Overenskomstbestemmelse om vikarformidling af løsarbejdere
Overenskomstbestemmelse om vikarformidling af løsarbejdere
Jnr.: 2:8032-650/lsk
Rådsmødet den 30. september 1998
1. Resumé
Restaurations- og Bryggeriarbejder Forbundet (RBF) har anmeldt den overenskomst, forbundet har indgået med Hotel-, Restaurant- og Turisterhvervets Arbejdsgiverforening (HORESTA).
RBF anmoder om ikke-indgrebserklæring/fritagelse for overenskomstens bestemmelser om anvisning af tjener-løsarbejdere.
Ifølge bestemmelserne i § 44, stk. 2, 1. pkt. og § 47, stk. 2, 2.-3. pkt. foregår al anvisning af løsarbejdere (reserver) gennem de stedlige offentlige Arbejdsformidlingskontorer. (Nummereringen i den overenskomst, der gælder fra marts 1998, er ændret til § 46, stk. 2, 1. pkt. og § 49, stk. 2, 2.-3. pkt.).
Bestemmelserne har i oktober 1997 været vurderet af Konkurrencerådet, som fandt, at de medførte skadelige virkninger for konkurrencen, jf. den tidligere gældende konkurrencelovs § 11.
Under de efterfølgende § 11-forhandlinger har RBF meddelt HORESTA, at forbundet frafaldt kravet om formidling gennem AF, således at formidling kan ske gennem private vikarbureauer under den forudsætning, at beskæftigelsen sker på overenskomstens løn- og arbejdsvilkår.
Denne ændring er ikke tiltrådt af HORESTA.
På den baggrund anmoder forbundet principalt om en ikke-indgrebserklæring for ændringsforslaget.
Subsidiært anmodes om en ikke-indgrebserklæring/fritagelse for bestemmelsen i overenskomstens § 44, jf. 47.
2. Afgørelse
Anmodningen om meddelelse af en ikke-indgrebserklæring i henhold til konkurrencelovens § 9 til RBF's ændringsforslag kan ikke gøres til genstand for behandling af Konkurrencerådet, idet der ikke foreligger en aftale i konkurrencelovens § 6, stk. 1's forstand, eftersom forslaget ikke er tiltrådt af HORESTA.
Bestemmelserne i overenskomstens § 46, stk. 2, 1. pkt. og § 49, stk. 2, 2.-3. pkt., hvorefter anvisning af tjener-løsarbejdere foregår gennem det stedlige offentlige Arbejdsformidlingskontor, er omfattet af forbudet i konkurrencelovens § 6 og kan ikke fritages efter § 8, stk. 1.
Overenskomstparterne påbydes senest den 1. januar 1999 at ophæve bestemmelserne, jf. konkurrencelovens § 6, stk. 4, jf. konkurrencelovens § 16, stk. 1, nr. 1.
3. Sagsfremstilling
3.1 Baggrund
I 1997 modtog Konkurrencerådet en klage fra et privat vikarbureau over bestemmelsen om anvisning af tjener-løsarbejdere til hotel- og restaurationsbranchen.
Klagen blev behandlet på Konkurrencerådets møde den 29. oktober 1997. Rådet vedtog, at der i medfør af den dagældende konkurrencelovs § 11 skulle optages forhandling om ændring af bestemmelsen, således at anvisning af tjener-løsarbejdere kan ske på lige vilkår.
Rådet lagde vægt på, at bestemmelserne ikke var omfattet af konkurrencelovens § 3, 1. pkt., om løn- og arbejdsforhold, da de udover fagretslige forhold parterne imellem også vedrører erhvervsvilkårene for anvisning af tjener-løsarbejdere til hotel- og restaurationsbranchen.
Der blev endvidere lagt vægt på, at bestemmelsen udelukker andre vikarbureauer end den lokale arbejdsformidling fra at anvise vikarer til overenskomstens medlemmer. Herved stilles de ulige i konkurrencen.
RBF indbragte § 11-afgørelsen for ankenævnet og henviste til, at bestemmelsen vedrører løn- og arbejdsforhold og derfor ikke var omfattet af konkurrenceloven, jf. lovens § 3. Anken blev senere hævet.
Anken havde ikke opsættende virkning for § 11-forhandlingerne, og under disse erklærede HORESTA sig villig til at ophæve bestemmelsen. RBF ønskede imidlertid i første omgang bestemmelsen opretholdt. Baggrunden for dette ønske var, at den sikrer de anviste løsarbejdere ansættelse på overenskomstmæssige vilkår, fordi det er den private arbejdsgivers overenskomstforhold, der afgør løn- og ansættelsesvilkårene. Ved formidling gennem private vikarbureauer har arbejdsgiveren ledelsesretten, men løsarbejderen er ansat på vikarbureauets ansættelsesvilkår.
Under forhandlingerne i Konkurrencestyrelsen foreslog RBF, at parterne indgår en aftale om, at alle vikarbureauer, der beskæftiger tjenere inden for overenskomstens område, skal følge de regler, der er aftalt i parternes overenskomst.
Dette afviste HORESTA bl. a. under henvisning til, at det er en så væsentlig ændring af parternes overenskomst, at det må rejses som overenskomstkrav ved overenskomstforhandlingerne frem for ved en § 11-forhandling. Overenskomsterne, som blev forhandlet i foråret 1998 førte imidlertid ikke til nogen ændring på dette punkt. Den gældende overenskomst kan opsiges 1. marts 2000.
RBF har senere - 25. maj 1998 - meddelt XXXXXXX, at anvisning af løsarbejdere til hotel- og restaurationsbranchen på trods af ordlyden af bestemmelsen i overenskomsten kan ske igennem private vikarbureauer, dog således, at beskæftigelsen sker på overenskomstmæssige løn- og arbejdsvilkår. Det svarer til den bestemmelse, der nu er anmeldt.
XXXXXXX har ved brev af 15. september 1998 meddelt Konkurrencestyrelsen, at man ikke kan acceptere ændringsforslaget. Der er herved henvist til den tidligere afvisning af RBF’s ændringsforslag, jf. ovenfor, og tilføjet at formålet med den foreslåede ændring – "at sikre, at beskæftigelsen sker på rimelige løn- og arbejdsvilkår" – kan varetages ved, at RBF indgår overenskomst med de vikarbureauer, som foretager anvisningen, således som forbundet også indgår overenskomster med andre virksomheder, som har et arbejdsforhold i entreprise.
3.2 Parterne
Aftalens parter er Hotel-, Restaurant- & Turisterhvervets Arbejdsgiverforening og Restaurations- og Bryggeriarbejder Forbundet.
3.3 Den anmeldte aftale
Den anmeldte aftale er overenskomsten mellem parterne, som regulerer forholdet mellem arbejdsgiver og arbejdstager inden for hotel- og restaurationsbranchen.
De af ansøgningen omfattede bestemmelser findes i afsnit 12: særlige regler for tjenergruppen.
§ 44 (nu 46) – beskæftigelse af løsarbejdere - stk. 2:
"Al anvisning af løsarbejdere (reserver) foregår gennem de stedlige offentlige Arbejdsformidlingskontorer." Det fremgår, at der med dette udtryk sigtes til, at anvisning foregår ved henvendelse til nærmeste regions- eller hovedkontor.
§ 47 (nu 49) - specialaftale om løsarbejderes procentaflønning - stk. 2:
"Al anvisning af løsarbejdere foregår gennem det stedlige offentlige Arbejdsformidlingskontor. Er arbejdsformidlingen – med nærmeste omegn – udtømt for organiserede reserver, kan der indkaldes
– enten gennem Arbejdsformidlingen eller ved forretningens egen foranstaltning – uorganiserede reserver."
RBF har ensidigt ophævet bestemmelsen, således at anvisning af løsarbejdere på trods af ordlyden i ovenstående bestemmelser kan ske gennem private vikarbureauer, dog således, at beskæftigelsen sker på overenskomstens løn- og arbejdsvilkår.
3.4 Markedet
Produktmarkedet er anvisning af tjenerreserver til hotel- og restaurationsbranchen.
Ifølge RBF blev der i 1997 anvist godt 15.000 reservetjenere gennem Arbejdsformidlingen. Geografisk er der tale om en række lokale markeder i Danmark.
Anvisning må antages at forudsætte kendskab til det lokale udbud og beskæftigelsesmuligheder. AF er således opdelt i 14 regionskontorer med en antal hovedkontorer (i København 9). Transporten for tjenerreserverne vil også sætte en praktisk grænse. Det vil være forholdvis dyrt og besværligt at tage kortvarig ansættelse langt hjemmefra.
De lokale markeder må antages at lappe over hinanden, og hele Danmark vil derfor kunne vurderes samlet. Det geografiske område kan på den anden side ikke antages at række ud over Danmark. De arbejdsmarkedsretlige regler er nationale, og sproget spiller en vis rolle for beskæftigelsen som tjener.
På markedet findes ud over den offentlige Arbejdsformidling godt 300 private anvisnings- og vikarbureauer.
25 \% af virksomhederne inden for hotel- og restaurationsbranchen skønnes at være medlem af HORESTA. Disse skønnes at stå for 80 \% af hele branchens omsætning.
Herudover omfatter bestemmelserne om vikarformidling de virksomheder, der har indgået tiltrædelsesoverenskomst med RBF – d. v. s. virksomheder, som har tiltrådt overenskomsten mellem HORESTA og RBF uden at indmelde sig i HORESTA.
Reservetjenere anvendes i forbindelse med afholdelse af større selskabsarrangementer. Det er både små og store virksomheder, der anvender reservetjenere.
Behovet for mange tjenere til at arbejde på én gang i et relativt begrænset tidsrum er det ikke muligt at dække ved fastansat personale, specielt da der ifølge overenskomsten ikke kan ske deltidsansættelse.
4. Vurdering
4.1 Erhvervsvirksomhed – konkurrencelovens § 2
Loven omfatter ifølge § 2 enhver form for erhvervsvirksomhed uanset organisationsform. De bestemmelser, der skal vurderes, vedrører formidling af tjener-løsarbejdere til hotel- og restaurationsbranchen. Dette er økonomisk aktivitet, og styrelsen finder, at bestemmelserne dermed er omfattet af § 2.
4.2 Løn- og arbejdsforhold – konkurrencelovens § 3
RBF har meddelt HORESTA, at kravet om formidling gennem Arbejdsformidlingen frafaldes, forudsat de anviste beskæftiges på overenskomstmæssige vilkår. Det er en ensidig erklæring fra RBF’s side. Efter styrelsens vurdering er der ikke hermed indgået en ny aftale mellem HORESTA og RBF. Ændringen, som medfører forpligtelser for HORESTAs medlemmer, er ikke tiltrådt af HORESTA. Der er således ikke tale om en aftale som nævnt i lovens § 6.
Herefter skal vurderes om bestemmelserne i overenskomstens § 44, jf. 47, ikke er omfattet af konkurrenceloven, jf. KL § 3.
Bestemmelserne indgår i en kollektiv overenskomst, men dette medfører ikke i sig selv, at undtagelsesbestemmelsen i konkurrencelovens § 3 om løn- og arbejdsforhold finder anvendelse.
Ifølge hidtidig praksis, som ifølge bemærkningerne skal være vejledende for administrationen af § 3, omfatter undtagelsen kun forhold, der vedrører egentlige løn- og arbejdsforhold, og alene forholdet mellem arbejdsgiver og arbejdstager.
Bestemmelsen i § 44, stk. 2, jf. § 47, stk. 2, regulerer forholdet mellem parterne, men den har videre konsekvenser, idet den medfører, at private vikarbureauer udelukkes fra at anvise tjener- løsarbejdere til de arbejdsgivere, der er omfattet af overenskomsten.
Da bestemmelsen derved direkte regulerer andre forhold end mellem arbejdsgiver og arbejdstager, er den ikke omfattet af lovens § 3.
4.3 Forbudsbestemmelsen i § 6
Parterne har ved aftalen bestemt, at det kun er den offentlige arbejdsformidling, der kan anvise tjener-løsarbejdere til overenskomstens virksomheder, således at private anvisningsbureauer er udelukket fra denne opgave. Der foreligger hermed en konkurrencebegrænsende aftale, jf. lovens § 6 stk. 1.
De virksomheder, som aftalen omfatter, dækker mere end 80 \% af omsætningen i hotel- og restaurationsbranchen. I forhold til bagatelgrænserne i lovens § 7 skal omsætningen opgøres som den samlede omsætning for alle medlemmer hos aftaleparterne plus foreningernes egen omsætning. Dermed må lovens mindstekrav om en omsætning hos aftaleparterne på 150 mio. kr. anses for overskredet. Bagatelundtagelsen i § 7 finder derfor ikke anvendelse.
5. Konkurrencelovens § 9
Da der foreligger en konkurrencebegrænsende aftale mellem organisationer, hvis omsætning og markedsandel overstiger de i § 7 nævnte grænser, er betingelsen for meddelelse af en ikke- indgrebserklæring i medfør af lovens § 9 ikke opfyldt.
6. Konkurrencelovens § 8, stk. 1
ad 1) bidrager til at styrke effektiviteten i produktionen eller distributionen af varer eller tjenesteydelser m.v. eller fremmer den tekniske eller økonomiske udvikling:
RBF har henvist til den grundlæggende hensigt med bestemmelserne, som er samfundets interesse i at bevare den kvalificerede, erfarne og stabile arbejdskraft af tjenerreserver i branchen.
HORESTA afviser i indlægget af 15. september, at dette skulle være formålet med bestemmelsen. Bestemmelsen er således ingen garanti for, at de af Arbejdsformidlingen anviste reservetjenere er kvalificerede, erfarne eller faguddannede – tværtimod.
De af RBF påberåbte hensyn er ifølge HORESTA varetaget i overenskomstens § 1. Herefter skal uddannede søges placeret i virksomheden, før andre uden for faget stående personer antages.
RBF henviser endvidere til, at hensigten med bestemmelsen er at undgå arbejdsløshed og øgede dagpengeudgifter blandt erfarne og uddannede tjenere samt at sikre disse tjenerreserver rimelige løn- og arbejdsforhold.
Hertil anfører XXXXXXX, at der ikke er nogen begrundelse for, at en enkelt faggruppe - reservetjenerne - skulle have behov for en særlig overenskomstbeskyttelse, som de øvrige medarbejdergrupper f.eks. kokke-, stuepige- og opvaskereserver ikke har.
På den baggrund må det anses for tvivlsomt, om bestemmelsen om anvisning gennem Arbejdsformidlingskontorerne kan bidrage til at styrke effektiviteten. Hotel- og restaurationsvirksomheder er allerede gennem overenskomstens § 1 forpligtet til at give uddannede ansøgere fortrinsret.
Styrelsen finder det derfor tvivlsomt, om bestemmelsen kan medføre fordele som anført i lovens § 8, stk. 1.
ad 2) sikrer forbrugerne en rimelig andel af fordelene herved:
Besvarelsen af dette punkt vil bl.a. bero på konkurrencen på markedet for anvisning af løsarbejdere fra private bureauer.
Ifølge HORESTAs oplysninger er det virksomheder, som repræsenterer mere end 80 \% af branchens samlede omsætning, som er omfattet af bestemmelsen.
På den baggrund finder styrelsen, at bestemmelsen vil medføre en væsentlig begrænsning af konkurrencen, og dermed vil der ikke være noget konkurrencemæssigt pres, der sikrer, at en rimelig andel af de fordele der måtte være, gives videre til forbrugerne.
Styrelsen finder derfor, at betingelsen efter de oplysninger, RBF har fremlagt, ikke er opfyldt. ad 3) ikke pålægger virksomhederne begrænsninger, som er unødvendige for at nå disse mål:
Som omtalt er det tvivlsomt, om bestemmelsen indebærer fordele som nævnt i konkurrencelovens § 8, stk. 1. Hertil kommer, at formålet med bestemmelsen – at sikre en kvalificeret, stabil og erfaren stab af tjenerreserver – ikke gør det nødvendigt at udelukke de private vikarbureauer fra at anvise.
Styrelsen er derfor ikke enig i, at begrænsningen er nødvendig for at nå de i § 8, stk. 1, nr. 1 nævnte mål.
ad 4) ikke giver virksomhederne mulighed for at udelukke konkurrencen for en væsentlig del af de pågældende varer eller tjenesteydelser m. v.
Hertil bemærkes, at det foran er anslået, at bestemmelsen omfatter anvisning af tjenerreserver til virksomheder, der repræsenterer mere end 80 pct. af branchens omsætning.
På den baggrund må konkurrencen på markedet for anvisning af tjenerreserver anses for udelukket.
Da de nævnte bestemmelser i overenskomsten ikke opfylder betingelse nr. 2, 3 og 4 og næppe heller nr. 1, kan der ikke meddeles fritagelse, og de er dermed omfattet af forbudet i konkurrencelovens § 6, stk. 1.