Valgbestyrelsens evaluering af planlægning af valg til Seniorrådet 2021
December 2021
Valgbestyrelsens evaluering af planlægning af valg til Seniorrådet 2021
Valgbestyrelsen består af 3 politikere udpeget af Sundheds- og Ældreudvalget, 3 medlemmer udpeget af Seniorrådet, 1 sektionsleder (trådte i stedet for sundheds- og omsorgschefen) og 1 konsulent.
Medlem af Sundheds- og Ældreudvalget Xxxx Xxxxxx (formand) Medlem af Sundheds- og Ældreudvalget Xxxx Xxxxxx
Medlem af Sundheds- og Ældreudvalget Xxxx Xxxxxxxxx Medlem af Seniorrådet Xxxxxx Xxxxx
Medlem af Seniorrådet Xxxxx Xxxxxxx Medlem af Seniorrådet Xxxx Xxxxxx Xxxxxx Sektionsleder Xxxxx Xxxxxxxxx
Konsulent Xxxx Xxxxxx Konsulent Xxxxxxxxx Xxxxxxx
Antal vælgere
Der var pr. 16. august 2021 25.258 vælgere.
Valgbestyrelsen
Valgbestyrelsen har jævnligt holder møder fra den blev nedsat til det blev besluttet at afholde valget som fredsvalg.
Det skal overvejes, om valgbestyrelsen skal nedsættes i 1. halvår af 3. år i valgperioden – altså 1. halvår 2024.
Økonomi
Valgbestyrelsen anbefaler, at der i hvert valgår (eller i hvert budgetår) centralt afsættes midler til afholdelse af valg til Seniorrådet på lige fod med andre valg. Midlerne skal være af en størrelse, således at det ikke er økonomi, der afgør valgformen. Herudover anbefaler Valgbestyrelsen, at der afsættes midler til mødediæter som ved andre valg. Dette for at kommende valgbestyrelser – uden hensyn til økonomi – kan vælge den valgmetode, de finder bedst.
Valgform
Valgbestyrelsen – og især seniorrådets medlemmer – arbejdede intenst på, at valget skulle gennemføres som fremmødevalg. Det var en lang proces, bl.a. fordi der kun var afsat midler til at afholde brevstemmevalg. Byrådet godkendte på deres møde 26. april 2021, at valget skulle være fremmødevalg, og at valget skulle finansieres via det centrale budget til valg.
Xxxx Xxxxxx
Sundheds- og Omsorgsafdelingen Direkte tlf: 00 00 00 00 Xxxx.Xxxxxx@xxxxxxxxx.xx
Silkeborg Kommune
Xxxxx 0, Xxxxxx X000, 0000 Silkeborg Sagsnr.: EMN-2020-03888
Søvej 1 8600 Silkeborg
Tlf.: 00 00 00 00
Vedtægter
Vedtægter for Seniorrådet vedtages ultimo det år, valget skal afholdes. Der var udfordringer med at holde tidsplanen, da valgform ikke var afklaret. Da valgformen var afklaret, blev vedtægterne, som planlagt, behandlet i Sundheds- og Ældreudvalget, høring i Seniorrådet, behandling i Økonomi- og Erhvervsudvalg og endelig beslutning i Byrådet.
Byrådet godkendte en vedtægtsændring i september 2021, da der i Valgbestyrelsen var ønske om, at antal medlemmer af Seniorrådet skulle ændres til 10. Byrådet ændrede derfor – efter indstilling fra Valgbestyrelsen – antal medlemmer til 10 for perioden 2022- 2025.
Planlægning af valget
Kommunikation til vælgerne om valget
Det anbefales, at der laves en kommunikationsstrategi for oplysning om valget, herunder hvor man ønsker at kommunikere, f.eks. avisannoncer, Facebook, Instagram m.v.
Valglokaler
De administrative medlemmer af valgbestyrelsen planlagde, sammen med Ejendomsafdelingen, hvilke steder fremmødevalget kunne afholdes. Der var ønske i Valgbestyrelsen om, at der på alle valgsteder i kommunen også skulle være valg til seniorrådet. I samarbejde med Ejendomsafdelingen blev det ønske indfriet på 29 valgsteder. På valgstedet i Lysbro var det ikke muligt at finde lokaler, her ville valghandlingen skulle flyttes til Lysbro Plejecenter som ligger overfor Lysbro Uddannelsescenter, hvor andre valghandlinger foregår.
Indretning af valgsteder
Der blev administrativt arbejdet med indretning af de 30 valgsteder, bl.a. blev der indkøbt 30 stemmebokse. Af hensyn til leveringstid var det ikke muligt at afvente med at bestille stemmeboksene til det, efter opstillingsmøderne, var afklaret, om der skulle afholdes valg. Det var dog forventningen, at der, som i de foregående valgår, skulle afholdes valg.
Stemmebokse er en specialbestilling og kan derfor ikke returneres. De opbevares sammen med kommunens andre materialer til valg.
Herudover blev der arbejdet med den fysiske indretning af de 30 valgsteder.
Valgmateriale
Der er administrativt arbejdet med lister over borgere med valgret til seniorrådsvalget. Endvidere blev der arbejdet med, hvem der kunne levere ydelsen med at fremstille valgkort og udsende dem. KMD har opgaven i forhold til andre valg i kommunen, derfor blev de også valgt som leverandør til seniorrådsvalget. Administrationen var langt fremme i denne proces, det var nødvendigt af hensyn til KMD’s leveringstid. Der blev samarbejdet med Borgerservice for at sikre, at valgkort til kommunal- og regionsrådsvalg og
seniorrådsvalg blev udsendt på samme tid – og med mulighed for at sende dem sammen med. Det var muligt at aflyse aftalen med KMD.
Annoncering af valg
Der blev samarbejdet med Valgsekretariatet for at koordinere annonceringen af valg, således at kommunal- og regionsrådsvalg og valg til seniorrådet blev annonceret samtidig i aviserne.
Opstilling af kandidater
Valgbestyrelsen besluttede, at der skulle holdes 4 opstillingsmøder rundt i kommunen. Erfaringen fra valget i 2017 var, at der var god tilslutning til opstillingsmøderne og god respons på, at indbydelserne til opstillingsmøderne blev sendt til vælgerne via e boks.
Der viste sig denne gang udfordringer i forhold til, at indbydelserne til opstillingsmøderne blev sendt via e boks. Der var en del borgerhenvendelser til den administrative leder af valget, hvor borgerne udtrykte utilfredshed med at have fået indbydelsen tilsendt i deres e boks.
Udover den personlige indbydelse blev møderne annonceret i alle lokalblade i kommunen og i Midtjyllands Avis. I den foreslåede kommunikationspolitik skal det planlægges, hvordan man kommunikerer valget og opstillingsmøderne ud til vælgerne.
Det må konkluderes, at der denne gang har været en udfordring i at finde den rette måde at kommunikere med vælgerne på. De erfaringer, der var gjort ved tidligere valg, var ikke en succes ved dette valg. Derfor anbefales det, at der ved valget 2025 tidligere i processen bliver gjort overvejelser om planlægning, og især hvordan man kan gøre vælgerne opmærksomme på valget.
Der var ikke stor tilslutning til opstillingsmøderne. Langt fra samme succes som ved opstillingsmøderne i 2017. Opstillingsmødet på Rosengårdcentret var planlagt som et aftenmøde. Der var bedre tilslutning til dette møde. Overvejelserne kan gå på, om corona situationen har haft indflydelse på vælgernes lyst til at deltage i opstillingsmøderne.
Der blev opstillet 10 kandidater, og dermed er der ingen suppleanter, hvis der skulle være medlemmer af Seniorrådet, der i løbet af valgperioden trækker sig.
Valgsekretærer og valgtilforordnede Valgsekretærer
Ud fra erfaringerne ved andre valg blev det besluttet, at der skulle bruges
30 valgsekretærer, dvs. 1 valgsekretær til hvert valgsted. Valgsekretærens opgave er at sørge for, at valget på valgstedet bliver afholdt efter de gældende regler for afholdelse af valg. Valgsekretærerne blev forsøgt rekrutteret administrativt. Der var udfordringer med at finde 30 valgsekretærer, da mange ansatte er optaget af kommunalvalget.
Valgtilforordnede
Ud fra erfaringerne ved andre valg blev det vurderet, at der skulle bruges 100-120 valgtilforordnede, 3-4 på hvert valgsted, så der blev mulighed for også at holde pauser i løbet af valgdagen, som skulle forløbe fra 08.00-20.00. Det var mulighed for, at man kunne deltage som valgtilforordnet en halv dag.
Der var udfordringer med at finde valgtilforordnede. Der blev søgt både i pensionistforeninger, venneforeninger, Ældresagen og rundt i netværk og på Facebook. Der meldte sig ca. 30, der tilbød at deltage i valget som valgtilforordnede.
Da valget ikke er et borgerligt ombud, ville der ikke automatisk blive udbetalt valgdiæter. Seniorrådet søgte Xxxxxxxx- og Ældreudvalget om, at alle valgtilforordnede skulle have valgdiæter på linje med valgtilforordnede ved andre valg. Dette bevilgede Sundheds- og Ældreudvalget.
Fredsvalg
Da byrådet godkendte, at antal medlemmer af Seniorrådet i valgperioden 2022-2025 skulle være 10, blev alle de opstillede automatisk valgt til Seniorrådet.
Valgbestyrelsen besluttede derfor 19. oktober 2021, at valget dermed blev et fredsvalg.
Optælling af valg
Som følge af, at valget er et fredsvalg, er optælling af stemmesedler, som var planlagt til
18. november 2021, aflyst.
Konstituerende møde
Den 7. december 2021 afholdt det nye seniorråd konstituerende møde. Her blev der valgt formand, næstformand, kasserer og sekretær (beslutning om sekretær blev udsat til første ordinære møde i seniorrådet). Mødet blev ledet af det længst siddende medlem, indtil ny formand er valgt. I mødet er administrationen også repræsenteret, bl.a. for at gennemføre valgene.
Valgbestyrelsen slutter sit arbejde
Med denne evaluering afslutter Valgbestyrelsen sit arbejde.