
• Hvor mange foreninger deltager?
National strategi mod æresrelaterede konflikter, Side 46
• Hvor mange indberetninger har der været, f.eks. de sidste tre år?
Undervisning i basisdansk, Side 47
• Hvorfor stiger antallet af elever, der modtager basisdansk?
• Hvilken etnisk baggrund har børnene?
Kompetencenudviklingsforløb i socialpædagogik, Side 51
• Der står, at forløbet har været en succes. Det er foregået i den periode, hvor der var brande i Albertslund, hvori består succesen?
Væresteder under Ungehuset, Side 52
• Der står, at et succeskriterium er, at mindst halvdelen af alle tosprogede børn i Albertslund kommer i værestederne. Hvor mange kommer der?
Nordstjernen – et fristed for piger, Side 53
• Hvor mange kommer der? Med hvilken etnisk baggrund?
Lommepengeprojekt for drenge og piger (14-17år), Side 56
• Fortsætter projektet?
Social og familie
Forbedring af tandsundhed, Side 70
• Hvordan ser tallene ud for Albertslund contra landsgennemsnittet?
Integrationsrådets anbefalinger
Mere fokus på forældresamarbejde og inddragelse af civilsamfundet
I flere år har Integrationsrådet anbefalet, at der arbejdes meget mere og mere målrettet med forældresamarbejdet og med samarbejdet med foreningerne.
Alle forældre ønsker det bedste for deres børn, nogle forældre har brug for hjælp til at hjælpe deres børn. Disse forældre har vi mulighed for at få kontakt til i institutionerne og i skolerne. Ved at få forældresamarbejdet mere i fokus, vil det være muligt at ”udnytte” de ressourcer alle mennesker har, og det vil være muligt at styrke forældrenes evner for at varetage forældrerollen.
Der findes i Albertslund mange foreninger for de etniske minoriteter. Mange af disse foreninger gør et stort stykke arbejde og fra Integrationsrådets arbejde ved vi, at de er meget interesseret i at få et større samarbejde med kommunen. Foreningerne har et meget stort bagland, og det vil ved at større samarbejde være muligt at nå dette bagland og at bruge de ressourcer, der findes her.
Bedre tværgående samarbejde, som der også blev eksperimenteret med i partnerskabsaftalen
Igennem Integrationsrådets møder med medarbejdere fra kommunen og gennem rapporten om Integrationsindsatsen ved vi, at der foregår rigtig mange indsatser i Albertslund kommune. På møderne spørger vi tit ind til samarbejdet med andre dele af kommunen, her får vi et indtryk af, at der ikke er særligt stort samarbejde på tværs af indsatserne. Det er vores klare opfattelse, at der ligger mange uudnyttede ressourcer gemt i et sådant samarbejde.
I partnerskabsaftalen var der et projekt, der skulle sætte fokus på netop samarbejdsproblematikken. Ærgerligt nok blev dette projekt ikke gennemført, måske fordi det kan være rigtig svært at få et samarbejde på tværs af afdelingerne til at fungere.
Integrationsrådet vil anbefale, at der gennemføres et projekt, hvor der bliver arbejdet med samarbejde på tværs af de kommunale afdelinger.
Brug af mentorer
Integrationsrådet anbefaler, at der bliver oprettet et korps af frivillige mentorer i Albertslund. I Jobcentrets Ungeenhed findes der allerede et korps der arbejder professionelt med unge, der har problemer og brug for hjælp til at komme i gang med en uddannelse. Integrationsrådet ved, at ældrerådet har udtrykt vilje til at indgå i en mentor-ordning. og der er også flere etniske minoritetsforeninger, der har udtrykt interesse for at indgå i et mentorkorps.
De frivillige mentorer ville skulle have nogle kurser i, hvad det indebærer at være mentor, hvilke almene regler der skal indgå i et mentor forhold. De unge, der kunne have gavn af dette korps af frivillige mentorer,
skulle være unge uden de store problemer, men unge der manglede den almindelige forældrehjælp, hvilket de mentorer så kunne tilbyde. Hvordan det helt konkret skal organiseres, har Integrationsrådet ikke en færdig plan for, men en del andre kommuner arbejder allerede med mentorkorps, så deres erfaringer ville det være oplagt at inddrage.
Epilog
2014 var første år for det nye Integrationsråd. Vi har skullet lære hinanden at kende, finde ud af, hvad vi ville, finde vores arbejdsform. Der er mange meget engagerede mennesker i rådet og mennesker med meget forskellige holdninger og forventninger. Vi har fundet en form, hvor vi giver hinanden plads, og hvor der er en god stemning og interesse for området.
Integration i Albertslund har foregået i mange år og vil være et emne i mange år fremover. Integration er ikke noget, der sker hurtigt, det er et langt sejt træk. I Albertslund foregår der meget på Integrationsområdet, og det nye råd har skullet lære hele området at kende. Integrationsindsatsen 2014 er et godt redskab til at få oplysninger om området og til at danne sig et billede af, hvad der foregår.
Hvad er integration? Hvornår er man integreret? Hvad betyder integration? Integrationsrådet vil hellere arbejde med medborger/medborgerskab. Hvad er en god medborger? Hvornår er man en god medborger? Hvad betyder godt medborgerskab? For at vi kan måle det at være gode medborgere, skal vi arbejde sammen om at opstille fælles værdier og regler. Det er Integrationsrådets håb, at vi ved at arbejde med medborgerskab, kan komme væk fra vi og de og frem til os.
Integrationsrådets rapport 2014, bilag 1: Uddrag af Ungestrategien
1) Vi har fokus på børn og unges ressourcer og potentialer
2) Vi har fokus på, at barnet/den unge altid kommer videre
3) Vi handler så tidligt som muligt
4) Vi inddrager de relevante aktører omkring barnet/den unge i lokalsamfundet
Derudover har Ungestrategien følgende 3 fokusområder/overordnede ambitioner:
a) Xxxx og unge i Albertslund er motiverede og socialt, individuelt og fagligt klar til at tage en ungdomsuddannelse
b) Det tværgående samarbejde og den relationelle koordinering omkring unge i kommunen giver en mere sammenhængende indsats for det enkelte barn/unge
c) Alle unge er i uddannelse, ordinært arbejde eller i forløb, der gør den unge klar til at tage en uddannelse
1) Forældresamarbejdet skal styrkes
a) I det omfang det er nødvendigt skal folkeskolerne og UU-Vestegnen hjælpe forældrene med at blive klædt på til at forældrene være en aktiv del omkring den unges uddannelsesvalg
2) Flere unge skal vælge og gennemføre en erhvervsuddannelse
a) Samarbejdet mellem folkeskoler/Ungecenter og erhvervsuddannelser skal udbygges
b) Mere fokus på at inddrage erhvervslivet som en del af dagligdagen i folkeskolen
3) Styrket tidlig indsats i sundhedsplejen og dagtilbud
a) Forstærket fokus på at støtte op omkring udviklingen af de svageste forældres forældrerolle
4) Indsats overfor unge med psykosociale udfordringer og misbrug
a) Styrket tværgående samarbejde mellem de relevante aktører i kommunen og udadtil ift samarbejdspartnere.
5) Tidlige identificering af børn og unge, der risikerer ikke at kunne gennemføre en uddannelse
a) Der arbejdes på at identificere børn og unge, der formodes at få udfordringer ift. at gennemføre en uddannelse så tidligt som muligt. Efterfølgende igangsættes der aktiviteter for disse børn og unge.
6) Xxxx og unge får et større kendskab til vilkårene og mulighederne på arbejdsmarkedet
a) Samarbejde mellem daginstitutioner/skoler/klubber og virksomheder.
b) For unge, der er socialt udsatte, gør kommunen en særlig indsats for at skaffe dem et fritidsjob.
7) Mere aktivt fritidsliv og flere fritidsjob
a) Særligt fokus på at knytte børn/unge, der er i risiko for ikke at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse til byens foreninger, klubber og fritidsaktiviteter generelt.
8) Alle relevante ledere og medarbejdere i kommunen har viden om hvor og hvordan, de kan få støtte til børn og unge, der har udfordringer.
a) En informationsindsats over for ledere og medarbejdere, så de kender de muligheder kommunen tilbyder unge.
b) Kompetenceløft til medarbejderne, så den enkelte medarbejder eller leder i højere grad kan finde de rigtige handlemuligheder over for den pågældende unge.
9) Uddannelsesplanen bliver fælles omdrejningspunkt for arbejdet med børn/ung
a) Der arbejdes på at gøre uddannelsesplanen tilgængelig for alle de relevante medarbejdere.
10) Udvikling af statistik om unge og ungdomsuddannelse
a) Udviklingsprojekt, der skal lave et ledelsesinformationssystem
11) Alle relevante afdelinger og institutioner bidrager i fælleskab til at unge tager en uddannelse
a) Oprette relevante dialogforummer og tværgående samarbejder på tværs af kommunens afdelinger
b) Ligesom der etableres et ungenetværk med medarbejdere/ledere fra de relevante afdelinger i kommunen.
12) Alle unge får en afgangsprøve fra folkeskolen, så de kan komme ind på en ungdomsuddannelse
a) Igangsættes en tværgående opfølgning over for de elever, der forlader folkeskolen uden en afgangsprøve.
b) Der arbejdes på at lave Sommercamps, der kan hjælpe elever med at styrke deres faglige niveau og forberedelsen til afgangsprøven.
13) Færre unge skal være på uddannelseshjælp og kontanthjælp
a) Ungeenheden i Jobcenter igangsætter indsatser, der skal forberede de unge på 18 og derover på at kunne gennemføre en uddannelse
14) Flere praktik- og elevpladser til unge i Albertslund
a) Kommunen opretter flere elev- og praktikpladser i kommunalt regi
15) Vejledningsindsatsen styrkes
a) Et styrket samarbejde mellem aktørerne omkring vejledningen
16) Bedre brug af støttepersoner omkring de unge
a) Der igangsættes en indsats for i højere grad at kombinere brugen af mentorer og støttekontaktpersoner i forbindelse med unges uddannelse.
b) Ung-til-ung-rådgivning omkring uddannelse og frivillige mentorer.
17) Særlig indsats for de 15-17 årige, der ikke er i uddannelse eller job
a) En særlig indsats for de 15-17 årige, der ikke er i uddannelse eller job
Integrationsrådets rapport 2014, bilag 2
Høringssvar fra Integrationsrådet om Ungestrategi 2015‐2017
Integrationsrådet vil til en start udtrykke sin positive opfattelse af ungestrategien. Der er rigtig mange gode indsatser beskrevet i strategien, men rådet har svært ved at se, at der afsat ressourcer til de beskrevne indsatser.
Ungestrategien beskæftiger sig udelukkende med uddannelse, selv for de 5 % unge, der har så vanskeligt ved at gennemføre en formel ungdomsuddannelse, at de ikke kan få en formel kompetencegivende ungdomsuddannelse. Samtidig står der, at indsatserne skal være med til at hjælpe de unge med at nå derhen i livet, hvor de har mulighed for at komme hen. Hvad nu, hvis det ikke er uddannelse? Kunne det ikke tænkes, at nogen unge har brug for at gøre tingene i en anden rækkefølge, f.eks. først arbejde og så, når de ved, hvad de vil, uddannelse. Denne strategi er meget ensrettet, men er alle mennesker sådan?
Selve principperne;
1) Vi har fokus på børn og unges ressourcer og potentialer
2) Vi har fokus på, at barnet/den unge altid kommer videre
3) Vi handler så tidligt som muligt
4) Vi inddrager de relevante aktører omkring barnet/den unge og i lokalsamfundet
bygger meget på, at det er den unge, der skal tages udgangspunkt i, som der står ”at vi gør det med barnet/den unge og ikke for barnet/den unge.” Men slutmålet er stukket ud, nemlig uddannelse. Så kan det vel godt blive svært at få den unge til at sætte dagsordenen.
Under Fokusområder står der bl.a.: ”Forældresamarbejdet skal styrkes - I det omfang, det er nødvendigt, skal folkeskolerne og UU-Vestegnen hjælpe forældrene med at blive klædt på til dette.”
Fantastisk, at hjælpe den unge ved at hjælpe forældrene, det har vi i Integrationsrådet længe efterlyst.
Der er mange indsatser under fokusområderne. Bare under det første fokusområde:
Børn og Unge i Albertslund er motiverede og socialt, individuelt og fagligt klar til at tage en ungdomsuddannelse
er følgende indsatser beskrevet:
1) Hjælp til forældrene, så de er klædt på til at være en aktiv del omkring den unges uddannelsesvalg.
2) Samarbejdet mellem folkeskoler/Ungecenter og erhvervsuddannelser skal udbygges.
3) Forstærket fokus på at støtte op omkring udviklingen af de svageste forældres forældrerolle.
4) Samarbejde tværgående mellem de relevante aktører i kommunen og udadtil ift. samarbejdspartnere omkring arbejdet med de unge med psyko-sociale udfordringer og misbrug.
5) Igangsættes der aktiviteter for børn og unge, formodes det at give udfordringer ift. at gennemføre en uddannelse
6) Skabe et samarbejde mellem daginstitutioner/skoler/klubber og virksomheder.
7) For unge, der er socialt udsatte, gør kommunen en særlig indsats for at skaffe dem et fritidsjob.
8) Særligt fokus på at knytte børn/unge, der er i risiko for ikke at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse til byens foreninger, klubber og fritidsaktiviteter generelt
Og der er lige så mange under de øvrige to fokusområder.
Integrationsområdet vil meget gerne have en forklaring på hvor ressourcerne skal komme fra?
Der står ikke særlig meget om den sociale arv og dens betydning for de unges valg i livet. Det er et område, der ikke virker, som om det bliver arbejdet særlig meget med. Afsnittet i Integrationsredegørelsen om
”Demografi, uddannelse og beskæftigelse” har ingen statistik for det område. Integrationsrådet anbefaler, at der udarbejdes statistikker, der viser;
• Hvordan forældres uddannelses/uddannelsesniveau og de unges uddannelse / uddannelsesniveau hænger sammen.
• Hvilke uddannelser der ligge top ti i de forskellige befolkningsgrupper, for at se om forældres forventninger til deres børn, har signifikant indflydelse på de unges valg af uddannelse.
Xxxx af professionelle mentorer i jobcentret er et rigtigt godt tiltag. Disse mentorer tager sig af de unge der har massiv problem, og meget brug for hjælp. Integrationsrådet anbefaler at der også bliver oprettet et korps af frivillige mentorer til unge der har brug for mindre hjælp, det kunne være hjælp til at komme op til tiden, til at holde styr på økonomien og den slags områder, som de fleste unge har forældre, der støtter dem med, men som nogle unge mangler støtte til. Der nævnes ikke, hvilke aktører der skulle stå for frivillige mentorer, men Frivillighedscentret eller Medborgercentret kunne være et bud. Flere foreninger, bl.a. Duen og Tyrkisk Kulturforening har også lektiehjælp og arbejder mentor-præget i den forbindelse.
Unge med psykiske problemer og/eller misbrug nævnes ikke så meget i strategien, men udgør en stor del af dem, der ikke får uddannelse. Problemet med unge misbrugere kendes ude fra boligområderne. Kan der skaffes tal for antallet af unge, der hjælpes med psykiske problemer i folkeskolen (PPR)?
Endelig savner Integrationsrådet mere fokus på, hvordan forældrene skal inddrages bedre. Skole/hjem- samarbejdet er væsentligt. Erfaringerne fra Xxxxxxxxxxx skole kunne inddrages her. Den tidlige indsats, der tales om i strategien, har lærerne ikke tid til at iværksætte.
Integrationsrådet har nogle helt konkrete spørgsmål til startegien;
Under ”Baggrund for ungestrategi” Andet afsnit:
Her står, at uddannelse bl.a. for samfundet betyder ”borgere med mere lyst til at engagere sig i foreninger og det lokale demokrati.”
Er der undersøgelser, der viser, at uddannelse fremmer dette engagement?
Tredje afsnit:
Står der – ”Uddannelse er altså et væsentligt element for at sikre unge en god og stabil start på voksenlivet, og at de får en fast tilknytning til arbejdsmarkedet.”
Er der undersøgelser, der viser, hvor mange ny -uddannede, der de seneste 5 år har fået et jobumiddelbart efter uddannelse, samt hvor lang tid, der går, før nyuddannede får et job, gerne opdelt efter etnicitet.
Fjerde afsnit;
Der står – ” Det kan være de unges faglige kompetencer, deres evne til at tilpasse sig et nyt miljø, deres psykosociale tilstand, deres boligsituation, deres motivation for at være i uddannelse, deres forventninger til et kommende job, deres økonomiske situation og en lang række andre faktorer.”
Hvorfor indgår den sociale arv ikke i overnævnte, det er beviseligt en afgørende faktor for mange unge.
Syvende afsnit;
Der står - ”Undervisningsministeriets seneste oversigt viser, at 58 % af de unge i Albertslund forventes at få en videregående uddannelse, og 26 % forventes at få en lang videregående uddannelse. Begge disse tal ligger omkring landsgennemsnittet.”
Er der statistikker, der kan vise noget om Albertslunds udvikling mht. uddannelse, dvs. børnenes uddannelse sammenlignet med deres forældres uddannelse, så vi kan se, hvor meget den sociale arv betyder.
På vegne af Integrationsrådet,
Xxxxx Xxxxxxx,
Formand for Integrationsrådet.