Contract
D. 30.04.2003
ULOVLIG TØMMERHUGST 1 OPERAHUS 2
MISBRUG AF FSC-MÆRKET I INDONESIEN 3 REGERINGEN LØBER FRA AFTALER 4 UNDERFINANSIERING AF FN'S UDVIKLINGSMÅL 5 MINISTER UDPEGER TRE PILOT-NATIONALPARKER 6 VERDENS FATTIGSTE – HVAD GØR VI? 7
”TRÆ UDEN TØMMERMÆND” 8 92-GRUPPEN ER FLYTTET8 ARRANGEMENT 9
REDAKTION 10
92-gruppen
92 • gruppens | nyhedsbrev nr. 9 |
Nyt om miljø & udvikling | |
92-gruppen er et samarbejde mellem 20 danske miljø- og udviklings- organisationer. 92-gruppens organisationer arbejder aktivt med op- følgningen af Verdenstopmødet om Bæredygtig Udvikling i Johannesburg 2002 og andre sager vedrørende internationalt miljø og udvikling. |
c/o Danmarks Naturfredningsforening Xxxxxxxxxxxx 00
2100 København Ø
T 39 17 40 32
F 39 17 41 41
Ulovlig tømmerhugst
- skal bekæmpes gennem internationalt samarbejde
Af xxxxxxxxxxxxx Xxxx Xxx. Schmidt
Import af ulovligt fældet tømmer til Danmark skal forhindres. Men der er ingen lette løsninger. Derfor arbejder vi med problemet på mange forskellige fronter. Jeg skrev i marts måned til ministrene i Malaysia, Indonesien, Brasilien og Rusland for at undersøge mulighederne for at lave aftaler med de fire lande, så vi kan forhindre, at der bliver eksporteret ulovligt tømmer til Danmark.
”Det er vigtigt, at
illegal tømmerhugst bekæmpes internationalt.”
Det er vigtigt, at illegal tømmerhugst bekæmpes internationalt. Vi har fra dansk side arbejdet stærkt for at få emnet på den internationale dagsorden, og det er i høj grad lykkedes. Især har vi lagt pres på EU for at tage sagen op, og EU Kommissionen vil i nær fremtid udsende en handlingsplan mod illegal tømmerhugst. Vi har fra dansk side rykket for planen, og den skulle foreligge meget snart. Efter de seneste oplysninger med udgangen af april måned. Det er klart, at hvis også resten af EU kommer med, så er vi på vej mod en større løsning.
”Handelsinstru- mentet vil her kunne supplere den kommende danske vejledning
for offentligt
indkøb.”
”Jeg forventer i nær fremtid at kunne indgå i mere
deltaljerede drøftelser om mulighederne for
opfølgning.”
De særlige problemer, som er knyttet til tropisk træ, er velkendte. Handelsinstrumentet vil her kunne supplere den kommende danske vejledning for offentligt indkøb. Når Rusland er med, så skyldes det, at vi importerer store mængder træ fra Rusland, og at ulovlig tømmerhugst også er et problem her. Og det vil jeg gerne forhindre. Jeg har drøftet tømmerhugsten med den russiske skovbrugsminister, og min opfattelse er, at russerne selv er optaget af problemerne. Der findes russiske skove med meget store naturværdier, som vi skal gøre en aktiv indsats for at bevare. Det ved jeg, at WWF og Verdensbanken også arbejder med.
Fra dansk side har vi gennem mange år haft en god og konstruktiv dialog med russerne om miljøforhold. Sådan vil det også være i de kommende år. Nu venter jeg i første omgang på at få en melding tilbage fra russerne om deres holdning til en fælles aftale. Er de med på ideen, så må vi i fællesskab tilrettelægge, hvordan vi udmønter arbejdet i praksis.
Fra de tropiske lande har vi allerede modtaget foreløbige tilkendegivelser fra Malaysia og Brasilien. Begge lande bekræfter, at de deler bekymringen for virkningerne af ulovlig tømmerhugst og den dertil knyttede handel. Jeg forventer i nær fremtid at kunne indgå i mere detaljerede drøftelser om mulighederne for konkret opfølgning.
Operahus
- opføres med FSC-certificeret tropetræ
Af: Xxxxx Xxxxxxxx, WWF
”Hvis der skal bruges tropisk træ i operahuset, så skal det være FSC-
certificeret.”
”Vi vil være sikre på, at hverken regnskove eller udryddelsestruede
arter har lidt overlast”
”Hvis der skal bruges tropisk træ i operahuset, så skal det være FSC-certificeret” – det meddelte underdirektør i A.P. Xxxxxx Fonden, Xx Xxxxxxxx, til Berlingske Tidende den 1. april 2003. Hermed viste Danmarks i øjeblikket største prestigebyggeri, at det sagtens kan lade sig gøre at stille miljøkrav til det træ, som anvendes i store anlægsarbejder. FSC-mærket tropetræ – og i øvrigt FSC-træ fra vore breddegrader – kommer fra bæredygtigt drevne skove, hvor der tages både udstrakte miljøhensyn og sociale hensyn i driften af skovene.
Begrundelsen for A.P. Xxxxxx Fondens beslutning er, at man vil være på den sikre side: ”A.P. Xxxxxx Fonden er ikke interesseret i at aflevere en gave til den danske stat, som ikke er i overensstemmelse med internationalt anerkendte standarder. Vi vil være sikre på, at hverken regnskove eller udryddelsestruede arter har lidt overlast på grund af brugen af tropetræ i operahuset, og derfor har vi valgt at gøre det til et krav, at
tropetræet skal være FSC-certificeret” udtaler Xx Xxxxxxxx.
”WWF håber og forventer, at miljøvejledningen klart vil anbefale offentligt indkøb af træ, som er FSC- certificeret.”
A.P. Xxxxxx Fondens beslutning viser vejen frem – også for offentlige institutioners indkøb af tropisk træ. Skov- og Naturstyrelsen lægger i øjeblikket sidste hånd på en miljøvejledning for offentligt og halvoffentligt indkøb af tropisk træ, som skal vejlede offentlige indkøbere til indkøb af lovligt og bæredygtigt tropetræ. Miljøvejledningen er en opfølgning på Folketingets beslutning fra 2001 om, at alt tropisk træ, som bruges i det offentlige skal være lovligt og bæredygtigt produceret, og WWF håber og forventer, at miljøvejledningen klart vil anbefale offentligt indkøb af træ, som er FSC- certificeret.
Man kan håbe på, at A.P. Xxxxxx Fondens beslutning vil overbevise offentlige institutioner om, at det faktisk godt kan lade sig gøre at skaffe FSC-certificeret tropetræ, for det er nemlig helt frivilligt for de offentlige indkøbere om de overhovedet vil bruge miljøvejledningen.
Misbrug af FSC-mærket i Indonesien
Af Xxxxx Xxxxxxxxxx, FSC-sekretariatet
I april måned blev der fundet flere tilfælde af misbrug af FSC- mærket på havemøbler af indonesisk teak. Havemøblerne viste sig at være produceret af træ, som ikke kommer fra FSC- certificerede skove, og derfor er møblerne ikke berettiget til at bære FSC-mærket. Da FSC-sekretariatet i Danmark blev opmærksom på problemet, iværksatte vi straks en undersøgelse af problemets omfang. Problemet viste sig at være så stort, at det blev nødvendigt for FSC at reagere omgående.
”Forhandlere og forbrugere skal kunne stole på FSC-mærket.”
Forhandlere og forbrugere skal kunne stole på FSC-mærket. FSC-mærket lever af troværdighed på samme måder som alle andre mærkningsordninger, og det derfor afgørende at beskytte mærket imod alle tænkelige former for fusk og misbrug. FSC i Danmark har derfor øjeblikkeligt iværksat en undersøgelse af samtlige butikker, der handler med FSC-certificerede havemøbler fra Indonesien for at kontrollere produkterne og brugen af FSC-mærket.
De første besøg hos butikkerne har vist, at mange forhandlere er usikre på reglerne for brug af FSC’s logo og på, hvordan FSC’s sporbarhedssystem giver dem mulighed for at kontrollere gyldigheden af et FSC-produkt. FSC vil derfor nu udarbejde informationsmateriale, som kan sikre forhandlere og forbrugere i deres køb af FSC-certificerede produkter.
”FSC’s styrke er netop sporbar- hedssystemet, som gør det muligt at afsløre fusk og reagere på det
med det samme.”
Det er desværre et faktum, at der til stadighed vil være en risiko for misbrug af FSC-mærket. Men FSC’s styrke er netop sporbarhedssystemet, som gør det muligt at afsløre fusk og reagere på det med det samme, der hvor problemet opstår. I den aktuelle situation har vi derfor besluttet at bakke aktiviteterne i Danmark op ved at sende et hold af eksperter til Indonesien for at optrævle den ulovlige brug af FSC-mærket.
Da problemet efter al sandsynlighed ikke kan isoleres til Danmark, vil der fremover være skærpet opmærksomhed på problemet i samtlige FSC-sekretariater verden over.
Regeringen løber fra aftaler
- Interview med Xxxxx Xxxxx
Hvad er de to største problemer ved Regeringens klimastrategi (og hvorfor)?
”et alvorligt tilbageslag for forskning og udvikling samt for
produktion”
”Stort set alle initiativer i Danmark opgives
og de reelle reduktioner erstattes af ”varm
luft”.”
Vores to hovedindvendinger knytter sig begge til regeringens opgiven af en hjemlig dansk klimaindsats. Det betyder et totalt svigt overfor den nødvendige omstilling i det danske samfund i forhold til, at vi i den vestlige verden skal reducere 75-80 % af vores udslip af drivhusgasser inden udgangen af det 21. århundrede. Samtidigt er det et alvorligt tilbageslag for forskning og udvikling samt for produktion af teknologi til besparelser og vedvarende energi. Det er også et kæmpe pædagogisk problem i forhold til den danske befolkning.
Regeringens klimabudskab er øjensynligt: "Slap bare af. Vi har gjort rigeligt. Nu er det de forurenende land i øst og, syd der må gøre noget". Det betyder varigt tab af arbejdspladser og udviklingsmuligheder i Danmark, men også manglende teknologisk basis for at bistå andre. Det er vores første indvending: Det negative hjemlige perspektiv.
Den anden indvending knytter sig til den internationale indsats. Socialdemokratiet er enig i behovet for at gøre noget sammen med andre. Derfor var klimasamarbejde et højt prioriteret mål i den danske miljøbistand. Desværre har VK-regeringen fjernet næsten hele miljøbistanden, og i VK- klimaplanen kan kun projekter, hvor prisen er mindre end 120 kr. pr. ton CO2 reduktioner, accepteres. Det betyder i praksis, at størstedelen af indsatsen vil blive køb af billige udledningskvoter fra især Rusland, den såkaldte "varme luft". VK-klimaplanen er et totalt brud med den hidtidige danske indsats. Stort set alle initiativer i Danmark opgives – udledningerne vil, som følge af uhæmmet
eksport af kulkraft-el, stige - og de reelle reduktioner erstattes af køb af "varm luft". Hertil kommer endelig en mistanke om, at dansk ulandshjælp også skal bruges til at give Danmark "aflad" for en manglende indsats.
Du har en række forlig med regeringspartierne på energiområdet. Hvad kan de bruges til nu?
”det ser lidt sort
ud.”
I princippet burde energiaftalerne kunne bruges, men problemet er, at VK-regeringen har meget svært ved at respektere indgåede aftaler. Til trods for, at det var en klar forudsætning for alle vores aftaler, startede Xxxxx Xxxxxxxx med at skrotte tre havvindmølleparker. Senere har han haft meget svært ved at leve op til aftalen om en særlig miljøbonus til ny vedvarende energi, og han har på det nærmeste nægtet at acceptere nye instrumenter i energisparindsatsen – for eksempel produktafgifter, selvom der er klare aftaler om det. Så det ser lidt sort ud. Samtidig må man huske, at VK-partierne ikke er bundet til CO2 kvoteloven længere end til udgangen af 2003.
Socialdemokraterne har en del indflydelse i den danske energisektor. Hvad vil I bruge den til i forhold til klimasagen?
Desværre er den traditionelle linie med samarbejde med og ansvar til energisektoren med hensyn til at nå samfundsmål blevet erstattet af en blind kommercialisering. Denne tendens rammer også de socialdemokratiske aktører.
Bør klimaoppositionen i Folketinget udarbejde en samlet, alternativ klimastrategi?
God idé med en fælles alternativ klimaplan byggende på SR- regeringens klimaplan. Det er en stor lykke, at det "grønne mindretal" - S,SF,RV,KRF og EL - holder sammen.
FN's udviklingsmål
- eller midler til Irak
Af Xxxxx Xxxx, Koordinator for Nord/Xxx Xxxxxxxxxxx
”for Verdens- banken stod det klart, at det kniber
med finansieringen”
”Vores drøm er en verden fri for fattigdom”, står der med store bogstaver ved receptionen i Verdensbankens stål- og glaspalads på Pennsylvania Avenue i Washington, lige over for den internationale valutafond IMF. Om drømmen bliver til virkelighed er højst usikkert. På forårsmøderne 11. - 13. april for Verdensbanken og Valutafonden stod det i hvert fald klart, at det kniber med finansieringen.
”USA’s
finansminister opfordrede Fran- krig, Rusland og Tyskland til at eftergiver Iraks
gæld”
”om dette kan føre til et forår for begrebet om "illegitim" gæld, vil
tiden vise.
Medlemsregeringer og institutioner har alle taget FN's udviklingsmål fra Millennium topmødet år 2000 til sig som målestok for konkrete fremskridt: Reduktion af ekstrem fattigdom til det halve i 2015, alle drenge og piger i gratis i grundskole år 2015, reduktion af børnedødeligheden til det halve i år 2015, osv. Men ifølge Verdensbankens præsident mangler godt halvdelen af de 100 milliarder US Dollars, som det årligt vil koste at opfylde udviklingsmålene.
Bagdad faldt netop dagen før forårsmøderne og spørgsmålet om genopbygningen af Irak og Verdensbankens, og IMFs rolle her kom derfor til at overskygge den planlagte dagsorden. USA’s finansminister opfordrede Frankrig, Rusland og Tyskland til at eftergive Iraks gæld, så befolkningen ikke fremover skal betale for Xxxxxx Xxxxxxxx paladser og våbenindkøb i 80'erne.
Kampagner for at få slettet ulandenes gæld har i årevis arbejdet for at få introduceret den slags argumenter om gældens "legitimitet" i de officielle processer for gældsreduktion - men uden held. Udspillet fra USA var helt oplagt en taktisk manøvre for at pege fingre af blandt andet Frankrigs rolle i Irak – om dette kan føre til et forår for begrebet om "illegitim" gæld, vil tiden vise. Mødet i IMF’s finanskomite besluttede, at det første skridt var at få opgjort omfanget af Iraks gæld.
De afrikanske finansministre udtrykte på et pressemøde bekymring for, at indsatsen til genopbygning af Irak ville medføre færre ressourcer til de fattige afrikanske lande, som man oplevede efter Berlin-murens fald og efter krigen i Kosovo. Verdensbankens præsident udtrykte derimod en vis optimisme begrundet i, at både USA og Japan har besluttet at bidrage til finansieringen af bankens pulje til finansiering med meget lavt forrentede lån. Disse midler er dog langtfra tilstrækkelige til at skaffe de 50 milliarder, der mangler for at finansiere udviklingsmålene i år 2015.
Minister udpeger tre pilot- nationalparker
Af Xxxxxx Xxxxxxxx, Danmarks Naturfredningsforening
”Dette er den foreløbige kulmination på en
Miljøministeren offentliggjorde tirsdag 8. april, at Lille Vildmose, Mols Bjerge og Møn bliver de første toårige pilotprojekter for nationalparker, der skal danne viden og basis for en senere udpegning af Danmarks første nationalparker.
Dette er den foreløbige kulmination på en proces, der blev startet, da Xxxxxxxxxxxxxxxx lancerede sin rapport i efteråret 2001. Wilhjelmudvalget havde udarbejdet en rapport med
proces, der blev
startet, da Wilhjelmudvalget lancerede sin
rapport”
”DN er grundlæggende bekymret for, at nationalparker kan blive en undskyld- ning for ikke at
hæve den generelle natur- beskyttelse”
anbefalinger til en handlingsplan for biologisk mangfoldighed – en plan Danmark er forpligtet til at have for at leve op til biodiversitetsmålene fra Rio i 1992. Én blandt mange anbefalinger var, at Danmark skal have nogle store, fysisk sammenhængende naturområder for, at vores dyr og planter kan udvikle sig naturligt.
Den nye regering tiltrådte umiddelbart efter rapportens udgivelse og var som udgangspunkt negativt stemt overfor rapportens anbefalinger. Men efter nærmere overvejelser proklamerede Xxxx Xxxxxxxxx Xxxxxxx i august 2002, at han ville iværksætte en række forsøg med pilotprojekter for nationalparker. DN xxxx xxxxxx og udgav et temanummer om nationalparker i september. I forbindelse med finansloven for 2003 lykkedes det ministeren at skaffe 20 millioner kroner til nationalparker i et forlig sammen med Dansk Folkeparti og Kristeligt Folkeparti.
Det forventes, at ministeren inden sommerferien udpeger yderligere 2-4 pilotprojektområder.
DN ser nationalparker som en mulighed for at give Danmarks samlede natur et betydeligt løft. Omvendt er foreningen grundlæggende bekymret for, at nationalparker kan blive en undskyldning for ikke at hæve den generelle naturbeskyttelse og naturgenopretning – noget naturen har desperat behov for jf. Wilhjelmudvalgets øvrige mange anbefalinger. Derfor bruger DN megen energi på at argumentere for, at nationalparker skal ses som en delmængde af en samlet naturpolitik.
Udover DN er WWF, DOF, Nepenthes og Friluftsrådet stærkt engageret i arbejdet med nationalparker.
Læs mere om nationalparker på xxx.xx.xx/xxxxxxxxxxxxxx.
Verdens fattigste – hvad gør vi?
Af Xxxx Xxxxxx, 92-gruppen
Xxxxxxx forskel gør det at give ulandsbistand? Hvordan sikrer vi, at pengene kommer i de rette hænder? Hvad gør de danske ulandsorganisationer for at sætte handling bag holdningerne?
Dette er nogle af de spørgsmål, som Danmarks små og store ulandsorganisationer vil give bud på i forbindelse med en landsdækkende kampagne. Kampagnen, som har fået Titlen ” Verdens fattigste – hvad gør vi?” løber fra den 23. maj til den 5. juni.
Formålet med kampagnen er at skabe dialog med danskerne om ulandsbistand; især med den del af befolkningen, der er kritisk eller afvisende over for NGO’ernes arbejde - eller som har begrænset kendskab til det.
Kampagnen vil udfolde sig i en række forskellige aktiviteter - diskussioner, udstillinger og events i hele Danmark. På xxx.xxxxx.xx/xxxxxxxxxxxxxxxx kan du læse om kampagnen og finde ud af, hvordan du selv kan bidrage, hvis du har lyst.
”Træ uden tømmermænd”
- en kampagne for FSC-mærkede træprodukter
Af Xxxxx xxxx Xxxxx, WWF Skov 2000
WWF Verdensnaturfonden og fire af de 11 virksomheder i WWF Skov 2000 netværket er i år gået sammen om FSC- informationskampagnen: "Træ uden tømmermænd". Kam- pagnen, der startede d. 5. april, retter sig mod forbrugere af træprodukter igennem de deltagende virksomheders butikskæder m.v. Formålet med kampagnen er at informere forbrugerne om FSC og bæredygtigt forbrugsvalg, netop dér, hvor de har mulighed for at købe de FSC-certificerede produkter. Kampagnen gør forbrugerne opmærksomme på, at de ved at vælge FSC-træprodukter kan sige nej til ødelagte skovområder verden over - og ja til frodige skove, hvor der er plads til både et rigt dyreliv- og planteliv, og hvor tages sociale hensyn og sikres en sund økonomi. Forbrugerne vil møde kampagnen og selvfølgelig de FSC-mærkede træprodukter - i JYSK's, Trip Trap's og i COOP's butikker i hele Danmark.
Endvidere er der et kampagnesite på xxx.xxxxxxx0000.xx
92-gruppen er flyttet
92-gruppens sekretariat er igen tilbage hos en af de grønne medlemsorganisationer. Efter i 5 år at have haft sekretariat hos Mellemfolkeligt Samvirke, er 92-gruppens sekretariat nu flyttet til Danmarks Naturfredningsforening. 92-gruppens nye adresse mv. fremgår af side 1 på dette nyhedsbrev. Gruppens koordinator, Xxxx Xxxxxx, kan endvidere kontaktes på mobiltelefon 00 00 00 00.
ARRANGEMENT
Mad & Musik – Økologi & Kultur
fredag d. 2. maj 2003
kl. 18.30-02.00 i aulaen på Ollerup Friskole, Sydfyn
Mad & musik – Økologi og natur er navnet på en ny kultur- og musikforening, hvis formål er at skabe almennyttige kulturelle sammenhænge og samling om musik og andre kunstarter samt omkring en bæredygtig økologisk kultur.
XXXXX?
- CO2-kvotehandel, u-lands- og Østprojekter
- Investering i en bæredygtig energisektor i Danmark
- Hvordan spiller liberaliseringen af energisektorerne ind?
♦ Tirsdag d. 06.05.03
Kl. 15-18 på Københavns Rådhus, Forsynings- og Miljøforvaltningen, 1. sal
Arr. og tilmelding: Europas Miljø (tlf: 0000 0000) og EnergiDebat (tlf. 0000 0000).
E-mail: xxxx@xxxxxxxxxxxxx.xx.
Musikteater-forestillingen ’Friheden tur/retur – en hyldest til Xxx Xxxxxxxx’, med Xxxxx Xxxxx, Xxxxx Xxxxxx og Xxxx Xxxxxxx.
Xxxxxx Xxxxxxx fra Xxxxxxxxxxx a/s holder festtalen under den økologiske festmiddag, der serveres af Nørhavegård fra Langeland og Den Grønne Gren fra Ærø.
Nærmere information fås på: xxx.00-00-00.xx eller tlf. 00 00 00 00 eller e-mail: 00-00-00@xxx-xxx.xx
Kampagne” Verdens fattigste – hvad gør vi?”
Kom og hør om kampagnen d. 6. maj kl. 19.00 Klingenberg 15, 1.sal, Odense
På møderne vil vi brainstorme på ny aktiviteter og målgrupper og koordinere planerne i regionerne.
Debatmøde om ulovlig tømmerhugst i Rusland og Østeuropa
Onsdag den 14.05.03
Kl. 15.00 i Politikens Foredragssal, Xxxxxxxxxx 00, Xxxxxxxxx Xxxxxxxxxx er gratis. Ring og bestil plads på: 70 15 85 15 (mandag til fredag kl. 13-17)
Det er ikke kun tropernes regnskove, som ødelægges af tømmerhugst, også de naturrige skove i Rusland og Østeuropa står for skud, og en stor del af tømmeret eksporteres til Vesteuropa. Hvad kan europæiske regeringer og tømmerfirmaer gøre for at bremse ødelæggelsen af Europas sidste urskove?
Debatmøde med miljøminister Xxxx Xxxxxxxxx Xxxxxxx, Xxx Xxxxxxxxxx (WWF), Xxxxxx Xxxxxxx (Dansk Træforening) og
Xxxxx Xxxxxx (COOP Danmark).
Arrangeret af Dagbladet Politiken og WWF Verdensnaturfonden. Mere information på xxx.xxx.xx
Post-Kyoto Scenarios
Onsdag d. 14. maj
Hotel Xxxx Xxxxxx, Nørre Xxxxxx 00 x Xxxxxxxxx WWF Verdensnaturfinden afholder i forbindelse med
partnerskabsbesøg af Earthlife Africa, Johannesburg et seminar,
hvor emnet vil være post-Kyoto-perioden og forhandlingerne om den næste aftaleperiode. Emnerne vil blandt andet være inddragelsen af udviklingslandene
Hvad betyder konventet for miljøet?
mandag d. 26. maj kl. 14-17
Offentligt møde i Trekanten, Xxxxxxxx Xxxxxx 00 x Xxxxxxxxx Xxx. Det Økologiske Råd og Europas Miljø
Program
Xxxxxxxxx Xxx og Xxxxxxx Xxxxxx: Konventet og miljøet. De europæiske miljøorganisationers bidrag
Xxx Xxxxxxxx, MF (DF) og Xxxxx Xxxxxxxx Xxxxxxx, MEP (S), begge suppleanter i Konventet:
Hvad gør de danske repræsentanter for at styrke miljøets placering i traktaten/forfatningen?
Diskussion
Bæredygtighed og grundloven
Grundlovsdag torsdag d. 5. juni 2003,
afholder Øko-net et debatmøde om indskrivningen af bæredygtighedsprincippet i grundloven. Mødet holdes om eftermiddagen på Den frie Lærerskole i Ollerup ved Svendborg. Det endelige program for debatmødet vil blive annonceret i Nyhedsbladet Øko-net og på xxx.xxx-xxx.xx i maj. Følgende indledere er allerede på programmet:
Xxxx Xxxxxx (sekretariatsleder i 92-gruppen), Xxxxxx Xxxxx (forfatter), Xxxx Xxxxxx-Xxxxxxxx (tidligere sekretariatschef i Naturrådet) og Xxxx Xxxxx de Visser, (Øko-net).
Nærmere oplysninger fås hos Øko-net på tlf. 00 00 00 00
REDAKTION
Dette nummer af nyhedsbrevet er redigeret af Xxxx Xxxxxx, 92- gruppen, Xxx Xxxxxxx og Xxxxxxx Xxxxxxxx, WWF Danmark.