GRAFISK BAR
GRAFISK BAR
MAGASINET OM ARBEJDSMILJø I DEN GRAFISKE BRANCHE
35. NUMMER · APRIL 2015
GODT SAMARBEJDE ER EN VæRDI | ||
SOCIAL KAPITAL – SAMARBEJDE TIL GLæDE FOR ALLE | ||
FÅ INSPIRATION TIL NYE ARBEJDSRUTINER | ||
Medlemmer
i Grafisk BAR:
Grafisk Arbejdsgiverforening Danske Mediers Arbejdsgiverforening EmballageIndustrien HK/Privat 3F – Fagligt Fælles Forbund Dansk EL-Forbund Dansk Journalistforbund
SYNSPUNKT
ALLE HAR DERES EGEN MÅLESTOK
3
Synspunkt
Godt samarbejde og begrebet Social Kapital ind- kredses i dette nummer, men som Xxxxxxx Xxx gan- ske rigtigt nævner i Synspunkt, har vi hver især vo- res egen målestok for trivsel på arbejdspladsen.
19
Information
Ny aftale styrker arbejdsmiljøindsatsen. Bliv klo- gere på, hvordan en ny politisk aftale i fremtiden vil styrke indsatsen i forhold til at forbedre arbejdsmil- jøet.
4
Interview
Grafisk BAR tog en tur til Skjern for at besøge virk- somheden Strandbygaard Grafisk. I artiklen fortæl- ler ledere og medarbejdere om, hvordan de arbejder med at skabe en god samarbejdskultur.
20
10
Interview
Kampen mod papirstøvet. I Randers hos Centrum Grafisk Færdiggørelse kæmper de dagligt mod et velkendt problem i den grafiske branche, nemlig papirstøv. Læs hvordan de gør det, måske er der in- spiration at hente.
Orientering
Det kan betale sig at søge forebyggelsespakken. Det er nemt at søge, og at det er effektivt at finde nye ar- bejdsrutiner kan Xxxxx Xxxxxxxx fra DS Smith Pack- aging bekræfte. Han var nemlig med til at finde en ny løsning på et gammelt problem.
12
22
23
Orientering
Kemikalier skal mærkes efter nye EU regler. Læs om reglerne og hvordan I skal gøre på jeres virksomhed.
Interview
Social Kapital – samarbejde til glæde for alle. En ar- tikel hvor vi kommer lidt nærmere en forståelse af, hvordan begrebet Social Kapital ser ud i praksis.
Orientering
Afgørelser fra arbejdsmiljøklagenævnet. En kort orientering om relevante og aktuelle afgørelser fra arbejdsmiljøklagenævnet.
16
24
Interview
Samarbejde skaber udvikling. På Nordjyske Medier har de brugt samarbejdet som et redskab til at skabe innovation. I artiklen deler de ud af deres erfaringer.
Kort & godt
Her er aktuel og nyttig information om ny forsk- ning, AMU-kurser og efteruddannelse indenfor ar- bejdsmiljøområdet.
Indhold:
I denne udgave af Magasinet om arbejds- miljø i den grafiske branche har vi valgt at sætte fokus på begrebet virksomhedens ”Sociale kapital”. Eller rettere de mange veje og metoder, der i praksis afspejler det gode samarbejde. Det handler om rela- tioner mellem mennesker på en arbejds- plads, og de værdier dette fører til, både når det gælder trivsel, motivation, effekti- vitet og færre fejl.
Det Nationale Forskningscenter for Ar- bejdsmiljø har udviklet spørgeskemaer, så den ”Sociale kapital” kan måles. Jeg vil ikke afvise, at måling med henblik på bl.a. at kunne prioritere og målrette indsatser til det bedre kan være godt i flere sam- menhænge. Men når det kommer til det gode samarbejdsklima og gode relationer, både i egen afdeling og på tværs, så vil jeg påstå, at de fleste har deres egen målestok til vurdering af, hvordan det står til med det gode samarbejde.
Der er heller ikke brugt megen spalteplads i dette nummer til mere akademiske ud- redninger af, hvad ”Social kapital” er, men derimod på at vise eksempler på, hvor- dan 3 forskellige virksomheder i praksis skaber og bevarer et godt samarbejde og de gode relationer på arbejdspladsen. Og hvordan netop disse kvaliteter også ska- ber værdi for virksomheden.
Eksemplerne spænder lige fra den vær- di, der kan opnås gennem arbejde med strukturering af kommunikations- og produktionsgange gennem LEAN og le- delsessystemer til løsning af dagligdagens små og normalt ukomplicerede opgaver. Altså ukomplicerede, når bare det gode samarbejde fungerer.
Xxxxxxx Xxx
Afdelingsleder
Grafisk Arbejdsgiverforening
Synspunkt har til formål at skabe opmærksom- hed og debat om aktuelle og særlige arbejdsmil- jøemner. Synspunkt skrives på skift af parterne i Grafisk BAR og er altid udtryk for forfatterens egen holdning.
På forsiden af xxx.xxxxxxxXXX.xx kan man tilmelde sig Grafisk BARs nyhedsbrev og få nyheder om nye publikationer og nye aktiviteter fra Grafisk BAR direkte i din mailboks.
Grafisk BAR 35. nummer · april 2015 3
Medlemmer i Grafisk BAR:
Grafisk Arbejdsgiverforening xxx.xx.xx
Danske Mediers Arbejdsgiverforening xxx.xxxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx
EmballageIndustrien xxx.xxxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx
3F – Fagligt Fælles Forbund xxx.0x.xx
Dansk Journalistforbund xxx.xxxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx
Kontakt:
Fællessekretariatet Grafisk BAR Studiestræde 3, 3.sal
1455 København K
Telefon: 00 00 00 00
Email: xxxxxxxXXX@xxxxxxxXXX.xx
GRAFISK BAR
Udgiver: Grafisk BAR Studiestræde 3,3 sal
1455 København K
Telefon: 0000 0000
Email: xxxxxxxXXX@xxxxxxxXXX.xx xxx.xxxxxxxXXX.xx
Ansv. redaktør: Xxxx Xxxxxxxx Xxxxxxxx, Danske Mediers Arbejdsgiverforening Redaktion: Grafisk BARS Informationsudvalg
Redaktør: Xxx Xxxxx, Kommunikationsbureauet Citat Journalister: Xxx Xxxxx, Xxxx Xxxxxxxxxx Layout: xxx.xxxxxxxxxx.xxx
Fotos: Istock, Xxxxxxx Xxxxxx, Private.
Tryk: Kailow
Oplag: 6.000
Udgivelse: Nr. 35, 2015 Udgives 4 gange årligt ISSN: 1901-1334 Papir
ISSN: 0000-0000 Online
Kontakt til redaktionen:
xxx@xxxxx.xx eller Telefon: 0000 0000
Forsidefoto: Xxxxxxx Xxxxxx
Interview
Godt samarbejde er en værdi
En god samarbejdskultur fremavles ved hjælp af god gammeldags målrettet indsats. Men så kan det også lykkes, er erfaringen på Strandbygaard Grafisk, hvor de konstant arbejder med at fjerne de konfliktstartende frustrationer fra hverdagen.
mobiltelefon-fri møder, det vidner skiltene på gangen om. På god gam- meldags manér er der helt enkelt sat et skilt op uden for mødelokalerne med en overstreget mobiltelefon. Det er ikke til at misforstå.
”En god samarbejdskultur er ikke no- get, der kommer fra den ene dag til den anden. Det er en lang proces, og for os startede den i 2007, da vi gik i gang med et Lean-træningsforløb i GA-regi” fortæller Xxx Xxxxxxxxxxxx.
fungere sammen. I første omgang fik vi hjælp af en konsulent, der kunne hjælpe os med at få lidt dybere psyko- logisk indsigt i, hvordan vi hver især fungerer og reagerer”, forklarer Xxx Xxxxxxxxxxxxx.
”
Af Xxx Xxxxx/Citat.
Foto: Xxxxxxx Xxxxxx Et godt samarbejde på ar-
bejdspladsen er også vigtigt for din fritid. Hvis der er konflikter på arbejdet, så tager du det med
”Egentlig ville vi helst have det, man kalder en flad struktur, men da vi samtidig er en organisation med fire forskellig afdelinger; prepress, tryk- keri, bogbinderi og marketing service, blev det nødvendigt med en leder-
Den psykologiske vinkel var meget lærerig.
”Pludselig kunne man forstå, hvorfor en reagerede på en måde og en anden på en helt anderledes måde. Og så blev det nemmere at acceptere, at nogle
Allerede i receptionen kan man mær-
ke den koncentrerede energi, som er karakteristisk for mange grafiske virksomheder. Ingen løber, men alle er koncentrerede og i gang med en opgave. Alligevel fornemmer man ty- deligt en god stemning. Tværs gennem travlheden finder smil og varm vel- komst vej.
Virksomheden Strandbygaard har ry for at have en god samarbejdskultur,
og Grafisk BAR er taget til Skjern for at
høre, hvordan de har skabt den.
Det er to veloplagte ledere, Xxx Xxxxxx- xxxxxxx og Xxxxx Xxxxxxx, der møder op til interview med Grafisk BAR. Og så er de mobiltelefon-fri, hvilket de straks nævner, da de ser journalistens mobiltelefon ligge på bordet. Nærvær er nemlig en del af opskriften på en god samarbejdskultur, og mobiltelefo- ner modarbejder nærværet.
”Sidder du til et møde, hvor folk tjek-
ker deres mobiltelefon ind imellem, så fjerner det opmærksomheden fra den samtale, de er i gang med. Her på virk- somheden vil vi gerne vise hinanden den respekt, at når vi har valgt at gå til et møde, så er vi også tilstede og nær- værende. Vores fokus er på de andre mødedeltagere og den opgave, vi er i gang med at løse, og så må det andet vente”, forklarer Xxx Xxxxxxxxxxxxx. Og at det bliver taget alvorligt med de
hjem. Og så kan du ikke slappe af og nyde din fritid
”
Trykker Xxxxxx Xxxxxxxxxx
Indførelsen af Lean startede processen
Processen, der skulle få alles øjne til at rette sig mod værdien af det gode samarbejde, startede for næsten otte år siden.
gruppe, der kunne opsætte rammer-
ne for samarbejdet mellem de fire af- delinger. Det er fire meget forskellige kulturer, der skal fungere sammen” forklarer Xxxxx Xxxxxxx.
Vi startede fra toppen
”Vores måde at gribe det an på var i første omgang at etablere et godt sam- arbejde i ledelsesgruppen. Det er jo ganske enkelt udgangspunktet for, at vi kan få resten af virksomheden til at
måske havde brug for at tænke lidt
mere over tingene, hvorimod andre er hurtige til at byde ind med meninger”, forklarer Xxx Xxxxxxxxxxxxx.
Den store udfordring er dog, at få den gode samarbejdskultur til at sive ud i hele organisationen.
”Som ledere er det os, der sætter xxx- xxxxx og giver samarbejdet gode vil- kår. I forhold til de fysiske rammer
4 Grafisk BAR 35. nummer · april 2015 Grafisk BAR 35. nummer · april 2015 5
skal alle arbejdsmiljøregler selvfølge- lig overholdes og også gerne forbedres løbende. Og i forhold til samarbejds- kulturen er udfordringen, at alle skal involveres i arbejdet, alle skal engage- res, for ellers kommer det aldrig til at fungere”, siger Xxxxx Xxxxxxx.
”I forhold til arbejdsmiljøet har vi valgt at fokusere meget på samar- bejdskulturen, for et godt samarbejde i en virksomhed er hele fundamentet for en god hverdag”, siger Xxx Xxxxxx- bygaard.
Det gik jo meget godt
Målrettet opmærksomhed på samar- bejdsformen i en virksomhed indgår som et fast element i Lean- metoden, og derfor var det også naturligt, at en Lean-konsulent hjalp processen hele vejen rundt i organisationen.
”Vi syntes jo egentlig, at det gik meget godt. Men når man så begynder at ar- bejde mere i dybden med strukturen og samarbejdet på en arbejdsplads,
res bedre. Og vi fandt hurtigt ud af, at det var samarbejdet mellem virksom- hedens forskellige afdelinger, der gav os de største udfordringer”, fortæller Xxxxxxx Xxxxxxxx, som er arbejds- miljøansvarlig og Xxxx ansvarlig på Strandbygaard.
”
”
Vi har en uformel, afslap- pet omgang med vores medar- bejdere i det daglige. Men når der opstår problemer, så træder vi ind i vores lederroller. Så er det os, der uddeler skideballer og træffer beslutninger. Sådan skal det være. Medarbejderne skal ikke være i tvivl om, hvem der i sidste ende står med an- svaret
Leder af Strandbygaard Grafisk A/S
MEDARBEJDERNES BUD PÅ, HVORFOR SAMARBEJDE OFTE ER SVæRT:
LEDELSENS OPSKRIFT PÅ ET GODT SAMARBEJDE MED MEDARBEJDERNE:
• Mangel på gensidig respekt
• Åbenhed om hvordan det går virksomheden
• Manglende information
• Synlige mål
• Forskellig opfattelse af fælles arbejdsmoral
• Tydelig rollefordelinger, tydelig leder
• Snakke forbi hinanden
•
• Uenighed om vejen til målet
Respekt for og accept af at folk er forskellige
• Manglende mål
• Nærvær overfor hinanden
• Negativ overfor forandringer
• Individuelle løsninger
• Aftaler brydes
• Egoisme eller ligegyldighed
Xxxxx Xxxxxxx
Samarbejdsdage gør en stor forskel Virksomheden har valgt at afholde hele dage, hvor de sætter fokus på samarbejde. Senest har der været af- holdt en samarbejdsdag i trykkeriet med temaet: Samarbejde i en Lean kultur – menneskers forskelligheder og udfordringer.
”Den dag fik alle i afdelingen mulig- hed for at lære om hinanden. Mange gange opstår konflikter i dagligdagen, fordi vi ikke kender nok til hinandens arbejdsprocedurer og derfor kræver det umulige af hinanden. Ved at få indsigt i, hvordan vi er forskellige som mennesker, kan vi også bedre hjælpe hinanden og tilrettelægge arbejdet hensigtsmæssigt”, forklarer Xxxxxxx Xxxxxxxx og tilføjer, at der også kan opstå dumme konflikter af den simple årsag, at folk ikke får snakket sammen. ”På trykkeriet arbejder der 3 forskelli- ge mennesker på den samme maskine, som kører i døgndrift. Men da de aflø- ser hinanden og kun har 5 minutters overlapning, kan samarbejde til tider
var det så godt som første gang, de sat- te sig ned og fik talt sammen om, hvor- dan de skulle overdrage maskinen til hinanden”, siger Xxxxxxx Xxxxxxxx.
”Det var første gang, vi sådan rigtig mødtes og talte sammen på vores sam- arbejdsdag. Og det er selvom, vi har betjent den samme maskine og afløst hinanden i årevis. Det var rigtig godt. Vi fik snakket sammen og fik fjernet en masse små frustrationer. Vi blev enige om nogle simple regler for, hvordan vi afleverede maskinen til hinanden, og så fik vi lige nævnt de små ting også. Små ting som en kaffekop, der altid bliver efterladt et bestemt sted og den slags. Det gør en kæmpe forskel i hver- dagen”, siger trykker Xxxxxx Xxxxxxx- xxx, som godt kan huske tiden før, der blev arbejdet målrettet med arbejds- miljøet.
”Der var lidt gniderier. Ofte over baga- teller, fordi vi ikke kunne forstå hinan- den. Man har mange forestillinger om,
hvad de andre gør og tænker, men når man så får snakket sammen, så finder
”
”
Der vil altid være et lille skel mellem medarbejdere og ledelse, men man kan jo gøre meget for at mindske det skel. Her går både Xxxxx og Xxx rundt blandt medarbejderne og giver en hånd med, hvis det er nød- vendigt. Det kan være med til at skabe en naturlighed i relati- onen, og gør at medarbejderne føler sig frie til at henvende sig til dem med stort og småt Xxxxxxx Xxxxxxxx
man ud af, at det slet ikke passer. Vi fik ryddet op i de ting, der irriterede
os, og det tog faktisk ikke mere end 30 minutter. Man kan nok ikke fjerne alle konflikter, men dialog gør meget”, siger Xxxxxx Xxxxxxxxxx, der også var glad for at få et mere psykologisk blik på sine kolleger.
”Pludselig kunne man forstå, hvorfor en kollega havde det med at hidse sig op over noget, man selv synes er helt uvæsentligt. Det var en øjenåbner. Den samarbejdsdag har helt klart haft en effekt. Der er færre skænderier”, si- ger Xxxxxx Xxxxxxxxxx.
Blev klogere på hinanden
På samarbejdsdagen skulle medar- bejderne finde ud af, hvem de passede sammen med i forhold til deres per- sonlighedstype.
”Pludselig stod de i grupper med dem, de lignede. Dem der også gerne ville ”blande sig i det hele”, eller dem der også ”nemt blev irriterede under travl- hed”, eller dem som havde ”svært ved
så får man øje på det, der kunne gø- være svært. På vores samarbejdsdag
6 Grafisk BAR 35. nummer · april 2015 Grafisk BAR 35. nummer · april 2015 7
at sige fra”. Og når de stod der i grup- perne, så var det pludselig meget tyde- ligt, hvem der havde nemt ved at ar- bejde sammen, og hvem der havde det sværere. Og man fik en stor forståelse for hvorfor. Det virkede rigtig godt”, siger Xxxxxxx Xxxxxxxx, der planlæg- ger, at virksomheden skal have en dag mere, hvor de følger op på det, de lærte om samarbejde sidst.
”En god samarbejdskultur skal hele tiden holdes ved lige. Især i en bran- che og på en virksomhed, hvor der er travlt. Det er jo også et spørgsmål om, at vi får en større forståelse for, hvor- dan vi selv er og reagerer”, siger Xxx- xxxx Xxxxxxxx.
Fordelingen af arbejdsbyrden
En retfærdig fordeling af arbejdsbyr-
den er vigtig for den gode stemning på arbejdspladsen.
”Man kan godt sige, at netop når det handler om at fordele arbejdsbyrden, så er det, at samarbejdskulturen skal stå sin prøve. Det er vi meget bevidste om, og i ledergruppen har vi en hel fast rutine, hvor vi mødes hver morgen og lige taler sammen om opgavefordelin- gen. Er der så en, der sidder med arbej- de til op over begge ører, så forsøger vi at aftage nogle af opgaverne. Det skal jo ikke være sådan, at en person sidder og knokler, mens en anden får tiden til at gå”, fortæller Xxxxx Xxxxxxx.
Der kan hurtig opstå frustration, hvis ikke man hjælper hinanden.
”Vi står meget alene ved hver vores maskine, men arbejdsprocessen hæn-
”
”
Godt samarbejde på en arbejdsplads som vores er hele fundamentet for en god hver- dag, trivsel, udvikling og der- med også et godt produkt
Leder af Strandbygaard Grafisk A/S Xxx Xxxxxxxxxxxxx
ger jo sammen, så hvis de ikke er fær- dige i den ene ende, kan vi heller ikke blive færdige i den anden. Og det ska- ber da helt klart frustration, hvis én er forsinket, for det betyder, at de sidste i arbejdskæden skal blive længere. Men der er vi så blevet enige om, at vi hjælper hinanden. Det er den eneste
rigtige måde at løse det problem på, og det er vi gode til”, siger xxxxxxxxx Xxx Xxxxxxxxx.
”På samarbejdsdagen blev vi enige om nogle regler, der gør arbejdsdagen nemmere for os alle. Det har hjulpet. Også selvom det BARe er små ting som at rydde op omkring maskinen, inden man går hjem. Det fjerner frustration i hverdagen og gør det nemmere at smile. For mig er det vigtigt, at man kan smile og lave lidt sjov i løbet af ar- bejdsdagen”, fortæller Xxx Xxxxxxxxx. Procedurer og faste aftaler er gode redskaber
Der er ikke altid nok BARe at tale om tingene.
”De aftaler, der blev indgået på vores samarbejdsdag, er blevet skrevet ned.
Det gør det nemmere at fastholde fo- kus. Hvis der opstår tvivl, er det BARe at kigge i aftalen. Det er nemt og effek- tivt” siger Xxxxxxx Xxxxxxxx.
Rundt omkring på virksomheden hænger bannere, der minder med- arbejderen om de aftaler, de selv har indgået. Men der er også blevet ændret procedure for at fjerne frustrationer fra hverdagen.
”Når folk går på ferie, eksempelvis en mandag, så bliver de fredet allerede fra om fredagen. Der kommer auto- svar på deres mail, og så får de ro og fred til at lukke pænt ned. Få afsluttet eller overdraget deres opgaver og sva- ret mails. På den måde kan de komme godt ud af døren og slappe af lige fra første feriedag, fordi de ved, at alt er
pænt afleveret. Og os, der er tilbage, slipper for den kæmpe frustration, det kan være at stå med masser af løse ender og ubesvarede spørgsmål fra en person, der er taget 3 uger på ferie”, forklarer Xxxxx Xxxxxxx og slutter:
”Det handler utroligt meget om at fjerne frustrationer, der skaber dårlig stemning, fra hverdagen”.
OM STRANDBYGAARD GRAFISK A/S:
Virksomheden ligger i Skjern og har i alt 60 medarbejdere. Den blev grundlagt af Xxxx Xxxxxxxxxxxxx i 1889. I dag er det 4. generation af Xxxxxxxxxxxx mænd, der står i spidsen af firmaet. Xxx Xxxxxxxxxxxxx leder i dag firmaet sammen sin svoger Xxxxx Xxxxxxx. Begge er startet ”på gulvet”, Xxx Xxxxxxxxxxxxx som trykker og Xxxxx Xxxxxxx som regnskabsmand. De to overtog ledelsen af fir- maet i 2000.
8 Grafisk BAR 35. nummer · april 2015 Grafisk BAR 35. nummer · april 2015 9
FÅ INSPIRATION
til nye arbejdsrutiner
Dårlige arbejdsrutiner kan på sigt give medarbejderne slid og belastningsska- der, der kan være svære at slippe af med. Sæt ind, før det er for sent. Ansøg om en forebyggelsespakke. Det er nemt og effekten er stor.
Af Xxx Xxxxx/Citat.
Hos DS Smith Packaging har arbejds- miljøchef Xxxxx Xxxxxxxx netop an- søgt om en forebyggelsespakke.
FAKTA
16,5 millioner ekstra til forebyg- gelse.
En aftale indgået mellem regerin- gen, SF og Enhedslisten har givet ekstra 16,5 millioner til forebyggel- sespakker. Den samlede bevilling til alle brancher var oprindeligt på 52 millioner kroner, men nu er der altså 16,5 millioner mere at gøre godt med.
Forebyggelsespakkerne uddeles efter ”først til mølle” princippet, og det er en god ide at søge i år, da det allerede nu er fastlagt at der bliver færre penge til forebyggelsespak- ker i de kommende år. Forebyg- gelsespakkerne kan søges af privat såvel som offentlige virksomheder.
”Vi arbejder meget med at fjerne tun-
”Vi har nogle 25 kilos sække, som skal løftes fra en palle og over til en tønde, hvor indholdet så skal hæl- des i tønden. Det giver en del løft og er i det hele taget en besværlig måde
løfte de tunge sække fra pallerne over i tønden, og vi slipper også for bagef- ter at fylde et litermål og hælde det videre over på maskinen,” forklarer Xxxxx Xxxxxxxx, der ser frem til, at
Hverdagen er fyldt med rutiner. Vi er vant til dem og når dagen suser derudaf med gøremål og deadlines, bemærker vi knap nok, at nogle af rutinerne måske ikke er helt gode for vores krop. Det kan være lidt for tunge løft, små vrid i ryggen eller for mange små bevægelser med kun højre arm. Men alle de små bevægelser sætter sig i kroppen og kan med tiden blive til en skade.
Det skal helst undgås, og derfor har Forebyggelsesfonden netop bevilli- get en ny forebyggelsespakke til virk- somheden indenfor papir-branchen. Og det er en nem og effektiv måde at opnå forbedringer på.
Hvad er en forebyggelsespakke? Forebyggelsespakken giver mulighed for at arbejde koncentreret med at ændre arbejdsrutinerne i en virksom- hed, så de bliver mere hensigtsmæs- sige. Det handler om at slippe af med tunge løft, og andre uhensigtsmæs- sige bevægelser.
I en periode på 3-4 måneder får med- arbejderne mulighed for at afprøve nye arbejdsrutiner på virksomheden.
Med forebyggelsespakken følger en drejebog, som instruerer og inspire- rer til nye rutiner og nye arbejdsstil- linger.
Økonomisk kompensation Forebyggelsesfonden kompenserer virksomheden økonomisk for de ti- mer, der bruges på arbejdet med at afprøve nye arbejdsrutiner. Der dif- ferentieres mellem medarbejder- og lederløn. Og der kan deltage op til 20 personer i hver virksomhed i forløbet, heraf 1 leder.
Kravene for at få en forebyggelses- pakke
For at blive godkendt til at få en fore- byggelsespakke, skal man blandt an- det acceptere at følge den metode, der anvises i drejebogen. Og så skal man også bruge det fastsatte antal timer til hver fase.
Læs mere:
På xxx.xxxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx kan man læse mere om hvordan man ansøger om en forebyggelsespakke, samt downloade drejebogen, der hø- rer til projektet.
ge løft og uhensigtsmæssige rutiner. Meget ofte handler det jo om at kigge på tingene på en ny måde,” siger Ni- nus Seistrup, som også kan fortælle om en helt konkret sag, de er ved at løse:
at gøre det på. Derfor arbejder vi nu med at få varerne hjem i endnu større beholderen end de 25 kilos sække. Og så vil vi konstruere en hane, der gør det muligt, at pulveret selv løber ind i maskinen. Så slipper vi både for at
forebyggelsespakken giver både tid og ressourcer til at arbejde målrettet med andre nye og bedre løsninger i virksomheden.
10 Grafisk BAR 35. nummer · april 2015 Grafisk BAR 35. nummer · april 2015 11
Social kapital er den værdi, sam- arbejde og gode relationer mellem mennesker på en arbejdsplads, har. Med andre ord: Hvad får en virk- somhed ud af at have gode relatio- ner mellem medarbejdere? Svaret er trivsel og effektivitet – begge dele øges, når medarbejdere og ledelse er gode til at samarbejde.
HVAD ER SOCIAL KAPITAL?
MÅL DEN
SOCIALE KAPITAL
Nationalt Forskningscenter for Arbejdsmiljø har forsket i social kapital og har udviklet to spørgeskemaer om social kapital, så man kan måle niveauet af forskellige former for social kapital på arbejdspladsen.
Man skal kun måle social kapital på en afdeling, ikke på en hel arbejdsplads, for måler man på hele arbejdspladser, får man blot nogle gennemsnit. Det er den nærmeste leder, ikke den samlede ledelse, der afgør niveauet af social kapital, siger forsker Xxxxxx Xxxxxxx.
Se mere på xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx
Tema
Social kapital –
samarbejde til glæde for alle
Medarbejdere, der arbejder godt sammen, har stor værdi. Den værdi kaldes social kapital, og den gavner både medarbejderes trivsel og en effektiv produk- tion. Grafisk BAR dykker ned i begrebet social kapital og besøger Kailow Graphic, der fortæller hvad de gør for at værne om den sociale kapital hos dem.
Af Xxxx Xxxxxxxxxx Foto: Privatfoto
På nogle arbejdspladser trækker medarbejderne i samme retning, og samarbejdet både med hinanden og ledelsen fungerer godt. Andre steder modarbejder medarbejderne hinan- den, til skade for både produktion og trivsel.
”Arbejdspladser, som føles godt, har som regel høj social kapital. Når man arbejder med social kapital, så ar- bejder man med noget, som de fleste
mennesker kan fornemme. Social ka- pital er et gruppefænomen, som kan have stor effekt på effektivitet.”
Sådan siger seniorforsker Kasper Ed- wards fra DTU.
Ikke kun effektiviteten, men også medarbejdernes arbejdsglæde næres af godt samarbejde, siger forskeren:
”De to ting følges ad.”
Der er både effektivitet og trivsel hos Kailow Graphic:
”Medarbejderne sørger for at få pro- duktionen til at glide, og de laver deres arbejde så godt som muligt. Man hjæl- per også nye medarbejdere, så de kan komme i gang.”
Sådan lyder det fra trykker Xxxx Xxxx- ke. Han er arbejdsmiljørepræsentant i bogbinderiet hos Kailow Graphic, og han slår fast, at medarbejderne har det godt med hinanden. Den gode stemning skaber basis for et godt sam- arbejde:
”Jeg har været her i 18 år, og jeg har al- drig hørt om en henvendelse, som har handlet om det psykiske arbejdsmiljø. Der er aldrig nogen, der har følt sig mobbet eller generet.”
Lederen har ansvaret
Når medarbejderne har det godt med hinanden, gør de en indsats for et godt samarbejde.
”Social kapital er evnen til at sam- arbejde omkring kerneopgaven, og nøgleordene er tillid, retfærdighed og
samarbejde,” siger Xxxxxx Xxxxxxx. Han slår fast, at medarbejderne ikke kan skabe et godt samarbejde alene. Det er ledelsen, der sætter rammerne:
”Det er en undtagelse, at der er høj so- cial kapital, hvis der er en dårlig leder. Det er lederen, der skaber et tillids- fulgt miljø, hvor medarbejderne be- handles retfærdigt, og det er lederen, som sætter rammerne for samarbejde. Alle skal vide, hvor de har hinanden.”
Administrerende direktør hos Kailow Graphic, Xxxxxx Xxxxxx, har aldrig hørt om begrebet social kapital, men gør gerne en indsats for at skabe et godt arbejdsmiljø. Han er bevidst om sin rolle som leder og om, at det er ham, der skal udstikke kursen.
Han nævner frokoststuen som et ek- sempel:
”Der må ikke være flere pladser ved frokostbordet, end vi er mennesker. Der må ikke være plads til at man slår en avis ud, for så bliver der ikke snak- ket.”
Indsatsen virker:
”Det betyder noget, at vi alle sammen sidder sammen, når vi går til frokost. Alle er lige, og alle snakker med hin- anden. Alle vil være med til at skabe et godt samarbejde,” understreger Xxxx Xxxxxx. Xxxxxx Xxxxxxx fortsætter:
”Det er ledelsens ansvar at sørge for, at der er der en fælles forståelse for arbejdsprocesser. Der kan være en milliard forskellige måder at løse en opgave, og de forskellige måder kræ- ver forskellige ressourcer. Men hvis alle arbejder i forskellige retninger, så giver det frustrationer og gnidninger. Derfor skal folk være enige.”
Dialog
Kailow Graphic er en utraditionel ar- bejdsplads, fordi den er grundlagt af de syv Kailow-søskende. Alle syv har haft 25 års jubilæum i firmaet, og vil- jen til et godt samarbejde har altid præget arbejdspladsen:
”Vi har altid gjort tingene på en lidt anden måde. Man kan ikke fyre sin lil- lebror, så må man finde ud af tingene,” siger Xxxxxx Xxxxxx. Han fortsætter.
”Det bedste kursus, vi har været på, er min mor, der sagde: Vær mod andre som du ønsker, de skal være mod dig. Det gælder kunder og medarbejdere. Vi tager udgangspunkt i at være mod andre, som vi gerne vil have, der er over for os. Vi vælger altid dialogen. En konflikt er kun noget, man tager fat i, når intet andet duer.”
Men Xxxxxx er ikke bange for konflik- ter. Han griber ind, hvis nogen er sure og spreder dårlig stemning.
”Det er en basal del af vores kultur, at vi kan tale sammen.”
Xxxx Xxxxxx er enig:
”Ledelsen lytter til, hvad vi siger. Vi ved alle sammen, hvem ledelsen er, og hvor man skal henvende sig, hvis der er et el- ler andet, man gerne vil have sagt.”
Xxxx Xxxxxx understreger, at ledelsen tager medarbejdernes ønsker alvorligt:
”Hvis der fx er et hul i gulvet, så kan det være farligt. Folk siger til, og så bli- ver det lavet med det samme.”
Også Xxxxxx Xxxxxx siger, at der er ikke
Administrerende direktør Xxxxxx Xxxxxx
12 Grafisk BAR 35. nummer · april 2015 Grafisk BAR 35. nummer · april 2015 13
langt fra ledelse til medarbejdere hos Kailow Graphic. Alle kan komme og banke på hans dør, hvis de har noget på hjerte, og det er medarbejderne, som har bestemt virksomhedens ind- retning.
”Det med den flade organisation er no- get, vi altid har arbejdet med.”
Tydelig ledelse
Kommunikation og åbenhed er vigtige elementer hos Kailow Graphic, siger Xxxxxx Xxxxxx:
”Vi prøver at fortælle, hvad vi går og laver, og hvad der sker.”
Åbenhed giver gode resultater: ”Vores ledere er gode til at udstikke arbejdet, men folk er også selv gode til at finde ud af, hvad det næste produk- tion er. Folk kan tænke selv,” siger Xxxx Xxxxxx.
Han understreger, at medarbejderne hos Kailow får den hjælp, der skal bruge for at arbejde godt, sikkert og effektivt.
”Gennem tiden har man investeret i den nye teknologi, så arbejdet er nem- mere at udføre, og vi har de hjælpe- midler, vi skal bruge. Det er fx et krav, at vi går med sikkerhedssko, men virk- somheden betaler. Det samme med ar- bejdstøj. Det er den slags, der gør at der er et godt miljø,” siger Xxxx Xxxxxx.
Ikke kun medarbejdernes daglige ar- bejde investeres der i. De sidste 10 år har været hårde i den grafiske bran- che, men Kailow Graphic overlever.
”I dårlige perioder har vi satset på, at medarbejderne er blevet klogere,” si- ger Xxxxxx Xxxxxx. Blandt andet har arbejdspladsen sørget for sprogunder- visning, så medarbejderne er rustede til et internationalt marked.
”Det kostede en bondegård, men det har hævede hele bandens niveau. Du er nødt til at tage de initiativer som le- der,” siger Xxxxxx.
Glade medarbejdere
Xxxx Xxxxxx nævner en anden detalje,
der gør arbejdspladsen rar at være på: ”Hvis nogen har været syg længe, så bliver der ikke set skævt til dem. Hel- ler ikke, hvis man kommer forbi, mens man er sygemeldt. Hvis der er nogen, der er langtidssyge, så er ringer ledel- sen og følger med i hvordan det går. Det er folk jo glade for.”
Der er mere at være glad for: Bag øko- nomiafdelingen er der et børnerum, som bruges, når nogen brug for at tage halvsløje børn med på arbejde. Et sted står der et musikanlæg og en stor vi- deospillemaskine, og som Xxxx Xxxx- ke siger:
”Vi har en formidabel julefrokost.”
De mange indsatser for medarbejder- ne betyder, at der er meget lidt udskift- ning.
”Der er mange, der har været her i rigtig mange år,” siger Xxxxxx. Når en medarbejder siger op, er det vigtigt for ham, at ingen er uvenner.
”Jeg siger til dem, at de skal bevare de gode relationer til stedet her, også når de skal videre.”
Også Xxxx Xxxxxx siger, at han har glade kolleger:
”Jeg mener ikke, der er nogen herude, der er kede af at gå på arbejde, og man møder heller aldrig sure mennesker. Der er altid en eller anden, du kan snakke med. Jeg har aldrig oplevet no- gen, der er holdt op, fordi de ikke kun- ne lide at være her,” siger Xxxx Xxxxxx.
Forbedringer
Xxxxxx Xxxxxxx fastslår, at lav udskift- ning er tegn på, at en arbejdsplads har masser af social kapital:
”Ledere med høj social kapital har en lav medarbejderomsætning, for der er ikke mange, der søger væk,” siger for- skeren.
Derfor kan en leder gøre meget for at forbedre en arbejdsplads’ sociale ka- pital:
”Der er to aspekter: Det ene handler om struktur og klare processer. Det andet aspekt er, at lederen skal aner- kende, at en arbejdsplads er et social- system, hvor alle har forskellige roller. Det er lederens rolle at følge op på op- gaver, være bussemand og give medar- bejderne normer for, hvad der er godt adfærd. Fx er det lederens opgave at sige, at tonen skal være ordentlig.”
Xxxxxx Xxxxxxx ved, at lederens op- gave er vanskelig:
”Det kræver næsten supermenneske- egenskaber. Men man kan have de to roller fordelt på to mennesker – chef og souschef – en tager sig af processer og strukturer, den anden sørger for det sociale miljø.”
Xxxxxx Xxxxxx, som netop deler ledel- sesansvaret med sine søskende, synes ikke, at det er indviklet at skabe en god arbejdsplads:
”De fleste mennesker kan godt lide, at vi behandler hinanden ordentligt. Hvis man behandler andre mennesker
NØGLEORDENE I SOCIAL KAPITAL:
Xxxxxx, retfærdighed og samarbejde
ordentligt, kommer det altid ordent- ligt igen,” siger Xxxxxx.
Han kan ikke diske op med præcise tal på værdien af indsatserne for det gode samarbejde:
”Det er svært at sige. Men jeg kan sige, at vi ikke har haft underskud under krisen, selvom overskuddet ikke er så stort, som det var før. Vi har stadig råd til at lave en arbejdsplads, som man har lyst til at være på. Og vi har overle- vet krisen uden fyringsrunder”
OM KAILOW GRAPHIC
Kailow Graphic er grundlagt i 1976, beskæftiger 110 medarbejdere og omsatte i 2013 samlet for 150 mio. kr. Virksomheden ligger i Rødovre.
Xxxxxx Xxxxxx står for administration og salg hos Kailow Graphic, som ud over tryksager leverer lager- løsninger, IT-løsninger, reklamefilm, butiksindretning og digital grafik.
Hos Kailow Graphic er der et lille fotostudie, og ved den sidste julefrokost indspillede medarbejderne små Olsenbanden-videoer – med udklædning.
”Alle mulige aspekter af markedsføring i bredere for- stand,” som Xxxxxx Xxxxxx siger.
14 Grafisk BAR 35. nummer · april 2015 Grafisk BAR 35. nummer · april 2015 15
Tema
Samarbejde skaber udvikling
Medarbejderne samarbejdede på tværs af faggrænser, og det gavnede både dem og arbejdspladsen, da Nordjyske Medier lancerede et pilotprojekt med fokus på innovation.
Af Xxxx Xxxxxxxxxx Foto: Privatfoto
”
Feltarbejde, kolleger fra andre afdelin- ger og antropologer var nogle af ingre- dienserne, da Nordjyske Medier søsatte
bedre til at komme i kontakt med bru- gere og lære dem bedre at kende ved at inddrage forskellige kompetencer, også
også lære at forholde sig til viden på en ny måde, så de blev i stand udveksle vi- den indbyrdes.
medansvar – det betyder, man ikke så nemt BARe kan ”brokke sig” over ledel- sen og manglende udvikling, fordi man
lige afdelinger sammen var tanken, at projekterne blev forankret i flere afde- linger. Katja er sikker på, at sammen-
Workshops og diskussioner har frem- bragt mange vinkler på samme sag og derigennem kvalificeret vores beslut-
et tværfagligt innovations-pilotprojekt. Projektet skulle både gøre medarbej-
eksterne. Og vi skulle lave en gruppe på tværs af afdelinger til at udvikle et nyt
også selv har et ansvar. Det sender nog- le signaler til alle de andre medarbej-
sætningen på tværs af afdelingerne har været værdifuld:
ninger.”
derne bedre til at forstå behovene hos yngre brugere og være med til at tage endnu et skridt mod forandringen fra print til digitale medier.
”
Projektet havde to ben. Vi skulle blive bedre til at komme i kontakt med brugere og lære dem bedre at kende ved at ind- drage forskellige kompetencer, også eksterne. Og vi skulle lave en gruppe på tværs af afdelinger til at udvikle et nyt digitalt pro- dukt, som gav værdi for de yngre
brugere ”
Xxxxx Xxxxxxxxx er udviklingschef xx
innovatør tilknyttet redaktionen på Nordjyske Medier. Samtidig er hun ar- bejdsleder i arbejdsmiljøorganisatio- nen.
Hun har været projektleder på pilot- projektet, og hun forklarer:
”Projektet havde to ben. Vi skulle blive
digitalt produkt, som gav værdi for de yngre brugere.”
Stort udbytte
Xxxxx Xxxxxx Xxxxxx er analyse- og marketingrådgiver i Nordjyske Mediers marketing og analyseafdeling. Hun var en af de medarbejdere, der deltog i pro- jektet, og både hun og Xxxxx Xxxxxxxxx er tilfredse. Xxxxx synes, hun har fået både et fagligt og et personligt udbytte:
”Fagligt kan jeg bruge det meget i min almindelige stilling, hvor vi ofte holder workshops og skal idéudvikle. Trivsels- mæssigt er det med til at give afveks- lende og mere spændende arbejdsdage med nye input, og det er skønt at føle, at man kender flere i virksomheden og er en del af virksomhedens udvikling.”
Pilotprojektet løb af stablen fra august til november 2014 og skulle mange ting på én gang: Det var en del af en inno- vationsindsats. Det skulle lære medar- bejderne nogle metoder til at inddrage brugerne og inddrage eksterne sam- arbejdspartnere, som fx antropologer, som ved en masse om menneskelig ad- færd. Og endelig skulle medarbejderne
Det er altid udviklende og
motiverende at deltage i sådan et projekter – man bliver xxxxxxx på sig selv, sine kollegaer/ledere og på kunderne. Og man føler sig ”vigtig” i forbindelse med virk-
somhedens udvikling ”
Sanne fremhæver, at deltagelsen har
styrket hendes arbejdsglæde:
”Det er altid udviklende og motiveren- de at deltage i sådan et projekter – man bliver klogere på sig selv, sine kollega- er/ledere og på kunderne. Og man føler sig ”vigtig” i forbindelse med virksom- hedens udvikling.”
Sanne uddyber, at samarbejde på tværs af faggrupper er med at fjerne kløften mellem ledelse og medarbejdere:
”Når man deltager i sådan et projekt, får man følelsen af, at virksomheden virkelig gerne vil udvikling. Og når man inddrager andre end ledere i pro- jektet, giver man også medarbejderne
dere, om at man involverer andre end ledelsen, og de hører mere om, hvad der foregår.”
Nye sammensætninger
Ved at sætte mennesker fra forskel-
”Vi tror, at det gør arbejdet mere krea- tivt og øger kvaliteten i ideer, beslut- ninger og processer. Deltagerne var meget forskellige, og det er rigtig godt, når andre kan det, du ikke selv kan.
Fra medarbejdersiden er Xxxxx Xxxxxx Xxxxxx enig:
”Samarbejdet med de øvrige medar- bejdere og ledere i gruppen har været meget givende og interessant. Man får
16 Grafisk BAR 35. nummer · april 2015 Grafisk BAR 35. nummer · april 2015 17
øjnene op for andre afdelinger og de andres kompetencer, og når man læ- rer andre i virksomheden at kende har man også nemmere ved at kontakte dem i det daglige arbejde ellers.”
Katja har iagttaget, at medarbejderne virkede glade for det tværfaglige pro- jekt:
”Deltagerne har været meget engage- rede og vores respekt for hinanden og vores samarbejde er blevet bedre og bedre. Nu bagefter kan vi gå direkte til hinanden på tværs af afdelinger og bede om sparring. Jeg tror også, at ar-
holdninger, hverdag osv., fremfor at have forudbestemte spørgsmål og ting der skal undersøges – giver nogle helt andre og spændende resultater.” Sanne fortsætter:
”En af de helt store erfaringer, vi gjorde i vores arbejde med antropologerne var, at det er rigtige mennesker, vi udvikler produkter til. Det lyder banalt, men når vi sidder og arbejder og udvikler i det daglige, så er det virkelig svært altid at huske på, at langt de fleste af dem, vi udvikler produkter til, er anderledes
Både Xxxxx og Sanne fremhæver, at de- res nye viden er anvendelig til udvik- ling af nye produkter,
”Når vi havde fået den nye indsigt, skulle den tværfaglige gruppe prøve samme at omsætte de afdækkede be- hov til nye produkter. Vi arbejder med nogle forskellige apps, som ligger inden for nyheder, baggrund, inspiration. Det er inden for områder, vi kender, for vi skal være i stand til at producere noget indhold,” siger Xxxxx. Sanne uddyber:
”Vi arbejder i øjeblikket videre med mange af de idéer der opstod i pilot-
Ny aftale styrker
arbejdsmiljøindsatsen
Virksomheder med styr på arbejdsmiljøet, får det nemmere. De virksomheder, der ikke har styr på arbejdsmiljøet får det sværere
Af Xxx Xxxxx
bejdsglæden kan øges ved at tage med- arbejdere ud til projekter nogle gange og lade dem udnytte deres talenter og evner i nye samarbejder.”
Men projektet er ikke kun til glæde for medarbejderne. Selve arbejdspro- cesserne er blevet forbedret af samar- bejdsprojektet, siger Xxxxx:
”Det største udbytte er, at vi har fået lov til at øve os og tage os bedre tid til at samarbejde og gennemtænke be- slutninger og kvalificere nogle ideer. Vi har haft mulighed for at bruge eks- terne samarbejdspartnere til at give input, og helt konkret sidder vi nu i en ny arbejdsgruppe, hvor vi prøver at ud- mønte nogle af vores nye ideer til noget konkret. Konkret har vi øget vores fag- lighed i forhold til at inddrage bruger-
Projektet har også betydet at vi ikke er så bange for at gå ud og være i dialog med vores kun- der og med nordjyderne generelt i forbindelse med ændringer el-
”
ler udvikling af nye idéer ”
end os selv. Også selvom jeg i mit job
hele tiden arbejder med målgrupper. Projektet var et virkelighedskald og et wakeup-call. Nu efterfølgende sidder de oplevelser, vi hver især havde i for- bindelse med feltarbejdet, stadig i os. Det gjorde et stort indtryk.”
Kontakten til andre faggrupper har fjernet noget berøringsangst, forklarer Xxxxx Xxxxxx Xxxxxx:
projektet, og flere af tingene er tæt på lancering.”
Større bøder og flere uanmeldte besøg på virksomhederne er resultatet af en nyligt indgået politisk forlig, der skal styrke arbejdsmiljøet på de danske ar- bejdspladser. Forliget er indgået mel- lem regeringen, Venstre, Dansk Folke- parti og Det Konservative Folkeparti.
Let for nogle og svært for andre
Den nye aftale lægger op til at arbejds- tilsynet skal øge tilsynet med de virk- somheder, der har størst risiko for ar- bejdsmiljøproblemer, og samtidig kan de virksomheder, der har styr på ar- bejdsmiljøet, se frem til færre besøg fra arbejdsmiljøtilsynet.
Om den nye aftale siger Xxxxxx Xxx Xxxxxxxxxx fra Socialdemokraterne:
”Hvis vi for alvor skal forbedre arbejds- miljøet, skal vi sikre, at Arbejdstilsynet bruger flest ressourcer på de arbejds- pladser, hvor der er størst problemer. Derfor er jeg rigtig glad for, at vi med aftalen målretter arbejdsmiljøindsat- sen endnu mere mod de virksomheder, hvor vi kan se, at de ansattes sikkerhed og sundhed ofte er hårdt prøvet”.
Aftalen tager hånd om både medarbejdere og virksomheder Arbejdsmarkedsordfører Xxxxxxxxx Xxxxxxxx(KF) giver den nye aftale føl- gende ord med på vejen:
”Det skal være let at drive virksomhed, når man passer godt på sine medar- bejdere og for medarbejderne handler
det om at skabe tryghed for at myndig- hederne rykker ud, når arbejdsmiljøet ikke er iorden.
Med aftalen forsøger politikerne at sik- re at dårligt arbejdsmiljø ikke bliver en konkurrenceparameter.
Forliget er et supplement til en aftale indgået i 2011, hvor målsætningen frem mod 2020 blev sat til at være 20 procent færre alvorlige arbejdsulykker, 20 pro- cent færre alvorlige psykiske overbe- lastede, 20 procent færre med overbe- lastning af muskel og skelet.
Det nyligt indgåede forlig, skal bakke den ambitiøse målsætning fra 2011 op.
ne i vores ideudvikling fordi, så vi kan målrette vores produkter til nye, unge brugere.”
Øjne udefra
Xxxxx Xxxxxx Xxxxxx peger på det ud- bytte, hun har haft af at arbejde sam- men med andre eksterne faggrupper:
”… samarbejdet med antropologerne har gjort, at jeg har fået åbnet øjnene for en ”ny dimension” inden for de kva- litative undersøgelser. Feltbesøgene og måden at arbejde MEGET åbent i forhold til respondenten – altså at man
”Projektet har også betydet at vi ikke er så bange for at gå ud og være i dialog med vores kunder og med nordjyderne generelt i forbindelse med ændringer eller udvikling af nye idéer.”
”
Vi arbejder i øjeblikket videre med mange af de idéer der opstod i pilotprojektet, og flere af tingene er tæt på lan-
cering ”
DEN NYE AFTALE INDEHOLDER BLANDT
ANDET FØLGENDE INITIATIVER:
• Flere tilsyn med de virksomheder der har de største ar- bejdsmiljøproblemer
• Flere oplysninger skal tælle med, når en virksomhed udvælges til tilsyn
• Tilsyn skal gennemføres der, hvor arbejdet bliver udført
• Nystartede virksomheder skal have tilsyn tidligere
• Arbejdsmiljøcertificerede virksomheder med proble- mer kan få tilsyn
• Bedre kontrol af arbejdsmiljøcertificeringen
• Arbejdstilsynet og branchearbejdsmiljøråd skal koor- dinere deres indsats
• Målrettet adgang til Arbejdstilsynets vejledninger
DÅRLIGT ARBEJDSMILJØ MÅ IKKE
VÆRE KONKURRENCEPARAMETER
• Grove overtrædelser skal give højere bøder
• Tilsyn med virksomheder, der groft overtræder reglerne, skal skærpes
• Brud på arbejdsmiljøregler skal hurtigt følges op
• Regler om samarbejde om sikkerhed og sundhed skal skærpes
Xxxxxx: Beskæftigelsesministeriet.
snakker mere løst og fast om deres liv,
18 Grafisk BAR 35. nummer · april 2015 Grafisk BAR 35. nummer · april 2015 19
Kampen mod papirstøvet
Papirstøv er en uundgåelig gene på en bogbindervirksomhed. Men der er meget,
man kan gøre. Det vigtigste er, at medarbejderen også selv deltager i renholdelsesarbejdet.
Af Xxx Xxxxx Foto: Istock
På virksomheden Centrum Grafisk Færdiggørelse a/s i Randers har de lagt en effektiv strategi i forhold til at bekæmpe papirstøv. Et af flere vigtige redskaber i støvbekæmpelsen er god rengøring.
”Gulvarealet omkring maskinerne bli- ver fejet hver dag. Men det er kun for at tage det, der falder på gulvet i løbet af dagen, for vi vasker gulvet en gang om ugen”, forklarer chefen i Centrum Gra- fisk Færdiggørelse a/s Xxxxx X. Xxxx.
Gulvvask i stedet for støvsugning
”Vi har 6000 kvadratmeter, og det er simpelthen for meget at støvsuge. Derfor vasker vi gulv i stedet for. Det fjerner støvet meget effektivt. Vi har faktisk en fuldtidsansat til at renholde gulve og rydde op. Det er nødvendigt, hvis vi skal holde støvet nede på et ac- ceptabelt niveau,” siger Xxxxx X. Xxxx, som også kan bekræfte, at det har en god effekt på arbejdsmiljøet at holde støvet nede.
”I de sidste 13 år har vi heldigvis kun haft en, der var allergisk overfor pa- pirstøv. Og ellers har vi ikke haft no- gen sundhedsmæssige problemer på grund af støv”, siger hun.
”Det er den enkelte medarbejders eget ansvar at gøre sin maskine ren indeni. I det hele taget er medarbejderne selv en vigtig brik i arbejdet med at sænke støvniveauet. For allerede 24 timer efter en rengøring kan man se, at stø- vet ligger der igen,” siger Xxxxx X. Xxxx og tilføjer, at de derfor også opfordrer medarbejderne til jævnligt at tørre fla- derne omkring dem af.
”Det er jo vores eget arbejdsmiljø, det handler om, og vi kan jo ikke gå og brokke os over støv, hvis vi ikke selv er parate til at tage en klud og tørre af. Så det gør vi. Og jeg synes faktisk, at vi er blevet gode til at gøre det i de perioder, hvor der ikke er alt for meget pres på,” siger arbejdsmiljørepræsentant Xxxx Xxxxxxx.
I en travl hverdag er rengøringen en op- gave, der nemt glemmes.
”Ind imellem må vi minde vores med- arbejdere om, at nu er det altså tid til rengøring. Det er jo ikke altid den sjo- veste opgave at gøre rent, og i en travl hverdag kan man nemt ”glemme” det. Men vores holdning er, at den enkelte medarbejder selv er en aktiv del af ar- bejdet med at holde støvet nede, og
godt, og humøret er højt, når man har grill-hygge i udsigt efter rengøringen,” fortæller Xxxx Xxxxxxx.
Hovedrengøring en nødvendighed Daglig rengøring og ugentlig gulvvask er godt, men ikke nok.
”Engang imellem gør vi hovedrent. Så indkalder vi ekstra personale og kom- mer i bund med det hele. Vi har blandt andet nogle kabelbakker oppe under loftet, som ved den lejlighed bliver ren- gjort, og der kan godt have samlet sig meget støv,” siger Xxxxx X. Xxxx.
Workshop S5
Den gode vilje er ikke altid nok. At få rengøringen til at være en del af den daglige rutine, kræver både viden og systematik. Når et område i virksom- heden trænger til den helt store tur, af- holdes en workshop S5.
”I Lean-sproget hedder det en work- shop S5, og den afholder vi for at få fo- kus på at minimere spild af tid, når folk skal lede efter værktøj og andet, fordi der roder. Som en del af den workshop arbejder vi også med rengøring. Og på den måde bliver rengøringen en sjov udfordring, som medarbejderne er fæl-
”
derfor skal rengøringen ind i rutinen. les om,” forklarer Xxxxx X. Xxxx.
Det er den enkelte medar- bejders eget ansvar at gøre sin maskine ren indeni. I det hele ta- get er medarbejderne selv en vig- tig brik i arbejdet med at sænke støvniveauet. For allerede 24 ti- mer efter en rengøring kan man
se, at støvet ligger der igen ”
Medarbejderne skal selv gøre en indsats Det er ikke nok at holde gulvet og de store flader fri for støv. Der er også masser af støv indeni maskinerne.
Derfor er rengøring også et fast punkt på vores afdelingsmøder. Vi er nødt til konstant at have fokus på det,” siger Xxxxx X. Xxxx.
Alle kneb gælder
For at motivere til rengøring og opryd- ning har virksomheden afholdt et grill- og rengøringsarrangement de sidste to år lige inden sommerferien.
”Vi lukker tidligt en dag og starter med at samles til et glas champagne. Deref- ter bliver vi delt op i grupper og får hver vores rengørings- og oprydningsopga- ver. Når det hele er gjort, samles vi og griller og hygger os. Det fungerer rigtig
Oplært i rengøring
”Når vi får en ny medarbejder, er det helt fast, at det er de nærmeste kolle- ger, der står for oplæringen, og det gæl- der selvfølgelig også, når det handler om rengøring. På den måde sikrer vi, at alle medarbejdere er involverede i støvbekæmpelsen”, siger Xxxxx X. Xxxx og konkluderer, at rengøring stort set er den eneste måde, man kan minimere støvet på.
”Vi kan aldrig helt undgå det, men vi kan holde det nede”.
20 Grafisk BAR 35. nummer · april 2015 Grafisk BAR 35. nummer · april 2015 21
Kemikalier skal mærkes efter de nye EU regler
Nye mærkningsregler fra EU betyder gradvis udfasning af den gamle mærkning med de velkendte orange faremærker. Reglerne træder i kraft fra juni 2015, men virksomhederne har et par år til at få helt styr på mærkningen.
Orientering
Afgørelser fra
Arbejdsmiljøklagenævnet
Arbejdsmiljøklagenævnet har i de første måneder af 2015 truffet afgørelse i 35 sager, og heraf har 5 sager almen og principiel interesse. I det følgende vil vi kort orientere om de fem sager.
Af Xxx Xxxxx
Indførelsen af nye EU-regler for mærkning af kemikalier, i forhold til den såkaldte CSR ordning, betyder et farvel til de velkendte orange faresym- boler. De erstattes nemlig med pikto- grammer. Og en trinvis udfasning af de gamle klassificeringssystemer for kemikalier. Den nye mærkning træ- der i kraft den 1. juni 2015, men ke- mikalieblandinger, der er markeds- ført inden den 1. juni 2015 med den gamle mærkning, må fortsat sælges og distribueres. Vi skal helt frem til den 1. juni 2017, førend det forventes, at virksomhederne har fået ændret mærkningen på alle de relevante pro- dukter, så de følger de nye EU regler. Efter 2017 vil det være direkte ulovligt
at have kemikalieblandinger med den ”gamle” mærkning på lager.
Gå i gang nu
Virksomhederne bør gå i gang allerede nu med at gennemgå varelageret og få solgt eller brugt produkterne med den gamle faremærkning. Kan man ikke nå af komme af med alle produkterne med den gamle mærkning, kan man kontakte leverandøren af blandingen og lave en aftale om at få tilsendt nye CLP-etiketter, som man så kan sætte på sine kemikalieblandinger og altså på den vis holde sig inden for loven.
Tydelig mærkning
Med den nye mærkning vil det natur-
ligvis fortsat være nemt for brugere og arbejdsgivere at se, om der er farlige kemikalier i beholderen, hvilke stof- fer der er tale om, og hvordan de skal håndteres sikkerhedsmæssigt for- svarligt.
Få styr på det
Producenter, importører og forhand- lere af kemiske blandinger skal have styr på de nye regler for faremærkning i EU´s CLP-regulativ, for ellers risike- rer de at ligge inde med produkter, der er ulovlige at sælge eller som er ulov- lige for kunderne at bruge.
Kilde: Miljøministeriet
Fastholdelse af påbud om at sikre ef- fektiv ventilation på grund af ildelugt Arbejdstilsynet havde givet en virk- somhed påbud om at sikre ventilati- on, når der blev brugt en bestemt olie med en særlig gennemtrængende lugt. Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt påbuddet, mens et påbud om brug af autoriseret arbejdsmiljørådgiver blev sendt tilbage til Arbejdstilsynet.
Påbud om at sikre anvendelsen af ma- skiner sendt tilbage til Arbejdstilsynet Arbejdstilsynet havde givet en virk- somhed påbud om et automatisk transportanlæg og påbud om, at en bremsestander skulle anvendes sikker- hedsmæssigt forsvarligt. Arbejdsmiljø-
klagenævnet sendte påbuddene tilbage til Arbejdstilsynet.
Afgørelse om at bruge egnede og effek- tive hjælpemidler til gulvvask Arbejdstilsynet havde afgjort, at en virksomhed skulle sikre, at der blev an- vendt egnede og effektive hjælpemidler i forbindelse med gulvvask. Arbejds- miljøklagenævnet sendte afgørelsen tilbage til Arbejdstilsynet.
Fastholdelse af påbud om at sikre mod helbredsforringelse på grund af mob- ning
Arbejdstilsynet har givet en kommune påbud om at sikre, at arbejdet i en afde- ling ikke medførte risiko for helbreds-
forringelse på grund af mobning, og den afgørelse fastholdt Arbejdsmiljø- klagenævnet.
Påbud om at undersøge helkropsvi- brationerne ved kørsel med dumper Arbejdstilsynet havde givet en virk- somhed påbud om at iværksætte en undersøgelse af, hvor kraftige hel- kropsvibrationerne var ved kørsel med en dumper. Det påbud sendte Arbejds- miljøklagenævnet tilbage til Arbejds- tilsynet.
Kilde: Arbejdsmiljøklagenævnet
HVAD ER CLP?
CLP-forordningen er baseret på Det Globalt Harmonise- rede System for klassificering og mærkning af kemikalier (GHS), som i dag er implementeret i cirka 67 lande og som med tiden vil blive udbredt over hele verden. I EU er reg- lerne fastsat i det, der kaldes CLP-forordningen, som står for: Classification, Labelling and Packaging. CLP-forord- ningen omfatter stoffer og blandinger, som markedsføres i EU. Import af stoffer og blandinger fra et ikke-EU land og ind i EU betragtes i denne sammenhæng også som markedsføring.
Xxxxx Xxxxxxxxxxxxxxxx
De nye regler fra EU gælder for danske virksomheder, der markedsfører kemiske blandinger:
• Virksomheder, der fremstiller eller importerer kemi- ske blandinger til videresalg til forhandlere og profes- sionelle brugere.
• Virksomheder, der opbevarer og sælger kemiske blan- dinger.
• Virksomheder, der leverer en serviceydelse, hvor de bruger eller sælger kemiske blandinger, som de selv importerer fra et ikke EU-land.
Kilde: Miljøministeriet
22 Grafisk BAR 35. nummer · april 2015 Grafisk BAR 35. nummer · april 2015 23
Færre smerter med styrketræning på jobbet
I to år dyrkede en gruppe laboranter styrketræning i arbejdstiden. Det gjorde de som led i et forskningsprojekt, der skulle undersøge, om træningen kunne forebygge smerter i nakke, skuldre og arme.
Resultaterne taler for sig selv: Laboranterne meldte, at de havde færre smerter, når de arbejdede. Men ikke alene fik for- søgsdeltagerne det bedre. De fortsatte selv med styrketræningen, da forsøget var afsluttet. To år efter trænede de fleste af deltagerne stadig og oplevede, at deres smerter var mindre og færre end før.
Forsøgsresultaterne er interessante for medarbejdere og arbejdsgivere i den grafiske branche, for ligesom laboranter kan grafisk arbejde indebære mange gentagede bevægelser. Læs mere om forsøget med styrketræning til at modvirke smerter på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljøs hjemmeside på: xxx.xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx under nyheder.
Kilde: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
Alt om AMU-kurser
Står du og ønsker dig noget efteruddannelse? Eller gør medarbejderne? Så læs med her.
DI har forfattet en ny vejledning i AMU-kurser. Det er her, du skal kigge, hvis du er i tvivl om, hvornår og hvordan medar- bejdere kan komme på et AMU-kursus.
AMU står for ArbejdsMarkedsUddannelse, og AMU-kurser er efteruddannelse til faglærte og ufaglærte fra private og of- fentlige virksomheder. Kurserne er kompetencegivende, og de mange tilbud rummer næsten uendelige muligheder for opkvalificering:
Der er både teknisk-faglige kurser og mere administrative emner som arbejdsorganisering. Kurserne foregår som regel, men ikke altid, i arbejdstiden.
Find kurserne på: xxx.xxxxxxx.xx
xxx.xx.xx/Xxxxxxxxx - under boksen ”uddannelse” finder du DI´s guide til AMU 2015.
Kilde: DI
Katalog over efteruddannelse i arbejdsmiljø
Har du brug for inspiration eller helt specifikke kompetencer, når du skal på supplerende efteruddannelse indenfor arbejdsmiljø, så kig forbi Videncenter for Arbejdsmiljøs nye portal over efteruddannelsesmuligheder. Sitet er nemt at orientere sig i, og der er masser af muligheder. Man klikker sig ind på et af de seks overordnede temaer: Fysisk arbejdsmiljø, stress, ulykker, psykisk arbejdsmiljø, forandringer & udvikling, trivsel & arbejdsglæde, og finder her- under et relevant kursus. Portalen indeholder dog kun kursustilbud fra auto- riserede udbydere af arbejdsmiljøuddannelse.
xxxx://xxx.xxxxxxxxxxxxxxxxx.xx/Xxxxx-xx-xxxxxxxxxxxxx/xxx/Xxxxxxx- over-efteruddannelse-i-arbejdsmiljoe
Sitet er blevet til med fælles hjælp fra Arbejdsmiljørådet, arbejdsmarkedets parter og Videnscenter for Arbejdsmiljø.
Kort og godt