Contract
Aftale vedrørende samarbejde om forskning og undervisning mellem Health, Aarhus Universitet og regionshospitalerne, inkl. regionspsykiatrien og Præhospitalet i Region Midtjylland
1. Indledning
Blandt andet med Sundhedsloven fra 2007 er der kommet et øget fokus på forskning ved hospitaler uden for universitetshospitalerne. Af § 194 i den nye Sundhedslov, der trådte i kraft 1. januar 2007, fremgår det, at:
Regionsrådet skal sikre udviklings- og forskningsarbejde, således at ydelser efter denne lov samt uddannelse af sundhedspersoner kan vare- tages på et højt fagligt niveau.
Denne aftale er et led i det forskningsengagement, der fremgår i Sund- hedslovens bestemmelser. Med udgangspunkt i nærværende aftale er det målsætningen at skabe et fagligt og organisatorisk grundlag for forskning og forskningsbaseret uddannelse af høj kvalitet på regionens hospitaler, inkl. regionspsykiatrien og Præhospitalet.
Med denne aftale har alle regionshospitaler, inkl. regionspsykiatrien og Præhospitalet en forskningsmæssig tilknytning til Aarhus Universitet og en forpligtelse som forskningsbaseret undervisningshospital. Aarhus Uni- versitet og regionshospitalerne, inkl. regionspsykiatrien og Præhospitalet indgår derved et forpligtende samarbejde omkring klinisk undervisning og forskning.
Sammen med hovedaftalen for samarbejdet på sundhedsområdet mel- lem Region Midtjylland og Health, Aarhus Universitet betyder denne afta- le, at der skabes rammer for forskning, talentudvikling, uddannelse og videnudvekesling (herunder klinisk udvikling), der understøtter udviklin- gen af det sammenhængende og samarbejdende sundhedsvæsen i Regi- on Midtjylland. Hermed sikres at alle borgere i regionen har adgang til forskningsbaseret behandling på højt internationalt niveau, og at det samlede forskningspotentiale i regionens sundhedsvæsen udnyttes bedst mulig.
I aftalen beskrives rammerne for samarbejdet mellem Aarhus Universitet og regionshospitalerne, inkl. regionspsykiatrien og Præhospitalet i Region Midtjylland om forskning og undervisning.
Aftalegrundlaget er dynamisk og et udtryk for det aktuelle samarbejde og skal som sådan løbende ajourføres.
2. Vision, mission og strategi
2.1 Vision
Det er visionen, at al patientbehandling på regionshospitalerne, i regi- onspsykiatrien og Præhospitalet i Region Midtjylland, blandt andet med udgangspunkt i lokale forskningsmiljøer, er forsknings- og evidensbase- ret.
2.2 Mission
• At styrke udvalgte forskningsmiljøer ved regionshospitalerne, i regionspsykiatrien samt Præhospitalet i Region Midtjylland indtil højeste internationale niveau
• At fremme nye forskningsmiljøer på regionshospitalerne, i regi- onspsykiatrien samt Præhospitalet i Region Midtjylland
• At understøtte sammenhængende og koordinerede forskningsmil- jøer og forskningsbaseret uddannelse på regionshospitalerne, i regionspsykiatrien og Præhospitalet i Region Midtjylland
2.3 Strategi
Mission og vision for samarbejdet søges realiseret ved hjælp af ledelses- forankring, særlige tilknytningsformer mellem hospital og universitet samt en entydig fordeling af ansvaret for patientbehandling, forskning og uddannelse. Region Midtjyllands Sundhedsvidenskabelige Forskningsfond bidrager til at understøtte realiseringen af strategien.
3. Parter
Aftalen omfatter følgende parter:
• Aarhus Faculty of Health Sciences, Aarhus Universitet
• Regionshospitalerne, regionspsykiatrien samt Præhospitalet i Re- gion Midtjylland
Delelementer af aftalen indgår endvidere i andre samarbejdsrelationer mellem universitetet og regionen.
4. Ledelsesstruktur
Den løbende koordinering af og det daglige ansvar for forsknings- og un- dervisningssamarbejdet mellem Aarhus Universitet og regionshospitaler- ne, inkl. regionspsykiatrien og Præhospitalet i Region Midtjylland vareta- ges af Koordinationsudvalget for hospitaler og universitet. Det overord- nede ledelsesmæssige ansvar for samarbejdet påhviler Ledelsesforum for Universitet-Regionssamarbejdet (LUR), jf. beskrivelse af ledelsesstruktu- ren i Hovedaftale vedrørende samarbejde om forskning, talentudvikling, uddannelse og videnudveksling på sundhedsområdet mellem Faculty of Health Sciences (Health), Aarhus Universitet og Region Midtjylland.
5. Ansvarsfordeling
Det er en af rammebetingelserne for den sundhedsvidenskabelige forsk- ning ved regionshospitalerne, regionspsykiatrien og Præhospitalet, at der er en uløselig sammenhæng mellem grundforskning, klinisk forskning og klinisk udvikling – og dermed behandling, og at lægelig uddannelse skal være forskningsbaseret.
Ansvaret for patientbehandling, forskning og prægraduat akademisk ud- dannelse placeres entydigt således:
Ansvar for de kliniske funktioner:
• Region Midtjylland har hovedansvaret for de kliniske funktioner.
• Region Midtjylland er bindeled mellem forskningen og patientbe- handlingen. Kvaliteten i den kliniske virksomhed er tæt knyttet til forskningen.
• Regionshospitalerne, inkl. regionspsykiatrien og Præhospitalet i Region Midtjylland lægger hus til forskningen, og forskningen ud- føres af personale, der er tilknyttet regionen og/eller universite- tet.
• Regionshospitalerne, inkl. regionspsykiatrien og Præhospitalet i Region Midtjylland har ansvaret for at sikre et velfungerende ud- dannelsesmiljø for de studerende på alle afdelinger.
• Det enkelte hospital, regionspsykiatrien eller Præhospitalet fast- lægger de fysiske rammer for den interne struktur omkring den forskning, der foregår på stedet.
Ansvar for forskningen:
• Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet har, uanset fi- nansiel baggrund for forskningen, som repræsentant for Aarhus Universitet ansvaret for forskningen.
o Ved hvert regionshospital ansætter Institut for Klinisk Me- dicin en akademisk koordinator, der også har ansættelse ved regionshospitalet. Vedkommende refererer dermed til institutlederen og hospitalsledelsen. Den akademiske ko- ordinator er på institutlederens vegne stedlig koordinator for forskning, studenterundervisning, ph.d.-vejledning, vi- denudveksling m.m. og kan også have opgaver for hospi- talsledelsen.
• Institut for Klinisk Medicin kan uddelegere det forskningsmæssige ansvar til den akademiske koordinator eller videre til de kliniske professorer, herunder ansvaret for de afdelingstilknyttede labora- torier. På de afdelinger, der ikke har en klinisk professor tilknyt- tet, kan det forskningsmæssige ansvar uddelegeres til en specifik klinisk lektor på afdelingen.
• Forskningsmiljøerne støttes, der hvor de er, således at forsknin- gen forsat har sammenhæng med den kliniske virksomhed. Forskningen udføres således i en decentral struktur, og forsk- ningsledelsen er tilknyttet forskningsmiljøerne.
• Alle kliniske forskningsprojekter skal godkendes af afdelingsledel- sen på den pågældende afdeling og af den akademiske koordina- tor på det pågældende hospital.
• Der kan inden for rammerne af denne aftale udarbejdes bilaterale aftaler mellem Aarhus Universitetshospital og regionshospitalerne, inkl. regionspsykiatrien eller Præhospitalet og mellem regionsho- spitalerne, inkl. regionspsykiatrien og Præhospitalet og andre par- ter. I samarbejdsaftaler med eksterne parter fremgår de interne bestemmelser vedrørende forskningsansvaret.
Ansvar for den kliniske studenterundervisning og anden studenterudvis- ning på sygehusene:
• Health, Aarhus Universitet har hovedansvaret for den prægradua- te kliniske undervisning.
• Health, Aarhus Universitet tilrettelægger kandidatuddannelsen og indgår aftale med regionshospitalerne, inkl. regionspsykiatrien og Præhospitalet om den kliniske undervisning.
• Health, Aarhus Universitet har ansvaret for i samarbejde med ho- spitalerne at udarbejde overordnede strategiske retningslinjer for fx hvilken professor- og lektorprofil, der skal være i den kliniske sektor (hospitalerne).
6. Regionshospitalernes tilknytning til Aarhus Universitet
Alle regionshospitalerne, inkl. regionspsykiatrien og Præhospitalet har jf. ovenstående en forskningsmæssig tilknytning til Aarhus Universitet og en forpligtelse som forskningsbaseret undervisningshospital. Aarhus Univer- sitet og regionshospitalerne, inkl. regionspsykiatrien og Præhospitalet i Region Midtjylland indgår derved i et forpligtende samarbejde omkring klinisk undervisning og forskning.
Tilknytningsformen mellem hospital og universitet udgør den konkrete ramme om forskning og uddannelse i det konkrete forskningsmiljø. Til- knytningsformerne matcher forskningens omfang, potentialer og niveau.
En nærmere beskrivelse af de forskellige tilknytningsformer fremgår af
Aftale om tilknytningsformer, jf. bilag.
7. Forskningsprofiler
Samarbejdet om forskning og undervisning mellem Aarhus Universitet og Region Midtjylland tager udgangspunkt i de forskningsprofiler, som udar- bejdes af regionshospitalerne, regionspsykiatrien og Præhospitalet i Re- gion Midtjylland. Forskningsprofilerne vil løbende blive justeret, så de af-
xxxxxxx den aktuelle forskning samt perspektiver og muligheder for ud- vikling af forskningen.
Xxx Xxxxxxx Xxxxx Xxxxxxxxx
Region Midtjylland Aarhus Universitet