ALMINDELIGE FORRETNINGSBETINGELSER OG SÆRLIGE BESTEMMELSER FOR SOLIDITETSLÅN
ALMINDELIGE FORRETNINGSBETINGELSER OG SÆRLIGE BESTEMMELSER FOR SOLIDITETSLÅN
Gældende fra 1. april 2024
Låneaftale Erhverv (”Gældsbrev”) og nærværende Almindelige forretningsbetingelser og særlige bestemmelser for Solidi- tetslån udgør samlet (”Låneaftalen”).
De definitioner, som følger af henholdsvis Gældsbrevet og nærværende Almindelige forretningsbetingelser og særlige be- stemmelser for Soliditetslån, finder anvendelse i hele Låneaftalen. I tilfælde af uoverensstemmelse mellem disse har Gælds- brevet forrang.
1. Etablering af kundeforhold
Etablering af kundeforholdet sker ved ansøgning til Dan- marks Eksport- og Investeringsfond (”Fonden”) fra Lån- tagers pengeinstitut; som defineret i Aftale om Oriente- ringspligt, der indgås i henhold til pkt. 4 (”Finansierings- instituttet”). Etablering af kundeforholdet sker altid i for- bindelse med, at Finansieringsinstituttet samtidig yder Låntager ny finansiering (”Medfinansieringen”) som går udover et eventuelt allerede eksisterende engagement mellem Låntager og Finansieringsinstituttet. Når Lånta- ger bliver kunde i Fonden, skal Låntager bl.a. oplyse navn, adresse og personnummer eller virksomhedsnum- mer (CPR-/CVR-nr.). Låntager skal fremvise billedlegiti- mation, eksempelvis pas eller førerbevis, og anden legi- timation med fortrykt CPR-/CVR-nr., der også viser nu- værende adresse. Låntager skal endvidere oplyse bank og kontonummer, hvortil Lånet skal udbetales samt op- lysninger til brug for tilmelding til Betalingsservice (i hen- hold til pkt. 12).
2. Indhentelse og behandling af oplysninger om Låntager
Når et nyt kundeforhold etableres, oplyser Finansie- ringsinstituttet Fonden om bl.a. Låntagers navn, adresse og CPR-/CVR-nr., til brug for kreditvurdering.
Det er frivilligt, om Låntager ønsker disse oplysninger vi- deregivet til Fonden, men oplysningerne kan være nød- vendige for, at Fonden kan behandle en forespørgsel om lån.
Tavshedspligt
Fondens medarbejdere har tavshedspligt om Låntagers forhold og må ikke uberettiget videregive eller udlevere oplysninger, som de på grund af deres arbejde i Fonden har fået kendskab til. Reglerne for tavshedspligten føl- ger af lov om Fonden.
Indsigt i Fondens behandling af personoplysninger
Låntager kan altid få oplyst, hvilke oplysninger om Lån- tager, Fonden behandler.
Klage over Fondens behandling af oplysninger
Hvis Låntager er utilfreds med Fondens behandling af personoplysninger m.v., kan Låntager klage til Fonden eller til:
Datatilsynet
Xxxx Xxxxxxxxx Xxx 00 0000 Xxxxx xx@xxxxxxxxxxxx.xx
3. Lånets formål
Lånet er ydet med hjemmel i Lov nr. 871 om Danmarks Eksport- og Investeringsfond samt de i øvrigt gældende regler og politikker for Fondens virke.
Lånet må ikke anvendes til refinansiering af Låntagers gæld (herunder, men ikke begrænset til Medfinansierin- gen) som består på Udbetalingstidspunktet.
Fonden er ikke forpligtet til at påse, at Lånet anvendes i overensstemmelse med Lånets formål.
Det er en forudsætning for Lånets udbetaling, at Medfi- nansieringen ikke nedbringes i en periode på fem måne- der efter Lånets udbetaling, dog således at sædvanlige udsving på løbende kreditmellemværender ikke er ud- tryk for en nedbringelse.
4. Betingelser for Lånets udbetaling
Som betingelse for udbetaling af Lånet skal Låntager og Kapitalejerne (som defineret i pkt. 6) bekræfte / levere følgende til Fonden:
a) at Låntager ikke, på datoen for Lånets udbetaling (”Udbetalingstidspunktet”), er kriseramt i henhold til EU’s definition, hvorfor Låntager ikke må have tabt mere end halvdelen af den tegnede kapital som følge af akkumuleret tab (der kan ses bort herfra, hvis Låntager er en SMV og enten – på Udbetalings- tidspunktet – er mindre end 10 år fra registrering eller mindre end 7 år fra første kommercielle salg, og i øvrigt ikke noteret på Nasdaq Copenhagen),
b) behørigt underskrevet Gældsbrev,
c) behørigt underskrevne kautionserklæringer (som defineret i pkt. 6),
d) behørigt underskrevet udbyttebegrænsningserklæ- ring (som defineret i pkt. 6),
e) Aftale om orienteringspligt, behørigt underskrevet af Låntager og Finansieringsinstituttet,
f) bekræftelse på etablering af Medfinansieringen i form af kopi af behørigt underskrevet aftale (om Medfinansieringen) mellem Finansieringsinstituttet og Låntager,
g) bekræftelse på, at Låntager ikke er registreret som kreditudfordret (OIV/OIK-markering) i Finansie- ringsinstituttet.
5. Låntagers erklæringer
Ved Låntagers underskrift af Låneaftalen erklærer Lån- tager;
a) at alle oplysninger, som Låntager har fremlagt for Fi- nansieringsinstituttet – og som efterfølgende er
videregivet til Fonden i forbindelse med ansøgning om Lånet – er korrekte, herunder at Låntager ikke har tilbageholdt relevante oplysninger om Låntagers virksomhed eller finansielle forhold,
b) at Låntager på tidspunktet for Låntagers underskrift af Låneaftalen er en lille eller mellemstor virksom- hed (SMV) som defineret i EU Kommissionens hen- stilling af 6. maj 2003 om definitionen af mikrovirk- somheder, små og mellemstore virksomheder (med senere ændringer), og
c) at Låntager overholder alle love og regulativer hvad enten det er nationale love og regulativer eller love og regulativer i EU, som Låntager er underlagt, og hvis overtrædelse kan have en negativ indflydelse på Låneaftalen eller påvirke garantstillerens, EU Kom- missionens eller EIB's interesser i henhold til aftalen negativt. Låntager må ikke begå svig eller bedrag. Låntager må endvidere ikke ved handling eller und- ladelse skade EU’s finansielle interesser, herunder gennem overtrædelse af EU-lovgivning eller vilkå- rene for ordninger, som er finansieret eller admini- streret af EU.
6. Sikkerheder og prioritetsstilling
Låntagers reelle ejere kautionerer som selvskyldnerkau- tionister for minimum 25 % af Lånets hovedstol, som angivet i Gældsbrevet. Der stilles ikke sikkerhed for Lå- net af Låntager.
Udbyttebegrænsningserklæring
Låntager og samtlige kapitalejere i Låntager (”Kapital- ejerne”) skal underskrive en af Fonden udarbejdet ud- byttebegrænsningserklæring.
I tilfælde af at Låntager efter Udbetalingstidspunktet får en ny kapitalejer, er Låntager forpligtet til at sørge for, at den nye kapitalejer underskriver en af Fonden udar- bejdet udbyttebegrænsningserklæring. Original under- skrevet udbyttebegrænsningserklæring skal være Fon- den i hænde senest 14 dage efter, at den nye kapitalejer erhvervede kapitalandelene i Låntager.
Efterstillelse
I tilfælde af Låntagers konkurs, rekonstruktionsbehand- ling eller anden indenretlig insolvensbehandling, er Fon- dens krav i henhold til Låneaftalen efterstillet ethvert krav fra Finansieringsinstituttet (”Efterstillelsen”), jf. dog pkt. 8 nedenfor. Efterstillelsen omfatter også sikkerhe- der for Lånet stillet af tredjemand. Såfremt tredjemand både har stillet samme sikkerhed over for Finansierings- instituttet og Fonden, kan Fonden således ikke gøre denne sikkerhed gældende, førend Finansieringsinstitut- tet er fuldt ud indfriet for sit engagement med Låntager.
Bortfald af efterstillelse over for Finansieringsinstituttet
Efterstillelsen bortfalder når og såfremt Låntagers enga- gement hos Finansieringsinstituttet er fuldt ud indfriet.
Efterstillelsen bortfalder endvidere på datoen for udlø- bet af Lånets løbetid, jf. Gældsbrevet (”Tilbagebetalings- tidspunktet").
I tilfælde af Låntagers konkurs, rekonstruktionsbehand- ling eller anden indenretlig insolvensbehandling efter Til- bagebetalingstidspunktet, er Fondens krav i henhold til Låneaftalen ikke efterstillet krav fra Finansieringsinsti- tuttet.
Fonden er efter Tilbagebetalingstidspunktet berettiget til ved påkrav at kræve Lånesaldoen (som defineret i pkt. 8) tilbagebetalt i sin helhed og kan i den forbindelse
– uanset hvad der ellers er anført i Låneaftalen – benytte sig af dansk rets almindelige regler for inddrivelse af gæld. Ved overdragelse af Lånet til inkasso vil der på- løbe omkostninger til den advokat, som repræsenterer Fonden, og til Domstolene m.v. Disse omkostninger af- holdes af Låntager.
7. Rentevilkår
Lånet forrentes med en basisrente (”Basisrenten”). Ba- sisrente består af (a) en Fixeringsrente opgjort som be- skrevet nedenfor (”Fixeringsrenten”), der er variabel, med tillæg af (b) en rentemarginal (”Rentemarginalen”). Basisrenten ændres løbende med udviklingen i
Fixeringsrenten. Der betales Basisrente af den til enhver tid værende Lånesaldo (som defineret i pkt. 8).
Fixeringsrenten er CIBOR 3 mdr. (Copenhagen Inter- Bank Offered Rate), som angivet på Danish Financial Benchmark Facilitys hjemmeside 2 bankdage før den pågældende Tilskrivningsperiode (som defineret neden- for) begynder. Såfremt Danish Financial Benchmark Fa- cility erstattes som administrator af CIBOR 3 mdr. sat- sen eller servicen ikke længere er tilgængelig, er Fonden berettiget til som Fixeringsrente at benytte en alternativ repræsentativ rente efter Fondens valg.
Rentemarginalen fastsættes til enhver tid af Fonden.
Regulering af Basisrenten sker løbende uden varsel.
Basisrenten tilskrives på den første bankdag i hvert ka- lenderkvartal for den forgangne 3 måneders periode (”Tilskrivningsperioden”). Såfremt Lånet udbetales se- nere end 15 dage før kvartalsafslutning, løber første Til- skrivningsperiode dog indtil den første dag i kvartalet efter det efterfølgende kalenderkvartal. Hvert kalen- derår har fire Tilskrivningsperioder, som går (i) fra og med 2. januar til og med 1. april, (ii) fra og med 2. april til og med 1. juli, (iii) fra og med 2. juli til og med 1. ok- tober og (iv) fra og med 2. oktober til og med 1. januar året efter. Tilskrivning af Basisrente sker på baggrund af det faktiske antal dage i den pågældende Tilskrivnings- periode.
8. Tilbagebetaling
Lånet er afdragsfrit så længe Medfinansieringen mellem Finansieringsinstituttet og Låntager består, idet Lånet dog i sin helhed senest forfalder til betaling på Tilbage- betalingstidspunktet.
Påløbende Basisrenter oprulles og tilskrives hovedsto- len på Lånet de første tre år at regne fra Udbetalings- tidspunktet. Låntager skal herefter løbende betale Ba- sisrenter til Fonden i overensstemmelse med, afviklings- tabellen, som fremgår af Gældsbrevet (”Tilbagebeta- lingsplanen”) og pkt. 12.
Såfremt Låntagers engagement hos Finansieringsinsti- tuttet indfries inden Tilbagebetalingstidspunktet, skal Låntager at regne fra tidspunktet for indfrielsen af Lån- tagers engagement hos Finansieringsinstituttet tilbage- betale Lånet til Fonden med ydelser bestående af Basis- rente og afdrag, der opkræves kvartårligt, således at Lå- net er tilbagebetalt – og Fonden fuldt ud indfriet – på Tilbagebetalingstidspunktet. Dette skal ske i overens- stemmelse med en opdateret tilbagebetalingsplan, som vil blive udarbejdet af Fonden til erstatning af Tilbage- betalingsplanen, og pkt. 12.
Lånet er indtil Tilbagebetalingstidspunktet uopsigeligt fra Fondens side bortset fra det tilfælde at i) Låntager tages under konkursbehandling, jf. pkt. 13 eller ii) Lånta- gers engagement hos Finansieringsinstituttet fuldt ud er indfriet og Låntager enten misligholder Låneaftalen, jf. pkt. 13, eller Fonden kan kræve Lånet Førtidigt Indfriet, jf. pkt. 9.
Den til enhver tid værende lånesaldo består af (i) den udestående del af Lånet tillagt (ii) tilskrevet, men endnu ikke betalt Basisrente, (iii) tilskrevet, men endnu ikke be- talt morarente, jf. pkt. 13 og (iv) ethvert andet beløb, der udestår som forfaldent under Låneaftalen inkl. dertilhø- rende aftaledokumenter og som endnu ikke er betalt (”Lånesaldoen”).
9. Førtidig indfrielse af Lånet
Indtil Tilbagebetalingstidspunktet og hvis ikke Låntagers engagement hos Finansieringsinstituttet er fuldt ud ind- friet, forudsætter hel eller delvis indfrielse af Lånesal- doen (”Førtidig Indfrielse”) – ud over Låntagers tilbage- betaling, jf. pkt. 8 – Finansieringsinstituttets forudgå- ende skriftlige accept.
Såfremt Låntagers engagement hos Finansieringsinsti- tuttet er fuldt ud indfriet inden Tilbagebetalingstids- punktet – eller Finansieringsinstituttet skriftligt har ac- cepteret Førtidig Indfrielse af Lånet selvom Låntagers engagement hos Finansieringsinstituttet fortsat består – gælder følgende:
Låntagers frivillige Førtidige Indfrielse
Låntager kan til enhver tid Førtidigt Indfri Lånet helt el- ler delvist med et varsel på 30 dage til udløbet af et ka- lenderkvartal. Meddelelse om indfrielse skal ske skriftligt og være Fonden i hænde senest 30 dage før Indfrielses- dagen. Det skal fremgå af meddelelsen, hvor stor en an- del af Lånet, der indfries. Meddelelsen er uigenkaldelig.
Såfremt Låntager helt eller delvist indfrier Lånet inden for 3 år fra Udbetalingstidspunktet, er Låntager forplig- tet til at betale fuld rente af det beløb, der tilbagebeta- les, fra Udbetalingstidspunktet og 3 år frem.
Ved delvis førtidig indfrielse tilpasses Tilbagebetalings- planen således, at afdragene på Lånet fra Indfrielsesda- gen og frem til Tilbagebetalingstidspunktet justeres som følge af det ekstraordinære afdrag. Sådanne beløb for- falder til betaling på Indfrielsesdagen. Låntager har ikke ret til at genlåne beløb, der er førtidigt indfriet.
Fondens ret til at kræve Lånet Førtidigt Indfriet
Fonden har ret til at kræve Lånet indfriet før Tilbagebe- talingstidspunktet i følgende tilfælde:
a) Det bliver ulovligt for Fonden at yde Lånet af grunde, der ikke skyldes misligholdelse fra Låntagers side.
b) Såfremt Fonden har ret til at kræve Lånet førtidigt indfriet efter særligt aftalte bestemmelser herom.
c) Der sker væsentlige ændringer af ejerforholdene til Låntager eller Låntagers aktiver (defineret nedenfor), som ikke på forhånd er aftalt med Fonden.
Ved væsentlige ændringer af ejerforholdene til Låntager eller Låntagers aktiver forstås:
1) En direkte eller indirekte overdragelse af – eller anden overgang af ejendomsretten til – (i) mindst 25 pct. af ka- pitalandelene i Låntager, (ii) mindst 25 pct. af de økono- miske rettigheder knyttet til kapitalandele i Låntager el- ler (iii) den bestemmende indflydelse i Låntager i øvrigt. Overdragelsesformen er uden betydning, og det er uden betydning, om det er eksisterende eller nye ejere, der erhverver kapitalandelene. Det er ligeledes uden betyd- ning, om overgangen sker som én samlet transaktion
eller i form af flere successive overdragelser i låneperio- den. Det er også uden betydning, om overdragelse sker ved tilbagesalg af kapitalandele til Låntager. For at undgå tvivl præciseres det, at Låntagers udstedelse af nye kapitalandele til nye eller eksisterende ejere ikke i sig selv repræsenterer en væsentlig ændring af ejerfor- holdene til Låntager eller Låntagers aktiver. Såfremt en eller flere udstedelser må antages at have som hoved- formål at overføre økonomiske eller forvaltningsmæs- sige beføjelser i Låntager, uden at der foreligger en væ- sentlig ændring af ejerforholdene til Låntager, skal Fon- den være berettiget til at anse udstedelsen for en væ- sentlig ændring af ejerforholdene i Låntager i overens- stemmelse med pkt. 9 c).
2) Låntagers overdragelse af aktiver (herunder ejeran- dele i datterselskaber og associerede selskaber), der ikke sker som et sædvanligt led i Låntagers drift, og hvor værdien af de afståede aktiver (på gældfri basis) udgør mere end Lånet. Det er uden betydning, om overdragel- sen sker helt (fx ved salg eller likvidation) eller delvist (fx ved licens). Det er ligeledes uden betydning, om over- gangen sker som én samlet transaktion eller i form af flere successive overdragelser i låneperioden.
Såfremt Fonden kræver Lånet indfriet i overensstem- melse med denne bestemmelse, skal Fonden fremsætte skriftligt påkrav herom med en betalingsfrist på 30 dage.
Datoen for Låntagers frivillige Førtidige Indfrielse og da- toen for Førtidig Indfrielse som følge af Fondens krav herom i henhold til ovenstående bestemmelser beskri- ves som ”Indfrielsesdagen”.
Opgørelse af betaling ved Førtidig Indfrielse
Ved fuld Førtidig Indfrielse betaler Låntager følgende beløb til Fonden:
a) Lånesaldoen opgjort pr. Indfrielsesdagen,
b) ikke tilskrevet Basisrente frem til og med Indfrielses- dagen,
c) Rentemarginal som Låntager skulle have betalt i henhold til pkt. 7 fra Indfrielsesdagen og frem til tre år fra Udbetalingstidspunktet (”Renteperioden”) og
d) ethvert andet forfaldent beløb under Låneaftalen inkl. dertil hørende aftaledokumenter.
Ved delvis Førtidig Indfrielse betaler Låntager følgende beløb til Fonden
e) Ekstraordinært afdrag,
f) Rentemarginal som Låntager skulle have betalt i henhold til pkt. 7 i Renteperioden beregnet af det ekstraordinære afdrag, og
g) ethvert andet forfaldent beløb under Låneaftalen inkl. dertil hørende aftaledokumenter.
Beløb i henhold til dette pkt. 9 forfalder til betaling på Indfrielsesdagen. Hvis Indfrielsesdagen ikke er en bank- dag, skal betaling ske på den sidste bankdag forud for Indfrielsesdagen.
Låntager har ikke ret til at genlåne beløb, der er Førtidigt Indfriet.
10. Provisioner og omkostninger
Låntager betaler stiftelsesprovision til Fonden i henhold til Gældsbrevet. Stiftelsesprovision forfalder til betaling på Udbetalingstidspunktet og modregnes i Lånet ved udbetalingen fra Fonden til Låntager.
Låntager må påregne at skulle afholde samtlige omkost- ninger, såfremt der skal foretages en ekstern juridisk vurdering af Låntagers ejerforhold mv. som led i Fon- dens compliancerelaterede forpligtelser.
Låntager betaler gebyr til Fonden ved ændringer af Lå- neaftalen, som sker på foranledning af Låntager. Fon- dens til enhver tid gældende gebyrer fremgår af Fon- dens hjemmeside: xxx.xxxx.xx.
11. Låntagers informationsforpligtelser
Låntager forpligter sig til at give Fonden følgende infor- mationer så længe der skyldes beløb under Låneaftalen:
a) Information om enhver aktuel eller forventet mis- ligholdelse,
b) Oplysning om enhver ændring i Låntagers ejer- kreds,
c) Xxxxx oplysninger om Låntagers økonomiske, for- retningsmæssige og ledelsesmæssige situation, som Fonden anmoder om.
Låntager skal på eget initiativ og uden opfordring infor- mere Fonden i overensstemmelse med forpligtelserne ovenfor inden rimelig tid set i forhold til omfanget af den efterspurgte information og vigtigheden af den kon- krete sag. Ligeledes skal Fondens anmodning om infor- mation efterkommes inden rimelig tid set i forhold til omfanget af den efterspurgte information og vigtighe- den af den konkrete sag.
12. Betalingsforpligtelser og -procedurer
Alle betalinger, som Låntager skal foretage i henhold til Låneaftalen, skal ske med valør senest på sidste retti- dige betalingsdag til den konto, som fremgår af Låneaf- talen.
Den sidste rettidige betalingsdato for betaling af Ydelse er den første bankdag efter hver Tilskrivningsperiode. De kvartårlige betalinger af Ydelse skal derfor ske den første bankdag i januar, april, juli og oktober.
Alle betalinger skal ske i danske kroner (DKK).
Låntager bedes sørge for at være tilmeldt Betalingsser- vice. Låntager accepterer ved underskrift af Låneafta- len, at Fonden tilmelder Låntager Betalingsservice.
Alle betalinger fra Låntager i henhold til Låneaftalen skal foretages uden nogen form for modregning, og uden at der sker fradrag for skatter, afgifter eller lignende udgif- ter og/eller omkostninger.
Såfremt Låntagers betalinger på en given dag ikke fuldt ud dækker beløb, der skulle være betalt den pågæl- dende dag, fordeles modtagne beløb til indfrielse af Lån- tagers udestående betalingsforpligtelser i følgende ræk- kefølge:
a) Omkostninger i anledning af Låntagers mislighol- delse
b) Påløbne morarenter, jf. pkt. 13
c) Basisrente
d) Lånet
e) Ethvert andet beløb, der udestår under Låneaftalen inkl. dertil hørende aftaledokumenter.
13. Misligholdelse og morarenter
Låneaftalen anses for misligholdt af Låntager i tilfælde af:
(a) at Låntager ikke rettidigt betaler beløb, som skal be- tales i henhold til Låneaftalen,
(b) at Låntager standser sine betalinger, bliver insolvent, der indgives begæring om rekonstruktion, kommer un- der konkurs eller anden indenretlig insolvensbehandling,
(c) at Låntagers aktiver gøres til genstand for udlæg, ud- pantning, arrest, tilbageholdsret eller i øvrigt udsættes for individualforfølgning,
(d) at Låntager udskiller aktiver udover hvad der er led i den løbende drift,
(e) at Låntager væsentligt undlader at opfylde sine in- formationsforpligtelser,
(f) at Låntager udfører ulovlige aktiviteter,
(g) at Låntager foretager handlinger der strider mod Fondens til enhver tid gældende lovgrundlag,
(h) at Låntager overdrager sine rettigheder i henhold til Låneaftalen i strid med pkt. 14,
(i) at Låntager i væsentligt omfang ikke anvender Lånet i overensstemmelse med pkt. 3,
(j) at de oplysninger, som Låntager har fremlagt for Fon- den, jf. pkt. 5, viser sig at være misvisende i væsentligt omfang på grund af uagtsomhed eller svig udvist af er- klæringsafgiverne,
(k) at Låntager indgår aftale med nærstående til Lånta- ger på vilkår, der ikke er udtryk for armslængdevilkår mellem uafhængige parter, og hvis økonomiske værdi ikke er uvæsentlig i forhold til Låntagers virksomhed.
Såfremt Låntager ikke ved forfaldstid betaler skyldige beløb i henhold til Låneaftalen rettidigt, påløber der mo- rarenter af det skyldige beløb fra forfaldstidspunktet og frem til betaling sker med den til enhver tid af Fonden fastsatte morarentesats, som kan ses på Fondens hjem- meside.
Hvis Låntager kommer under konkursbehandling, er Fonden berettiget til at hæve Låneaftalen og kræve om- gående betaling af Lånet. Basisrenten på dekretdagen lægges til grund for opgørelse af Ydelse frem til Tilbage- betalingstidspunktet.
Ved misligholdelse af Lånet kan Fonden til enhver tid administrativt og regnskabsmæssigt vælge at standse rentetilskrivningen. En sådan undladelse af at tilskrive renter, der ikke beror på en aftale med Låntager, kan ikke betragtes som et afkald fra Fonden på at få forren- tet sit krav og kræve dækning for senere påløbne om- kostninger. Dette gælder uanset, om den anvendte bog- føring bliver meddelt Låntager ved kontoudtog eller lig- nende.
Så længe Låntagers engagement hos Finansieringsinsti- tuttet ikke er fuldt ud indfriet gælder følgende:
Ved misligholdelse er Fonden ikke berettiget til at tage retsmidler i brug for inddrivelse af Lånet, jf. dog pkt. 6 (”Bortfald af efterstillelse over for Finansieringsinstitut- tet”). Basisrenter som ikke betales ved forfaldstid tilskri- ves i stedet Lånesaldoen og oprulles, jf. dog pkt. 6 (”Bortfald af efterstillelse over for Finansieringsinstitut- tet”).
Såfremt Låntagers engagement hos Finansieringsinsti- tuttet er fuldt ud indfriet inden Tilbagebetalingstids- punktet gælder følgende:
Fonden kan kræve omgående tilbagebetaling af Lånet i tilfælde af misligholdelse.
14. Overdragelse
Låntager er ikke berettiget til helt eller delvist at over- drage sine rettigheder og forpligtelser i henhold til Låne- aftalen til tredjemand. Overdragelsesforbuddet gælder tillige overdragelse til koncernforbundne selskaber samt i forhold til transaktioner, som indebærer universalsuc- cession, såsom fusion, spaltning og rekonstruktion.
Fonden er berettiget til helt eller delvist at overdrage sine rettigheder og/eller forpligtelser i henhold til Låne- aftalen til tredjemand.
En sådan overdragelse vil forudsætte Finansieringsinsti- tuttet forudgående skriftlige accept så længe Låntager ikke har indfriet Medfinansieringen.
15. ESG-forpligtelser
Låntager påtager sig at respektere FN’s retningslinjer for menneskerettigheder og erhverv samt OECD’s retnings- linjer for multinationale virksomheder. Det betyder, at Låntager påtager sig at inddrage hensyn til sociale og miljømæssige forhold og hensyn til god og ansvarlig sel- skabsledelse, herunder anti-korruption, i sine beslut- ningsprocesser og i sit virke.
16. Persondata
Fonden er dataansvarlig for de personoplysninger, som Fonden indsamler og behandler.
For en nærmere beskrivelse af hvordan Fonden behand- ler personoplysninger, til hvilke formål, hvilke modta- gere Fonden videregiver oplysningerne til samt hvornår de slettes, henvises til ”Politik for personoplysninger”, der findes her: xxxxx://xxxx.xx/xx-xxxx/xxxxxxxxxx/
Fonden anbefaler, at underretningen læses grundigt og evt. spørgsmål til underretningen kan rettes til Fondens databeskyttelsesrådgiver på e-mail: xxx@xxxx.xx.
17. Meddelelser
Alle meddelelser eller påkrav i henhold til Låneaftalen skal være skriftlige og skal sendes pr. brev eller e-mail.
Afsender har bevisbyrden for, at meddelelse er kommet rettidigt frem.
Meddelelser til Låntager sendes til den adresse, der er anført i Gældsbrevet.
Låntager er forpligtet til at oplyse Fonden om eventuelle adresseændringer.
18. Lovvalg, værneting og tvangsfuldbyrdelse
Låneaftalen er underlagt dansk ret og skal fortolkes i overensstemmelse hermed. Enhver tvist, som måtte ud- springe af Låneaftalen, skal afgøres af Københavns By- ret som første instans.
Låneaftalen kan tjene som grundlag for tvangsfuldbyr- delse, jf. retsplejelovens § 478, stk. 1, nr. 5.
---ooo000ooo---
Ved underskrift på Låneaftalen erklærer Låntager at være gjort bekendt med samt at acceptere Låneaftalens vilkår. Låne- aftalen er gældende fra det tidspunkt, hvor Fonden har modtaget et af Låntager underskrevet eksemplar af Låneaftalen.