ERHVERVSAFTALE NR:
ERHVERVSAFTALE NR:
i forbindelse med virksomhedsordning for arbejdsgiverbetalt periodekort til kollektiv trafik i Midttrafiks område – kaldet erhvervskort.
§ 1 Parterne
Som sælger:
Midttrafik
Xxxxx Xxxxxxxxxx 0
8270 Højbjerg og
som køber:
§ 2 Definitioner
Erhvervskort: Der er tale om et almindeligt periodekort. Periodekortet gælder for transport med bus, lokalbaner samt tog*) indenfor Region Midtjyllands grænser.
Skal der rejses med tog mellem Midttrafiks prisområder, kan Midttrafiks kort ikke benyttes, men der henvises i stedet til DSB.
Erhvervskort er beregnet til transport mellem brugerens bopæl og arbejdsplads. Køber: Virksomheden som bestiller og betaler erhvervskort.
Bruger: Personen som anvender erhvervskort, og som er ansat hos køber. Sælger: Midttrafik (i det følgende omtalt som MT)
Trafikselskaberne: MT, DSB, og andre trafikselskaber der udfører tilslutningskørsel.
§ 3 Aftalens anvendelse
Køber kan løbende bestille nye erhvervskort til sine medarbejdere.
For salgsaftalen gælder alene nærværende aftale. Købers egne indkøbsbetingelser og lign. kan, uanset om disse er modtaget / kendt af sælger, ikke erstatte eller udvide nærværende aftale.
§ 4 Erhvervskort
For brug af erhvervskort gælder de almindelige betingelser for periodekort. MT’s rejseregler kan findes på xxx.Xxxxxxxxxx.xx.
Erhvervskort udstedes med det præcise antal zoner, som er nødvendige for at rejse mellem brugerens bopæl og arbejdsplads.
MT bærer intet ansvar for hvorledes brugerne anvender erhvervskortet.
§ 5 Erhvervskortets gyldighedsperiode
Erhvervskort gælder for 6 eller 12 måneder. Kort udstedes med gyldighed fra den 1. eller
15. i en given måned. Bemærk at der er en ekspeditionstid på op til 10 arbejdsdage.
§ 6 Omfattede medarbejdere hos køber
Denne salgsaftale omfatter købers medarbejdere, som får adgang til denne ordning.
§ 7 Rabat
Rabatten udgør 11, 3% af den almindelige pris på et periodekort. Der kan forekomme almindelige takststigninger. Rabatten gælder uanset hvor mange erhvervskort der bestilles.
§ 8 Betalingsbetingelser
Efter bestilling af erhvervskort fremsender sælger en faktura til køber. Betalingsfristen er 14 dage.
Sker betaling ikke rettidigt, er sælger berettiget til at opkræve en rente på pt. 9,15 % p.a.
Sælger kan, såfremt ydelsen leveres successivt, fakturere pr. måned for hvad der er leveret i den pågældende måned.
§ 9 Bestilling
Køber bestiller et antal erhvervskort hos sælger.
Ved bestilling giver køber sælger de nødvendige oplysninger på en oplysningsblanket for hver medarbejder, som skal have et erhvervskort. Samtidig udleveres et fotografi (35mm x 35mm) af hver medarbejder, som skal have et erhvervskort. Fotografiet skal påføres medarbejderens navn og fødselsdato.
I forbindelse med bestillingen vil sælger indhente købers tilladelse til, at trafikselskaberne kan rette henvendelse til brugerne med henblik på gennemførelse af kundeundersøgelser, fremsendelse af trafikinformationer eller med henblik på afsætning af relevante ydelser.
Giver køber denne tilladelse, vil sælger søge samme tilladelse indhentet hos den enkelte bruger.
§ 10 Levering
Erhvervskort sendes med posten til køber efter bestilling. Sælger betaler porto for forsendelsen.
Erhvervskort fremsendes senest 10 arbejdsdage efter modtagelse af bestilling. Ved afsendelsen overgår risikoen for erhvervskortene til køber.
Efter købers modtagelse af erhvervskort er det købers ansvar at distribuere erhvervskort til rette bruger.
§ 11 Erstatningskort
I tilfælde af mistede erhvervskort fremsendes et erstatningskort mod et gebyr. I perioden hvor brugeren ikke har et erhvervskort, rejses der for egen regning – udgifter til billetter refunderes ikke.
§ 12 Refusion
Hvis en brugers ansættelsesforhold ophører før erhvervskortets udløbsdato, er der mulighed for, at få tilbagebetalt den resterende periode af kortets gyldighed mod et gebyr. Der skal dog betales for minimum 30 dage.
Tilbagebetalingen beregnes forholdsmæssigt fra den dag erhvervskortet er tilbageleveret til MT.
Den i § 7 nævnte rabat på 11,3% modregnes i tilbagebetalingen. Der opnås således kun rabat hvis erhvervskortet benyttes i hele den aftalte periode.
§ 13 Forsinkelse
Såfremt sælger vurderer, at erhvervskortet vil blive fremsendt senere end det mellem parterne aftale tidspunkt, skal sælger uden ugrundet ophold informere køber herom. Samtidig angiver sælger et nyt leveringstidspunkt. Undlader sælger at angive et nyt leveringstidspunkt, erstatter sælger de dokumenterede merudgifter som påføres køber i forbindelse med den manglende meddelelse.
Skyldes forsinket levering købers forhold eller Force Majeure, har køber ikke krav på erstatning.
§ 14 Mangler
Ved modtagelse af erhvervskort skal køber kontrollere dette/disse. Hvis der konstateres fejl og mangler på et eller flere erhvervskort, kan køber kræve afhjælpning. Køber skal
uden ugrundet ophold give skriftlig meddelelse til sælger om fejl eller mangler ved erhvervskort.
§ 15 Skattemæssige forhold
Denne aftale er indgået med baggrund i Ligningsrådets meddelelse i form af bindende forhåndsbesked, offentliggjort den 19. august 2004. Denne omhandler den skattemæssige behandling af arbejdsgiverbetalt periodekort til bus og tog til brug ved befordring mellem hjem og arbejde (XXX0000.000.XX). Denne er vedlagt.
Angående den skattemæssige behandling af arbejdsgiverbetalte erhvervskort, kan trafikselskaberne alene henvise til de gældende regler på området og opfordre virksomheden til selv at undersøge disse forhold nærmere og samtidig opfordre sine medarbejdere til i tvivlstilfælde at kontakte Told og Skat eller de lokale ligningsmyndigheder.
Trafikselskaberne kan på dette punkt ikke påtage sig noget ansvar for, hvorledes den skattemæssige behandling vil finde sted, men kan alene henvise til den nævnte afgørelse fra Ligningsrådet.
§ 16 Fornyelse
Erhvervskortet fornys automatisk hver 6. eller 12. måned, hvis dette er anført på oplysningsblanketten ved bestilling. Hvis ikke der ønskes automatisk fornyelse af erhvervskortet, sker fornyelse ved at fremsende en ny oplysningsblanket til Midttrafik.Ved fornyelse skal der ikke medsendes et foto. Bemærk at der er en ekspeditionstid på op til 10 arbejdsdage.
§ 17 Ophævelse af nærværende kontrakt
Køber kan ophæve denne aftale med et varsel på 2 måneder. Ophævelsen skal ske skriftligt ved henvendelse til sælger. Erhvervskort bliver ved med at gælde indtil udløbsdatoen. Betaling for erhvervskort refunderes ikke, uanset hvornår kortet udløber.
§ 18 Opsigelse af enkelte erhvervskort
Såfremt køber ønsker at opsige et eller flere erhvervskort med automatisk fornyelse, gøres dette med et opsigelsesvarsel på 20 arbejdsdage i forhold til erhvervskortets udløbsdato. Opsigelse skal ske skriftligt ved henvendelse til sælger.
§ 19 Tvistigheder
Enhver uoverensstemmelse mellem trafikselskaberne og køber, som ikke kan bilægges i mindelighed, skal afgøres efter dansk ret.
§ 20 Henvendelse
Henvendelse vedrørende bestilling af erhvervskort sker på følgende adresse eller telefonnummer:
Midttrafik
Xxxxx Xxxxxxxxxx 0
8270 Højbjerg
Telefon 00 00 00 00
§ 21 Datoer og underskrifter
Køber: Sælger:
Dato: Dato:
Navn: Navn: