Tillæg nr. 2 til det Anbefalede Offentlige Betingede Frivillige Købstilbud til aktionæ- rerne i Exiqon A/S dateret 19. april 2016
3. juni 2016
Tillæg nr. 2 til det Anbefalede Offentlige Betingede ▇▇▇▇▇▇▇▇▇▇ Købstilbud til aktionæ- rerne i Exiqon A/S dateret 19. april 2016
De definitioner, der anvendes i dette tillæg til Tilbudsdokumentet af 19. april 2016 (”Tillægget”), har samme betydning som angivet i Tilbudsdokumentet.
Med henvisning til § 9 i Bekendtgørelse om Overtagelsestilbud og som angivet i Tilbudsdokumentet skal Tilbudsgiver herved meddele, at Tilbudsperioden forlænges.
Forlængelse af Tilbudsperioden
Tilbudsgiver har besluttet at forlænge Tilbudsperioden, således at Købstilbuddet er gyldigt fra den 19. april 2016 og udløber den 20. juni 2016 kl. 23.59 (dansk tid).
Accept af Købstilbuddet skal være modtaget af Danske Bank A/S, der fungerer som Tilbudsgivers repræsentant, gennem Exiqon-Aktionærernes egne kontoførende institutter inden udløbet af Tilbudsperioden.
Forlængelsen af Tilbudsperioden medfører, at punkt 5.1 i Tilbudsdokumentet ændres til følgende:
”Købstilbuddet er gyldigt fra den 19. april og udløber den 20. juni 2016 kl. 23.59 (dansk tid) eller ved udløb af en forlængelse af Tilbudsperioden som anført nedenfor. Accept af Købstilbuddet skal være Danske Bank A/S i hænde før udløbet af Til- budsperioden. ”
Som følge af forlængelsen af Tilbudsperioden opdateres tabellen i Tilbudsdokumentets punkt. 1.2 endvidere, således at føl- gende datoer bør bemærkes i forbindelse med Købstilbuddet:
Den 29. marts 2016 | Tilbudsgivers meddelelse vedrørende beslutning om fremsættelse af Købstil- buddet |
Den 19. april 2016 | Fremsættelse af Købstilbuddet |
Den 19. april 2016 | Offentliggørelse af Bestyrelsens anbefaling til Exiqon-Aktionærerne |
Den 19. maj 2016 | Offentliggørelse Tilbudsgivers første tillæg til Købstilbuddet |
Den 3. juni 2016 | Offentliggørelse af dette Tillæg til Købstilbuddet |
Den 20. juni 2016 | Forventet dato for Tilbudsperiodens udløb |
Den 21. juni 2016 | Forventet dato for offentliggørelse af resultatet af Købstilbuddet |
Den 24. juni 2016 | Forventet Gennemførelse (herunder afregning) af Købstilbuddet baseret på Til- budsperioden, der udløber 20. juni 2016 |
Der henvises til oplysningerne om Tilbudsperioden og eventuelle forlængelser deraf som beskrevet i Tilbudsdokument samt dette Tillæg.
Alle Købstilbuddets øvrige vilkår og betingelser som angivet i Tilbudsdokumentet er uændrede. Tillægget bør blive læst i sammenhæng med Tilbudsdokumentet
Medmindre Tilbudsperioden forlænges yderligere, vil Tilbudsgiver offentliggøre en meddelelse om det foreløbige resultat af Købstilbuddet gennem Finanstilsynet, NASDAQ Copenhagen og gennem elektroniske medier senest 18 timer efter Tilbuds- periodens udløb, dvs. tirsdag den 21. juni 2016. Tilbudsgiver vil offentliggøre en meddelelse om det endelige resultat af Købstilbuddet senest den 24. juni 2016, som er 3 dage efter Købstilbuddets afslutning, jf. Bekendtgørelse om Overtagelses- tilbud § 21, stk. 3.
Aktionærer i Selskabet, der allerede har fremsendt acceptblanket, behøver ikke foretage sig yderligere. Aktionærer, der ikke har fremsendt acceptblanket, og som ønsker at acceptere Købstilbuddet, skal følge de instrukser, der er angivet i Tilbudsdo- kumentets afsnit 5.5.
Holland, den 3. juni 2016
▇▇▇▇ ▇▇▇▇▇▇▇ ▇▇▇▇▇▇, CEO, QIAGEN N.V.
VIGTIGE MEDDELELSER
Ingen person er bemyndiget til at videregive oplysninger på vegne af Tilbudsgiver, som ikke er indeholdt i dette Tillæg. Sådanne oplysninger eller erklæringer kan i givet fald ikke betragtes som værende godkendt af Tilbudsgiver.
Købstilbuddet er ikke rettet mod aktionærer, hvis deltagelse i Købstilbuddet kræver udsendelse af et tilbudsdokument, regi- strering eller andre handlinger, bortset fra hvad der kræves i henhold til dansk ret. Købstilbuddet fremsættes hverken direkte eller indirekte over for aktionærer, der er bosiddende i en jurisdiktion, hvor fremsættelsen af Købstilbuddet eller accept heraf strider mod lovgivningen i en sådan jurisdiktion, og Tilbudsdokumentet inklusiv dette Tillæg må ikke distribueres til Exiqon- Aktionærer, der er bosiddende i en sådan jurisdiktion. Enhver Person, der kommer i besiddelse af Tilbudsdokumentet og dette Tillæg, antages selv at indhente alle nødvendige oplysninger om gældende begrænsninger samt at overholde disse.
Dette Tilbudsdokument er udarbejdet på dansk og oversat til engelsk. I tilfælde af uoverensstemmelse mellem de to versio- ner er den danske tekst gældende.
Dette ▇▇▇▇▇▇ kan indeholde udsagn vedrørende fremtidige forhold eller hændelser, herunder udsagn om fremtidige resulta- ter, vækst eller andre forventninger til udvikling og fordele, der er forbundet med dette Købstilbud. Sådanne udsagn kan ge- nerelt, men ikke altid, kendes på brugen af ord som “forudser”, “antager”, “forventer”, “planlægger”, “vil”, “agter”, “vurderer”, “skønner” eller lignende udtryk.
Fremadrettede udsagn er i sagens natur behæftet med risici og usikkerhed, da de vedrører hændelser og afhænger af om- stændigheder, som vil forekomme i fremtiden. Der kan ikke gives sikkerhed for, at de faktiske resultater ikke vil afvige, mu- ligvis væsentligt, fra de, der udtrykkeligt eller underforstået er indeholdt i sådanne fremadrettede udsagn, som følge af flere forhold, hvoraf mange er uden for Tilbudsgivers eller Selskabets kontrol, herunder følgerne af ændringer i generelle økono- miske forhold, renteniveau, udsving i efterspørgslen efter Tilbudsgivers eller Selskabets produkter, konkurrenceforhold, den teknologiske udvikling, medarbejderforhold, lovgivning, valutakurser og eventuelt behov for øgede investeringer (herunder investeringer, der måtte følge af øget efterspørgsel, nye forretningsmuligheder og udvikling af ny teknologi).
