Aftale mellem Dansekapellet og Svalholm Dans
Aftale mellem Dansekapellet og Svalholm Dans
Lokaler og lejeperiode
Dansekompagniet lejer Dansekapellets teatersal til opførelse af forestillingen CIRCUIT i perioden fra mandag d.11. september 2017 kl. 9.00 til torsdag d.14. september 2017 kl. 23.00.
Alternativ aftale omkring torsdag d.14. september:
Dansekapellet har et muligt skoleprojekt i uge 37, hvilket betyder at Dansekapellet er på scenen torsdag d.14. september mellem kl.8 og 13 med aktiviteter for børn. Derfor bedes Svalholm Dans sørge for at scenen er ryddet og scenografi er fjernet i dette tidsrum. Nærmere aftale om dette følger. Derudover skal der holdes tæt kontakt mellem Dansekapellet og Svalholm Dans i forhold til teknik og lyssætning.
Dansekapellet meddeler Svalholm Dans senest d.1. april, om denne reservation fastholdes.
Forestillingen forventes opført efter følgende plan:
Onsdag d.10. september kl.19.30 Torsdag d.11. september kl.19.30
Lejen indeholder følgende:
• Teatersalen i ovennævnte periode
• Adgang til det lille tekøkken med køleskab
• Rådighed over sminkerum/opholdsrum i hele perioden
• Alm. rengøring af de lejede lokaler
• Lån af teknik (lys og lyd) efter aftale
• Forhus (billet og bar) på spilledagene
• Dansekapellet har en tekniker til rådighed efter aftale i 2 timer ved Get-in og/eller out. Yderligere behov for tekniker koster 280kr i timen.
Dansekompagniet må ikke afholde arrangementer udover de aftalte forestillinger, publikumsarrangementer mv. uden aftale med Dansekapellet, af hensyn til brandtjek og koordinering med husets øvrige aktiviteter.
Dansekompagniet må ikke leje ud til tredjepart.
Økonomi og betalingsvilkår
For get-in og -out, prøvedage, overligger dage betales pr. dag: 2.500 kr.
For forestillingsdage betales pr. dag: 4.000 kr.*
*Ved dobbeltforestillinger tillægges 800 kr.
Der faktureres som følger:
2 get-in, prøvedage, overliggerdage: 5000 kr.
2 forestillingsdag: 8000 kr.
Dansekapellets teknikker, 2 dage kl. 10-18 4480 kr. inkl. moms.
Alternativt:
Hvis Dansekapellets skoleprojekt i uge 36 bliver til noget, gives et nedslag i prisen for torsdag d.14. september med 1500kr.
1 forestillingsdag, torsdag d.11. sep. fra kl.13 2500 kr.
Dansekapellet – Bispebjerg Torv, 1 – 2400 KBH NV – xxxxxxxxxxxxx.xx – Tlf: 00 00 00 00
Den totale lejeafgift på 17.480 kr. betales i to rater. Første rate på 8000 kr. betales d. 1. april 2017 anden rate på 9480 kr. betales efter endt spilleperiode, d. 15. september 2017.
Dansekapellet fakturerer Dansekompagniet via Københavns Kommunes bookingsystem. Fakturaen betales online i bookingsystemet Halbooking med Dankort.
Evt. mandetimer eller ekstra omkostninger afregnes og betales ved lejeperiodens udgang. Prisen for teknisk mandskab er 280 kr./timen inkl. moms.
Evt. aflysninger af forestillinger fra Dansekompagniets side er Dansekapellet uvedkommende i forhold til den aftalte betaling for perioden.
Vilkår ved aflysning
Ved underskrift af indeværende kontrakt, senest den 6. marts 2017 er lejeren pligtig til at betale 50
% af lejeafgiften, selvom det af lejeren påtænkte arrangement ikke kommer til udførelse, med mindre Dansekapellet måtte bære skylden for dette forhold, eller andet er udtrykkeligt aftalt med Dansekapellet.
Lejeren er pligtig til at betale de resterende 50 % af lejeafgiften efter endt spilleperiode. Ved aflysning inden 15. april 2017 er lejeren fritaget for at betale de resterende 50 %. Den første ratebetaling kan ikke returneres efter indgåelse af kontrakt med mindre Dansekapellet måtte bære skylden for dette forhold, eller andet er udtrykkeligt aftalt med Dansekapellet.
Såfremt lejeafgiften ikke er betalt rettidigt, er Dansekapellet berettiget til uden varsel at hæve nærværende aftale og indkræve den i kontrakten aftalte lejeafgift.
Markedsføring
Al trykt materiale for professionelle forestillinger, der spiller i Dansekapellet skal udformes i henhold til Dansekapellets visuelle identitet. Forestillinger af Dansekompagniet falder ind under disse retningslinjer.
Al PR og opsøgende salgsarbejde foretages af Dansekompagniet, og Dansekompagniet skal tydeligt nævne, at forestillingen gæstespiller på Dansekapellet, så der ikke er tvivl om, at producenten er Dansekompagniet. Dansekompagniet er berettiget til at anvende navnet Dansekapellet og dets logo i markedsføring af gæstespillet.
Al skriftligt pressemateriale af grundlæggende karakter skal til gennemlæsning hos Dansekapellet inden offentliggørelse.
Dansekapellet kan være behjælpelig med PR efter aftale, hvis Dansekompagniet leverer tekst og billede primo marts 2017, og lægge den på Dansekapellets hjemmeside og Facebook m.v. Ved spørgsmål omkring markedsføring kontakt venligst Xxxxxx Xxxxxxxxxxx Xxxxxx: x00x@xxx.xx.xx
Billetsalg mm.
Dansekompagniet er ansvarlig for al billethåndtering indtil en time før forestillingen. Alle billetindtægter tilfalder Dansekompagniet. Aftale om hvordan udbetaling af billetindtægterne skal forekomme, aftales ca. 14 dage før spilleperiodens start. Dansekapellet foreslår, at indtægten fratrækkes den endelige ratebetaling.
Dansekapellet får stillet to fribilletter til rådighed til hver spilledag. Deadline for bestilling af fribilletter skal minimum ligge 5 hverdage før den pågældende spilledag.
Dansekapellet – Bispebjerg Torv, 1 – 2400 KBH NV – xxxxxxxxxxxxx.xx – Tlf: 00 00 00 00
Dansekapellets stiller to medarbejdere til rådighed, som vil være til stede en time før forestillingsstart og tage sig af hhv. billetsalg i døren samt barsalg på spilledage (forhuspersonale). Forhuspersonalet er ydermere gang- og toiletvagt under forestillingen. Dvs. én er til stede i huset og søger for at uvedkommende ikke træder ind i teatersalen under forestillingen. Den anden er inde i salen og leder publikum, der ønsker at gå på toilettet, ud af bagvejen, for at undgå at forstyrre forestillingen.
Ved eventuelle aflysning af forestilling på selve spilledagen, hvor der er forhuspersonale, vil forhuspersonalet være til stede og oplyse eventuelt fremmødte.
Dansekapellets bar vil være åben en time før og under pausen i forestillingen. Det er muligt at forlænge barens åbningstid efter aftale. I dette tilfælde af forlænget åbningstid er prisen 280 kr./timen for en værtinde. I baren er det muligt at købe øl, vand og sodavand til 10 kr. per genstand. Det er muligt at betale kontant og med Dankort.
Dansekapellet stiller en garderobe til rådighed for publikum, som er under eget ansvar for den enkelte gæst. Garderoben er dog under konstant opsyn og/eller låst under forestillingen.
Dansekompagniet kan opstille informations- og salgsbod i Dansekapellet efter aftale med husets tekniske koordinator.
Særlige aftaler
Dansekompagniet medbringer egen tekniker, der skal godkendes af Dansekapellets tekniske koordinator Xxxxx Xxxxx.
Dansekompagniet står selv for oprydning i teatersalen i hele udlejningsperioden (bart scenegulv og publikumsopbygning), således at rengøring ikke forhindres.
Dansekompagniet er ansvarlig for daglig oprydning i det lille tekøkken. Inkl. Tømning af opvaskemaskine m.m. Medbring selv kaffe, the, sukker, mælk osv.
Dansekompagniet er ansvarlig for at eventuelle mærker og/eller rester af sminke ryddes op og gøres rent. Fx hvid maling, glimmer m.m.
Regler for sminkerum
• Ingen kostumer i sminkerummet når det ikke benyttes.
• Xxxxxxxx skal opbevares på scenen om natten (dette skyldes brandgodkendelse).
• Xxxxxx, glas og tallerkner skal bringes til opvaskemaskine.
• Husk at slukke lamper ved spejlene.
• Lås alle døre når lokalet forlades.
Særligt for Teatersalen
• Der er ingen adgang til og fra Bispebjerg Kirkegård gennem branddør til Teatersalen. Misbrug koster 625kr + moms.
• Der må ikke indtages hverken mad- eller drikkevarer i salene.
• Røglemmene skal lukkes efter brug.
• Sko eller andet der laver mærker på gulvet/vinyl er ikke tilladt.
• Tildækning af ”EXIT”-skilte er ikke tilladt.
Brug af Dansekapellet
Dansekapellet – Bispebjerg Torv, 1 – 2400 KBH NV – xxxxxxxxxxxxx.xx – Tlf: 00 00 00 00
Dansekapellet er et kulturhus, som udbyder undervisning i dans og bevægelse fra kl. 9 om morgenen til kl. 22.30 om aftenen. Undervisning og andre aktiviteter i de øvrige sale vil finde sted i huset samtidigt med at Dansekompagniet prøver og spiller i Dansekapellet. Dansekapellet forpligter sig til at informere Dansekompagniet om de aktiviteter der foregår på spilledage, og vil i samarbejde med Dansekompagniet tilrettelægge aktiviteterne så de ikke forhindre gennemførelse af forestillinger, herunder modtagelse af og udgang for publikum.
Det er ikke tilladt at holde fest i Dansekapellet. Særlige arrangementer aftales med Dansekapellet.
I tilfælde af, at Dansekapellet har en fremvisning af teatersalen eller en rundvisning i huset, skal der være adgang til teatersalen, dog ikke under forestillinger og arrangementer. Dansekapellet orienterer og koordinerer så vidt muligt med Dansekompagniet.
Ved bortkomst eller skade på Dansekapellets udstyr i forbindelse med Dansekompagniet’s brug af Teatersalen bærer Dansekompagniet ansvaret, med mindre Dansekapellet kan lægges direkte til last.
Der udleveres en nøglebrik til Dansekompagniet. Bortkommer nøglebrikken erstattes den på Dansekompagniet’s regning. Regler for brug af nøglebrik udleveres senest ved indrykning.
Myndighedskrav
Dansekompagniet skal selv rettidigt indhente alle fornødne tilladelser fra myndighederne.
Dansekompagniet har selv ansvar for kontakt til Københavns Brandvæsen ifm. anmeldelse af forestilling, hvis der er scenografi eller andet, der ændre rummet ift. flugtveje.
Tobaksrygning er forbudt i alle indendørsområder af Dansekapellet. Krav fra KODA og lignende er Dansekapellet uvedkommende.
Brandtryk
I tilfælde af en kritisk situation, hvor huset skal evakueres, aktiveres et brandtryk. Xxxxx er ansvarlig for, at der i hele lejeperioden er en person tilstede, der kan udfører dette. Misbrug medfører et gebyr på 500kr.
Brandgodkendelse
Dansekompagniet har ansvar for at medbragt scenografi og teknisk udstyr lever op til lovgivningsbetingede og brandmæssige krav.
Evt. fornøden brandvagt bestilles og betales af Dansekompagniet.
Ansvar og forsikring
Dansekompagniet er ansvarlig efter dansk rets almindelige regler for skade på publikum og de optrædende, samt tingsskade på de optrædendes rekvisitter og ejendele. Det anbefales, at Dansekompagniet tegner en ansvarsforsikring.
Dansekapellet er ligeledes ansvarligt efter dansk rets almindelige regler Dansekapellet er som en del af Københavns Kommune selvforsikret.
Force majeure
Dansekapellet – Bispebjerg Torv, 1 – 2400 KBH NV – xxxxxxxxxxxxx.xx – Tlf: 00 00 00 00
Dansekapellet og Dansekompagniet er berettiget til uden vederlag og ansvarsfrit at annullere nærværende kontrakt i tilfælde af ekstraordinære situationer, som ligger uden for parternes indflydelse, såsom arbejdsstandsning, optøjer, brand- eller vandskade, forsyningsstop eller funktionssvigt af vand, varme eller elektricitet, politiforbud, krig, landesorg og anden force majeure. I tilfælde af, at forestillinger aflyses pga. force majeure, skal den forudbetalte husleje tilbagebetales til Dansekompagniet senest 30 dage efter aflysning.
Dato | Dato | ||||
København, den | / | 2017 | København, den | / | 2017 |
Svalholm Dans Xxxxx X. Xxxxxxxxx
Artistic director Xxxxx Xxx Xxxxxxxx Dansekapellet
xxxx@xxxxxxxx.xx x00x@xxx.xx.xx
xxx.xx. x00 00 00 00 00 Tlf. 0000 0000