Oplæg til indgåelse af interessentskabskontrakt mellem 2 læger

1.2 Interessentskabets grundlag er den af [navne] hidtil drevne lægepraksis. Herudover omfatter interessentskabet den videre udvikling af den fælles lægepraksis. Interessentskabet råder over to lægekapaciteter i lægedækningsberegningen.

1.3 Interessentskabet omfatter alt lægearbejde (herunder alle ydelser til sikringsgruppe 1 og 2, profylaktiske undersøgelser, vaccinationer og attester) og alle indtægter herfra. Samt i øvrigt al anden lægegerning, der almindeligvis henhører under en almen praksis. Honorar for lægevagtarbejde behandles dog særskilt i pkt. 3.

2. INTERESSENTERNES INDBYRDES PLIGTER.‌

2.1 Alt praksisarbejde deles så vidt muligt lige. Interessenterne har pligt til at stille deres fulde arbejdskraft til rådighed for lægegerningen i den fælles praksis.

2.2 Hvis en interessent ønsker at påtage sig arbejde uden for praksis, kræver det den anden interessents samtykke, medmindre følgende betingelser er opfyldt:

• arbejdet vedrører ikke lægevirksomhed,

• arbejdet er af mindre betydeligt omfang, og

• arbejdet udføres uden for dagarbejdstiden i den fælles praksis.

2.3 Hver interessent er dog berettiget til at påtage sig faglige tillidshverv og medlemskab af lægefaglige udvalg, hvis hvervet kan forenes med arbejdet i praksis. Hvis hvervet i ikke uvæsentlig grad griber ind i dagarbejdstiden i den fælles praksis, kræver det den anden interessents samtykke, medmindre interessenten er forpligtet til at påtage sig hvervet.

2.4 Hvis varetagelse af arbejdet eller hvervet efter 2.2 eller 2.3 foregår i dagarbejdstiden i den fælles praksis, anses et eventuelt vederlag for indgået i interessentskabet og derefter a conto hævet af den pågældende interessent, medmindre andet aftales.

2.5 Hver interessent er forpligtet til på forespørgsel at meddele den anden interessent alle oplysninger om arbejdet og om de indtægter og udgifter, der indgår i det fælles regnskab, samt til af egen drift at underrette den anden om alle forhold af væsentlig betydning for interessentskabet.

2.6 Det påhviler hver af interessenterne af egen drift at meddele den anden interessent alle oplysninger om sin helbredstilstand og om tidligere sygdomme, som kan være af betydning for udførelsen af arbejde i interessentskabet.

2.7 Hver interessent er forpligtet til over for tredjemand at hemmeligholde alle forhold af intern art, som interessenterne i kraft af interessentskabet måtte blive bekendt med, hvilken forpligtelse også gælder for interessenterne efter udtræden af interessentskabet.

3. VAGTER.‌

3.1 Såfremt interessentskabet pålægges obligatorisk vagtarbejde, skal dette deles ligeligt mellem interessenterne, medmindre andet aftales. Hver af interessenterne kan over for vagtordningen give afkald på det ham/hende påhvilende vagtarbejde, hvis vagtordningen giver mulighed herfor.

3.2 Interessenterne kan hver især påtage sig frivilligt vagtarbejde ud over det obligatoriske vagtarbejde, hvis dette ikke griber ind i dagarbejdstiden.

3.3 Hver af interessenterne har [ret/pligt] til at holde fri dagen efter afholdelse af nattevagt. Fridag efter nattevagt behandles som en feriedag, idet der er taget højde herfor ved fastsættelsen af det årlige antal feriedage i pkt. 11.

3.4 Honorar og kørselsgodtgørelse for vagtarbejde tilfalder den interessent, som har udført vagtarbejdet. Der føres regnskab over hver af interessenternes vagtarbejde, idet vagtindtjeningen bogføres i det fælles regnskab. I det omfang, interessentskabet

afholder positive omkostninger vedrørende vagtarbejdet, herunder offentlige afgifter heraf, fradrages disse i beløbet til udbetaling til interessenten.

4. KLINIKLOKALER M.V.‌

4.1 Interessenterne er forpligtet til at udøve den fælles praksis fra samme sted og med fælles faciliteter.

4.2 Praksis udøves fra de af interessentskabet ejede konsultationslokaler, beliggende [adresse]. Ejerskabet til andelen i ejede kliniklokaler skal altid følge praksisandelen i samme forhold. Ved udtræden af interessentskabet er en interessent således forpligtet og berettiget til at afhænde sin andel af kliniklokalerne til køberen af praksisandelen.

[Alternativ, hvis kliniklokalerne er lejede: Xxxxxxx drives fra de af Interessentskabet lejede kliniklokaler beliggende [adresse].

5. REGNSKAB, OVERSKUDSDELING OG KAPITALFORHOLD.‌

5.1 Interessenterne skal antage en statsautoriseret eller registreret revisor, der foruden at udfærdige årsregnskabet skal kontrollere regnskabsføringen.

5.2 Med den [dato] som skæringsdag udarbejder interessentskabets revisor en åbningsstatus, der underskrives af interessenterne og vedhæftes nærværende interessent skabskontrakt.

5.3 Interessentskabets regnskabsår er kalenderåret.

5.4 Over interessentskabets indtægter og udgifter føres et fuldstændigt regnskab, der afsluttes inden [dato] i det følgende år. Regnskabet godkendes og underskrives af interessenterne senest denne dato.

5.5 Interessentskabets overskud eller underskud deles lige. Af de indgåede honorarer hæver interessenterne i årets løb - udover de til dækning af afholdte fælles driftsudgifter og anskaffelser nødvendige beløb - lige store á conto beløb. Det tilstræbes, at disse udbetalinger svarer til det indtjente overskud. Når årsregnskabet er udarbejdet og godkendt af interessenterne, er hver især berettiget til at hæve, respektive pligtige at indbetale differencen mellem det i årets løb hævede beløb og andelen af det indtjente overskud, dog med fradrag af det eventuelt aftalte indestående beløb på kapitalkonto for hver af interessenterne. Hver af interessenterne kan kræve, at der inden regnskabsårets begyndelse udarbejdes et budget som grundlag for beregningen af det kommende års a conto hævninger.

5.6 For hver af interessenterne føres regnskabsmæssigt en kapitalkonto udvisende de værdier, som hver har indskudt i interessentskabet, det hver af interessenterne til kommende overskud eller det dem påhvilende underskud samt endelig, hvad der af hver af interessenterne er hævet i årets løb.

5.7 Ingen interessent er forpligtet til at foretage indskud i interessentskabet, medmindre noget sådant er nødvendigt til finansiering af de løbende driftsudgifter eller vedtagne anskaffelser eller til dækning af forfalden gæld, eller interessenterne opnår enighed om andet. Interessenterne er heller ikke berettiget til at foretage indskud i interessentskabet ud over, hvad der kræves til dettes drift, medmindre andet aftales.

5.8 Såfremt det er nødvendigt til finansieringen af interessentskabet, er interessenterne forpligtet til at påtage sig at hæfte og stille sikkerhed for en i en anerkendt bank optaget kassekredit af tilstrækkelig størrelse. Sikkerhed for kassekreditten skal stilles af interessenterne i samme omfang, medmindre interessenterne opnår enighed om andet.

5.9 Interessenterne forpligter sig til at tilstræbe at have lige store beløb indestående i interessentskabet, og hver interessent forpligter sig således til ikke at hæve mere, end interessenten er berettiget til efter ovenstående bestemmelser. Eventuel difference i indestående forrentes ikke, medmindre andet aftales.

6. LEDELSE OG BESLUTNINGER.‌

6.1 Ledelsen af interessentskabet udøves af interessenterne i fællesskab i overensstemmelse med de i nærværende kontrakt fastsatte retningslinjer. Investeringer og dispositioner på interessentskabets vegne kræver enighed, medmindre der er tale om helt uvæsentlige forhold, eller andet fremgår af bestemmelserne nedenfor.

6.2 Hver interessent kan træffe alle nødvendige og sædvanlige dispositioner i forbindelse med interessentskabets daglige drift, herunder nødvendige og sædvanlige indkøb af værdi under kr. [beløb]. Efter at der er afgivet opsigelse af interessentskabet, kan dispositioner kun træffes i enighed eller i mangel af enighed kun for den disponerende interessents personlige regning.

6.3 Er den ene interessent som følge af sygdom, bortrejse eller lignende af længere varighed ude af stand til at deltage i beslutninger, som ikke uden gene for interessentskabet kan udsættes, træffes disse af den anden interessent efter forudgående skriftlig underretning til den fraværende.

6.4 Enhver af interessenterne er berettiget til at hæve på fælles bankkonti til betaling af fælles forretningsudgifter og til dækning af aftalte á conto hævninger.

6.5 Nyanskaffelser af instrumenter, inventar, faglitteratur og andre ting, der skal indgå i interessentskabet, kræver enighed, jf. dog pkt. 6. 2, og afholdes over interessentskabets drift. Det står dog den enkelte interessent frit at anskaffe sådanne ting for egen regning, idet den enkelte interessent i givet fald skal opbevare kvittering eller anden dokumentation for anskaffelsen.

6.6 I det omfang, der er behov derfor, ansættes klinikpersonale og rengøringshjælp for interessentskabets regning.

6.7 Ansættelse af personale forudsætter enighed mellem interessenterne. Hver af interessenterne kan efter en forudgående drøftelse kræve, at der foretages afskedigelse af personale. Dette skal ske i overensstemmelse med gældende lovgivning og overenskomster. Hvis interessentskabet er opsagt, kan afskedigelser dog kun ske i enighed.

6.8 Der kan ikke ske ansættelse af interessenternes ægtefæller/samlevere, børn eller børnebørn, medmindre andet aftales.

7. EJERFORHOLD OG HÆFTELSE M.V.‌

7.1 Ejendomsretten til interessentskabets formue tilkommer interessenterne med ideelle andele på hver en halvdel. Hver interessent hæfter personligt og solidarisk med den anden for interessentskabets gæld.

7.2 Hver interessent har pligt til at undgå, at aktiver, der tilhører interessentskabet, gøres til genstand for kreditorforfølgning for interessentens personlige, interessentskabet uvedkommende gæld, og at undgå, at interessentskabets aktiver inddrages under interessentens konkurs- eller gældsfragåelsesbo.

7.3 Ingen af interessenterne er hver for sig berettiget til at sælge, pantsætte eller udlåne af interessentskabets aktiver eller til at kautionere på interessentskabets vegne.

7.4 Et eventuelt erstatningsansvar, som en af interessenterne måtte pådrage sig, er interessentskabet og den anden interessent uvedkommende. Hver af interessenterne er forpligtet til at have en lægeansvarsforsikring af sædvanlig størrelse og med afløbsdækning. Præmien betales af interessentskabet. Interessentskabet opretholder nødvendig arbejdsskadeforsikring og ansvarsforsikring for interessentskabets ansatte personale.

8. TEGNINGSREGEL.‌

8.1 I forhold til tredjemand tegnes interessentskabet af interessenterne i fællesskab.

9. INTERESSENTMØDER OG ÆNDRINGER/TILFØJELSER TIL I/S KONTRAKTEN.‌

9.1 I forbindelse med godkendelse af årsregnskabet afholdes hvert år et ordinært interessentmøde. Herudover holdes interessentmøder hvert kvartal. I øvrigt kan hver af interessenterne indkalde til et interessentmøde med 2 ugers varsel med angivelse af dagsorden.

9.2 Dagsordenen for det ordinære interessentmøde skal som minimum omfatte føl- gende:

1) Godkendelse af årsregnskab

2) Valg af revisor

3) Fastsættelse af eventuelt pligtigt indestående på kapitalkonti

4) Fordeling af ansvarsområder

5) Personaleforhold

6) Eventuelle forslag fra interessenterne

9.3 På møderne kan i øvrigt vedtages ændringer og tilføjelser til denne interessent- skabskontrakt. Der skal udarbejdes referat vedrørende samtlige vedtagelser. Referatet underskrives af interessenterne og er umiddelbart bindende for disse og deres eventuelle døds- eller konkursboer på samme måde, som hvis bestemmelsen var optaget i denne interessentskabskontrakt. Det skal af referatet fremgå, om der er tale om en permanent eller midlertidig ændring og i sidstnævnte tilfælde, hvor længe ændringen skal gælde.

10. BIL.‌

10.1 Interessenternes biler er interessentskabet uvedkommende. Evt. kørselsgodtgørelse for patientbesøg i dagtiden indgår i interessentskabet.

11. XXXXX, XXXXXXX, KURSER OG XXXXX.‌

11.1 Hver af interessenterne har i hvert kalenderår ret til [antal] ugers ferie. Ferie kan ikke overføres fra år til år, medmindre andet aftales skriftligt år for år. Feriens placering fastlægges ved aftale mellem interessenterne, der tillige aftaler, om praksis skal

holdes lukket under ferie. I mangel af enighed fastlægges feriens placering ved lodtrækning.

11.2 I de nævnte ferier passes praksis af den anden interessent uden særskilt vederlag. Såfremt det på grund af arbejdets omfang er nødvendigt, antages der vikar, og udgifterne hertil betales af interessentskabet.

11.3 Såfremt den ikke-ferierende interessent på grund af sygdom er forhindret i at passe praksis, passes praksis af en vikar, og udgifterne hertil betales af interessentskabet.

11.4 Fridage ud over det aftalte antal ugers ferie kan afholdes med godkendelse af den anden interessent. Den anden interessent kan da vælge;

1) at få kompensation i form af et tilsvarende antal fridage, eller

2) at få et vederlag fra den fraværende interessent svarende til vikardagstaksten i henhold til overenskomst vedrørende vikariater i almen praksis (0,28 % af det forudgående regnskabsårs nettoindtægt ganget op med korrektionsfaktoren uden tillæg af feriepenge) eller

3) at ansætte vikar. Vikarudgiften afholdes af den fraværende interessent

11.5 Ud over ferier er interessenterne berettigede til deltagelse i efteruddannelse og lignende i 12 hverdage (ekskl. lørdage) inden for to på hinanden følgende kalenderår. Den tilbageværende interessent passer praksis under dette kursusfravær uden særskilt vederlag. Udgifter til deltagelse i efteruddannelse, herunder rejse- og opholdsudgifter, afholdes af den enkelte interessent, der også oppebærer eventuelle tilskud i forbindelse med efteruddannelsen.

11.6 Hver interessent har fra den 1. januar [årstal] ret til orlov i i alt [antal] måneder inden for [antal] på hinanden følgende måneder, hvorved bemærkes, at der herved er tale om orlov i forhold til det daglige arbejde i den fælles praksis, men ikke afregistrering i forhold til ydernummeret og regionen. De [antal] måneders orlov kan maksimalt fordeles på to perioder. Xxxxx skal varsles mindst 3 måneder forud over for den anden interessent, og er betinget af, at vikar kan skaffes, hvis den anden interessent kræver det. Den anden interessent skal give meddelelse om, hvorvidt vikar ønskes, inden 14 dage efter at have modtaget varslingen om orloven. Selv om den anden interessent ikke ønsker vikar, kan den fraværende interessent forlange, at der så vidt muligt ansættes en vikar, hvis han/hun skønner det nødvendigt for en forsvarlig drift af praksis.

Der kan ikke varsles orlov, når interessentskabet er opsagt. Hvis en interessent selv opsiger interessentskabet inden for 3 måneder efter at have varslet ønske om xxxxx, bortfalder retten til orlov, medmindre den anden interessent samtykker.

Udnyttelse af retten til orlov reducerer ikke den orlovshavendes ret til ferie i det pågældende år.

11.7 Interessenterne er dog berettiget til uden varsel og uden betingelse om, at vikar kan skaffes, at holde orlov i op til [antal] måneder i forbindelse med alvorlig sygdom hos [ægtefælle, samlever, barn eller forældre] og i op til [antal] måneder i forbindelse med [ægtefælles, samlevers, barns eller forældres dødsfald]. Xxxxx i forbindelse med alvorlig sygdom eller dødsfald hos nære pårørende fragår i retten til orlov efter pkt. 11. 6.

11.8 Den fraværende interessent oppebærer normal overskudsandel i orlovsperioden og betaler af sin overskudsandel vikarlønnen til den eksterne vikar. Kan eller vil den til- bageværende interessent ikke ansætte vikar i orlovsperioden, modtager den tilbageværende interessent et vederlag svarende til vikardagtaksten i henhold til overenskomst vedrørende vikariater i almen praksis (0,28 % af det forudgående regnskabsårs nettoindtægt ganget op med korrektionsfaktoren uden tillæg af feriepenge). Vederlaget betales af den fraværende interessents overskudsandel.

Den fraværende interessents udgift til vikarløn til ekstern vikar eller vederlag til den tilbageværende interessent kan dog ikke overstige værdien af overskudsandelen i samme periode.

Hvis der er tale om orlov til pasning af døende, og Administrationsudvalget udbetaler plejevederlag til interessentskabet, betaler interessentskabet vikarlønnen til den eksterne vikar eller vederlaget til den tilbageværende interessent i hele den periode, hvor Administrationsudvalget udbetaler plejevederlag til interessentskabet.

12. SYGDOM.‌

12.1 I tilfælde af en interessents sygdom passes praksis i det antal dage, der skal gå, før der oppebæres ydelser fra Administrationsudvalget (p.t. de første 5 sygehverdage (ekskl. lørdage) inden for 12 på hinanden følgende måneder) uden særligt vederlag af den anden interessent.

12.2 Vikar antages. Fra det tidspunkt, hvor der oppebæres ydelser fra Administrationsudvalget, er den raske interessent berettiget til at antage en vikar, der betales af interessentskabet, så længe der modtages ydelser fra Administrationsudvalget.

Varer sygdommen ud over det tidspunkt, hvor ydelserne fra Administrationsudvalget ophører, betaler den syge selv vikarlønnen svarende til vikardagstakten i henhold til overenskomst vedrørende vikariater i almen praksis incl. feriegodtgørelse, dog kun så længe han/hun modtager overskudsandel. Det skal så vidt muligt tilstræbes, at hver interessent for egen regning tegner en erhvervsudygtighedsforsikring, hvoraf han/hun i denne situation kan dække udgiften til vikar. Den syge interessents udgift til vikarløn kan dog ikke overstige værdien af overskudsandelen i samme periode.

12.3 Vikar ikke antaget. Kan eller vil den tilbageværende interessent ikke ansætte vikar i sygdomsperioden, modtager den tilbageværende interessent i den periode, hvor der udbetales ydelser fra Administrationsudvalget, et vederlag svarende til halvdelen af vikardagtaksten i henhold til overenskomst vedrørende vikariater i almen praksis (halvdelen af 0,28 % af det forudgående regnskabsårs nettoindtægt ganget op med korrektionsfaktoren uden tillæg af feriepenge).

Når ydelserne fra Administrationsudvalget ophører, modtager den tilbageværende interessent et vederlag svarende til fuld vikardagtakst i henhold til overenskomst vedrørende vikariater i almen praksis (0,28 % af det forudgående regnskabsårs nettoindtægt ganget op med korrektionsfaktoren uden tillæg af feriepenge).

Vederlaget til den raske interessent betales af interessentskabet, så længe der modtages ydelser fra Administrationsudvalget. Derefter betales vederlaget af den syge interessent, dog kun så længe han/hun modtager overskudsandel. Den syge interessents udgift til vikarløn til den tilbageværende kan ikke overstige værdien af overskudsandelen i samme periode.

12.4 Den sygemeldte interessent kan forlange, at der så vidt muligt ansættes en vikar, hvis han/hun skønner det nødvendigt for en forsvarlig drift af praksis.

12.5 Overskudsandel. Den sygemeldte interessent får sædvanlig overskudsandel under sygdom. Med hensyn til betaling af vikarløn til ekstern vikar eller vederlag til den tilbageværende forholdes som beskrevet ovenfor i 12. 2 og 3.

I den periode, hvor der modtages ydelser fra Administrationsudvalget, gælder følgende:

Ydelser fra Administrationsudvalget indgår i interessentskabet. Ydelser, der udbetales i anledning af sygdommen direkte til den sygemeldte fra det offentlige (fx sygedagpenge) eller fra Lægernes Pension og Bank (fx midlertidig invalidepension), anses beregningsmæssigt for at være indgået i interessentskabet og derefter a conto hævet af den sygemeldte. Har den syge interessent tegnet ekstra dækning i Lægernes Pension og Bank eller tegnet anden privat dækning i tilfælde af sygdom, tilfalder ydelser herfra dog den syge interessent.

Fra det tidspunkt, hvor ydelserne fra Administrationsudvalget ophører, gælder følgende:

Den sygemeldte interessent oppebærer selv ydelserne fra det offentlige og fra Lægernes Pension og Bank samt eventuelle andre private ordninger.

12.6 Ingen af interessenterne er berettiget til under sygdom at oppebære overskuds- andel i mere end sammenlagt [antal] måneder inden for 24 på hinanden følgende måneder. Dette gælder, uanset om interessentskabet opsiges af en rask interessent i henhold til pkt. 14, eller om interessentskabet fortsætter.

Bemærkning: Der kan i pkt. 12. 6 eksempelvis vælges en periode på 15 måneder. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med pkt. 12.2.

12.7 Omkostningerne til udarbejdelse af opgørelser over overskudsfordelingen i forbindelse med sygdom, herunder opgørelser over vikarløn til ekstern vikar og/eller til den tilbageværende, deles ligeligt mellem parterne.

13. GRAVIDITET, BARSEL OG ADOPTION.‌

13.1 I tilfælde af graviditet, xxxxxx og adoption har kvindelige og mandlige interessenter ret til fravær i de perioder, hvor der kan gives fuldt tilskud fra Administrationsudvalget i henhold til de til enhver tid gældende regler. Den tilbageværende interessent kan vælge straks at antage vikar, hvortil udgifterne skal afholdes af interessentskabet. Alternativt kan den tilbageværende interessent vælge at påtage sig den fraværendes arbejde mod betaling af en godtgørelse svarende til halvdelen af vikardagtaksten i henhold til overenskomst vedrørende vikariater i almen praksis (halvdelen af 0,28 % af det forudgående regnskabsårs nettoindtægt ganget op med korrektionsfaktoren uden tillæg af feriepenge). Godtgørelse til den tilbageværende interessent afholdes af interessentskabet.

13.2 Den fraværende interessent kan dog forlange, at der så vidt muligt ansættes en vikar, hvis han/hun skønner det nødvendigt for en forsvarlig drift af praksis.

13.3 Orlov herudover kræver samtykke fra den tilbageværende interessent. I så fald gælder pkt. 11. 8, for den yderligere orlov, medmindre andet aftales.

13.4 Omkostningerne til udarbejdelse af opgørelser over overskudsfordelingen i forbindelse med graviditet, barsel og adoption, herunder opgørelser over vikarløn til ekstern vikar og/eller til den tilbageværende, deles ligeligt mellem parterne.

14. OPSIGELSE SOM FØLGE AF SYGDOM ELLER ALDER.‌

14.1 Ved uarbejdsdygtighed, der har varet mere end sammenlagt [fx 9 måneder] inden for [fx 12] på hinanden følgende måneder eller mere end [fx 3 måneder] pr. år i mindst 3 år, på grund af sygdom eller ulykkestilfælde, kan den syge opsiges med 12 måneders varsel til den 1. i en måned. Retten til at opsige den syge gælder, uanset om der er tale om fuld uarbejdsdygtighed eller delvis uarbejdsdygtighed (deltidssygemelding), medmindre andet aftales mellem interessenterne i forbindelse med sygemeldingen.

måneder] måneder]

[Alternativ: Ved fuld uarbejdsdygtighed, der har varet mere end sammenlagt [fx 9 inden for [fx 12] på hinanden følgende måneder eller mere end [fx 3

pr. år i mindst 3 år, på grund af sygdom eller ulykkestilfælde, kan den syge opsiges med 12 måneders varsel til den 1. i en måned.

Ved delvis uarbejdsdygtighed eller en kombination af fuld og delvis uarbejdsdygtighed, der har varet mere end sammenlagt [fx 12 måneder] inden for [fx 24] på hinanden følgende måneder eller mere end [fx 4 måneder] pr. år i mindst 3 år,

på grund af sygdom eller ulykkestilfælde, kan den syge opsiges med 12 måneders varsel til den 1. i en måned.

14.2 Bliver den sygemeldte varigt rask inden udløbet af opsigelsesfristen, anses opsigelsen dog for bortfaldet, medmindre der forinden er indgået aftale om overdragelse af den syges andel til ny interessent efter reglerne i pkt. 20-21.

14.3 En syg interessent kan selv opsige med 12 måneders varsel på grund af sygdom, jf. pkt. 17.

14.4 Når der er sket opsigelse, kan den tilbageværende (raske) interessent vælge

a) enten at stille krav om, at den syge interessent skal søge at sælge sin praksisandel direkte til en ny interessent efter reglerne i pkt.20-22.

b) eller at overtage den syges andel. Vælger den tilbageværende (raske) interessent at overtage den syges andel, opgøres interessenternes økonomiske mellemværende efter de i pkt. 23 fastsatte bestemmelser, herunder pkt. 23.7 ombetaling af xxxxxxxx.

c) eller at stille krav om, at begge interessenter udtræder og i fællesskab sælger den samlede praksis bedst muligt.

Hvis den tilbageværende (raske) interessent ønsker at vælge 14.4 b. eller 14.4. c., skal dette meddeles senest 1 måned fra opsigelsen. I modsat fald anses den tilbageværende interessent for at have valgt 14.4 a.

14.5 Når der er [fx 15 måneder] til den måned, hvor en interessent fylder [fx 68 eller 70] år, skal der indledes en drøftelse mellem interessenterne om, hvorvidt interessenten skal fortsætte som interessent efter det fyldte [antal] år. Hvis interessenten ønsker at fortsætte, og der kan opnås enighed herom samt om en udtrædelsesdato, udtræder interessenten på den aftalte nye udtrædelsesdato. Hvis der ikke inden tre måneder kan opnås enighed om, at interessenten fortsætter og om udtrædelsesdatoen, udtræder interessenten den 1. i måneden efter den måned, hvor interessenten fylder [fx 68 eller 70] år.

14.6 Ved interessentskabets ophør i medfør af nærværende paragraf deles udgifterne til statusopgørelse ligeligt mellem interessenterne over interessentskabets afsluttende regnskab.

15. OPHØR VED VÆRGEMÅL ELLER DØD.‌

15.1 Hvis en interessent kommer under værgemål eller afgår ved døden, ophører interes- sentskabet 12 måneder efter udgangen af den måned, hvor værgemålet eller dødsfaldet er indtrådt. En interessent, der kommer under værgemål, ophører straks med at virke i praksis, efter at værgemålet er indtrådt.

Den tilbageværende interessent kan vælge

a) enten at stille krav om, at den udtrædende interessent – og i tilfælde af dødsfald dennes dødsbo - skal søge at sælge sin praksisandel direkte til en nyinteressent efter reglerne i pkt. 20-22

b) eller at overtage den udtrædendes andel af praksis. Vælger den tilbageværende interessent at overtage den udtrædendes andel, opgøres interessenternes øko- nomiske mellemværende efter de i pkt. 23 fastsatte bestemmelser, herunder pkt.

23.7 om betaling af goodwill.

c) eller at stille krav om, at begge interessenter – henholdsvis dødsboet - udtræder og i fællesskab sælger den samlede praksis bedst muligt.

Hvis den tilbageværende interessent ønsker at vælge 15.1 b. eller 15.1. c., skal dette meddeles senest 1 måned fra datoen for værgemålet eller dødsfaldet. I modsat fald anses den tilbageværende interessent for at have valgt 15.1 a.

15.2 Den tilbageværende interessent afgør, om han/hun vil ansætte vikar eller selv vil passe hele praksis. Kan eller vil den tilbageværende interessent ikke ansætte vikar, er den tilbageværende interessent berettiget til at modtage et vederlag svarende til vikardagtaksten i henhold til overenskomst vedrørende vikariater i almen praksis (0,28 % af det forudgående regnskabsårs nettoindtægt ganget op med korrektionsfaktoren uden tillæg af feriepenge) fra 1. dagen efter værgemålets etablering eller dødsfaldets indtræden. Vikarlønnen til eventuel ekstern vikar hhv. vederlaget til den tilbageværende interessent betales af den fraværende interessents henholdsvist dødsboets overskudsandel. Den fraværende interessents/dødsboets udgift til vikarløn eller vederlag til den tilbageværende interessent kan dog ikke overstige værdien af overskudsandelen i samme periode.

15.3 Ved interessentskabets ophør i medfør af nærværende paragraf deles udgifterne til statusopgørelse ligeligt mellem interessenterne over interessentskabets afsluttende regnskab.

15.4 Omkostningerne til udarbejdelse af opgørelser over overskudsfordelingen i forbindelse med værgemål og dødsfald, herunder opgørelser over vikarløn til ekstern vikar og/eller til den tilbageværende, deles ligeligt mellem den tilbageværende og den fraværende interessent hhv. dødsboet.

16. OPSIGELSE MED HENBLIK PÅ OPDELING AF PRAKSIS ‌

16.1 Nærværende kontrakt kan i øvrigt opsiges af hver af interessenterne med 6 måneders varsel til den 1. i en måned med henblik på opdeling af praksis. Opsigelse med henblik på opdeling kan dog ikke finde sted, hvis kontrakten allerede er opsagt efter pkt. 14 eller pkt. 17, eller der er mindre end 12 måneder til, at den ene interessent har nået

den udtrædelsesalder, der følger af reguleringen i pkt. 14.5, eller en interessent er kommet under værgemål eller er afgået ved døden, jf. pkt.15, eller misligholdelse er påberåbt efter pkt.18.

16.2 Hvor opsigelse sker med henblik på opdeling af praksis, gælder konkurrenceklau- sulen i pkt. 24 ikke.

16.3 Opgørelsen foretages i dette tilfælde uden hensyntagen til goodwill og kliniklokaler, men i øvrigt som fastsat i pkt. 23. [Alternativ: ”…og kliniklokaler” slettes, hvis kliniklokalerne er lejede]

16.4 Interessentskabets driftsmidler, inventar og instrumenter m.v. søges fordelt ligeligt ved indbyrdes aftale. Kan enighed ikke opnås, indhentes sagkyndig vurdering af inventaret ved en af interessenterne i enighed udpeget sagkyndig vurderingsmand. Herefter trækkes lod om, hvem af interessenterne, der har ret til at vælge først, og så skiftes interessenterne til at vælge, indtil driftsmidler, inventar og instrumenter er fordelt. Eventuel difference mellem de værdier, som hver interessent har udtaget for, udlignes over det afsluttende regnskab.

16.5 Patienterne søges fordelt ligeligt mellem interessenterne, derved at regionen anmodes om at sørge for, at de patienter, der ikke selv vælger læge, tildeles den interessent, der ved patienternes valg har fået færrest patienter, indtil ligedeling er opnået. Herefter deles de resterende patienter, der ikke har foretaget valg, ligeligt mellem interessenterne.

Såfremt der alligevel opstår en skævdeling af patienterne som følge af patienternes valg eller patienternes efterfølgende omvalg efter meddelelse om, hvilken læge de har fået tildelt, skal den interessent, der har modtaget flest patienter, betale den anden interessent en forholdsmæssig godtgørelse for tab af goodwill.

Beregning af godtgørelsen sker på grundlag af differencen mellem antallet af faktisk tilmeldte patienter hos hver af lægerne efter delingen og halvdelen af det samlede antal tilmeldte patienter hos lægerne efter delingen.

Opgørelsen baseres på fordelingen af patienterne to måneder efter opdelingsdatoen. I opgørelsen indgår alene patienter, som var patienter i den fælles praksis før opdelingen.

Godtgørelsesbeløbet pr. patient fastsættes ved at dividere interessentskabets samlede goodwillværdi umiddelbart før opløsningsdatoen, opgjort efter principperne i pkt. 23.7, med antallet af patienter umiddelbart før opløsningen.

Såfremt det er muligt, er hver af lægerne berettiget til at lukke for tilgang, når de har opnået et antal patienter svarende til halvdelen af patienterne i den fælles praksis før delingen. I så fald skal den pågældende læge holde lukket for tilgang mindst tre måneder efter opdelingsdatoen, og lægen må ikke inden for denne tre måneders periode informere patienterne om, at lægen agter at åbne for tilgang,

Bemærkning:

Det kan eventuelt i stedet besluttes, at der ved udligning af goodwill i medfør af pkt.

16.4 skal gælde et beløb pr. patient, der opgøres som enten et beløb svarende til den gennemsnitlige omsætning pr. patient i interessentskabets senest afsluttede regnskab, eller et beløb svarende til 4 kvartalers basishonorar pr. patient

Godtgørelsen betales kontant senest 6 måneder efter interessentskabets ophør.

I mangel af enighed om størrelsen af goodwill, opgørelsesmetode eller andre vilkår kan enhver af interessenterne indbringe spørgsmålet for Lægeforeningens Voldgiftsret, der fastsætter godtgørelsens størrelse og ligeledes fastsætter betalingsvilkårene.

16.6 Den opsigende interessent skal tilbyde den ikke-opsigende at overtage den opsigendes andel af kliniklokalerne. Lykkes det ikke at fastsætte prisen i mindelighed mellem interessenterne senest fire uger efter, at opsigelsen med henblik på opdeling er afgivet, indhentes vurdering fra to statsautoriserede ejendomsmæglere, hvorefter prisen endeligt og bindende fastsættes til gennemsnittet af de to vurderinger. Prisfastsættelsen kan ikke indbringes for voldgift. I mangel af enighed om de to ejendomsmæglere udpeges disse af Dansk Ejendomsmæglerforening.

Den ikke-opsigende interessent skal senest fire uger efter, at der er opnået enighed om prisen, eller efter at de to mæglervurderinger foreligger, give besked om, hvorvidt han eller hun ønsker at overtage den opsigendes andel af kliniklokalerne til den fastsatte pris.

Hvis den ikke-opsigende ikke ønsker at overtage den opsigendes andel til den fastsatte pris, skal han/hun tilbyde den opsigende at overtage den ikke-opsigendes andel af kliniklokalerne til den fastsatte pris. Den opsigende skal give skriftlig besked om, hvorvidt han eller hun ønsker at overtage den ikke-opsigendes andel af kliniklokalerne senest fire uger efter meddelelsen om, at den ikke-opsigende ikke ønsker at overtage kliniklokalerne.

Ønsker ingen af interessenterne at overtage den andens andel af kliniklokalerne til den fastsatte pris, afhændes disse bedst muligt i fællesskab.

[Alternativ, hvis kliniklokalerne er lejede):

Den opsigende interessent skal tilbyde den ikke-opsigende interessent at overtage lejemålet vedrørende kliniklokalerne. Den ikke-opsigende skal senest fire uger efter, at den opsigende har tilbudt den ikke-opsigende at overtage lejemålet, give skriftlig besked om, hvorvidt han eller hun ønsker at overtage lejemålet vedrørende kliniklokalerne.

Hvis den ikke-opsigende ikke ønsker at overtage lejemålet vedrørende kliniklokalerne, skal han/hun tilbyde den opsigende at overtage kliniklokalerne. Den opsigende skal senest fire uger efter at have modtaget tilbuddet give skriftlig besked om, hvorvidt han eller hun ønsker at overtage lejemålet vedrørende kliniklokalerne

Ønsker ingen af interessenterne at overtage lejemålet vedrørende kliniklokalerne, afvikles dette bedst muligt af interessenterne i fællesskab med virkning pr. ophørsdatoen.]

17. OPSIGELSE I ØVRIGT MED HENBLIK PÅ SALG AF PRAKSISANDEL.‌

17.1 Nærværende kontrakt kan i øvrigt opsiges af hver af interessenterne med 12 måneders varsel til den 1. i en måned med henblik på salg af praksisandel. Opsigelse skal ske skriftligt.

17.2 Hvor opsigelse sker med henblik på salg af praksisandel, kan den ikke-opsigende interessent vælge:

a) enten at stille krav om, at den opsigende interessent skal søge at sælge sin praksisandel direkte til en ny interessent efter reglerne i pkt. 20-22,

b) eller at overtage den opsigendes andel af praksis. Vælger den ikke-opsigende in- teressent at overtage den opsigendes andel, opgøres interessenternes økonomi- ske mellemværende efter de i pkt. 23 fastsatte bestemmelser, herunder pkt. 23.7 om betaling af xxxxxxxx,

c) eller at stille krav om, at begge interessenter udtræder og i fællesskab sælger den samlede praksis bedst muligt.

17.3 Hvis den ikke-opsigende ønsker at vælge 2 b) eller 2 c), skal dette meddeles senest 1 måned fra opsigelsen. I modsat fald anses den ikke-opsigende for at have valgt 2 a).

17.4 En interessent, der udtræder efter 17.2 a) eller 2 b), har ret til at være fraværende fra praksis fra 6 måneder før ophørsdagen for interessentskabet. Det er en betingelse, at der kan ansættes vikar i praksis i denne 6 måneders periode. Hvis der findes en vikar, som samtidig er potentiel køber til den udtrædendes praksisandel, skal denne foretrækkes. Den udtrædende interessent modtager overskudsandel og betaler heraf udgiften til vikaren. Hvis det aftales, at den udtrædende interessent er fraværende i 6 måneders perioden, uden at der ansættes vikar, har den udtrædende ikke ret til overskudsandel i denne periode.

18. OPHØR VED MISLIGHOLDELSE, HERUNDER KONKURS.‌

18.1 Skulle en af interessenterne i væsentlig grad eller gentagne gange misligholde denne kontrakt, herunder ved at blive erklæret konkurs, ved sin offentlige eller private opførsel bevirke et større frafald af patienter, forfalde til misbrug af narkotika, alkohol eller lignende, miste retten til at praktisere eller i eller uden for interessentskabet gøre sig skyldig i en sådan adfærd, der er skadende for interessentskabets omdømme, at han/hun ikke med rimelighed kan fordre at forblive i dette, kan interessentskabet kræves ophævet af den anden interessent. Det samme gælder, hvis vedkommende på tilregnelig måde groft forsømmer sine arbejdsforpligtelser.

18.2 Påberåbelse af misligholdelsen skal meddeles den misligholdende skriftligt senest 14 dage efter, at den er kommet til den krænkede interessents kendskab. I modsat fald anses denne interessent for at have frafaldet sin ret til at gøre misligholdelsen gældende.

18.3 Hvis misligholdelse ikke erkendes, er den, over for hvem misligholdelse gøres gældende, berettiget til at indanke spørgsmålet for Lægeforeningens Voldgiftsret efter de nedenfor anførte regler, og denne voldgift afgør spørgsmålet endeligt. Indbringelse skal ske senest fire uger efter, at misligholdelsen er påberåbt af den anden interessent. I modsat fald anses misligholdelsen for erkendt.

Interessentskabet ophører 9 måneder efter, at voldgiftsretten ved kendelse har fastslået, at misligholdelse foreligger, eller at misligholdelsen er erkendt.

18.4 Går voldgiftsrettens kendelse ud på, at misligholdelse foreligger, eller erkendes dette, kan den ikke-misligholdende vælge:

a) enten at den misligholdende interessent skal søge at sælge sin praksisandel direkte til en ny interessent efter reglerne i pkt. 20-22 (dog undtaget pkt. 22.2, 1). Den misligholdende skal ved salg til en ny interessent til den ikke- misligholdende afgive et beløb svarende til 20% af værdien af hans/hendes andel i goodwill som godtgørelse for ulempe og forstyrrelse af forholdene. Interessentskabet ophører 9 måneder efter voldgiftsrettens kendelse eller efter, at misligholdelse er erkendt.

b) eller at overtage den misligholdendes andel af praksis. Vælger den ikke- misligholdende interessent at overtage den misligholdendes andel, opgøres interessenternes økonomiske mellemværende efter de i pkt. 23 fastsatte bestemmelser, herunder pkt. 23.7 om betaling af goodwill. Den misligholdende skal dog afgive et beløb svarende til 20% af værdien af hans/hendes andel i goodwill som godtgørelse for ulempe og forstyrrelse af forholdene. Interessentskabet ophører 6 måneder efter voldgiftsrettens kendelse, eller efter at misligholdelse er erkendt.

c) eller at den misligholdende skal overtage den ikke-misligholdendes andel af praksis. Vælger den ikke-misligholdende interessent, at den misligholdende skal overtage den ikke-misligholdendes andel, opgøres interessenternes økonomiske mellemværende efter de i pkt. 23 fastsatte bestemmelser, herunder pkt. 23.7 om betaling af goodwill. Der skal dog ved beregningen tillægges et beløb svarende til 20% af værdien af hans/hendes andel i goodwill som godtgørelse for ulempe og forstyrrelse af forholdene. Interessentskabet ophører 6 måneder efter voldgifts- rettens kendelse, eller efter at misligholdelse er erkendt.

d) eller at stille krav om, at begge interessenter udtræder og i fællesskab sælger den samlede praksis bedst muligt. Ved fordeling af provenuet skal den misligholdende til den ikke-misligholdende afgive et beløb svarende til 20% af værdien af hans/hendes andel i goodwill som godtgørelse for ulempe og forstyrrelse af for- holdene.

Den ikke-misligholdende skal senest 1 måned efter voldgiftsrettens kendelse, eller efter at misligholdelse er erkendt, meddele, om han/hun vælger a., b., c., eller d.

18.5 Uanset om den ikke-misligholdende vælger a., b., c., eller d., er den misligholdende forpligtet til at ophøre med at virke i praksis straks efter voldgiftsrettens kendelse, eller efter at misligholdelse er erkendt. Den misligholdende interessent oppebærer ikke overskudsandel i resten af perioden frem til interessentskabets ophør. Den tilbageværende interessent afgør, om han/hun vil ansætte vikar eller selv vil passe hele praksis.

Vikarlønnen til en eventuel vikar afholdes af den tilbageværende interessent.

18.6 Omkostningerne til udarbejdelse af opgørelser over overskudsfordelingen i forbindelse med misligholdelse, herunder opgørelser over vikarløn til ekstern vikar, betales af den misligholdende interessent, hhv. konkursboet.

19. VIKAR MED HENBLIK PÅ OVERTAGELSE AF PRAKSISANDEL.‌

19.1 Hvor der i opsigelsesperioden ansættes vikar med henblik på overtagelse af praksisandel, skal dette ske under iagttagelse af reglen i overenskomst om almen praksis om, at en stedfortræder kun kan være til stede, når en læge er fraværende fra praksis. Xxxxxxx kan ikke arbejde i praksis samtidig med begge interessenter.

20-22. DEN TEKNISKE GENNEMFØRELSE - OVERDRAGELSE AF EN PRAKSISANDEL, NÅR SALG TIL TREDJEMAND ER VALGT.‌

20. HVEM SKAL DER SÆLGES TIL?‌

20.1 Såfremt den ikke-udtrædende interessent stiller krav om, at den udtrædendes andel skal sælges direkte til ny læge, er den tilbageværende interessent berettiget til at anvise en læge, til hvem den udtrædende interessent skal sælge sin ideelle andel af praksis. Overtagelsesdatoen skal fastsættes til den dato, interessentskabet ophører, medmindre andet aftales i enighed.

20.2 Den læge, som den tilbageværende interessent har anvist som køber, skal senest 24 uger inden interessentskabet med den udtrædende ophører, afgive bindende købstilbud til den udtrædende interessent.

20.3 Såfremt der ikke senest 24 uger inden ophørsdatoen er fremkommet et købstilbud fra en af den tilbageværende interessent anvist køber, er den udtrædende interessent berettiget til at indhente bindende købstilbud fra en læge.

20.4 Såfremt den udtrædende interessent herefter senest 12 uger før ophørsdatoen tilvejebringer bindende købstilbud fra en læge og ønsker at acceptere denne læges tilbud, er den tilbageværende interessent pligtig at acceptere denne anviste læge som interessent fra ophørsdatoen på vilkår som i nærværende

interessentskabskontrakt. Dette gælder dog ikke, hvis den tilbageværende interessent senest 10 uger før ophørsdatoen meddeler, at han/hun selv overtager andelen på tilsvarende vilkår, eller inden for samme frist selv anviser et købstilbud på samme vilkår fra en anden læge, som den udtrædende interessent i så fald er pligtig at acceptere.

21. HVAD SKAL PRISEN VÆRE VED SALG TIL TREDJEMAND?‌

21.1 Selv om den læge, som den tilbageværende interessent har anvist som køber, tilbyder at erhverve praksisandelen for et beløb, der er mindre end det, der efter de til enhver tid gældende regler maksimalt må betales for den udtrædendes praksisandel, er den udtrædende interessent alligevel forpligtet til at antage tilbuddet.

21.2 Bestemmelsen i pkt. 21.1 gælder dog ikke, hvis den udtrædende interessent, inden 12 uger før interessentskabet med den udtrædende ophører, fremviser bindende købstilbud fra en anden læge, hvorved der tilbydes en højere pris for den udtrædendes praksisandel.

21.3 Forpligter den tilbageværende interessent eller en af denne anvist læge sig senest 10 uger inden interessentskabets ophør til at betale den udtrædende interessent differencen mellem de to købstilbud, er den udtrædende interessent dog forpligtet til at acceptere købstilbuddet fra den af den tilbageværende interessent anviste læge.

21.4 Vil den tilbageværende interessent eller en af denne anvist læge ikke betale differencen mellem de to tilbud, er den udtrædende interessent berettiget til at sælge praksisandelen til den af ham/hende anviste køber, medmindre den tilbageværende interessent senest 10 uger inden interessentskabets ophør erklærer at ville overtage den udtrædendes andel på samme vilkår.

21.5 I det i pkt. 18 anførte tilfælde, hvor interessentskabet ophører efter 9 måneder, reduceres fristerne i pkt. 20-22, således at 24 uger bliver til 16 uger, 12 uger bliver til 10 uger og 10 uger til 8 uger.

21.6 Den udtrædende eller afdøde interessents andel i kapitalkontoen opgøres med virkning pr. ophørsdatoen. Ved opgørelsen ses der bort fra værdi af instrumentarium og inventar, kliniklokaler samt goodwill, der betales af køber. Den udtrædende eller afdøde interessents andel i kapitalkontoen indfries kontant af den tilbageværende interessent senest 3 måneder fra ophørsdatoen. Hvis den udtrædende eller afdøde interessentsandel i kapitalkontoen er negativ, indbetales den negative saldo af den udtrædende interessent eller dødsboet senest 3 måneder fra ophørsdatoen.

22. HVORDAN SKAL DER FORHOLDES, HVIS DER IKKE FINDES EN KØBER?‌

22.1 Hvis den tilbageværende interessent ikke tilvejebringer et købstilbud senest 24 uger før ophørsdatoen, og den udtrædende interessent ej heller tilvejebringer et købstilbud senest 12 uger før ophørsdatoen, anses det for dokumenteret, at der ikke findes købere til den ledige praksisandel.

22.2 I så fald skal den udtrædende interessent senest 10 uger før ophørsdatoen med- dele, om han/hun ønsker:

1) opdeling af praksis med virkning pr. ophørsdatoen, således at pkt. 16 finder anvendelse, bortset fra varslingsfristen i pkt. 16. 1, eller

2) at gennemføre udtræden af interessentskabet, i hvilket tilfælde der skal forholdes som anført i 22. 3 og 4.

Bemærkning:

Ved udarbejdelsen af den enkelte interessentskabskontrakt vælges enten løsning A eller løsning B, medmindre en alternativ model vurderesvære mere hensigtsmæssig i den konkrete situation.

enten: Løsning A

22.3 Hvis der ikke er købere til den udtrædende interessents praksisandel, overtager den tilbageværende interessent den udtrædende interessents praksisandel. Den tilbage- værende interessent er ikke forpligtet til at betale for goodwill. Ved senere overdragelse af den udtrådte interessents praksisandel, dog senest 3 år fra ophørstidspunktet, er den tilbageværende interessent forpligtet til at betale 80% af det beløb, som køberen betaler for goodwill, til den udtrådte interessent.

Hvis der senere end 3 år men senest 6 år fra ophørstidspunktet sker overdragelse af den udtrådte interessents praksisandel til en læge, som har været ansat i praksis i mere end 6 måneder i de første 3 år efter ophørstidspunktet, er den tilbageværende interessent forpligtet til at betale 60% af det beløb, som køberen betaler for goodwill.

Hver af parterne bærer selv de skattemæssige konsekvenser af denne løsningsmodel uden at kunne rejse krav mod den anden part.

22.4 Den tilbageværende skal betale den udtrædende for dennes andel af interessentskabets aktiver, bortset fra goodwill, som opgjort i henhold til pkt. 23.

eller: Løsning B

22.3 Hvis der ikke er købere til den udtrædende interessents praksisandel, har den tilbageværende interessent ret til at overtage den udtrædende interessents praksisandel mod til denne at betale en købesum for goodwill, svarende til basishonorar i 4 kvartaler. Beløbet opgøres som den udtrædendes forholdsmæssige andel af det samlede basishonorar i praksis i de seneste 4 kvartaler forud for opsigelsen. Den tilbageværende skal give meddelelse om, hvorvidt han/hun ønsker at udnytte sin køberet senest efter 1 måned. Fristen på 1 måned regnes, fra den udtrædende har givet meddelelse efter pkt. 22.2, 2) om, at han/hun vil gennemføre udtræden af interessentskab.

Bemærkning:

Parterne kan ved affattelsen af den konkrete kontrakt aftale et andet antal end de foreslåede 4 kvartaler.

Hvis den tilbageværende ikke ønsker at købe den udtrædendes goodwill til den i 22. 1 anførte pris, har den interessent, der først ønskede at udtræde, ret til at overtage sin medinteressents praksisandel mod at betale denne for goodwill som anført i 22. 1.

22.4 Den interessent, der overtager den anden interessents praksisandel, skal – foruden den i 22.3 nævnte goodwill – betale den udtrædende for dennes andel af interessentskabets øvrige aktiver som opgjort i henhold til pkt. 23.

Hvis ingen af interessenterne ønsker at betale den pris, der er anført i 22.3, skal hele praksis søges solgt samlet bedst muligt, medmindre der kan opnås enighed om andet.

23. OPGØRELSE AF VÆRDIER I INTERESSENTSKABET VED EN INTERESSENTS UDTRÆDEN I TILFÆLDE, HVOR DER IKKE SKER SALG AF DEN UDTRÆDENDES ANDEL TIL TREDJEMAND (MANGLENDE KØBERE ELLER DEN TILBAGEVÆRENDE HAR VALGT AT OVERTAGE INTERESSENTSKABSANDELEN).‌

23.1 Der skal pr. ophørsdagen for interessentskabet udarbejdes en status. Den udtrædende er berettiget til betaling for sin andel af interessentskabets aktiver efter nedenstående regler.

23.2 Den afdødes eller udtrædendes andel i kapitalkontoen opgøres. Ved opgørelsen ses der bort fra værdi af instrumentarium og inventar, klinikejendom samt goodwill, hvorom der gælder særlige regler, jfr. nedenfor.

[Alternativ: ”…kliniklokaler” slettes, hvis kliniklokalerne er lejede]

23.3 Værdien af det fælles instrumentarium og inventar søges fastsat i mindelighed. Kan enighed ikke opnås, fastsættes værdien endeligt og bindende ved sagkyndig vurdering. Kan der ikke opnås enighed om vurderingsmanden, udpeger hver af interessenterne en uvildig vurderingsmand og værdien fastsættes endeligt og bindende til gennemsnittet af de to vurderinger.

23.4 Værdien på klinikejendommen søges fastsat i mindelighed. Kan værdien ikke fastsættes i mindelighed, indhentes vurdering fra to statsautoriserede ejendomsmæglere, hvorefter prisen endeligt og bindende fastsættes til gennemsnittet af de to vurderinger. Værdifastsættelsen kan ikke indbringes for voldgift. I mangel af enighed om de to ejendomsmæglere udpeges disse af Dansk Ejendomsmæglerforening. Den udtrædendes eller dødsboets tilgodehavende udgør halvdelen af friværdien i ejendommen beregnet som differencen mellem den således fastsatte værdi og restgælden på lån i ejendommen.

[Alternativ: Bestemmelsen slettes, hvis kliniklokalerne er lejede]

23.5 Såfremt klinikejendommen på udtrædelsestidspunktet er overbehæftet, skal den udtrædende interessent godtgøre den tilbageværende interessent halvdelen af det beløb, hvormed ejendommen er overbehæftet.

[Alternativ: Bestemmelsen slettes, hvis kliniklokalerne er lejede]

23.6 Den udtrædendes eller boets samlede tilgodehavende for inventar og instrumentarium samt kliniklokaler indfries kontant af den tilbageværende pr. ophørsdatoen. Den udtrædende interessents eller dødsboets andel af kapitalkontoen betales kontant af den tilbageværende interessent senest 3 måneder fra ophørsdatoen. Måtte den udtrædende interessents eller dødsboets andel i kapitalkontoen være negativ, indbetales den negative saldo af den udtrædende interessent eller dødsboet senest 3 måneder fra ophørsdatoen.

[Alternativ: ”…kliniklokaler” slettes, hvis kliniklokalerne er lejede]

23.7 Såfremt den tilbageværende interessent har valgt at overtage den udtrædendes interessentskabsandel efter bestemmelserne i pkt. 14.4 b, 15.1 b, 17.2 b, og 18.4 b, skal der for goodwill betales et beløb svarende til markedsværdien heraf, jf. dog pkt.

18. 4, b, om fradrag i goodwillværdien ved misligholdelse. Hvis der ikke kan opnås enighed om værdien af goodwill, kan hver af interessenterne indbringe spørgsmålet til afgørelse ved Lægeforeningens Voldgiftsret. Beløbet for goodwill betales kontant af den tilbageværende interessent pr. ophørsdatoen eller i tilfælde af, at voldgift er nødvendig, senest 14 dage efter at voldgiftsrettens kendelse foreligger, og i så fald med tillæg af rente svarende til morarente efter rentelovens pkt. 5. 1 fra ophørsdatoen og til betalingsdatoen.

23.8 Udover de i pkt. 14 (sygdom og alder) og pkt. 15 (værgemål og død) anførte tilfælde afholdes omkostningerne til statusopgørelse af den udtrædende interessent. Omkostningerne til vurderinger deles ligeligt mellem interessenterne. Eventuel ny interessentskabskontrakt bekostes af interessenterne i nyt interessentskab. Bortset herfra bærer hver part udgifterne til egne rådgivere.

24. KONKURRENCEKLAUSUL.‌

24.1 Den, der udtræder af interessentskabet, forpligter sig, bortset fra det i pkt. 16 nævnte tilfælde, til i 3 år fra interessentskabets ophør at regne ikke at drive almen lægepraksis, hverken inden for eller uden for overenskomst om almen praksis, eller at modtage ansættelse, herunder stilling som vikar eller ansat speciallæge i en almen lægepraksis eller en regionsdrevet klinik, alt inden for en afstand af [antal] km i luftlinje fra de af interessentskabet ved den pågældendes udtræden benyttede konsultationslokaler. For hver overtrædelse ifaldes en bod på kr. [beløb], ligesom der ifaldes erstatningsansvar efter dansk rets almindelige regler. Betaling heraf fritager ikke den pågældende fra pligten til fortsat at overholde konkurrenceklausulen. Den udtrædende interessent er dog berettiget til at udføre vagtarbejde inden for området under eget vagtydernummer. [Eventuelt: Endvidere er den udtrædende berettiget til at påtage sig vikariater inden for området, dog max. [antal] måneder i alt i samme praksis inden for enhver periode på 12 måneder].

24.2 Konkurrenceklausulen gælder ikke ved opdeling. Konkurrenceklausulen gælder heller ikke i tilfælde af manglende købere som reguleret i pkt. 22.

25. MEDIATION OG VOLDGIFT.‌

25.1 Parterne skal søge alle konflikter vedrørende interessentskabet og fortolkningen af nærværende interessentskabskontrakt løst ved direkte forhandling mellem sig.

Hvis parterne ikke kan løse en konflikt ved direkte forhandling, skal konflikten søges løst ved mediation. Parterne skal være enige om mediation.

Parterne kan udpege enhver mediator, som de kan opnå enighed om.

Såfremt parterne er enige om mediation, men ikke inden 14 dage er nået til enighed om, valget af mediator, kan hver af parterne anmode Danske Mediatoradvokater om at udpege en mediator, eventuelt via henvisning til Mediationsinstituttet. Den udpegede mediator skal i så fald være medlem af Danske Mediatoradvokater, og mediationen skal finde sted i overensstemmelse med de etiske regler for Danske Mediatoradvokater.

Hvis ikke anden aftale indgås i forbindelse med mediationen, deles omkostningerne til mediator ligeligt mellem parterne. Parterne afholder hver især omkostninger til egne rådgivere i forbindelse med mediationen.

25.2 Hvis der ikke kan opnås enighed om mediation inden 14 dage, eller konflikten ikke er løst ved mediation inden 8 uger efter, at mediation er aftalt, er hver af interessenterne berettiget til at kræve tvisten afgjort ved voldgift.

25.3 Voldgiften sker ved Lægeforeningens Voldgiftsret til endelig afgørelse. Proces- måden er som i vedtægterne bestemt. I øvrigt henvises til lov nr. 553 af 24. juni 2005 om voldgift, hvis bestemmelser ligeledes skal finde anvendelse, såfremt den nævnte voldgiftsret ikke fungerer eller ikke kan tage sig af sagen.

25.4 Tvistigheder mellem interessenterne vedrørende denne kontrakt eller vedrørende de fælles kliniklokaler kan ikke indbringes for domstolene, medmindre en af interessenterne er sagsøgt af tredjemand.

26. OMKOSTNINGER M.V.‌

26.1 Omkostninger ved nærværende kontrakts oprettelse betales af interessentskabet bestående af nedenfor underskrivende interessenter.

26.2 Nærværende interessentskabskontrakt er underskrevet i to eksemplarer, således at hver interessent modtager et eksemplar.

27. TINGLYSNING.‌

27.1 Denne interessentskabskontrakt tinglyses på den af interessentskabet ejede faste ejendom til sikring af bestemmelsen i 8.

Bemærkning:

pkt. 27 udgår, hvis interessentskabet ikke ejer fast ejendom.

[Sted, dato og underskrifter]

VEJLEDNING TIL OPLÆG TIL INTERESSENTSKABSKONTRAKT ‌

Nærværende knytter sig til ”Oplæg til indgåelse af interessentskabskontrakt mellem 2 læger”, [dato] 2020. Vejledningen er tænkt som en hjælp i forbindelse med udarbejdelse af en interessentskabskontrakt mellem alment praktiserende læger. Vejledningen kan også være af betydning ved senere fortolkning af interessentskabskontraktens indhold.

Oplægget til interessentskabskontrakt og denne vejledning er udarbejdet i samarbejde med advokat Xxxxxx Xxxxxxx.

Oplægget til interessentskabskontrakt og vejledningen kan tjene til inspiration ved udarbejdelsen af en konkret kontrakt. Det er imidlertid vigtigt, at brugerne søger kvalificeret juridisk rådgivning til udarbejdelsen af den konkrete interessentskabs- kontrakt.

Der er en række bestemmelser, som skal udfyldes med navn, dato, beløb eller andet.

Det er vigtigt, at interessentskabskontrakten afspejler de konkrete forhold og ønsker i det enkelte interessentskab, herunder aldersfordeling, ønsker til arbejdstid, indtjening m.v.

Oplægget til interessentskabskontrakt er ikke udtryk for de "rigtige" løsninger, og der fin- des på en række områder alternative løsningsmuligheder.

Oplægget er udformet med udgangspunkt i et to-læges interessentskab, der ikke drives som delepraksis. Hvis der skal indgås interessentskabskontrakt mellem flere læger eller i en delepraksis, skal der ske væsentlige ændringer og tilpasninger. Det samme gælder, hvis praksis drives i selskabsform. Hvis der vælges en anden overskudsdelingsmodel end ligedeling, giver det også anledning til en række ændringer i forhold til oplægget til interessentskabskontrakt, ikke alene i bestemmelsen om overskudsdeling, men også i bestemmelserne om sygdom, ferie, orlov m.v.

Oplægget forudsætter, at kliniklokalerne ejes af interessentskabet, men der er medtaget alternative bestemmelser for det tilfælde, at kliniklokalerne er lejede.

Ved indgåelse af en ny interessentskabskontrakt på baggrund af en tidligere gældende interessentskabskontrakt mellem de samme parter bør det overvejes nøje, hvilke bestemmelser fra den hidtidige kontrakt der ønskes opretholdt, og hvilke der ønskes revideret.

Ændringer i enkelte af bestemmelserne i oplægget til interessentskabskontrakt kan nødvendiggøre konsekvensændringer i andre bestemmelser. Det gælder særligt ved ændringer i bestemmelsen om overskudsdelingen.

Det skal fremhæves, at selv om parterne i en interessentskabskontrakt har aftalt, at der skal forholdes på en nærmere anført måde i en given situation, er der intet til hinder for, at parterne på et hvilket som helst tidspunkt i enighed beslutter, at der skal gælde noget andet i den konkrete situation eller generelt fremover. Det er forudsat, at der kan

optages beslutninger herom i en beslutningsprotokol, se herom pkt. 9.4.

Det kan i visse tilfælde være relevant at undersøge, om påtænkte ændringer har skattemæssige konsekvenser.

Herefter følger nedenfor bemærkninger til de enkelte bestemmelser i oplægget til interessentskabskontrakt.

AD 1 INTERESSENTSKABETS GRUNDLAG OG OMFANG ‌

I pkt. 1.2, anføres navnet på det hidtil eksisterende interessentskab med angivelse af de hidtidige interessenters navne, herunder navnet på en eventuel sælgende interessent, som udtræder.

Til pkt. 1.3, bemærkes, at interessenterne nøje bør overveje, om der er konkrete indtægtsgivende aktiviteter, som udtrykkeligt bør eller ikke bør indgå i interessentskabet, fx forskningsarbejde, artikelskrivning samt arbejde, der ikke er egentligt lægearbejde. Ved den foreslåede formulering i oplægget til interessentskabskontrakt er alle indtægter fra lægearbejde omfattet af interessentskabet, mens indtægter fra andet arbejde end lægearbejde og indtægter fra undervisning og foredrag ikke er omfattet af interessentskabet, medmindre det foregår i dagarbejdstiden. Bemærk, at arbejde uden for praksis kræver den anden interessents samtykke, medmindre arbejdet kan holdes inden for det, der tillades i pkt. 2.

AD 2 INTERESSENTERNES INDBYRDES PLIGTER ‌

Det er ikke i udkastet fastsat, hvem af interessenterne der varetager bestemte administrative funktioner og andre praktiske funktioner. Det er forudsat, at interessenterne træf- fer en praktisk aftale herom, jf. pkt. 9.2.

Af pkt. 2.2 og 3 følger, at arbejde uden for praksis som udgangspunkt kræver den anden interessents samtykke, men der er indsat visse undtagelser. Kravet om samtykke gælder ikke, hvis der ikke er tale om lægearbejde, og arbejdet ikke har et betydeligt omfang samt kan placeres uden for dagarbejdstiden. Hvis der er tale om lægefaglige tillidshverv, er rammerne en anelse videre, idet sådanne tillidshverv er tilladt uden samtykke, selv hvis de griber lidt ind i dagarbejdstiden.

Af pkt. 2.4 fremgår, at honorar for arbejde uden for praksis i dagarbejdstiden som udgangspunkt tilfalder praksis, men der kan naturligvis aftales noget andet.

Til pkt. 2.5, bemærkes, at der med hensyn til oplysninger, som af egen drift skal med- deles den anden interessent, eksempelvis er tænkt på svigtende indtjening, usædvanligt patientfrafald, problemer vedrørende forbliven i konsultationslokalerne eller alvorlige økonomiske problemer hos den pågældende interessent.

Problemer vedrørende interessentens helbred, herunder alderdomssvækkelse eller psykiske problemer, er omfattet af oplysningspligten anført i pkt. 2. 6, så snart disse problemer svækker arbejdsindsatsen i fællesskabet.

Til pkt. 2.7, bemærkes, at tilsidesættelse af hemmeligholdelsesforpligtelsen i grove til- fælde, herunder ved gentagen krænkelse trods skriftlig påtale, kan blive anset som en misligholdelse af kontrakten med deraf følgende konsekvenser.

AD 3 VAGTER ‌

Til pkt. 3.1 bemærkes, at det beror på den konkrete vagtordning i regionen, hvorledes der kan disponeres med hensyn til vagtarbejdet. I de fleste regioner er det i dag ikke interessentskabet som sådan, der bliver pålagt vagtarbejde, men bestemmelsen kan sådan set godt blive stående.

De øvrige bestemmelser i pkt. 3 skal tilpasses interessenternes konkrete ønsker. I pkt.

3.3 er der lagt op til, at der skal være ret eller pligt til en fridag efter nattevagt. Interessenten skal anvende en feriedag hertil, idet antallet af feriedage i pkt. 11 skal fastsættes under hensyntagen hertil. Der kan naturligvis aftales andre kombinationer med hensyn til ret/pligt til frihed efter obligatorisk/frivillig nattevagt og brug/ikke brug af feriedage.

Pkt. 3.4, sidste sætning, er særligt møntet på, at lønsumsafgiften skal bæres af den interessent, som oppebærer indtægten.

AD 4 KLINIKLOKALER ‌

Bestemmelsen skal tilrettes afhængigt af, om kliniklokalerne er beliggende i ejede eller lejede lokaler.

Angivelsen af, hvorfra interessentskabet driver sin praksis, udtrykker, at det fordrer enig- hed mellem interessenterne at flytte interessentskabets klinik til en ny adresse.

Der kan i særlige tilfælde være behov for, at der ikke følger en andel i ejede lokaler med ved overdragelse af en praksisandel, fx i tilfælde hvor en praksis drives fra en ejendom, der tillige tjener som bolig for en af interessenterne.

Det kan være en fordel, at interessentskabet tinglyses som ejer af klinikejendommen i stedet for de enkelte interessenter, da det muliggør udskiftning af interessenter, uden at der skal tinglyses skøde på ejendommen.

AD 5 REGNSKAB, OVERSKUDSFORDELING OG KAPITALFORHOLD ‌

Pkt. 5.2, er kun relevant, når interessentskabskontrakten indgås eller revideres ved en interessents udtræden og en ny interessents indtræden eller ved optagelse af en yderligere interessent. Datoen skal svare til overtagelsesdatoen i henhold til købekontrakten med den indtrædende læge.

Til pkt. 5.5, bemærkes, at bestemmelsen ikke omfatter indtægter fra vagtarbejde, der af interessentskabet udbetales særskilt.

Med hensyn til den endelige opgørelse for regnskabsåret bemærkes, at udgangspunktet er, at hver af parterne er pligtige at have det samme kapitalindestående i interessentskabet, og at differencen i forhold til det aftalte kapitalindestående indbetales eller udbetales.

Der tages på det ordinære interessentmøde stilling til, hvorvidt der skal gælde et pligtigt kapitalindestående og størrelsen heraf, jf. pkt. 9.2.

Pligten til at have lige store kapitalandele i virksomheden hindrer imidlertid ikke, at interessenterne hver for sig i deres skatteregnskaber kan foretage en anden disponering, fx ved at lade beløb indestå i den såkaldte virksomhedsordning. Den skattemæssige behandling er alene et forhold mellem interessenten og skattemyndigheden.

Yderligere bemærkes, at der naturligt vil fremkomme differencer i årets løb i parternes kapitalkonti som følge af forskellig indtjening fra vagtarbejde, fra anden side og som føl- ge af udlagte omkostninger m.v., samt eventuelt forskellige hævninger. Efter den valgte udformning af pkt. 5.9 sker der ingen forrentning af forskelle i indestående, medmindre andet aftales. Dette vil typisk motivere interessenterne til så vidt muligt at have nogen- lunde lige store kapitalkonti i årets løb.

Alternativt kan der indsættes en bestemmelse om forrentning af differencer over en vis størrelse. Med hensyn til rentesats kan det være hensigtsmæssigt at bestemme, at der opnås samme forrentning, som interessentskabet betaler på sin kassekredit, hvis denne rent faktisk udnyttes, og samme forrentning, som interessentskabet selv betaler eller opnår på sine indlån, hvis kassekreditten ikke udnyttes.

AD 6 LEDELSE OG BESLUTNINGER ‌

Bestemmelserne i pkt. 6 udtrykker alene et udgangspunkt for den daglige ledelse af interessentskabet. Mange beslutninger vil givetvis blive truffet i enighed ganske uformelt som led i den daglige kommunikation og arbejdsrytme. I tilfælde af uenighed om, hvorledes den daglige drift skal forløbe, vil interessentskabskontraktens bestemmelser om ledelse og beslutninger imidlertid være afgørende.

Bestemmelsen i pkt. 6. 3, giver ikke grundlag for at træffe beslutning om investeringer, som sagtens kunne have været udskudt. pkt. 6. 3, forudsætter også, at parterne ikke har haft mulighed for telefonisk at træffe en beslutning i fællesskab.

Til pkt. 6.5, bemærkes, at i tilfælde af, at en interessent for egen regning anskaffer inventar og andet, er pligten til opbevaring af dokumentation herfor kun af hensyn til at sikre den pågældende interessent bevis for, at han rettelig er eneejer af den pågældende genstand i tilfælde af interessentskabets opdeling eller i tilfælde af kreditorskridt. Såfremt interessenten ikke er i stand til at bevise sit personlige ejerskab til en genstand i kliniklokalerne, er udgangspunktet, at genstanden tilhører interessentskabet.

AD 7 EJERFORHOLD OG HÆFTELSE M.V.‌

Bestemmelserne i pkt. 7 er sædvanlige bestemmelser i ethvert interessentskabsforhold. Bestemmelserne er en væsentlig del af grundlaget for, at interessentskabet er en selvstændig juridisk person i formueretlig henseende.

I et interessentskab hæfter hver af interessenterne for hele interessentskabets gæld, og de hæfter med hele deres formue. Kan et interessentskab eksempelvis ikke indfri sin kassekredit, efter at denne er opsagt af banken, kan banken kræve hele beløbet hos den ene interessent, som så efterfølgende må søge dækning for halvdelen af beløbet hos den anden interessent.

Interessenterne hæfter ikke for den private gæld, som den anden interessent måtte stifte uden for interessentskabet.

Kreditorbeskyttelsesreglen i pkt. 7.2, forhindrer interessenternes personlige kreditorer i at søge dækning for deres krav i enkelte genstande tilhørende interessentskabet. I stedet må kreditorer gøre udlæg i skyldnerens ideelle andel af interessentskabet og søge hele andelen solgt. Derved beskyttes medinteressenten mest muligt.

AD 8 TEGNINGSREGEL ‌

Det følger af pkt. 8, at interessenterne tegner interessentskabet i fællesskab, dvs. begge interessenters underskrift er påkrævet, når der skal underskrives aftaler på interessent- skabets vegne.

Alternativet hertil er at bestemme, at hver interessent kan tegne interessentskabet alene. Dette ændrer ikke på, at reglerne i pkt. 7 skal overholdes i det indbyrdes forhold, men hvis en interessent træffer en disposition i interessentskabets navn uden at have sikret sig den anden interessents opbakning, vil dispositionen være bindende for interessentskabet, hvis tegningsreglen siger, at hver interessent kan tegne interessentskabet alene.

Den anden interessent er i så fald henvist til at gøre erstatningsansvar og evt. misligholdelse gældende.

AD 9 INTERESSENTMØDER OG ÆNDRINGER/TILFØJELSER TIL I/S KONTRAKTEN ‌

Interessentmøder kan afholdes løbende mere eller mindre formelt. Det er imidlertid vigtigt, at der ind imellem, mindst én gang årligt, afholdes et formelt interessentmøde, hvor der er afsat god tid til at drøfte en række væsentlige forhold. Der bør tages referat fra mødet, således at der ikke er tvivl om, hvad der er aftalt mellem interessenterne.

Det anbefales, at de underskrevne referater samles i en elektronisk folder, som begge interessenter har adgang til, eller i et ringbind.

AD 11 XXXXX, FRIDAGE, KURSER OG XXXXX x

Det skal understreges, at det står interessenterne helt frit at aftale strengere, mindre strenge eller helt andre regler med hensyn til adgangen til at holde ferie og orlov end foreslået i oplægget til interessentskabskontrakt.

Undertiden ses det i interessentskabskontrakter, at feriedage og efteruddannelsesdage slås sammen til et samlet antal dage, hvor interessenterne kan være fraværende fra praksis. Ved at sondre mellem ferie og efteruddannelse opnås imidlertid, at en interessent ikke kan undlade at tage efteruddannelse for at bruge dagene til ferie i stedet.

I oplægget er medtaget en bestemmelse om ret til orlov i et bestemt antal måneder inden for en given periode, fx 6 måneders orlov inden for en periode på 60 måneder (5 år). Orlovsretten er betinget af, at vikar kan skaffes, hvis den tilbageværende interessent kræver det. Hvis vikar er skaffet, og vikaren efterfølgende springer fra, fx en måned efter påbegyndelse af vikariatet, har den orlovshavende alligevel ret til at fortsætte sin orlov, da der var skaffet vikar.

Den orlovshavende oppebærer sædvanlig overskudsandel i orlovsperioden, men skal selv betale vikarlønnen.

Hvis der er vikar i praksis, betaler den orlovshavende løn og feriegodtgørelse til vikaren af sin overskudsandel. Den orlovshavende oppebærer altså alene differencen mellem overskudsandelen og vikarlønnen incl. feriegodtgørelse til den eksterne vikar.

Hvis der ikke er vikar i praksis, betaler den orlovshavende takstmæssig vikarløn excl. fe- riegodtgørelse til den tilbageværende af sin overskudsandel. I overenskomst vedrørende vikariater i almen praksis kan der vælges mellem en vikardagstakst, der p.t. beregnes som 0,28 % af forudgående års nettoindtægt korrigeret med korrektionsfaktoren, eller afdelingslægetakst. Her er valgt vikardagstakten, da den afspejler den reelle indtjening i praksis. Den orlovshavende oppebærer alene differencen mellem overskudsandelen og vikarlønnen til den tilbageværende interessent.

For en sikkerheds skyld er det bestemt, at den orlovshavende ikke kan komme af med mere end sin overskudsandel, hvad enten der er ekstern vikar, eller den tilbageværende vikarierer. Hvis der er ekstern vikar, betales et eventuelt overskydende beløb til den eks- terne vikar af den tilbageværendes overskudsandel. Hvis den tilbageværende vikarierer, reduceres vikarlønnen til denne, så den svarer til overskudsandelen til den orlovshaven- de.

Hvis der er tale om orlov til pasning af døende, og der udbetales ydelser fra Administrationsudvalget, gælder en regulering svarende til, hvad der gælder ved sygdom, jf. nedenfor vedrørende pkt. 12.

AD 12 SYGDOM ‌

I den såkaldte karensperiode, dvs. det antal dage, der skal gå, før der udbetales ydelser fra Administrationsudvalget, p.t. 5 dage, passer den anden interessent som udgangs- punkt praksis. De 5 dage beregnes ikke pr. sygeforløb, men pr. løbende år.

Fra det tidspunkt, hvor Administrationsudvalget begynder at udbetale ydelser, antages der som udgangspunkt vikar i praksis.

OVERSKUDSDELING NÅR VIKAR ER ANTAGET:‌

a) Perioden, hvor der udbetales ydelser fra Administrationsudvalget:

Vikarlønnen til den eksterne vikar betales af interessentskabet inden overskudsdelingen. Den syge oppebærer normal overskudsandel.

Ydelserne fra Administrationsudvalget tilfalder interessentskabet. Det samme gælder ydelser fra det offentlige i anledning af sygdommen (fx sygedagpenge) og fra Lægernes Pension og Bank (fx midlertidig invalidepension). Rent teknisk udbetales disse ydelser til den syge, men de betragtes som indgået i interessentskabet og derefter a conto hævet af den syge. Udbetalinger fra Lægernes Pensionskasse, der skyldes tegning af ekstra dækning, tilfalder den syge.

b) Perioden, hvor ydelserne fra Administrationsudvalget er ophørt

Den syge oppebærer normal overskudsandel og betaler vikarlønnen til den eksterne vi- kar af sin overskudsandel efter overskudsdelingen. Den syge oppebærer desuden selv ydelser fra det offentlige i anledning af sygdommen (fx sygedagpenge), ydelser fra Lægernes Pension og Bank og andre private ydelser.

Det anbefales, at hver interessent har tegnet en erhvervsudygtighedsforsikring, som dækker den syges indtægtstab fra det tidspunkt, hvor ydelserne fra Administrationsudvalget er ophørt.

OVERSKUDSDELING, NÅR VIKAR IKKE ER ANTAGET:‌

a) Perioden, hvor der udbetales ydelser fra Administrationsudvalget

Den raske interessent oppebærer halv takstmæssig vikarløn excl. feriegodtgørelse. I overenskomst vedrørende vikariater i almen praksis kan der vælges mellem en vikardagstakst, der p.t. beregnes som 0,28 % af forudgående års nettoindtægt korrigeret med korrektionsfaktoren eller afdelingslægetakst. Her er valgt vikardagstakten, da den afspejler den reelle indtjening i praksis. Den halve takstmæssige vikarløn betales af interessentskabet inden overskudsdelingen. Den syge oppebærer normal overskudsandel.

den syge, men de betragtes som indgået i interessentskabet og derefter a conto hævet af den syge. Udbetalinger fra Lægernes Pensionskasse, der skyldes tegning af ekstra dækning, tilfalder den syge.

Differencen mellem den raske interessents samlede vederlæggelse og den syge interessents samlede vederlæggelse svarer til halv takstmæssig vikarløn excl. feriegodtgørelse.

b) Perioden, hvor ydelserne fra Administrationsudvalget er ophørt

Den syge oppebærer normal overskudsandel og betaler fuld takstmæssig vikarløn excl. feriegodtgørelse til den raske interessent af sin overskudsandel.

Den syge oppebærer desuden selv ydelser fra det offentlige i anledning af sygdommen (fx sygedagpenge), ydelser fra Lægernes Pension og Bank og andre private ydelser.

Differencen mellem den raske interessents samlede vederlæggelse og den syge interessents samlede vederlæggelse svarer til dobbelt takstmæssig vikarløn excl. feriegodtgørelse. Herudover oppebærer den syge som nævnt alle ydelser, der udbetales fra det offentlige og fra private ordninger som følge af sygdommen. Det anbefales, at hver interessent har tegnet en erhvervsudygtighedsforsikring, som dækker den syges indtægtstab fra det tidspunkt, hvor ydelserne fra Administrationsudvalget er ophørt.

Hensigten med pkt. 12.6, som begrænser perioden med overskudsandel, er at give mulighed for, at en syg interessent forbliver interessent under en længere sygdomsperi- ode, uden at medinteressenten af økonomiske årsager tvinges til at opsige den syge interessent. Når den syge interessent ikke længere er berettiget til at oppebære over- skudsandel, afholder den tilbageværende interessent den fulde udgift til eventuel vikarbi- stand.

AD 14 OPSIGELSE SOM FØLGE AF SYGDOM ELLER ALDER ‌

Bestemmelserne i pkt. 14, 15, 16, 17 og 18 skal ses i indbyrdes sammenhæng. Reglerne finder alle anvendelse i tilfælde af, at en interessent ønsker interessentskabet bragt til ophør. Overskrifterne for de enkelte paragraffer beskriver kort anledningen til og hensigten med interessentskabets ophør.

Ved afgivelse af opsigelse skal det angives, efter hvilken bestemmelse opsigelse sker.

Det lange opsigelsesvarsel på 12 måneder i pkt. 14, 15 og 17 er fastsat af hensyn til beg- ge parter, således at der er rimelig tid til at lede efter en ny kompagnon i begge parters interesse.

Der er dog intet til hinder for, at parterne konkret beslutter at bringe interessentskabet til ophør med kortere frist, når situationen måtte opstå.

Til pkt. 14.1, bemærkes, at der er lagt op til, at delvis uarbejdsdygtighed medfører samme ret til opsigelse som fuld uarbejdsdygtighed. Tanken bag dette er, at også en deltidssygemelding kan være belastende for den raske interessent, når den har varet længe.

Som alternativ er der indsat en bestemmelse, hvor delvis uarbejdsdygtighed eller en kombination af fuld og delvis uarbejdsdygtighed kræver et længere samlet fravær, før den anden interessent kan sige op, end hvad der gælder ved fuld uarbejdsdygtighed.

Den tidligere affatning af pkt. 14.1, tog ikke udtrykkelig stilling til, hvad der gjaldt ved delvis uarbejdsdygtighed. Det anbefales, at der under alle omstændigheder tages stilling til, hvad der skal gælde ved delvis uarbejdsdygtighed, så der ikke opstår fortolkningstvivl.

I formuleringen af pkt. 14.5, er der lagt op til, at en interessent ikke nødvendigvis skal udtræde ved den foreløbigt aftalte udtrædelsesalder, men at man i god tid, inden denne alder nås, tager en dialog, hvor man søger at nå til enighed om en udtrædelsesalder, der passer til den ældste interessents ønsker og samtidig kan accepteres af den yngste interessent. Kan enighed ikke opnås, lægges der op til, at den på forhånd aftalte udtrædelsesalder gælder.

AD 15 OPHØR VED VÆRGEMÅL ELLER DØD ‌

Det lange varsel på 12 måneder i bestemmelsen er til beskyttelse af den økonomiske interesse for interessenten under værgemål eller de efterladte efter afdøde. Ligeledes er det i den tilbageværende interessents interesse at have rigelig tid til at finde en egnet ny medinteressent.

Det er ikke påkrævet at afgive en skriftlig opsigelse i tilfælde som omhandlet af pkt. 15. I tilfælde af værgemål er det dog meget tænkeligt, at medinteressenten allerede på et tidligere tidspunkt har afgivet almindelig opsigelse med henblik på salg eller opdeling af praksis efter bestemmelserne i pkt. 16 eller pkt. 17. Der kan måske også have foreligget misligholdelse som omhandlet i pkt. 18. Indtræden af værgemål eller død bevirker ikke, at opsigelse efter en af de øvrige paragraffer bortfalder. Datoen for interessentskabets ophør udskydes heller ikke. pkt. 15.1, gælder således ikke, hvis der allerede er afgivet opsigelse af anden grund.

AD 16 OPSIGELSE MED HENBLIK PÅ OPDELING AF PRAKSIS ‌

Pkt. 16 tilsigter at finde anvendelse, når interessenterne begge arbejder normalt i praksis, men ønsker at opdele interessentskabet. Der kan således ikke afgives opsigelse efter pkt. 16, når der er afgivet opsigelse på grund af medinteressentens langvarige sygdom, jf.

pkt. 14, eller i øvrigt er afgivet normal opsigelse efter pkt. 17, eller en interessent er kommet under værgemål eller er død, jf. pkt. 15, eller der er mindre end 12 måneder til den aftalte fratrædelsesalder for en af interessenterne jf. pkt. 14.5, eller misligholdelse er påberåbt, jf. pkt. 18.

Hvis det senere viser sig, at det ikke kan findes købere til den udtrædende interessents praksisandel, er der dog i pkt. 22.2, åbnet mulighed for, at den udtrædende interessent kan vælge opdeling som alternativ til den i pkt. 22.3 og 4 anviste løsning. Hvis denne mulighed ikke ønskes, skal pkt. 22.2 tilrettes i overensstemmelse hermed.

Til pkt. 16.4, bemærkes, at der kan være betydelige praktiske og skattemæssige problemer ved gennemførelse af en opdeling af et interessentskab. Der vil bl.a. være spørgsmål om beskatning af afstået goodwill, idet hver af interessenterne anses at eje en ideel andel af interessentskabet, dvs. halvdelen af en lægepraksis som et samlet he- le. På det tidspunkt, hvor en opdeling af en praksis bliver aktuel, må de skattemæssige konsekvenser nøje undersøges med sagkyndig bistand, og eventuelt under indhentelse af bindende forhåndsbesked fra skattemyndigheden.

I pkt. 16.5, lægges der op til, at der skal betales goodwillkompensation mellem interessenterne ved evt. skævdeling af patienterne. Opgørelsen foretages først to måneder efter opdelingsdatoen, da det må antages, at der på dette tidspunkt opnås et retvisende billede af patientfordelingen efter eventuelle omvalg. En interessent må godt lukke for tilgang for ikke at få mere end halvdelen af patienterne, men må i så fald ikke lukke op for tilgang igen umiddelbart efter, at der er gået to måneder fra opdelingsdatoen, eller informere de patienter, der bliver afvist, om, at der lige straks vil blive åbnet for tilgang igen, så de kan komme tilbage.

AD 17 OPSIGELSE I ØVRIGT, MED HENBLIK PÅ SALG AF PRAKSISANDEL ‌

Bestemmelsen i pkt. 17.4, er fastsat i begge parters interesse, således at den opsigende interessent har mulighed for at tage beskæftigelse andetsteds, og således at den tilbageværende interessent har mulighed for at arbejde sammen med en vikar, som eventuelt vil købe andelen. Når situationen opstår, vil det imidlertid være meget tænke- ligt, at parterne har behov for at indgå en supplerende aftale om de nærmere datoer for den udtrædendes ophør i praksis.

AD 18 OPHØR VED MISLIGHOLDELSE, HERUNDER KONKURS ‌

Såfremt en interessent afgiver opsigelse under påberåbelse af misligholdelse fra den op- sagtes side, bør den opsigende interessent udtrykkeligt henvise til interessentskabskontraktens pkt. 18.

Det fremgår af pkt. 18.4, at den opsagte i tilfælde af misligholdelse skal fralægge sig en 20% af værdien af andel af goodwill som godtgørelse for ulempe og forstyrrelse af forholdene. Medmindre eksistensen af misligholdelse er helt åbenbar, kan det derfor ikke forventes, at den opsagte anerkender, at der foreligger misligholdelse, og den opsigende må derfor forvente, at han skal anlægge voldgiftssag herom efter bestemmelserne i pkt. 25.

Pkt. 18.4, giver den opsigende 4 valgmuligheder (a, b, c og d).

Inden den opsigende vælger løsning c, at den misligholdende skal overtage den ikke- misligholdendes andel, bør den opsigende sikre sig, at den misligholdende økonomisk

har mulighed herfor. Det er således uhensigtsmæssigt at beslutte, at den misligholdende skal overtage den ikke-misligholdendes andel af praksis, hvis den misligholdende ikke økonomisk har mulighed for at opfylde købsforpligtelsen.

Hvis den opsigende vælger løsning nr. b, nemlig at overtage den misligholdendes andel af praksis, skal betalingen til den opsagte opgøres efter reglerne i 23, dog med fradrag på 20% i goodwillværdien.

AD 19 VIKAR MED HENBLIK PÅ OVERTAGELSE AF PRAKSISANDEL ‌

Der er særligt i pkt. 17.4, fastsat en ret for den udtrædende interessent til fravær fra 6 måneder før ophørsdagen. Det er en betingelse, at der kan ansættes vikar.

AD 20-22 DEN TEKNISKE GENNEMFØRELSE - OVERDRAGELSE AF EN PRAKSISANDEL, NÅR SALG TIL TREDJEMAND ER VALGT ‌

Pkt. 20-22 har en nøje kronologisk sammenhæng ved gennemførelsen af salg af en andel og forsøg på at finde købere til denne andel, og særligt prisfastsættelsen.

Bestemmelserne tilsigter dels at sikre, at den udtrædende læge får den højst mulige pris for sin andel, dels at den tilbageværende interessent får en ny kompagnon til fremtidigt samarbejde, som han lyst til at samarbejde med.

Bestemmelserne søger også at tage højde for, hvad der skal ske, hvis det ikke er muligt at finde en køber.

Det kan være hensigtsmæssigt, at parterne i forbindelse med påbegyndelsen af procedure efter pkt. 20-22 i fællesskab udarbejder en tidslinje, der viser, på hvilke datoer de forskellige frister udløber. Det vil være naturligt, at den tilbageværende læge i forbindelse med fremsættelsen af krav om, at andelen skal sælges direkte til en ny læge, også fremkommer med et udkast til en tidslinje med datoer for fristers udløb.

Det vil være naturligt, at den udtrædende og den tilbageværende læge i fællesskab sø- ger at finde en køber. Det første halve år er det imidlertid den tilbageværende læge, der efter bestemmelsen har ret til at anvise en køber. Hvis det straks lykkes at finde en køber, som vil betale en for den udtrædende acceptabel pris, og som den tilbageværende læge ønsker at optage som medinteressent, standser proceduren, og der kan frit aftales en tidligere overtagelsesdato, hvis alle er interesseret heri.

Såfremt der ikke senest 24 uger inden ophørsdatoen for interessentskabet er fremkommet et købstilbud udvirket af den tilbageværende læge, er den udtrædende læge nødt til at intensivere sine salgsbestræbelser for at tilvejebringe et købstilbud.

Det er meget vigtigt, at man ved interessentskabskontraktens indgåelse forholder sig til, hvordan den udtrædende skal være stillet, hvis der ikke findes en køber.

Oplægget til interessentskabskontrakt giver den udtrædende interessent mulighed for at vælge mellem at begære opdeling (se her bemærkningerne til pkt. 16) eller vælge den

løsning, der fremgår af pkt. 22.3 og 4.

Oplægget opererer med 2 alternative løsninger i pkt. 22.3 og 4. Interessenterne skal nøje overveje, om løsning A eller løsning B – eller en helt tredje bestemmelse - skal være indeholdt i interessentskabskontrakten.

Løsning A: Hvis denne løsning er valgt, overtager den tilbageværende interessent den udtrædendes praksisandel, og skal betale for inventar samt evt. kliniklokaler, men skal ikke betale for goodwill. Hvis den tilbageværende interessent inden for 3 år efter ophørsdagen overdrager den udtrådte interessents praksisandel til tredjemand, skal han afregne 80% af den opnåede goodwillbetaling til den udtrådte interessent. Hver part skal selv bære de skattemæssige konsekvenser af denne fremgangsmåde. Den tilbageværende interessent anses skattemæssigt for både at have købt og solgt goodwill, hvilket medfører afskrivningsret fremadrettet, men afståelsesbeskatning her og nu. Når betalingen er fastsat til 80% og ikke 100% af den opnåede goodwillbetaling er det for at kompensere den tilbageværende for denne skattemæssige effekt og samtidig give incitament til at sælge.

Når der er gået mere end 3 år fra ophørsdagen, skal den tilbageværende interessent som udgangspunkt ikke længere afregne nogen del af en eventuel goodwillbetaling til den tidligere udtrådte interessent.

For at sikre, at den tilbageværende ikke blot ansætter en læge i den udtrådte interessents kapacitet for derefter at sælge til denne efter 3 år, er der indsat en bestemmelse om, at den tilbageværende interessent skal aflevere 60 % af goodwillbetalingen til den udtrådte interessent, hvis den tilbageværende mellem 3 og 6 år fra ophørsdagen sælger til en læge, der har været ansat i praksis i mere end 6 måneder inden for de første 3 år efter ophørsdagen.

Løsning B: Hvis denne løsning er valgt, har den tilbageværende ret til at købe den ud- trædendes praksisandel mod for goodwill at betale et beløb svarende til den udtrædendes forholdsmæssige andel af det samlede basishonorar i praksis i de seneste 4 kvartaler forud for opsigelsen. Herudover skal den tilbageværende betale for inventar og evt. kliniklokaler som anført i pkt. 23.

Hvis den tilbageværende ikke ønsker at gøre brug af denne mulighed, kan den udtrædende erhverve den tilbageværendes andel på tilsvarende vilkår.

Ønsker ingen af interessenterne at overtage den anden parts praksisandel på de nævnte vilkår, skal hele praksis søges solgt bedst muligt, medmindre parterne bliver enige om andet.

AD 23 OPGØRELSE AF VÆRDIER I INTERESSENTSKABET VED EN INTERESSENTS UDTRÆDEN I TILFÆLDE, HVOR DER IKKE SKER SALG AF DEN UDTRÆDENDES ANDEL TIL TREDJEMAND (MANGLENDE KØBERE, ELLER DEN TILBAGEVÆRENDE HAR VALGT AT OVERTAGE INTERESSENTSKABSANDELEN)‌

Denne bestemmelse beskriver, hvordan der forholdes i de tilfælde, hvor der ikke sker salg til nogen ekstern køber, enten fordi en køber ikke har kunnet findes, eller fordi den tilbageværende har valgt at overtage den udtrædendes andel efter bestemmelserne herom.

Den udtrædende skal have sit kapitalkontoindestående udbetalt, men dette skal korrigeres for de bogførte værdier af inventar og klinikejendom, da disse skal værdiansættes til markedsværdi.

Kan der ikke opnås enighed om værdien af inventar og/eller klinikejendom, overlades det til en sagkyndig at fastsætte markedsværdien.

Hvis der er tale om et tilfælde, hvor den tilbageværende har valgt at overtage den udtrædendes andel, og den tilbageværende derfor skal betale for goodwill, søger parterne ved forhandling at finde frem til markedsværdien af xxxxxxxx, hvilket blandt andet kan ske ved at undersøge, hvad goodwill i sammenlignelige praksis inden for det relevante geografiske område er handlet til. Kan enighed ikke opnås, afgøres værdien af goodwill ved en voldgiftssag.

AD 24 KONKURRENCEKLAUSUL ‌

Oplægget til interessentskabskontrakt indeholder en traditionel konkurrenceklausul, der begrænser adgangen til nedsættelse mv. inden for et geografisk område. Formålet er at forhindre at den udtrådte interessent kan tage patienter med sig til en ny praksis, hvilket kan være urimeligt efter at have modtaget goodwillbetaling ved udtræden. Klausulen gælder ikke, hvis interessenten er udtrådt uden nogen goodwillbetaling. Det geografiske beskyttelsesområde for konkurrenceklausulen skal angives og afhænger af, om den konkrete interessentskabskontrakt vedrører et storbyområde eller et tyndt befolket landdistrikt.

Ligeledes må bodens størrelse overvejes. Da det er vanskeligt at bevise et tab, der kan danne grundlag for et egentligt erstatningskrav, vil boden typisk være den eneste erstatning, som den skadelidte modtager for krænkelsen af konkurrenceklausulen.

Undertiden tillades også vikariater af eksempelvis op til max. 3 måneders varighed inden for 12 måneder inden for konkurrenceklausulens gyldighedsområde. Der er medtaget forslag til formulering af en sådan bestemmelse.

AD 25 MEDIATION OG VOLDGIFT ‌

Det er i pkt. 25.1 forudsat, at der i tilfælde af konflikter først skal søges en forhandlingsmæssig løsning. Fører dette ikke til resultat, er udgangspunktet, at konflikten skal søges løst ved mediation (mægling) ved hjælp af ekstern mediator, dog kun hvis parterne er enige herom. Ellers giver mediation ikke mening.

Kan der ikke opnås enighed om mediation eller findes en løsning ved mediation, behandles tvisten ved voldgift i stedet for at blive behandlet ved de almindelige domstole.

Alternativet til voldgiftsbestemmelsen vil være at udelade denne og i stedet bestemme, at alle tvister afgøres ved de almindelige domstole. Henlæggelse af tvister til domstolene fører til offentlighed om sagen, samt at sagen bedømmes af en juridisk dommer uden særlig lægefaglig indsigt. En dom fra domstolene kan dog ankes til en højere retsinstans i modsætning til en voldgiftsafgørelse.

Pkt. 25.4, indeholder en undtagelse fra voldgiftsbestemmelsen, således at en interessent kan medinddrage en anden interessent i en retssag, hvis tredjemand har udtaget stævning mod den ene interessent ved domstolene.

AD 26 OMKOSTNINGER M.V.‌

Omkostningerne ved kontraktens oprettelse vil typisk være honorar til advokat og/eller revisor for rådgivning ved kontraktens oprettelse.

AD 27 TINGLYSNING ‌

Hvis interessentskabet ejer den klinikejendom, som praksis drives fra, kan et uddrag af interessentskabskontrakten tinglyses på ejendommen som såkaldt rådighedsindskrænkning.

Document Metadata

Table of Contents

Oplæg til indgåelse af interessentskabskontrakt mellem 2 læger

Document Metadata