Contract
Denne kontrakt er udarbejdet af FysioDanmark Vejle Fitness, herefter nævnt som ‘centeret’. kontrakten er gældende for alle medlemmer på både PBS/DIBS- og kontante medlemskaber.
I FysioDanmark Vejle Fitness modtages Dankort, Visa, Visa Electron. Visa Electron
Kortet kan som udgangspunkt kun bruges i den fysiske handel, men enkelte udstedere tillader
e-commerce transaktioner. Selvom kortet kan benyttes til e-commerce transaktioner, er det IKKE sikkert at udsteder (banken) tillader abonnementsbetaling (tilbagevendende betalinger) med kortet. Det kan give en situation, hvor den første transaktion går godt, men den/de
efterfølgende bliver afvist. Vi har desværre ikke mulighed for at oplyse, hvilke Visa Elektron kort, som har mulighed for abonnementsbetaling og henviser til kortudsteder (banken).
§1. Medlemskab
Dit medlemskab er personligt og kan derfor ikke overdrages til, deles med eller benyttes af andre. Ændringer i persondata som f.eks. navn, adresse, e-mail, telefonnummer,
bankoplysninger mv. bedes du venligst oplyse til centeret. Centeret vil desuden tage foto af dig, som udelukkende bruges internt som en del af dine persondata. Du giver ved din underskrift på nærværende kontrakt samtykke til, at centeret opbevarer dine persondata inkl. foto. Centeret
kan bede om at se billedlegitimation.
Medlemskabet er bindende, inden for den i kontrakten, anførte periode. Klippekort skal bruges inden for 1 år fra købsdato, hvorefter det udløber uden mulighed for refundering.
§2. Medlemskort
Medlemskortet medbringes og indlæses på fremmøde skærmen for at få adgang til centeret. Medlemskortet er personligt og må derfor ikke overdrages til, deles med eller benyttes af andre. Mistet eller beskadiget kort meddeles til centeret, som udsteder et nyt mod gebyr på gældende takst pt. kr. 50,00. Medlemskort skal vises mod personalets forlangende.
§3. Betaling
Ved oprettelse af kontant medlemskab betaler du forud for hele aftaleperioden.
Ved oprettelse af et Kort opkrævnings-medlemskab tilmeldes aftalen automatisk kortbetaling, og du betaler kontant for evt. oprettelsesgebyr og for perioden fra oprettelsen til første betaling via kort opkrævning. Herefter bliver den månedlige ydelse automatisk trukket fra din konto i
begyndelsen af hver kalendermåned, dvs. du betaler dit medlemskab forud.
Du er ansvarlig for, at betaling sker rettidigt. Ikke rettidig betaling sidestilles med misligholdelse af kontrakten.
Du giver ved din underskrift på nærværende kontrakt samtykke til, at der kan oprettes
automatisk kortbetaling, dvs. at den månedlige betaling trækkes automatisk fra dit betalingskort. Såfremt kontrakten misligholdes ved manglende betaling, forbeholder centeret sig retten til at videregive dine personlige oplysninger til tredjepart i forbindelse med rykker håndtering og evt.
inkasso. Der pålægges et gebyr på 8 kr. ved både kortopkrævning og betalingsservice disse, samt øvrige gebyrer opkræves via den oprettede betalingsaftale.
§4. For sen betaling
Xxxxxxx den løbende ydelse ved et kort opkrævnings-medlemskab ikke til tiden udsendes en betalingspåmindelse. Ved fortsat manglende betaling efter 10 dage, udsendes en 2.
betalingspåmindelse til dig, og efter yderligere 10 dage skrives en sidste og 3.
betalingspåmindelse. Hvis du ikke betaler senest 10 hverdage efter den angivne forfaldsdato på
3. betalingspåmindelse, forfalder alle ydelser for den resterende del af minimumsperioden til Inkasso betaling. Dit medlemskort vil være spærret, indtil restancen er udlignet og udelukkelse perioden godskrives ikke af centeret.
§5. Medlemskabsvarighed
Ved medlemskaber betalt via kort opkrævning er der tale om et løbende medlemskab, der
fortsætter indtil det opsiges af en af parterne i henhold til §6. Et kontant medlemskab slutter automatisk når perioden, der er betalt for, udløber. Uanset årsag gives der hverken hel eller delvis refusion af forudbetalte kontante medlemskaber.
§6. Ændring, opsigelse og bero
Kontante Medlemskaber/klippekort kan ikke ændres/opsiges før udløb eller berostilles. Medlemskaber betalt via kort opkrævning kan ændres/opsiges med et varsel på løbende måned
+ 1 måned. Ændringen/opsigelsen skal ske skriftligt til centeret eller ved personlig henvendelse i receptionen.
Løbende medlemskaber, betalt via kort opkrævning, kan berostilles gebyrfrit op til 6 måneder i løbet af en periode på 12 måneder. Minimumsperioden for bero er 1 uge. Ønskes yderligere
beroperiode udover 6 måneder pålægges et gebyr på 149 kr. hver gang bero perioden
forlænges. Bero Perioden skal meddeles skriftligt til centeret eller ved personlig henvendelse i receptionen. Bero Perioden kan tidligst starte pågældende dag. Medlemskabet starter
automatisk igen efter bero perioden.
§7. Ændringer i priser og medlemsvilkår
Centeret forbeholder sig ret til prisændringer og ændringer i medlemsvilkår. Sådanne vil blive varslet ved opslag i centeret og via e-mail (til de medlemmer, der har oplyst e-mailadresse) senest 45 dage før ændringerne træder i kraft.
§8. Træning og ophold i centret
Hjælp os med at holde centeret pænt og rent. Aftør maskinerne grundigt med desinficerende spray efter brug. Det er forbudt at indtage alkohol, euforiserende stoffer og
præstationsfremmende midler (doping) i centeret, som også er røgfrit.
Al træning og ophold i centeret foregår på eget ansvar. Dette gælder såvel medlemmer som gæster, der opholder sig i centeret. Unge mellem 14 og 18 år samt umyndige må kun med
forældres eller værges skriftlige tilladelse træne i centeret. Børn under 14 år må med forældres skriftlige tilladelse træne i centret efter fysioterapeutisk instruktion og under fornøden superviseret fysioterapeutisk supervision (ekstra betaling for dette må forventes).
Under træning skal der altid anvendes tøj og sko, der er beregnet til indendørs træning. Ingen bar overkrop og ingen bare fødder/klip-klappere. Bare fødder er dog tilladt ved holdtræning. Udstyr og faciliteter skal ryddes op. Mobiltelefoner skal være på lydløs under al træning.
Ritual lignende handlinger af religiøs eller politisk karakter må ikke udføres i centeret.
§9. Misligholdelse af kontrakt
Både medlemmer og gæster forpligter sig til at overholde de fastsatte betingelser for ophold og benyttelse af redskaber mm., herunder overholdelse af ordensreglementet samt henvisninger fra personalet. Mangel på dette udgør en væsentlig misligholdelse af kontrakten. Såfremt et medlem optræder truende eller på anden måde generer andre medlemmer eller centerets
ansatte, kan centeret uden varsel bortvise medlemmet - medlemskabet ophører øjeblikkeligt og godskrives ikke af centeret. Dette gælder ligeledes ved grove overtrædelser af
medlemsvilkårene, såsom doping eller udlån af medlemskort.
§10. Ændringer i hold m.v.
Centeret forbeholder sig ret til ændringer i åbningstider, holdplaner, holdtider, instruktører,
fremmøderegler, aflysnings- og tilmeldingsregler samt udbud af hold med 1 uges varsel ved opslag i centeret. Desuden kan centeret aflyse hold eller ændre instruktør/holdtype samme dag senest 1 time før holdets planlagte start.
§11. Helbredstilstand og personskade
Al træning sker på eget ansvar. Du er selv ansvarlig for at være i den helbredstilstand, der
tillader deltagelse i aktiviteter hos centeret. Centeret tager ikke ansvar for personskader på et medlem som følge af ulykker, forkert træning eller andre besøgendes handlinger eller mangelfulde handlinger. Der gives ikke garanti for vægttab.
§12. Værdigenstande
Det anbefales, at der ikke opbevares værdigenstande i garderobeskabene. Centeret bærer ikke noget ansvar for tab på grund af tyveri eller tingskade, ej heller ved tyveri fra skabe. Har du lånt en hængelås af centeret, bedes den tilbageleveres til receptionen. Ved manglende
tilbagelevering opkræves et gebyr på gældende takst, pt. kr. 70,00.
§13. Personoplysninger, informationer og nyheder
Ved indmeldelsen giver du samtykke til, at centeret må behandle og opbevare dine persondata inkl. billede samt kontakte dig telefonisk (SMS) og pr. e-mail i forbindelse med relevante oplysninger om fx hold aflysninger/-ændringer. Du giver desuden samtykke til, at centeret
løbende må sende information og nyheder pr. e-mail og SMS. Denne
informations-/nyhedsservice kan fravælges ved skriftlig meddelelse til centeret. Centeret kan derpå ikke garantere, at du får relevant info vedr. hold aflysninger/-ændringer.
§14. Afmelding til holdtræning
Afmelding til et tilmeldt hold skal ske senest 3 timer før holdstart. Afmelder du for sent, eller glemmer du at afmelde, pålægges automatisk et gebyr på gældende takst pt. kr. 25,00 ved næste kort opkrævnings-betaling. Ved kontante medlemskaber mister du 1 dags træning og ved
klippekort 1 klip. Undlader du at betale gebyr ved for sent afbud, vil dit medlemskort blive spærret, indtil gebyret er betalt.
§15. Fremmøde til holdtræning
Ved deltagelse på hold skal du fremmøde til holdet senest 10 min. før holdstart. Undlader du at fremmøde, eller gør du det senere end 10 min. før holdstart, mister du din plads på holdet, hvis der er venteliste til holdet. Ved manglende fremmøde pålægges et gebyr på gældende takst pt. kr. 25,00.
§16. Venteliste til holdtræning
Selvom du er på venteliste til et hold, skal du også fremmøde senest 10 min. før holdstart, eller afmelde dig holdet jf. reglerne i §14.
Står du på venteliste, og bliver der en plads ledig til dig, vil du modtage en SMS (hvis du har oplyst dit nr.). Det kan ske helt frem til 10 min. før holdstart. Hvis du ikke afmelder eller
fremmøder, pålægges et gebyr på gældende takst pt. kr. 25,00.
§17. Tilrettelægning af dit personlige træningsprogram i fitness-afdelingen
Ved indmeldelse i centeret kan du få lavet et gratis basisprogram til brug i Biocircuit (undtaget er deltidsmedlemskabet, hvor basisprogram betales efter gældende takst pt. kr. 299,00).
Tidsbestilling er nødvendig. Tilbuddet gælder én gang pr. indmeldelse. Ønsker du et program i de øvrige maskiner, skal det bookes og laves hos fysioterapeut, til gældende takst pt. 0,5 time á kr. 300,00.
§18. Afbud til fitnessinstruktør/personlig træner (Fysioterapien)
Bliver du forhindret i at komme til den aftalte tid med fitnessinstruktør/personlig træner, beder vi dig melde afbud senest kl. 7 den pågældende dag. Ved senere afbud, eller hvis du ikke kommer, pålægges et gebyr på gældende takst pt. kr. 280,00. Undlader du at betale gebyret, vil dit medlemskort blive spærret, indtil gebyret er betalt og udelukkelse perioden godskrives ikke af
centeret.
§19. Såfremt centeret bliver medlem af Anti Doping Danmark
Du er som medlem forpligtet til at lade dig teste for doping, hvis uvildige repræsentanter fra Anti Doping Danmark forlanger det. Nægter du at lade dig teste, uanset årsagen hertil, bliver det
betragtet som en positiv prøve. En positiv prøve medfører, at dit medlemskab ophører øjeblikkeligt og godskrives ikke af centeret. Du skal desuden betale for alle omkostninger i
forbindelse med dopingtesten. Oplysninger om din evt. positive prøve bliver givet videre til Anti Doping Danmark, og en positiv prøve medfører mindst 2 års udelukkelse fra træning i alle motionscentre, der er tilknyttet Anti Doping Danmark.
De gældende vilkår og betingelser kan ses på hjemmesiden xxx.xxxxxxxxxxxxxxxxx.xx/xxxxxxxxxxxxxxxxxx
Kontaktoplysninger:
Tlf. 00000000 el. 00000000
Mail: xxxxxxxxxxx@xxxxxxxxxxxxxxxxx.xx xxx.xxxxxxxxxxxxxxxxx.xx/xxxxxxx