Forretningsbetingelser for aftaler om Rådgivning
Dato: | November2016 |
Doknr.: | D16-50723 |
Kontakt: | Xxxxxxx Xxxxxxxxx |
Mail: | |
Mobilnr.: | x00 00 00 00 00 |
Forretningsbetingelser for aftaler om Rådgivning
Vedrørende | Generelle forretningsbetingelser for Ingeniør/Arkitekt rådgivning |
Oprettet af | Xxxxxxx Xxxxxxxxx |
Version |
1. Omfang
Forretningsbetingelserne omfatter ingeniør- og arkitektmæssig rådgivning samt hermed beslægtede konsulentopgaver indkøbt af Brønderslev Forsyning inkl. datterselskaber.
Forretningsbetingelserne gælder for rådgivningsopgaver, som løses under en rammeaftale indgået med den pågældende rådgiver/rådgivningskoncern, samt for rådgivningsopgaver, der løses uden for rammeaftale, med mindre andet aftales.
2. ABR 89
Alle rådgivningsaftaler indgås i henhold til gældende ”Almindelige Bestemmelser for teknisk Rådgivning og bistand” (ABR 89). Disse regler er branchens fælles grundlag for aftaler om rådgivning inden for det arbejdsområde, som omfatter arki- tekt- og ingeniørmæssig bistand.
I forbindelse med opgaven vil der være en specifik ydelsesbeskrivelse, som rådgiverens kontrakt baseres på.
3. Honorar
Udgangspunktet for honorarberegningen er den enkelte medarbejders dokumenterede ABR løn, herved forstås medar- bejderens månedsløn tillagt diverse tillæg jævnfør FRI aftalehåndbogen, kap 5 ”beregning af timesatser” samt eventuelt arbejdsgiver betalt pensionsbidrag. Der anvendes 1.670 årlige arbejdstimer. Der anvendes en honorarfaktor på maksimalt 2.0, svarende til et maksimalt dækningsbidrag på 100%. Moms tillægges med den til enhver tid gældende momssats.
Samlet honorar kan være en fast pris eller honoraroverslag med et makismalt beløb.
På forlangende fremsender rådgiver timesedler, lønsedler til Brønderslev Forsynings revisor for kontrol. Brønderslev Forsyning vil maksimalt betale ABR løn for medarbejder på 500 kr./time ekskl. moms.
Såfremt rådgiverfirmaets (koncernens) samlede årlige honorar på opgaver for Brønderslev Forsyning inklusive dattersel- skaber overstiger 1.000.000 kr. ændres faktoren på fakturabeløb efter de 1.000.000 kr. ekskl. moms til 90%.
Honoraret på aftalte opgaver må ikke overskrides uden skriftlig accept fra Forsyningen.
I honoraret er alle omkostninger til IT/EDB programmer indeholdt, som er almindeligt forekommende i branchen (Cad systemer, hydrauliske modeller, GIS systemer mv.). Såfremt opgaven medfører anvendelse af specialprogram eller udvik- ling af program, indgås særlig aftale herom.
4. Udlæg
Rådgiveres interne udlæg (kopier, mangfoldiggørelse, kørsel, rejser m.v.) faktureres uden tillæg. Kørsel faktureres i hen- hold til statens takster.
Brønderslev Forsyning | Tlf.: 00 00 00 00 | |
Xxxxxxxxxxxxxx 00 | Fax: 00 00 00 00 |
5. Betaling
Betalingsbetingelser er fakturadato + 30 dage. Rådgiver fremsender faktura/økonomioversigt direkte til godkendelse ved Forsyningens projektleder. Forsyningens projektleder har minimum fem arbejdsdage til godkendelse af faktura.
Godkendt faktura fremsendes elektronisk via EAN. Der anvendes følgende EAN numre
• Brønderslev Forsyning A/S (Holding): 5790001704872
• Brønderslev Vand A/S: 5790001704896
• Brønderslev Varme A/S: 5790001704872
• Brønderslev Spildevand A/S: 5790001704926
Faktura skal indeholde økonomioversigt for det samlede projekt for rådgiveren med oplysning om det aftalte honorar, fremsendt honorar, resthonorar samt oplysninger om eventuelle udlæg.
6. Rettigheder
Brønderslev Forsyning har fuldt ejerskab på det materiale, som udarbejdes af rådgiveren til løsning af den pågældende opgave. Brønderslev Forsyning må anvende opgavens løsning/model til løsning på tilsvarende opgaver.
Alle dokumenter skal fremsendes i redigerbart format til Brønderslev Forsyning (word, excel m.v.). Rådgiver kan ikke offentliggøre projektmateriale helt eller delvist uden samtykke fra Brønderslev Forsyning.
Rådgiveren er berettiget til at anvende opgaven som reference bl.a. i forbindelse med akkvisitioner og markedsføring.
7. Tidsplan
Tidsplanen er angivet i ydelsesbeskrivelsen. Det er rådgivers ansvar at tidsplanen overholdes, og at der rettidigt reageres ved uforudsete forhold.
8. Ansvar
Rådgiver er i henhold til ABR 89 ansvarlig efter dansk rets almindelige erstatningsregler for fejl og forsømmelser ved opga- vens løsning. Såfremt andet ikke aftales i kontrakt, er rådgiveres ansvar begrænset til 4 gange honoraret. Rådgiver hæfter ikke for driftstab, avancetab, tab af data eller andet indirekte tab.
9. Forsikring
Brønderslev Forsyning har tegnet ansvarsforsikring ved AXA. Police kan udleveres på forlangende.
Rådgiveren tegner og opretholder en erhvervsansvarsforsikring (eventuelt rådgiverens løbende ansvarsforsikring) med følgende minimumsdækninger:
Forsikringssum på 12.500.000 kr. ved personskade Forsikringssum på 10.000.000 kr. ved tingskade- og eller tab
10. Tvister
Eventuelle tvister afgøres endeligt og bindende ved voldgift i overensstemmelse med ABR 89.
11. Ikrafttræden
Aftalen gælder alle nye rådgivningsaftaler, der indgås fra den 1. juli 2016. Allerede eksisterende aftaler fortsætter til ud- løb, og tæller ikke med i reduktionen af dækningsbidraget jf. pkt. 3. med mindre andet aftales.