Kommentarer til direktørkontrakt
Kommentarer til direktørkontrakt
Lederne har stor erfaring med gennemgang af mange forskellige direktørkontrakter og har på denne baggrund udarbejdet en standardkontrakt, hvor vi har samlet en række vilkår, der vil være til fordel for dig. Kontrakten kan anvendes som inspiration, når du skal forhandle dine vilkår.
Som direktør er det vigtigt, at du får skrevet alle ansættelsesvilkår ind i din kontrakt.
Hvis du bliver anmeldt til Erhvervsstyrelsen, når du tiltræder stillingen som direktør, vil du som ho- vedregel ikke være funktionær. Det betyder, at du ikke har den beskyttelse, som ansættelseslovgiv- ningen tilbyder, herunder blandt andet funktionærloven. Du er heller ikke omfattet af Lederaftalen. Du kan læse mere herom på "en direktørs ansættelsesvilkår". Derfor har du også selv et større an- svar for at få sikret nogle gode ansættelsesvilkår i din kontrakt.
Det er vigtigt, at du løbende ajourfører din kontrakt, så den stemmer overens med den udvikling, der er i virksomheden og i stillingens indhold.
Nedenfor finder du Ledernes kommentarer til vores standardkontrakt til direktører.
§ 1
Tiltræden, anciennitet og arbejdssted
Direktøren tiltræder med virkning fra [indsæt dato og år] stillingen som [indsæt stillingsbeteg- nelse].
Anciennitet er gældende fra [indsæt dato]
Arbejdsstedet er [indsæt adresse].
Det skal fremgå af din kontrakt som direktør, hvornår dit ansættelsesforhold begynder.
Hvis du har været beskæftiget i virksomheden tidligere, skal det nævnes i kontrakten, at din ansættelse som direktør er en fortsættelse af dit tidligere ansættelsesforhold med angivelse af anciennitet.
Arbejdssted kan angives med en fast adresse, Selskabets adresse og/eller flere forskellige adresser i ind- og udland. Du skal være opmærksom på, at du vil blive forpligtet af de angivne arbejdssted(er) uden yderligere varsel.
§ 2
Ansvarsområde og forpligtelser
Direktøren har under ansvar over for og med di-
rekte reference til Selskabets bestyrelse den dag- lige ledelse af Selskabets samlede virksomhed.
Direktøren skal varetage den daglige ledelse un- der iagttagelse af gældende lovgivning, Selska- bets vedtægter og i øvrigt efter de forskrifter, der måtte blive fastsat af bestyrelsen.
Den daglige ledelse omfatter alle sædvanlige for- retningsmæssige og organisatoriske dispositioner i forbindelse med Selskabets drift. Direktøren an- sætter og afskedigelser Selskabets personale og fastsætter personalets arbejdsområder og befø- jelser.
[Eventuelt indsæt: Ansættelse og afskedigelse af Selskabets ledende personale sker dog efter ind- stilling til Selskabets bestyrelse.]
Det påhviler Direktøren at orientere bestyrelsen om alle forhold vedrørende Selskabet, som må antages at have væsentlig interesse for bestyrel- sen.
Direktøren har ret til at være til stede og udtale sig ved bestyrelsens møder, medmindre bestyrel- sen i det enkelte tilfælde træffer anden sagligt begrundet beslutning.
Direktøren anmeldes til Erhvervsstyrelsen. Sel- skabet forpligter sig til at afmelde Direktøren hos Erhvervsstyrelsen med virkning fra den dato, hvor Direktørens arbejdsforpligtelse overfor Selskabet ophører.
Som bilag 1 til denne direktørkontrakt er vedhæf- tet en stillingsbeskrivelse, hvoraf også andre krav til stillingen fremgår. Som bilag 2 til denne direk- tørkontrakt er vedhæftet en direktionsinstruks, der beskriver arbejdsfordelingen (mandat og kommunikation) mellem bestyrelsen og Direktø- ren.
En udvidelse af direktionen kan kun ske med Di- rektørens samtykke. I modsat fald finder § 19 an- vendelse.
Direktionen og bestyrelsen
I aktie- og anpartsselskaber er det bestyrelsen, der har kompetence til at ansætte en direktør. I anpartsselska- ber uden bestyrelse er det generalforsamlingen.
Bestyrelsen varetager den overordnede ledelse, sørger for en forsvarlig organisation og opstiller retningslinjer og anvisninger, som direktionen skal følge. Desuden hører sager af usædvanlig art eller stor betydning under bestyrelsen.
Direktionen varetager den daglige ledelse og har ansvaret for betryggende formueforvaltning, herunder blandt andet at bogførings- og regnskabsmæssige lovkrav overholdes.
Stillingsbeskrivelse
Som en del af direktørkontrakten bør der være en stillingsbeskrivelse for direktøren. Stillingsbeskrivelsen fast- sætter dine arbejdsområder, dit ansvar og dine kompetencer, som blandt andet vil være økonomisk dispositi- onsret.
Din stillingsbeskrivelse bør jævnligt tages op og opdateres.
Udvidelse af direktionen
Det kan have afgørende betydning for dine vilkår som direktør, hvis direktionen bliver udvidet. I nogle tilfælde vil du endda kunne betragte det som en opsigelse af dit eksisterende ansættelsesforhold.
I din ansættelseskontrakt kan du sikre dig, at en udvidelse af direktionen ikke sker uden dit samtykke. Og hvis det ikke er muligt, kan du forsøge gøre krav på at blive udnævnt til administrerende direktør, hvis direktionen udvides.
§ 3
Arbejdstid, hverv og anden beskæftigelse samt
formueanbringelser
Direktøren er forpligtet til at anvende sin fulde arbejdskraft og alle sine kundskaber i Selskabets tjeneste. Direktøren aflønnes med udgangspunkt i en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 37 ti- mer. Direktøren er dog forpligtet til at arbejde i nødvendigt omfang. Eventuelt arbejde udover 37 timer honoreres ikke særskilt, idet der ved løn- fastsættelsen er taget højde herfor.
Direktøren skal efter bestyrelsens anvisning ind- træde i bestyrelsen for Selskabets datterselska- ber. Direktøren har ret til særskilt honorar for dette arbejde, som fastsættes efter nærmere af- tale med bestyrelsesformanden forud for indtræ-
den.
Direktøren er berettiget til at forsætte i eksiste-
rende bestyrelses- og tillidshverv i [indsæt
navne], så længe disse hverv ikke varetages i virk- somheder, der konkurrerer direkte med den virk- somhed, som Selskabet driver. Eventuelt honorar herfra tilfalder Direktøren og kan ikke gøres til genstand for modregning fra Selskabets side.
Direktøren kan alene påtage sig nye bestyrelses- og tillidshverv efter accept fra bestyrelsesforman- den.
Endvidere er Direktøren berettiget til at fortsætte nuværende og/eller påtage sig nye opgaver med undervisning og foredragsvirksomhed mv., uden at søge særskilt accept fra bestyrelsesformanden hertil. Honorar herfor kan ikke modregnes af Sel- skabet.
Formueanbringelser
Direktøren er berettiget til at være aktionær, in- teressent og på anden måde deltage økonomisk i anden virksomhed, så længe det ikke sker i virk- somheder, der konkurrerer direkte med den virk- somhed, som Selskabet driver. Der er dog intet til hinder for, at Direktøren anbringer økonomiske midler i investeringsforeninger, der herefter inve- sterer i konkurrerende virksomheder, så længe Direktøren ikke har en bestemmende indflydelse i foreningen, ligesom almindelige formueanbrin- gelser i børsnoterede virksomheder – uanset kon- kurrerende – er undtaget, så længe Direktøren ikke herved får eller har en bestemmende indfly- delse.
Normalt kræver virksomheden, at du som direktør anvender din fulde arbejdsindsats i virksomhedens tjeneste. Derfor vil det ofte ikke blive accepteret, at Direktøren tager andet lønnet arbejde, med mindre bestyrelsen giver lov.
Hvis du ved ansættelsens start i forvejen er indehaver af et selskab eller har anden beskæftigelse, skal det nævnes specifikt, at virksomheden accepterer dette.
Det er blevet mere accepteret, at direktører i et vist omfang bestrider bestyrelsesposter i andre virksomheder. Det kan nemlig være af interesse for både virksomheden og direktøren selv. Selvfølgelig under forudsætning af at bestyrelsesposterne ikke er i konflikt med virksomhedens interesser.
§ 4
Løn
Den årlige løn udgør ved tiltrædelsen [indsæt be- løb] kr. Lønnen udbetales månedsvis [indsæt bagud eller forud] med 1/12 pr. måned og beta-
les senest den sidste hverdag i måneden.
Lønnen forhandles én gang årligt i [indsæt må-
ned] måned med bestyrelsesformanden, første
gang i [indsæt måned] måned [indsæt år]. Regu- leringen af lønnen sker med virkning fra [dato].
Reguleringen af din løn vil afhænge af virksomhedens situation og af virksomhedens størrelse og af dens karak- ter.
Som direktør bør din løn reguleres årligt ved forhandling med bestyrelsesformanden.
§ 5
Bonus
Direktøren oppebærer udover den i § 4 aftalte grundløn en [årlig/kvartalsvis] bonus på de vilkår, der fremgår af bonusaftalen, der vedlægges som bilag 3.
Bonusbeløb er en del af Direktørens sædvanlige og fast påregnelige løn og indgår i beregningen af Direktørens pension, ferietillæg og feriegodtgø- relse. Bonussen udbetales senest en måned efter, at [årsrapporten/kvartalsrapporten] er udarbej- det og godkendt af Selskabets [indsæt bestyrelse
eller generalforsamling].
Ved fratræden indenfor et regnskabsår er Direk-
tøren berettiget til en forholdsmæssig andel af den bonus, der ville være tilkommet Direktøren, såfremt Direktøren havde været ansat i Selskabet ved regnskabsårets afslutning eller på det tids- punkt, hvor bonussen i øvrigt udbetales, jf. prin- cippet i funktionærlovens § 17a. Det er i den for- bindelse uden betydning, om Direktørens fratræ- den sker på baggrund af hans egen eller Selska-
bets opsigelse. Direktøren har i den forbindelse
ret til at modtage relevante regnskabsoplysninger til brug for vurdering af eventuelle krav på bonus.
Aflønningen af direktører er ofte resultatafhængig. Der vil derfor blive aftalt en bonus - også kaldet incitament aflønning eller tantieme - oveni din faste løn. Både du og virksomheden kan have interesse i sådan en afløn- ningsform, fordi den kan inspirere til gode resultater, både på kort og på lang sigt.
Bonusordninger, der kun baserer sig på overskud fra sidste regnskab, kan være uhensigtsmæssige, fordi det især i større koncerner kan være vanskeligt at definere overskud. Derudover vil det som regel ikke have noget direkte at gøre med din indsats som direktør.
Det kan derfor være hensigtsmæssigt at konstruere en bonusordning, som bliver baseret på en række tal for virksomheden, som kan være:
• dækningsbidrag for enkeltprodukter eller total
• udviklingen i salg (kroner/volumen)
• udviklingen i antallet af medarbejdere (jo færre desto bedre)
Hvilke tal, der skal lægges til grund for en ordning, bør du drøfte nærmere med bestyrelsen og ikke mindst virksomhedens revisor.
Du bør i øvrigt lave en aftale om, hvornår en eventuel bonus skal udbetales, og at du har ret til en forholds- mæssig andel, hvis du fratræder i løbet af et regnskabsår. Du kan læse mere om bonus på vores hjemmeside via dette Link.
Vær opmærksom på, at en bonus ikke må overstige, hvad der kan anses for sædvanligt og forsvarligt for virk- somheden. Går selskabet konkurs, skal medlemmer af ledelsen, selv om de har været i god tro, tilbagebetale, hvad de i de sidste 5 år før har oppebåret i variabelt vederlag, forudsat at selskabet var insolvent, da det vari- able vederlag blev fastsat. Dette fremgår af selskabslovens § 138.
Der gælder særlige regler, såfremt selskabet er et børsnoteret aktieselskab, der indgår en konkret aftale om incitamentsaflønning med et medlem af selskabets øverste ledelsesorgan. I dette tilfælde skal der være fastsat overordnede retningsliner for incitamentsaflønningen, hvilket fremgår af selskabslovens § 139.
§ 6
Aktier, aktieoptioner og warrants
Lov om aktieoptioner finder anvendelse.
Direktøren modtager ved sin tiltræden [indsæt
aktier/aktieoptioner/warrants]. De herfor gæl- dende vilkår er fastsat i en særskilt aftale, som udarbejdes samtidig med nærværende kontrakt,
der vedlægges som bilag 4.
Som direktør vil du ikke være omfattet af lov om aktieoptioner, hvorfor det anbefales, at der i kontrakten hen- vises til, at loven finder anvendelse. Alternativt bør det aftales, at du bevarer dine rettigheder ved opsigelse til både at udnytte allerede tildelte købe- eller tegningsrettigheder samt retten til en forholdsmæssig andel af de tildelinger, du ville have været berettiget til, hvis du havde været ansat på tildelingstidspunktet uanset hvem, der opsiger ansættelsesforholdet og uanset årsag. Du kan læse mere om aktieoptioner og warrants på vores hjemmeside via dette Link.
§ 7
Pensionsordning
Selskabet betaler i tillæg til den aftalte løn et
pensionsbidrag på [ indsæt procentsats] % af Di- rektørens samlede løn, jf. §§ 4 og 5. Beløbet ind- betales månedsvis bagud til [indsæt pensionssel-
skab].
Som udgangspunkt er der aftalefrihed, når det gælder pension. Vi anbefaler dog, at der aftales pensionsindbe- taling, og at virksomhedens bidrag ydes ud over den fastsatte løn og beregnes på grundlag af både løn og bo- nus.
§ 8
Forsikringer
Efter gennemgang af sine bestående pensionsfor- sikringsforhold, jf. § 7, har direktøren uden betin- gelser mulighed for at ønske følgende:
Selskabet betaler den årlige præmie for en hel- tidsulykkesforsikring for direktøren på normale forsikrings- og præmiebetingelser. Forsikringen skal dække for kr. [indsæt beløb] ved fuldstændig invaliditet, der hvert år pristalsreguleres efter Danmarks Statistiks nettoprisindeks.
Selskabet betaler den årlige præmie for en livs- forsikring for direktøren på normale forsikrings- og præmiebetingelser. Forsikringen skal ved di- rektørens død dække for kr. [indsæt beløb], der pristalsreguleres efter Danmarks Statistiks netto- prisindeks.
I tilfælde af død skal forsikringssummen tilfalde direktørens ægtefælle, samlever eller børn under 24 år, eller, hvis direktøren ikke efterlader sig så-
xxxxx, direktørens bo.
Selskabet betaler den årlige præmie for en forsik-
ring mod kritisk sygdom for direktøren på nor- male forsikrings- og præmiebetingelser. Forsik-
ringssummen skal udgøre kr. [indsæt beløb], der
pristalsreguleres efter Danmarks Statistiks netto- prisindeks.
Selskabet betaler den årlige præmie for helbreds- forsikring og en erhvervsevnetabsforsikring (branchebestemt og ved mén grad på 50 %) på normale forsikrings- og præmiebetingelser.
Endvidere betaler Selskabet for en årlig helbreds- undersøgelse af Direktøren, såfremt Direktøren ønsker en sådan foretaget.
Selskabet afholder alle omkostninger til sædvan- lige rejseforsikringer, der også skal omfatte Direk- tørens ægtefælle/samlever, dersom denne delta- ger i Direktørens rejse.
Når Direktøren er tiltrådt sin stilling, skal Selska- bet tegne en direktionsansvarsforsikring i et for- sikringsselskab efter Direktørens eget valg og af- holde alle omkostninger hertil. Forsikringen skal endvidere dække for det ansvar, som Direktøren måtte påtage sig ved eventuelle bestyrelsespo- ster i Selskabets datterselskaber i Danmark og i udlandet. Dækningssummen skal svare til virk- somhedens størrelse og karakter og størrelsen af de tab, som der er risiko for at påføre andre par- ter i forbindelse med udøvelse af direktørens hverv.
Med din kontrakt skal du sikre dig så vidt muligt at blive ulykkes-, helbreds- og livsforsikret af virksomheden.
Derudover bør du også forsøge at få en aftale om, at virksomheden betaler for et årligt helbredstjek og også for tyverisikring af din husstand. Ofte vil du som direktør have en del hjemmearbejde og vil derfor have dokumen- ter med videre med hjem.
I konkurstilfælde sker det ofte, at kurator opsiger direktionsansvarsforsikringen, hvorved du som direktør kan være i en risikabel situation i forhold til potentielle krav. Lederne anbefaler derfor, at der i forsikringsbetingel- serne for direktionsansvarsforsikringen gives mulighed for, at du på egen hånd kan forlænge forsikringens dæk- ningsperiode, efter den er opsagt af kurator.
§ 9 Aviser og tidsskrifter
Direktøren har ret til [indsæt antal] fri avis(er) og til betalt abonnement(er) på [indsæt tids- skrift(er)], der alle leveres på Direktørens hjem- meadresse.
Fri avis og tidsskrifter er helt sædvanlige goder og arbejdsredskaber for en direktør og bør derfor naturligvis også fremgå af kontrakten.
§ 10
Fri telefon og hjemmearbejdsplads
Selskabet stiller en fri mobiltelefon (indsæt even- tuel mærke/model) til rådighed for Direktøren, li- gesom Direktøren har ret til betalt fastnettelefon og internetopkobling på sin hjemmeadresse.
På Direktørens bopæl etableres der en hjemme- arbejdsplads med de arbejdsredskaber, der er nødvendige til arbejdets udførelse, herunder
bærbar PC med relevant software og printer.
Selskabet afholder alle omkostninger ved etable-
ringen og de løbende driftsudgifter til ovenstå- ende, der også kan benyttes privat.
Fri telefon og hjemmearbejdsplads er også helt sædvanlige elementer i aflønningen af en direktør.
De skattemæssige konsekvenser af ovennævnte goder afhænger af, hvordan de enkelte ordninger aftales. Læs mere her om skat og frynsegoder.
§ 11
Firmabil
Ved tiltrædelsen stiller Selskabet en firma bil til
rådighed for Direktøren til et anskaffelsesbeløb på kr. [indsæt beløb]. [Alternativt indsættes værdi af månedlig leasingafgift]. Bilen må anvendes pri- vat af Direktøren og dennes familie, og Selskabet afholder alle udgifter i forbindelse med bilens an- skaffelse og drift i både Danmark og udlandet.
Anskaffelsesbeløb [værdi af månedlig leasingaf- gift] reguleres hvert år i overensstemmelse med
udviklingen i Danmarks Statistiks nettoprisindeks.
Direktøren har ret til at lade bilen udskifte hvert
3. år.
Direktøren kan i stedet for at få stillet firmabil til rådighed vælge at få forhøjet lønnen med kr. [indsæt beløb] årligt.
Hvis Direktøren ved tiltræden har valgt at få fir- mabil, kan et ønske fra Direktøren om at overgå til en forhøjet løn alene kræves iværksat i forbin- delse med udskiftning af firmabilen.
De skattemæssige konsekvenser er Selskabet uvedkommende.
Du kan bedst selv vurdere, om det kan betale sig for dig at gøre brug af bilordningen, når bilens pris og dine kørselsbehov tages i betragtning. Det er nemlig langt fra sikkert, at det er mest fordelagtigt at få stillet fri bil til rådighed.
I nogle tilfælde kan det være en fordel for dig at anskaffe en bil selv og i stedet få en kompensation i form af løntillæg og kilometerpenge fra virksomheden.
§ 12
Rejser og repræsentation
Udgifter i forbindelse med rejse-, opholds-, og re- præsentation med videre refunderes af Selskabet efter regning. Direktøren har ret til et passende forskud til afholdelse af disse udgifter, medmin- dre Selskabet stiller kreditkort uden solidarisk hæftelse til rådighed.
Hvis Direktørens ægtefælle/samlever efter besty- relsens anmodning deltager i rejser, refunderer Selskabet ligeledes disse udgifter.
Såfremt Direktøren selv stiller bil til rådighed be-
tales kørselsgodtgørelse efter den til enhver tid gældende højeste takst i henhold til statens reg- ler herom. Selskabet afregner kørselsgodtgørelse en gang månedligt samtidig med lønudbetalin-
gen.
Direktøren bør aldrig lægge ud for repræsentationsudgifter eller andre omkostninger for eksempel i forbindelse med rejser. Dette er tilsvarende relevant, hvis du får stillet et firmakreditkort til rådighed, idet kreditkortselska- berne typisk kræver, at du som kortbruger hæfter solidarisk med virksomheden for beløb, der trækkes på kor- tet.
§ 13 Ferie og anden frihed Ferie
Direktøren er omfattet af ferieloven med de fra- vigelser, som følger af denne kontrakt.
Direktøren har ret til 5 ugers ferie og yderligere 1 uge ferie, i alt 6 ugers ferie pr. kalenderår. Direk- tøren modtager sædvanlig løn og pension under ferie.
Selskabet betaler med lønnen for april herudover et ferietillæg på [indsæt antal procent – dog mindst 1 procent] af den løn, jf. §§ 4 og 5, der er indtjent i det foregående kalenderår.
Direktøren bestemmer selv – under hensyntagen til Selskabets tarv – tidspunktet for ferieafhol- delse og underretter bestyrelsesformanden herom. Ikke afholdt ferie skal overføres til efter- følgende kalenderår eller udbetales efter direktø- rens ønske.
Direktøren kan ikke pålægges at afholde ferie i opsigelsesperioden, men kan kræve al ikke af- holdt ferie udbetalt. Dette uanset om Direktøren fritstilles i hele eller dele af opsigelsesperioden.
Ved fratræden tilkommer der Direktøren ferie- godtgørelse svarende til 15 procent af Direktø- rens løn, løngoder og bonus i de seneste 12 må- neder inden faktisk fratræden. Feriegodtgørelsen udbetales kontant ved fratræden sammen med den sidste lønudbetaling.
I tiltrædelsesåret er der ret til en forholdsmæssig ferie med fuld løn (2,5 dag pr. måned) for den del af kalenderåret, som resterer ved ansættelsesfor- holdets start.
Anden frihed
Direktøren har ret til frihed med fuld løn ved barns 1. sygedag.
Direktøren har ret til frihed med fuld løn på søgne- og helligdage. Herudover er Juleaftens- dag, Nytårsaftensdag, fredag efter Xxxxxx Xxxxxx- fartsdag samt Grundlovsdag fridage med fuld løn.
Som direktør er du normalt ikke omfattet af ferieloven. Derfor er det nødvendigt, at din ret til ferie og din ferie- godtgørelse med videre bliver fastsat i din kontrakt.
Vi anbefaler, du aftaler, at ferielovens regler gælder.
I nogle tilfælde vil der være anledning til at aftale en længere ferie, end ferieloven giver dig ret til. Det er sæd- vaneligt, at direktører har i alt 6 ugers ferie om året. Hvis du aftaler en længere ferie, skal du også aftale, at arbejdsgiveren skal betale en tilsvarende højere feriegodtgørelsesprocent. Derudover bør du få et højere ferie- tillæg end ferielovens ene procent
Du bør også lave en nærmere aftale om ferie i tiltrædelses- og fratrædelsesåret,samt ret til anden frihed med løn.
Såfremt du ikke indgår aftale om feriegodtgørelse ved fratræden, og du har optjent feriegodtgørelse i selskabet som funktionær forinden tiltrædelsen, bør du sikre dig, at Selskabet afregner feriegodtgørelse optjent i perio- den som funktionær i overensstemmelse med ferielovens § 23.
§ 14
Kompetenceudvikling og netværk
Direktøren er berettiget til at deltage i efterud- dannelsesforløb i ind- og udland for Selskabets regning med henblik på ajourføring og videreud- vikling af Direktørens faglige og personlige kom- petencer. Selskabet dækker i den forbindelse en årlig udgift på [indsæt beløb]kr. til efteruddan- nelse. Beløb, som ikke er anvendt inden for en 1 årig periode, kan overføres til efterfølgende peri- ode. Ved fratrædelse skal ikke anvendt beløb ud- betales til Direktøren med sidste lønudbetaling.
Kompetenceudviklingen bestemmes og planlæg- ges af Direktøren, der underretter bestyrelsesfor-
manden herom.
Endvidere dækker Selskabet alle udgifter for Di-
rektørens deltagelse i netværk.
Direktøren har frihed med fuld løn til deltagelse i kompetenceudvikling og netværk.
Efteruddannelse er vigtigt for alle ledere. Derfor bør det være fastsat i din kontrakt, hvor mange dage pr. år, der er afsat til uddannelse og kursusvirksomhed, samt hvilke midler virksomheden årligt har afsat til uddan- nelse. Andre goder kan være betalt medlemskab af foreninger eller netværk.
§ 15
Sygdom
Direktøren har ret til fuld løn under sygdom.
Som direktør skal du være opmærksom på, at også for så vidt angår ret til betaling af løn under egen sygdom så er det noget, der som udgangspunkt bør fremgå af din kontrakt.
§ 16
Orlov og løn under barsel og adoption
Direktøren har ret til orlov i forbindelse med gra- viditet, fødsel og adoption i henhold til den til en- hver tid gældende barselslov, der i øvrigt finder anvendelse, hvor ikke andet er aftalt.
[indsættes ved kvindelig Direktør]
Selskabet betaler fuld løn til Direktøren i følgende perioder:
▪ Graviditetsorlov i 4 uger før forventet fødsel
▪ Xxxxxxxxxxxx i 14 uger efter fødslen
▪ Forældreorlov i 10 uger. De 10 uger kan frit placeres inden for perioden 15 til 46 uger efter fødsel
[indsættes ved mandlig Direktør]
Selskabet betaler fuld løn til Direktøren i følgende perioder
▪ Fædreorlov i 2 uger. De 2 uger kan frit pla-
ceres inden for de første 14 uger efter føds- len.
▪ Forældreorlov i 10 uger. De 10 uger kan frit placeres inden for de 46 uger, der følger
umiddelbart efter fødslen.
Direktøren har ret til fuld pension i perioder med orlov uden fuld løn.
Ovennævnte finder tilsvarende anvendelse i til- fælde af adoption.
Da en direktør ikke automatisk er omfattet er barselsloven, er det vigtigt at få aftalt disse vilkår, hvis det er relevant for den enkelte direktør.
§ 17 Opfindelser, Immaterielle rettigheder mv.
I den udstrækning Direktøren som led i sin ansæt- telse udvikler eller medvirker til at udvikle opfin- delser og brugsmodeller, der kan patenteres eller registreres i Danmark, og som falder indenfor virksomhedens arbejdsområde eller en af virk- somheden stillet nærmere angiven opgave, fin- der Lov om arbejdstageres opfindelser anven- delse, medmindre andet fremgår af nærværende kontrakt.
Lov om arbejdstageres opfindelser § 7, stk. 1 er fraveget, således at arbejdsgiver er forpligtet til at underrette Direktøren skriftligt om, hvorvidt man ønsker at erhverve retten til en opfindelse inden 1 måned efter at have modtaget den i lo- vens § 6 nævnte meddelelse. Dette gælder dog ikke, hvis arbejdsgiver har erklæret skriftligt at være uden interesse i opfindelsen.
Direktøren har ret til en rimelig godtgørelse for opfindelser, frembringelser, produktionsmeto- der, knowhow, design, mønstre, patenter, vare- mærker eller andre mærker, ophavsrettigheder og andre immaterielle rettigheder eller aktiver, som Direktøren måtte opdage, frembringe, ud- vikle eller medvirke til at udvikle, og som arbejds- giver ønsker overdraget.
Godtgørelsen skal fastsættes under hensyntagen til bl.a. opfindelsens værdi, dens betydning for
virksomheden, Direktørens ansættelsesvilkår og til den betydning Direktørens tjeneste har haft for opfindelsen. Godtgørelsen skal som et mini- mum udgøre [ indsæt procentsats, eksempelvis 10 eller 25] % af udnyttelsesrettens værdi efter fradrag af direkte omkostninger til salg, markeds- føring, aftaleindgåelse og implementering. Godt- gørelsen udbetales som en engangsbetaling til Di- rektøren.
Lov om arbejdstageres opfindelser
Direktører er ikke omfattet af lov om arbejdstageres opfindelser, medmindre det aftales, hvorfor der bør tages stilling hertil i kontrakten.
Efter loven har arbejdstager retten til de af ham gjorte opfindelser, medmindre andet følger af loven eller anden lovgivning. Arbejdsgiver kan kræve en opfindelse gjort af arbejdstager overdraget til sig, såfremt op- findelsen er gjort som et led i tjenesten, og opfindelsen falder indenfor virksomhedens arbejdsområde.
Samme ret gælder for arbejdsgiver, såfremt opfindelsen angår en nærmere angiven opgave stillet af virk- somheden, der falder udenfor virksomhedens arbejdsområde. Loven indeholder endvidere regler om ar- bejdstagers og arbejdsgivers underretningspligt og arbejdstagers ret til en rimelig godtgørelse ved overdra- gelse af opfindelsen til arbejdsgiver.
Ophavsret
For så vidt angår ophavsretten er udgangspunktet, såfremt intet andet er aftalt, at ophavsrettens kun over- går til arbejdsgiveren i den begrænsede udstrækning, det er nødvendigt for arbejdsgiverens sædvanlige virksomhed.
Begrænset overdragelse
Immaterielle rettigheder kan overdrages helt eller delvist, geografisk, eksklusivt eller simpelt mv. Du kan således med fordel vælge kun at indgå aftale om overdragelse af rettigheder på et konkret område, som skønnes aktuelt. Det er dog vigtigt at få aftalt betaling af godtgørelse, herunder størrelsen af godtgørelsen og udbetalingstermin.
§ 18
Opsigelse
Opsigelsesvarsler
Funktionærlovens opsigelsesvarsler finder ikke
anvendelse.
Fra selskabets side kan nærværende Direktørkon- trakt opsiges med [ indsæt antal måneder, mini- mum 6, eksempelvis 9 eller 12] måneders varsel og fra Direktørens side med [antal måneder, ek- sempelvis 1 eller 3] måneders varsel til udgangen af en måned. Opsigelse skal ske skriftligt til ud- gangen af en måned.
Fritstilling
Direktøren har ret til at blive fritstillet senest 14 dage efter opsigelsen og oppebære den sædvan- lige løn inklusive alle løndele i hele opsigelsespe- rioden uden modregning for enhver form for an- den indtægt, som Direktøren oppebærer i opsi- gelsesperioden. Dette gælder [indsæt uanset om det er Direktøren eller Selskabet] eller [indsæt så- fremt det er Selskabet], der opsiger Direktørkon- trakten.
Fratrædelsesgodtgørelse
Direktøren er berettiget til en fratrædelsesgodt- gørelse, såfremt Selskabet opsiger Direktørkon- trakten, eller Direktøren selv opsiger sin stilling som følge af Selskabets misligholdelse. Fratrædel- sesgodtgørelsen betales ud over løn i opsigelses- perioden og udgør [indsæt antal måneder ] må- neders løn beregnet på tidspunktet for opsigel- sen. Kravet på fratrædelsesgodtgørelse berøres ikke af, at direktøren eventuelt kontraopsiger sin stilling, ligesom direktøren har krav på fratrædel- sesgodtgørelse, såfremt han ophæver ansættel- sesforholdet som følge af virksomhedens mislig- holdelse.
Fratrædelsesgodtgørelsen udbetales til Direktø- ren ved ansættelsesforholdets ophør, subsidiært til den i § 20 nævnte personkreds, og den bereg- nes på tilsvarende måde som fratrædelsesgodt- gørelsen i funktionærlovens § 2a. Bonus indgår i beregningen som et gennemsnit af de forudgå- ende 3 års bonus.
Outplacement
Hvis Selskabet opsiger ansættelsesforholdet, eller Direktøren selv opsiger sin stilling som følge af Selskabets misligholdelse, betaler Selskabet ud- gifterne til et genplaceringsforløb (outplace- ment), der skal bistå Direktøren med at finde an- den passende ansættelse eller anden kompeten- ceudvikling efter Direktørens eget valg. Beløbs- rammen ekskl. moms svarer til [indsæt antal må- neder] månedsløn, jf. § 4. Såfremt beløbet ikke anvendes eller kun anvendes delvist, udbetales restbeløbet til Direktøren.
Disponering over løngoder
Direktøren er berettiget til at disponere over de i
§§ 9-11 nævnte firmabil, fastnet- og mobiltele- fon, internetopkobling, PC´er, nævnte abonne- menter i opsigelsesperioden, uanset fritstilling. Direktøren er dog berettiget til på et hvilket som helst tidspunkt i opsigelsesperioden/fritstillings- perioden at tilbagelevere enkelte eller alle goder mod at få den skattemæssige værdi heraf udbe- talt i den resterende del af opsigelsesperioden/ fritstillingsperioden.
Når ansættelsesforhold ophører, opstår der ofte uoverensstemmelser mellem parterne. Derfor er det vigtigt, at der allerede ved ansættelsesforholdets start bliver taget højde for de forskellige situationer, der kan opstå. Det kan være spørgsmål om suspension eller fritstilling og opsigelsesvarslets længde.
Opsigelsesvarsel og fratrædelsesgodtgørelse
Som udgangspunkt lyder en almindelig opsigelsesaftale på 9 til 12 måneder fra virksomhedens side og på 3 til 6 måneder fra direktørens side.
Det er almindeligt, at du som direktør får en fratrædelsesgodtgørelse, hvis du bliver sagt op af virksomheden. Det kan imidlertid være rimeligt, at der også udbetales en fratrædelsesgodtgørelse, selv om det er dig, der har sagt op. En sådan fratrædelsesgodtgørelse, kan give dig en særlig sikkerhed mod den situation, hvor virksom- heden, uden at give en opsigelse, gør livet surt for dig igennem en periode.
Såfremt du overgår fra at være funktionær til direktør i selskabet og har opnået en længere anciennitet på 10 år og 12 år, og dermed eventuelt opnået ret til fratrædelsesgodtgørelse i henhold til funktionærlovens § 2a og/eller Lederaftalens § 12 ved en opsigelse fra Selskabets side, bør der tages højde herfor ved forhandlingerne om fastsættelse af en fratrædelsesgodtgørelse.
Det er vigtigt at finde den rette balance mellem længden af opsigelsesvarslet fra virksomhedens side og fratræ- delsesgodtgørelsens størrelse.
Et langt opsigelsesvarsel kan give dig en falsk tryghed, fordi det kan være begrænsende for dine muligheder for
at komme videre. Desuden vil du være afhængig af virksomhedens økonomiske situation i en længere periode uden at have nogen indflydelse på driften.
Suspension og fritstilling
Når ansættelsesforholdet ophører på grund af en opsigelse, uanset om den er givet af dig selv eller af virksom- heden, bør du så vidt muligt sikre dig ret til at blive fritstillet uden modregning i din løn, hvis du får et andet arbejde. Alternativt bør du sikre dig ret til at blive suspenderet.
Outplacement – karriererådgivning og hjælp til genplacering
Antallet af ledende stillinger - herunder direktørstillinger - er forholdsvis begrænset. Derfor kan det volde pro- blemer for dig som direktør at opnå en tilsvarende stilling, hvis du bliver opsagt. Dertil kommer, at en stor del af lederstillingerne i dansk erhvervsliv bliver besat uden opslag.
Gennem de seneste år er det derfor blevet mere og mere almindeligt, at der i forbindelse med en opsigelse af en direktør, samtidig bliver truffet en aftale om, at virksomheden betaler udgifterne til outplacement. Outplace- ment bliver også kaldt karriererådgivning eller hjælp til genplacering, så medarbejderen kan fortsætte sin karri- ere.
Outplacement er en måde, hvorpå arbejdsgiveren kan sikre medarbejderen en værdig afslutning på et ansæt- telsesforhold, som af forskellige årsager må ophøre. Du og din arbejdsplads bør aftale, hvor længe genplace- ringsprogrammet skal vare. I kan aftale alt lige fra enkelte sessioner med et konsulentfirma til programmer, der strækker sig over flere måneder – helt op til et års varighed.
Lederne tilbyder også outplacement forløb, og du kan her læse mere om Ledernes Outplacement.
Ved sygdom
Hvis intet andet bliver aftalt, så vil virksomheden i tilfælde af sygdom kun kunne opsige dig med det varsel, der gælder for en opsigelse og med de konsekvenser, der følger med en opsigelse.
Virksomheden vil dog ofte kræve, at der bliver indsat en særskilt bestemmelse om opsigelse på grund af læn- gere tids sygdom i din ansættelseskontrakt.
Der er mulighed for i et vist omfang at sikre både dig og virksomheden gennem etablering af en forsikringsord- ning, der giver en løbende udbetaling i tilfælde af, at du bliver uarbejdsdygtig.
§ 19
Xxxxxxxxxx, ændringer m.m.
Såfremt Selskabet fusionerer, stemmemajorite- ten i Selskabet skifter ejer eller bestyrelsen fore- tager væsentlige ændringer i virksomhedens stra- tegi eller ændringer i Direktørens kompetencer, som medfører at Direktøren side- eller underord- nes anden direktør i Selskabet, har Direktøren ret til ved skriftlig meddelelse til bestyrelsen senest 1 måned efter overdragelsens/ændringens ikraft- træden at betragte sig som opsagt af Selskabet til fratræden med det for Selskabet gældende opsi-
gelsesvarsel.
Direktøren har i denne situation ret til at blive
fritstillet omgående, og ret til at oppebære fuld løn i hele opsigelsesperioden, uanset Direktøren i
perioden måtte opnå anden beskæftigelse, an- den lønindkomst eller pension.
Såfremt Direktøren ikke vælger at betragte sig som opsagt, forlænges opsigelsesvarslet fra virk- somhedens side til [ indsæt antal måneder] må- neder og opsigelsesvarslet fra Direktørens side forkortes til [ indsæt antal måneder] måneder.
Supplerende fratrædelsesgodtgørelse
Vælger Direktøren at betragte sig som opsagt el- ler opsiges Direktøren af Selskabet i én af de ovennævnte situationer, tilkommer der Direktø- ren, i tillæg til den ovenfor i § 18 nævnte fratræ- delsesgodtgørelse, en supplerende fratrædelses- godtgørelse svarende til 6 måneders løn. Den supplerende fratrædelsesgodtgørelse udbetales til Direktøren, subsidiært den i § 20 nævnte per- sonkreds, ved ansættelsesforholdets ophør. Den supplerende fratrædelsesgodtgørelse beregnes på tilsvarende måde som fratrædelsesgodtgørel- sen i § 18.
Ejerskifte og fusion
Hvis virksomheden skifter ejer eller fusioneres, kan der opstå særlige problemer for dig som direktør. Typisk vil et ejerskifte være ensbetydende med en opsigelse af din stilling.
Vi råder dig til at få skrevet i din kontrakt, at du kan vælge at betragte dig som opsagt ved ejerskifte og ved fusion.
Under alle omstændigheder vil din situation som direktør efter et ejerskifte eller en fusion være så væsentligt ændret, at der kan være god grund til at indgå særlige aftaler.
Det er meget væsentligt, at det i kontrakten defineres klart, hvad der forstås ved et ejerskifte og ved en fu- sion.
Direktører er ikke omfattet af loven om Lønmodtagernes Garantifond, som garanterer lønmodtagere løn ved virksomhedens konkurs.
§ 20
Efterløn
Såfremt Direktøren afgår ved døden under an-
sættelsen og uanset årsag, tilkommer der Direk- tørens ægtefælle, samlever eller børn under 24
år, 6 måneders løn, der beregnes på tilsvarende måde som fratrædelsesgodtgørelsen i § 18.
Hvis Direktøren ikke efterlader sig sådanne, til- kommer efterlønnen i stedet Direktørens bo. Ef- terlønnen betales ud over fratrædelsesgodtgø- relse og supplerende fratrædelsesgodtgørelse, jf.
§§ 18 og 19.
Din indtægt som direktør er ofte familiens væsentligste indkomst. Derfor er det vigtigt at sikre familien bedst muligt i tilfælde af, at du dør.
Det kan ske ved at udforme en forsikrings- og pensionsmæssig dækning (læs mere nedenfor) kombineret med en udbetaling af en sum penge til de efterladte.
Denne pengesums størrelse varierer, men som udgangspunkt er det rimeligt at fastsætte den til en periode, der svarer til opsigelsesvarslet. Lignende bestemmelsen kendes allerede i funktionærloven.
§ 21
Tavshedspligt
Der påhviler Direktøren tavshedspligt med hensyn til alt, hvad Direktøren under sin ansættelse erfa- rer i forbindelse med udførelsen af sit arbejde som Direktør, medmindre der er tale om forhold, der ifølge sagens natur bør komme til tredje- mands kundskab. Denne tavshedspligt er også gældende, efter Direktøren er fratrådt sin stilling i
Selskabet.
Når Direktøren fratræder sin stilling – uanset år-
sag – skal alt materiale, der tilhører Selskabet og er i Direktørens besiddelse, afleveres tilbage til Selskabet.
Denne tavshedspligt er i vidt omfang gældende under alle omstændigheder, men det er rart for begge parter at kende reglerne på forhånd.
§ 22
Tvister
Mediation
Enhver tvist, som måtte opstå i forbindelse med denne Direktørkontrakt, herunder tvister vedrø- rende kontraktens eksistens eller gyldighed, skal søges løst hurtigt, i mindelighed og i fællesskab.
Tvister kan søges bilagt ved mediation ved Vold- giftsinstituttet efter de af Voldgiftsinstituttet ved- tagne regler herom, som er gældende ved indgi- velsen af anmodningen om mediation.
Mediationen indebærer ikke afkald på at bruge retsmidler som arrest og fogedforbud og er ikke til hinder for, at en part anlægger en retssag ved domstolene i overensstemmelse med det anførte nedenfor eller indleder andre retslige skridt i an- ledning af den opståede tvist for at undgå retsfor- tabende passivitet eller forældelse.
Bliver tvisten ikke løst ved mediation inden 30 dage efter valg af mediator, er både Selskabet og Direktøren berettiget til at indbringe tvisten for de almindelige domstole.
Alle omkostninger, herunder blandt andet parternes advokatomkostninger i forbindelse med en aftalt mediation, afholdes af Selskabet.
De almindelige domstole
Enhver tvist som måtte opstå i forbindelse med denne Direktørkontrakt, og som ikke kan løses igennem forhandling eller mediation, skal afgøres af de almindelige domstole.
[Voldgift
Hvis voldgiftsklausul aftales, indskrives følgende i kontrakten:
Enhver tvist, som måtte opstå i forbindelse med denne kontrakt, herunder tvister vedrørende kon- traktens eksistens eller gyldighed, skal søges bilagt ved mediation ved Voldgiftsinstituttet efter de af Voldgiftsinstituttet vedtagne regler herom, som er
gældende ved indgivelsen af anmodningen om mediation.
Hvis mediationen afsluttes, uden at tvisten er løst, skal tvisten afgøres ved voldgift ved Voldgiftsinsti- tuttet efter de af Voldgiftsinstituttet vedtagne regler herom, som er gældende ved indledningen af voldgiftsagen
Selskabet afholder samtlige udgifter til Voldgifts- retten og eventuel garantistillelse samt Direktø- rens og Selskabets udgifter til advokatbistand. Di- rektøren fritages for enhver form for udgifter til Voldgiftsretten og advokatbistand, ligesom Direk- tøren som følge heraf ikke stiller garanti. Såfremt Voldgiftsretten ikke vil respektere ovennævnte, føres tvisten i stedet ved de almindelige domstole.
]
Det kan være en god idé at forsøge at løse uenigheder og konflikter enten i mindelighed eller ved hjælp af en mediator. Det giver begge parter mulighed for at finde en hurtig løsning.
Det er dog vigtigt, at det aftales, at det er virksomheden, der betaler alle omkostninger ved mediationen. Det er også vigtigt, at muligheden for at indbringe sagen for domstolene bibeholdes.
Kan der ikke opnås enighed om, at tvister skal afgøres ved de almindelige domstole, bør det alternativt aftales, at virksomheden bærer alle omkostninger forbundet med en voldgiftssag.
Du skal under alle omstændigheder være opmærksom på, at hvis virksomheden i stedet ønsker, at tvister skal afgøres ved en voldgift, så betaler Lederne efter fast praksis ikke omkostningerne i voldgiftssager. Såfremt du vælger at føre en voldgiftssag for egen regning, eller virksomheden har påtaget sig omkostningerne, kan Le- derne efter en konkret vurdering tilbyde vederlagsfrit at stille en advokat til rådighed.
§ 23
Øvrigt.
Hvor intet andet er aftalt, gælder funktionærlovens og ferielovens regler.
[Alternativt: Funktionærloven og ferieloven finder
ikke anvendelse i ansættelsesforholdet.]
Uanset ansættelsesforholdets ophør sker ved Di- rektørens egen opsigelse eller opsigelse fra Sel- skabets side, er Selskabet ikke berettiget til at til- bageholde helt eller delvis udbetaling af løn, bo- nus, løngoder, feriegodtgørelse, fratrædelsesgodt- gørelser eller efterløn. Dette gælder tillige i til- fælde af fritstilling, suspension, bortvisning, politi- anmeldelse samt juridiske tvister. Direktøren kan, uden forudgående dom via fogedretten, opkræve det manglende beløb hos Selskabet.
Det vil være en god idé at henvise til Funktionærloven og Ferieloven og lade dem være gældende, hvor intet andet er nævnt.
Hvis det er muligt, kan der med fordel aftales en klausul om, at selskabet ikke kan tilbageholde helt eller delvis udbetaling af løn.
Lederne anbefaler, at du så vidt muligt ikke indgår aftale om konkurrence- og/eller kundeklausuler. Som direk- tør vil du ikke være omfattet af lov om ansættelsesklausuler, herunder blandt andet ret til kompensation på min. 40 og 60 % af din løn i klausulperioden og en tidsbegrænsning på 6 og 12 måneder. Du kan læse mere om konkurrence- og kundeklausuler på vores hjemmeside via LINK