Definition
Definition
I det følgende er Høgholm ApS, CVR-nr. 35248919, herunder Xxxxxxxxx.xx, benævnt ”Høgholm” og kunden er benævnt ”abonnenten”.
A.0. Gældende vilkår
A.1. Salgs- og leveringsbetingelser gælder alle tilbud, salg og leverancer, medmindre andet er aftalt.
A.2. Nærværende betingelser kan alene ændres af Høgholm, med 1 måneds skriftligt varsel til d. 1. i en måned.
A.3. Såfremt abonnenten ikke ønsker at acceptere den af Høgholm iht. pkt. A.2. varslede ændring, er abonnenten berettiget til at opsige abonnementet, med virkning fra den næstkommende 1. i en måned, efter vilkårsændringen er varslet. Såfremt abonnenten betaler næstkommende måneds abonnements- opkrævning efter en varslet vilkårsændring, da er dette at betragte som abonnentens accept af de varslede ændringer.
A.4. De til enhver tid gældende betingelser, fremgår af Høgholms hjemmeside, xxx.xxxxxxx.xx, samt xxx.xxxxxxxxx.xx
B.0. Tilbud
B.1. Alle tilbud afgives med forbehold for mellemsalg, jfr. pkt. C. Afgiver Høgholm tilbud, der ikke angiver særlig acceptfrist, bortfalder tilbuddet, såfremt accept ikke er kommet frem til Høgholm senest 30 dage fra tilbuddets dato.
C.0. Mellemsalg
C.1. Indtil købers accept er kommet frem til Høgholm, er sælger berettiget til at indgå aftale med tredjemand vedrørende det tilbudte med den virkning, at tilbuddet over for køber bortfalder.
D.0. Priser
D.1. Alle priser er i danske kroner og inklusive moms, hvis ikke andet er aftalt. Køber er forpligtet til, indtil leveringen, at acceptere ændringer i prisen pga. dokumenterede forøgede omkostninger for Høgholm, som følge af ændringer i valutakurser, toldskatter, afgifter og materialepriser m.m. vedrørende den aftalte leverance.
D.2. Fragt faktureres uden fortjeneste videre til køber, hvis varen er en skaffevare, som ikke kan forventes at være lagerført, hos Høgholm, ellers ikke.
E.0. Betaling
E.1. Betalingen skal ske senest den dato, fakturaen angiver som sidste rettidige betalingsdag. Såfremt en sådan ikke er angivet, er det kontant betaling. Der kan dog være aftalt andre betalingsbetingelser, som så vil være påført fakturaen.
E.2. Såfremt leveringen udskydes pga. købers forbehold (fordringshavermora), er køber, medmindre Høgholm skriftligt meddeler køber om andet, alligevel forpligtet til at foretage enhver betaling til sælger, som om levering var sket til aftalt tid.
E.3. Hvis betalingen sker efter forfaldsdato, er Høgholm berettiget til at beregne renter af den til enhver tid værende restgæld fra forfaldsdato. Rentesatsen vil følge rentelovens aktuelle sats, for Høgholm 2% pr. måned + kr. 100,- i gebyr pr. rykker.
E.4. Indbetaling af renter, forlænger ikke købers betalingsbetingelser, køber vil efter 2. rykker med renter, blive overført til retslig inkasso, uden noget forvarsel.
E.5. Køber er ikke berettiget til at modregne med eventuelle modkrav på sælger, som ikke er skriftligt anerkendt af Høgholm, og har ikke ret til at tilbageholde nogen del af købesummen, pga. modfordringer af nogen art.
F.0. Ejendomsforbehold
F.1. Høgholm forbeholder sig, med de begrænsninger, der følger af ufravigelige retsregler, ejendomsretten til det solgte, indtil hele købesummen med tillæg af påløbne omkostninger, er betalt.
F.2. Såfremt varen er solgt med henblik på senere at skulle indbygges i, eller sammenføjes med andre genstande, omfattes det solgte ikke af ejendomsforbeholdet, når indbygning eller sammenføjningen er foretaget.
F.3. Ved omdannelse eller bearbejdning af det solgte, opretholdes ejendomsforbeholdet således, at det omfatter, den omdannede eller bearbejdede genstand, i et sådant omfang, svarende til den værdi, det solgte repræsenterede ved salget.
G.0. Produktinformation
G.1. Tegninger, specifikationer o. lign. som er udleveret af Høgholm, før eller efter en aftales indgåelse, forbliver Høgholms ejendom, og må ikke videregives, uden skriftlig aftale eller i øvrigt misbruges. Tilbud med priser og faste tilbud, betegnes som klassificeret information, og må ikke under nogen omstændigheder videregives til tredjemand, i konkurrencemæssigt øjemed, eller som anden oplysning. Ønsker køber at en tredjemand, skal involveres i sagen, skal al kontakt gå gennem Høgholm. Oplysninger om priser, specifikationer m.m., er angivet med sædvanlige forbehold, for fejl og udeladelser.
H.0. Mangler og reklamation
H.1. Ved levering skal køber straks foretage en sådan undersøgelse af det solgte som ordentlig forretningsbrug kræver.
H.2. Hvis køber vil påberåbe sig en mangel, skal køber, inden 8 dage efter manglen er eller burde være opdaget, give Høgholm skriftlig besked herom, samt anføre hvori manglen består. Såfremt køber har opdaget eller burde have opdaget manglen, og han vil reklamere som anført, kan han ikke senere gøre manglen gældende.
H.3. Efter Høgholms valg, vil mangler ved det solgte blive afhjulpet, det solgte vil blive ombyttet, eller købsprisen blive tilbagebetalt (krediteret).
H.4. Sker afhjælpningen eller ombytningen i henhold til pkt. H.2, ikke inden rimelig tid, er køber under iagttagelse af dansk rest almindelige regler, samt nærværende salgs- og leveringsbetingelser, berettiget til at hæve aftalen, kræve afslag i købesummen eller kræve erstatning.
H.5. Høgholm påtager sig de samme forpligtelser, som gælder for det oprindelig solgte, i et tidsrum af 6 måneder. Dog således at Høgholms mangelansvar ikke for nogen del at det solgte, kan udstrækkes til mere end 18 måneder, fra den oprindelige leveringsdato.
H.6. Forandring af eller indgreb i det solgte, uden Høgholms skriftlige samtykke fritager Høgholm, for enhver forpligtelse.
I.0. Ansvarsbegrænsning
I.1. Et erstatningskrav overfor sælger kan ikke overstige fakturabeløbet for den solgte genstand.
I.2. Høgholm hæfter ikke for driftstab, avancetab eller andre indirekte tab i anledning af aftalen. Herunder indirekte tab, der opstår som følge af forsinkelse eller mangler ved det solgte.
I.3. Følgende omstændigheder medfører ansvarsfrihed for Høgholm, såfremt de forhindrer aftalens opfyldelse eller gør opfyldelsen urimelig byrdefuld. Arbejdskonflikt, og enhver anden omstændighed, som parterne ikke er herre over, såsom brand, krig, mobilisering eller uforudsete militærindkaldelser af tilsvarende omfang, rekvirering beslaglæggelse, valutarestriktioner, oprør, uroligheder, mangel på transportmuligheder, almindelig vareknaphed, restriktioner af drivkraft samt mangler ved eller forsinkelser af leverancer fra underleverandører, som skyldes nogen af de i dette punkt nævnte omstændigheder. Omstændigheder som nævnt, der var indtruffet inden tilbuddets afgivelse/aftalens indgåelse, medfører kun ansvarsfrihed, såfremt deres indflydelse på aftalens opfyldelse ikke kunne forudses på dette tidspunkt.
I.4. Det påhviler Høgholm, uden ugrundet ophold, skriftligt at underrette køber, hvis der indtræffer omstændigheder som nævnt i pkt. I.3.
J.1. Produktansvar.
J.1. For produktansvar gælder de til enhver tid gældende regler i dansk ret. I det omfang intet andet følger af ufravigelige retsregler, gælder følgende vedrørende Høgholms produktansvar:
J.2. Høgholm er kun ansvarlig for personskade, hvis det kan bevises, at skyldes fejl eller forsømmelse, begået af Høgholm eller andre som Høgholm har ansvaret for.
J.3. Høgholm er ikke ansvarlig for skade på fast ejendom eller løsøre, medens det solgte, er i købers besiddelse. Høgholm er heller ikke ansvarlig for skade på produkter, der er fremstillet af køber, eller på produkter, hvori disse indgår. I øvrigt er Høgholm ansvarlig for skade på fast ejendom og løsøre, på samme betingelse som på personskade.
J.4. Høgholm er ikke ansvarlig for driftstab, tabt arbejdsfortjeneste eller andet indirekte tab.
J.5. I den udstrækning Høgholm måtte blive pålagt produktansvar over for tredjemand, er køber forpligtet til at holde Høgholm skadesløs i samme omfang, som Høgholm s ansvar er begrænset i de tre foregående punkter.
J.6. For så vidt angår produkter, der sælges med brugervejledning, henvises til sådanne særskilte medfølgende vejledninger. Høgholm hæfter ikke for købers evt. mangelfulde installation/anvendelse af såvel hard- som software.
J.7. Hvis tredjemand fremsætter krav mod en af parterne om erstatningsansvar i henhold til dette punkt, skal denne part straks underrette den anden herom.
J.8. Høgholm og køber er gensidigt forpligtet til at lade sig sagsøge ved den domstol eller voldgiftsret, som behandler erstatningskrav, der er rejst med en af dem på grundlag af skade, som påstås forårsaget af det solgte.
K.0. Transport af rettigheder og pligter.
K.0. Høgholm er berettiget til at overdrage samtlige rettigheder og forpligtelser i henhold til aftalen til tredjemand.
L.0. Tvistigheder
L.1. Uoverensstemmelser mellem parterne afgøres med Esbjerg som værneting, uanset hvor køber er hjemmehørende, medmindre parterne er enige om at lade uoverensstemmelserne, afgøres ved voldgift af "den almindelige bedømmelses- og voldgiftsret på Københavns børs" efter dansk ret.
Abonnementsbetingelser
M.0. Ved køb af anlæg
M.1. Der ydes garanti i henhold til købeloven. Under garantien udskiftes alle materialedele, der er omfattet af garanti, som skulle vise sig defekte, medmindre defekten skyldes fejlbetjening eller ydre fysiske påvirkninger af anlægget i øvrigt. 1. år er kørsel og arbejdsløn indeholdt i garantien.
M.2. Det, af købet omfattende anlæg, forbliver Høgholms ejendom, indtil det i henhold til kontrakten fulde beløb er betalt.
M.3. Skilte, opkaldsmodem/alarmsendere og nøglecylinder i evt. nøgleboks/rør forbliver Høgholms ejendom, og nedtages for abonnentens regning ved evt. opsigelse.
N.0. Ved tilslutning til kontrolcentral
N.1. Skilte og evt. nøglecylinder i nøgleboks tilhører Høgholm. Såfremt alarmsenderen skal flyttes, foretages dette af Høgholm, mod betaling. Ønskes anlægget overdraget i forbindelse med salg af ejendom, skal Høgholm underrettes min. 1 måned forinden.
N.2. Ved eventuelt ophør af abonnementet, skal Høgholm have adgang til alarmsender for at nulstille denne, samt nedtage skilte. Dette udføres billigst efter regning.
N.3. Høgholm påtager sig intet ansvar for fejl ved overførslen af alarmsignalet til kontrolcentralen, men forpligter sig til at gennemføre eventuel fejlretning af anlægget ifølge F&P´s regler. Afgifter til telefonselskabet afregnes, af abonnenten, direkte med telefonselskabet.
N.4. Hvis abonnenten gentagne gange forårsager falske / utilsigtede alarmer, er denne forpligtet til at dække Høgholm s udgifter hertil. Misbrug af alarmanlægget kan medføre betalingskrav fra politimyndigheden. Et sådant krav er Høgholm uvedkommende.
O.0. Installation
O.1. Kontrakten er indgået under forudsætning af, at de lokaler hvori anlægget skal installeres, tillader at monteringen kan foregå uden hindringer. Særlige omkostninger, der er forbundet med flytning af gods, inventar eller andet løsøre, rengøring af vinduer eller omkostninger til bygningsmæssige forandringer, reparationer, fjernelse eller ændring af andre installationer, betales af abonnenten efter regning. Samme regler vil være gældende ved servicearbejder. Yderligere installation faktureres abonnenten direkte.
P.0. Ansvar
P.1. Abonnentens opmærksomhed henledes på, at installation af alarmanlæg ikke overflødiggør tegning af forsikring. Høgholm kan ikke under nogen omstændigheder afkræves erstatning, såfremt alarmanlægget ikke har virket efter hensigten: Værneting i ethvert søgsmål mellem parterne er Retten i Esbjerg.
Q.0. Betaling og prisregulering
Q.1. Installations-/salgsprisen betales kontant ved installation af alarmanlægget. Abonnement betales kvartalsvis forud. Abonnementsbeløb kan pristalsreguleres efter Danmarks Statistiks januar pristal, samt ved eventuelle leverandør prisstigninger.
R.0. Undtagelser
R.1. Aftaler som ikke fremgår af kontrakten, kan ikke gøres gældende for nogen af parterne, enhver forandring af kontraktens bestemmelser og aftaler skal meddeles skriftligt til Høgholm.
S.0. Opsigelse
S.1. Abonnementet fortsætter indtil det opsiges med 3 måneders varsel, til udløbet af et kvartal, dog tidligst 1 år efter abonnementsperiodens begyndelse. I tilfælde af dødsfald, forretningsophør eller flytning, kan abonnementet dog når som helst opsiges med 3 måneders varsel til udgangen af et kvartal.
S.2. Skilte, alarmsender og nøglecylinder i evt. nøgleboks/rør forbliver Høgholm s ejendom, og nedtages for abonnentens regning ved evt. opsigelse.
S.3. Eventuelt forudbetalt abonnement eller betaling for andre ydelser refunderes ikke.
T.0. Misligholdelse
T.1. Såfremt abonnenten ikke betaler rettidigt og heller ikke senest 7 dage efter, at Høgholm skriftligt har rykket for betalingen, betragtes dette som misligholdelse af kontrakten.
T.2. I dette tilfælde er Høgholm berettiget til at hæve kontrakten og kræve samtlige forfaldne, samt uforfaldne ydelser, betalt frem til det tidspunkt, hvor abonnenten kunne have opsagt abonnementet.
T.3. Høgholm er endvidere berettiget til at kræve dækning af sine ekstraudgifter i forbindelse med misligholdelsen. Hvis der bliver foretaget ændringer eller indgreb i anlægget eller dele heraf af andre end Høgholm, bortfalder enhver garanti. Nødvendige udgifter til reetablering af anlægget bekostes af abonnenten. Skader af enhver art, der måtte være en følge af nævnte ændringer eller indgreb, er i enhver henseende Høgholm uvedkommende.