Databehandleraftale
Databehandleraftale
Dataansvarlig: Kunde lokaliseret inden for EU
(den “dataansvarlige”)
og | ||
Virksomhed: | Databehandler: | Europæisk repræsentant XXX.XXX (B-one FZ-LLC) Xxx.xxx A/S |
Xxx.xx. | Xxx.xx. 19.958 | CVR-nr.: 28677138 |
By: | Dubai | Købehavn |
Registreringsland: | UAE | Danmark |
("Databehandleren") |
(hver for sig kaldet en “part” og samlet kaldet “parterne”)
har indgået denne
DATABEHANDLERAFTALE
("aftalen")
vedrørende databehandlerens behandling af personoplysninger på vegne af den dataansvarlige.
1. De behandlede personoplysninger
1.1 Denne aftale er indgået i forbindelse med den dataansvarliges brug af databehandlerens tjenester som led i abonnementet og yderligere tjenester, som beskrevet i “Xxx.xxx Vilkår og betingelser” (“hovedaftalen”).
1.2 Databehandleren behandler de typer personoplysninger på vegne af den dataansvarlige i relation til de relevante registrerede, som anført i Tillæg 1. Personoplysningerne vedrører de registrerede, som er beskrevet i Tillæg 1.
1.3 Aftalen og hovedaftalen er indbyrdes afhængige og kan ikke opsiges særskilt. Aftalen kan dog erstattes af en anden gyldig databehandleraftale uden at opsige hovedaftalen.
2. Formål
2.1 Databehandleren må kun behandle personoplysninger til de formål, der er nødvendige for at opfylde databehandlerens forpligtelser og derved levere de tjenester, der fremgår af hovedaftalen.
3. Den dataansvarliges forpligtelser
3.1 Den dataansvarlige garanterer, at personoplysningerne behandles til legitime og objektive formål, og at databehandleren ikke behandler flere personoplysninger end nødvendigt for at opfylde disse formål.
3.2 Den dataansvarlige skal sikre, at der er et gyldigt retsgrundlag for behandlingen til stede ved overførsel af personoplysningerne til databehandleren. På databehandlerens anmodning er den dataansvarlige forpligtet til skriftligt at sørge for og/eller dokumentere grundlaget for behandlingen.
3.3 Desuden garanterer den dataansvarlige, at de registrerede, som personoplysningerne vedrører, har fået tilstrækkelige oplysninger om behandlingen af deres personoplysninger.
3.4 Hvis den dataansvarlige giver en underdatabehandler, der er udpeget i henhold til pkt. 5.1, direkte instrukser, skal den dataansvarlige omgående underrette databehandleren herom. Databehandleren er under ingen omstændigheder ansvarlig for behandling varetaget af underdatabehandleren i henhold til sådanne instrukser.
4. Databehandlerens forpligtelser
4.1 Al behandling udført af databehandleren af personoplysninger, der er videregivet af den dataansvarlige, skal ske i overensstemmelse med instrukserne fra den dataansvarlig, og databehandleren er endvidere forpligtet til at overholde enhver gældende databeskyttelseslovgivning.
Hvis EU-retten eller en medlemsstats nationale ret, som databehandleren er underlagt, kræver, at databehandleren skal behandle personoplysningerne i pkt. 1.2, skal databehandleren underrette den dataansvarlige om dette retlige krav inden behandling. Dette gælder imidlertid ikke, hvis den pågældende lovgivning forbyder en sådan underretning af hensyn til vigtige samfundsmæssige interesser.
Databehandleren skal omgående underrette den dataansvarlige, hvis en instruks efter databehandlerens mening er i strid med denne forordning eller databeskyttelsesbestemmelserne i en medlemsstats nationale ret.
4.2 Databehandleren skal træffe alle nødvendige tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger, herunder eventuelle yderligere foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre, at de personoplysninger, der fremgår af pkt. 1.2, ikke hændeligt eller ulovligt tilintetgøres, bortkommer eller forringes eller videregives til uautoriserede tredjeparter, misbruges eller på anden måde behandles i strid med til enhver tid gældende databeskyttelseslovgivning. Disse foranstaltninger er beskrevet mere detaljeret i Tillæg 1.
4.3 Databehandleren skal sikre, at ansatte, der er autoriseret til at behandle personoplysningerne, har forpligtet sig til fortrolighed eller er underlagt en passende lovbestemt tavshedspligt.
4.4 Hvis den dataansvarlige anmoder herom, skal databehandleren angive og/eller dokumentere, at databehandleren opfylder kravene i den gældende databeskyttelseslovgivning, herunder dokumentation vedrørende databehandlerens dataflow samt procedurer/politikker for behandling af personoplysninger.
4.5 Under hensyntagen til behandlingens art skal databehandlere, så vidt muligt, bistå den dataansvarlige med passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger, for opfyldelse af den dataansvarliges forpligtelse til at besvare anmodninger fra en registreret om udøvelse af vedkommendes rettigheder som angivet i kapitel 3 i den generelle forordning om databeskyttelse.
4.6 Databehandleren, eller anden databehandler (underdatabehandler), skal sende anmodninger og indsigelser fra de registrerede til den dataansvarlige for den dataansvarliges videre behandling deraf, medmindre den dataansvarlige har ret til selv at besvare anmodningen. På den dataansvarliges anmodning skal databehandleren bistå den dataansvarlige med at besvare sådanne anmodninger og/eller indsigelser.
4.7 Hvis databehandleren behandler personoplysninger i en anden medlemsstat, skal databehandleren overholde lovgivningen vedrørende sikkerhedsforanstaltninger i pågældende medlemsstat.
4.8 Databehandleren skal underrette den dataansvarlige, hvis der er mistanke om brud på databeskyttelsesreglerne eller andre uregelmæssigheder i forbindelse med behandlingen af personoplysningerne. Databehandlerens frist for underretning af den dataansvarlige om sikkerhedsbrud er 24 timer fra det øjeblik, databehandleren bliver bekendt med et brud på sikkerheden. På den dataansvarliges anmodning skal databehandleren bistå den dataansvarlige i forbindelse med afklaring af omfanget af sikkerhedsbruddet, herunder udarbejdelse af eventuel underretning af det danske datatilsyn og/eller de registrerede.
4.9 Databehandleren skal give den dataansvarlige alle nødvendige oplysninger til at kunne påvise overensstemmelse med artikel 28 i den generelle forordning om databeskyttelse og aftalen. I denne forbindelse giver databehandleren mulighed for og bidrager til revisioner, herunder inspektioner, der udføres af den dataansvarlige eller anden revisor, som er bemyndiget af den dataansvarlige.
4.10 Ud over ovenstående skal databehandleren bistå den dataansvarlige med at sikre opfyldelse af den dataansvarliges forpligtelser i henhold til artikel 32-36 i den generelle forordning om databeskyttelse. Denne bistand tager hensyn til behandlingens art og de oplysninger, der er til rådighed for databehandleren.
5. Overførsel af oplysninger til underdatabehandlere eller andre
Det indebærer, at databehandlere ikke må bruge en anden databehandler (underdatabehandler) til opfyldelse af aftalen uden forudgående specifik eller generel skriftlig godkendelse fra den dataansvarlige.
5.2 Den dataansvarlige giver herved databehandleren en generel tilladelse til at indgå aftaler med underdatabehandlere. Databehandleren skal underrette den dataansvarlige om alle ændringer vedrørende tilføjelse eller udskiftning af underdata. Den dataansvarlige kan gøre rimelige og relevante indsigelser mod sådanne ændringer. Hvis databehandleren fortsat ønsker at bruge en underdatabehandler, som den dataansvarlige har gjort indsigelser imod, har parterne ret til at opsige aftalen, og eventuelt hovedaftalen, med kortere varsel, se pkt. 7.2. I løbet af denne periode må den dataansvarlige ikke kræve, at databehandleren ikke bruger den pågældende underdatabehandler.
5.3 Databehandleren skal pålægge underdatabehandleren de samme forpligtelser, som fremgår af aftalen. Dette fastsættes i en kontrakt eller et andet retligt dokument i henhold til EU-retten eller en medlemsstats nationale ret. Det skal blandt andet sikres, at der findes tilstrækkelige garantier fra underdatabehandleren til at træffe passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger, således at behandlingen opfylder kravene i den generelle forordning om databeskyttelse (“back-to-back” vilkår).
5.4 Hvis underdatabehandleren ikke opfylder sine databeskyttelsesforpligtelser, forbliver databehandleren fuldt ansvarlig over for den dataansvarlige for opfyldelse af underdatabehandlerens forpligtelser.
5.5 Databehandleren skal, på vegne af den dataansvarlige, indgå databehandleraftaler med underdatabehandlere inden for EU/EØS. Hvad angår underdatabehandlere uden for EU/EØS, skal databehandleren indgå standardaftaler i overensstemmelse med Kommissionens beslutning 2010/87/EU af 5. februar 2010 i henhold til standardkontraktbestemmelserne om overførsel af personoplysninger til behandlere, der er etableret i tredjelande ("standardkontrakter") eller i henhold til EU/US Privacy Shield.
5.6 Den dataansvarlige giver hermed databehandleren en generel fuldmagt til at indgå standardkontrakter med underdatabehandlere uden for EU/EØS på vegne af den dataansvarlige.
6. Ansvar
6.1 Parternes ansvar reguleres af hovedaftalen.
6.2 Parternes erstatningsansvar i henhold til denne aftale reguleres af hovedaftalen.
7. Ikrafttrædelsesdato og opsigelse
7.1 Denne aftale træder i kraft samtidig med hovedaftalen.
7.2 Ved opsigelse af hovedaftalen ophører denne aftale også.
Databehandleren forbliver dog undergivet de forpligtelser, der fremgår af denne aftale, så længe databehandleren behandler personoplysninger på vegne af den dataansvarlige.
I den situation som er beskrevet i pkt. 5.2, har parterne ret til at opsige hovedaftalen og aftalen med 1 (en) måneds varsel ved udgangen af en måned.
7.3 Ved ophør af behandlingstjenesterne er databehandleren forpligtet til, på den dataansvarliges anmodning, at slette eller returnere alle personoplysninger til den dataansvarlige samt til at slette alle eksisterende kopier, medmindre opbevaring af personoplysningerne er fastsat i EU-retten eller national ret.
8. Lovvalg og jurisdiktion
8.1 Ethvert krav eller tvist, der måtte opstå som følge af eller i forbindelse med denne aftale, skal afgøres ved en kompetent domstol i første instans i samme jurisdiktion, som fremgår af hovedaftalen.
Tillæg 1
Kategorier af registrerede, typer personoplysninger og instrukser
1. Kategorier af registrerede:
- Databehandleren behandler kontaktoplysninger om den dataansvarliges nuværende, potentielle eller tidligere kunder og/eller medlemmer, ansatte, leverandører, forretnings- og samarbejdspartnere og tilknyttede selskaber.
- Databehandleren stiller sit system til rådighed for den dataansvarlige som en hostet tjeneste, og databehandleren har ikke mulighed for at bestemme kategorierne af registrerede. Hvis den dataansvarlige hoster øvrige kategorier af registrerede hos databehandleren, er den dataansvarlige forpligtet til at registrere disse oplysninger.
2. Typer personoplysninger:
- Kontakt- og identifikationsoplysninger, inklusiv e-mail
- IP-adresser
- Domænenavne
- Brugernavne
- Medlemsoplysninger
- Analyse- og brugsdata
- Ordrehistorik og -oplysninger
- Kontrakter
- Kommunikation
- Support
- Billeder
- Øvrige typer personoplysninger kan forekomme
3. Instrukser Tjeneste
Databehandleren kan behandle personoplysninger om de registrerede med det formål at levere, udvikle, håndtere, administrere og varetage tjenesterne i hovedaftalen, herunder sikring af stabilitet og oppetid af vores servere samt opfyldelse af lovkrav.
Sikkerhed
Databehandleren skal sikre fortrolighed, integritet og tilgængelighed i forhold til personoplysningerne. Databehandleren skal træffe systematiske, organisatoriske og tekniske foranstaltninger til sikring af et passende sikkerhedsniveau under hensyntagen til niveau, måde og omkostninger til implementering i relation til personoplysningernes art samt risikoen ved behandlingen.
Databehandleren skal yde et højere sikkerhedsniveau ved sine tjenester og produkter. Denne sikkerhed ydes gennem tekniske, organisatoriske og fysiske sikkerhedsforanstaltninger, der omfatter:
- Colocation faciliteter og kontorer er beskyttet af passende adgangskontroller, der sikrer, at kun autoriseret personale har adgang.
- Relevant antivirus-beskyttelses er på plads.
- Adgang og login er rollebaseret eller personbaseret, og personale og systemer har ikke adgang til mere, end hvad der er nødvendigt for at udføre deres opgaver.
- Backup af systemer, der behandler personoplysninger.
- Ændringslogs.
- Kommunikation over internettet mellem systemer, der håndterer personoplysninger er krypteret.
- Klassifikation af personoplysninger for at sikre gennemførelse af sikkerhedsforanstaltninger, der svarer til risikovurderingen.
- Brug af systemer og processer, der hjælper med at forbedre sikkerheden i forbindelse med håndteringen af personoplysninger.
Databehandleren er berettiget til at træffe yderligere beslutninger om nødvendige tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger, der skal gennemføres for at sikre et passende sikkerhedsniveau vedrørende personoplysningerne.
Opbevaringsperiode
Personoplysninger, der opbevares/hostes i vores systemer, bliver slettet eller anonymiseret inden for rimelig tid, efter den dataansvarlige har opsagt hovedaftalen helt. Undtaget er de oplysninger, hvor der foreligger lovkrav om, at databehandleren skal opbevare oplysningerne i længere tid.
Denne type oplysninger vil typisk blive slettet inden for otte uger, men kan også slettes før da.
Andre typer oplysninger, der gemmes i logs m.v. , vil blive slettet inden for rimelig tid, typisk inden for otte uger.
Placering af oplysninger
Personoplysninger, der opbevares/hostes i databehandlerens systemer, hostes i datacentre i Danmark. Den dataansvarlige bemyndiger hermed databehandleren til at flytte oplysninger til andre datacentre inden for EU, hvis databehandleren finder det relevant, og hvis samme sikkerhedsniveau og oppetid kan sikres.
Inspektion af databehandler
Databehandleren skal en gang om året for egen regning indhente en revisions-/inspektionsrapport fra en tredjepart vedrørende databehandlerens opfyldelse af bestemmelserne i denne aftale og tillæggene.
Eftersom databehandlerens systemer anvendes af flere dataansvarlige, bemyndiger den dataansvarlige af sikkerhedsmæssige årsager databehandleren til at bestemme, at revisionen skal varetages af en anden kontrollant eller revisor, som databehandleren vælger.
Hvis den dataansvarlige ikke accepterer den uvildige tredjepart, som databehandleren har valgt, kan kunden vælge en anden tredjepart sammen med databehandleren.