IKT-aftale
IKT-aftale
Projekt ID: GIC Projekt nr: 1612
Projektnavn: Grenaa Idrætscenter Projekt forkortelse:
Dato: 18.08.2017
Indledning og anvendelsesområde 3
3. Digital kommunikation og projektweb mv 11
5. Digitalt udbud og tilbud 23
7. Digital aflevering og mangelinformation 26
Henvisninger indeholdt i nærværende dokument:
- Bekendtgørelse om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi (IKT) i offentligt byggeri BEK nr. 118 af 06/02/2013 og
Bekendtgørelse om anvendelse af informations- og kommunikations- teknologi (IKT) i alment byggeri BEK nr. 119 af 07/02/2013,
- FRI og DANSKE ARKs Ydelsesbeskrivelser for Byggeri og Planlægning 2012 (YB2012)
- Tillæg til ydelsesbeskrivelsen Byggeri og Planlægning, 2012, 8.4 Digital projektering 2016
- BIM7AA Typekodning v 3.1 – 21.12.2016
- Bips publikationen, A104, Dokumenthåndtering - R1, juni 2015
- F.R.I/PARs Ydelsesbeskrivelse for ’som udført’, februar 2000
- MT Højgaards Bygningsdelkatalog med informationsniveauer (LOD) Version 3.1 / September 2016
Indledning og anvendelsesområde
Denne IKT-aftale er et samlet dokument over byggesagens IKT-ydelser og IKT-specifikationer. IKT-aftalen følger: Bekendtgørelse om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi (IKT) i offentligt byggeri BEK nr. 118 af 06/02/2013.
IKT-aftalen har samme juridisk bindende status som byggesagens øvrige kontraktdokumenter.
IKT ydelsesspecifikation
Dette afsnit beskriver kort de ydelser der er indeholdt i byggesagen.
Teknisk specifikation
Dette afsnit er af teknisk karakter og specificerer de efterspurgte ydelser. Afsnittet er inddelt i syv underafsnit som følger samme struktur som afsnittet IKT ydelsesspecifikation.
Aftale forhold
Aftalen er indgået mellem ‘Bygherren’og byggesagens IKT-ansvarlige rådgiver. Det er den IKTansvarlige rådgivers ansvar at IKT-aftalens ydelser og leverancer efterleves. Den IKT-ansvarlige rådgiver varetager således IKT-ledelsen og derved også IKT-lederrollen.
Denne aftale er indgået mellem:
Grenaa Idrætscenter og Rådgiver;
XXXX Xxxxxxxxxx, Xxxxxxxxxxxx 00, 0.xxx, 0000 Xxxxxxxxx N; Xxxxx Xxxxxxxxx, IKT- ansvarlig; mail: xxxxx@xx-xx.xx, Hoved nr. 00 00 00 00
Kontakt personer i Grenaa Idrætscenter: Xxxxxxxx Xxxxxxx, Centerleder
Mail: xx@xxxxxx-xx.xx, Mobil nr. 00 00 00 00
I dette afsnit er omfanget af IKT-ydelser oplistet i kort form for nærværende byggesag. For yderligere specificering, se de 7 tekniske specifikationer i dette dokument.
Tekst skrevet med rød skrifttype, skal udfyldes ved indgåelsen af kontrakten. Gældende versioner/udgivelser af henvisninger indskrives i dette afsnit.
IKT Ledelse
Jf. teknisk specifikation afsnit 1, skal der udpeges en IKT-leder for byggesagen.
IKT-leder: Xxxxx Xxxxxxxxx, IKT- ansvarlig; mail: xxxxx@xx-xx.xx, Hoved nr. 33 33 07 13
Byggesagens IKT-leder har ansvaret for at IKT-aftalens indhold opfyldes på tværs af byggesagens parter og at de aftalte leverancer leveres til aftalt tid.
Det påhviler IKT-lederen i forbindelse med faseskrift at udfylde et IKT statusnotat i forbindelse med faseskift, se bilag 4
– IKT-statusnotat, skabelon.
Klassifikation
BIM7AA typekodning anvendes som identifikation og klassifikation.
IKT-lederen har ansvaret for at koordinere, samle og udarbejde en fælles nettoliste/leveranceoversigt over anvendte klassifikations- og identifikationskoder for bygningsdele og rum.
Digital kommunikation og projektweb mv.
Rådgiveren stiller en digital kommunikationsplatform, herefter benævnt ’projektweb’, til rådighed for byggesagen. Projektweb skal anvendes gennem hele byggesagen, til udveksling af al projektdokumentation.
IKT-lederen har ansvaret for at administrere projektweb gennem hele sagsforløbet, herunder tilføjelse af byggesagens parter samt tildeling af rettigheder.
Digital projektering
Der skal projekteres med objektbaseret bygningsmodellering, med undtagelse af om- og tilbygning af eksisterende byggeri, herunder fag- og fællesmodel. IKT-lederen har ansvaret for at samle og koordinere fællesmodellen.
Der kan projekteres med 2D CAD for om- og tilbygning af eksisterende byggeri.
Der skal udføres kollisions- og konsistenskontrol ved faseskift. Dokumentation heraf, i form af rapporter, uploades på projektweb jf. leveranceplan.
Der skal afleveres en fællesmodel for nybyggeri ved faseskift jf. leveranceplan.
Der skal afleveres tegningsmateriale i pdf og dwg format for om- og tilbygning af eksisterende byggeri ved faseskift jf. leveranceplan.
Digitalt udbud og tilbud
Der udbydes digitalt på byggesagen.
Xxxxxxxx stiller en udbudsplatform til rådighed.
IKT-lederen har ansvaret for at administrere udbudsplatformen, herunder bl.a. at uploade udbudsmateriale og eventuelle rettelsesblade.
Mængdebetegnelse
Byggesagen udbydes med vejledende mængder for nybyggeri. Ved ombygning og renovering udbydes ikke med mængder. Rådgiverne afleverer tilbudslister indeholdende vejledende mængdeudtræk, hvor mængder trækkes ud fra BIM model iht. nybyggeri. Den vindende entreprenør har til opgave at sikre de mængder er korrekt. Vi vil stille krav om at entreprenøren skal lave sine egne mængdeudtræk samt en manuelt opmåling baseret på BIM modellen og de supplerede tegninger. Hensigten er at reducerer muligheden for mængdefejl.
Er der uoverensstemmelser mellem rådgivers mængder og entreprenørens mængder findes årsagen hertil og mængden tilrettes hvis entreprenøren har ret.
Byggesagen udbydes med en tilbudsliste til hver bygning som kommer til at indeholde mængdeudtræk.
Digital aflevering og mangelinformation
Ved byggesagens afslutning uploades alt projekt- og procesdokumentation samt D&V og `som udført` på projektweb. I forbindelse med byggesagens afslutning afleveres en digital mangelinformationsliste til.
IKT tekniske leverancer
Nedenfor er opstillet en IKT teknisk leveranceroversigt, leverancerne er mellem Bygherren og byggesagens IKT-leder.
Fase | Emne | Ansvar | Hvor |
Ved projektstart | Indkaldelse til IKT opstartsmøde (1) | IKT-leder | Via outlook |
Ca. 2 måneder efter projektstart | Fællesmodel uploades og fremvises ved opfølgningsmødet (2) | IKT-leder | Projektweb og opfølgningsmødet (2) |
Før hovedprojekt påbegyndes | Nettoliste over anvendte koder | IKT-leder | Projektweb |
Ved faseskift og to gange under hovedprojekteringen | Kollisions- og konsistenskontrolrapport | IKT-leder | Projektweb |
Ved faseskift og to gange under hovedprojekteringsfasen | Fællesmodel | IKT-leder | Projektweb |
Ved faseskift | IKT statusnotat | IKT-leder | Projektweb |
Tilbud | Tilbudsliste med BIM7AA typekodning | IKT-leder | Projektweb og udbudsweb |
Digital aflevering | Digital mangelregistrering | IKT-Leder | Digital mangelinfomationsplatform |
Digital aflevering | Digital aflevering herunder D&V materiale, `som udført` med mere. | IKT-leder | Projektweb |
I dette afsnit uddybes de tekniske specifikationer for byggesagen. Afsnittet understøtter og specificerer IKT ydelserne.
Formål
Byggesagens IKT-leder skal sikre koordinering af den samlede IKT anvendelse mellem alle byggesagens parter
Kommunikation og roller
IKT-lederen er bindeled mellem projektet og Bygherre. Byggesagens IKT-leder varetager den overordnede koordinering af:
- Klassifikation
- Kommunikation og projektweb
- Udarbejdelse af bygningsmodeller (og tegninger)
- Digitalt udbud og tilbud
- Digital aflevering.
Opstartsmøde
IKT leder indkalder til IKT opstartsmøde med følgende dagsorden:
Dagsorden ved IKT-opstartsmøde: Gennemgang af IKT-aftalen herunder:
- Ansvar og roller samt projektorganisation
- Digital kommunikation & projektweb
- Roller og rettigheder i projektweb
- Projektwebbens indhold
- Mappestruktur og arbejdsgang
- Dokument – og filnavngivning
- Klassifikation ret, identifikation og egenskaber
- CAD/BIM
- Digitalt udbud og tilbud
- Digital leverance ved byggeriets aflevering
- Udfyldelse af IKT-statusnotat
Redegørelse for hvordan IKT-lederen sikre at IKT-aftalen gøres tilgængelig for byggesagens parter og hvordan disse introduceres til denne.
IKT-statusnotat
IKT-lederen udfylder et IKT-statusnotat. Notatet skal give et overblik over byggesagens IKT-arbejde med rapportering af de fortaget kollisions- og konsistenskontroller.
Se bilag 4 – IKT-statusnotat.
Formål
Der skal anvendes BIM7AA typekodning v3.1 til at strukturere byggesagen, således at der skabes sammenhæng mellem modeller , beskrivelser og tilbudslister.
En nettoliste over de anvendte klassifikationskoder på samtlige bygningsdele skal forelægges projekteringsleder jf. leveranceoversigten.
Anvendelse og omfang
Klassifikationen og identifikationen skal som minimum fremgå i følgende projektmateriale:
- Brugsrum (tegningsmateriale og bygningsmodel)
- Bygningsdele (bygningsmodel)
- Tilbudslister
- Beskrivelser (arbejdsbeskrivelser og bygningsdelsbeskrivelser)
Klassifikation
Der anvendes BIM7AA Typekodning V3.1 til klassificering af bygningsdele. (se bilag 2 BIM7AA_Typekodning_V3.1)
3. Digital kommunikation og projektweb mv.
Formål
Dette afsnit skal sikre at der sker en koordineret kommunikation i byggesagen med den fælles projektweb som omdrejningspunkt, til udveksling af dokumenter og tegninger mm.
Anvendelse og omfang
Projektwebben skal anvendes fra start til slut i byggesagen. Der må ikke anvendes andre digitale kommunikationsplatforme til udveksling af materiale, end den der er stillet til rådighed af rådgiveren.
Originale dokumenter, herunder e-mails og tegnings- og modeldokumenter, skal opbevares hos den virksomhed der er ansvarlig for dokumentet, i minimum 5 år efter byggeriets aflevering.
E-mail korrespondance
Beslutninger der træffes via e-mail har juridisk bindende virkning. Beslutninger af økonomisk og byggeteknisk betydning for byggesagen der træffes via e-mail, skal føres til referat eller notat ved førstkommende møde og uploades på projektweb.
Projektdokumenter udveksles via projektweb, ikke som dokumenter vedhæftet i en e-mail.
Alle e-mails skal have byggesagens forkortelse indsat i emnefeltet efterfulgt af emnets tekst. Som kontaktpersondata på e-mail skal afsender angive navn, firmanavn, firmaadresse og telefonnummer.
Såfremt afsender anmoder om en kvittering for modtagelse, må modtageren ikke nægte at kvittere.
Dokument- og filnavngivning
Dokumenter og filer navngives ud fra principperne i gældende bips publikation, pt. bips publikationen, A104, Dokumenthåndtering - R1, juni 2015 . Se specificering nedenfor.
Dokument- og filnavngivning for den digitale aflevering kan ses i afsnittet herom, da der er krav til en udvidet navngivning.
Modelfiler
Dokumentnavnet for modelfiler består af projekt ID (I + ejendomsnr.) samt facetterne, location (L),vidensområde (K) og filtype (F) efterfulgt af et løbenummer. Alle facetter adskilles med underscore.
Eksempel: I149218_L07_K01_F2_001
Tegningsnummerering
Tegningsnummerering består af projekt ID (I + ejendomsnr.) samt facetterne, lokation (L), vidensområde (K), afbildningstype (H), Etage (E), efterfulgt af et løbenummer. Alle facetter adskilles med underscore.
Eksempel: I149218_L07_K01_H3_EX _001
Øvrige dokumenter
Dokumentnavnet for øvrige dokumenter består af facetterne, ID (I + ejendomsnr.), indholdstype (C) og evt. underværdilister, efterfulgt af et løbenummer.
Eksempel: I149218_C03_001
Projektweb
Al udveksling af dokumenter mellem byggesagens parter skal foregå via byggesagens projektweb.
Rådgiveren finansierer og stiller under hele byggesagen en digital kommunikationsplatform, projektweb, til rådighed for byggesagens parter med ubegrænset diskplads og for et ubegrænset antal brugere. Projektweb oprettes i umiddelbar forbindelse med opstartsmødet, eller tidligere såfremt der er et behov for dette. Byggesagens projektweb er tilgængelig til og med 1-års gennemgangen.
Rådgiveren benytter RIB A/S som projektwebleverandør. Seneste version af brugermanualen til RIB Projekt findes under fanen ’Support’, når man logger ind på xxx-xxxxxxxx.xx.
Byggesagens projektweb skal bruges så snart der udveksles dokumenter mellem byggesagens parter. Byggeri Københavns mappestruktur og metadataskabeloner er opsat som standard.
Byggesagens parter bestiller og afholder selv udgifter til print hos ekstern printvirksomhed.
Oprettelse af byggesag på RIB
Rådgiveren tildeler adgang og rettigheder. IKT-lederen er ansvarlig for den videre administration af byggesagens projektweb.
Projektweb opbygning
Byggesagens projektweb er opbygget af en række moduler, med hver deres specifikke funktion. De tre centrale moduler er: Arbejdsområdet, Udgivelsesområdet og Fordelingsområdet
Arbejdsområdet
I arbejdsområdet udveksles foreløbige arbejdsdokumenter mellem byggesagens parter, dvs. dokumenter der stadig er under udarbejdelse og endnu ikke er gældende. Mappestrukturen i arbejdsområdet er åben og kan tilpasses efter behov. Arbejdsområdet er primært rådgiveres platform.
Udgivelsesområdet
I udgivelsesområdet opsamles alle gældende dokumenter, så udgivelsesområdet altid indeholder et opdateret sæt af det gældende materiale. Filerne kan både udgives ved direkte upload fra egen pc, eller ved overførelse af filer fra arbejdsområdet. Mappestrukturen i udgivelsesområdet er bundet og må ikke ændres.
Det er kun enkelte brugere fra hver af de involverede virksomheder samt projektledelsen, der har rettigheder til at udgive. IKT-lederen skal sikre at projektweb anvendes til enhver tid ved udveksling af filer, tegninger mm.
Den primære kommunikation med Bygherren skal ske i udgivelsesområdet.
Fordelingsområdet
Hver part i byggesagen har en fordelingsliste. I fordelingsområdet fordeles de gældende dokumenter til de relevante parter. Fordelingsområdet indeholder ingen dokumenter, men derimod henvisninger til gældende dokumenter i udgivelsesområdet. Når et dokument er udgivet og fordelt første gang huskes oplysningerne, så eventuelle nye dokumentversioner der udgives, automatisk frigives til de valgte fordelingslister.
Det er kun enkelte brugere fra hver af de involverede virksomheder samt projektledelsen, der har rettigheder til at fordele.
Versionssæt
Der skal altid anvendes versionssæt i forbindelse med faseskift. Ved et faseskift skal de gældende filer for fasen tilføjes til versionssættet. Når versionssættet er endeligt, skal det låses.
Roller og rettigheder på projektweb
Der er to hovedgrupper på projektweb: administrator og bruger. Som hovedregel skal der altid være ganske få administratorer. IKT-lederen kan udpege en eller flere projektweb-administratorer, men IKT-lederen har til enhver tid ansvaret for at IKT-aftalen efterleves.
Administrator
Rollen som administrator kan samles hos én person eller få udvalgte, dog højst en fra hver af byggesagens virksomheder. Der er tre områder man kan være administrator for: arbejdsområdet, udgivelsesområdet og fordelingsområdet.
Generelt for administratorrollen gælder følgende:
- Administration af det gældendes områdes mappestruktur, mappeovervågning og mapperettigheder
- Tildeling af rettigheder til standardbrugerne, samt tilføje og slettes brugere.
- Rettigheder til at slette dokumenter/filer.
Bruger
Der kan være et ubegrænset antal standardbrugere på projektweb. Administratorerne tilføjer og tildeler de relevante rettigheder til hver enkelt bruger. Som standardbruger kan man kun tilgå de moduler, mapper, dokumenter, tegninger mm. som administratoren har tildelt adgang til. Standardbrugeren kan ikke slette mapper eller indholdet i mapperne og kan ligeledes ikke oprette nye mapper.
Standardbrugeren kan uploade, downloade, fordele mm. i henhold til de tildelte rettigheder.
Mappestruktur
Mappestruktur og -navngivning følger bips A104 Dokumenthåndtering.
Mappestrukturen og -navngivningen er åben (må ændres) i byggesagens arbejdsområde, og er bundet (må ikke ændres uden foregående aftale med projekteringsleder) i udgivelsesområdet.
Metadata
Til ethvert dokument skal der tilknyttes følgende metadata:
- Filnavn (sker automatisk)
- Emne
- Revision
- Revisionsdato
- Status
- | Filstørrelse | (sker automatisk) |
- | Filformat | (sker automatisk) |
- | Upload dato | (sker automatisk) |
Advisering
Alle parter er ved upload af deres dokumenter forpligtet til at sikre, at relevante modtagere bliver behørigt adviseret. Der må ikke adviseres til firmaer/personer, for hvem det konkrete upload ikke er relevant.
Ved udsendelser af ”gældende” dokumenter skal afsender sikre, at advisering af modtagere bliver dokumenteret (kan automatiseres).
Dokumentation
Projektwebben fører en log med nøjagtig historik for alle handlinger (opslag, up- og downloads, adviseringer, m.v.)
Formål
Dette afsnit har til formål at sikre en god og ensartet projekteringsproces for byggesagens parter.
Omfang og anvendelse
Alle krav, der i dette afsnit stilles til 2D-CAD tegningsproduktion og 3D-CAD/BIM modelproduktion, er alene møntet på tegninger og bygningsmodeller.
IKT-lederen skal:
- sikre at kravene til arbejdet med CAD/BIM på byggesagen er gjort gældende for alle byggesagens parter
- sikre at der sker en fællesmodelkoordinering, samt at der afrapporteres kollisions- og konsistenskontroller
- sikre at der udpeges en fagmodelansvarlig, der på det enkelte fag har ansvaret for fagmodellen og den tværfaglige koordinering af denne
- forestå den overordnede koordinering af arbejdet med CAD/BIM og tilse at parternes arbejde med CAD/BIM følger kravene i dette afsnit.
Generelt
Ved konvertering til IFC format skal modulnet bevares og der skal sikres at nulpunktet er korrekt placeret efter eksport.
Enheder
Modelenhed (byggeri) er millimeter (mm). Mindste enhed er 1 mm. Modelenhed (anlæg) er meter (m). Mindste enhed er 0,01 m.
Der modelleres i målestoksforhold 1:1.
Målsætning
Målsætning skal følge: bips C213-1, Tegningsstandarder.
Målsætning indsættes i korrekt lag iht. bips C201, minimum lagstruktur 2000. Arealer angives i kvadratmeter (m²) med 1 decimal, fx 00,0 m².
Der må kun arbejdes med dynamisk målsætning. Målsætningen skal svare til det tegnede og må ikke overskrives manuelt, med mindre andet er aftalt.
Højdesystem
Højdesystem DVR90 anvendes.
Koordinatsystem
Plankoordinatsystem DKTM/ETRS89 anvendes.
Hvis bygningens placering i terræn ændres under projekteringen (ift. koordinatsystemet), ændres referencepunkternes definition i forhold til referencesystemerne.
Modulsystem
Der udarbejdes et modulnet, hvor linjerne på den vandrette akse navngives med fortløbende tal og på den lodrette akse navngives med bogstaver. Der udarbejdes et modulnet pr. bygning.
Referencesystem
På projekter med én bygning angives koordinatsættet for hvert referencepunkt i både referencesystemet og modulnettet. Idet der kun arbejdes med ét modulnet, betragtes dette som det projektspecifikke koordinatsystem.
Figur 1 – Referencesystem, byggesager med én bygning.
For hvert af modulnettets referencepunkter angives koordinatsættet i både det projektspecifikke koordinatsystem og i modulnettet. På tilsvarende vis angives koordinatsættet for hvert af de projektspecifikke referencepunkter i både det projektspecifikke koordinatsystem og i referencesystemerne, jf. figur 1
Figur 2 – Referencesystem, byggesager med mere end én bygning.
Følgende data indsættes på situationsplanen:
- Referencepunkt. Navngives R1, R2 osv
- Placering angiver det pågældende referencepunkts placering i forhold til den pågældende bygningsmodulnet
- Projektspecifikke koordinater angiver koordinatsættet i det projektspecifikke koordinatsystem. Koordinater angives som (x, y, z)
- Plankoordinat- og højdesystem. Koordinater angives som (x, y, z).
Indsættelsespunkt
Der skal påføres et specifikt indsættelsespunkt i bygningsmodellen, som stemmer overens med DKTM/ETRS89.
Specifikation af koordinationspunkter
Det skal sikres at alle fagmodeller udarbejdes med fælles referencepunkt (x,y,z). Referencepunktet skal, udover kollisionskontrollens udførsel, sikre den senere anvendelse hos entreprenører og bygherrer. Det er IKT-lederens ansvar at der benyttes et fælles referencepunkt.
Særligt ved renoveringsopgaver
I forbindelse med renoveringsopgaver hvor koordinater på eksisterende byggeri ikke forefindes, kan bygningsmodellen placeres på koordinat 0,0,0.
På tilsvarende måde angives koordinatsættet for hvert af de projektspecifikke referencepunkter i både det projektspecifikke koordinatsystem og i referencesystemerne.
Sektionering
Vandret opdeling (etage)
Vandret sektionering (etager) betegnes med værdikoden for den pågældende etage.
ST | Stueetage |
01-99 | 1. etage – 99. etage |
KL | Kælderetage |
KL2-KL9 | 2. kælderetage – 9. kælderetage |
TE | Tagetage |
TE2-TE9 | 2. Tagetage – 9. Tagetage |
En tagetage skal opfylde kravene i henhold til BBR.
Stueetagen betegner den etage, hvor hovedadgangen til bygningen er beliggende, på eller umiddelbart over terræn. Kælderetagen betegner den etage, der ligger umiddelbart under stueetagen. 2. kælderetage er den etage, der ligger umiddelbart under kælderetagen, osv.
Indskudte etager indgår i den almindelige benævnelse, som en etage. Fundament og tag (ikke tagetage) betegnes med værdikoderne:
F Fundament
T Tag
På eksisterende bygninger, fx i forbindelse med ombygning, anvendes den eksisterende sektionering, med mindre andet specifikt aftales.
Lodret sektionering (afsnit, opgang m.v.)
Lodret sektionering betegnes med fortløbende nummerering (2 cifre) startende med 01.
På eksisterende bygninger, fx i forbindelse med ombygning, anvendes den eksisterende sektionering, med mindre andet specifikt aftales.
Rumnummerering
Rum nummereres med 001-999 pr. etage og pr. bygning.
Lagstruktur for tegninger fra bygningsmodeller
Lagstruktur i tegninger som produceres med udgangspunkt i bygningsmodellen, udarbejdes iht. målsætning og indsættes i korrekt lag iht. bips C201, lagstruktur 2000.
Tegningsskilt
Der udarbejdes et fælles tegningsskilt for byggesagen som alle byggesagens parter skal benytte. Tegningsskiltet skal som minimum indeholde:
- Sagsnavn
- Adresse
- Kommunenummer
- Ejendomsnummer
- Bygningsnummer
- Tegningsnavn
- Tegningsnummer
- Vignet (oversigt over ejendomme)
- Projektfase
- Målestok
- Udarbejdet af
- Godkendt af
- Revision
- Revisionsdato
- Oplistning af byggesagens parter (inkl. fagområde, adresse og kontaktoplysninger) På tegninger tilføjes nordpil i forbindelse med tegningshovedet.
OBS. Vi gøre opmærksom på at ejendoms- og bygningsnumre må ikke udfyldes før de er modtaget er bygherre.
3D-CAD/BIM
Ved objektbaseret bygningsmodellering i 3D skal IKT-lederen sikre at der etableres en samlet fællesmodel med input fra alle fagmodeller. Der skal udpeges en fagmodelkoordinator hos hver enkel rådgiver, under hvert fagområde (arkitekt, konstruktion, ventilation, VVS, etc.).
Fagmodeller skal udarbejdes med udgangspunkt i retningslinjerne fra: Tillæg til ydelsesbeskrivelsen Byggeri og Planlægning, 2012, 8.4 Digital projektering 2016.
Der udarbejdes en eller flere fagmodeller for hvert vidensområde i byggesagen, opbygget af 3Dbyggeobjekter med tilknyttede egenskabsdata. Fagmodellerne skal kunne anvendes til bl.a. visualisering, simulering, konsistenskontrol,
tegningsproduktion og dataudtræk – og til samling i en eller flere fællesmodeller. Ydermere skal fagmodelleren kunne anvendes til produktionsgrundlag til videre bearbejdning hos entreprenøren.
Informationsniveauer for bygningsobjekter og –modeller
Der skal modelleres i henhold til gældende MTHøjgaards Bygningsdelkatalog med informationsniveauer (LOD) Version 3.1
Se bilag 1 - Modelleveranceoversigt, for specifikation af informationsniveauer i henhold til byggesagens faser.
Særligt vedr. renoveringssager
Ved renoveringssager, hvor der er uberørte bygningsdele i den berørte ejendom, skal disse modelleres således at de blot optræder som en geometri. Ved opstartsmødet skal der skabes konsensus mellem ‘Bygherren’og IKT-lederen for dette på byggesagen.
Kollisions- og konsistenskontrol
Udførelse af kollisions- og konsistenskontrol har til formål at sikre en solid tværfaglig koordinering mellem byggesagens parter, i forhold til geometrisk placering af bygningsdele. Kontrollen skal sikre projektets kvalitet, samt anvendelsen af bedst mulige bygbare løsninger.
Kollisionskontrol har til formål at identificere uhensigtsmæssige kollisioner mellem bygningsdele i grænsefladerne mellem to eller flere fagmodeller. Konsistenskontrol er en egenkontrol af fagmodellen, den har til formål at sikre at modellen er i god kvalitet, dvs. at navngivningen er korrekt, og at modellen kun indeholder de bygningsdele og ’families’ der er nødvendige for projektet med mere.
Omfang, tidspunkt og dokumentation af kollisionskontroller
Kollisions- og konsistenskontrollen skal som minimum udføres ved hvert faseskift i byggesagen, og minimum to gange under hovedprojektsfasen. Kollisions- og konsistenskontrollen skal rapporteres og uploades på byggesagens projektweb.
I projektforslagsfasen skal der være:
- Konsistens mellem placering, geometri og antal af facader, vægge, søjler, bjælker og dæk imellem arkitekt- og konstruktionsmodel
- Der må ikke forekomme kollisioner mellem hovedføringsveje, øvrige føringsveje og/eller primære bærende elementer
- Installationer skal være udført i overensstemmelse med disponeret plads over nedhængte lofter og i installationsskakte.
I hovedprojektet skal der være:
- Konsistens mellem placering, geometri og antal af samtlige facader, vægge, søjler, bjælker og dæk imellem arkitekt og konstruktionsprojekt
- Størrelse og placering af samtlige vinduer og døre, samt øvrige åbninger skal være koordineret
- Der må ikke forekomme kollisioner mellem installationer og konstruktioner i en størrelse hvor hulføring ikke udføres ved boring, såfremt dette er planlagt
- Ved installationsgennemføringer gennem bærende elementer skal udsparinger indarbejdes i konstruktionsmodellen.
Resultatet af kontrollen dokumenteres i en rapport, som skal uploades på projektweb jf. leveranceoversigt. Det er kun kollisioner som ikke har været acceptable, og som efterfølgende er blevet rettet, der skal angives i rapporten. Hver rapport skal indeholde stamdata om den enkelte kontrol, herunder emne og hvad der er kontrolleret for.
Såfremt der under udførelsesfasen udføres nogen form for projektering, skal der også i denne fase udarbejdes kollisions- og konsistenskontrol iht. leveranceomfanget i hovedprojektet.
Modellering
Særlige krav til projekteringsmetodik:
- Der må ikke være redundante kopier af samme objekt, dvs. ens objekter, der står inde i hinanden
- Objekter der løber over flere etager, skal opdeles på etageniveau, undtaget tekniske systemer, dvs. vægge skal gå fra etage til etage og ikke fra terræn til tag
- True North skal markeres i bygningsmodellen. Såfremt modelleringsprogrammet har en speciel funktion hertil, skal denne benyttes
- Objekter i modellen må ikke overskrives manuelt
- Ved udveksling og aflevering af bygningsmodeller skal der altid foretages en oprydning af modellen, der må således ikke forekomme ubenyttede views, families, family types mm.
- Når flere bygninger med forskellige bygningsnumre er bygget sammen, skal de tegnes i samme model.
Der er skærpede krav til `som udført` modellerne, disse krav kan læses i afsnit 7, digital aflevering og mangelinformation.
Modelskilt
Bygningsmodeller skal forsynes med et modelskilt, som skal fremgå af det view i bygningsmodellen, som projektet åbnes i.
Modelskiltet skal som minimum indeholde følgende informationer:
Emne | |
Udarbejdet af: | <firma> |
Projektnavn: | |
Sags adresse: | <Vejnavn, husnummer, postnummer, by> |
Kommunekode: | xxxx (4-cifret) |
Ejendomsnummer: | xxxxxx (6-cifret) |
Bygningsnummer: | xxxx (4-cifret) |
Filnavn: | |
Oprettelsesdato: | dd-mm-åååå |
Historik: |
Tabel 4 – Indholdsinformations for modelskilt
Overlevering af eksisterende materiale ved projektstart
Såfremt der findes bygningsmodeller eller andet tegningsmateriale af eksisterende forhold, kan ‘Bygherren’ ikke garantere korrektheden af materialet. Det påhviler altid byggesagens IKT-leder at kontrollere materialet og vurdere om det er givtigt for de enkelte rådgivere, at bruge for videre projektering eller som grundlag herfor.
Objektbaserede modeller, der er udleveret af bygherre er som oftest modelleret efter gamle arkivtegninger og er ikke blevet kontrolmålt i det fysiske byggeri.
Formål
Der udbydes digitalt grundet et lovmæssigt krav. Derudover sikrer det digitale udbud en lige behandling og en højere grad af gennemsigtighed.
Anvendelse
Der skal anvendes en digital udbudsportal ved alle udbud i forbindelse med byggesagen.
Udbudsportal
Bygherren stiller en udbudsportal til rådighed og finansierer denne. ‘Bygherren’ anvender udbudsportalen RIB udbud.
Håndtering af udbudsmaterialet i forbindelse med digitalt udbud
I forbindelse med digitalt udbud er byggesagens IKT-leder ansvarlig for at:
- lægge udbudsmaterialet, samt opdateringer heraf, på udbudsportalen
- administrere adgang og rettigheder, herunder fordeling af udbudsmaterialet
- sikre, at relevante personer har adgang til og anvender systemet korrekt, fx i forhold til besvarelse af forespørgsler og adgang til tilbud
- tilpasse udbudsportalen i overensstemmelse med det konkrete udbud, herunder ved fastsættelse af relevante tidsfrister og afleveringskrav.
Udbudsmateriale
For udbudsmaterialets form gælder følgende:
- Tilbudslister, se bilag 2a -Eksempel på tilbudsliste med BIM7AA typekodning, og mængder skal udfyldes med:
- BIM7AA typekode
- Betegnelse af bygningsdelen/komponenten
- Enhed (eksempelvis: stk./m²/lbm.)
- Antal
- Enhedspris
- Samlet pris
- Mængdens ophav (eksempelvis: udtræk fra model, manuelt opmålt, estimat)
Filformater
Følgende filformater anvendes til de forskellige kategorier af udbudsmaterialet:
- Bygningsmodel skal leveres i IFC-format, samt original format
- Tilbudslister leveres i formaterne XML samt PDF
- Øvrigt udbudsmateriale skal leveres i PDF-format.
Formål
Udbud med mængder anvendes for at få et sammenligneligt grundlag for de indkommende tilbud.
Tilbudslister med mængder
Mængder og grundlaget for mængderne skal være anført på tilbudslisterne, eksempelvis: udtrukket fra model, manuelt opmålt eller estimat. Se bilag 2a - Eksempel på tilbudsliste med BIM7AA typekodning og mængder
Ydelser af generel art/estimat som ikke kan opmåles, men alligevel kan mængdesættes, fx et antal timer, et samlet opstillings- og nedtagningsarbejde, eller længden på en driftsperiode, skal også fremgå af tilbudslisten. Der skal således være konsistens mellem summen af alle prisbærende poster og tilbudssummen.
Bygningsmodeller
De den digitale bygningsmodel skal stilles til rådighed for tilbudsgiver i IFC-format og original format.
7. Digital aflevering og mangelinformation
Formål
Formålet med digital aflevering er at samle dokumentation for byggesagen digitalt og ét sted, for dermed at kunne sikre at byggeriet kan driftes og vedligeholdes korrekt ud fra byggeriet funktionalitet, materialer, tekniske installationer med mere.
Omfang og ansvar
Byggesagens IKT-leder har til ansvar at koordinere og sikre at alle byggesagens parter leverer den aftalte dokumentation rettidigt og på byggesagens projektweb.
Aflevering af projektdokumentation
Den digitale aflevering skal uploades og tilknyttes til to overordnede versionssæt; et for den samlede digitale aflevering og et for D&V materiale.
Overdragelsestidspunkt for D&V skal aftales nærmere ca. 7 uger før planlagt AB92/ABT93 aflevering. Den digitale aflevering skal afleveres i forbindelse med AB92/ABT93 aflevering.
D&V aflevering
Aflevering af D&V materiale skal ske i henhold til bilag 3 - Princip for D&V aflevering på projektweb, herefter samles materialet i et versionssæt navngivet ”D&V”. Såfremt der arbejdes med flere bygningsnumre, skal der oprettes versionssæt til hvert bygningsnummer, eksempelvis: D&V – Bygnings nr.
0007.
D&V aflevering består af D&V materiale, herunder bygningsdelskort med tilhørende log, en samlet oversigt over D&V materialet med mere.
For yderligere beskrivelse af D&V aflevering henvises der til BtD materialet.
Den digitale aflevering
Den digitale aflevering skal ske på byggesagens projektweb i henhold til Bips A104 Dokumenthåndtering, herefter skal den samlende dokumentation samles i et versionssæt navngivet ”Digital aflevering”. Såfremt der arbejdes med flere bygningsnumre, skal der oprettes versionssæt til hvert bygningsnummer, eksempelvis:
Digital aflevering – Bygnings nr. 0007.
Den digitale aflevering består af den samlende procesdokumentation, D&V materialet, BIM modellen, `som udført` tegninger, Bygherres driftsspecifikation, BBR indmeldelseskvittering med mere.
Alle ’som udført’ dokumenter og tegninger skal afleveres i henhold F.R.I/PARs Ydelsesbeskrivelse for ’som udført’, februar 2000, niveau 3.
Aflevering af BIM bygningsmodeller
Ved byggesagens afslutning skal de udarbejdede bygningsmodeller overdrages til ‘Bygherren’ i IFC-format samt original format.
Der skal afleveres én fællesmodel som `som udført`, hvori de pågældende fagmodeller er linket ind. Fælles modellen skal afleveres jf. bilag 1, modelleveranceoversigt.
Der må ikke forekomme design options, i `som udført` modellen, der må kun være main model. Der må heller ikke forekomme generic objekter, alle objekter skal placeres i en af følgende kategorier: Windows, Doors, Plumbing Fixtures, Stairs, Furniture, Casework.
Hvis stam-, meta- og/eller egenskabsdata, foruden i bygningsmodellen, også er samlet udenfor bygningsmodellen, fx i en txt.fil, skal en sådan fil også afleveres.
Procesdokumentation
Procesdokumentation omfatter væsentlige beslutningsdokumenter, som er skabt i forbindelse med gennemførelse af byggesagen. Det drejer sig bl.a. om:
- Gældende dokumenter vedr. tid, økonomi, mødereferater, notater, beslutninger, ændringer i ydelser, kontrakter mv.
- Dokumentation for kvalitetssikring
- Dokumentation for tilsyn under byggesagen (tilsynsnotater etc.).
Navngivning ved digital aflevering
Tegninger
Tegningsnummerering skal ske iht. Bips publikationen, A104, Dokumenthåndtering - R1, juni 2015
Modelfiler
Dokumentnavne for modelfiler skal være iht. Bips publikationen, A104, Dokumenthåndtering - R1, juni 2015
Afleveringsformat
Dokumenttype | Filformat |
Alt `som udført` | |
Objektbaseret model | Original format / IFC |
Byggemødereferater | Original format / PDF |
Tilsynsnotater | Original format / PDF |
Drifts- og vedligeholdelsesinformationer, vedrørende tekniske installationer, samt bygningsdele i klimaskærmen, herunder datablade | Original format / PDF |
Øvrige drifts- og vedligeholdelsesinformationer, samt datablade. | Original format / PDF |
Oversigtsark og log | XML /PDF |
Tabel 5 – Afleveringsformat
Digital mangelinformation
I forbindelse med den digitale aflevering skal der udføres mangelregistrering:
- Billede af den registrerede fejl/mangel
- Beskrivelse af den registrerede fejl/mangel
- Lokation for den konstaterede fejl/mangel (GPS-position/2D-tegningskoordinat/3D-modelkoordinat, rum, etage, bygning, tegning, bygningsdel mv.)
- Dato og klokkeslæt for registrering
- Beskrivelse af hvordan fejlen/manglen er blevet udbedret
- Beskrivelse af, hvem der har haft ansvaret for at udbedre fejlen/manglen (firma, navn, telefonnummer, e-mail, mv.)
- Beskrivelse af alt hvad der har været aftalt omkring den pågældende fejl/mangel - Tilsynets kapitalisering af den pågældende mangel.
Den digitale mangelinformation skal registreres i en digital mangelinformationsplatform. Platformen stilles til rådighed af ’Bygherren’, og der må ikke anvendes andre platforme end den tildelte platform.
Byggesagens IKT-leder har ansvaret for opsætning af platformen, samt den daglige administration, på lige fod med administrationen af projektweb og udbudsweb.
Bilag 1 – Modelleveranceoversigt
Bilag 1a – Bygningsdelkatalog med informationsniveauer (LOD) - Version 3.1 - September 2016
Bilag 2 – BIM7AA TYPEKODNING V. 3.1 - 2016.21.12
Bilag 2a – Eksempel på tilbudsliste med variable mængder Bilag 3 – Princip for D&V aflevering på projektweb.
Bilag 4 – IKT statusnotat, skabelon
Bilag 1 – Modelleveranceoversigt
Informationsniveauer er angivet i ud fra MTHøjgaards Bygningsdelkatalog med informationsniveauer (LOD) Version 3.1 skal anses som minimumskrav.
Emne | Projektforslag | Hovedprojekt | `som udført` |
Bygningsbasis | |||
Bygningsbasis terræn | LOD 200 | LOD 300-350 | LOD 300-350 |
Primære bygningsdele | |||
Bygningsdele, terræn | LOD 200 | LOD 300-350 | LOD 300-350 |
Udvendige betonvægge | LOD 200 | LOD 300-350 | LOD 300-350 |
Lette udvendige vægge | LOD 200 | LOD 300-350 | LOD 300-350 |
Indvendige betonvægge | LOD 200 | LOD 300-350 | LOD 300-350 |
Lette indvendige vægge | LOD 200 | LOD 300-350 | LOD 300-350 |
Dæk | LOD 200 | LOD 300-350 | LOD 300-350 |
Trapper | LOD 200 | LOD 300-350 | LOD 300-350 |
Søljer og bjælker | LOD 200 | LOD 200- 350 | LOD 200- 350 |
Altaner | LOD 200 | LOD 300-350 | LOD 300-350 |
Tag | LOD 200 | LOD 300-350 | LOD 300-350 |
Kompletterende bygningsdele | |||
Komplettering udvendige døre og vinduer | LOD 200 | LOD 300-350 | LOD 300-350 |
Komplettering indvendige døre og vinduer | LOD 200 | LOD 300-350 | LOD 300-350 |
Komplettering gulve | LOD 200 | LOD 300-350 | LOD 300-350 |
Komplettering trapper | LOD 200 | LOD 300-350 | LOD 300-350 |
Komplettering lofter | LOD 200 | LOD 300-350 | LOD 300-350 |
Komplettering altaner | LOD 200 | LOD 300-350 | LOD 300-350 |
Komplettering tag | LOD 200 | LOD 200-350 | LOD 200-350 |
Inventar | |||
Fast og løst inventar | LOD 200 | LOD 300-350 | LOD 300-350 |
Teknisk inventar | LOD 200 | LOD 300-350 | LOD 300-350 |
Ventilationsanlæg | |||
Føringsveje | LOD 200 | LOD 300-350 | LOD 300-350 |
Ventilationskomponenter | LOD 200 | LOD 200-350 | LOD 200-350 |
El og CTS-installationer | |||
Føringsveje og kabling | LOD 200 | LOD 300-350 | LOD 300-350 |
El og CTS komponenter | LOD 200 | LOD 300-350 | LOD 300-350 |
VVS installationer | |||
Føringsveje | LOD 200 | LOD 300-350 | LOD 300-350 |
VVS-komponenter | LOD 200 | LOD 300-350 | LOD 300-350 |
Bilag 2b – Eksempel på tilbudsliste
Eksempel, tilbudslistens samleside
Eksempel, tilbudsliste
Bilag 3 – Princip for D&V aflevering på projektweb
Bilag 4 – IKT-statusnotat, skabelon
IKT statusnotat | |
Projekt ID: Projekt nr: Projektnavn: | Dato: Udført af: |
Generel vurdering af IKT arbejdet: Hvor langt er modellen? Indsæt visualisering af modellen. Har alle relevante projektmedarbejdere adgang til IKT aftalen? Fungerer de aftalte digitale arbejdsgange? Fungerer arbejdet i BIM modellen mellem alle parter? | |
Kollisionskontrol: Er der noget kritisk der skal drøftes og tages hånd om? Nogle uenigheder? | |
Konsistenskontrol: Er der noget kritisk, der skal drøftes og tages hånd om? Nogle uenigheder? | |
Projektweb: Fungerer projektweb? Bliver tegninger og dokumenter placeret korrekt? Er der oprettet versionssæt? Hvor mange administratorer er der tilknyttet? Ligger gældende tegninger i udgivelsesområdet? | |
Dokument- og filnavngivning plus metadata: Bliver dokumenter og tegninger navngivet rigtigt? Bliver der tilknyttet metadata? | |
Omfang af entreprenør- og leverandørprojektering i udbuddet: Overdragelse af IKT- krav til entreprenør og leverandørerne. | |