og

2. Overenskomsten er dækkende for arbejde, som er omfattet af pris- kurant til gulvoverenskomsten samt fugefri gulve, gulvafslibning og overfladebehandling af gulve.

§ 2 Nyoptagne virksomheder

Når en virksomhed melder sig ind i Dansk Byggeri gælder følgende:

Nye medlemmer af Dansk Byggeri

1. Virksomheder, der optages som medlemmer af Dansk Byggeri, og som hidtil har været omfattet af en anden overenskomst, omfattes af Dansk Byggeris overenskomster 3 mdr. efter, at forbundet har modtaget meddelelse om virksomhedens optagelse i Dansk Bygge- ri.

I forbindelse hermed optages der tilpasningsforhandlinger efter al- mindelig fagretlig praksis med henblik på at tilpasse lokale aftaler i forbindelse med overgang til en ny kollektiv overenskomst.

Nye medlemmer omfattet af tiltrædelsesoverenskomst

2. Tiltrædelsesoverenskomster, der gælder i virksomheder, der melder sig ind i Dansk Byggeri gælder i indtil 3 måneder efter, forbundet har fået skriftlig meddelelse om medlemskabet af Dansk Byggeri. Herefter bliver Dansk Byggeris overenskomst på området gælden- de.

Ved udmeldelse af Dansk Byggeri aktiveres tiltrædelsesoverens- komsten igen, medmindre virksomheden bliver omfattet af en anden overenskomst via medlemskabet af en DA organisation.

Nye medlemmer af Dansk Byggeris Gulvsektion ‌‌‌‌‌

3. Nye medlemmer af Dansk Byggeri, som overvejende udfører gulv- arbejde omfattes af Gulvoverenskomsten og nye medlemmer af Dansk Byggeri, som udfører gulvarbejde, men hvor gulvarbejdet ik- ke udgør virksomhedens overvejende beskæftigelse, omfattes af Bygningsoverenskomsten mellem Dansk Byggeri og Fagligt Fælles Forbund

Tilpasningsforhandlinger

4. Når forbundet bliver bekendt med, at en virksomhed er blevet over- enskomstdækket i Dansk Byggeri, kan forbundet begære afholdt organisationsmøde, jf. § 63, stk. 18.

Formålet med organisationsmødet er at undersøge mulighederne for, hvorledes medarbejderne kan indpasses i gældende overens- komstforhold med henblik på, at overenskomstens regler overhol- des, samt at overenskomstparterne kan gøre sig bekendt med eksi- sterende løn- og ansættelsesvilkår for medarbejderne.

Under tilpasningsforhandlingerne kan gældende løn- og ansættel- sesforhold dokumenteres.

§ 3 Gensidige forpligtelser

Forpligtelser

1. Forbundets medlemmer er forpligtede til ikke at arbejde på ringere lønvilkår end indeholdt i denne overenskomst på virksomheder, der udfører eller lader udføre gulvbelægningsarbejde, og som ikke er medlemmer af Dansk Byggeri.

Kvalifikationer

2. Medarbejderen skal udføre så meget og så godt arbejde, som hans evner og uddannelse tillader ham. Påbegynder en medarbejder et arbejde, men må opgive, eller gør det så dårligt, at det må kasse- res, skal virksomheden ikke betale medarbejderen for den anvendte tid.

Kvalitetssikring

3. Ved arbejder, hvor der skal udføres kvalitetssikring, skal medarbej- deren, efter virksomhedens instruktion, nøje følge kravene til kvali-

tetssikringen, herunder bl.a. omhyggelig udfyldelse af kvalitetssik- ringsskemaer m.m.‌

Der kan indgås aftaler om konkrete kontrolopgaver i forbindelse med kvalitetssikringen. Betaling for kvalitetssikringsarbejde skal væ- re aftalt inden arbejdets start.

Vådrumsarbejde

4. Ved vådrumsarbejde, der udføres i overensstemmelse med Gulv- branchens Vådrumskontrol (GVK), er medarbejderne forpligtet til at følge kontrolordningens anvisninger og virksomhedens instruktion.

Medarbejderen er pligtig til at udføre slutkontrol af vådrumsarbejde, herunder at udfylde slutkontrolskemaer.

Når medarbejderen forestår slutkontrollen skal medarbejderen have betaling herfor. Ydelsen skal prismæssigt aftales inden vådrumsar- bejdet påbegyndes.

Medarbejderen er ved overdragelsen af et vådrumsarbejde pligtig til at forevise sit svejsercertifikat.

§ 4 Omgåelse af overenskomsten

1. Der er mellem parterne enighed om, at det kan betragtes som en omgåelse af overenskomsten, hvis selvstændige erhvervsvirksom- heder udfører et bestemt angivet arbejde i et lønmodtagerlignende ansættelsesforhold såkaldte ”arme og ben virksomheder”.

2. Det betragtes dog ikke som en omgåelse af overenskomsten, når to eller flere virksomheder i et reelt forretningsforhold indgår aftale om et bestemt angivet arbejde, eller hvor en underentreprenør eller et specialfirma antager medarbejdere til at udføre arbejdet.

3. Uoverensstemmelser om hvorvidt der er tale om en omgåelse af overenskomsten kan behandles i henhold til de fagretslige regler.

4. Ved bedømmelsen af, om der er tale om en omgåelse af overens- komstens bestemmelser, indgår det som en vejledning, om den selvstændige

- udøver ledelsesretten ved udførelsen af arbejdet

- er ansvarlig for arbejdets kvalitet

- er økonomisk ansvarlig ‌‌

- bærer den økonomiske risiko ved arbejdet

§ 5 Vikararbejde

Vikarbureauet er medlem af Dansk Byggeri

1. Dansk Byggeri optager som medlemmer virksomheder, der er vi- karbureauer.

2. Ansættelse af vikarer på Dansk Byggeris overenskomstområder er omfattet af gældende overenskomster mellem parterne. Det omfat- ter også de for arbejdsfunktionens bestående lokalaftaler og kuty- mer.

Vikarbureauet er ikke medlem af Dansk Byggeri

3. Parterne er enige om, at overenskomsterne mellem de berørte or- ganisationer er områdeoverenskomster.

Alt arbejde på en medlemsvirksomhed, der udføres inden for over- enskomsternes faglige gyldighedsområde, er omfattet af overens- komsterne, hvis det udføres af en medarbejder eller af en anden person, der er underlagt medlemsvirksomhedens ledelsesret, f.eks. en vikar, i modsætning til en medarbejder, der er udsendt af en un- derentreprenør og undergivet dennes ledelsesret.

4. Dansk Byggeri tilkendegiver, at overenskomsterne finder anvendel- se for de medarbejdere, der udsendes af et vikarbureau til at arbej- de på en medlemsvirksomhed inden for overenskomsternes faglige gyldighedsområde i den tidsperiode, vikararbejdet strækker sig over.

Dette gælder dog ikke, såfremt vikaren er udsendt fra et vikarbu- reau, der via medlemskabet af en anden DA-organisation er omfat- tet af en kollektiv overenskomst, der gælder for det omhandlende arbejde.

Medlemsvirksomheden må i sin aftale med vikarbureauet sikre sig, at vikarbureauet har det nødvendige kendskab til de gældende overenskomst- og aftaleforhold.

5. En vikar, der udfører job for et vikarbureau på en medlemsvirksom- hed, kan ikke være omfattet af pensionsreglerne i PensionDanmark,

såfremt vikarbureauet er medlem af en anden DA-medlemsorgani- sation og derigennem er omfattet af en overenskomstmæssig pen- sionsordning.

Øvrige forhold

6. I ethvert vikarjob, som er omfattet af en mellem parterne gældende overenskomst, opspares anciennitet efter de i overenskomsterne beskrevne regler.

7. Overenskomstparterne er enige om det naturlige i, at vikaransatte er medlemmer af samme faglige organisationer som de øvrige på rekvirentvirksomheden ansatte tilsvarende medarbejdere.

3F tilkendegiver, at det ikke er hensigtsmæssigt, at vikarer, som er organiseret i et LO-forbund, skifter fagforening ved kortvarige vikari- ater.

Kapitel 2 Ansættelsesforhold ‌‌‌‌

§ 6 Ansættelsesbevis

Oplysninger om ansættelsesforholdet

1. Hvis ansættelsen af en medarbejder skal vare over 1 måned og hvis gennemsnitlige ugentlige arbejdstid overstiger 8 timer skal medar- bejderen have et ansættelsesbevis fra virksomheden.

Oplysningerne skal indeholde mindst samme oplysninger, som er fremhævet i det som bilag 2, side 119 optrykte ansættelsesbevis. Organisationerne anbefaler, at dette ansættelsesbevis anvendes.

En medarbejder kan forlange et ansættelsesbevis ved ansættelses- forholdets begyndelse, under forudsætning at ansættelsesforholdet opfylder bestemmelserne i stk. 1, men skal senest 1 måned efter ansættelsen have et skriftligt ansættelsesbevis.

Rejse og arbejde i udlandet

2. Når medarbejdere udsendes til arbejde i udlandet, herunder Færø- erne og Grønland skal der forud for rejsens påbegyndelse træffes skriftlig aftale om arbejdstid, løn og arbejdsvilkår, (ved befordring forstås ud- og hjemtransport samt eventuel lokaltransport), den va- luta hvori lønnen udbetales, eventuelle tillæg i form af kontanter el- ler naturalier under opholdet, herunder kost og logi, varigheden af det arbejde, der skal udføres i udlandet, eventuelle forsikringer, der er tegnet for medarbejderen, hvorvidt der er taget skridt til at få ud- stedt de nødvendige attester i forbindelse med udstationeringen samt vilkår ved eventuelt efterfølgende fortsættelse af ansættelsen i Danmark.

Anmærkning

Der er enighed om, at medarbejdere, der er udsendt til udlandet, er omfattet af aftale om arbejdsmarkedspension.

Udsendte medarbejdere følger feriereglerne i overenskomsten, ved arbejde i udlandet.

Ovennævnte bestemmelser kan ikke forringe besøgslandets be-

stemmelser, jf. EU-udstationeringsdirektiv nr. 96/71/EF af 16. de- cember 1996.‌‌‌

Anmærkning

Der henvises til den mellem organisationerne udarbejdede virksom- hedsaftale om arbejde i Tyskland.

Ændringer i ansættelsesforholdet

3. Såfremt der sker ændringer i de i ansættelsesbeviset fremhævede forhold, skal der hurtigst muligt og senest 1 måned efter, ændringen er trådt i kraft, skriftligt gives medarbejderen oplysninger herom - dog ikke, hvis der er tale om ændringer i de love, administrative el- ler vedtægtsmæssige bestemmelser eller kollektive overenskom- ster, som vedrører ansættelsesforholdet.

Manglende overholdelse af oplysningspligten

4. Såfremt medarbejderen ikke har modtaget oplysninger om ansæt- telsesforholdet, jf. stk. 1 og 2 i forbindelse med udløbet af de anførte tidsfrister, kan spørgsmålet behandles efter overenskomstens regler om behandling af faglig strid.

Er de ovennævnte oplysninger udleveret til medarbejderen senest 15 dage efter, at berettiget krav herom er rejst over for vedkom- mende virksomhed, kan bod ikke pålægges virksomheden, med- mindre der foreligger systematisk brud på aftalen om virksomhe- dens oplysningspligt.

Overgangsbestemmelser

5. Hvis en medarbejder, der er ansat før 1. juli 1993, måtte ønske op- lysninger om ansættelsesforholdet, jf. stk. 1 og 2, og medarbejderen pr. 1. juli 1993 eller senere fremsætter anmodning herom, skal virk- somheden inden 2 måneder efter anmodningen meddele medarbej- deren de ønskede oplysninger.

Elever

6. Elevansættelser er ikke omfattet af nærværende aftale.

§ 7 Funktionærlignende ansættelsesvilkår ‌‌‌

1. Organisationerne vil anbefale, at de virksomheder, der ønsker at indføre funktionærlignende ansættelsesforhold, gør det efter føl- gende retningslinjer:

2. Spørgsmålet om indførelse eller ophævelse af aftaler om funktio- nærlignende ansættelsesvilkår kan fagretsligt behandles, dog ikke til voldgift.

3. Aftaler om ansættelse på funktionærlignende vilkår er kun gyldige, såfremt de er udformet skriftligt.

4. Organisationerne har i fællesskab udarbejdet en ansættelsesblan- ket, der skal bruges ved indgåelse af aftaler om ansættelse på funk- tionærlignende vilkår. Se bilag 4, side 123.

Ansættelsesblanketten kan efter underskrivelse kræves indsendt til de respektive organisationer.

5. Hvor der ikke i denne paragraf er angivet vilkår for ansættelsesfor- holdet, er overenskomstens øvrige bestemmelser gældende.

Lønvurdering

6. Lønnen skal give udtryk for den enkelte medarbejders kvalifikatio- ner, ansvar, indsats og dygtighed.

Aftalen forhindrer ikke deltagelse i akkord eller bonusordninger.

En gang om året tages lønnen for den enkelte medarbejder på funktionærlignende vilkår op til vurdering og eventuel regulering. Terminen herfor kan være den samme som for funktionærer ansat på virksomheden.

Uoverensstemmelse vedrørende lønniveau eller lønregulering kan fagretsligt behandles, men ikke indbringes for voldgiftsretten, dog kan sagen indbringes for voldgiftsretten i tilfælde af misforhold.

Anciennitet

7. Anciennitet ved ansættelse på funktionærlignende vilkår regnes fra tidspunktet for den individuelle aftales indgåelse, idet dog eventuelt opsigelsesvarsel opnået ved forudgående ansættelse i virksomhe- den tillægges.

Opsigelse ‌‌‌‌

8. I tilfælde af opsigelse regnes opsigelsesvarslets længde for begge parter i overensstemmelse med reglerne i funktionærloven.

Opsigelse skal ske til en måneds udgang.

Parterne er enige om, at opsigelsesvarslernes længde ikke kan bli- ve kortere end de i henhold til overenskomstens opnåede ved overgang til funktionærlignende ansættelse.

Det kan i den enkelte kontrakt aftales, at medarbejderen kan opsi- ges med en måneds varsel til fratræden ved en måneds udgang, når den pågældende inden for et tidsrum af 12 måneder har oppe- båret løn under sygdom i alt 120 dage.

Opsigelsens gyldighed er betinget af, at den sker i umiddelbar til- knytning til udløbet af de 120 sygedage, og mens den pågældende endnu er syg, hvorimod gyldigheden ikke berøres af, at medarbej- deren er vendt tilbage til arbejdet, efter at opsigelsen er sket.

Arbejdstid

9. Arbejdstiden, herunder eventuel overtid, tillige med betalingen her- for, for dem, der er ansat på funktionærlignende vilkår, fastsættes i henhold til overenskomstens bestemmelser.

Uddannelse

10. Organisationerne er enige om, at den tekniske og samfundsmæssi- ge udvikling nødvendiggør en løbende efteruddannelse. Organisati- onerne skal derfor anbefale, at der gives de pågældende den for- nødne frihed hertil.

Sker kursusdeltagelsen på virksomhedens foranledning, betaler virksomheden såvel rejseudgifter og kursusudgifter som løn. Even- tuel dækning af løntab tilfalder virksomheden.

Ferie

11. Ved ansættelse på funktionærlignende vilkår holdes ferie med løn eller ferie med feriegodtgørelse, jf. ferielovens § 23.

Pension af ferietillæg

12. Pr. 1. maj 2014 indgår ferietillæg i beregningsgrundlaget for pensi- onsbidrag.

Søgnehelligdage samt feriefridage ‌‌‌‌‌

13. Medarbejdere ansat på funktionærlignende vilkår modtager fuld løn på søgnehelligdage, feriefridage, grundlovsdag og 1. maj.

Kompensation

14. Såfremt medarbejdere med funktionær lignende ansættelsesvilkår ikke holder feriefridagene inden kalender årets udløb, kan medar- bejderen inden 3 uger rejse krav om kompensation svarende til 1 dagløn pr. ubrugt feriefridag, hvorefter kompensationen udbetales i forbindelse med den næstfølgende lønudbetaling.

Særlig opsparing

15. For medarbejdere, der er ansat på funktionærlignende vilkår, opret- tes en særlig opsparingsordning. Af den ferieberettigede løn indbe- taler virksomheden

pr. 1. marts 2014 1,3%

pr. 1. marts 2015 1,7%

pr. 1. marts 2016 2,0%

Der beregnes feriepenge (12½ %) af beløbet.

Udbetaling

16. Beløbet udbetales til medarbejderen sammen med lønnen for de- cember måned, medmindre medarbejderen inden den 1. december har anmodet om at beløbet indbetales på den pågældendes pensi- onskonto.

Ved fratræden udbetales saldoen sammen med den sidste løn.

Sygdom

17. Ved ansættelse på funktionærlignende vilkår betales fuld løn under sygdom og ved tilskadekomst.

Lønningsperiode og lønudbetaling

18. Ved ansættelse på funktionærlignende vilkår, udbetales månedsløn på samme datoer, som er gældende for virksomhedens funktionæ- rer.

Lønnen kan af virksomheden indsættes på den pågældendes bank, sparekasse- eller girokonto.

Fagretlig behandling ‌‌

19. Eventuelle uoverensstemmelser vedrørende forståelsen af de indi- viduelle aftaler eller af nærværende retningslinjer behandles efter overenskomstens regler for behandling af faglig strid.

Ønsker virksomheden at blive frigjort for en aftale om funktionærlig- nende ansættelse med en enkelt medarbejder, eller ønsker den en- kelte medarbejder at blive frigjort, kan dette ske med det for den pågældende arbejder gældende opsigelsesvarsel i henhold til nær- værende aftale.

Efter udløbet af ovennævnte varsler anses medarbejderen alene for at være omfattet af overenskomsten, hvorunder arbejdet henhører.

§ 8 Forsikringer

Virksomheden er pligtig at holde medarbejderen ulykkesforsikret ef- ter loven.

§ 9 Forsøgsordninger

1. Under forudsætning af organisationernes godkendelse kan der lo- kalt aftales forsøgsordninger, som fraviger overenskomstens be- stemmelser, f.eks. adgang til ved lokal aftale at supplere og fravige overenskomstens arbejdstidsbestemmelser, indførelse af alternati- ve samarbejdsformer, jobrotation, etablering af fællessjak, fælles lønformer mellem de forskellige faggrupper.

2. Sådanne aftaler bør indgås med en tillidsrepræsentant, hvor en så- dan findes.

3. I forbindelse med forsøgsordninger om udvidet arbejdstid, kan det aftales, at pensionsbidraget, søgnehelligdagsopsparingen og ferie- godtgørelsen konverteres til et tillæg til lønnen for den enkelte medarbejder, for så vidt angår de timer, der ligger ud over 37 timer om ugen.

4. Lokalaftalen skal indsendes til godkendelse i organisationerne, der foretager en hurtig sagsbehandling. Organisationerne tilkendegiver

at ville se positivt på indgåelse af en lokalaftale, med mindre der er tale om omgåelse. Organisationerne skal på begæring nærmere begrunde et eventuelt afslag på godkendelse af forelagte lokalafta- ler.

5. Såfremt der lokalt ikke kan opnås enighed om indgåelse af en lo- kalaftale, kan en af de lokale parter anmode om organisationernes bistand, og et eventuelt organisationsmøde skal så vidt muligt hol- des inden for 10 arbejdsdage.

6. Parterne nedsætter et Task Force-udvalg på et passende højt ni- veau, der skal overvåge anvendelsen af nærværende bestemmel- ser.

7. Stk. 2, 4, 5 og 6 er gældende for overenskomstperioden 2014 - 2017.

8. Forsøgsordninger kan omfatte ændringer i arbejdets organisering i forhold til nuværende faglige arbejdsområder.

Kapitel 3 Arbejdstid ‌‌‌‌‌

§ 10 Arbejdstid

Arbejdstidens længde og inddeling

1. Den normale effektive ugentlige arbejdstid er 37 timer, der fordeles på ugens 5 første hverdage, således at ingen dage er over 8 timer, der placeres mellem kl. 6.00 - 18.00.

2. I forbindelse med rejsearbejde, hvor overnatning finder sted, kan der lokalt træffes aftale om, at arbejdstiden fordeles på ugens 4 før- ste hverdage.

§ 11 Forskudt normalarbejdstid

Den normale arbejdstid kan med 1 x 24 timers varsel aftales place- ret inden for tiden kl. 6.00 til kl. 18.00 og skal være fastlagt for en nærmere angiven periode i forbindelse med en bestemt arbejdsop- gave.

§ 12 Varierende ugentlig arbejdstid

1. Der kan lokalt træffes skriftlig aftale om at forøge eller nedsætte den daglige henholdsvis ugentlige arbejdstid, således at den nor- male ugentlige arbejdstid i gennemsnit over en forud fastlagt perio- de er som anført i § 10 .

2. Perioden kan ikke strækkes ud over 12 måneder ekskl. ferie.

3. En sådan aftale må ikke medføre en længere normal daglig arbejds- tid end 10 effektive timer og maksimalt 50 timer pr. uge.

§ 13 46-timers arbejdsuge ‌‌‌‌

1. Der er lokalt adgang til skriftligt at aftale, at den normale ugentlige arbejdstid fastsættes til 46 timer mod at de overskydende timer i forhold til § 10 afspadseres fortrinsvis som hele dage inden 3 må- neder fra optjeningsperioden.

2. Der er enighed om, at der ikke samtidig kan arbejdes over i henhold til § 16 .

3. Afspadseringen fastsættes af virksomheden efter drøftelse med medarbejderne.

Afspadseringen af opsparede fridage skal finde sted inden eventuel fratræden fra virksomheden.

§ 14 Arbejdsfordeling

Der er mellem nedennævnte parter enighed om, at der kan etableres ar- bejdsfordeling efter nedenstående retningslinier.

Aftale om arbejdsfordeling kan ikke indgås for arbejde, der konkret af- lønnes som akkordarbejde.

Midlertidig forkortelse af arbejdstiden (arbejdsfordeling)

1. Midlertidig forkortelse af arbejdstiden kan gennemføres på neden- stående vilkår, når der er lokal enighed herom, og fremsendt an- søgning er godkendt af organisationerne. Den fremsendte ansøg- ning skal indeholde xxx.xx. og navn på de i ansøgningen omfattede medarbejdere.

Virksomheden er forpligtet til at underrette jobcentret i henhold til gældende regler (senest én uge inden ordningen træder i kraft).

Varsel og omfang

2. Forkortelse af den ugentlige arbejdstid kan finde sted med varsel af mindst én uge, efter lokal enighed og organisationernes godkendel- se.

Overarbejde, inden for de seneste 13 uger, skal være afspadseret inden påbegyndelsen af forkortet arbejdstid.

Forkortet arbejdstid kan normal ikke fastlægges for mere end 13 uger inden for 12 på hinanden følgende måneder. Den forkortede arbejdstid skal tilrettelægges således, at der arbejdes mindst 2 dage pr. uge i gennemsnit – fortrinsvis med hele uger med arbejde og he- le uger med ledighed. Forkortelsen lægges med hele dage.‌‌‌‌

Hjemsendelsesperiode

3. Den enkelte hjemsendelsesperiode i forbindelse med en arbejdsfor- delingsordning kan ikke vare længere end 2 uger.

Ansættelse og frigørelse

4. Forøget arbejdskraft må ikke antages under forkortet arbejdstid. Herfra er dog undtaget de medarbejdere – eller erstatning for disse

– som er fratrådt under den forkortede arbejdstid. Under den forkor- tede arbejdstid bortfalder medarbejderens pligt til at afgive opsigel- sesvarsel ved fratræden. Afskedigelser kan heller ikke finde sted.

Xxxxxxxxx og ophør

5. Arbejdsfordelingsordninger kan kun ændres eller bringes til ophør med mindst det samme varsel, som skal iagttages ved indførelsen (én uge).

Ophør af ordninger skal meddeles skriftligt til organisationerne, for- ud for ophør.

Ændringer af ordninger skal godkendes af organisationerne efter samme regler, som gælder ved indførelse af ordninger.

Ophør og ændringer af eksisterende ordninger kan ske afdelings- vist, uanset ordningen er etableret for hele virksomheden.

Hasteordre

6. Hvor uventede hasteordrer gør det nødvendigt at overgå til fuld ar- bejdstid, kan dette dog ske med 2 arbejdsdages varsel, og medde- lelse herom skal omgående tilsendes organisationerne.

Overarbejde

7. Den i medfør af en ordning gældende arbejdstid bestemmer den for den enkelte medarbejder normale arbejdstid. Tilsiges en medarbej- der til arbejde ud over det efter ordningen for ham planlagte, betrag- tes dette som overarbejde og betales som sådant.

Afgrænsning ‌‌‌‌‌‌

8. Reduceret ugentlig arbejdstid (arbejdsfordeling) kan med rimelig driftsmæssig begrundelse indføres for én eller flere afdelinger af en virksomhed uden nødvendigvis at berøre arbejdstid m.v. i andre af- delinger af samme virksomhed.

Afgrænsning/overarbejde

9. Arbejdsfordelingsordninger på én eller flere afdelinger af en virk- somhed udelukker ikke nødvendigheden af og pligten til i givet fald at udføre overarbejde i andre afdelinger.

10. Uddannelse bør være drøftet før arbejdsfordelingen ansøges.

§ 15 Fridage, ferie, skovture, begravelser

1. maj

1. 1. maj er hel fridag uden løn.

Forlænget ferie

2. Når en medarbejder ønsker en forlænget ferie, skal virksomheden under passende hensyn til virksomhedens tarv imødekomme et så- dant ønske, således at vedkommende medarbejders plads står ham åben efter endt ferie.

Skovtur

3. Ligeledes bør virksomheden imødekomme ønsker, der fremsættes af en større gruppe af en virksomheds medarbejdere, gående ud på hel eller delvis standsning af arbejdet på en enkelt dag eller del der- af for at holde årlig skovtur eller lignende. Sådanne ønsker må fra medarbejdernes side fremsættes i god tid, således at der gives virk- somheden adgang til at få her henhørende fridage henlagt på en dag eller et tidspunkt, som virker mindst hæmmende på virksomhe- den.

Feriefridage

4. Medarbejderne har ret til 5 feriefridage pr. kalenderår.

5. Feriefridagene betales efter de samme regler som betaling af søg- nehelligdage, jf. § 50 og placeres efter de samme regler, som gæl- der for lægning af restferie.

6. Forskud for feriefridagene udgør 900,- kr. til voksne medarbejdere og 550,- kr. til ungarbejdere.

7. Fra begyndelsen af den lønningsuge hvori 1. marts 2015 indgår, stiger forskudsbetalingen til 1.000,- til voksne medarbejdere og 600,- kr. til ungarbejdere.

8. Hvis en medarbejder er syg, når feriefridagen begynder, har medar- bejderen ikke pligt til at holde feriefridagen, og feriefridagen kan ud- skydes til senere

Kapitel 4 Overarbejde ‌‌‌‌‌

§ 16 Regler for over-, nat-, søn- og helligdagsarbejde

1. Søn- og helligdage samt over- og natarbejde skal medarbejderne være villige til at udføre, når det som nødvendigt forlanges af virk- somheden, for så vidt den enkelte medarbejder ikke er forhindret heri.

2. Overarbejde må ikke udføres i strid med lovgivningen.

3. Natarbejde, der fortsætter ud over normal arbejdstids begyndelse dagen efter, betales fortsat som nattimer.

§ 17 Helligdage

Som helligdage regnes nytårsdag, skærtorsdag, langfredag, 2. på- skedag, 2. pinsedag, store bededag, Xxxxxx xxxxxxxxxxxxxx, 1. og 2. juledag samt grundlovsdag.

§ 18 Tillæg for overarbejde

Beregning af overarbejde

1. Tillæg for overarbejde kan ikke beregnes, før der på hverdage in- den for de i § 10, stk. 1 anførte klokkeslæt, er arbejdet 7 arbejdsti- mer.

2. Alle overarbejdstimer herunder på søn- og helligdage betales med et tillæg pr. time fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori indgår

1. marts 2014 kr. 126,60

1. marts 2015 .................................................................... kr. 128,65

1. marts 2016 ...................................................................... kr. 130,85

3. 1. påskedag, 1. pinsedag, 1. juledag betales med et tillæg pr. time fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori indgår:

1. marts 2014 kr. 183,75

1. marts 2015 .................................................................... kr. 186,70

1. marts 2016 .................................................................... kr. 189,90

Kapitel 5 Lønforhold ‌‌‌‌

§ 19 Lønforhold

Minimalløn

1. Inden for den normale arbejdstid udgør minimalløn pr. time fra be- gyndelsen af den lønningsuge, hvori indgår:

1. marts 2014 kr. 116,45

1. marts 2015 .................................................................... kr. 118,10

1. marts 2016 .................................................................... kr. 119,90

Forhandling om timelønsændringer kan højst finde sted 1 gang år- ligt.

Ungarbejderløn

2. Med henblik på at øge interessen for og tilgangen til gulvlægger- faget, kan der ansættes ungarbejdere.

Timelønnen til ungarbejdere og forpraktikanter udgør fra begyndel- sen af den lønningsuge hvori 1. marts 2014 indgår:

15 år men ikke 16 år ............................................................. kr. 46,60

16 år men ikke 17 år ............................................................. kr. 58,25

17 år men ikke 18 år ............................................................ kr. 81,50

Fra begyndelsen af den lønningsuge hvori 1. marts 2015 indgår, udgør timelønnen:

15 år men ikke 16 år ............................................................. kr. 47,25

16 år men ikke 17 år ............................................................. kr. 59,05

17 år men ikke 18 år ............................................................ kr. 82,65

Fra begyndelsen af den lønningsuge hvori 1. marts 2016 indgår, udgør timelønnen:

15 år men ikke 16 år ............................................................. kr. 47,95

16 år men ikke 17 år ............................................................. kr. 59,95

17 år men ikke 18 år ............................................................ kr. 83,95

Ansættelse som ungarbejder kan kun ske frem til førstkommende skoleindtag efter ansættelsen. Tidspunktet for førstkommende sko- leindtag, meddeles ungarbejderen i forbindelse med tiltrædelse.‌‌‌

§ 20 Ugesedler og lønudbetaling

Lønningsperiode

1. Lønningsperioden er 2 kalenderuger, medmindre andet er aftalt. 14-dagesindberetninger skal være virksomheden i hænde senest mandag morgen i den uge, hvor der udbetales løn, med mindre an- det er aftalt.

14-dagesindberetning kan opgøres ved ugesedler, dagsedler eller timesagsindberetninger.

Virksomheden kan forlange ugesedlerne udleveret hver fredag ef- termiddag. Dagsedler kan forlanges udleveret dagligt.

Eventuel kritik af de indberettede timeløns- og akkordtimer samt overenskomstmæssige tillæg skal ske skriftligt senest samtidig med lønudbetalingen.

Ved rettidig aflevering af eventuel kritik forstås, at meddelelse her- om senest skal afleveres til medarbejderne sammen med lønperio- dens opgørelse.

Elektroniske lønsedler

2. Virksomheden kan med frigørende virkning aflevere lønsedler, der skal udveksles under eller efter det løbende ansættelsesforhold via de elektroniske postløsninger, som måtte være til rådighed, f.eks. e-Boks eller via e-mail.

3. Såfremt virksomheden vil benytte sig af denne mulighed, skal med- arbejderne varsles herom 3 måneder før, medmindre andet aftales. Efter udløb af varslet kan medarbejdere, som ingen mulighed har for at anvende den elektroniske løsning, få udleveret de pågælden- de dokumenter ved henvendelse til virksomheden.

Lønseddel

4. Virksomheden er pligtig til for hver lønperiode at udarbejde en løn- seddel. Lønseddelen skal indeholde følgende specifikationer:

- Virksomhedens CVR-nummer ‌‌‌

- Timelønsarbejde

- Akkordarbejde/overskud

- Overarbejde

- Løn under sygdom

- Ferie- og søgnehelligdagsopsparing

- Kørselsgodtgørelse

- ATP

- Pension

- Godtgørelse for 1., 2., og 3. ledighedsdag

Derudover skal lønsedlen indeholde relevante oplysninger om ferie- og søgnehelligdagsgodtgørelse.

Lønudbetaling

5. Udbetalingen af samtlige forfaldne lønninger finder sted hver anden torsdag til det af medarbejderen oplyste kontonummer i bank/- sparekasse. Lønudbetalingen forudsætter, at ugesedler, dagsedler eller timesagsindberetninger er afleveret til tiden.

Ferielukning

6. Når en virksomhed holder samlet ferielukning, forlænges samtlige i de overenskomstens fastsatte tidsfrister et tilsvarende antal dage.

Såfremt det formelle lønudbetalingstidspunkt falder i en ferie, fore- tages lønudbetalingen førstkommende normale lønningsdag efter ferien.

Efter ønske kan udbetales et acontobeløb.

§ 21 Smudstillæg

Smudstillæg er indeholdt i timelønningerne.

§ 22 Skurforhold og velfærdsregler

Virksomheden skal overholde gældende skur- og velfærdsregler.

§ 23 Spildtid ‌‌‌‌‌

Ved arbejde, hvor virksomheden lejlighedsvis fratager eller tilsender mandskab, må den forsinkelse, der derved opstår, betales af virk- somheden.

§ 24 Værktøj

Vedligeholdelse af værktøj

1. Virksomheden vedligeholder medarbejderens eksisterende hånd- værktøj, herunder knivblade og knæpuder i henhold til værktøjsli- sten for gulvlæggerelever, godkendt af det faglige udvalg.

2. Ved ændringer af værktøjslisten for gulvlæggerelever, godkendt af det faglige udvalg, supplerer virksomheden medarbejdernes værk- tøj med det nye værktøj.

Ved ændringer i værktøjslisten

3. Dansk Byggeri og 3F bør orientere deres respektive medlemmer ved ændring af værktøjslisten, og konsekvensen af ændringen.

4. Xxxxxx, der har fået udleveret værktøj til stående gulvlægning en- ten af virksomheden eller i forbindelse med kurserne i stående gulv- lægning, får vedligeholdt dette værktøj af virksomheden.

Xxxxxx, der ikke har værktøj til stående gulvlægning, skal af virk- somheden have udleveret et sæt værktøj til stående gulvlægning i henhold til værktøjslisten for gulvlæggerelever, når svenden bliver tilmeldt det 2-dags efteruddannelseskursus i stående gulvlægning.

Værktøj til tillærte

5. Tillærte skal til enhver tid have udleveret det værktøj, der er nød- vendigt for arbejdets udførelse.

Ved afskedigelse af en tillært medarbejder, der har en anciennitet svarende til en elevuddannelse, skal virksomheden udlevere et fuldt sæt værktøj, jf. værktøjslisten for elever.

Det udleverede værktøj er omfattet af overenskomstens bestem- melser om værktøj.

Tilgang til efteruddannelse er for tillærte efter samme regler som de øvrige medarbejdere.‌‌‌‌‌

Omsorg for værktøj

6. Medarbejderen har pligt til at drage omsorg for, at værktøj, tilhøren- de virksomheden, og materialer, der er afleveret på arbejdspladsen, ved arbejdstids ophør og arbejdets afslutning, er anbragt på en så- dan måde, at fjernelse af disse af uvedkommende ikke umiddelbart kan finde sted. Findes der ikke muligheder for at anbringe materia- ler og værktøj på en forsvarlig måde, underrettes virksomheden herom, således at virksomheden selv kan tage sine forholdsregler.

Udlånt værktøj som save, skærekasser, boremaskiner, pensler og lignende må ikke efterlades tilgængeligt for uvedkommende på en arbejdsplads, når aflåselig værktøjskasse eller værksted forefindes på arbejdspladsen.

Aflåseligt rum

7. På større arbejdspladser, hvor der findes mulighed for at etablere værksted, har firmaet pligt til at sørge for, at dette kan aflåses, eventuelt ved opsætning af interimistisk dør. Ved arbejde på trap- per påhviler det virksomheden at sørge for, at der (med kunden el- ler bygherren) træffes aftale om aflåseligt rum.

§ 25 Kørepenge – Transportgodtgørelse

Udenfor arbejdstid

1. Betaling af kørepenge og/eller køretid forudsætter, at transporten foregår uden for den aftalte arbejdstid.

Ansat på værksted

2. Kørepenge- og køretidsbetaling betales ikke, når medarbejderen, er ansat til eller efter aftale fast beskæftiget på værksted, servicear- bejde i en virksomhed eller institution, eller har udgangspunkt fra virksomhedens værksted.

Kørepenge

3. Kørepenge betales pr. km frem og tilbage. Beløbet udgør den til en- hver tid gældende sats efter statens takster for benyttelse af eget befordringsmiddel over 20.000 km pr. år, p.t. 2,10 kr.

Køretid ‌‌‌‌‌‌

4. Køretid over 10 km betales med 0,75 kr. pr. km frem og tilbage.

Frizone

5. Der betales kørepenge og køretid for korteste afstand mellem med- arbejderens bopæl eller virksomhedens værksted til arbejdsplad- sen, idet afstanden reduceres med 10 km.

Samkørsel

6. Hvor der lokalt træffes aftale om samkørsel og hvis virksomheden stiller transportmiddel til rådighed, betales føreren af transportmidlet for samtlige kilometer med kr. 1,20 pr. km.

Passagererne betales i henhold til stk. 4.

Der træffes aftale om kørerute og tidspunkt, således at opsamling er hensigtsmæssig for den enkelte.

Kørsel i arbejdstiden

7. Når medarbejderne, inden for arbejdstiden, benytter eget køretøj i virksomheden, ydes der medarbejderne herfor en godtgørelse pr. kørt km, der følger den til enhver tid gældende sats efter statens takster for benyttelse af eget befordringsmiddel, under 20.000 km pr. år, p.t. kr. 3,73.

Organisationerne er i øvrigt enige om, at den enkelte medarbejder er frit stillet med hensyn til spørgsmålet om, hvorvidt han vil stille sit motorkøretøj til rådighed for virksomheden.

Færge og brobillet

8. Betaling for færge eller brobillet samt motorvejsafgifter betales af virksomheden.

§ 26 Overnatning

Overnatning

1. Såfremt virksomheden udsender medarbejderen til en arbejdsplads der ligger mere end 110 km fra medarbejderens bopæl, har medar- bejderen ret til at få dækket dokumenteret udgifter til kost og logi på et hotel, kro eller lignende af rimelig standard det pågældende sted.

2. Medarbejdere og virksomheden kan ved lokal enighed i stedet for bestemmelsen i stk. 1 aftale at virksomheden udbetaler diæter efter statens takster, der p.t. udgør:

	2014	2015	2016	2017
Kost	kr. 348,00
Logi	kr. 199,00

Derved er det medarbejderen der selv sørger for kost og logi.

3. Medarbejder og virksomheden kan ved lokal enighed i stedet for bestemmelsen i stk. 1 og 2 aftale at virksomheden sørger for kost og logi.

4. Virksomheden skal i alle tilfælde, hvor overnatning finder sted, be- tale udepenge til småfornødenheder med den til enhver tid gæl- dende sats efter statens takster vedrørende skattefri godtgørelse

p.t. kr. 116,00.

Fortolkning af ”eller lignende”

5. Parterne er enige om, at ved begrebet ”eller lignende” forstås:

a. Motel

b. Ferielejlighed/lejlighed

c. Sommerhus

d. Vandrehjem

e. Boligcontainer/campingvog med toilet/bad/køkken faciliteter. Punkterne 5a. til 5e. er under forudsætning af:

− At hver enkelt medarbejder overnatter i et soverum for sig selv

− At der i forbindelse med opstilling af boligcontainere etableres fælles opholdsområde

− At ved overnatning på byggepladsen eller på tilstødende arealer til byggepladsen skal beboelsesområdet være adskilt fra bygge- pladsen, og velfærdsforanstaltningerne som beskrevet i § 22 kan ikke indgå i beboelsesområdet.

− At virksomheden betaler for rengøring mindst 1 gang pr. uge.

− At opstillingen foregår under iagttagelse af myndighedernes godkendelse

− At reglerne kan fagretligt behandles.

Transportgodtgørelse for medarbejder der er omfattet af bestem- melserne om overnatning

6. Transportgodtgørelsen fra medarbejdernes opholdssted og til ar- bejdspladsen betales i henhold til § 25 .

7. Medarbejderen har krav på ud- og hjemrejse, en gang ugentligt med betaling af rejsegodtgørelse med satsen i § 25, stk. 3 og stk. 4. Der betales for afstanden mellem arbejdspladsen og medarbejdernes bopæl, uden frizone. Transporten gælder til nærmeste grænseover- gang.

Kapitel 6 Akkord/lønsystemer ‌‌‌‌‌

§ 27 Akkordgrundlag

Akkordløn

1. Alt arbejde udføres på akkordløn i henhold til priskuranten, under forudsætning af, at uddannelse, i henhold til gældende uddannel- sesregler, har fundet sted. Hvis en medarbejder umiddelbart før ar- bejdets påbegyndelse skønner, at arbejdet eller dele deraf på grund af særlige omstændigheder ikke kan udføres i akkord, skal han straks rette henvendelse herom til virksomheden eller værkstedets leder. Der skal herefter, inden arbejdet påbegyndes, uden unødigt ophold træffes aftale om, på hvilken måde afregningen skal ske.

Akkordering

2. Opstår der under arbejdets gang vanskeligheder af en sådan art, at det sinker arbejdet, f.eks. på grund af andre håndværkere, skal medarbejderen straks rette henvendelse til virksomheden, hvorefter parterne skal aftale, hvorledes de opståede gener skal betales. Hvis enighed ikke opnås, henvises afgørelsen til organisationerne.

Arbejdsstedet skal være ryddet og skal i den kolde tid være opvar- met til en sådan temperatur, at det er muligt at arbejde med materi- alerne.

Det er en forudsætning, at gulvene inden arbejdets påbegyndelse leveres i henhold til seneste udgave af Gulvbranchens Gulvfakta.

Tildeling

3. Når et nyt arbejde skal igangsættes, skal virksomheden udlevere en arbejdsseddel indeholdende en arbejdsbeskrivelse i kronologisk orden. Arbejdssedlen fritager dog ikke medarbejderen fra at foreta- ge en selvstændig og konkret vurdering af arbejdsprocessernes omfang og berettigelse.

Medarbejderen er pligtig til straks at underrette virksomheden om eventuelle nødvendige ændringer i arbejdet.

Kritik af arbejdet ‌‌‌‌‌‌

4. I tilfælde, hvor virksomheden ikke kan godkende et arbejdes udfø- relse, skal virksomhedens skriftlige kritik afgives til medarbejderen, senest ved periodens lønopgørelse.

Hvis kritik af udførte arbejder ikke kan anerkendes af medarbejde- ren, afgøres uenigheden i henhold til de fagretslige regler.

Medarbejderens meddelelsespligt

5. Hvis medarbejderen skønner, at et arbejde kan afsluttes inden ar- bejdsdagens ophør, skal han meddele dette til virksomheden i så god tid, at nyt arbejde kan tilrettelægges.

Erstatning for forsinkelse

6. Alle i priskuranten anførte akkordpriser er beregnet på, at arbejdet kan udføres uhindret. Udføres arbejdet på normal vis, dvs. på kon- torer, butikker, forretningslokaler o.l. og i disses åbningstider samt i belagte hospitaler, børnehaver, fritidshjem o.l., har medarbejderen krav på erstatning for forsinkelsen.

Erstatning for ukurante materialer

7. Alle i priskuranten anførte akkordpriser for såvel underlags- som gulvbelægningsmaterialer er beregnet på kurante materialer. Benyt- tes ukurante materialer, har medarbejderen krav på fuld erstatning.

Rum uden tillæg

8. Pålægning i rum og skabe m.v., som ikke kan henføres under rum med tillæg, betales efter aftale.

Strøm

9. Når der findes stikkontakter inden for 25 m på etage/trappe fra brugsstedet, betales ikke for etablering af strøm.

Forberedende arbejde

10. Forberedende arbejde i forbindelse med akkord betales med pr. time fra begyndelsen af den lønningsuge hvori indgår:

1. marts 2014 kr. 126,60

1. marts 2015 .................................................................... kr. 128,65

1. marts 2016 .................................................................... kr. 130,85

11. Gældende prislister tillægges med følgende fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori indgår:‌‌‌

1. marts 2014 1,3%

1. marts 2015 1,4%

1. marts 2016 1,9%

§ 28 Akkordudbetaling og -forskud

Under forudsætning af, at beløbet er tjent, fastsættes udbetalingen i akkord pr. time fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori indgår:

1. marts 2014 kr. 120,00

1. marts 2015 .................................................................... kr. 121,50

1. marts 2016 .................................................................... kr. 123,00

§ 29 Opgørelse af akkorder

Akkordopgørelse

1. Akkordopgørelsen skal indeholde oplysninger om dimension, mængde og pris.

Priser, udledt af prislisterne, skal påføres positionsnumre.

Opgørelsen skal endvidere indeholde opgørelse over timeforbrug og udbetalte acontobeløb samt være forsynet med fordeling pr. medarbejder.

Opgørelse underskrives og dateres med indleveringsdato af den medarbejder, der har deltaget i akkorden. Underskrift og indlevering kan dog ved fuldmagt overdrages til anden person.

Akkordopgørelse for tildelt arbejde skal afleveres til virksomheden senest 5 arbejdsdage efter arbejdets afslutning.

Er akkordopgørelse/arbejdsseddel ikke afleveret inden nævnte frist, skal medarbejderen acceptere virksomhedens udregning, når den- ne er baseret på de faktiske forhold under arbejdets udførelse.

Xxxxxxxxxxxxxx.xx

2. Når modtageren af et regnskab helt eller delvist baseret på bereg-

ningsprogrammet Xxxxxxxxxxxxxx.xx, anmoder afsenderen om at få det tilsendt elektronisk, skal modtageren ved en evt. kritik af regn- skabet returnere den elektronisk til afsenderen.‌‌‌‌‌‌

Såfremt modtageren anmoder om den elektroniske fil, skal denne afleveres til modtageren senest én arbejdsdag efter anmodningen. Hvis denne tidsfrist overskrides forlænges fristen i stk. 3 tilsvaren- de.

Kritikfrister

3. I tilfælde, hvor virksomheden ikke kan godkende et akkord- regnskab, skal virksomhedens skriftlige kritik afgives til medarbejde- ren senest samtidig med periodens lønopgørelse.

Kritikken skal indeholde en specifikation over de positionsnumre på regnskabet, som virksomheden har kritiseret.

Kan medarbejderen ikke godkende virksomhedens kritik af regn- skabet, skal dette meddeles virksomheden senest 3 arbejdsdage før næste lønudbetaling.

Udbetaling

4. Godkendte beløb udbetales førstkommende lønudbetaling efter af- levering af regnskabet.

Tidsfrister

5. Overholdes ovennævnte frister ikke, betragtes akkordopgørelsen el- ler kritikken som godkendt.

Fagretlig behandling

6. Ved uenighed henvises til fagretslig behandling.

§ 30 Elevers deltagelse i akkord

Akkordopgørelse

1. Ved akkordopgørelse fradrages den faktiske akkordudbetaling inkl. evt. forskuds- og acontoudbetaling.

Elevers deltagelse

2. Når elever deltager i medarbejdernes akkord, fradrages elevens løn i medarbejdernes akkordopgørelse.

Voksenelevers deltagelse ‌‌

3. Hvor voksenelever deltager i medarbejdernes akkorder, træffes lo- kalt aftale om deres udbetalingers modregning i akkorden.

§ 31 Bortgang i akkord

Hvis en medarbejder forlader en akkord, hvor 2 eller flere deltager, vil et eventuelt overskud udover det udbetalte tilfalde den eller de øvrige deltagere i akkorden.

§ 32 Nye materialer

1. Til fastsættelse af priser for nye materialer, der fremkommer, eller materialer, der søges anvendt som erstatningsmaterialer i bygge- sektoren, eller ved ændring af de hidtil anvendte konstruktioner eller arbejdsformer, nedsættes et paritetisk sammensat udvalg af Dansk Byggeri og Fagligt Fælles Forbund.

2. Udvalget skal, når en af parterne fremsætter ønske herom, optage forhandling til fastsættelse af priser for nævnte materialer. Udval- gets afgørelse indføres i prisfortegnelsen, såfremt organisationerne er enige herom.

3. Hvis organisationerne er enige derom, kan udvalget i øvrigt eventu- elt optage forhandling om ændring af bestående prisfortegnelses- priser.

4. Sådanne eventuelle ændringer skal, for at kunne få gyldighed, god- kendes af organisationernes kompetente forsamlinger.

5. Med baggrund i ovenstående er parterne enige om, at der i over- enskomstperioden nedsættes udvalgsarbejde, med henblik på at prissætte eksempelvis trægulve udlagt på forudværende underlag.

Kapitel 7 Pensionsordninger ‌‌‌‌‌‌

§ 33 Pension og sundhedsordning

Pensionsaftale

1. Virksomheden betaler pension for voksne medarbejdere der er fyldt 18 år og elever, der er fyldt 20 år, og som i 6 måneder har arbejdet under en overenskomst mellem forbundene i BAT-kartellet og Dansk Byggeri eller Tekniq eller i en tilsvarende periode har haft erhvervsarbejde.

Pensionsbidraget

2. Pensionsbidraget udgør 12% af medarbejderens ferieberettigede løn plus ferie- og søgnehelligdagsbetaling. Medarbejderen betaler 4% af bidraget, og virksomheden betaler 8%.

3. Der er mulighed for den enkelte til at forhøje bidraget.

Indbetaling af pensionsbidrag

4. Parterne er enige om, at virksomhederne indbetaler medarbejder- nes andel og foretager en samlet indbetaling til PensionDanmark. Pensionsbidraget skal indbetales senest den 10. i måneden efter, det er indtjent. Der henvises i øvrigt til vejledningen fra Pensi- onDanmark.

5. Manglende indberetning og indbetaling af pensionsbidrag behand- les i henhold til protokollat om pensionsbidrag til PensionDanmark af 28. januar 2011.

Forhøjet pensionsbidrag under barselsorlov

6. Under de 14 ugers barselsorlov indbetales et ekstra pensionsbidrag til medarbejdere med 6 måneders anciennitet på det forventede fødselstidspunkt.

Pensionsbidraget udgør pr. måned kr. 1.680,00

Pr. time ...........................................................................kr. 10,50

Virksomheden betaler 2/3 og medarbejderen betaler 1/3.

Pr. 1. juli 2014 udgør bidraget pr. måned kr. 2.040,00 ‌‌‌

Pr. time ............................................................................kr. 12,75

Sundhedsordning

7. Virksomheder, der ikke i forvejen har en sundhedsordning, der er godkendt af organisationerne, etablerer en sundhedsordning i Pen- sionDanmark.

8. Bidraget udgør 0,15% af den ferieberettigede løn plus ferie- og søgnehelligdagsbetaling og betales af virksomheden sammen med pensionsbidraget.

9. Sundhedsordningen skal indeholde telefonrådgivning, hvis medar- bejderen har brug for krisepsykologhjælp, hurtig diagnose, mis- brugsrådgivning eller en guide til sundhedsvæsenet.

10. Herudover skal ordningen indeholde behandling hos fysioterapeut, kiropraktor eller massør for problemer i led, muskler, sener, der er opstået i forbindelse med arbejdet samt hurtig diagnose.

11. Virksomhederne kan - efter forud indhentet godkendelse af parter- ne - frigøre sig fra PensionDanmarks Sundhedsordning med et var- sel på 3 måneder under forudsætning af, at virksomhederne etable- rer en ordning, der mindst svarer til PensionDanmarks Sundheds- ordning.

§ 34 ATP

I henhold til loven om Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP) udgør bi- draget:

For ugelønnede

Virksomheden pr. uge kr. 47,40

Medarbejder pr. uge ........................................................kr. 23,70

For månedslønnede

Virksomheden pr. mdr. ....................................................kr. 180,00

Medarbejder pr. mdr. .......................................................kr. 90,00

Kapitel 8 ‌‌‌‌‌‌

Sygdom, barns 1. sygedag og barsel m.v.

§ 35 Løn under sygdom og tilskadekomst

Sygedagpengeloven

1. I sygdomstilfælde gælder reglerne om dagpenge til lønarbejdere i henhold til gældende lov.

Ved ulykkestilfælde, som kan henføres til den lovpligtige forsikring herom, gælder de til enhver tid i lovgivningen fastsatte regler.

Løn under sygdom

2. Virksomheden betaler løn under sygdom til medarbejdere, der har været beskæftiget i den pågældende virksomhed i mindst 3 måne- der indenfor de seneste 18 måneder. Medarbejderen skal opfylde betingelserne for ret til sygedagpenge fra virksomheden i medfør af sygedagpengelovens regler.

Sygeløn til medarbejdere ydes af virksomheden i indtil 4 uger regnet fra 1. hele fraværsdag.

I relation til sygeløn har elever optjent 3 måneders anciennitet hvis de - efter endt uddannelse - fortsætter i samme virksomhed.

Løn under tilskadekomst

3. Virksomheden betaler løn under tilskadekomst i indtil 8 uger, regnet fra 1. hele fraværsdag. Medarbejderen skal opfylde betingelserne for ret til sygedagpenge fra virksomheden i medfør af sygedagpen- gelovens regler.

Sygeløn til medarbejdere ydes af virksomheden i indtil 8 uger, reg- net fra 1. hele fraværsdag.

4. Ved fravær på grund af tilskadekomst i virksomheden under arbej- dets udførelse gælder intet krav om anciennitet.

Afbrydelse af anciennitet

5. Ancienniteten i virksomheden anses ikke for afbrudt under:

− sygdom indtil 3 måneder

− indkaldelse til militærtjeneste indtil 3 måneder

− orlov i forbindelse med graviditet og barsel og

− afbrydelse af arbejdet på grund af maskinstandsning, materiale- mangel eller lignende, såfremt medarbejderen genoptager ar- bejdet, når dette tilbydes denne.

6. Ved tilbagefald på grund af samme sygdom inden for 14 kalender- dage fra og med 1. arbejdsdag efter den foregående fraværsperio- des udløb, regnes virksomhedens betalingsperiode fra 1. fraværs- dag i den første fraværsperiode.

7. Sygelønnen består af det berettigede sygedagpengebeløb suppleret op til fuld løn, højst for 37 timer om ugen, dog maksimalt pr. time fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori indgår:

1. marts 2014 kr. 136,00

1. marts 2015 .................................................................... kr. 137,50

1. marts 2016 .................................................................... kr. 139,00

Der betales ferie-, feriefridags- og SH-godtgørelse samt pension af beløbet.

8. Beregningsgrundlaget for sygelønnen er medarbejderens forvente- de indtjeningstab pr. arbejdstime, inklusive systematisk forekom- mende genetillæg i sygdomsperioden. Hvis dette ikke kendes, er beregningsgrundlaget medarbejderens indtjening pr. arbejdstime i de sidste 4 uger før fraværet, inklusive systematisk forekommende genetillæg og eksklusive uregelmæssige betalinger, der ikke har re- lation til de i perioden udførte arbejdstimer. Såfremt det præsterede antal arbejdstimer i den forudgående 4 ugers periode ikke er kendt, beregnes timetallet efter reglerne i sygedagpengeloven (ATP- reglerne), og sygeløn for indtil 37 timer om ugen beregnes som det opgjorte timetal ganget med kr. 136,00 / kr. 137,50 / kr. 139,00.

9. Hvor der er indgået en aftale i henhold til sygedagpengelovens § 56, betaler virksomheden alene sygedagpenge i henhold til regler herom i sygedagpengeloven, medmindre fraværet skyldes anden sygdom end den, som ligger til grund for § 56-aftalen.

§ 36 Barns 1. sygedag ‌‌‌‌‌

Hjemmeværende barn/børn

1. Til medarbejdere og medarbejdere under uddannelse indrømmes der frihed, når dette er nødvendigt af hensyn til pasning af medar- bejdernes syge, hjemmeboende barn/børn under 14 år.

Friheden omfatter

2. Denne frihed omfatter kun den ene af barnets forældre og alene barnets første sygedag.

Betalingssatsen

3. Under forudsætning af, at den af virksomheden krævede dokumen- tation foreligger, betaler virksomheden fuld løn, dog maksimalt pr. time fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori indgår

1. marts 2014 kr. 136,00

1. marts 2015 .................................................................... kr. 137,50

1. marts 2016 .................................................................... kr. 139,00

Der betales ferie-, feriefridags-, og SH godtgørelse samt pension af beløbet.

§ 37 Børns hospitalsindlæggelse

1. Til medarbejdere og medarbejdere under uddannelse indrømmes der frihed, når det er nødvendigt, at medarbejderen indlægges på hospital sammen med barnet. Reglen vedrører børn under 14 år.

2. Denne frihed gælder alene den ene indehaver af forældremyndig- heden over barnet, og der er maksimalt ret til frihed i sammenlagt 1 uge pr. barn inden for en 12 måneders periode.

3. Medarbejderen skal på opfordring fremlægge dokumentation for hospitalsindlæggelsen.

4. Der ydes betaling med fuld løn, dog maksimalt pr. time fra begyn- delsen af den lønningsuge, hvori indgår:

1. marts 2014 kr. 136,00 ‌‌‌‌

1. marts 2015 .................................................................... kr. 137,50

1. marts 2016 .................................................................... kr. 139,00

Der betales ferie-, feriefridags-, og SH godtgørelse samt pension af beløbet.

§ 38 Barsel

Graviditets/barselsorlov

1. Til medarbejdere der på det forventede fødselstidspunkt har 6 må- neders anciennitet indenfor de seneste 18 måneder, betaler virk- somheden løn under fravær på grund af barsel fra 4 uger før det forventede fødselstidspunkt og indtil 14 uger efter fødselen (gravidi- tetsorlov / barselsorlov).

2. Til adoptanter betales løn under barsel i 14 uger fra barnets modta- gelse.

Fædreorlov

3. Under samme betingelser betales der i indtil 2 uger løn under fæd- reorlov.

Forældreorlov indtil 1. juli 2014

4. Under samme betingelser yder virksomheden betaling under foræl- dreorlov i indtil 11 uger.

Af disse 11 uger har hver af forældrene ret til at holde 4 uger. Hol- des orloven, der er reserveret den enkelte forælder ikke, bortfalder betalingen.

De resterende 3 ugers orlov ydes enten til faderen eller moderen. De 11 uger skal afholdes indenfor 52 uger efter fødslen.

Medmindre andet aftales, skal de 11 uger varsles med 3 uger.

Hver af forældrenes orlov kan maksimalt deles i to perioder, med- mindre andet aftales.

Forældreorlov efter 1. juli 2014

5. Under samme betingelser yder virksombeden betaling under foræl- dreorlov i indtil 13 uger. Af disse 13 uger har hver af forældrene ret

til at holde 5 uger.

Holdes orloven, der er reserveret den enkelte forælder ikke, bortfal- der betalingen.

De resterende 3 ugers orlov ydes enten til den ene eller anden for- ælder.

De 13 uger skal afholdes inden for 52 uger efter fødslen. Medmin- dre andet aftales, skal de 13 uger varsles med 3 uger.

Hver af forældrenes orlov kan maksimalt deles i to perioder, med- mindre andet aftales.

Betaling

6. Betalingen i ovennævnte orlovsperioder svarer til den løn, den på- gældende ville have oppebåret i perioden, dog maks. pr. time fra begyndelsen af den lønningsuge hvori indgår:

1. marts 2014 kr. 136,00

1. marts 2015 ................................................................... kr. 137,50

1. marts 2016 .................................................................... kr. 139,00

Der betales ferie-, feriefridags-, og SH godtgørelse samt pension af beløbet.

Beløbet indeholder den ved lovgivning fastsatte maksimale dag- pengesats.

7. Det er en forudsætning for betalingen, at virksomheden er berettiget til refusion svarende til maksimale dagpengesats. Såfremt refusio- nen måtte være mindre nedsættes betalingen til medarbejderen til- svarende.

Kapitel 9 ‌‌‌

Ferie- og søgnehelligdagsregler

§ 39 Optjening af ferie

1. Ferie optjenes med 2,08 dages ferie for hver måneds ansættelse i et kalenderår.

2. Ved ansættelse af kortere varighed end én måned beregnes ferien på tilsvarende måde i forhold til ansættelsens længde.

3. Ved beregning af feriedage medregnes fraværsperioder, hvor virk- somheden betaler sygeferiegodtgørelse, hvor virksomheden betaler overenskomstmæssig løn under sygdom, barsel/adoption, efterud- dannelse, overenskomstmæssige fridage, barns første sygedag og børns hospitalsindlæggelse.

4. Ferien holdes i hele dage, hvorfor der rundes op eller ned til nær- meste hele antal dage.

5. Har en medarbejder ikke optjent fuld ferieret (25 feriedage) med fe- riegodtgørelse eller løn, har medarbejderen ret til at få antallet af fe- riedage suppleret op til fuld ferieret, uden at der hertil er knyttet en ret til feriegodtgørelse eller løn.

§ 40 Afholdelse af ferie

1. Ferie skal holdes i det efter optjeningsåret følgende år, der går fra

1. maj til 30. april (ferieåret).

2. Ferien begynder ved normal arbejdstids begyndelse den først ferie- dag og slutter ved arbejdstids ophør den sidste feriedag.

3. Hvis ferien holdes i hele uger, ophører ferien ved normal arbejdstids begyndelse første normale arbejdsdag efter feriens afslutning.

Hovedferie

4. Hovedferien holdes med mindst 15 dage i sammenhæng i perioden

1. maj til 30. september (ferieperioden).

5. Hvis medarbejderen har optjent mindre end 15 dages ferie, er hele den optjente ferie hovedferie.

6. Det kan lokalt aftales, at hovedferien afvikles i sammenhæng uden for ferieperioden. Mindst 10 dage skal dog holdes i sammenhæng.‌‌‌‌

Restferie

7. Øvrige feriedage (restferie) skal gives i sammenhæng af mindst 5 hverdage, men kan lægges uden for ferieperioden. Hvis de øvrige feriedage udgør mindre end 5 feriedage, skal disse feriedage gives i sammenhæng. Hvor driftsmæssige hensyn gør det ønskeligt, kan de øvrige feriedage dog gives som enkelte feriedage.

Lægning af ferie

8. Virksomheden fastsætter efter forhandling med medarbejderne, hvornår ferien skal holdes.

9. Medarbejdernes ønske om feriens placering skal så vidt muligt imø- dekommes, herunder ønsket om at hovedferien holdes i medarbej- derens barns skolesommerferie.

10. Virksomheden skal så tidligt som muligt give medarbejderne med- delelse om, hvornår ferien skal holdes, dog skal hovedferien varsles senest 3 måneder, før hovedferien skal begynde, og restferien skal varsles senest 1 måned, før restferien begynder, med mindre særli- ge omstændigheder hindrer dette.

Flytning af ferie

11. Virksomheden kan ændre tidligere fastlagt ferie, hvis væsentlige, upåregnelige driftsmæssige hensyn gør det nødvendigt.

12. Medarbejderen skal have erstattet et eventuelt økonomisk tab som følge af udskydelsen.

13. Allerede begyndt ferie kan ikke udskydes.

Kollektiv ferielukning

14. Hvis en virksomhed holder lukket under ferie, kan medarbejdere, der ikke er berettiget til optjent ferie i alle de dage, virksomheden holder lukket, ikke kræve særlig godtgørelse på grund af lukningen.

Kollektiv ferielukning mellem jul og nytår

15. Holder en virksomhed lukket på arbejdsdage mellem jul og nytår, skal virksomheden bestemme, jf. bestemmelserne om lægning af ferie, at medarbejdere, som har optjent mere end 15 feriedage, hol- der ferie i disse dage.

16. Hvis virksomheden ikke fastsætter ferie mellem jul og nytår, skal virksomheden betale medarbejderen løn for de pågældende dage.‌‌

17 Lønnen beregnes på grundlag af medarbejderens sædvanlig løn i de sidste 4 uger før jul.

§ 41 Sygdom og ferie

1. Hvis en medarbejder er syg, når ferien begynder, har medarbejde- ren ikke pligt til at begynde ferien og eventuel ferie kan udskydes.

Hvis en medarbejder bliver syg efter ferien er begyndt, har medar- bejderen mod lægelig dokumentation krav på erstatningsferie efter 5 sygedage.

Medarbejderen skal anmelde sygdom over for virksomheden på normal vis.

Når medarbejderen melder sig rask, skal det oplyses, om medar- bejderen ønsker at begynde ferien. Hvis medarbejderen ikke øn- sker at begynde ferien, skal ferien varsles på ny.

Sygemelding under kollektiv lukning

2. En medarbejder, som bliver sygemeldt efter feriens begyndelse har mod lægelig dokumentation ret til erstatningsferie efter 5 sygedage. Retten til erstatningsferie forudsætter, at medarbejderne har syge- meldt sig overfor virksomheden.

Raskmelding under kollektiv lukning

3 Hvis en medarbejder, der er sygemeldt inden ferien begynder, raskmelder sig under en kollektiv ferielukning, genoptager medar- bejderen arbejdet og har krav på at få ferien placeret på et andet tidspunkt.

4. Er det ikke muligt at tilbyde medarbejderen beskæftigelse i perio- den, betragtes ferien som begyndt på tidspunktet for raskmeldingen, med mindre andet aftales.

5. Den ferie, som medarbejderen har været forhindret i at holde på grund af sygdom, afvikles i forlængelse af den oprindeligt varslede ferie, med mindre andet aftales.

§ 42 Overførsel af ferie ‌‌

1. Det kan lokalt aftales, at optjente og ikke afviklede feriedage ud over 20 dage, overføres til det følgende ferieår.

2. Der kan højst overføres 10 feriedage, og senest i det 2. ferieår efter overførslen af ferie, skal al ferie afvikles.

3. Aftalen skal indgås skriftligt inden ferieårets udløb og kan ikke om- fatte flere dage, end medarbejderen har optjent i virksomheden.

4. Organisationerne udarbejder i fællesskab en blanket, som kan an- vendes ved aftale om overførsel af ferie.

5. Hvis en medarbejder, der har overført ferie, fratræder inden al ferie er afviklet, udbetales feriegodtgørelse for feriedage ud over 25 fe- riedage i forbindelse med fratrædelsen.

6. Hvis en medarbejder på grund af egen sygdom, barselsorlov, orlov til adoption eller andet fravær på grund af orlov, er forhindret i at holde ferie, kan medarbejderen og virksomheden træffe aftale om, at ferien overføres til det følgende år. Overførsel af sådan ferie kan aftales uanset antallet af overførte feriedage i øvrigt. Aftalen indgås efter de samme regler som ovenfor.

7. Ferie i et omfang svarende til overført ferie kan ikke pålægges afvik- let i et opsigelsesvarsel, med mindre ferien i medfør af aftale, jf. ovenfor, er placeret til afholdelse inden for varslingsperioden.

§ 43 Feriegodtgørelse

1. Feriegodtgørelse udgør 12½ % af den samlede arbejdsløn i optje- ningsåret.

2. Virksomheden beregner feriegodtgørelse af ethvert indkomstskatte- pligtigt lønbeløb og personalegode, for hvilket der ikke indrømmes fradrag i indtægten, og som er vederlag for arbejde under ansættel- sen.

Beregning af sygeferiegodtgørelse

3. Virksomheden betaler tillige sygeferiegodtgørelse af de perioder, hvor medarbejderen var fraværende på grund af sygdom eller til- skadekomst i optjeningsåret.

4. Sygeferiegodtgørelsen udgør 12½ % af den overenskomstmæssige sygeløn, som medarbejderen har oppebåret i optjeningsåret.

5. Sygeferiegodtgørelse af sygefraværsperioder, hvor medarbejderen ikke har oppebåret sygeløn, udgør et fast beløb pr. arbejdsdag, jf. aftale af 1. december 1972 mellem DA og LO.

Beløbet reguleres ved hvert kalenderårs begyndelse.

6. Sygeferiegodtgørelsen udgør for optjeningsåret 2014 følgende pr. arbejdsdag:

	København	Provinsen
Faglærte	182,85 kr.	166,50 kr.
Ikke-faglærte	167,75 kr.	163,55 kr.

Sygeferiegodtgørelsen udgør for optjeningsåret 2015 følgende pr. arbejdsdag:

	København	Provinsen
Faglærte	kr.	kr.
Ikke-faglærte	kr.	kr.

Sygeferiegodtgørelsen udgør for optjeningsåret 2016 følgende pr. arbejdsdag:

	København	Provinsen
Faglærte	kr.	kr.
Ikke-faglærte	kr.	kr.

Sygeferiegodtgørelsen udgør for optjeningsåret 2017 følgende pr. arbejdsdag:

	København	Provinsen
Faglærte	kr.	kr.
Ikke-faglærte	kr.	kr.

De fastsatte beløb er pr. arbejdsdag og betalingen er baseret på en 5-dages uge.

7. Sygeferiegodtgørelsen ydes for sammenlagt højst 4 måneder inden for et optjeningsår og for højst 4 måneder på grund af samme syg- dom eller tilskadekomst.

8. Sygeferiegodtgørelse til medarbejdere, der er omfattet af en § 56- aftale og til medarbejdere, som ved genansættelser ikke modtager overenskomstmæssig sygeløn, ydes for fravær på mere end 3 da- ge.

9. Medarbejderens ret til feriegodtgørelse på grund af sygdom i de pe- rioder, hvor medarbejderen ikke har oppebåret sygeløn, er betinget af, at medarbejderen har været ansat i virksomheden i mindst 12 måneder før sygdommen. Her medregnes ansættelse i virksomhe- den inden for de sidste 24 måneder hvis fratrædelsen ikke skyldtes medarbejderens egne forhold.

10. Ved tilskadekomst i virksomheden gives, uanset ovennævnte be- stemmelse om 12 måneders anciennitet, dog altid den nævnte sy- geferiegodtgørelse i indtil 4 måneder.

11. Krav om udbetaling af sygeferiegodtgørelse efter ovenstående be- stemmelse må dokumenteres med gyldig lægeattest.

§ 44 Feriekortordning

1. Virksomheden udsteder senest den 15. februar et feriekort for det forløbne optjeningsår til medarbejderen.

2. Feriekortet skal indeholde oplysninger om medarbejderens navn og adresse, den løn han har fået udbetalt, den dertil svarende ferie- godtgørelse og antal feriedage, fradrag i kildeskat, samt hvor meget feriegodtgørelsen udgør pr. feriedag.

Som feriekort anvendes et af organisationerne godkendt feriekort.

3. Hvis medarbejderen ikke på anden måde modtager dokumentation for indtjent feriegodtgørelse, skal virksomheden ved arbejdsforhol- dets ophør udstede et bevis med oplysninger om medarbejderens optjente feriegodtgørelse og antal optjente feriedage.

4. Det påhviler medarbejdere, som har modtaget et midlertidigt bevis for tilgodehavende ferieløn og ferieret, at meddele adresseforan- dring til den pågældende virksomhed.‌‌

Elektroniske feriekort

5. Virksomheden kan med frigørende virkning aflevere feriekort, der skal udveksles under eller efter det løbende ansættelsesforhold via de elektroniske postløsninger, som måtte være til rådighed, f.eks. e- Boks, eller via e-mail.

6. Såfremt virksomhederne vil benytte sig af denne mulighed, skal medarbejderne varsles herom 3 måneder før, medmindre andet af- tales. Efter udløb af varslet kan medarbejdere, som ingen mulighed har for at anvende den elektroniske løsning, få udleveret de pågæl- dende dokumenter ved henvendelse til virksomheden.

Lønseddel som feriekort

7. Hvor feriekort ikke anvendes, får medarbejderen ved årsskiftet en specifikation af feriegodtgørelsen med oplysninger om feriebeløb og antal feriedage.

8. For fratrådte medarbejdere skal specifikationen yderligere indeholde mulighed for, at den kommende arbejdsgiver kan kvittere for feriens afholdelse.

9. Lønspecifikationen skal være fyldestgørende og indeholde følgende oplysninger:

− Ferieberettiget løn

− PensionDanmark

− AM-bidrag

− A-skat

− ATP

samt øvrige forekommende lønbehandlingsoplysninger.

10. Derudover skal lønspecifikationen indeholde relevante oplysninger om ferie-, søgnehelligdags- og feriefridagsgodtgørelse samt ferie- dagsregnskab.

Attestation af feriekort

11 Medarbejder, der er i arbejde eller aftjener værnepligt, påtegner fe- riekortet, med ferieperioden, datoen for feriens begyndelse, det an-

tal feriedage, der skal holdes, og med angivelse af den feriegodtgø- relse, der svarer hertil.‌‌‌‌

12. Har en medarbejder ingen virksomhed på det tidspunkt, ferien skal holdes, attesteres feriekortet af arbejdsløshedskassen (hvis han modtager ydelser fra en arbejdsløshedskasse) eller af det sociale udvalg.

Udstedelse af restferiekort

13. Hvis en medarbejder ikke holder hele den optjente ferie i sammen- hæng, udbetaler den virksomhed, der har udstedt feriekortet, det beløb, der svarer til ferien. Nyt feriekort udstedes på det resterende beløb.

§ 45 Udbetaling af feriegodtgørelse

1. Medarbejderen har ret til feriegodtgørelse fra de virksomheder, hvor han tidligere har været beskæftiget, mod at indlevere et feriekort, som er udstedt af virksomheden.

2. Feriegodtgørelse udbetales senest 1 måned før ferien begynder, forudsat medarbejderen i tide har indsendt behørigt udfyldt og atte- steret feriekort.

Udbetaling af feriegodtgørelse uden at ferie holdes

3. Feriegodtgørelse udbetales uden at ferie holdes i én af følgende si- tuationer:

Medarbejderen forlader arbejdsmarkedet

4. Feriegodtgørelse for tidligere og løbende optjeningsår udbetales til medarbejderen, hvis medarbejderen forlader arbejdsmarkedet af al- ders- eller helbredsmæssige årsager, eller hvis medarbejderen fra- træder i forbindelse med flytning til udlandet og framelder sig Det Centrale Personregister.

Feriepenge 750,00 kr. eller derunder ved fratrædelse

5. Feriegodtgørelse kan udbetales af virksomheden til medarbejdere ved fratræden, hvis beløbet er på 750,00 kr. eller derunder efter fra- drag af skat og arbejdsmarkedsbidrag.

Virksomheden kan ikke udbetale feriegodtgørelse efter bestemmel-

serne i dette afsnit til samme medarbejder mere end 2 gange inden for samme optjeningsår.‌‌‌‌‌

Optjent feriepenge i alt 1.500,00 kr.

6. Feriegodtgørelse for et optjeningsår udbetales til medarbejderen ved ferieårets begyndelse uanset om ferie holdes når beløbet er 1.500,00 kr. eller derunder efter fradrag af skat og arbejdsmarkeds- bidrag.

Når en medarbejder ønsker udbetalt feriegodtgørelse, uden at ferie holdes, jf. ovenfor, underskrives feriekortet af medarbejderen og sendes til virksomheden sammen med dokumentation for, at betin- gelserne for at udbetale feriegodtgørelse er opfyldt.

Medarbejderen er ude af stand til at holde ferie

7. Medarbejdere, der på grund af aftjening af værnepligt, sygdom, fød- sel, ophold i udlandet, indsættelse i en af fængselsvæsenets institu- tioner eller anden tvangsanbringelse, overgang til selvstændigt ar- bejde eller til arbejde i hjemmet er helt eller delvis afskåret fra at holde ferie, har ret til efter ferieperiodens udløb, men inden udløbet af ferieåret, at få feriegodtgørelse udbetalt uden at holde ferie.

Dødsfald

8. I tilfælde af dødsfald tilfalder feriepengene afdødes bo.

Attestation af feriekort

9. Forud for udbetaling af feriegodtgørelse, attesteres feriekortet samt påføres oplysning om, at en af de ovennævnte situationer foreligger eller har foreligget.

§ 46 Udbetaling af feriegodtgørelse ved ferieårets udløb

Feriegodtgørelse, som ikke er hævet af medarbejderen inden ferieårets udløb (30. april), skal udbetales til medarbejderen i én af følgende situa- tioner:

Feriegodtgørelse under 2.250,00 kr.

1. Hvis den uhævede feriegodtgørelse, ferie med løn og evt. ferietil- læg udgør under 2.250,00 kr. efter fradrag af skat og arbejdsmar-

kedsbidrag udbetaler virksomheden feriegodtgørelsen ved ferie- årets udløb (30. april).‌‌‌

Ovennævnte beløb udbetales til medarbejderen senest den 15. ju- ni.

Feriegodtgørelse under 3.000,00 kr. for ferie, som er holdt

2. Hvis feriegodtgørelsen udgør under 3.000,00 kr. efter fradrag af skat og arbejdsmarkedsbidrag for ferie, som er holdt, men hvor be- løbet ikke er hævet af medarbejderen inden udløbet af ferieåret (30. april), udbetales beløbet af virksomheden efter skriftlig anmodning fra medarbejderen på en af Styrelsen for Fastholdelse og Rekrutte- ring godkendt blanket.

Uhævet feriegodtgørelse for fratrådte medarbejdere

3. Feriegodtgørelse, der ikke er hævet af medarbejderen inden udlø- bet af ferieåret, og som er optjent i et ansættelsesforhold, der er op- hørt senest ved udløbet af ferieåret (30. april), udbetales af virk- somheden uanset beløbets størrelse efter skriftlig anmodning fra medarbejderen på en af Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering godkendt blanket.

Feriegodtgørelse svarende til 5. ferieuge

4. Feriegodtgørelse, der ikke er hævet af medarbejderen inden udlø- bet af ferieåret (30. april), eller løn under ferie og ferietillæg, der ikke er udbetalt til medarbejderen inden udløbet af ferieåret, og som ved- rører optjent ferie for beskæftigelse udover 9½ måneds samlet va- righed i et optjeningsår (5. ferieuge), og som ikke er aftalt overført efter overenskomstens § 42, udbetales af virksomheden efter skrift- lig anmodning fra medarbejderen på en af Styrelsen for Fastholdel- se og Rekruttering godkendt blanket.

Fortabelse af mulighed for udbetaling

5. Udbetaling af uhævede feriegodtgørelse, jf. stk. 2, 3 og 4 bortfalder, hvis medarbejderen ikke senest den 30. september efter ferieårets udløb skriftligt på en af Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering godkendt blanket anmoder virksomheden om udbetaling og beløbet indbetales til Byggegruppens feriefond, jf. § 49 .

§ 47 Særlige bestemmelser ‌‌‌‌‌‌‌

Handel med feriekort samt kreditorforfølgning

1. Aftaler om overdragelse af feriekort eller ferieopgørelse er ugyldige, ligesom sådanne kort ikke kan gøres til genstand for retsforfølg- ning.

Forældelse af feriegodtgørelse

2. Feriegodtgørelse, som ikke er hævet inden 3 år efter udløbet af det ferieår, i hvilken ferien skulle være holdt, forældes og tilfalder Byg- gegruppens Feriefond, med mindre medarbejderen søger kravet gennemført ved retssag, fagretlig behandling, politianmeldelse, ind- givelse af konkursbegæring eller ved at rette henvendelse til direk- tøren for Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering.

Afkald på ferie

3. En medarbejder kan ikke ved aftale give afkald på ret til ferie, ferie- godtgørelse, eller løn under ferie.

Modregning og tilbageholdelse

4. Virksomheden kan modregne i medarbejderens feriegodtgørelse, hvis medarbejderen har begået et retsstridigt forhold under ansæt- telsen i virksomheden, som har medført et forfaldent og dokumente- ret modkrav fra virksomheden, og medarbejderen har erkendt det retsstridige forhold eller forholdet er fastslået ved en retsafgørelse.

Virksomheden kan holde et beløb svarende til modkravet tilbage til sagen er afgjort, hvis virksomheden har anlagt civilt søgsmål, ind- ledt fagretlig behandling eller medarbejderen er anmeldt til politiet eller sigtet for forholdet.

Arbejde i ferien

5. Hvis en medarbejder påtager sig arbejde mod vederlag under ferie, kan direktøren for Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering kræve medarbejderens feriegodtgørelse, løn under ferie og ferietillæg for hele eller en del af ferien udbetalt til feriefonden.

Uoverensstemmelser

6. Uoverensstemmelser om reglerne om ferie med tilhørende feriekort og feriefond, behandles efter gældende fagretlige regler.

Feriepengegaranti ‌‌

7. Organisationerne er enige om, at feriebetalingen er en del af ved- kommende medarbejders løn, og i mangel af ydelser af feriegodtgø- relse efter forgæves påkrav, garanterer Dansk Byggeri for feriebe- løbets betaling.

Dette gælder dog kun for beløb optjent indtil 14 dage efter det tids- punkt, hvor Dansk Byggeri ved anbefalet skrivelse meddeler for- bundet, at medlemsforholdet er ophørt eller konkurs indtrådt.

Udbetalingen foretages til Fagligt Fælles Forbund, når Dansk Byg- geri fra Fagligt Fælles Forbund modtager forfaldent krav – feriekor- tet eller dokumentation for indtjeningen. Fagligt Fælles Forbund af- regner herefter med sit/sine medlem(mer).

I tilfælde, hvor Dansk Byggeri udreder feriebetaling, er Fagligt Fæl- les Forbund pligtig til på dets medlemmers vegne, at transportere den pågældende fordring til Dansk Byggeri.

§ 48 Gulvlæggernes Ferietillægsfond

1. Virksomheden indbetaler 0,30 kr. pr. præsteret arbejdstime til Gulv- læggernes Ferietillægsfond.

2. Indbetalingerne foretages halvårlig bagud til Fagligt Fælles For- bund.

3. Fagligt Fælles Forbund kan på, egen regning forlange kontrolleret stikprøvevis ved statsautoriseret revisor.

§ 49 Faglig feriefond

1. Med det formål at skabe øget mulighed for medlemmerne af Fagligt Fælles Forbund for ferieophold har organisationerne stiftet Bygge- gruppens feriefond.

Til finansiering af feriefonden benyttes feriegodtgørelse, der ikke er hævet inden udgangen af det ferieår, inden for hvilket ferien skulle have været holdt.

2. Dansk Byggeris medlemmer er pligtige til senest 30. september at foretage indbetaling af uhævet feriegodtgørelse til Dansk Byggeri.‌‌‌‌

Indbetalingerne kan af Fagligt Fælles Forbund, for egen regning forlanges kontrolleret stikprøvevis ved statsautoriseret revisor. Så- fremt revisionen konstaterer, at virksomheden har undladt at afreg- ne uhævet feriegodtgørelse, afholder virksomheden dog selv udgif- ten til revision.

Senest 15. november overfører Dansk Byggeri det indbetalte beløb til Byggegruppens feriefond.

§ 50 Søgnehelligdagsbetaling og senioraftale

Opsparing

1. Søgnehelligdags- og feriefridagsbetalingen til at betale søgnehel- ligdage og feriefridage udgør 7,20% af medarbejderens ferieberet- tigede løn, herunder af den overenskomstmæssige sygeløn.

Fra begyndelsen af den lønningsuge hvori 1. marts 2015 indgår, stiger søgnehelligdagsbetalingen til 7,60%

Fra begyndelsen af den lønningsuge hvori 1. marts 2016 indgår, stiger søgnehelligdagsbetalingen til 7,90%

Feriegodtgørelse af søgnehelligdags- og feriefridagsbetalingen er indeholdt i beløbet.

Betaling

2. Den henlagte opsparing udbetales dels som et forskudsbeløb i for- bindelse med den enkelte søgnehelligdag og feriefridag og dels som en restbetaling.

Forskud indtil 1. marts 2015

3. Forskudsbeløbene udgør pr. dag:

til voksne medarbejdere ................................................. kr. 900,00

til ungarbejdere (dog maksimalt fuld personlig løn) ....... kr. 550,00

Forskud efter 1. marts 2015

4. Forskudsbeløbene pr. dag udgør:

til voksne medarbejder ................................................... kr 1.000,00

til ungarbejdere (dog maksimalt fuld personlig løn) kr. 600,00 ‌‌

Som helligdage regnes:

Nytårsdag, skærtorsdag, langfredag, 2. påskedag, 2. pinsedag, Store bededag, Xxxxxx Xxxxxxxxxxxxxx, Grundlovsdag, og 1. og 2. juledag.

Forskudsbeløbene udbetales på søgnehelligdage, der falder på f.eks. frilørdage eller hverdagsfridage men ikke når de falder på søndage.

Virksomheden og medarbejderen kan aftale andre forskudsbeløb end nævnt ovenfor.

Udbetaling af forskud

4. Udbetaling af forskudsbeløb finder sted samtidig med lønnen for den lønningsperiode, hvori søgnehelligdagen(e) eller feriefridagene ligger.

Hvis ferie eller lukning hindrer udbetaling på dette tidspunkt, udbe- tales forskudsbeløbene nærmest følgende lønudbetalingsdag.

Ret til forskud

5. Medarbejderen har straks ved ansættelsen ret til den i stk. 1 nævnte opsparing og de i stk. 3 nævnte forskudsbeløb

For feriefridage kan der dog ikke udbetales større forskudsbeløb end der til enhver tid står på søgnehelligdags-/feriefridagskontoen.

For søgnehelligdage forudsættes der at være dækning for, at belø- bene kan modregnes i tilgodehavende løn ved medarbejderens eventuelle fratræden.

Restbeløb

6. Søgnehelligdags- og feriefridagskontoen opgøres hvert år sammen med afslutningen af lønningsregnskabet for 52. lønningsuge og samtidig med skatteopgørelsen.

Et overskud på kontoen udbetales senest den første lønudbeta- lingsdag i januar, med mindre medarbejderen inden 30. november har fremsat ønske om, at restbeløbet – eller en del heraf – indbeta- les som ekstraordinært pensionsbidrag.

Forskudsbeløb for 1. januar henregnes til søgnehelligdags- og ferie- fridagskontoen for det foregående kalenderår.

Eventuelt underskud på kontoen er gæld til virksomheden, der kan modregnes i tilgodehavende løn.‌‌‌‌

Fratrædelse

7. En medarbejder, som skifter arbejdssted, får ved fratrædelsen fra virksomheden afregnet eventuelt over-/underskud på kontoen.

Arbejde på søgnehelligdag

8. Hvis der arbejdes på en søgnehelligdag, har medarbejderen krav på forskudsbeløb i henhold til ovenstående samt overenskomstmæssig betaling.

Senioraftale

9. Op til 5 år før det kalenderår, hvor medarbejderen går på folkepen- sion, kan det lokalt aftales skriftligt, at af pensionsbidraget på 12%, jf. § 33, kan op til 10% opspares på medarbejderens søgnehellig- dagskonto.

10. I de kalenderår, hvor søgnehelligdagsgodtgørelsen optjenes, kan det endvidere aftales at reducere arbejdstiden eller afholde ekstra feriefridage. Antallet af feriefridage må dog ikke betyde, at søgne- helligdagskontoen går i underskud.

11. Søgnehelligdagsforskud udbetales efter bestemmelserne i stk. 3.

12. Denne ordning indsættes i overenskomsten, forudsat de opsparede midler kan sikres i tilfælde af konkurs. Såfremt der er sikkerhed for at LG dækker de akkumulerede midler, vil Dansk Byggeri kunne dække tilgodehavende via feriegarantiordningen.

13. Allerede aftalte seniorordninger fortsætter uændret.

Dødsfald

14. Ved dødsfald tilfalder den opsparede søgnehelligdags-/feriefridags- betaling afdødes bo.

Garanti

15. Dansk Byggeri garanterer for søgnehelligdags- og feriefridagsbeta- ling efter de samme regler, som gælder for feriegodtgørelse, så- fremt medarbejderen alene har søgnehelligdags- og/eller feriefri- dagsbetaling til gode ved sin fratrædelse.

§ 51 Ferie- og SH-regler for udstationerede medarbejdere ‌

1. Med virkning fra optjeningsåret 2008 gælder bestemmelserne i §§ 39 til 50 ikke for udstationerede medarbejdere, dvs. medarbejdere, som sædvanligvis udfører deres arbejde i et andet land end Dan- mark, og som midlertidigt arbejder i Danmark, jf. lov nr. 849 af 21. juli 2006 om udstationering af lønmodtagere.

2. Forbundene i BAT-Kartellet etablerer fra samme tidspunkt en fælles ferie- og søgnehelligdagskasse som skal administrere ferie- og fe- riebetaling, feriefridags- samt søgnehelligdagsbetalingen for de ud- stationerede medarbejdere.

3. Ferie- og søgnehelligdagskassens indhold skal svare til bestem- melserne i Fagligt Fælles Forbunds Feriekasse med de nødvendige redaktionelle tilpasninger.

4. Overenskomstparterne har aftalt de i bilag 6 nærmere retningslinier for etablering og administration af ferie- og søgnehelligdagskassen.

Kapitel 10 Samarbejdet ‌‌‌‌‌‌‌

§ 52 Tillidsmandsregler

Tillidsmand

1. For hver virksomheds vedkommende udvælger de dér beskæf- tigede medarbejdere af deres midte en medarbejder, som skal væ- re deres repræsentant og tillidsmand og desuden deres talsmand over for virksomheden eller dennes repræsentant.

Klager eller henstillinger

2. Når en eller flere medarbejdere, enten fordi de føler sig forurettede eller af andre grunde ønsker det, er de forpligtet til at forebringe de- res klager eller henstillinger for virksomheden, dog kun såfremt sa- gen ikke bliver ordnet tilfredsstillende ved dennes repræsentant.

Gensidige klager

3. Tillidsrepræsentanten såvel som virksomheden eller dennes repræ- sentant skal indbyrdes forebringe deres klager eller henstillinger over for hinanden, og kun såfremt sagen ikke bliver ordnet tilfreds- stillende mellem disse parter, står det dem frit at anmode deres or- ganisationer om at tage sig af sagen, men det er parternes pligt at virke for arbejdets uforstyrrede fortsættelse, indtil anden bestem- melse er truffet af organisationerne.

Samarbejde

4. Det er såvel virksomhedernes eller dennes repræsentant som til- lidsmandens pligt at gøre sit bedste for at vedligeholde og fremme et godt samarbejde i virksomheden.

Valg af tillidsmand

5. På enhver arbejdsplads eller virksomhed med mindst 3 medarbej- dere kan der vælges tillidsmand.

Går antallet af medarbejdere ned under 3 ophører tillidsmandshver- vet, med mindre begge parter ønsker det opretholdt.

Sker der nyansættelser eller genansættelser, hvorved antallet beret- tiger til valg af tillidsmand indenfor 1 måned, fortsættelse tillids- mandshvervet. Tillidsmanden nyder dog ingen beskyttelse i denne periode.‌‌‌‌‌

Tillidsmanden skal vælges blandt de anerkendt dygtige medarbej- dere, der har arbejdet mindst 6 måneder i den pågældende virk- somhed. Hvor sådanne ikke findes i et antal af mindst 3, suppleres dette tal blandt de medarbejdere, der har arbejdet der længst.

Alene medarbejdere

6. Xxxxx medarbejdere, der er medlem af et forbund under overens- komsten, har stemmeret,

Valgret for elever

7. Elever kan ikke vælges til tillidsrepræsentant. Elever, herunder vok- senelever, har valgret til valg af tillidsrepræsentant i den afdeling af virksomheden, hvor de er beskæftiget på valgtidspunktet.

Valgets gyldighed

8. Valget er ikke gyldigt, før det er blevet godkendt af forbundet og skriftligt er meddelt virksomheden.

Erstatning for løntab

9. Tillidsmandsarbejde på virksomhedens foranledning må ikke med- føre et indtægtstab for tillidsrepræsentanten.

Forpligtelser

10. Ved udførelsen af de ham påhvilende hverv er det ham dog ikke til- ladt at forsømme sit arbejde eller i arbejdstiden konferere med an- dre medarbejdere, medmindre han i hvert tilfælde har truffet aftale med virksomhedernes repræsentant.

Virksomheden har ret til at afskedige en tillidsmand som enhver an- den medarbejder, men samtidig må det efter hele forholdets natur stå virksomheden klart, at han ikke bør foretage et sådant skridt uden at have tvingende grunde dertil.

Efteruddannelse til tillidsrepræsentanter

11. Nyvalgte tillidsrepræsentanter tilbydes et kursus af 2 x 2 dages va- righed. Tillidsrepræsentanter har ret til at deltage i et sådant kursus inden for de første 18 måneder efter vedkommende er valgt.

Virksomheden yder i forbindelse med tillidsrepræsentantens delta- gelse en betaling herfor svarende til det indtægtstab den pågæl- dende har lidt.‌‌‌

Fagretlig behandling

12. Hvis Fagligt Fælles Forbund skønner, at en sådan afskedigelse er uberettiget, er Dansk Byggeri pligtig at underkaste sig voldgiftsret- slig afgørelse i sagen.

Medarbejderklub

13. Hvis medarbejderne i en virksomhed slutter sig sammen i en klub eller lignende, skal tillidsmanden være formand.

Slutter medarbejderne sig sammen i en klub, er virksomheden plig- tig til:

− at udlevere medarbejderlister med angivelse af medarbejderne inden for overenskomstområdet.

− at ajourføre listerne, når større ændringer forekommer.

− at opkræve kontingent såfremt klubben anmoder derom og fir- maet benytter et lønanvisningssystem, der automatisk kan hånd- tere denne opkrævning

Klublove

14. Såfremt der mellem medarbejderne træffes aftaler vedrørende ar- bejder eller andre forhold i virksomheden, herunder også klublove, skal sådanne straks bringes til tillidsmandens kundskab og af ham indberettes til godkendelse af hans organisations hovedbestyrelse, der derefter meddeler den videre til vedkommende arbejdsgiveror- ganisations bestyrelse. Uden hovedbestyrelsens godkendelse er sådanne aftaler eller vedtagelser virkningsløse.

§ 53 Arbejdsmiljørepræsentanter

1. For arbejdsmiljørepræsentanter gælder samme valg- og opsigel- sesregler og frihed til uddannelse som gældende for tillidsrepræ- sentanter.

2. Herudover henvises til gældende lov om arbejdsmiljø med tilhøren- de bekendtgørelse.

2 dages overbygning af arbejdsmiljøuddannelsen ‌

3. Medarbejdere på træfagenes byggeuddannelse, der under elevtiden har erhvervet arbejdsmiljøuddannelsesbeviset, har ret til 2 dages overbygning af arbejdsmiljøuddannelsen inden for 5 år efter, at medarbejderen er udlært.

4. Hvis en medarbejder, som under elevtiden har gennemgået ar- bejdsmiljøuddannelsen, vælges som arbejdsmiljørepræsentant, skal medarbejderen tilmeldes 2 dages overbygningen af arbejdsmiljø- uddannelsen.

Medarbejdere, der er tilmeldt 2 dages overbygning, skal have påbe- gyndt uddannelsen inden 1 måned efter tilmelding er sket.

5. For deltagelse i 2 dages overbygning af arbejdsmiljøuddannelsen, betaler virksomheden fuld løn.

§ 54 Samarbejde og arbejdsmiljø

1. Et godt samarbejde mellem ledelsen og medarbejderne i virksom- heden er en væsentlig forudsætning for udvikling af virksomhedens produktivitet og konkurrencekraft og medarbejdernes trivsels- og udviklingsmuligheder.

2. Der opkræves et bidrag for de medarbejdere, der er omfattet af overenskomsten.

Fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori 1. marts 2014 indgår, udgør bidraget pr. arbejdstime 30 øre

Fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori 1. marts 2015 indgår, udgør bidraget pr. arbejdstime 35 øre

Fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori 1. marts 2016 indgår, udgør bidraget pr. arbejdstime 40 øre

3. Bidraget anvendes efter aftale til fælles kampagner og aktiviteter in- den for arbejdsmiljøområdet, til drift og opbygning af aktiviteterne inden for arbejdsmiljøområdet og til aktiviteter med henblik på at fremme samarbejdet mellem ledelsen og medarbejderne.

Kapitel 11 Uddannelse ‌‌‌‌

§ 55 Efteruddannelse

Efteruddannelse

1. Organisationerne er enige om, at medarbejderne under fornødent hensyn til virksomhedens forhold kan opnå den fornødne frihed til deltagelse i efteruddannelse efter eget valg.

2. I den under stk. 1 omtalte efter- og videreuddannelse betaler virk- somheden kr. 90,00 pr. time.

Virksomheden modtager refusionen fra det offentlige.

Ved eventuelt bortfald af den offentlige ydelse, genforhandles den- ne aftale.

§ 56 Uddannelsesordning

Med det formål:

− At udvikle uddannelsesområdet og dermed uddannelsesniveauet indenfor bygge- og anlægsområdet og træ- og møbelindustrien og for at sikre, at den fremtidige bygge-, anlægs- og træbran- ches tilgang af arbejdskraft med tilstrækkelige tekniske/faglige kvalifikationer, herunder at udvikle og afprøve uddannelser, der endnu ikke eksisterer som grund- eller efteruddannelse, i det traditionelle uddannelsessystem.

− At bidrage til finansiering af de faglige udvalg og efteruddannel- sesudvalg.

− At finansiere uddannelses- og erhvervspolitiske aktiviteter

− At udvikle og vedligeholde en elektronisk udgave af kalkulations- og prissætningssystem

er der mellem overenskomstparterne etableret en uddannelsesord- ning.

Ordningen finansieres efter nedenstående regler:‌‌‌‌

Medarbejdere organiseret i forbundene under BAT-kartellet og virk- somheder organiseret i Dansk Byggeri

1. For medarbejdere organiseret i forbund under BAT-kartellet og for virksomheder organiseret i Dansk Byggeri indbetaler organisatio- nerne de af de faglige udvalg og efteruddannelsesudvalg fastsatte beløb.

Øvrige virksomheder

2. Der er enighed om, at for virksomheder der har tiltrådt overenskom- sterne, og som ikke er medlem af Dansk Arbejdsgiverforening eller Byggefagenes Kooperative Landssammenslutning udgør beløbet til uddannelsesfonden pr. time 0,50 kr.

§ 57 DA/LO Udviklingsfond

Til den mellem hovedorganisationerne oprettede uddannelsesfond ydes fra arbejdsgiverside et bidrag, som for tiden udgør 40 øre pr. præsteret arbejdstime. Bidragets opkrævning sker i henhold til ho- vedorganisationernes bestemmelse. Med virkning fra den første lønningsperiode efter 1. januar 2015 hæves beløbet til 42 øre pr. arbejdstime.

§ 58 Bygge- og Anlægsbranchens Udviklingsfond

1. Organisationerne etablerer Bygge- og Anlægsbranchens Udvik- lingsfond, som har til formål at yde tilskud til medarbejdernes delta- gelse i efter – og videreuddannelse.

Frihed til uddannelse

2. Efter tre måneders beskæftigelse har medarbejdere efter aftale med virksomheden ret til at deltage i selvvalgt uddannelse af op til 2 ugers (10 arbejdsdages) varighed.

Uddannelsen skal være relevant i forhold til beskæftigelse indenfor overenskomstens dækningsområde.

3. Uddannelsen kan omfatte deltagelse i en individuel kompetence- vurdering i forhold til relevant erhvervs- og arbejdsmarkedsuddan- nelse indenfor overenskomstområdet. På baggrund af kompetence- vurderingen udarbejdes der en personlig uddannelsesplan, og medarbejderen har efter aftale med virksomheden ret til at deltage i uddannelse i henhold til uddannelsesplanen.‌‌‌

4. Ved jobskifte til anden virksomhed indenfor overenskomstens om- råde kan uddannelsen i henhold til medarbejderens personlige ud- dannelsesplan gennemføres under hensyntagen til virksomhedens drift.

Anvendelsesmuligheder

5. Fondens midler kan bl.a. anvendes til:

− Kompetencevurdering

− Almen og faglig efter- og videreuddannelse

− Styrkelse af læse-, stave- og regnefærdigheder

− Kampagner målrettet uddannelsesplanlægning i virksomheden

− Administrationsomkostninger knyttet til uddannelsesaktiviteter

Bidrag

6. Virksomheden indbetaler 520 kr. pr. medarbejder pr. år. Beløbet omregnes til et beløb pr. arbejdstime.

Ledelse og administration

7. Organisationerne etablerer eller tilslutter sig et administrationssel- skab, som administrerer de indbetalte bidrag.

De nærmere retningslinjer fastlægges i vedtægter, som parterne har udarbejdet

Ansøgninger

8. Virksomhederne kan søge om midler i fonden.

9. Fonden kan inden for fondens økonomiske muligheder yde helt eller delvist tilskud til dækning af medarbejdernes løntab ved uddannel- se, (efter retningslinier som nuværende Bygge- og Anlægsbran- chens Uddannelsesfond) deltagerbetaling, rejseomkostninger mv.

10. Fonden udarbejder et ansøgningsskema, der nærmere beskriver retningslinjerne for udbetaling.

Uoverensstemmelser

12. Såfremt Fagligt Fælles Forbund eller Dansk Byggeri skønner, at be- stemmelserne om Bygge- og Anlægsbranchens Udviklingsfond ikke virker efter hensigten, kan spørgsmål gøres til genstand for en drøf- telse i bestyrelsen.

13. Konkrete uoverensstemmelser kan gøres til genstand for fagretlig behandling, jf. § 63. Uoverensstemmelser kan dog ikke videreføres til faglig voldgift.

Kapitel 12 Socialt kapitel ‌‌‌‌

§ 59 Socialt Kapitel

I forbindelse med forhandlingerne om fornyelsen af de mellem BAT (for- bundene) og Dansk Byggeri gældende overenskomster har parterne drøftet erhvervslivets sociale ansvar i lyset af de tilkendegivelser herom, der er fremkommet fra regeringen.

Som et principielt udgangspunkt er parterne enige om, at det overord- nende sociale ansvar ligger hos samfundet - hos Regeringen og Folke- tinget.

Samtidig ser parterne det som en realistisk og ønskværdig mulighed, at samfundets sociale tiltag udmøntes i et nært samarbejde med erhvervs- livet, fordi den enkelte borgers faktiske tilknytning til erhvervslivet utvivl- somt indeholder sociale og psykologiske elementer af stor værdi.

Det er således vor overbevisning, at det er et kendemærke for et sundt og velfungerende samfund, at alle arbejdsduelige borgere får mulighed for at påtage sig erhvervsmæssige opgaver, der indenfor de faktiske rammer svarer til deres personlige forudsætninger.

For at styrke denne målsætning er parterne enige om, at nedsætte et udvalg der - under forudsætning om enighed - i overenskomstperioden, gennem en kreativ og fordomsfri drøftelse, vil fremkomme med forslag til tiltag, der støtter alle aldersgrupper under de forudsætninger, at sådanne tiltag ikke medfører en reel fortrængning af andre personer fra erhvervs- livet, og at dettes konkurrencestyrke ikke derved svækkes.

§ 60 Løn ved nedsat arbejdsevne

Løn og arbejdstid

1. Med medarbejdere, som ikke er i besiddelse af almindelig arbejds- evne, kan indgås aftaler om løn og arbejdstid, der fraviger de reg- ler, der gælder i overenskomsten.

Godkendelse ‌‌‌‌

2. Lokalafdelingen skal, efter underskrift, godkende sådanne aftaler. Der kan rejses påtale for misbrug af denne bestemmelse efter reg- lerne om faglig strid.

Ansættelsesbevis

3. Det anbefales, at anvende det af organisationerne udarbejdede an- sættelsesbevis i.h.t. sociale kapitler eller et tilsvarende bevis, som opfylder samme betingelser. Se bilag 3, side 121.

Uoverensstemmelser om ansættelsesbevis kan behandles fagrets- ligt efter samme regler som gældende for øvrige ansættelsesbevi- ser.

§ 61 Det Rummelige arbejdsmarked

Formålet med bestemmelsen er at sætte fokus på arbejdspladser- nes rummelighed og med henblik på:

− At fastholde virksomhedernes udsatte medarbejdere

− At nedbringe virksomhedernes sygefravær

− At gøre virksomheden og de ansatte åbne overfor ansættelse på særlige vilkår

− At gøre virksomhederne og de ansatte åbne overfor, at samfun- dets udsatte, kan ansættes i virksomhederne

Principper

1. Ved ansættelse på særlige vilkår, må personer ansat på disse vilkår ikke behandles på en mindre gunstig måde end øvrige ansatte, udelukkende fordi de arbejder på særlige vilkår, medmindre for- skelsbehandlingen er begrundet i objektive forhold.

Medarbejdere med nedsat arbejdsevne eller ansat på særlige vilkår

2. For medarbejdere, som enten varigt eller midlertidigt, har nedsat ar- bejdsevne eller for personer som søges ansat på særlige vilkår, skal vilkårene for ansættelsen aftales lokalt. (Herunder arbejdstid og af- lønning indenfor virksomhedens lønniveau).

3. Hvis man på virksomheden ønsker at indgå aftaler, der fraviger overenskomstens bestemmelser, kræver dette organisationernes godkendelse.

Kapitel 13 Opsigelser ‌‌‌‌‌‌

§ 62 Opsigelsesregler

Varslers længde ved timelønsarbejde

1. Opsigelsesvarslernes længde er følgende:

Virksomhed Medarbejdere

Fra 0 - 8 ugers beskæftigelse 1 arbejdsdag 1 arbejdsdag

Fra 8 uger - 1 års beskæftigelse 2 arbejdsdage 2 arbejdsdage

Fra 1 år - 2 års beskæftigelse 3 arbejdsdage 3 arbejdsdage

Fra 2 års beskæftigelse 10 arbejdsdage 10 arbejdsdage

Ret til fratrædelse

2. Medarbejdere, der har pligt til at afgive opsigelsesvarsel samt er beskæftiget ved akkorder på under 5 dages varighed, skal have ret til at fratræde ved akkordens afslutning.

Skriftlig opsigelse

3. Opsigelsesfristen regnes fra normal arbejdstids ophør den dag, op- sigelsen er modparten i hænde.

Opsigelsesvarslet skal for at være gyldigt afgives skriftlig, og mod- tageren kvitterer ved modtagelsen med underskrift.

Kan opsigelsen ikke afleveres personligt, kan det ske ved anbefalet skrivelse/afleveringsattest, afsendt indenfor ovennævnte frister, og poststemplets dato er gældende.

Anciennitet

4. I tilfælde, hvor en medarbejder afskediges, men genantages inden- for en periode på 9 måneder, bevares den på afskedigelsestids- punktet opnåede anciennitet.

Dette gælder dog ikke, såfremt virksomheden tilbyder tidsbestemt eller opgavebestemt ansættelsen i et tidsrum indtil opsigelsesvars- lets udløb, 1-3 og 10 arbejdsdage.

5. Som afbrydelse i ancienniteten regnes ikke ferie, vejrlig, sygdom, militærtjeneste og fravær på grund af svangerskab og fødsel, jf. lov om barselsorlov m.v.‌‌

Afskedigelse under tilskadekomst

6. Medarbejdere, der uforskyldt kommer til skade ved arbejde for virk- somheden, herunder erhvervsbetinget sygdom, der åbenbart skyl- des arbejde for den pågældende virksomhed, kan ikke opsiges in- denfor de første 8 uger af den periode, hvori vedkommende er do- kumenteret uarbejdsdygtig på grund af tilskadekomst.

Frihed i forbindelse med afskedigelse

7. Medarbejdere, som afskediges efter 1. maj 2014 med overenskom- sternes opsigelsesvarsel på grund af omstruktureringer, nedskærin- ger, virksomhedslukning eller andre på virksomheden beroende for- hold, har ret til frihed med løn i op til to timer til at søge vejledning i a- kassen/fagforeningen. Friheden placeres hurtigst muligt efter af- skedigelsen, under fornødent hensyn til virksomhedens produkti- onsforhold.

Bortfald af opsigelsesvarsel

8. Opsigelsesvarslet for virksomheden bortfalder ved arbejdsledighed som følge af, at arbejdets normale udførelse forhindres eller van- skeliggøres af andre arbejdstageres arbejdsstandsning eller lock- out, eller ved anden force majeure, der ikke kan tilregnes virksom- heden.

Kapitel 14 Fagretlige regler ‌‌‌

§ 63 Faglig strid

1. Enhver uenighed af faglig karakter mellem medlemmer af under- tegnede organisationer må ikke have arbejdsstandsning til følge, men bør søges bilagt efter nedenstående regler.

2. Såfremt der på en virksomhed inden for nærværende overens- komsts område opstår uenighed af faglig karakter, skal uoverens- stemmelsen søges bilagt lokalt mellem parterne på virksomheden eller arbejdspladsen.

3. Såfremt medarbejderne eller virksomheden ønsker det, kan en re- præsentant fra organisationerne bistå ved forhandlingerne.

Lokal mægling

4. Opnås der ikke lokalt en løsning af striden, kan parterne gennem deres organisation begære sagen videreført til mægling.

5. Mæglingsmøde skal afholdes i alle tilfælde, såfremt en af parterne ønsker det, og inden 10 arbejdsdage efter modtagelse af mæg- lingsbegæringen fra modstående organisation. Mæglingsmødet be- rammes efter aftale organisationerne imellem.

6. Den organisation, som på et medlems vegne begærer mæglings- møde afholdt, skal på mæglingsbegæringen angive de forhold, der er uoverensstemmelse om, samt vedlægge relevante bilag.

7. Mæglingsmødet afholdes på arbejdspladsen såfremt en af parterne ønsker det.

8. Organisationsrepræsentanter, der har deltaget i den lokale forhand- ling, kan ikke samtidig fungere som mæglingsmænd.

9. På mæglingsmødet genoptages forhandlingerne med bistand fra organisationernes mæglingsmænd, der består af mindst 1 fra hver organisation, der herefter ved direkte forhandling søger af løse uoverensstemmelsen. Mæglingsmændene udarbejder et referat over forhandlingsresultatet og underskriver det med bindende virk- ning for parterne.

Organisationsmøde

10. Såfremt organisationerne er enige, kan en sag, inden den viderefø- res til arbejdsretten eller voldgiftsbehandling, behandles på et møde mellem organisationerne.

11. Begæring om organisationsmøde skal fremsættes over for den modstående organisation senest 4 uger efter mæglingsmødets af- holdelse.

12. Organisationsmødet tilstræbes i videst muligt omfang afholdt inden 3 uger efter modtagelse af organisationsmødebegæringen fra mod- stående organisation. Organisationsmødet berammes efter aftale organisationerne i mellem.

13. På organisationsmødet deltager op til to repræsentanter fra hver or- ganisation, hvoraf den ene leder forhandlingerne for sin organisati- on.

14. På organisationsmødet fremlægges sagen mundtligt for forhand- lingslederen suppleret af repræsentanter for de implicerede parter, der har mødepligt.

15. Organisationsrepræsentanter, der har deltaget i den lokale mæg- ling, kan ikke samtidig fungere som forhandlingsleder.

16. Forhandlingslederne søger herefter ved direkte forhandling at tilve- jebringe en løsning af uoverensstemmelsen.

17. Der udarbejdes et referat indeholdende såvel punkter, hvorom der er opnået enighed, som punkter hvor enighed ikke er opnået. Refe- ratet underskrives af organisationernes forhandlingsledere.

Resultatet af organisationsmødet er bindende for parterne.

18. Hvis forbundet påviser omstændigheder, som giver anledning til at formode, at overenskomstens bestemmelser ikke bliver overholdt, fx hvis forbundet forgæves har søgt at komme i kontakt med virksom- heden, påhviler det virksomheden at bevise over for Dansk Byggeri, at overenskomstens bestemmelser overholdes.

Dansk Byggeri forelægger efter påkrav dokumentationen for for- bundet.

Hvis det under forhandlingerne konstateres, at overenskomsternes bestemmelser er overholdt, er sagen slut.

Hvis det under forhandlingerne konstateres, at overenskomstens

bestemmelser ikke er overholdt, retter Dansk Byggeri henvendelse til virksomheden med henblik på at pålægge virksomheden at rette forholdene. Dansk Byggeri sender en kopi af denne henvendelse til forbundet, og hvis forholdene ikke snarest bringes i orden kan for- bundet indbringe sagen for Arbejdsretten.

Faglig voldgift

19. Opnås der ikke ved den forannævnte fagretlige behandling enighed om en løsning, skal sagen for så vidt angår forståelsen af en fore- liggende lønaftale med almindelige bestemmelser eller en mellem organisationerne bestående overenskomst forelægges en faglig voldgift til afgørelse, hvis en af organisationerne fremsætter begæ- ring herom.

20. Den organisation, der ønsker en sag henvist til afgørelse ved vold- gift, skal inden 4 uger efter mæglingen eller organisationsmødet fremsætte begæring herom over for den modstående organisation.

21. Voldgiftbegæringen skal indeholde en redegørelse om uoverens- stemmelsens art og omfang samt vedlægges genparter af refera- terne fra den forudgående fagretlige behandling.

22. Voldgiftsmødet berammes efter aftale organisationerne imellem.

23. Voldgiftsretten består af 5 medlemmer, hvoraf der udpeges 2 med- lemmer fra hver af de implicerede organisationer samt 1 opmand, som vælges af de nævnte organisationer. Såfremt der ikke kan op- nås enighed om valget af opmand, skal organisationerne anmode formanden for Arbejdsretten om at udnævne denne.

24. Faglige spørgsmål skal behandles af en faglig opmand, og juridiske spørgsmål skal behandles af en juridisk opmand.

25. Ved faglige spørgsmål forstås normalt prisliste/priskurantspørgsmål eller spørgsmål vedrørende prisfortolkningsområder, og ved juridi- ske spørgsmål forstås normalt spørgsmål vedrørende øvrige over- enskomstspørgsmål.

26. Såfremt enighed ikke kan opnås om, hvorvidt et spørgsmål skal be- handles af den faglige opmand eller den juridiske opmand, indkal- des begge opmænd, som da i fællesskab realitetsbehandler spørgsmålet og træffer afgørelse i sagen.

27. Hvis organisationerne finder det hensigtsmæssigt kan de i fælles- skab vælge en fast faglig og/eller juridisk opmand for et kalenderår ad gangen. Genvalg kan finde sted.‌

28. Senest 10 arbejdsdage før voldgiftsmødet fremsender den klagende organisation en skriftlig sagsfremstilling, indeholdende de sagsak- ter, der ønskes fremlagt ved voldgiftsmødet til modparten og op- manden.

29. Senest 5 arbejdsdage før voldgiftsmødet fremsender den indklage- de organisation på tilsvarende måde svarskrift med eventuelle bilag til modparten og opmanden.

30. Under retsmødet procederes sagen mundtligt af en organisations- repræsentant, der ikke samtidig kan være medlem af retten.

31. Opmanden fungerer som rettens formand og leder forhandlingerne. Efter votering afgøres uoverensstemmelsen ved simpelt stemme- flertal.

32 Opnås der ikke flertal for en afgørelse af sagen, skal opmanden alene afgøre uoverensstemmelsen i en motiveret kendelse.

33 Ingen kan være medlem af mæglingsudvalget eller voldgiftsretten, når den pågældende sag drejer sig om spørgsmål vedrørende ar- bejdsforholdene på en arbejdsplads, hvor vedkommende har per- sonlig interesse.

Konflikt

34 Nærværende regler indskrænker ikke de henhørende organisatio- ners eller disses medlemmers ret til uden forudgående mægling og voldgift at deltage i en arbejdsstandsning, som er påbudt af Dansk Arbejdsgiverforening eller Landsorganisationen i Danmark.

Tidsfrister

35 Såfremt den klagende part undlader at overholde ovenstående tids- frister, er sagen tabt for klageren samt retten til at videreføre den omstridte sag.

36 Ovenstående kan kun fraviges, såfremt der mellem organisationer- ne er truffet skriftlig aftale herom.

§ 64 Udbetaling efter fagretlig behandling ‌‌‌

Forfaldne beløb efter fagretlig behandling, udbetales førstkommen- de lønudbetalingsdag, dog tidligst 5 arbejdsdage efter, at sagens parter har fået tilsendt og modtaget kendelse og fordelingsliste.

§ 65 Udenlandske arbejderes løn- og arbejdsforhold

Indledende bestemmelser

1. Bestemmelsernes formål er at sikre overenskomstmæssige vilkår. Bestemmelserne kan ikke benyttes til at kræve lønoplysninger ud- leveret med henblik på en overordnet belysning af lønforholdene i virksomheden.

2. Overenskomstparterne er enige om, at alt arbejde inden for bygge- og anlægsbranchen i Danmark bør foregå på overenskomstmæssi- ge vilkår, hvorved medarbejdernes løn, arbejdstid og arbejdsvilkår i øvrigt sikres.

3. Parterne er derfor enige om, at virksomhederne i deres entreprise- kontrakter med underentreprenører altid bør sikre sig, at underen- treprenøren har indgående kendskab til de gældende danske over- enskomst- og aftaleforhold.

4. Parterne anbefaler endvidere, at virksomhederne indfører bestem- melser i entreprisekontrakterne om, at underentreprenøren skal være omfattet af de til enhver tid og for den enkelte entreprise rele- vante LO forbunds overenskomster i relation til de medarbejdere, som udfører arbejdet og at det betragtes som en væsentlig mislig- holdelse af entreprisekontrakten ikke at opfylde dette krav.

5. Der er enighed om, at den ovennævnte kontraktbestemmelse bety- der, at arbejdsstandsninger med henblik på opnåelse af overens- komst kan undgås, idet underentreprenøren således er omfattet af kollektiv overenskomst.

Misforhold ved lønfastsættelsen ‌

Gældende for overenskomstperioden 2014 - 2017

6. Parterne er enige om, at det er en forudsætning, at der kan og skal ske afvigelser fra overenskomstens mindstebetalingssats, idet der er tale om et ”bevægeligt” lønsystem.

7. Der skal således tages hensyn til medarbejderes dygtighed, erfa- ring, uddannelse, indsats i produktionen samt påvirkes af, at der ik- ke eller kun i forsvindende grad er adgang til akkord eller andre præstationsbestemte aflønningsformer. Endvidere skal der tages hensyn til arbejdets krav til udøveren, herunder også særlige gener, der er forbundet med udførelsen af arbejdet.

8. Organisationerne har påtaleret i de tilfælde, hvor misforhold som helhed skønnes at være til stede.

9. Parterne er enige om, at en betingelse for at der overhovedet kan foreligge et misforhold som helhed blandt andet er, at den enkelte virksomheds lønniveau er væsentligt lavere end lønniveauet på sammenlignelige virksomheder i branchen.

10. Parterne er enige om, at det ikke i sig selv er tilstrækkeligt til at sta- tuere misforhold, at der er tale om en væsentlig afvigelse fra den generelle gennemsnitsløn inden for branchen. Det er en forudsæt- ning, at der er tale om sammenlignelige virksomheder inden for samme branche og geografi.

Uoverensstemmelser

Gældende for overenskomstperioden 2014 - 2017

11. Uoverensstemmelser om hvorvidt der foreligger et misforhold kan behandles efter de fagretlige regler i nærværende bestemmelse (med ligefrem bevisbyrde). En eventuel fagretlig sag kan indledes på baggrund af forholdene på en igangværende byggeplads.

12. Under organisationsmødet søger parterne at nå til enighed om, hvorvidt der er tale om et misforhold og eventuelt et niveau herfor. Hvis parterne når til enighed, kan sagens afsluttes.

13. Såfremt det under den fagretlige sagsbehandling ikke er muligt at opnå enighed om misforhold kan sagen videreføres for en faglig voldgift, der tager stilling til, hvorvidt der er tale om et misforhold, og i det omfang det aftales et evt. niveau over misforholdet.

14. Et konstateret misforhold skal på begæring herom efterfølgende gøres til genstand for lokal forhandling.

15. Såfremt der er fastslået et misforhold, kan parterne ved fagretlig forhandling søge at nå til enighed om, hvordan misforholdet bringes til ophør. En eventuel uenighed om lønfastsættelsen kan dog ikke videreføres til faglig voldgift.

Organisationsmøde

16. Hvis forbundet påviser omstændigheder, som giver anledning til at formode, at overenskomstens bestemmelser ikke bliver overholdt, f.eks. hvis forbundet forgæves har forsøgt at komme i kontakt med virksomheden rettes der omgående henvendelse til Dansk Byggeri. Tilsvarende retter Dansk Byggeri omgående henvendelse til for- bundet.

17. Sådanne henvendelser skal resultere i et omgående organisati- onsmøde mellem overenskomstparterne. Ud over overenskomst- parterne deltager hvervgiver og den udførende underentreprenør. Mødet afholdes på byggepladsen inden 48 timer medmindre andet aftales.

18. Alle relevante baggrundsoplysninger fremlægges på organisati- onsmødet. På organisationsmødet påhviler det underentreprenøren at bevise, at overenskomstens bestemmelser overholdes.

19. Parterne kan endvidere på organisationsmødet drøfte den situation, at underentreprenøren ikke er omfattet af en kollektiv overens- komst.

Hvis ikke de relevante baggrundsoplysninger kan fremlægges på organisationsmødet, skal disse fremlægges for forbundet senest 72 timer efter organisationsmødet.

20. Angår kravet en enkelt ansat forudsætter udleveringen af bag- grundsoplysninger den ansattes samtykke.

21. Når kravet om udlevering af baggrundsoplysninger vedrører en medarbejdergruppe udleveres disse uden samtykke, dog således at hensynet til anonymitet sikres.

22. Hvis det under forhandlingerne konstateres, at overenskomsternes bestemmelser er overholdt, er sagen slut.

Faglig voldgift ‌

23. Hvis der ikke under organisationsmødet umiddelbart kan opnås enighed om, hvorvidt overenskomstens bestemmelser overholdes, kan udvalget tiltrædes af en af arbejdsretten fast udpeget opmand med henblik på afsigelse af en voldgiftskendelse hurtigst muligt.

24. For virksomheder, der ikke er medlem af Dansk Byggeri, består ud- valget af repræsentanter fra virksomheden og forbundet.

25. Voldgiftsretten skal tage stilling til om overenskomstens bestem- melser er overholdt på grundlag af de oplysninger, der er forelagt voldgiftsretten, og i det omfang det er muligt et eventuelt efterbeta- lingskrav.

26. Såfremt organisationsmøde eller voldgift kommer frem til, at over- enskomstens bestemmelser ikke overholdes, forpligter Dansk Byg- geri sig til at kontakte den oprindelige hvervgiver med henblik på, at denne medvirker til sagens løsning. Dansk Byggeri orienterer for- bundet herom.

Omgåelse (entrepriseforhold)

Gældende for overenskomstperioden 2014 - 2017

27. Parterne er enige om at modvirke omgåelse af overenskomsternes bestemmelser.

28. Bedømmelsen af, om der er tale om en omgåelse af overenskom- stens bestemmelser, er en helhedsvurdering.

29. Ved bedømmelsen af, om der er tale om en omgåelse af overens- komstens bestemmelser, indgår det som en vejledning,

- om en selskabsretlig eller kontraktmæssig konstruktion er lavet for at omgå de overenskomstmæssige forpligtelser, eller

- om entreprisekontrakternes økonomiske vilkår betyder, at den ud- førende underentreprenør – skønt overenskomstmæssigt forpligtet til det - ikke kan udføre arbejdet ved betaling af overenskomst- mæssige lønninger og heller ikke gør det, eller

- om der er tale om et reelt forretningsforhold, f.eks. at der foreligger en entreprisekontrakt, at parterne i forretningsforholdet normalt virker som selvstændige virksomheder, at den udførende entre- prenør selv leverer materialer eller,

- hvis hvervgiver efter at være blevet bekendt med, at en underen- treprenør - som led i et entrepriseforhold eller samarbejdsforhold med samme hvervgiver - er blevet dømt for et overenskomstbrud af grov karakter (f.eks. ved anvendelse af falske lønsedler, snyd med timeregistrering m.v.) på trods heraf på ny indgår aftale med underentreprenøren om udførelse af et stykke arbejde, og under- entreprenøren igen dømmes for et groft overenskomstbrud. Der er ikke tale om omgåelse, hvis hvervgiver har medvirket til at sikre, at overenskomstens forpligtelser er opfyldt.‌

30. Der er dog enighed om, at såfremt der er gået mere end 2 år siden

en virksomhed blev dømt efter bestemmelserne i dette afsnit, til- lægges dette ikke gentagelsesvirkning.

31. Uoverensstemmelser om hvorvidt der foreligger en omgåelse af overenskomsten, jf. ovenstående, kan behandles efter de fagretlige regler i nærværende bestemmelse, dog med ligefrem bevisbyrde.

32. Organisationerne er enige om at søge sagen oplyst bedst muligt under den fagretlige sagsbehandling, f.eks. ved fremlæggelse af en- treprisekontrakter.

33. Parterne er enige om, at voldgiftsretten tager stilling til, om der er sket omgåelse af overenskomsten. Såfremt voldgiftsretten fastslår, at der er sket omgåelse af overenskomsten er parterne enige om, at voldgiftsretten tillige træffer afgørelse om, hvorvidt der foreligger et bodsansvar samt fastsætter en eventuel bod.

Lønsedler

Gældende for overenskomstperioden 2014 - 2017

34. Lønsedlerne skal så vidt muligt afspejle, hvilke overenskomstmæs- sige løndele den enkelte rubrik på lønsedlen kommer fra med hen- blik på, at der er klarhed over f.eks. omfanget af timelønsarbejde, overarbejde, akkordarbejde/-overskud, ferie- og søgnehelligdagsbe- taling m.v., jf. § 20 .

Task Force

Gældende for overenskomstperioden 2014 - 2017

35. Parterne er enige om, at arbejdet i Task Force-udvalget, der blev nedsat ved mødet den 20.-21. juni 2012, udvides til også at evalue- re opfyldelsen af parternes aftale om fastsættelse af lønnen til uden-

landske medarbejdere og parternes aftale om omgåelse af over- enskomsterne, jf. bestemmelserne i dette protokollat.‌‌

36. Task Force-udvalget sammensættes med repræsentanter fra 3F og Dansk Byggeri på et passende højt niveau.

37. Udvalget mødes med jævne mellemrum og skal i den forbindelse – efter fornøden forberedelse i 3F og Dansk Byggeri – behandle prin- cipper for sagsbehandlingen under § 65 .

Orientering af forbundene

38. Det påhviler virksomheden at fremsende dokumentation til forbun- det for at et eventuelt efterbetalingskrav er opfyldt efter organisati- onsmødet eller den faglige voldgift.

Fortrolighed

39. Parterne er enige om, at udleverede lønoplysninger skal behandles fortroligt og alene kan anvendes som led i en fagretlig behandling af spørgsmålet om overenskomstdækningen, og at de ikke må gøres til genstand for nogen form for offentliggørelse, med mindre sagen er afsluttet ved faglig voldgift eller arbejdsretten.

§ 66 Fagretslig behandling i bortvisningssager

1. I sager vedrørende bortvisning skal mæglingsmøde afholdes se- nest 5 arbejdsdage efter mæglingsbegæringens modtagelse i den modstående organisation, medmindre andet aftales.

2. Er der i sager vedrørende bortvisning ikke opnået enighed ved mæglingsmødet, kan de respektive parter begære sagen afgjort ved en faglig voldgift.

3. I de situationer, hvor sagen er begæret afgjort ved en faglig voldgift, kan de respektive parter tillige begære et organisationsmøde og/eller et forhandlingsmøde, såfremt afholdelse heraf er mulig uden omberammelse af den faglige voldgift.

4. Den organisation, der ønsker sagen videreført, skal senest 10 ar- bejdsdage efter mæglingsmødets/organisationsmødets afholdelse skriftligt begære afholdelse af faglig voldgift.

Denne tidsfrist kan fraviges efter aftale.

§ 67 Arbejdsret ‌‌‌

I tilfælde af påstået brud på kollektiv overenskomst skal der, inden klagen indbringes for Arbejdsretten, afholdes fællesmøde under Dansk Arbejdsgiverforenings og Landsorganisationen i Danmarks medvirken.

§ 68 Hastesag

I tilfælde, hvor der mellem virksomheder og medarbejder opstår uenighed om kvaliteten af det udførte arbejde, kan sagen indbrin- ges som hastesag. Sagsbehandlingen følger da tidsfristerne i "Norm for regler for behandling af faglig strid".

§ 69 Arbejdsstandsning

Nærværende regler indskrænker ikke organisationerne eller deres medlemmers ret til uden forudgående mægling eller voldgift at del- tage i arbejdsstandsninger med hjemmel i "Norm for regler for be- handling af faglig strid" eller i Hovedaftalen mellem Dansk Arbejds- giverforening og Landsorganisationen i Danmark".

Kapitel 15 Ligelønsnævn ‌‌‌

§ 70 Ligelønsnævn

Overenskomstparterne har etableret et ligelønsnævn efter følgende reg- ler:

Overordnede rammer

1. Ligelønsnævnet oprettes med udgangspunkt i den model, der ken- des fra Afskedigelsesnævnet.

2. Nævnet skal kunne tage stilling til sager vedrørende fortolkning og forståelse af, samt brud på ligelønsloven eller overenskomstimple- menteringen af lovens bestemmelser. Sager der vedrører imple- menteringsaftaler skal føres ved Nævnet, med mindre de er omfat- tet af reglen i arbejdsretslovens § 11, stk. 2, og § 22, stk. 1.

3. Nævnet skal i første række kunne tage stilling til tvister vedrørende lovens centrale bestemmelser, nemlig § 1, stk. 1-3 og § 3.

4. Spørgsmål vedrørende lovens § 5a, stk. 4 og tilsvarende aftalebe- stemmelser, skal primært løses i henhold til reglerne i Samarbejds- aftalen. Xxxxx retstvister i form af uoverensstemmelser vedrørende brud på eller fortolkning af bestemmelsen skal kunne indbringes for Nævnet.

5. Parterne er enige om at tilstræbe at etablere et enstrenget sankti- onssystem.

6. Hvis en sag indeholder elementer, der både vedrører brud og for- tolkning af ligelønsreglerne og andre overenskomstelementer på samme tid, kan Nævnet tillige behandle disse andre overenskomst- elementer. Såfremt sådanne andre overenskomstelementer forud- sætter et meget specifikt overenskomstkendskab, kan de efter på- stand henvises til behandling selvstændigt i det fagretlige system.

7. Sager skal først kunne indbringes for Nævnet, når de sædvanlige forhandlingsmuligheder i det fagretlige system er udtømte. Herved forstås, at der er gennemført lokalforhandling, mæglingsmøde og organisationsmøde. Herudover bør der gennemføres et forbere-

dende møde i Nævnets regi, svarende til det møde, der kendes fra Afskedigelsesnævnet.

8. Overenskomstparterne er enige om, at de frister, der gælder for sagsbehandlingen i Afskedigelsesnævnet ikke er hensigtsmæssige i de oftest faktatunge ligelønssager. Der er derfor enighed om, at det er hensigtsmæssigt med andre frister, der i højere grad afba- lancerer hensynet til en hurtig afgørelse og hensynet til en forsvarlig oplysning af sagerne.

9. Et sådant nævn vil i givet fald blive etableret i overensstemmelse med de ovenstående retningslinjer, med de nødvendige tilpasnin- ger.

Kapitel 16 ‌‌‌‌

Øvrige bestemmelser

§ 71 Implementering af EU-direktiver

Der er mellem parterne enighed om, at overenskomsten ikke er i strid med indholdet i henholdsvis EU-direktiv af 15. december 1997 vedrørende deltidsarbejde, EU-direktiv af 23. november 1993 om arbejdstid og EU-direktiv af 8. marts 2010 om iværksættelse af den reviderede rammeaftale vedrørende forældreorlov.

Der er endvidere enighed om, at der ved fremtidige ændringer af overenskomsterne ikke vil blive vedtaget noget, der vil kunne bringe overenskomsterne i strid med direktiverne.

Parterne betragter hermed direktiverne som implementeret.

§ 72 Ansættelseskodeks

Overenskomstparterne er enige om, at det skal være frivilligt for medarbejderne at indgå aftale med virksomheden om køb af ydel- ser i tilknytning til ansættelsesforholdet, og at det efter parternes forståelse vil være i strid med overenskomsten at betinge et ansæt- telsesforhold af, at medarbejderne indgår en sådan aftale.

§ 73 Elektroniske dokumenter

1. Virksomheden kan med frigørende virkning aflevere eventuelle an- dre dokumenter, der skal udveksles under eller efter det løbende ansættelsesforhold, via de elektroniske postløsninger, som måtte være til rådighed, f.eks. e-Boks, eller via e-mail.

2. Såfremt virksomhederne vil benytte sig af denne mulighed, skal medarbejderne varsles herom 3 måneder før medmindre andet af- tales. Efter udløb af varslet kan medarbejdere, som ingen mulighed har for at anvende den elektroniske løsning, få udleveret de pågæl- dende dokumenter ved henvendelse til virksomheden.

§ 74 Overenskomstens varighed ‌

Overenskomsten med tilhørende forhandlede protokollater og pris- lister mv. træder i kraft fra og med den 1. marts 2014 og er gæl- dende mellem overenskomstparterne, indtil den i overensstemmel- se med de til enhver tid gældende regler skriftligt opsiges til en 1. marts, dog tidligst 1. marts 2017.

København, den 2. marts 2014

Fagligt Fælles Forbund: For Dansk Byggeri:

Xxx Xxxx Xxxxxx Xxxx Xxxxx-Xxxxxx

Kapitel 17 Elever ‌‌‌‌

§ 1 Den daglige / ugentlige arbejdstid

1. Den daglige og ugentlige arbejdstid (herunder fridage) samt place- ring heraf er den samme, som er gældende for øvrige medarbejde- re i samme virksomhed.

Er eleven afgivet til skole, er det dog skolens arbejdstid/møderegler der er gældende.

Feriefridage

2. Elevers 5 feriefridage betales ved afholdelse af feriefridagene med den aftalte elevløn.

De etablerede feriefridage placeres efter ferielovens regler om pla- cering af restferie.

Elever kan kun holde 5 feriefridage pr. kalenderår, uanset eventuelt jobskifte i løbet af kalenderåret.

Elever, der påbegynder eller afslutter elevforhold, optjener ret til ½ feriefridag pr. måneds ansættelse, dog max. 5 feriefridage pr. ka- lenderår.

I de øvrige kalenderår har eleven ret til 5 feriefridage pr. kalenderår. Elever får kompensation for ikke afholdt feriefridage.

§ 2 Elevtiden

Der henvises til uddannelsesbekendtgørelsen for det pågældende fag.

§ 3 Løn ‌‌

1. Mindstelønnen for elever udgør fra begyndelsen af den lønningsu- ge, hvori nedennævnte datoer indgår:

1. marts 2014 Pr. time Pr. uge

1. lønperiode, variabel 61,20 kr. 2.264,40 kr.

2. lønperiode, 52 uger 73,95 kr. 2.736,15 kr.

3. lønperiode, 52 uger 84,20 kr. 3.115,40 kr. 4. lønperiode, 52 uger 101,65 kr. 3.761,05 kr.

1. marts 2015

1. lønperiode, variabel 62,35 kr. 2.306,95kr.

2. lønperiode, 52 uger 75,35 kr. 2.787,95 kr.

3. lønperiode, 52 uger 85,80 kr. 3.174,60 kr. 4. lønperiode, 52 uger 103,60 kr. 3.833,20 kr.

1. marts 2016

1. lønperiode, variabel 63,55 kr. 2.351,35 kr.

2. lønperiode, 52 uger 76,75 kr. 2.839,75 kr.

3. lønperiode, 52 uger 87,45 kr. 3.235,65 kr. 4. lønperiode, 52 uger 105,55 kr. 3.905,35 kr.

2. Uanset påbegyndelsesdatoen reguleres lønnen altid bagud fra svendeprøvens afslutningstidspunkt med 52 uger for 4., 3. og 2. løntrin.

§ 4 Overarbejde

1. Elever, der er fyldt 18 år, kan udføre overarbejde efter samme ret- ningslinier og i samme udstrækning, som er gældende for øvrige medarbejdere.

2. Arbejdstiden for elever under 18 år må ikke overstige den sædvan- lige arbejdstid for øvrige medarbejdere.

3. Elever under 18 år må ikke beskæftiges mere end i alt 10 timer pr. dag.

4. For arbejde, der udføres uden for den i den enkelte uge fastlagte normale daglige arbejdstid betales efter det løntrin, eleven er place- ret på, samt tillæg efter stk. 6, 7, 8 og 9.

5. Xxxxxx, der udfører overarbejde, betales udover lønnen i stk. 4 12½

% i feriegodtgørelse, der udbetales til hovedferien.

Beregning af elevers overarbejde

6. Alle overarbejdstimer herunder på søn- og helligdage betales med et tillæg på kr. pr. time fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori nedennævnte datoer falder:

1. marts 2014	Pr. time
1. lønperiode, variabel	61,20 kr.
2. lønperiode, 52 uger	73,95 kr.
3. lønperiode, 52 uger	84,20 kr.
4. lønperiode, 52 uger	101,65 kr.
1. marts 2015
1. lønperiode, variabel	62,35 kr.
2. lønperiode, 52 uger	75,35 kr.
3. lønperiode, 52 uger	85,80 kr.
4. lønperiode, 52 uger	103,60 kr.
1. marts 2016
1. lønperiode, variabel	63,55 kr.
2. lønperiode, 52 uger	76,75 kr.
3. lønperiode, 52 uger	87,45 kr.
4. lønperiode, 52 uger	105,55 kr.

7. Alle overarbejdstimer 1. påske-, 1. pinse-, 1. juledag betales med et tillæg på kr. pr. time fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori ne- dennævnte datoer falder:

1. marts 2014 Pr. time

1. lønperiode, variabel 91,80 kr.

2. lønperiode, 52 uger 110,90 kr.

3. lønperiode, 52 uger ‌ 4. lønperiode, 52 uger	126,35 kr. 152,45 kr.
1. marts 2015
1. lønperiode, variabel	93,55 kr.
2. lønperiode, 52 uger	113,00 kr.
3. lønperiode, 52 uger	128,75 kr.
4. lønperiode, 52 uger	155,35 kr.
1. marts 2016
1. lønperiode, variabel	95,30 kr.
2. lønperiode, 52 uger	115,15 kr.
3. lønperiode, 52 uger	131,20 kr.
4. lønperiode, 52 uger	158,30 kr.
Overarbejde til voksenelever

8. Alle overarbejdstimer herunder på søn- og helligdage betales med et tillæg på pr. time fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori ne- dennævnte datoer falder:

1. marts 2014 kr. 126,60

1. marts 2015 .....................................................................kr. 128,65

1. marts 2016 .................................................................... kr. 130,85

9. Alle overarbejdstimer 1. påske-, 1. pinse-, 1. juledag betales med et tillæg på pr. time fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori neden- nævnte datoer falder:

1. marts 2014 .....................................................................kr. 189,90

1. marts 2015 .....................................................................kr. 193,00

1. marts 2016 .................................................................... kr. 196,25

§ 5 Voksenelever

I det tilfælde virksomheden ønsker at modtage AUB’s særlige refu- sionssats for voksenelever, skal to særlige betingelser være opfyldt:

Vokseneleven skal mindst være 25 år ved uddannelsens begyndel- se.

− Lønnen skal under uddannelsesforløbet mindst udgøre fagets mindste betalingssats, jf. § 19 .‌‌‌‌‌‌‌‌

§ 6 Elever i svendenes akkorder

Ved elevers og voksenelevers deltagelse i akkord henvises til be- stemmelserne, som gælder for øvrige medarbejdere.

§ 7 Løn- og ansættelsesvilkår

Lønudbetaling

1. Elever ydes løn for 37 timer pr. uge inkl. søgnehelligdage med fra- drag for eventuelle forsømmelser, der ikke skyldes sygdom.

Graviditetsundersøgelse

2. Der ydes frihed efter samme regler som gælder for øvrige medar- bejdere med den for eleven gældende lønsats, dog maksimalt den for øvrige medarbejdere gældende maksimumssats.

Barselsløn

3. Der ydes frihed efter samme regler, som gælder for øvrige medar- bejdere med den for eleven gældende lønsats, dog maksimalt den for øvrige medarbejdere gældende maksimumssats.

Barns første sygedag

4. Der ydes frihed efter samme regler, som er gældende for øvrige medarbejdere, med den for eleven gældende lønsats, dog maksi- malt den for øvrige medarbejdere gældende maksimumssats.

Sundhedsordning

5. Elever er omfattet af samme sundhedsordning, som gælder for voksne medarbejdere.

Skoleperiode

6. I skoleperioder ydes der løn med den for eleven gældende lønsats.

Session

7. Ved fremmøde på session inden for normal arbejdstid ydes der ele- ven løn for den medgåede tid.

§ 8 Pension ‌‌‌‌

Elever, bliver omfattet af pensionsordningen, når de er fyldt 20 år og har haft 6 måneders erhvervsarbejde.

§ 9 Forsikringsydelser til elever

1. Elever, der ikke allerede er omfattet af en virksomhedsgiverbetalt pensions- eller forsikringsordning, har for elevforhold, der indgås ef- ter 1. marts 2011 krav på følgende forsikringsydelser:

Løbende pension ved førtidspension (årligt) 33.000 kr.) Engangsbeløb ved visse kritiske sygdomme (100.000 kr.) Engangsbeløb ved dødsfald 100.000 kr.

PensionDanmarks Sundhedsordning.

2. Virksomheden afholder udgifterne ved ordningen, der etableres i regi af PensionDanmark.

3. Såfremt eleven overgår til at være omfattet af PensionDanmark op- hører virksomhedens forpligtelse efter denne bestemmelse.

§ 10 Arbejdstøj

1. Elever under uddannelse har i hvert uddannelsesår ret til at modta- ge 2 sæt arbejdstøj, leveret af virksomheden - første gang efter endt prøvetid.

2. Arbejdstøjet skal være af sædvanlig og god kvalitet.

§ 11 Sikkerhedsfodtøj

Virksomheden udleverer sikkerhedsfodtøj 1. gang ved påbegyndel- se af uddannelsen, og i den efterfølgende elevtid efter samme reg- ler, som gælder for øvrige medarbejdere.

§ 12 Værktøj ‌‌‌‌‌‌

Virksomheden udleverer og vedligeholder 1 sæt håndværktøj, her- under knivblade og knæpuder i henhold til værktøjslisten for gulv- læggerelever godkendt af det faglige udvalg. Værktøjet overdrages eleven efter bestået svendeprøve.

Værktøjet der overdrages til eleven ved bestået svendeprøve, er et fuldt sæt værktøj i henhold til den gældende værktøjsliste godkendt af det faglige udvalg på udlæringstidspunktet.

§ 13 Rejsegodtgørelse

Praktikperioden

1. Elever ydes rejsegodtgørelse efter samme regler, som gælder for øvrige medarbejdere.

Køretid

2. Køretid er 50% af øvrige medarbejderes sats.

Ude og rejsearbejde

3. Hvor eleven udfører ude- eller rejsearbejde, ydes betaling efter samme regler, som gælder for øvrige medarbejdere.

Skoleperiode

4. Godtgørelse af befordringsudgifter ydes, hvor elevens samlede sko- levej er 20 km eller derover.

Den samlede skolevej er den nærmeste vej fra bopæl, indkvarte- ringssted eller lærested til skole og tilbage til enten bopæl, indkvar- teringssted eller lærested.

5. Det er en betingelse for at opnå godtgørelse, at eleven ikke kunne deltage i undervisningen på en skole, der ligger nærmere ved ele- vens bopæl eller lærested end den skole, hvor den pågældende elev går.

6. Der skal i videst muligt omfang benyttes offentlige befordringsmid- ler. Hvis benyttelse af sådanne befordringsmidler vil medføre urime- ligt store ulemper for den pågældende elev, kan eget befordrings- middel anvendes.

Document Metadata

Table of Contents

og

Document Metadata