Generelle bemærkninger
Udskriftsdato: 4. oktober 2024
CIR1H nr 9209 af 17/04/2024 (Gældende)
Cirkulære om organisationsaftale for slagtere og slagteriarbejdere ved erhvervsskoler
Ministerium: Børne og Undervisningsministeriet
Journalnummer: Børne og Undervisningsmin., Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, x.xx. 23/15029
Cirkulære om organisationsaftale for slagtere og slagteriarbejdere ved erhvervsskoler
Generelle bemærkninger
Børne- og Undervisningsministeriet, Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, og Fødevareforbundet NNF har indgået vedlagte organisationsaftale for slagtere og slagteriarbejdere ved erhvervsskoler.
Organisationsaftalen udgør sammen med den til enhver tid gældende OAO-S-fællesoverenskomst det samlede overenskomstgrundlag.
Organisationsaftalen har virkning fra den 1. april 2024.
De til aftalen tilhørende protokollater (bilag 1 og 2) opretholdes uændret.
De væsentligste ændringer i forhold til organisationsaftalen af 4. marts 2021 er følgende:
– Basislønningerne i § 4 forhøjes pr. 1. april 2025.
– Forlængelse af arbejdstidsnormen i § 9 fra 1 uge til 4 uger med tilføjelse af en pligt for arbejdsgiver til at varsle ændringer i arbejdstidens begyndelse og ophør. Som følge heraf slettes bestemmelsen om 40-timers arbejdsuge i den tidligere § 10, ligesom den tidligere § 12 (nugældende § 11) om overarbejde opdateres i overensstemmelse med § 9.
– Der er foretaget redaktionelle ændringer.
Ikrafttræden
Dette cirkulære har virkning fra 1. april 2024. Samtidig ophæves Børne- og Undervisningsministeriets cirkulære af 24. marts 2021 om organisationsaftale for slagtere og slagteriarbejdere ved erhvervsskoler (CIR1H nr 9201 af 24/03/2021).
Børne- og Undervisningsministeriet, Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, den 17. april 2024
P.M.V. E.B.
Xxxxxxx Xxxxxxxxx Xxxx
Organisationsaftale for slagtere og slagteriarbejdere ved erhvervsskoler
Bilag A
Organisationsaftalen er indgået mellem Børne- og Undervisningsministeriet, Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, og Fødevareforbundet NNF.
Aftalen supplerer og/eller fraviger OAO-S-fællesoverenskomsten.
Afsnit I. Fælles bestemmelser for måneds- og timelønnede
§ 1. Organisationsaftalens område
Organisationsaftalen omfatter slagtere og slagteriarbejdere ved erhvervsskoler under Børne- og Undervis- ningsministeriet til udførelse af slagteriarbejde mv., herunder vejledning af skolens elever.
Cirkulærebemærkninger til § 1:
Ved vejledning af elever forstås instruktion, der ikke forudsætter forberedelse.
§ 2. Ansættelse mv.
Ansættelse sker som udgangspunkt på fuld tid, jf. § 9.
Stk. 2. Der kan mellem institutionen og en allerede ansat træffes aftale om overgang til deltidsansættelse.
Stk. 3. Før der sker nyansættelse på deltid, bør det undersøges, om de pågældende arbejdsfunktioner lige så hensigtsmæssigt kan udføres af allerede ansatte på deltid, der har de krævede kvalifikationer, og som ønsker at overgå til en højere beskæftigelsesgrad.
Cirkulærebemærkninger til § 2, stk. 3:
Allerede ansatte fuldtidsbeskæftigede medarbejdere kan komme i betragtning til deltidsstillinger på lige fod med nyansatte.
Stk. 4. Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid for deltidsansatte skal udgøre mindst 15 timer.
Stk. 5. Tillidsrepræsentanten orienteres om indgåede aftaler om deltidsansættelse.
§ 3. Lønsystemet
Organisationsaftalen indeholder et nyt lønsystem, der omfatter alle ansatte.
Stk. 2. Lønsystemet er etableret i henhold til den enhver tid gældende rammeaftale om nye lønsystemer, hvis bestemmelser gælder, hvor intet andet måtte være nævnt i denne aftale.
Stk. 3. Lønsystemet består af en basisløn og en tillægsdel.
Stk. 4. Ved ansættelse på deltid ydes løn i forhold til den nedsatte arbejdstid.
Cirkulærebemærkninger til § 3:
Rammeaftalen mellem Finansministeriet og centralorganisationerne om nye lønsystemer er for tiden aftale af 22. februar 2022 (Medarbejder- og Kompetencestyrelsens cirkulære af 28. februar 2022 nr. 009-22).
§ 4. Basisløn
Basislønnen udgør for månedslønnede slagtere og slagteriarbejdere 264.600 kr. årligt i grundbeløb pr. 31. marts 2012.
Med virkning fra 1. april 2025 ændres indholdet i § 4, stk. 1, til følgende:
Basislønnen udgør for månedslønnede slagtere og slagteriarbejdere 267.457 kr. årligt i grundbeløb pr. 31. marts 2012.
Stk. 2. Timelønnen til timelønnede udgør 1/1924 af den årlige basisløn til månedslønnede.
Stk. 3. Den årlige basisløn for elever udgør:
Under 18 år | 105.500 kr. |
Over 18 år | 158.300 kr. |
Over 20 år | 184.700 kr. |
Basislønningerne er angivet i grundbeløb pr. 31. marts 2012.
Med virkning fra 1. april 2025 ændres indholdet i § 4, stk. 3, til følgende:
Stk. 3. Den årlige basisløn for elever udgør:
Under 18 år | 106.639 kr. |
Over 18 år | 160.009 kr. |
Over 20 år | 186.694 kr. |
Basislønningerne er angivet i grundbeløb pr. 31. marts 2012.
§ 5. Tillæg
Der kan lokalt aftales funktionstillæg, kvalifikationstillæg, engangsvederlag og resultatløn efter reglerne i rammeaftale mellem Finansministeriet og centralorganisationerne om nye lønsystemer §§ 4 og 6.
§ 6. Lønregulering
Der henvises til rammeaftalen om nye lønsystemer.
§ 7. Pension
Der indbetales pensionsbidrag efter reglerne i OAO-S-fællesoverenskomsten af den enkelte ansattes basisløn samt varige og midlertidige tillæg i henhold til § 5, jf. rammeaftalen om nye lønsystemer § 10.
§ 8. Forhandlinger og indgåelse af aftaler mv.
Forhandlinger og indgåelse af aftaler sker efter reglerne i rammeaftale mellem Finansministeriet og centralorganisationerne om nye lønsystemer.
Cirkulærebemærkninger til § 8:
Lokale aftaler indgås og opsiges efter reglerne i rammeaftalen mellem Finansministeriet og centralorga- nisationerne om nye lønsystemer.
§ 9. Arbejdstid
Ved fuldtidsbeskæftigelse udgør den normale arbejdstid gennemsnitligt 37 effektive timer om ugen. Ar- bejdstiden beregnes for en normperiode på 4 uger. Arbejdstiden for en uge kan dog ikke udgøre mere end 40 timer.
Stk. 2. Arbejdstiden tilrettelægges normalt på hverdage mellem kl. 6.00 og 17.00 på ugens 5 første dage. En arbejdsuge på mindre end 5 dage forudsætter lokal enighed.
Stk. 3. Enhver ændring af arbejdstidens begyndelse og ophør kan ske efter drøftelse med de ansatte og skal i videst muligt omfang varsles senest 1 dag forinden. Væsentlige ændringer i arbejdstilrettelæggelsen kan iværksættes med 1 måneds varsel, når dette sker inden for de rammer, der er angivet i stk. 2.
Stk. 4. Arbejdet tilrettelægges således, at den enkelte medarbejder sikres en uforstyrret spisepause (uden løn) af mindst ½ times varighed daglig. Placeringen af spisepauserne fastlægges lokalt.
Cirkulærebemærkninger til § 9:
Arbejdstiden – herunder længden og placeringen af pauser - tilrettelægges efter lokal drøftelse. Under hensyn til produktionsforholdene tilstræbes arbejdstiden fordelt jævnt over ugen.
§ 10. Plustid
For at bestemmelserne om plustid, jf. stk. 2-7, kan bringes i anvendelse på arbejdspladsen, skal der indgås aftale mellem ansættelsesmyndigheden og den/de respektive tillidsrepræsentant(er) om, at ordningen iværksættes. Hvis der for en personalegruppe ikke findes en tillidsrepræsentant, indgås aftalen med den forhandlingsberettigede organisation. Iværksættelsesaftalen skal indeholde en opsigelsesbestemmelse.
Cirkulærebemærkninger til § 10, stk. 1:
Vilkårene for plustidsansættelse fremgår af bestemmelserne i organisationsaftalen og skal derfor ikke fastlægges i iværksættelsesaftalen, der alene skal bekræfte de lokale parters enighed om, at plustidsord- ningen kan anvendes på den pågældende arbejdsplads. Ved eventuel bortfald af iværksættelsesaftalen løber allerede indgåede individuelle aftaler om plustid videre efter deres individuelle indhold, indtil de eventuelt måtte blive opsagt efter de regler, der er fastsat i den individuelle aftale.
Stk. 2. Ansættelsesmyndigheden og den ansatte kan aftale en individuel arbejdstid, der er højere end den i
§ 9 anførte fuldtidsbeskæftigelse (plustid).
Cirkulærebemærkninger til § 10, stk. 2:
Plustid forudsætter en aftale mellem ansættelsesmyndigheden og den ansatte og bygger således på frivillighed.
Stk. 3. Den individuelt aftalte arbejdstid kan ikke udgøre mere end gennemsnitligt 42 timer om ugen.
Stk. 4. Ved aftale om plustid forhøjes arbejdstiden og lønnen forholdsmæssigt.
Cirkulærebemærkninger til § 10, stk. 4:
Den forhøjede løn udbetales også under fravær, hvor den ansatte har ret til sædvanlig løn, eksempelvis sygdom, barselsorlov, ferie og omsorgsdage.
Den forhøjede løn lægges ligeledes til grund ved beregning af efterindtægt, fratrædelsesbeløb eller andre ydelser, der tager udgangspunkt i den ansattes sædvanlige løn.
Stk. 5. Af den del af lønnen, der overstiger lønnen for fuldtidsbeskæftigelse, indbetaler ansættelsesmyn- digheden sædvanligt pensionsbidrag af hele den forhøjede løn.
Stk. 6. En individuel aftale om plustid kan af såvel den ansatte som ansættelsesmyndigheden opsiges til bortfald med 3 måneders varsel til udgangen af en måned, medmindre andet aftales.
Cirkulærebemærkninger til § 10, stk. 6:
Efter varslets udløb vender den ansatte tilbage til den beskæftigelsesgrad, der gjaldt før indgåelse af plustidsaftalen.
Stk. 7. Hvis den ansatte afskediges uansøgt, har den pågældende – uanset et eventuelt aftalt længere varsel
– ret til at vende tilbage til den beskæftigelsesgrad, som gjaldt før overgangen til plustid, 3 måneder før fratrædelsestidspunktet.
Cirkulærebemærkninger til § 10, stk. 7:
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har tilkendegivet, at arbejdstimer ud over 37 pr. uge, der er præsteret inden for de seneste 3 måneder forud for en ledighedsperiode, i relation til lov om arbejdsløshedsforsikring vil blive betragtet som overskydende timer. Betalingen for disse timer vil derfor påvirke beregningen af eventuelle arbejdsløshedsdagpenge.
Det er derfor aftalt, at en ansat, der afskediges uansøgt, kan vælge at vende tilbage til sin tidligere beskæftigelsesgrad 3 måneder før sin fratræden – uanset om den individuelle plustidsaftale indeholder et længere opsigelsesvarsel.
§ 11. Overarbejde
Overarbejde skal varsles i rimelig tid i forhold til, hvornår behovet for overarbejde kan konstateres.
Stk. 2. Arbejde, der efter normperiodens udløb overstiger det i § 9 fastsatte gennemsnitlige ugentlige arbejdstimetal eller overstiger aftalt plustid, jf. § 10, stk. 2 og 4, er overarbejde.
Stk. 3. Såfremt overarbejdet ikke er varslet rettidigt eller ikke tidsmæssigt ligger i forlængelse af den normale aftalte arbejdstid, ydes der løn for mindst 3 timers arbejde.
Stk. 4. Ved overarbejde på fridage tilkommer der medarbejderen spisepauser på de tidspunkter, der er gældende på almindelige arbejdsdage. Afsluttes overarbejdet inden kl. 13.00, afholdes der kun 1 spisepause.
Stk. 5. Overarbejde skal så vidt muligt godtgøres med frihed af samme varighed som det præsterede over- arbejde med tillæg på 50 %. Erstatningsfriheden optjent i et kvartal, skal være afviklet i det efterfølgende kvartal.
Stk. 6. Såfremt afspadsering ikke er mulig, honoreres overarbejde med betaling. Betaling pr. overarbejds- time udgør 1/1924 af den pågældendes faste årsløn ved fuldtidsbeskæftigelse - på udbetalingstidspunktet - med tillæg på 50 %.
Cirkulærebemærkninger til § 11:
Arbejde ud over den fastsatte ugentlige arbejdstid for deltidsansatte, som ikke overstiger den for fuldtids- ansatte gennemsnitlige ugentlige arbejdstid, afspadseres time for time eller honoreres med sædvanlig timeløn, dvs. uden tillæg i henhold til § 11.
§ 12. Arbejdstøj
Mellem institutionen og tillidsrepræsentanten indgås lokalt aftale om arbejdstøj. Aftalen indgås under hensyn til gældende anbefalinger fra ressortansvarlige myndigheder, pt. Fødevarestyrelsen og Arbejdstil- synets vejledning om fodtøj.
Afsnit II. Særlige bestemmelser for timelønnede
§ 13. Timelønnede
Overgang til månedslønsansættelse sker normalt efter 1 års ansættelse.
§ 14. Øvrige vilkår
Organisationsaftalens fællesbestemmelser §§ 1-12 er med de nødvendige tilpasninger gældende for time- lønnede.
Afsnit III. Særlige bestemmelser for elever
§ 15. Elever
Elever over 18 år kan i særlige tilfælde deltage i overarbejde. Det er en forudsætning, at overarbejdet kun finder sted sammen med voksne medarbejdere. Andre elever kan ikke deltage i overarbejde.
Afsnit IV. Ikrafttræden og opsigelse
§ 16. Ikrafttræden og opsigelse
Organisationsaftalen har virkning fra 1. april 2024.
Stk. 2. Samtidig ophæves organisationsaftale af 4. marts 2021 for slagtere og slagteriarbejdere ved erhvervsskoler, der er indgået mellem Børne- og Undervisningsministeriet, Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, og Fødevareforbundet NNF.
Stk. 3. Organisationsaftalen kan af hver af parterne opsiges skriftligt med 3 måneders varsel til en 31. marts, dog tidligst til den 31. marts 2026.
København, den 18. marts 2024.
Fødevareforbundet NNF | Børne- og Undervisningsministeriet, Styrelsen for Undervisning og Kvalitet |
P. M. V E. B. | |
Xxxxxx Xxxxxxxxxxx | Xxxxxxx Xxxxxxxxx Xxxx |
Protokollatets område
PROTOKOLLAT
Bilag 1
§ 1. Protokollatet vedrører slagtere og slagteriarbejdere på Slagteriskolen i Roskilde.i
Pauser
§ 2. For hver 3½ times effektivt dagligt arbejde afholdes 15 minutters pause, der betales af arbejdsgive- ren.
Stk. 2. Såfremt der arbejdes på slagte- eller rensebånd, udvides pauserne til 20 minutter. København, den 16. juni 1998
Nærings- og Nydelsesmiddelarbejder Forbundet | Finansministeriet |
P. M. V E. B. | |
Xxxxx Xxxx Xxxxxxxxx | Xxxxxx Xxxxxxx |
i Slagteriskolen i Roskilde fusionerede med erhvervsskolen ZBC den 1. januar 2015.
PROTOKOLLAT
Bilag 2
§ 1. Slagtere og slagteriarbejdere ved erhvervsskoler, der ved protokollatets underskrift har været ansat og aflønnet efter en anden organisationsaftale, hvori Finansministeriet er part, kan som personlig ordning opretholde disse vilkår, så længe de forbliver i samme stilling.
De pågældende kan vælge at overgå til vilkårene i organisationsaftalen mellem Finansministeriet og Nærings- og Nydelsesmiddelarbejder Forbundetii for slagtere og slagteriarbejdere ved erhvervsskoler.
København, den 16. juni 1998
Nærings- og Nydelsesmiddelarbejder Forbundet | Finansministeriet |
P. M. V E. B. | |
Xxxxx Xxxx Xxxxxxxxx | Xxxxxx Xxxxxxx |
ii Den 1. januar 2009 ændrede Nærings- og Nydelsesmiddelarbejder Forbundet navn til Fødevareforbundet NNF.