GULVOVERENSKOMSTEN 2023

2. Overenskomsten er dækkende for arbejde, som er omfattet af pris- kurant til gulvoverenskomsten samt fugefri gulve, gulvafslibning og overfladebehandling af gulve.

§ 2 Nyoptagne virksomheder

Når en virksomhed melder sig ind i DIO III gælder følgende:

Nye medlemmer af DIO III

1. Virksomheder, der optages som medlemmer af DIO III, og som hidtil har været omfattet af en anden overenskomst, omfattes af DIO IIIs overenskomster 3 måneder efter, at forbundet har modtaget medde- lelse om virksomhedens optagelse i DIO III.

I forbindelse hermed optages der tilpasningsforhandlinger efter al- mindelig fagretlig praksis med henblik på at tilpasse lokale aftaler i forbindelse med overgang til en ny kollektiv overenskomst.

Nye medlemmer omfattet af tiltrædelsesoverenskomst

2. Tiltrædelsesoverenskomster, der gælder i virksomheder, der melder sig ind i DIO III gælder i indtil 3 måneder efter, forbundet har fået skriftlig meddelelse om medlemskabet af DIO III. Herefter bliver DIO IIIs overenskomst på området gældende.

Ved udmeldelse af DIO III aktiveres tiltrædelsesoverenskomsten igen, medmindre virksomheden bliver omfattet af en anden overens- komst via medlemskabet af en DA-organisation.

Nye medlemmer af DIO IIIs Gulvsektion

3. Nye medlemmer af DIO III, som overvejende udfører gulvarbejde om- fattes af Gulvoverenskomsten og nye medlemmer af DIO III, som ud- fører gulvarbejde, men hvor gulvarbejdet ikke udgør virksomhedens overvejende beskæftigelse, omfattes af Bygningsoverenskomsten mellem DIO III og Fagligt Fælles Forbund

Tilpasningsforhandlinger

4. Når forbundet bliver bekendt med, at en virksomhed er blevet over- enskomstdækket i DIO III, kan forbundet begære afholdt organisati- onsmøde, jf. § 66, stk. 18 .

Formålet med organisationsmødet er at undersøge mulighederne for, hvorledes medarbejderne kan indpasses i gældende overenskomst- forhold med henblik på, at overenskomstens regler overholdes, samt at overenskomstparterne kan gøre sig bekendt med eksisterende løn- og ansættelsesvilkår for medarbejderne.

Under tilpasningsforhandlingerne kan gældende løn- og ansættel- sesforhold dokumenteres.

§ 3 Gensidige forpligtelser

Forpligtelser

1. Forbundets medlemmer er forpligtede til ikke at arbejde på ringere lønvilkår end indeholdt i denne overenskomst på virksomheder, der udfører eller lader udføre gulvbelægningsarbejde, og som ikke er medlemmer af DIO III.

Kvalifikationer

2. Medarbejderen skal udføre så meget og så godt arbejde, som hans evner og uddannelse tillader ham. Påbegynder en medarbejder et arbejde, men må opgive, eller gør det så dårligt, at det må kasseres, skal virksomheden ikke betale medarbejderen for den anvendte tid.

Kvalitetssikring

3. Ved arbejder, hvor der skal udføres kvalitetssikring, skal medarbej- deren, efter virksomhedens instruktion, nøje følge kravene til kvali- tetssikringen, herunder bl.a. omhyggelig udfyldelse af kvalitetssik- ringsskemaer m.m.

Der kan indgås aftaler om konkrete kontrolopgaver i forbindelse med kvalitetssikringen. Betaling for kvalitetssikringsarbejde skal være af- talt inden arbejdets start.

Vådrumsarbejde

4. Ved vådrumsarbejde, der udføres i overensstemmelse med Gulv- branchens Vådrumskontrol (GVK), er medarbejderne forpligtet til at følge kontrolordningens anvisninger og virksomhedens instruktion.

Medarbejderen er pligtig til at udføre slutkontrol af vådrumsarbejde, herunder at udfylde slutkontrolskemaer.

Når medarbejderen forestår slutkontrollen, skal medarbejderen have betaling herfor. Ydelsen skal prismæssigt aftales inden vådrumsar- bejdet påbegyndes.

Medarbejderen er ved overdragelsen af et vådrumsarbejde pligtig til at forevise sit svejsercertifikat.

§ 4 Omgåelse af overenskomsten

1. Der er mellem parterne enighed om, at det kan betragtes som en omgåelse af overenskomsten, hvis selvstændige erhvervsvirksom- heder udfører et bestemt angivet arbejde i et lønmodtagerlignende ansættelsesforhold såkaldte ”arme og ben virksomheder”.

2. Det betragtes dog ikke som en omgåelse af overenskomsten, når to eller flere virksomheder i et reelt forretningsforhold indgår aftale om et bestemt angivet arbejde, eller hvor en underentreprenør eller et specialfirma antager medarbejdere til at udføre arbejdet.

3. Uoverensstemmelser om hvorvidt der er tale om en omgåelse af overenskomsten kan behandles i henhold til de fagretslige regler.

4. Ved bedømmelsen af, om der er tale om en omgåelse af overens- komstens bestemmelser, indgår det som en vejledning, om den selv- stændige

- udøver ledelsesretten ved udførelsen af arbejdet

- er ansvarlig for arbejdets kvalitet

- er økonomisk ansvarlig

- bærer den økonomiske risiko ved arbejdet

§ 5 Vikararbejde ‌

Vikarbureauet er medlem af DIO III

1. DIO III optager som medlemmer virksomheder, der er vikarbureauer.

2. Ansættelse af vikarer på DIO IIIs overenskomstområder er omfattet af gældende overenskomster mellem parterne. Det omfatter også de for arbejdsfunktionens bestående lokalaftaler og kutymer.

Vikarbureauet er ikke medlem af DIO III

3. Parterne er enige om, at overenskomsterne mellem de berørte orga- nisationer er områdeoverenskomster.

Alt arbejde på en medlemsvirksomhed, der udføres inden for over- enskomsternes faglige gyldighedsområde, er omfattet af overens- komsterne, hvis det udføres af en medarbejder eller af en anden per- son, der er underlagt medlemsvirksomhedens ledelsesret, f.eks. en vikar, i modsætning til en medarbejder, der er udsendt af en under- entreprenør og undergivet dennes ledelsesret.

4. XXX XXX tilkendegiver, at overenskomsterne finder anvendelse for de medarbejdere, der udsendes af et vikarbureau til at arbejde på en medlemsvirksomhed inden for overenskomsternes faglige gyldig- hedsområde i den tidsperiode, vikararbejdet strækker sig over.

Dette gælder dog ikke, såfremt vikaren er udsendt fra et vikarbureau, der via medlemskabet af en anden DA-organisation er omfattet af en kollektiv overenskomst, der gælder for det omhandlende arbejde.

Medlemsvirksomheden må i sin aftale med vikarbureauet sikre sig, at vikarbureauet har det nødvendige kendskab til de gældende over- enskomst- og aftaleforhold.

5. En vikar, der udfører job for et vikarbureau på en medlemsvirksom- hed, kan ikke være omfattet af pensionsreglerne i PensionDanmark, såfremt vikarbureauet er medlem af en anden DA-medlemsorgani- sation og derigennem er omfattet af en overenskomstmæssig pensi- onsordning.

Øvrige forhold

6. I ethvert vikarjob, som er omfattet af en mellem parterne gældende overenskomst, opspares anciennitet efter de i overenskomsterne be- skrevne regler.

7. Overenskomstparterne er enige om det naturlige i, at vikaransatte er medlemmer af samme faglige organisationer som de øvrige på rek- virentvirksomheden ansatte tilsvarende medarbejdere.

3F tilkendegiver, at det ikke er hensigtsmæssigt, at vikarer, som er organiseret i et FH-forbund, skifter fagforening ved kortvarige vikari- ater.

Kapitel 2 ‌‌‌

Møde med arbejdsmarkedets parter og fælles informationsmøde

§ 6 Informationsmøde

1. Organisationerne ønsker at sikre, at den danske model fungerer bedst muligt på de danske byggepladser, og at alle parter kommer godt fra start. Når organisationerne er enige om, at der er behov for det, skal entreprenøren på ledelsesniveau deltage i et fælles møde med arbejdsmarkedets parter. På mødet får entreprenøren lejlighed til at redegøre for sin organisation, og arbejdsmarkedets parter får mulighed for at udlægge den danske model og at møde virksomhe- den.

2. Organisationerne er endvidere enige om at tilbyde et fælles informa- tionsmøde gerne inden for første måned efter, at de har påbegyndt arbejdet i Danmark.

3. Hvor det er muligt, kan mødet holdes på pladsen. I modsat fald sør- ger en af parterne for egnede lokaler.

4. Denne aftale afskærer dog ikke overenskomstparterne fra at holde møder med hver sin part.

5. Desuden er organisationerne enige om ved påbegyndelsen af større bygge- og anlægsprojekter at tilbyde fælles introduktionsmøder for virksomhederne og medarbejderne med det formål at give de lokale parter på den enkelte byggeplads en introduktion i gældende løn- og arbejdsvilkår.

Kapitel 3 Ansættelsesforhold ‌‌‌

§ 7 Ansættelsesbevis

1. Der henvises til den til enhver tid gældende lov om arbejdsgiverens pligt til at underrette lønmodtageren om vilkårene for ansættelsesfor- holdet (ansættelsesbevisloven).

2. Henvisningen til lov om arbejdsgiverens pligt til at underrette lønmod- tageren om vilkårene for ansættelsesforholdet (ansættelsesbevislo- ven), vil fra den dato, hvor den danske lovgivning, der implementerer arbejdsvilkårsdirektivet, træder i kraft, blive ændret, således at der fra den pågældende dato henvises til den kommende implementerings- lov, for så vidt angår arbejdsgivers oplysningspligt.

3. Parterne har i medfør af ansættelsesbevislovens § 1, stk. 3, aftalt nedenstående fravigelser af loven.

4. Såfremt ansættelsesbeviset ikke er udleveret til medarbejderen retti- digt, eller hvis ansættelsesbeviset er mangelfuldt, kan virksomheden pålægges at udrede en bod/godtgørelse, medmindre manglen er undskyldelig og ikke har haft konkret betydning for ansættelsesfor- holdet.

5. Overtrædelse skal påtales over for virksomheden.

6. Er det påtalte forhold ikke bragt i orden inden 15 arbejdsdage, skal der herefter straks skriftligt rejses sag over for DIO III med præcis angivelse af, hvilke mangler der er tale om. Hvis mangler ved ansæt- telsesbeviset herefter er rettet, eller manglende ansættelsesbevis er udleveret, inden 15 arbejdsdage fra modtagelsen af kravet i DIO III, kan virksomheden ikke pålægges at udrede en bod/godtgørelse, medmindre der foreligger systematisk brud på bestemmelsen om an- sættelsesbeviser.

7. Medarbejderen skal i alle tilfælde have udleveret ovennævnte oplys- ninger om ansættelsesforholdet senest 15 dage efter, at kravet er rejst. Sker dette ikke, kan virksomheden pålægges at udrede en bod/godtgørelse.

8. Ovenstående fravigelse af ansættelsesbevisloven (nachfrist) vil fort- sat være gældende efter implementeringen af arbejdsvilkårsdirekti- vet i den danske lovgivning, og fra den dato, hvor den danske lovgiv- ning, der implementerer arbejdsvilkårsdirektivet, træder i kraft, vil henvisningen til ansættelsesbevislovens § 1, stk. 3, ændres til den tilsvarende bestemmelse i den kommende implementeringslov.

9. Sager om, hvorvidt virksomheden har overholdt sin oplysningspligt, skal rejses efter de fagretlige regler.

§ 8 Funktionærlignende ansættelsesvilkår

1. Organisationerne vil anbefale, at de virksomheder, der ønsker at ind- føre funktionærlignende ansættelsesforhold, gør det efter følgende retningslinjer:

2. Spørgsmålet om indførelse eller ophævelse af aftaler om funktio- nærlignende ansættelsesvilkår kan fagretsligt behandles, dog ikke til voldgift.

3. Aftaler om ansættelse på funktionærlignende vilkår er kun gyldige, såfremt de er udformet skriftligt.

4. Organisationerne har i fællesskab udarbejdet en ansættelsesblan- ket, der skal bruges ved indgåelse af aftaler om ansættelse på funk- tionærlignende vilkår. Se bilag 4.

Ansættelsesblanketten kan efter underskrivelse kræves indsendt til de respektive organisationer.

5. Hvor der ikke i denne paragraf er angivet vilkår for ansættelsesfor- holdet, er overenskomstens øvrige bestemmelser gældende.

Lønvurdering

6. Lønnen skal give udtryk for den enkelte medarbejders kvalifikationer, ansvar, indsats og dygtighed.

Aftalen forhindrer ikke deltagelse i akkord eller bonusordninger.

En gang om året tages lønnen for den enkelte medarbejder på funk- tionærlignende vilkår op til vurdering og eventuel regulering. Termi- nen herfor kan være den samme som for funktionærer ansat på virk- somheden.

Uoverensstemmelse vedrørende lønniveau eller lønregulering kan fagretsligt behandles, men ikke indbringes for voldgiftsretten, dog kan sagen indbringes for voldgiftsretten i tilfælde af misforhold.

Anciennitet

7. Anciennitet ved ansættelse på funktionærlignende vilkår regnes fra tidspunktet for den individuelle aftales indgåelse, idet dog eventuelt opsigelsesvarsel opnået ved forudgående ansættelse i virksomhe- den tillægges.

Opsigelse

8. I tilfælde af opsigelse regnes opsigelsesvarslets længde for begge parter i overensstemmelse med reglerne i funktionærloven.

Opsigelse skal ske til en måneds udgang.

Parterne er enige om, at opsigelsesvarslernes længde ikke kan blive kortere end de i henhold til overenskomstens opnåede ved overgang til funktionærlignende ansættelse.

Det kan i den enkelte kontrakt aftales, at medarbejderen kan opsiges med en måneds varsel til fratræden ved en måneds udgang, når den pågældende inden for et tidsrum af 12 måneder har oppebåret løn under sygdom i alt 120 dage.

Opsigelsens gyldighed er betinget af, at den sker i umiddelbar tilknyt- ning til udløbet af de 120 sygedage, og mens den pågældende endnu er syg, hvorimod gyldigheden ikke berøres af, at medarbejderen er vendt tilbage til arbejdet, efter at opsigelsen er sket.

Arbejdstid

9. Arbejdstiden, herunder eventuel overtid, tillige med betalingen herfor, for dem, der er ansat på funktionærlignende vilkår, fastsættes i hen- hold til overenskomstens bestemmelser.

Uddannelse

10. Organisationerne er enige om, at den tekniske og samfundsmæssige udvikling nødvendiggør en løbende efteruddannelse. Organisatio- nerne skal derfor anbefale, at der gives de pågældende den fornødne frihed hertil.

Sker kursusdeltagelsen på virksomhedens foranledning, betaler virk- somheden såvel rejseudgifter og kursusudgifter som løn. Eventuel dækning af løntab tilfalder virksomheden.

Ferie

11. Ved ansættelse på funktionærlignende vilkår holdes ferie med løn og ferietillæg eller ferie med feriegodtgørelse, jf. ferielovens § 16. Ferie- tillæg, der udbetales til medarbejdere med løn under ferie, kan udbe- tales, før ferien holdes. I så fald kan det kræves modregnet ved fra- træden i det omfang, der er udbetalt ferietillæg for ikke afholdt ferie. Overført ferie som følge af feriehindringer, jf. overenskomstens § 46, stk. 5, kan af virksomheden varsles til afvikling i opsigelsesperioden.

Pension af ferietillæg

12. Ferietillæg indgår i beregningsgrundlaget for pensionsbidrag.

Søgnehelligdage samt feriefridage

13. Medarbejdere ansat på funktionærlignende vilkår modtager fuld løn på søgnehelligdage, feriefridage, grundlovsdag og 1. maj.

Kompensation

14. Såfremt medarbejdere med funktionær lignende ansættelsesvilkår ikke holder feriefridagene inden kalenderårets udløb, kan medarbej- deren inden 3 uger rejse krav om kompensation svarende til 1 dagløn pr. ubrugt feriefridag, hvorefter kompensationen udbetales i forbin- delse med den næstfølgende lønudbetaling.

Særlig lønopsparing

15. For medarbejdere, der er ansat på funktionærlignende vilkår, opret- tes en særlig lønopsparingsordning. Af den ferieberettigede løn ind- betaler virksomheden

pr. 1. marts 2022 7,0%

pr. 1. marts 2024 8,8%

Der beregnes feriepenge (12½ %) af beløbet.

Udbetaling

16. Beløbet udbetales til medarbejderen sammen med lønnen for de- cember måned, medmindre medarbejderen inden den 1. december har anmodet om at beløbet indbetales på den pågældendes pensi- onskonto.

Ved fratræden udbetales saldoen sammen med den sidste løn.

Sygdom

17. Ved ansættelse på funktionærlignende vilkår betales fuld løn under sygdom og ved tilskadekomst.

Lønningsperiode og lønudbetaling

18. Ved ansættelse på funktionærlignende vilkår, udbetales månedsløn på samme datoer, som er gældende for virksomhedens funktionæ- rer.

Lønnen kan af virksomheden indsættes på den pågældendes bank, sparekasse- eller girokonto.‌

Fagretlig behandling

19. Eventuelle uoverensstemmelser vedrørende forståelsen af de indivi- duelle aftaler eller af nærværende retningslinjer behandles efter over- enskomstens regler for behandling af faglig strid.

Ønsker virksomheden at blive frigjort for en aftale om funktionær-lig- nende ansættelse med en enkelt medarbejder, eller ønsker den en- kelte medarbejder at blive frigjort, kan dette ske med det for den på- gældende arbejder gældende opsigelsesvarsel i henhold til nærvæ- rende aftale.

Efter udløbet af ovennævnte varsler anses medarbejderen alene for at være omfattet af overenskomsten, hvorunder arbejdet henhører.

§ 9 Forsikringer

Virksomheden er pligtig at holde medarbejderen ulykkesforsikret ef- ter loven.

§ 10 Forsøgsordninger

1. Under forudsætning af organisationernes godkendelse kan der lokalt aftales forsøgsordninger, som fraviger overenskomstens bestemmel- ser, f.eks. adgang til ved lokal aftale at supplere og fravige overens- komstens arbejdstidsbestemmelser, indførelse af alternative samar- bejdsformer, jobrotation, etablering af fællessjak, fælles lønformer mellem de forskellige faggrupper.

2. I forbindelse med forsøgsordninger om udvidet arbejdstid, kan det aftales, at pensionsbidraget og særlig lønopsparing konverteres til et tillæg til lønnen for den enkelte medarbejder, for så vidt angår de ti- mer, der ligger ud over 37 timer om ugen.

3. Forsøgsordninger kan omfatte ændringer i arbejdets organisering i forhold til nuværende faglige arbejdsområder.

Kapitel 4 Arbejdstid ‌‌‌

§ 11 Arbejdstid

Arbejdstidens længde og inddeling

1. Den normale effektive ugentlige arbejdstid er 37 timer, der fordeles på ugens 5 første hverdage, således at ingen dage er over 8 timer, der placeres mellem kl. 06.00 - 18.00.‌‌

4-dages arbejdsuge

2. Der kan lokalt aftales 4-dages arbejdsuge, hvor den ugentlige ar- bejdstid fordeles på 4 ud af ugens 5 første dage (mandag til fredag). En sådan aftale må ikke medføre en længere normal daglig arbejds- tid end 10 effektive timer.

Overarbejde på den af ugens første 5 dage, som ikke indgår i en 4- dages uge, betales med et tillæg til timelønnen i henhold til § 20, stk. 2 og 3 .

4-dages uge ved rejsearbejde

3. I forbindelse med rejsearbejde, hvor overnatning finder sted, kan der lokalt træffes aftale om, at arbejdstiden fordeles på ugens 4 første hverdage.

§ 12 Forskudt normal arbejdstid

Den normale arbejdstid kan med 1 x 24 timers varsel aftales placeret inden for tiden fra kl. 06.00 til kl. 18.00 og skal være fastlagt for en nærmere angiven periode i forbindelse med en bestemt arbejdsop- gave.

§ 13 Varierende ugentlig arbejdstid

1. Der kan lokalt træffes skriftlig aftale om at forøge eller nedsætte den daglige henholdsvis ugentlige arbejdstid, således at den normale

ugentlige arbejdstid i gennemsnit over en forud fastlagt periode er som anført i § 11 .

2. Perioden kan ikke strækkes ud over 12 måneder ekskl. ferie.

3. En sådan aftale må ikke medføre en længere normal daglig arbejds- tid end 10 effektive timer og maksimalt 50 timer pr. uge.

§ 14 46-timers arbejdsuge

1. Der er lokalt adgang til skriftligt at aftale, at den normale ugentlige arbejdstid fastsættes til 46 timer mod at de overskydende timer i for- hold til § 11 afspadseres fortrinsvis som hele dage inden 3 måneder fra optjeningsperioden.

2. Der er enighed om, at der ikke samtidig kan arbejdes over i henhold til § 17 .

3. Afspadseringen fastsættes af virksomheden efter drøftelse med medarbejderne.

Afspadseringen af opsparede fridage skal finde sted inden eventuel fratræden fra virksomheden.

§ 15 Arbejdsfordeling

Der er mellem nedennævnte parter enighed om, at der kan etableres arbejdsfordeling efter nedenstående retningslinier.

Aftale om arbejdsfordeling kan ikke indgås for arbejde, der konkret aflønnes som akkordarbejde.

Midlertidig forkortelse af arbejdstiden (arbejdsfordeling)

1. Midlertidig forkortelse af arbejdstiden kan gennemføres på neden- stående vilkår, når der er lokal enighed herom, og fremsendt ansøg- ning er godkendt af organisationerne. Den fremsendte ansøgning skal indeholde fødselsdato og navn på de i ansøgningen omfattede medarbejdere.

Virksomheden er forpligtet til at underrette jobcentret i henhold til gældende regler (senest én uge inden ordningen træder i kraft).

Varsel og omfang

2. Forkortelse af den ugentlige arbejdstid kan finde sted med varsel af mindst én uge, efter lokal enighed og organisationernes godken- delse.

Overarbejde, inden for de seneste 13 uger, skal være afspadseret inden påbegyndelsen af forkortet arbejdstid.

Forkortet arbejdstid kan normal ikke fastlægges for mere end 13 uger inden for 12 på hinanden følgende måneder. Den forkortede arbejds- tid skal tilrettelægges således, at der arbejdes mindst 2 dage pr. uge i gennemsnit – fortrinsvis med hele uger med arbejde og hele uger med ledighed. Forkortelsen lægges med hele dage.

Hjemsendelsesperiode

3. Den enkelte hjemsendelsesperiode i forbindelse med en arbejdsfor- delingsordning kan ikke vare længere end 2 uger.

Ansættelse og frigørelse

4. Forøget arbejdskraft må ikke antages under forkortet arbejdstid. Her- fra er dog undtaget de medarbejdere – eller erstatning for disse – som er fratrådt under den forkortede arbejdstid. Under den forkortede arbejdstid bortfalder medarbejderens pligt til at afgive opsigelsesvar- sel ved fratræden. Afskedigelser kan heller ikke finde sted.

Xxxxxxxxx og ophør

5. Arbejdsfordelingsordninger kan kun ændres eller bringes til ophør med mindst det samme varsel, som skal iagttages ved indførelsen (én uge).

Ophør af ordninger skal meddeles skriftligt til organisationerne, for- ud for ophør.

Ændringer af ordninger skal godkendes af organisationerne efter samme regler, som gælder ved indførelse af ordninger.

Ophør og ændringer af eksisterende ordninger kan ske afdelingsvist, uanset ordningen er etableret for hele virksomheden.

Hasteordre

6. Hvor uventede hasteordrer gør det nødvendigt at overgå til fuld ar- bejdstid, kan dette dog ske med 2 arbejdsdages varsel, og medde- lelse herom skal omgående tilsendes organisationerne.

Overarbejde

7. Den i medfør af en ordning gældende arbejdstid bestemmer den for den enkelte medarbejder normale arbejdstid. Tilsiges en medarbej- der til arbejde ud over det efter ordningen for ham planlagte, betrag- tes dette som overarbejde og betales som sådant.

Afgrænsning

8. Reduceret ugentlig arbejdstid (arbejdsfordeling) kan med rimelig driftsmæssig begrundelse indføres for én eller flere afdelinger af en virksomhed uden nødvendigvis at berøre arbejdstid m.v. i andre af- delinger af samme virksomhed.

Afgrænsning/overarbejde

9. Arbejdsfordelingsordninger på én eller flere afdelinger af en virksom- hed udelukker ikke nødvendigheden af og pligten til i givet fald at ud- føre overarbejde i andre afdelinger.

10. Organisationerne anbefaler, at der ved arbejdsmangel forud for etab- lering af arbejdsfordeling gennemføres en dialog om alternativt at be- nytte overenskomstens muligheder for uddannelse.

§ 16 Fridage, ferie og skovture

1. maj

1. 1. maj er hel fridag uden løn.

Forlænget ferie

2. Når en medarbejder ønsker en forlænget ferie, skal virksomheden under passende hensyn til virksomhedens tarv imødekomme et så- dant ønske, således at vedkommende medarbejders plads står ham åben efter endt ferie.

Skovtur

3. Ligeledes bør virksomheden imødekomme ønsker, der fremsættes af en større gruppe af en virksomheds medarbejdere, gående ud på hel eller delvis standsning af arbejdet på en enkelt dag eller del deraf for at holde årlig skovtur eller lignende. Sådanne ønsker må fra med- arbejdernes side fremsættes i god tid, således at der gives virksom-

heden adgang til at få her henhørende fridage henlagt på en dag eller et tidspunkt, som virker mindst hæmmende på virksomheden.

Feriefridage

4. Medarbejderne har ret til 5 feriefridage pr. kalenderår.

5. Feriefridagene betales efter de samme regler som betaling af søg- nehelligdage, se pkt. 6,og placeres efter de samme regler, som gæl- der for lægning af restferie jf. § 44 .

6. Forskudsbeløbene pr. dag udgør til voksne medarbejdere:

1. marts 2020. ............................................................... kr. 1.300,00

1. maj 2024 ................................................................... kr. 1.500,00

Til ungarbejdere (dog maksimalt fuld personlig løn):

1. marts 2020 ................................................................ kr. 700,00

1. maj 2024 ................................................................... kr. 800,00

7. Hvis en medarbejder er syg, når feriefridagen begynder, har medar- bejderen ikke pligt til at holde feriefridagen, og feriefridagen kan ud- skydes til senere.

Kapitel 5 Overarbejde ‌‌‌‌

§ 17 Regler for over-, nat-, søn- og helligdagsarbejde

1. Søn- og helligdage samt over- og natarbejde skal medarbejderne være villige til at udføre, når det som nødvendigt forlanges af virk- somheden, for så vidt den enkelte medarbejder ikke er forhindret heri.

2. Overarbejde må ikke udføres i strid med lovgivningen.

3. Natarbejde, der fortsætter ud over normal arbejdstids begyndelse da- gen efter, betales fortsat som nattimer.

§ 18 Systematisk overarbejde

1. Hvis de lokale parter forgæves har søgt at indgå en aftale om varie- rende ugentlig arbejdstid, jf. § 13, kan virksomheden varsle syste- matisk overarbejde. Systematisk overarbejde kan maksimalt udgø- re 5 timer pr. kalenderuge og 1 time pr. dag og skal lægges i tilknyt- ning til den enkelte medarbejderes normale arbejdstid. Systematisk overarbejde skal varsles senest inden normal arbejdstids ophør 4 ka- lenderdage før den uge, hvori det systematiske overarbejde udføres.

2. Systematisk overarbejde skal - medmindre andet aftales mellem virk- somhedens ledelse og tillidsrepræsentanten – afspadseres som hele fridage indenfor en 12 måneders periode efter dets udførelse

3. Overskydende timer, der ikke berettiger til en fuld arbejdsfri dag, vi- dereføres.

4. Afspadseringstidspunktet fastlægges af arbejdsgiveren efter lokal forhandling mellem parterne, idet der dog skal gives medarbejderen et varsel på mindst 6x24 timer.

5. Afspadsering, der hidrører fra systematisk overarbejde, kan ikke pla- ceres i et opsigelsesvarsel, medmindre virksomheden og medarbej- deren er enige herom.

6. De eksisterende muligheder for at varsle overarbejde efter overens- komstens øvrige regler, påvirkes ikke af muligheden for at varsle sy- stematisk overarbejde.‌

§ 19 Helligdage

Som helligdage regnes nytårsdag, skærtorsdag, langfredag, 2. på- skedag, 2. pinsedag, store bededag, Xxxxxx xxxxxxxxxxxxxx, 1. og 2. juledag samt grundlovsdag.

§ 20 Tillæg for overarbejde

Beregning af overarbejde

1. Tillæg for overarbejde kan ikke beregnes, før der på hverdage inden for de i § 11, stk. 1 anførte klokkeslæt, er arbejdet 7 arbejdstimer.

2. Alle overarbejdstimer herunder på søn- og helligdage betales med et tillæg pr. time fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori indgår:

1. maj 2023 ......................................................................kr. 150,45

1. januar 2024 ..................................................................kr. 155,70

3. 1. påskedag, 1. pinsedag, 1. juledag betales med et tillæg pr. time fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori indgår: ...............

1. maj 2023 ......................................................................kr. 218,25

1. januar 2024 ..................................................................kr. 225,90

Kapitel 6 Lønforhold ‌‌‌

§ 21 Lønforhold

Minimalløn

1. Inden for den normale arbejdstid udgør minimalløn pr. time fra be- gyndelsen af den lønningsuge, hvori indgår:

1. maj 2023 ......................................................................kr. 137,90

1. januar 2024 ..................................................................kr. 142,40

Forhandling om timelønsændringer kan højst finde sted 1 gang år- ligt.

Ungarbejderløn

2. Med henblik på at øge interessen for og tilgangen til gulvlæggerfaget, kan der ansættes ungarbejdere.

Timelønnen til ungarbejdere og forpraktikanter udgør fra begyndel- sen af den lønningsuge hvori 1. maj 2023 indgår:

15 år men ikke 16 år ........................................................kr. 55,15

16 år men ikke 17 år ........................................................kr. 68,95

17 år men ikke 18 år ........................................................kr. 96,55

Fra begyndelsen af den lønningsuge hvori 1. januar 2024 indgår, ud- gør timelønnen:

15 år men ikke 16 år ........................................................kr. 56,95

16 år men ikke 17 år ........................................................kr. 71,20

17 år men ikke 18 år ........................................................kr. 99,70

Ansættelse som ungarbejder kan kun ske frem til førstkommende skoleindtag efter ansættelsen. Tidspunktet for førstkommende sko- leindtag, meddeles ungarbejderen i forbindelse med tiltrædelse.

§ 22 Boligtillæg til visse medarbejdergrupper ‌

Boligtillæg til visse medarbejdergrupper (gældende pr. 1. januar 2024)

1. Der betales et boligtillæg til medarbejdere, som ikke er bosiddende i Danmark ved ansættelsen eller udstationeringens start. Dette gælder fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori 1. januar 2024 indgår.

2. Boligtillægget andrager 25 kr. pr. arbejdstime, og betales i tillæg til den relevante mindstebetalingssats i den i § 21, stk. 1 anførte løn.

3. Boligtillægget bortfalder i den udstrækning, medarbejderens timeløn overstiger mindstebetalingssatsen med tillæg af boligtillæg. Virksom- heden kan således i boligtillægget modregne den del af medarbejde- rens timeløn, som overstiger den i § 21, stk. 1 anførte mindstebeta- lingssats.

4. Boligtillægget bortfalder automatisk efter de første 4 måneders an- sættelse/udstationering, hvis virksomheden stiller passende bolig til rådighed under ansættelsen/udstationeringen, eller hvis virksomhe- den på anden vis dækker omkostning til bolig.

Ved passende bolig forstås eget soverum på hotel, kro, motel, ferie- lejlighed/lejlighed, sommerhus, vandrehjem eller boligcontainer/cam- pingvogn med toilet/bad/køkkenfaciliteter. Dette er under forudsæt- ning af, at boligen ligger inden for 50 km fra arbejdsstedet. Ved bolig i boligcontainere er det endvidere en forudsætning, at der etableres fælles opholdsområde. Ved bolig på byggepladsen eller på tilstø- dende arealer til byggepladsen er det en forudsætning, at beboelses- området er adskilt fra byggepladsen, og at velfærdsforanstaltnin- gerne som beskrevet i § 26 ikke indgår i beboelsesområdet.

5. Boligtillægget bortfalder automatisk og uden yderligere varsel efter 12 måneders ansættelse eller udstationering i Danmark. Beregnin- gen af perioden for ansættelse eller udstationering gælder fra over- enskomstdækning.

6. Boligtillægget bortfalder, hvis medarbejderen udfører arbejde i ak- kord.

7. Parterne opfordrer til, at der inden boligtillæggets bortfald gennemfø- res en lønforhandling efter overenskomstens regler.

§ 23 Generelt ‌

Lønfastsættelse

1. Parterne er enige om, at det er en forudsætning, at der kan og skal ske afvigelser fra overenskomstens mindstebetalingssats, idet der er tale om et ”bevægeligt” lønsystem, og at der er en vis lønspredning i den enkelte virksomhed.

2. Der skal således tages hensyn til medarbejderes dygtighed, erfaring, uddannelse, indsats i produktionen, lige som lønnen må påvirkes af, at der ikke eller kun i forsvindende grad er adgang til akkord eller andre præstationsbestemte aflønningsformer. Endvidere skal der ta- ges hensyn til arbejdets krav til udøveren, herunder også særlige ge- ner, der er forbundet med udførelsen af arbejdet.

3. Lønnen for den enkelte medarbejder aftales i hvert tilfælde mellem virksomheden og medarbejderen uden indblanding fra organisatio- nernes side. Tillidsrepræsentanten kan tilkaldes som bisidder ved for- handlingerne.

4. Der udarbejdes efter ønske et referat over forhandlingerne.

5. Forhandling om regulering af den individuelle løn kan foretages én gang pr. overenskomstår.

6. Hvor de lokale parter ønsker at forhandle lønnen kollektivt, kan der lokalt træffes aftale herom. Hvis der er valgt en tillidsrepræsentant, forestår tillidsrepræsentanten forhandlingerne.

Misforhold som helhed

7. Organisationerne har påtaleret i henhold til regler for faglig strid i de tilfælde, hvor misforhold som helhed skønnes at være til stede.

8. Parterne er enige om, at det er en betingelse for, at der overhovedet kan foreligge et misforhold som helhed blandt andet er, at den en- kelte virksomhed lønniveau er væsentligt lavere end lønniveauet på sammenlignelige virksomheder i branchen. Parterne er enige om, at det ikke i sig selv er tilstrækkeligt til at statuere misforhold, at der er tale om en væsentlig afvigelse fra den generelle gennemsnitsløn in- den for branchen. Det er en forudsætning, at der er tale om sammen- lignelige virksomheder inden for samme branche og geografi.

Behandling af uoverensstemmelser

9. Uoverensstemmelser om hvorvidt der foreligger et misforhold kan be- handles efter de fagretlige regler i kapitel 15 (med ligefrem bevis- byrde). En eventuel fagretlig sag kan indledes på baggrund af forhol- dene på en igangværende byggeplads.

10. Under organisationsmødet søger parterne at nå til enighed om, hvor- vidt der er tale om et misforhold og et eventuelt niveau herfor. Hvis parterne når til enighed, kan sagen afsluttes.

11. Såfremt det under den fagretlige sagsbehandling ikke er muligt at opnå enighed om misforhold, kan sagen videreføres for en faglig voldgift, der tager stilling til, hvorvidt der er tale om et misforhold – og i det omfang det aftales – et eventuelt niveau over misforholdet.

12. Et konstateret misforhold skal på begæring herom efterfølgende gø- res til genstand for lokal forhandling.

13. Såfremt der er fastslået et misforhold, kan parterne ved fagretlig for- handling søge at nå til enighed om, hvordan misforholdet kan bringe til ophør. En eventuel uenighed om lønfastsættelse kan dog ikke vi- dereføres til faglig voldgift.

§ 24 Timeindberetning og lønudbetaling

Timeindberetning

1. 14-dagesindberetninger skal være virksomheden i hænde senest mandag morgen i den uge, hvor der udbetales løn, medmindre andet er aftalt.

14-dagesindberetning kan opgøres ved ugesedler, dagsedler eller timesagsindberetninger.

Virksomheden kan forlange ugesedlerne udleveret hver fredag efter- middag. Dagsedler kan forlanges udleveret dagligt.

Eventuel kritik af de indberettede timeløns- og akkordtimer samt overenskomstmæssige tillæg skal ske skriftligt senest samtidig med lønudbetalingen.

Ved rettidig aflevering af eventuel kritik forstås, at meddelelse herom senest skal afleveres til medarbejderne sammen med lønperiodens opgørelse.

Lønningsperiode

2. Lønningsperioden er 2 kalenderuger og udbetales hver anden tors- dag.

Ved lokal enighed mellem virksomheden og et flertal af medarbej- derne kan det skriftligt aftales, at virksomheden indfører, at udbeta- ling af lønnen finder sted hver måned.

Ved aftale om månedsløn kan aflønningsperioden tidligst starte den

20. i en måned med udløb den 19. i den efterfølgende måned.

Hvis der lokalt er truffet aftale om månedsløn, udbetales lønnen må- nedsvis bagud og forfalder til betaling den sidste hverdag i måneden.

Lønudbetaling

3. Udbetalingen af samtlige forfaldne lønninger skal ske til det af med- arbejderen oplyste kontonummer i bank/-sparekasse. Lønudbetalin- gen forudsætter, at ugesedler, dagsedler eller timesagsindberetnin- ger er afleveret til tiden.

Lønseddel

4. Virksomheden er pligtig til for hver lønperiode at udarbejde en løn- seddel. Lønseddelen skal indeholde følgende specifikationer:

- Virksomhedens CVR-nummer

- Timelønsarbejde

- Akkordarbejde/overskud

- Overarbejde

- Løn under sygdom

- Ferie- og særlig lønopsparing

- Kørselsgodtgørelse

- ATP

- Pension

- Godtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag

Derudover skal lønsedlen indeholde relevante oplysninger om ferie- og søgnehelligdagsgodtgørelse.

Elektroniske lønsedler

5. Virksomheden kan med frigørende virkning aflevere lønsedler, der skal udveksles under eller efter det løbende ansættelsesforhold via

de elektroniske postløsninger, som måtte være til rådighed, f.eks. e- Boks eller via e-mail.‌

6. Såfremt virksomheden vil benytte sig af denne mulighed, skal med- arbejderne varsles herom 3 måneder før, medmindre andet aftales. Efter udløb af varslet kan medarbejdere, som ingen mulighed har for at anvende den elektroniske løsning, få udleveret de pågældende dokumenter ved henvendelse til virksomheden.

Ferielukning

7. Når en virksomhed holder samlet ferielukning, forlænges samtlige i de overenskomstens fastsatte tidsfrister et tilsvarende antal dage.

Såfremt det formelle lønudbetalingstidspunkt falder i en ferie, fore- tages lønudbetalingen førstkommende normale lønningsdag efter fe- rien.

Efter ønske kan udbetales et acontobeløb.

§ 25 Smudstilllæg

Smudstillæg er indeholdt i timelønningerne.

§ 26 Skurforhold og velfærdsregler

Virksomheden skal overholde gældende skur- og velfærdsregler.

§ 27 Værktøj

Vedligeholdelse af værktøj

1. Virksomheden vedligeholder medarbejderens eksisterende hånd- værktøj, herunder knivblade og knæpuder i henhold til værktøjslisten for gulvlæggerlærlinge, godkendt af det faglige udvalg.

2. Ved ændringer af værktøjslisten for gulvlæggerlærlinge, godkendt af det faglige udvalg, supplerer virksomheden medarbejdernes værktøj med det nye værktøj.

Ved ændringer i værktøjslisten

3. DIO III og 3F bør orientere deres respektive medlemmer ved ændring af værktøjslisten, og konsekvensen af ændringen.

4. Xxxxxx, der har fået udleveret værktøj til stående gulvlægning en- ten af virksomheden eller i forbindelse med kurserne i stående gulv- lægning, får vedligeholdt dette værktøj af virksomheden.

Xxxxxx, der ikke har værktøj til stående gulvlægning, skal af virk- somheden have udleveret et sæt værktøj til stående gulvlægning i henhold til værktøjslisten for gulvlæggerlærlinge, når svenden bliver tilmeldt det 2-dags efteruddannelseskursus i stående gulvlægning.

Værktøj til tillærte

5. Tillærte skal til enhver tid have udleveret det værktøj, der er nødven- digt for arbejdets udførelse.

Ved afskedigelse af en tillært medarbejder, der har en anciennitet svarende til en lærlingeuddannelse, skal virksomheden udlevere et fuldt sæt værktøj, jf. værktøjslisten for lærlinge.

Det udleverede værktøj er omfattet af overenskomstens bestemmel- ser om værktøj.

Tilgang til efteruddannelse er for tillærte efter samme regler som de øvrige medarbejdere.

Omsorg for værktøj

6. Medarbejderen har pligt til at drage omsorg for, at værktøj, tilhø- rende virksomheden, og materialer, der er afleveret på arbejdsplad- sen, ved arbejdstids ophør og arbejdets afslutning, er anbragt på en sådan måde, at fjernelse af disse af uvedkommende ikke umiddelbart kan finde sted. Findes der ikke muligheder for at anbringe materialer og værktøj på en forsvarlig måde, underrettes virksomheden herom, således at virksomheden selv kan tage sine forholdsregler.

Udlånt værktøj som save, skærekasser, boremaskiner, pensler og lignende må ikke efterlades tilgængeligt for uvedkommende på en arbejdsplads, når aflåselig værktøjskasse eller værksted forefindes på arbejdspladsen.

Aflåseligt rum

7. På større arbejdspladser, hvor der findes mulighed for at etablere værksted, har firmaet pligt til at sørge for, at dette kan aflåses, even-

tuelt ved opsætning af interimistisk dør. Ved arbejde på trapper på- hviler det virksomheden at sørge for, at der (med kunden eller byg- herren) træffes aftale om aflåseligt rum.

§ 28 Kørepenge - Transportgodtgørelse

Udenfor arbejdstid

1. Betaling af kørepenge og/eller køretid forudsætter, at transporten fo- regår uden for den aftalte arbejdstid.

Ansat på værksted

2. Kørepenge- og køretidsbetaling betales ikke, når medarbejderen, er ansat til eller efter aftale fast beskæftiget på værksted, servicear- bejde i en virksomhed eller institution, eller har udgangspunkt fra virk- somhedens værksted.

Kørepenge

3. Kørepenge betales pr. km frem og tilbage. Beløbet udgør den til en- hver tid gældende sats efter statens takster for benyttelse af eget be- fordringsmiddel over 20.000 km pr. år, p.t. 2,19 kr.

Køretid

4. Køretid over 10 km betales med 0,75 kr. pr. km frem og tilbage.

Frizone

5. Der betales kørepenge og køretid for korteste afstand mellem med- arbejderens bopæl eller virksomhedens værksted til arbejdspladsen, idet afstanden reduceres med 10 km.

Samkørsel

6. Hvor der lokalt træffes aftale om samkørsel og hvis virksomheden stiller transportmiddel til rådighed, betales føreren af transportmidlet for samtlige kilometer med kr. 1,20 pr. km.

Passagererne betales i henhold til stk. 4.

Der træffes aftale om kørerute og tidspunkt, således at opsamling er hensigtsmæssig for den enkelte.

Kørsel i arbejdstiden

7. Når medarbejderne, inden for arbejdstiden, benytter eget køretøj i virksomheden, ydes der medarbejderne herfor en godtgørelse pr. kørt km, der følger den til enhver tid gældende sats efter statens tak- ster for benyttelse af eget befordringsmiddel, under 20.000 km pr. år,

p.t. kr. 3,73.

Organisationerne er i øvrigt enige om, at den enkelte medarbejder er frit stillet med hensyn til spørgsmålet om, hvorvidt han vil stille sit mo- torkøretøj til rådighed for virksomheden.

Færge og brobillet

8. Betaling for færge eller brobillet samt motorvejsafgifter betales af virk- somheden.

§ 29 Overnatning

Overnatning

1. Såfremt virksomheden udsender medarbejderen til en arbejdsplads der ligger mere end 110 km fra medarbejderens bopæl, har medar- bejderen ret til at få dækket dokumenteret udgifter til kost og logi på et hotel, kro eller lignende af rimelig standard det pågældende sted.

2. Medarbejdere og virksomheden kan ved lokal enighed i stedet for bestemmelsen i stk. 1 aftale at virksomheden udbetaler diæter efter statens takster, der p.t. udgør:

	0000	0000	0000
Kost	kr. 416,25
Logi	kr. 238,00

Derved er det medarbejderen der selv sørger for kost og logi.

3. Medarbejder og virksomheden kan ved lokal enighed i stedet for be- stemmelsen i stk. 1 og 2 aftale at virksomheden sørger for kost og logi.

4. Virksomheden skal i alle tilfælde, hvor overnatning finder sted, be- tale udepenge til småfornødenheder med den til enhver tid gæl- dende sats efter statens takster vedrørende skattefri godtgørelse p.t. kr. 138,75.

Fortolkning af ”eller lignende”

5. Parterne er enige om, at ved begrebet ”eller lignende” forstås:

a. Motel

b. Ferielejlighed/lejlighed

c. Sommerhus

d. Vandrehjem

e. Boligcontainer/campingvogn med toilet/bad/køkkenfaciliteter. Punkterne 5a. til 5e. er under forudsætning af:

− At hver enkelt medarbejder overnatter i et soverum for sig selv

− At der i forbindelse med opstilling af boligcontainere etableres fæl- les opholdsområde

− At ved overnatning på byggepladsen eller på tilstødende arealer til byggepladsen skal beboelsesområdet være adskilt fra bygge- pladsen, og velfærdsforanstaltningerne som beskrevet i § 26 kan ikke indgå i beboelsesområdet.

− At virksomheden betaler for rengøring mindst 1 gang pr. uge.

− At opstillingen foregår under iagttagelse af myndighedernes god- kendelse

− At reglerne kan fagretligt behandles.

Transportgodtgørelse for medarbejder der er omfattet af bestemmel- serne om overnatning

6. Transportgodtgørelsen fra medarbejdernes opholdssted og til ar- bejdspladsen betales i henhold til § 28 .

7. Medarbejderen har krav på ud- og hjemrejse, en gang ugentligt med betaling af rejsegodtgørelse med satsen i § 28, stk. 3 og stk. 4. Der betales for afstanden mellem arbejdspladsen og medarbejdernes bo- pæl, uden frizone. Transporten gælder til nærmeste grænseover- gang.

Kapitel 7 Akkord/lønsystemer ‌‌‌

§ 30 Akkordgrundlag

Akkordløn

1. Alt arbejde udføres på akkordløn i henhold til priskuranten, under for- udsætning af, at uddannelse, i henhold til gældende uddannelses- regler, har fundet sted. Hvis en medarbejder umiddelbart før arbej- dets påbegyndelse skønner, at arbejdet eller dele deraf på grund af særlige omstændigheder ikke kan udføres i akkord, skal han straks rette henvendelse herom til virksomheden eller værkstedets leder. Der skal herefter, inden arbejdet påbegyndes, uden unødigt ophold træffes aftale om, på hvilken måde afregningen skal ske.

Akkordering

2. Opstår der under arbejdets gang vanskeligheder af en sådan art, at det sinker arbejdet, f.eks. på grund af andre håndværkere, skal med- arbejderen straks rette henvendelse til virksomheden, hvorefter par- terne skal aftale, hvorledes de opståede gener skal betales. Hvis enighed ikke opnås, henvises afgørelsen til organisationerne.

Arbejdsstedet skal være ryddet og skal i den kolde tid være opvarmet til en sådan temperatur, at det er muligt at arbejde med materialerne.

Tildeling

3. Når et nyt arbejde skal igangsættes, skal virksomheden udlevere en arbejdsseddel indeholdende en arbejdsbeskrivelse i kronologisk or- den. Arbejdssedlen fritager dog ikke medarbejderen fra at foretage en selvstændig og konkret vurdering af arbejdsprocessernes omfang og berettigelse.

Medarbejderen er pligtig til straks at underrette virksomheden om eventuelle nødvendige ændringer i arbejdet.

Kritik af arbejdet

4. I tilfælde, hvor virksomheden ikke kan godkende et arbejdes udfø- relse, skal virksomhedens skriftlige kritik afgives til medarbejderen, senest ved periodens lønopgørelse.

Hvis kritik af udførte arbejde ikke kan anerkendes af medarbejderen, afgøres uenigheden i henhold til de fagretslige regler.

Medarbejderens meddelelsespligt

5. Hvis medarbejderen skønner, at et arbejde kan afsluttes inden ar- bejdsdagens ophør, skal han meddele dette til virksomheden i så god tid, at nyt arbejde kan tilrettelægges.

Spildtid

6. Ved arbejde, hvor virksomheden lejlighedsvis fratager eller tilsender mandskab, må den forsinkelse, der derved opstår, betales af virk- somheden.

Rum uden tillæg

7. Pålægning i rum og skabe m.v., som ikke kan henføres under rum med tillæg, betales efter aftale.

Strøm

8. Når der findes stikkontakter inden for 25 m på etage/trappe fra brugs- stedet, betales ikke for etablering af strøm.

Forberedende arbejde

9. Forberedende arbejde i forbindelse med akkord betales med pr. time fra begyndelsen af den lønningsuge hvori indgår:

1. maj 2023 ......................................................................kr. 150,45

1. januar 2024 ..................................................................kr. 155,70

10. Gældende prislister tillægges med følgende fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori indgår:

1. maj 2023 4,0%

1. januar 2024 3,9%

§ 31 Akkordudbetaling og -forskud

Under forudsætning af, at beløbet er tjent, fastsættes udbetalingen i akkord pr. time fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori indgår:

1. maj 2023 ......................................................................kr. 150,45

1. januar 2024 ..................................................................kr. 155,70

§ 32 Opgørelse af akkorder ‌

Akkordopgørelse

1. Akkordopgørelsen skal indeholde oplysninger om dimension, mæng- de og pris.

Priser, udledt af prislisterne, skal påføres positionsnumre.

Opgørelsen skal endvidere indeholde opgørelse over timeforbrug og udbetalte acontobeløb samt være forsynet med fordeling pr. medar- bejder.

Opgørelse underskrives og dateres med indleveringsdato af den medarbejder, der har deltaget i akkorden. Underskrift og indlevering kan dog ved fuldmagt overdrages til anden person.

Akkordopgørelse for tildelt arbejde skal afleveres til virksomheden senest 5 arbejdsdage efter arbejdets afslutning.

Er akkordopgørelse/arbejdsseddel ikke afleveret inden nævnte frist, skal medarbejderen acceptere virksomhedens udregning, når denne er baseret på de faktiske forhold under arbejdets udførelse.

Kritikfrister

2. I tilfælde, hvor virksomheden ikke kan godkende et akkordregnskab, skal virksomhedens skriftlige kritik afgives til medarbejderen senest samtidig med periodens lønopgørelse.

Kritikken skal indeholde en specifikation over de positionsnumre på regnskabet, som virksomheden har kritiseret.

Kan medarbejderen ikke godkende virksomhedens kritik af regnska- bet, skal dette meddeles virksomheden senest 3 arbejdsdage før næ- ste lønudbetaling.

Udbetaling

3. Godkendte beløb udbetales førstkommende lønudbetaling efter afle- vering af regnskabet.

Tidsfrister

4. Overholdes ovennævnte frister ikke, betragtes akkordopgørelsen el- ler kritikken som godkendt.

Fagretlig behandling ‌

5. Ved uenighed henvises til fagretslig behandling.

§ 33 Lærlinges deltagelse i akkord

Akkordopgørelse

1. Ved akkordopgørelse fradrages den faktiske akkordudbetaling inklu- siv evt. forskuds- og acontoudbetaling.

Lærlinges deltagelse

2. Når lærlinge deltager i medarbejdernes akkord, fradrages lærlingens løn i medarbejdernes akkordopgørelse.

Voksenlærlinges deltagelse

3. Hvor voksenlærlinge deltager i medarbejdernes akkorder, træffes lo- kalt aftale om deres udbetalingers modregning i akkorden.

§ 34 Bortgang i akkord

Hvis en medarbejder forlader en akkord, hvor 2 eller flere deltager, vil et eventuelt overskud udover det udbetalte tilfalde den eller de øv- rige deltagere i akkorden.

§ 35 Nye materialer

1. Til fastsættelse af priser for nye materialer, der fremkommer, eller materialer, der søges anvendt som erstatningsmaterialer i byggesek- toren, eller ved ændring af de hidtil anvendte konstruktioner eller ar- bejdsformer, nedsættes et paritetisk sammensat udvalg af DIO III og Fagligt Fælles Forbund.

2. Udvalget skal, når en af parterne fremsætter ønske herom, optage forhandling til fastsættelse af priser for nævnte materialer. Udvalgets afgørelse indføres i prisfortegnelsen, såfremt organisationerne er enige herom.

3. Hvis organisationerne er enige derom, kan udvalget i øvrigt eventuelt optage forhandling om ændring af bestående prisfortegnelsespriser.

4. Sådanne eventuelle ændringer skal, for at kunne få gyldighed, god- kendes af organisationernes kompetente forsamlinger.

5. Med baggrund i ovenstående er parterne enige om, at der i overens- komstperioden nedsættes udvalgsarbejde, med henblik på at pris- sætte eksempelvis trægulve udlagt på forudværende underlag.

Kapitel 8 Pensionsordninger ‌‌‌

§ 36 Pension og sundhedsordning

Pensionsaftale

1. Virksomheden betaler pension for voksne medarbejdere der er fyldt 18 år (indtil 1. september 2020 for lærlinge der er fyldt 20 år), og som i 6 måneder har arbejdet under en overenskomst mellem forbundene i BAT-kartellet og DIO III eller Tekniq eller i en tilsvarende periode har haft erhvervsarbejde.

Pensionsbidraget før 1. juni 2023

2. Pensionsbidraget udgør 12% af medarbejderens ferieberettigede løn plus særlig lønopsparing. Medarbejderen betaler 4% af bidraget, og virksomheden betaler 8%.

Pensionsbidraget 1. juni 2023 eller senere

3. Pensionsbidraget udgør 12% af den ansattes ferieberettigede løn plus særlig lønopsparing. Den ansatte betaler 2% af bidraget og virk- somheden betaler 10% af bidraget

Pensionsbidragsberegning

4. Der beregnes pension af feriegodtgørelse til medarbejdere, der er berettiget til pension, jf. stk. 1. Pension af feriegodtgørelse omfattet af en feriegarantiordning beregnes i takt med at feriegodtgørelse op- tjenes. Det er således uden betydning, at feriegodtgørelsen først be- skattes, når den udbetales til medarbejderen.

5. Der er mulighed for den enkelte til at forhøje bidraget.

Pension af sygeferiegodtgørelse

6. Der beregnes pension af sygeferiegodtgørelse til medarbejdere, der er berettiget til overenskomstmæssig pension. Arbejdsgiverens og medarbejderens bidrag beregnes af sygeferiegodtgørelsen og indbe- tales til PensionDanmark.

Arbejdsgiverens andel udredes af arbejdsgiveren udover sygeferie- godtgørelsen. Medarbejderens andel fradrages i sygeferiegodtgø- relsen inden endelig afregning af denne.

Lærlinges pensionsforhold efter 1. september 2020

7. Virksomheden betaler pension for lærlinge, når de er fyldt 18 år og har haft 6 måneders erhvervsarbejde. I lærlingens 18. og 19. år udgør bidragssatserne dog henholdsvis 4% for virksomheden og 2% for lærlingen, i alt 6%. Derudover afholder virksomheden omkostnin- gerne til forsikringsordningen til lærlinge.

8. Lærlinge der påbegynder en erhvervsuddannelse, inden de fylder 18 år, vil være omfattet af forsikringsordningen i kapitel 18, indtil de er pensionsberettigede.

9. Lærlinge der er over 18 år, og som har udstået læretiden, har ved fortsat ansættelse i virksomheden opsparet den fornødne anciennitet til at være omfattet af pensionsordningen.

10. Satsen i stk. 7 forhøjes til satserne for svende/voksne medarbejdere, såfremt pensionsbetalingen for de 18- og 19-årige refunderes til virk- somheden gennem AUB. Forsikringsordningen i kapitel 18 bortfalder samtidig. Parterne fastsætter i givet fald ikrafttrædelsesmåneden.

Forhøjet pensionsbidrag under barselsorlov før 1. juli 2023

11. Under de 14 ugers barselsorlov indbetales et ekstra pensionsbidrag til medarbejdere med 6 måneders anciennitet på det forventede fød- selstidspunkt.

Pensionsbidraget udgør pr. måned............................... kr. 2.040,00 pr. time .......................................................................... kr. 12,75

Virksomheden betaler 2/3 og medarbejderen 1/3.

Forhøjet pensionsbidrag under barselsorlov 1. juli 2023 eller senere

12. Under de 10 ugers barselsorlov indbetales et ekstra pensionsbidrag til medarbejdere, der på det forventede fødselstidspunkt har 6 måne- ders anciennitet inden for de seneste 18 måneder.

Arbejdsgiverbidrag kr. pr. time/kr. pr. måned... kr.	18,45	/	2.957,00
Arbejdstagerbidrag kr. pr. time/kr. pr. måned .. kr.	3,69	/	592,00
samlet bidrag kr. pr. time/kr. pr. måned kr.	22,14	/	3.549,00

Til deltidsansatte indbetales et forholdsmæssigt bidrag.

Indbetaling af pensionsbidrag

13. Parterne er enige om, at virksomhederne indbetaler medarbejdernes andel og foretager en samlet indbetaling til PensionDanmark.

Pensionsbidraget skal indbetales senest den 10. i måneden efter løn- periodens/optjeningsperiodens afslutning.

14. Manglende indberetning og indbetaling af pensionsbidrag behandles i henhold til protokollat om pensionsbidrag til PensionDanmark af 9. april 2019.

Sundhedsordning

15. Virksomheder, der ikke i forvejen har en sundhedsordning, der er godkendt af organisationerne, etablerer en sundhedsordning i Pensi- onDanmark.

16. Bidraget udgør 0,15% af den ferieberettigede løn plus ferie- og pen- sionsbidraget.

17. Sundhedsordningen skal indeholde telefonrådgivning, hvis medar- bejderen har brug for krisepsykologhjælp, hurtig diagnose, mis- brugsrådgivning eller en guide til sundhedsvæsenet.

18. Herudover skal ordningen indeholde behandling hos fysioterapeut, kiropraktor eller massør for problemer i led, muskler, sener, der er opstået i forbindelse med arbejdet samt hurtig diagnose.

19. Virksomhederne kan - efter forud indhentet godkendelse af parterne

- frigøre sig fra PensionDanmarks Sundhedsordning med et varsel på 3 måneder under forudsætning af, at virksomhederne etablerer en ordning, der mindst svarer til PensionDanmarks Sundhedsordning.

§ 37 ATP

I henhold til loven om Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP) udgør bi- draget:

Pr. 1. marts 2017 For ugelønnede

Virksomheden pr. uge ......................................................kr. 49,80

Medarbejder pr. uge.........................................................kr. 24,90

For månedslønnede

Virksomheden pr. måned. ................................................kr. 189,35

Medarbejder pr. måned....................................................kr. 94,65

Pr. 1. januar 2024 For ugelønnede

Virksomheden pr. uge ......................................................kr. 52,20

Medarbejder pr. uge.........................................................kr. 26,10

For månedslønnede

Virksomheden pr. måned. ................................................kr. 198,00

Medarbejder pr. måned....................................................kr. 99,00

Kapitel 9 ‌‌‌

Sygdom, barns 1. sygedag og barsel m.v.

§ 38 Løn under sygdom og tilskadekomst

Sygedagpengeloven

1. I sygdomstilfælde gælder reglerne om dagpenge til lønarbejdere i henhold til gældende lov.

Ved ulykkestilfælde, som kan henføres til den lovpligtige forsikring herom, gælder de til enhver tid i lovgivningen fastsatte regler.

Løn under sygdom

2. Virksomheden betaler løn under sygdom til medarbejdere, der har været beskæftiget i den pågældende virksomhed i mindst 3 måneder indenfor de seneste 18 måneder. Medarbejderen skal opfylde betin- gelserne for ret til sygedagpenge fra virksomheden i medfør af syge- dagpengelovens regler.

Sygeløn til medarbejdere ydes af virksomheden i indtil 4 uger regnet fra 1. hele fraværsdag.

I relation til sygeløn har lærlinge optjent 3 måneders anciennitet hvis de - efter endt uddannelse - fortsætter i samme virksomhed.

Løn under tilskadekomst

3. Virksomheden betaler løn under tilskadekomst i indtil 8 uger, regnet fra 1. hele fraværsdag. Medarbejderen skal opfylde betingelserne for ret til sygedagpenge fra virksomheden i medfør af sygedagpengelo- vens regler.

Sygeløn til medarbejdere ydes af virksomheden i indtil 8 uger, regnet fra 1. hele fraværsdag.

4. Ved fravær på grund af tilskadekomst i virksomheden under arbej- dets udførelse gælder intet krav om anciennitet.

Afbrydelse af anciennitet

5. Ancienniteten i virksomheden anses ikke for afbrudt under:

− sygdom indtil 3 måneder

− indkaldelse til militærtjeneste indtil 3 måneder

− orlov i forbindelse med graviditet og barsel og

− afbrydelse af arbejdet på grund af maskinstandsning, materiale- mangel eller lignende, såfremt medarbejderen genoptager arbej- det, når dette tilbydes denne.

6. Ved tilbagefald på grund af samme sygdom inden for 14 kalender- dage fra og med 1. arbejdsdag efter den foregående fraværsperio- des udløb, regnes virksomhedens betalingsperiode fra 1. fraværs- dag i den første fraværsperiode.

7. Sygelønnen består af det berettigede sygedagpengebeløb suppleret op til fuld løn, højst for 37 timer om ugen, dog maksimalt pr. time fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori indgår:

1. maj 2023 ......................................................................kr. 159,35

1. januar 2024 ..................................................................kr. 164,95

Der betales feriegodtgørelse og særlig lønopsparing samt pension af beløbet.

8. Beregningsgrundlaget for sygelønnen er medarbejderens forventede indtjeningstab pr. arbejdstime, inklusive systematisk forekommende genetillæg i sygdomsperioden. Hvis dette ikke kendes, er bereg- ningsgrundlaget medarbejderens indtjening pr. arbejdstime i de sid- ste 4 uger før fraværet, inklusive systematisk forekommende genetil- læg og eksklusive uregelmæssige betalinger, der ikke har relation til de i perioden udførte arbejdstimer. Såfremt det præsterede antal ar- bejdstimer i den forudgående 4 ugers periode ikke er kendt, beregnes timetallet efter reglerne i sygedagpengeloven (ATP-reglerne), og sy- geløn for indtil 37 timer om ugen beregnes som det opgjorte timetal ganget med kr. 159,35 / kr. 164,95.

9. Hvor der er indgået en aftale i henhold til sygedagpengelovens § 56, betaler virksomheden alene sygedagpenge i henhold til regler herom i sygedagpengeloven, medmindre fraværet skyldes anden sygdom end den, som ligger til grund for § 56-aftalen.

§ 39 Barns 1. sygedag ‌

Hjemmeværende barn/børn

1. Til medarbejdere og ansatte under uddannelse indrømmes der fri- hed, når dette er nødvendigt af hensyn til pasning af medarbejdernes syge, hjemmeboende barn/børn under 14 år.

Friheden omfatter

2. Denne frihed omfatter kun den ene af barnets forældre og barnets første hele sygedag.

Hvis barnet bliver sygt i løbet af medarbejderens arbejdsdag, og medarbejderen af den grund må forlade arbejdet, er der endvidere ret til frihed af resterende arbejdstimer den pågældende dag.

Betalingssatsen

3. Under forudsætning af, at den af virksomheden krævede dokumen- tation foreligger, betaler virksomheden fuld løn, dog maksimalt pr. time fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori indgår

1. maj 2023 ......................................................................kr. 159,35

1. januar 2024 ..................................................................kr. 164,95

Der betales feriegodtgørelse og særlig lønopsparing samt pension af beløbet.

§ 40 Børns hospitalsindlæggelse

1. Til medarbejdere og ansatte under uddannelse indrømmes der fri- hed, når det er nødvendigt i forbindelse med hospitalsindlæggelse, herunder når indlæggelsen sker helt eller delvist i hjemmet. Reglen vedrører børn under 14 år.

2. Denne frihed gælder alene den ene indehaver af forældremyndighe- den over barnet, og der er maksimalt ret til frihed i sammenlagt 1 uge pr. barn inden for en 12 måneders periode.

3. Medarbejderen skal på opfordring fremlægge dokumentation for hos- pitalsindlæggelsen.

4. Der ydes betaling med fuld løn, dog maksimalt pr. time fra begyndel- sen af den lønningsuge, hvori indgår:

1. maj 2023 ......................................................................kr. 159,35

1. januar 2024 ..................................................................kr. 164,95

Der betales feriegodtgørelse og særlig lønopsparing samt pension af beløbet.

§ 41 Børneomsorgsdage, barns 2. sygedag og lægebesøg

Børneomsorgsdage

1. Medarbejdere og ansatte under uddannelse, der har ret til at holde barns første sygedag, har ret til to børneomsorgsdage pr. ferieår. Medarbejderen kan højst afholde to børneomsorgsdage pr. ferieår, uanset hvor mange børn medarbejderen har. Reglen vedrører børn under 14 år.

Dagene placeres efter aftale mellem virksomheden og medarbejde- ren under hensyntagen til virksomhedens tarv.

Barns 2. sygedag

2. Hvis barnet fortsat er sygt efter den første hele sygedag, har med- arbejdere og ansatte under uddannelse ret til yderligere en fridag.

Lægebesøg

3. Medarbejdere og ansatte under uddannelse med 1 måneds ancien- nitet i virksomheden har ret til frihed i forbindelse med lægebesøg sammen med barnet. Medarbejdere der ønsker at holde fri til læge- besøg, skal give virksomheden meddelelse herom så tidligt som mu- ligt.

Udbetaling fra særlig lønopsparing

4. Dagene afholdes uden løn, men medarbejderen kan vælge at få ud- betalt et forskudsbeløb fra særlig lønopsparing, forudsat der er dæk- ning på kontoen.

§ 42 Barsel ‌

Xxxx født eller modtaget før 1. juli 2023

I perioden frem til den 1. juli 2023 har organisationerne aftalt at følge principperne i overgangsordningen indgået mellem DA og FH om be- taling af fravær på grund af graviditet og barsel. Det medfører, at 4 ugers barselsorlov, jf. stk. 1, i perioden frem til den 1. juli 2023 er øremærket til morens forældreorlov (4 + 5 uger), jf. stk. 5, således, at barselsorloven, jf. stk. 1, er 10 uger mod tidligere 14 uger. De 4 øre- mærkede forældreorlovsuger til moren bevarer deres oprindelige be- talingsforpligtelse, hvilket betyder, at disse uger er takseret til den maksimale sats, jf. stk. 4. Den øremærkede forældreorlov (4 uger jf. stk. 1) kan ikke med betalingsvirkning over for arbejdsgiver overdra- ges til faren eller medmoren.

Graviditets/barselsorlov

1. Til medarbejdere der på det forventede fødselstidspunkt har 6 måne- ders anciennitet indenfor de seneste 18 måneder, betaler virksomhe- den løn under fravær på grund af barsel fra 4 uger før det forventede fødselstidspunkt og indtil 14 uger efter fødslen (graviditetsorlov / bar- selsorlov).

2. Til adoptanter betales løn under barsel i 14 uger fra barnets modta- gelse.

Fædreorlov

3. Under samme betingelser betales der i indtil 2 uger løn under ”fæd- reorlov”.

Betalingen under graviditets-, barsels- og fædreorlov

4. Betalingen under graviditets-, barsels- og fædreorlov svarer til den løn, den pågældende ville have oppebåret i perioden, dog maks. pr. time fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori indgår

1. maj 2023 ......................................................................kr. 159,35

Forældreorlov

5. Under samme betingelser yder virksomheden betaling under foræl- dreorlov i indtil 163 uger. Af disse 163 uger har den forælder, der af-

holder barselsorloven, ret til at holde 5 uger og den anden forælder har ret til at holde 8 uger.

Holdes orloven, der er reserveret den enkelte forælder ikke, bortfal- der betalingen, og de resterende 3 ugers orlov ydes enten til den ene eller anden forælder.

De 16 uger skal afholdes inden for 52 uger efter fødslen. Medmindre andet aftales, skal de 16 uger varsles med 3 uger.

Hver af forældrenes orlov kan maksimalt deles i to perioder, medmin- dre andet aftales.

Manglende overholdelse af varsling af orlov

6. Hvis barselslovens frister for varsling af orlov ikke overholdes, kan den ønskede orlov først påbegyndes ved udløbet af de angivne frister regnet fra varslingens afgivelse, medmindre andet aftales.

Betaling under forældreorlov

7. Betaling under forældreorlov udgør fuld løn.

8. Løn under forældreorlov beregnes som medarbejderens forventede indtægtstab pr. arbejdstimer inklusiv systematisk forekommende ge- netillæg i orlovsperioden.

9. Hvis det forventede indtægtstab pr. arbejdstimer ikke kendes, bereg- nes løn under orlov på grundlag af indtjeningen i de sidste 13 uger før orlovens begyndelse. I indtjeningen indgår systematisk forekom- mende genetillæg men ikke uregelmæssige betalinger, der ikke har relation til de i perioden udførte arbejdstimer. Eventuelt akkordover- skud i 13-ugers periode indgår forholdsmæssigt med de timer, der relaterer sig til i akkordoverskuddet.

10. Hvis det præsterede antal arbejdstimer i den forudgående 13-ugers periode ikke kendes, beregnes timeantallet på grundlag af en ar- bejdstid på 37 timer om ugen.

Refusion

11. Det er en forudsætning for betalingen, at virksomheden er berettiget til refusion svarende til maksimale dagpengesats. Såfremt refusionen måtte være mindre nedsættes betalingen til medarbejderen tilsva- rende.

Xxxx født eller modtaget 1. juli 2023 eller senere Graviditetsorlov/barselsorlov

12. Til medarbejdere der på det forventede fødselstidspunkt har 6 måne- ders anciennitet inden for de seneste 18 måneder, betaler virksom- heden løn under fravær på grund af graviditet fra 4 uger før det for- ventede fødselstidspunkt og indtil 10 uger efter fødslen.

13. Til adoptanter betales løn under orlov i op til 10 uger fra barnets mod- tagelse.

Fædreorlov/medmødreorlov

14. Under samme betingelser betales der i indtil 2 ugers løn under fæd- reorlov/medmødreorlov.

Forældreorlov

15. Under samme betingelser yder virksomheden betaling under foræl- dreorlov i indtil 24 uger. Af disse 24 uger har den forælder, der afhol- der barselsorloven efter stk. 1, ret til at afholde 9 uger, og den anden forælder har ret til at afholde 10 uger.

Holdes orloven, der er reserveret den enkelte forælder ikke, bortfal- der betalingen, og de resterende 5 ugers orlov ydes enten til den ene eller den anden forælder eller deles mellem dem.

De 24 uger skal afholdes inden for 52 uger efter fødslen.

Medmindre andet aftales skal orlov med løn efter stk. 12, 13, 14 og 15 varsles med 3 uger.

Hver af forældrenes orlov kan maksimalt deles i to perioder, medmin- dre andet aftales.

Manglende overholdelse af varsling af orlov

16. Hvis barselslovens frister for varsling af orlov ikke overholdes, kan den ønskede orlov først påbegyndes ved udløbet af de angivne frister regnet fra varslingens afgivelse, medmindre andet aftales.

Betaling under orlov

17. Betaling under de ovennævnte orlovsperioder svarer til den løn, den pågældende ville have oppebåret i perioden, dog maks. 225,00 kr. pr. time fra begyndelsen af lønningsperioden, hvori 1. juli 2023 ind- går.

18. Løn under orlov beregnes som medarbejderens forventede indtægts- tab pr. arbejdstimer inklusiv systematisk forekommende genetillæg i orlovsperioden.

19. Hvis det forventede indtægtstab pr. arbejdstimer ikke kendes, bereg- nes løn under orlov på grundlag af indtjeningen i de sidste 13 uger før orlovens begyndelse. I indtjeningen indgår systematisk forekom- mende genetillæg, men ikke uregelmæssige betalinger, der ikke har relation til de i perioden udførte arbejdstimer. Eventuelt akkordover- skud i 13-ugers perioden indgår forholdsmæssigt med de timer, der relaterer sig til akkordoverskuddet.

20. Hvis det præsterede antal arbejdstimer i den forudgående 13-ugers periode ikke kendes, beregnes timetallet på grundlag af en arbejdstid på 37 timer om ugen.

Refusion

21. Det er en forudsætning for betalingen, at virksomheden er berettiget til refusion svarende til maksimale dagpengesats. Såfremt refusionen måtte være mindre nedsættes betalingen til medarbejderen tilsva- rende.

Kapitel 10 ‌‌‌

Ferie- og søgnehelligdagsregler

§ 43 Optjening af ferie

1. Retten til betalt ferie optjenes med 2,08 dage for hver måneds an- sættelse i ferieåret (1. september til 31. august).

2. Ved ansættelse i kortere tid end 1 måned, sker optjeningen forholds- mæssigt med 0,07 dages betalt ferie for hver dags ansættelse, dog maks. 2,08 dage.

3. Ved beregning af feriedage medregnes fraværsperioder, hvor virk- somheden betaler sygeferiegodtgørelse, hvor virksomheden betaler overenskomstmæssig løn under sygdom, barsel/adoption, efterud- dannelse, overenskomstmæssige fridage, barns første sygedag og børns hospitalsindlæggelse.

4. Ferien holdes i hele dage, hvorfor der rundes op eller ned til nærme- ste hele antal dage.

5 Der kan lokalt træffes aftale om, at ferie afholdes i timer. En sådan aftale skal være skriftlig. Det skal i den forbindelse sikres, at ferien ikke holdes i færre timer end det planlagte antal arbejdstimer den på- gældende dag, og at den samlede ferie ikke bliver på mindre end fem uger regnet i 25 hele dage, hvor arbejdsfri dage, der ikke er erstat- ningsfridage, og arbejdsdage, indgår forholdsmæssigt. Ferien skal så vidt muligt afholdes i hele uger. Ferien skal afspejle arbejdsugen og må ikke udelukkende placeres på korte eller lange arbejdsdage.

6. Har en medarbejder ikke optjent fuld ferieret (25 feriedage) med fe- riegodtgørelse eller løn, har medarbejderen ret til at få antallet af fe- riedage suppleret op til fuld ferieret, uden at der hertil er knyttet en ret til feriegodtgørelse eller løn.

§ 44 Afholdelse af ferie ‌

1. Ferie holdes i ferieafholdelsesperioden, som omfatter ferieåret (1. september til 31. august), hvori ferien optjenes og de efterfølgende 4 måneder fra ferieårets udløb til kalenderårets udløb, dvs. fra 1. sep- tember til 31. december i det følgende kalenderår.

2. Ferien begynder ved normal arbejdstids begyndelse den først ferie- dag og slutter ved arbejdstids ophør den sidste feriedag.

3. Hvis ferien holdes i hele uger, ophører ferien ved normal arbejdstids begyndelse første normale arbejdsdag efter feriens afslutning.

Hovedferie

4. Medarbejderen har ret til at holde mindst 15 dages optjent betalt ferie i sammenhæng i perioden 1. maj til 30. september (hovedferieperio- den).

5. Hvis medarbejderen har optjent mindre end 15 dages ferie, er hele den optjente ferie hovedferie.

6. Det kan i en aktuel, konkret situation aftales, at hovedferien afvikles uden for ferieperioden. Mindst 10 dage skal dog kunne holdes i sam- menhæng.

Restferie

7. Medarbejderen har ret til at holde øvrige feriedage i sammenhæng af mindst 5 hverdage. Hvis de øvrige feriedage udgør mindre end 5 fe- riedage, skal disse feriedage gives i sammenhæng. Hvor driftsmæs- sige hensyn gør det ønskeligt, kan de øvrige feriedage dog gives som enkelte feriedage.

Lægning af ferie

8. Virksomheden fastsætter efter forhandling med medarbejderne, hvornår ferien skal holdes.

9. Medarbejdernes ønske om feriens placering skal så vidt muligt imø- dekommes, herunder ønsket om at hovedferien holdes i medarbej- derens barns skolesommerferie.

10. Virksomheden skal så tidligt som muligt give medarbejderne medde- lelse om, hvornår ferien skal holdes, dog skal hovedferien varsles senest 3 måneder, før hovedferien skal begynde, og restferien skal

varsles senest 1 måned, før restferien begynder, med mindre særlige omstændigheder hindrer dette.

Flytning af ferie

11. Virksomheden kan ændre tidligere fastlagt ferie, hvis væsentlige, upåregnelige driftsmæssige hensyn gør det nødvendigt.

12. Medarbejderen skal have erstattet et eventuelt økonomisk tab som følge af udskydelsen.

13. Allerede begyndt ferie kan ikke udskydes.

Kollektiv ferielukning

14. Hvis en virksomhed holder lukket under ferie, kan en medarbejder, der ikke er berettiget til optjent betalt ferie i alle de dage, virksomhe- den holder lukket, ikke i den anledning rejse krav mod virksomheden.

15. Virksomheden skal i videst muligt omfang sikre, at lønmodtageren har optjent betalt ferie til gode til alle de dage, virksomheden holder lukket. Gør virksomheden ikke dette, skal virksomheden betale med- arbejderen løn for de pågældende dage. Lønnen beregnes på grund- lag af medarbejderens sædvanlige løn i de sidste 4 uger før virksom- hedslukningen.

16. Holder virksomheden lukket på et tidspunkt, hvor en medarbejder, som har været ansat i hele det foregående ferieår og frem til virksom- hedslukningen, ikke har optjent betalt ferie til alle de dage, hvor virk- somheden holder lukket, skal virksomheden give feriebetalingen på forskud, mod at virksomheden kan modregne i den efterfølgende op- tjening af betalt ferie.

Ferie på forskud

17. Der er adgang til ved lokalaftale at fravige ferielovens § 7 om ferie på forskud samt princippet i ferielovens § 15 om varsling af ferie, der ikke er optjent på afholdelsestidspunktet. En sådan lokalaftale skal være skriftlig og kan alene indgås med en tillidsrepræsentant, der er valgt efter de i overenskomsten gældende regler.

Det kan således aftales, at:

Medarbejderne tildeles op til 5 ugers ferie ved ferieårets start den 1. september. Medarbejdere, der tiltræder i løbet af ferieåret, tildeles antal feriedage forholdsmæssigt.

Virksomheden kan varsle ferie til afholdelse på et tidspunkt, hvor fe- rien endnu ikke er optjent (varsle ”ferie på forskud”). Virksomheden kan ikke varsle mere ferie, end medarbejderen kan nå at optjene in- den ferieårets udløb.

Fratræder en medarbejder i løbet af ferieåret, og har medarbejderen på fratrædelsestidspunktet brugt mere ferie end optjent, kan virksom- heden modregne i medarbejderens krav på løn og feriepenge.

Hvor fratrædelsen skyldes virksomhedens opsigelse, kan virksomhe- den ikke modregne for mere ferie, end medarbejderen kan nå at op- tjene inden dennes fratræden, medmindre opsigelsen skyldes med- arbejderens væsentlige misligholdelse.

Hvor medarbejderen ophæver eller opsiger sit ansættelsesforhold på grund af virksomhedens væsentlige misligholdelse, kan der ikke ske modregning.

Virksomheden skal opgøre og efterbetale feriegodtgørelse til medar- bejderen, hvis medarbejderen har fået udbetalt mindre feriegodtgø- relse, end medarbejderen ville have fået, hvis medarbejderen ikke havde holdt ”ferie på forskud”.

For medarbejdere, der har ferie med løn, laves der feriedifferencebe- regning, jf. ferielovens § 17, stk. 2, såfremt en ændring af arbejdsti- den medfører, at den enkelte medarbejder har fået for lidt i løn under sin ferie på forskud.

§ 45 Sygdom og ferie

Sygemelding før feriens begyndelse

1. Hvis en medarbejder er syg, når ferien begynder, har medarbejderen ikke pligt til at begynde ferien og eventuel ferie kan udskydes. Med- arbejderen skal anmelde sygdom over for virksomheden på normal vis.

Når medarbejderen melder sig rask, skal det oplyses om medarbej- deren ønsker at begynde ferien. Hvis medarbejderen ikke ønsker at begynde ferien, skal ferien varsles på ny.

Sygemelding efter feriens begyndelse

2. En medarbejder, som bliver sygemeldt efter feriens begyndelse har mod lægelig dokumentation ret til erstatningsferie efter 5 sygedage. Retten til erstatningsferie forudsætter, at medarbejderne har syge- meldt sig overfor virksomheden. En medarbejder, som bliver syg efter feriens begyndelse, har mod lægelig dokumentation ret til erstat- ningsferie efter 5 sygedage i ferieåret (1. september til 31. august). En medarbejder, som ikke har været ansat i virksomheden hele fe- rieåret, har ret til erstatningsferie efter et forholdsmæssigt færre antal sygedage. Retten til erstatningsferie forudsætter, at medarbejderen har sygemeldt sig på normal vis overfor virksomheden.

Raskmelding under kollektiv lukning

3 Hvis en medarbejder, der er sygemeldt inden ferien begynder, rask- melder sig under en kollektiv ferielukning, genoptager medarbejde- ren arbejdet og har krav på at få ferien placeret på et andet tidspunkt.

4. Er det ikke muligt at tilbyde medarbejderen beskæftigelse i perioden, betragtes ferien som begyndt på tidspunktet for raskmeldingen, med- mindre andet aftales.

5. Den ferie, som medarbejderen har været forhindret i at holde på grund af sygdom, afvikles i forlængelse af den oprindeligt varslede ferie, medmindre andet aftales.

§ 46 Overførsel af ferie

1. Det kan lokalt aftales, at optjente og ikke afviklede feriedage udover 20 dage, overføres til afholdelse i den følgende ferieafholdelsesperi- ode. I givet fald afholdes overført ferie først.

2. Der kan højst overføres 10 feriedage, og senest i den 2. ferieafhol- delsesperiode efter overførslen af ferie, skal al ferie afvikles.

3. Aftalen skal indgås skriftligt senest den 31. december i ferieafholdel- sesperioden og kan ikke omfatte flere dage end medarbejderen har optjent i virksomheden.

4. Parterne anbefaler, at den mellem parterne udarbejdede aftaleblan- ket anvendes. Der henvises til bilag 5.

5. Hvis en medarbejder på grund af egen sygdom, barselsorlov, orlov til adoption eller andre feriehindringer efter bekendtgørelsen om ferie- hindringer er afskåret fra at holde ferie overføres op til 20 dage årlig betalt ferie til den efterfølgende ferieafholdelsesperiode. Den over- førte ferie holdes før anden ferie.‌

6. Ferie i et omfang svarende til overført ferie kan ikke pålægges afviklet i en opsigelsesperiode, medmindre ferien i medfør af aftale, jf. oven- for, er placeret til afholdelse inden for varslingsperioden. Overført fe- rie som følge af feriehindringer, jf. stk. 5 kan dog for funktionærlig- nende ansatte varsles til afvikling i en opsigelsesperiode.

§ 47 Feriegodtgørelse

1. Feriegodtgørelse udgør 12½ % af den samlede arbejdsløn i ferieåret (1. september til 31. august).

2. Virksomheden beregner feriegodtgørelse af ethvert indkomstskatte- pligtigt lønbeløb og personalegode, for hvilket der ikke indrømmes fradrag i indtægten, og som er vederlag for arbejde under ansættel- sen.

Beregning af sygeferiegodtgørelse

3. Virksomheden betaler tillige sygeferiegodtgørelse efter reglerne i fe- rielovens § 20 fra 2. sygefraværsdag af de perioder, hvor medarbej- deren var fraværende på grund af sygdom eller tilskadekomst i ferie- året.

4. Sygeferiegodtgørelsen udgør 12½ % af den overenskomstmæssige sygeløn, som medarbejderen har oppebåret i optjeningsåret.

5. Sygeferiegodtgørelse af sygefraværsperioder, hvor medarbejderen ikke har oppebåret sygeløn, udgør et fast beløb pr. arbejdsdag, jf. aftale af 1. december 1972 mellem DA og LO (nu FH).

Beløbet reguleres ved hvert kalenderårs begyndelse.

6. Sygeferiegodtgørelsen udgør i 2023 følgende pr. arbejdsdag:

	København	Provinsen
Faglærte	kr. 204,25	kr. 190,75
Ikke-faglærte	kr. 185,40	kr. 183,90

Sygeferiegodtgørelsen udgør 2024 følgende pr. arbejdsdag:

	København	Provinsen
Faglærte	kr.	kr.
Ikke-faglærte	kr.	kr.

Sygeferiegodtgørelsen udgør 2025 følgende pr. arbejdsdag:

	København	Provinsen
Faglærte	kr.	kr.
Ikke-faglærte	kr.	kr.

De fastsatte beløb er pr. arbejdsdag og betalingen er baseret på en 5-dages uge.

Pension af sygeferiegodtgørelse

7. Der henvises til § 36, stk. 6 .

§ 48 Indberetning og udbetaling af feriegodtgørelse

Indberetning og udbetaling

1. Virksomheden indberetter løbende feriegodtgørelse til E-indkomst.

2. Medarbejderen kan på xxx.xxxxxx.xx/xxxxxxxxxx se den optjente fe- riegodtgørelse. Samme sted skal medarbejderen anmode om udbe- taling af feriegodtgørelse.

3. Feriegodtgørelse svarende til feriens længde udbetales til medarbej- deren senest ved første lønkørsel efter anmodningen dog tidligst en måned, før ferien begynder. Forudsat medarbejderen i tide har an- modet om udbetaling af feriegodtgørelsen.

Udbetaling af feriegodtgørelse uden ferie afholdes

4. Medarbejderen forlader arbejdsmarkedet:

Feriegodtgørelse for tidligere og løbende ferieår udbetales til medar- bejderen, hvis medarbejderen forlader arbejdsmarkedet af alders- el- ler helbredsmæssige årsager, eller hvis medarbejderen fratræder i forbindelse med flytning til udlandet eller framelder sig Det Centrale Personregister.

5. Dødsfald:

Ved medarbejderens død udbetales feriegodtgørelse til boet. Feriegodtgørelse svarende til den 5. ferieuge:

Hvis en medarbejder, der har overført ferie fratræder, inden al over- ført ferie er afviklet, udbetales feriegodtgørelse for resterende over- førte feriedage.

Ved ferieårets udløb (31. august) kan det lokalt aftales, at optjent fe- riegodtgørelse og sygeferiegodtgørelse ud over 20 dage, som ikke er afholdt eller aftalt overført, udbetales før ferieafholdelsesperiodens udløb. Medarbejderen skal skriftligt erklære, at feriegodtgørelsen vedrører ferie ud over 20 dage.

Feriegodtgørelse og sygeferiegodtgørelse for optjent ferie ud over 20 dage, som ikke er afholdt, aftalt overført eller udbetalt før ferie-afhol- delsesperiodens udløb, udbetales af virksomheden efter ferie-afhol- delsesperiodens udløb, hvis medarbejderen har været ansat på fuld tid i samme virksomhed i hele ferieafholdelsesperioden.

Udbetaling af feriegodtgørelse ved ferieafholdelsesperiodens udløb.

6. Uhævet feriegodtgørelse for fratrådte medarbejdere:

Feriegodtgørelse, der ikke er hævet af medarbejderen inden udløbet af ferieafholdelsesperioden, og som er optjent i et ansættelsesfor- hold, der er ophørt senest ved udløbet af ferieafholdelsesperioden, udbetales af virksomheden efter anmodning fra medarbejderen.

7. Udbetaling af feriegodtgørelse ved sygdom og barsel:

Hvis en medarbejder er afskåret fra at holde ferie på grund af egen sygdom, orlov efter barselsloven, og består feriehindringen fortsat frem til udløbet af den efterfølgende ferieafholdelsesperiode, kan fe- riegodtgørelsen udbetales til medarbejderen.

§ 49 Særlige bestemmelser

Uoverdragelighed

1. Retten til ferie og feriebetaling kan ikke gyldigt overdrages og kan ikke gøres til genstand for retsforfølgning.

Forældelse af feriegodtgørelse

2. Feriegodtgørelse, som ikke er hævet inden 5 år efter udløbet af den ferieafholdelsesperiode, i hvilken ferien er holdt eller kan udbetales, forældes og tilfalder Byggegruppens Feriefond, medmindre medar- bejderen søger kravet gennemført ved retssag, fagretlig behandling, politianmeldelse, indgivelse af konkursbegæring eller ved at rette henvendelse til direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrut- tering.

Afkald på ferie

3. En medarbejder kan ikke ved aftale give afkald på ret til ferie, ferie- godtgørelse, eller løn under ferie.

Modregning og tilbageholdelse

4. Virksomheden kan modregne i medarbejderens feriegodtgørelse, løn under ferie og ferietillæg hvis medarbejderen har begået et retsstri- digt forhold under ansættelsen i virksomheden, som har medført et forfaldent og dokumenteret modkrav fra virksomheden, og medarbej- deren har erkendt det retsstridige forhold eller forholdet er fastslået ved en retsafgørelse.

Virksomheden kan holde et beløb svarende til modkravet tilbage til sagen er afgjort, hvis virksomheden har anlagt civilt søgsmål, indledt fagretlig behandling eller medarbejderen er anmeldt til politiet eller sigtet for forholdet.

Arbejde i ferien

5. Hvis en medarbejder påtager sig arbejde mod vederlag under ferie, kan direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kræve medarbejderens feriegodtgørelse, løn under ferie og ferietil- læg for hele eller en del af ferien udbetalt til feriefonden.

Uoverensstemmelser

6. Uoverensstemmelser om reglerne om ferie og feriefond, behandles efter gældende fagretlige regler.

Feriepengegaranti

7. Organisationerne er enige om, at feriebetalingen er en del af ved- kommende medarbejders løn, og i mangel af ydelser af feriegodtgø- relse efter forgæves påkrav, garanterer DIO III for feriebeløbets be- taling.

Dette gælder dog kun for beløb optjent indtil 14 dage efter det tids- punkt, hvor DIO III meddeler forbundet, at medlemsforholdet er op- hørt eller konkurs indtrådt.

Udbetalingen foretages til Fagligt Fælles Forbund, når DIO III fra Fag- ligt Fælles Forbund modtager forfaldent krav – dokumentation for ind- tjeningen. Fagligt Fælles Forbund afregner herefter med sit/sine medlem(mer).

I tilfælde, hvor DIO III udreder feriebetaling, er Fagligt Fælles For- bund pligtig til på dets medlemmers vegne, at transportere den på- gældende fordring til DIO III.

8. Organisationerne er enige om, at feriepengegarantiordningen benyt- tes af de af organisationernes medlemmer, der er beskæftiget på byggeriets område under DIO III. Såfremt en virksomhed ønsker at benytte FerieKonto, kan dette finde sted. I givet fald skal virksomhe- den skriftligt orientere medarbejderne herom, forud for overgangen til FerieKonto.

9. Med ovennævnte valgmulighed mellem feriegarantiordning og an- vendelse af FerieKonto er parterne enige om, at der ikke er tilsigtet nogen ændrede konsekvenser for indbetalinger af uhævede ferie- penge til Byggegruppens Feriefond i overenskomstens § 51 .

§ 50 Gulvlæggernes Ferietillægsfond ‌

1. Virksomheden indbetaler 0,30 kr. pr. præsteret arbejdstime til Gulv- læggernes Ferietillægsfond.

2. Indbetalingerne foretages halvårlig bagud til Fagligt Fælles Forbund.

3. Fagligt Fælles Forbund kan på, egen regning forlange kontrolleret stikprøvevis ved statsautoriseret revisor.

§ 51 Faglig Feriefond

1. Med det formål at skabe øget mulighed for medlemmerne af Fagligt Fælles Forbund for ferieophold har organisationerne stiftet Bygge- gruppens Feriefond.

Til finansiering af feriefonden benyttes feriegodtgørelse, der ikke er hævet, inden udgangen af ferieafholdelsesperioden inden for hvilket ferien skulle have været holdt.

2. DIO IIIs medlemmer er pligtige til senest 30. september at foretage indbetaling af uhævet feriegodtgørelse til DIO III.

Indbetalingerne kan af Fagligt Fælles Forbund, for egen regning for- langes kontrolleret stikprøvevis ved statsautoriseret revisor. Såfremt revisionen konstaterer, at virksomheden har undladt at afregne uhæ- vet feriegodtgørelse, afholder virksomheden dog selv udgiften til re- vision.

Senest 15. november overfører XXX XXX det indbetalte beløb til Bygge- gruppens Feriefond.

§ 52 Betaling af søgnehelligdage, feriefridage, seniorfridage og bør- neomsorgsdage

Særlig lønopsparing

1. Virksomheden indbetaler på medarbejderens særlige lønopsparing (tidligere søgnehelligdags- og feriefridagskonto):

1. marts 2022 12,90%

1. marts 2024 14,70%

af medarbejderens ferieberettigede løn, herunder den overenskomst- mæssige sygeløn. Den særlige lønopsparing anvendes til at betale søgnehelligdage, feriefridage, børneomsorgsdage, overenskomst- mæssige fridage, seniorfridage (for medarbejdere der opfylder betin- gelserne herfor) samt fravær i forbindelse med barns 2. sygedag og børns lægebesøg.

Feriegodtgørelse af den særlige lønopsparing er indeholdt i beløbet.

2. Disponerer medarbejderen ikke over hele bidraget til særlig lønop- sparing i forbindelse med sit frie valg, kan virksomheden udbetale det resterende bidrag af det, der overstiger 9,90%, løbende sammen med medarbejderens løn, medmindre de lokale parter har aftalt an- det. Det er en forudsætning for udbetaling, at virksomheden kan do- kumentere, at medarbejderne er blevet opfordret til at træffe et valg.

3. Virksomheden og medarbejdere kan aftale, at bidraget til særlig løn- opsparing, som overstiger 5,90%, løbende kan udbetales sammen med lønnen.

4. Virksomheden og medarbejderne kan også aftale, at indestående på den særlige lønopsparingskonto kan udbetales som et éngangsbe- løb.

Betaling

5. Den henlagte opsparing udbetales dels sammen med lønnen i over- ensstemmelse med ovenstående bestemmelser, dels som et for- skudsbeløb i forbindelse med den enkelte søgnehelligdag, feriefri- dag, seniorfridag mv. og dels som en restbetaling.

Forskud

6. Forskudsbeløbene pr. dag udgør til voksne medarbejdere:

1. marts 2020 ............................................................... kr. 1.300,00

1. maj 2024 ................................................................... kr. 1.500,00

Til ungarbejdere (dog maksimalt fuld personlig løn):

1. marts 2020 ................................................................ kr. 700,00

1. maj 2024 ................................................................... kr. 800,00

Som helligdage regnes:

Nytårsdag, skærtorsdag, langfredag, 2. påskedag, 2. pinsedag, Store bededag, Xxxxxx Xxxxxxxxxxxxxx, Grundlovsdag, og 1. og 2. juledag.

Forskudsbeløbene udbetales på søgnehelligdage, der falder på f.eks. frilørdage eller hverdagsfridage men ikke når de falder på søn- dage, seniorfridage og børneomsorgsdage.

Virksomheden og medarbejderen kan aftale andre forskudsbeløb end nævnt ovenfor.

Udbetaling af forskud

7. Udbetaling af forskudsbeløb finder sted samtidig med lønnen for den lønningsperiode, hvori søgnehelligdagen(e) eller feriefridagene lig- ger.

Hvis ferie eller lukning hindrer udbetaling på dette tidspunkt, udbeta- les forskudsbeløbene nærmest følgende lønudbetalingsdag.

Ret til forskud

8. Medarbejderen har straks ved ansættelsen ret til den i stk. 1 nævnte opsparing og de i stk. 6 nævnte forskudsbeløb

Der kan dog ikke udbetales større forskudsbeløb end der til enhver tid står på den særlige lønopsparing, medmindre dette aftales. Virk- somheden og medarbejderne bør sikre sig, at der fortsat er adgang til at holde søgnehelligdage og feriefridage med de i stk. 6 nævnte forskud.

Restbeløb

9. Den særlige lønopsparing opgøres hvert år sammen med afslutnin- gen af lønningsregnskabet for 52. lønningsuge og samtidig med skat- teopgørelsen.

Et overskud på kontoen udbetales senest den første lønudbetalings- dag i januar, medmindre medarbejderen inden 30. november har fremsat ønske om, at restbeløbet – eller en del heraf – indbetales som ekstraordinært pensionsbidrag.

Forskudsbeløb for 1. januar henregnes til særlig lønopsparing for det foregående kalenderår.

Eventuelt underskud på særlig lønopsparing er gæld til virksomhe- den, der kan modregnes i tilgodehavende løn.

Fratrædelse

10. En medarbejder, som skifter arbejdssted, får ved fratrædelsen fra virksomheden afregnet eventuelt over-/underskud på kontoen.

Arbejde på søgnehelligdag

11. Hvis der arbejdes på en søgnehelligdag, har medarbejderen krav på forskudsbeløb i henhold til ovenstående samt overenskomstmæssig betaling.

Særligt vedrørende særlig lønopsparing for udstationerede medar- bejdere

12. Hvis tillægget fremgår tydeligt af medarbejdernes lønseddel jf. over- enskomstens bestemmelser herom, eller en tilsvarende opgørelse, kan en udstationerende virksomhed undlade at etablere en særlig lønopsparing, men i stedet udbetale bidraget løbende som et tillæg til lønnen, herunder betalingen for fravalgte feriefridage.

Dødsfald

13. Ved dødsfald tilfalder den opsparede søgnehelligdags-/feriefridags- betaling afdødes bo.

Garanti

14. DIO III garanterer for særlig lønopsparing efter de samme regler, som gælder for feriegodtgørelse, såfremt medarbejderen alene har særlig lønopsparing til gode ved sin fratrædelse.

§ 53 Seniorordning

Optjening

1. Op til 5 år før det kalenderår, hvor medarbejderen kan gå på folke- pension, kan virksomheden og medarbejderen skriftligt aftale, at medarbejderen kan afholde seniorfridage, herunder antallet af seni- orfridage, eller indgå aftale om reducering af den ugentlige arbejds- tid.

Placering

2. Placering af seniorfridage eller ændring af den ugentlige arbejdstid sker, medmindre andet aftales, efter de samme regler, som gælder for lægning af restferie.

Betaling

3. Friheden afholdes uden løn, men medarbejderen kan vælge at få ud- betalt et forskudsbeløb fra særlig lønopsparing, forudsat der er dæk- ning på kontoen.

Seniorordning fra 2017-overenskomsten

4. Medarbejdere der har indgået aftale om seniorordning, efter bestem- melsen i 2017-overenskomsten, før 1. marts 2020, kan frit vælge om de ønsker at fortsætte i den eller opsige den.

§ 54 Medarbejdere på folkepension

For at give medarbejdere, som er på folkepension, mulighed for at bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet ved at arbejde i begrænset

omfang eller arbejde lejlighedsvis, kan der indgås en skriftlig indivi- duel aftale mellem virksomheden og medarbejderen om dennes an- sættelsesvilkår, herunder om følgende:

- Nedsættelse af arbejdstiden

- Medarbejderen kan træffe valg om at undlade indbetaling til pen- sion, således at virksomhedens bidrag i stedet løbende udbetales som løn.

§ 55 Ferieregler for udstationerede medarbejdere

1. Bestemmelserne i §§ 43 til 52 gælder ikke for udstationerede med- arbejdere, dvs. medarbejdere som sædvanligvis udfører deres ar- bejde i et andet land end Danmark, og som midlertidigt arbejder i Danmark, jf. lov nr. 849 af 21. juli 2006 om udstationering af lønmod- tagere.

Afholdelse af ferie

2. Udstationerende virksomheder skal efter udstationeringsloven sikre udstationerede medarbejdere det antal betalte feriedage, som er fastsat i medfør af den danske ferielov. Den udstationerede medar- bejder og virksomheden skal afvikle en eventuel supplerende ferie efter hjemlandets regler.

Betaling af ferie

3. Hvis udstationerede medarbejdere i henhold til feriereglerne i hjem- landet har ret til færre dages betalt ferie pr. xxxxxxx, end den danske ferielov giver, supplerer virksomheden forholdsmæssigt i relation til perioden, hvor medarbejderne udfører arbejde i Danmark, op til ni- veauet i den danske ferielov.

Alternativt kan det aftales mellem virksomheden og medarbejderne, at i det omfang den til enhver tid gældende lovgivning tillader det, udbetaler virksomheden kompensation til medarbejderen for de manglende feriedage, sammen med lønnen. Afregning af det reste- rende bidrag/løntillæg skal jf. overenskomstens bestemmelser herom, fremgå af lønsedlen og udbetales/indbetales for hver lønperi- ode.

Det følger af udstationeringslovens § 6, stk. 1, at hvis den lovgivning der i øvrigt finder anvendelse på ansættelsesforholdet er mindre gun- stig for lønmodtageren med hensyn til længden af ferie og betaling herfor end ferielovens §§ 7, 23 og 24 (tilsvarende bestemmelser efter den nye ferielov er §§ 5 og 16), skal arbejdsgiveren sikre lønmodta- geren supplerende ferie og betaling herfor, så vedkommende bliver stillet lige så gunstigt som efter de nævnte bestemmelser. Det bety- der således, at hvis hjemlandets ferieordning ikke er lige så gunstig som ferielovens, kan medarbejderne optjene supplerende ferie og/el- ler feriegodtgørelse eller løn under ferie under udstationeringen i Danmark i overensstemmelse med ferielovens bestemmelser. Efter ferieloven er der i dag ret til 5 ugers ferie med betaling på 12,5% af årslønnen i feriegodtgørelse eller med fuld løn under ferien plus et tillæg på 1% af årslønnen. Den supplerende ferie og/eller feriegodt- gørelse skal ikke gives efter ferielovens regler men således at det passer ind i hjemlandets ferieregler.

Tyske virksomheder

4. For tyske virksomheder, der er tilsluttet den tyske byggebranches fe- riekasse ULAK under socialkassen for Byggebranchens SOKA-Bau, er der enighed om, at her skal der ikke undersøges om indbetalt fe- riegodtgørelse og særlig lønopsparing i Tyskland svarer nøjagtigt til de danske satser. Aftalen mellem Forbundsministeriet for Arbejde og Social anliggender i forbundsrepublikken Tyskland og Beskæftigel- sesministeriet i Danmark sikrer en gensidig anerkendelse af de dan- ske og tyske ferieregler. I henhold til den dansk-tyske ferieaftale for- udsætter ovenstående, at erklæring fra ZVK-Bau er forelagt den dan- ske fagforening, indeholdende den krævede bruttoliste over medar- bejdere.

Kapitel 11 Samarbejdet ‌‌‌

§ 56 Tillidsrepræsentantsregler

Tillidsrepræsentant

1. For hver virksomheds vedkommende udvælger de dér beskæftigede medarbejdere af deres midte en medarbejder, som skal være deres repræsentant og tillidsmand og desuden deres talsmand over for virk- somheden eller dennes repræsentant.

Klager eller henstillinger

2. Når en eller flere medarbejdere, enten fordi de føler sig forurettede eller af andre grunde ønsker det, er de forpligtet til at forebringe deres klager eller henstillinger for virksomheden, dog kun såfremt sagen ikke bliver ordnet tilfredsstillende ved dennes repræsentant.

Gensidige klager

3. Tillidsrepræsentanten såvel som virksomheden eller dennes repræ- sentant skal indbyrdes forebringe deres klager eller henstillinger over for hinanden, og kun såfremt sagen ikke bliver ordnet tilfredsstillende mellem disse parter, står det dem frit at anmode deres organisationer om at tage sig af sagen, men det er parternes pligt at virke for arbej- dets uforstyrrede fortsættelse, indtil anden bestemmelse er truffet af organisationerne.

Samarbejde

4. Det er såvel virksomhedernes eller dennes repræsentant som tillids- repræsentantens pligt at gøre sit bedste for at vedligeholde og frem- me et godt samarbejde i virksomheden.

Valg af tillidsrepræsentant

5. På hver af virksomhedens produktionsenheder og/eller byggepladser med mindst 3 medarbejdere vælger de beskæftigede medarbejdere af deres midte en medarbejder til at være tillidsrepræsentant over for virksomheden eller dennes repræsentant.

Går antallet af medarbejdere, hvor der er valgt tillidsrepræsentant, ned til 2 eller derunder, ophører tillidsrepræsentanthvervet, med min- dre begge parter ønsker det opretholdt. På arbejdspladser med 2

medarbejdere eller derunder vælges ingen tillidsrepræsentant, med- mindre begge parter ønsker det.

En medarbejder kan kun deltage i valg af 1 tillidsrepræsentant på den enkelte produktionsenhed og/eller byggeplads og medregnes ikke i valggrundlaget for valg af mere end 1 tillidsrepræsentant. Valgperio- den for en tillidsrepræsentant er maksimalt 2 år. Genvalg kan finde sted.

Tillidsrepræsentanten skal vælges blandt de anerkendt dygtige med- arbejdere, der har arbejdet mindst 6 måneder i den pågældende virk- somhed. Hvor sådanne ikke findes i et antal af mindst 3, suppleres dette tal blandt de medarbejdere, der har arbejdet der længst.

Parterne er enige om at valg af tillidsrepræsentant foregår i arbejds- tiden. Sted og tidspunkt aftales lokalt.

Organisering

6. Parterne er enige om at understrege, at der ikke må lægges hindrin- ger i vejen for virksomhedens og medarbejdernes organisering, og at denne organisering kan lettes ved adgang til orientering til nyansatte medarbejdere.

Alene medarbejdere

7. Xxxxx medarbejdere, der er medlem af et forbund under overenskom- sten, har stemmeret.

Valgret for lærlinge

8. Lærlinge kan ikke vælges til tillidsrepræsentant. Lærlinge, herunder voksenlærlinge, har valgret til valg af tillidsrepræsentant i den afde- ling af virksomheden, hvor de er beskæftiget på valgtidspunktet.

Valgets gyldighed

9. Valget er ikke gyldigt, før det er blevet godkendt af forbundet og skrift- ligt er meddelt virksomheden.

Erstatning for løntab

10. Tillidsrepræsentantsarbejde på virksomhedens foranledning må ikke medføre et indtægtstab for tillidsrepræsentanten.

Lokalaftaler når der ikke er valgt en tillidsrepræsentant

11. Såfremt der ikke er valgt en tillidsrepræsentant kan der indgås ikke- overenskomstfravigende lokalaftaler med tilslutning fra mere end halvdelen af de medarbejdere, der på aftaletidspunktet bliver

omfattet af lokalaftalen. Aftalen skal være skriftlig og kan ikke omfatte aftaler om resultatløn efter kapitel 7 .

Aftalen skal fremsendes til orientering til forbundet inden 14 dage ef- ter aftalens indgåelse.

Hvis antallet af medarbejdere, som er eller bliver omfattet af en aftale indgået efter denne bestemmelse forøges med 100% eller derover i forhold til antallet af medarbejdere omfattet af aftalen på det oprinde- lige aftaletidspunkt, kan et flertal af medarbejdere, som på opsigel- sestidspunktet er omfattet af aftalen, opsige aftalen med 2 måneders varsel til udgangen af en måned.

Forpligtelser

12. Ved udførelsen af de ham påhvilende hverv er det ham dog ikke til- ladt at forsømme sit arbejde eller i arbejdstiden konferere med andre medarbejdere, medmindre han i hvert tilfælde har truffet aftale med virksomhedernes repræsentant.

Undtaget for ovenstående er, at tillidsrepræsentanten gives mulighed for i arbejdstiden at mødes med nyansatte medarbejdere. Formålet med mødet er at orientere om tillidsrepræsentantens samarbejde med virksomheden og muligheden for medlemskab af organisatio- nen. Et møde kan for eksempel etableres i forbindelse med en intro- duktionsdag for nye medarbejdere i virksomheden, når en virksom- hed har ansat et vist antal nye medarbejdere eller med en fast fre- kvens.

Virksomheden har ret til at afskedige en tillidsrepræsentant som en- hver anden medarbejder, men samtidig må det efter hele forholdets natur stå virksomheden klart, at han ikke bør foretage et sådant skridt uden at have tvingende grunde dertil.

13. Med henblik på bedst muligt at kunne understøtte sine kolleger i for- bindelse med indgåelse af aftaler om løn efter Gulvoverenskomstens

§ 23 kan tillidsrepræsentanten anmode om at få belyst virksomhe- dens produktivitet, konkurrenceevne, økonomiske situation og frem- tidsudsigter, herunder bl.a. ordrebeholdning, markedssituation og produktionsforhold.

Faglig opdatering for ophørte tillidsrepræsentanter

14. En medarbejder, der ophører med at være tillidsrepræsentant efter at have virket som sådan i en sammenhængende periode på mindst

3 år, og som fortsat er beskæftiget på virksomheden, har ret til en drøftelse med virksomheden om medarbejderens behov for faglig op- datering. Drøftelsen afholdes senest inden for en måned fra ophøret af tillidsrepræsentanthvervet og på medarbejderens foranledning. Som led i drøftelsen afklares det, om der foreligger et behov for faglig opdatering, og hvordan denne opdatering skal finde sted.

15. Såfremt der ikke kan opnås enighed, har medarbejderen ret til 3 ugers faglig opdatering. Efter 6 års sammenhængende tillidsrepræ- sentanthverv har medarbejderen ret til 6 ugers faglig opdatering.

16. Medarbejderen modtager løn efter § 38 under den faglige opdatering. Det er en forudsætning, at der kan ydes lovbestemt løntabsgodtgø- relse til uddannelsen. Løntabsgodtgørelsen tilfalder virksomheden.

17. Ved faglig opdatering kan der ydes støtte fra Bygge- og Anlægsbran- chens Udviklingsfond.

Fagretlig behandling

18. Hvis Fagligt Fælles Forbund skønner, at en sådan afskedigelse er uberettiget, er DIO III pligtig at underkaste sig voldgiftsretslig afgø- relse i sagen.

Medarbejderklub

19. Hvis medarbejderne i en virksomhed slutter sig sammen i en klub eller lignende, skal tillidsrepræsentanten være formand.

Slutter medarbejderne sig sammen i en klub, er virksomheden pligtig til:

− at udlevere medarbejderlister med angivelse af medarbejderne in- den for overenskomstområdet.

− at ajourføre listerne, når større ændringer forekommer.

− at opkræve kontingent såfremt klubben anmoder derom og fir- maet benytter et lønanvisningssystem, der automatisk kan hånd- tere denne opkrævning

Klublove

20. Såfremt der mellem medarbejderne træffes aftaler vedrørende arbej- der eller andre forhold i virksomheden, herunder også klublove, skal sådanne straks bringes til tillidsrepræsentantens kundskab og af ham indberettes til godkendelse af hans organisations hovedbestyrelse, der derefter meddeler den videre til vedkommende arbejdsgiver-

organisationsbestyrelse. Uden hovedbestyrelsens godkendelse er sådanne aftaler eller vedtagelser virkningsløse.‌

§ 57 Arbejdsmiljørepræsentanter

1. For arbejdsmiljørepræsentanter gælder samme valg- og opsigelses- regler og frihed til uddannelse som gældende for tillidsrepræsentan- ter.

2. Herudover henvises til gældende lov om arbejdsmiljø med tilhøren- de bekendtgørelse.

§ 58 Efteruddannelse af tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter

Nyvalgte tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter tilby- des et kursus af 2x2 dages varighed.

Tillidsrepræsentanten har ret til at deltage i et sådan kursus inden for de første 18 måneder efter vedkommende er valgt. Efter aftale med virksomheden kan arbejdsmiljørepræsentanten gives den tilsvarende frihed. Forbundet forestår betalingen af tillids- og arbejdsmiljørepræ- sentanten. Adgangen til deltagelse i forbundenes arbejdsmiljøkurser påvirker hverken rettigheder eller pligter i forhold til den i lovgivningen fastsatte arbejdsmiljøuddannelse.

§ 59 Samarbejde og arbejdsmiljø

1. Et godt samarbejde mellem ledelsen og medarbejderne i virksomhe- den er en væsentlig forudsætning for udvikling af virksomhedens pro- duktivitet og konkurrencekraft og medarbejdernes trivsels- og udvik- lingsmuligheder.

2. Der opkræves et bidrag for de medarbejdere, der er omfattet af over- enskomsten.

Fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori 1. maj 2020 indgår, udgør bidraget pr. arbejdstime 55 øre

Fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori 1. juli 2023 indgår, udgør bidraget pr. arbejdstime 65 øre

3. Bidraget anvendes efter aftale til fælles kampagner og aktiviteter in- den for arbejdsmiljøområdet, til drift og opbygning af aktiviteterne in- den for arbejdsmiljøområdet og til aktiviteter med henblik på at fremme samarbejdet mellem ledelsen og medarbejderne.

Kapitel 12 Uddannelse ‌‌‌‌

§ 60 Efteruddannelse

1. Organisationerne er enige om, at medarbejderne under fornødent hensyn til virksomhedens forhold kan opnå den fornødne frihed til deltagelse i efteruddannelse efter eget valg.

2. I den under stk. 1 omtalte efter- og videreuddannelse betaler virk- somheden kr. 90,00 pr. time.

Virksomheden modtager refusionen fra det offentlige.

Ved eventuelt bortfald af den offentlige ydelse, genforhandles denne aftale.

§ 61 Uddannelsesordning

Med det formål:

− At udvikle uddannelsesområdet og dermed uddannelsesniveauet indenfor bygge- og anlægsområdet og træ- og møbelindustrien og for at sikre, at den fremtidige bygge-, anlægs- og træbranches tilgang af arbejdskraft med tilstrækkelige tekniske/faglige kvalifi- kationer, herunder at udvikle og afprøve uddannelser, der endnu ikke eksisterer som grund- eller efteruddannelse, i det traditionelle uddannelsessystem.

− At bidrage til finansiering af de faglige udvalg og efteruddannel-

sesudvalg.

− At finansiere uddannelses- og erhvervspolitiske aktiviteter

− At udvikle og vedligeholde en elektronisk udgave af kalkulations- og prissætningssystem

er der mellem overenskomstparterne etableret en uddannelsesord- ning.

Ordningen finansieres efter nedenstående regler:

Medarbejdere organiseret i forbundene under BAT-kartellet og virk- somheder organiseret i DIO III

1. For medarbejdere organiseret i forbund under BAT-kartellet og for virksomheder organiseret i DIO III indbetaler organisationerne de af de faglige udvalg og efteruddannelsesudvalg fastsatte beløb.

Øvrige virksomheder

2. Der er enighed om, at for virksomheder der har tiltrådt overenskom- sterne, og som ikke er medlem af Dansk Arbejdsgiverforening eller Byggefagenes Kooperative Landssammenslutning udgør beløbet til uddannelsesfonden pr. time 0,50 kr.

§ 62 DA/LO Udviklingsfond

Til den mellem hovedorganisationerne oprettede uddannelsesfond ydes fra arbejdsgiverside et bidrag, som for tiden udgør 47 øre pr. præsteret arbejdstime. Bidragets opkrævning sker i henhold til ho- vedorganisationernes bestemmelse.

§ 63 Bygge- og Anlægsbranchens Udviklingsfond

1. Organisationerne etablerer Bygge- og Anlægsbranchens Udviklings- fond, som har til formål at yde tilskud til medarbejdernes deltagelse i efter- og videreuddannelse.

Frihed til uddannelse

2. Efter tre måneders beskæftigelse har medarbejdere efter aftale med virksomheden ret til at deltage i selvvalgt uddannelse af op til 2 ugers (10 arbejdsdages) varighed.

3. Uddannelsen skal være relevant i forhold til beskæftigelse indenfor overenskomstens dækningsområde.

Medarbejderen har ret til at opsamle (akkumulere) uddannelsesuger, således at disse kan overføres fra et år til det næste uden at bortfalde, dog kan maks. 6 uger kræves afviklet indenfor ét kalenderår.

4. Uddannelsen kan omfatte deltagelse i en individuel kompetencevur- dering i forhold til relevant erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelse indenfor overenskomstområdet. På baggrund af kompetencevurde- ringen udarbejdes der en personlig uddannelsesplan, og medarbej- deren har efter aftale med virksomheden ret til at deltage i uddan- nelse i henhold til uddannelsesplanen.

5. Ved jobskifte til anden virksomhed indenfor overenskomstens om- råde kan uddannelsen i henhold til medarbejderens personlige ud- dannelsesplan gennemføres under hensyntagen til virksomhedens drift.

Anvendelsesmuligheder

6. Fondens midler kan bl.a. anvendes til:

− Kompetencevurdering

− Almen og faglig efter- og videreuddannelse

− Styrkelse af læse-, stave- og regnefærdigheder

− Kampagner målrettet uddannelsesplanlægning i virksomheden

− Administrationsomkostninger knyttet til uddannelsesaktiviteter

Bidrag

7. Virksomheden indbetaler 520 kr. pr. medarbejder pr. år. Beløbet om- regnes til et beløb pr. arbejdstime.

Ledelse og administration

8. Organisationerne etablerer eller tilslutter sig et administrationssel- skab, som administrerer de indbetalte bidrag.

De nærmere retningslinjer fastlægges i vedtægter, som parterne har udarbejdet

Ansøgninger

9. Virksomhederne kan søge om midler i fonden.

10. Fonden kan inden for fondens økonomiske muligheder yde helt eller delvist tilskud til dækning af medarbejdernes løntab ved uddannelse, (efter retningslinier som nuværende Bygge- og Anlægsbranchens Uddannelsesfond) deltagerbetaling, rejseomkostninger mv.

11. Fonden udarbejder et ansøgningsskema, der nærmere beskriver ret- ningslinjerne for udbetaling.

Uoverensstemmelser

12. Såfremt Fagligt Fælles Forbund eller DIO III skønner, at bestemmel- serne om Bygge- og Anlægsbranchens Udviklingsfond ikke virker ef- ter hensigten, kan spørgsmål gøres til genstand for en drøftelse i be- styrelsen.

13. Konkrete uoverensstemmelser kan gøres til genstand for fagretlig be- handling, jf. § 66. Uoverensstemmelser kan dog ikke videreføres til faglig voldgift.

Kapitel 13 Socialt kapitel ‌‌‌

§ 64 Nedsat arbejdsevne

Løn og arbejdstid

1. Medarbejdere, som enten varigt eller midlertidigt har nedsat arbejds- evne, kan indgå aftale med virksomheden om løn og arbejdstid, der fraviger overenskomstens bestemmelser.

Godkendelse

2. Den lokale afdeling skal godkende sådanne aftaler.

Misbrug

3. Der kan rejses påtale for misbrug af bestemmelserne efter regler for faglig strid.

Ansættelsesbevis

4. Det anbefales, at anvende det af organisationerne udarbejdede an- sættelsesbevis i henhold til sociale kapitler eller et tilsvarende bevis, som opfylder samme betingelser. Se bilag 3.

Uoverensstemmelser om ansættelsesbevis kan fagretsligt behandles efter samme regler som gælder for øvrige ansættelsesbeviser.

Kapitel 14 Opsigelser ‌‌‌

§ 65 Opsigelsesregler

Varslers længde ved timelønsarbejde

1. Opsigelsesvarslernes længde er følgende:

Virksomhed Medarbejdere

Fra 0 - 8 ugers beskæftigelse 1 arbejdsdag 1 arbejdsdag

Fra 8 uger - 1 års beskæftigelse 2 arbejdsdage 2 arbejdsdage

Fra 1 år - 2 års beskæftigelse 3 arbejdsdage 3 arbejdsdage

Fra 2 års beskæftigelse 10 arbejdsdage 10 arbejdsdage

Ret til fratrædelse

2. Medarbejdere, der har pligt til at afgive opsigelsesvarsel samt er be- skæftiget ved akkorder på under 5 dages varighed, skal have ret til at fratræde ved akkordens afslutning.

Skriftlig opsigelse

3. Opsigelsesfristen regnes fra normal arbejdstids ophør den dag, opsi- gelsen er modparten i hænde.

Opsigelsesvarslet skal for at være gyldigt afgives skriftlig, og modta- geren kvitterer ved modtagelsen med underskrift.

Kan opsigelsen ikke afleveres personligt, kan det ske ved anbefalet skrivelse/afleveringsattest, afsendt indenfor ovennævnte frister, og poststemplets dato er gældende.

Anciennitet

4. I tilfælde, hvor en medarbejder afskediges, men genantages indenfor en periode på 9 måneder, bevares den på afskedigelsestidspunktet opnåede anciennitet.

Dette gælder dog ikke, såfremt virksomheden tilbyder tidsbestemt el- ler opgavebestemt ansættelsen i et tidsrum indtil opsigelsesvarslets udløb, 1-3 og 10 arbejdsdage.

5. Som afbrydelse i ancienniteten regnes ikke ferie, vejrlig, sygdom, mi- litærtjeneste og fravær på grund af svangerskab og fødsel, jf. lov om barselsorlov m.v.

Opsigelse under sygdom og tilskadekomst

6. Medarbejdere, der uforskyldt kommer til skade ved arbejde for virk- somheden, herunder erhvervsbetinget sygdom, der åbenbart skyldes arbejde for den pågældende virksomhed, kan ikke opsiges indenfor de første 8 uger af den periode, hvori vedkommende er dokumenteret uarbejdsdygtig på grund af tilskadekomst.

7. Medarbejdere med 4 måneders anciennitet, der er uarbejdsdygtige på grund af sydom, kan ikke opsiges indenfor de første 8 uger af den periode, hvori vedkommende er uarbejdsdygtig på grund af sygdom.

Frihed i forbindelse med afskedigelse

8. Medarbejdere, som afskediges med overenskomsternes opsigelses- varsel på grund af omstruktureringer, nedskæringer, virksomhedsluk- ning eller andre på virksomheden beroende forhold, har ret til frihed med løn i op til to timer til at søge vejledning i a- kassen/fagforenin- gen. Friheden placeres hurtigst muligt efter afskedigelsen, under for- nødent hensyn til virksomhedens produktionsforhold.

Bortfald af opsigelsesvarsel

9. Opsigelsesvarslet for virksomheden bortfalder ved arbejdsledighed som følge af, at arbejdets normale udførelse forhindres eller vanske- liggøres af andre arbejdstageres arbejdsstandsning eller lockout, el- ler ved anden force majeure, der ikke kan tilregnes virksomheden.

Kapitel 15 Fagretlige regler ‌‌‌

§ 66 Faglig strid

1. Enhver uenighed af faglig karakter mellem medlemmer af underteg- nede organisationer må ikke have arbejdsstandsning til følge, men bør søges bilagt efter nedenstående regler.

2. Såfremt der på en virksomhed inden for nærværende overenskomsts område opstår uenighed af faglig karakter, skal uoverensstemmelsen søges bilagt lokalt mellem parterne på virksomheden eller arbejds- pladsen.

3. Såfremt medarbejderne eller virksomheden ønsker det, kan en re- præsentant fra organisationerne bistå ved forhandlingerne.

Lokal mægling

4. Opnås der ikke lokalt en løsning af striden, kan parterne gennem de- res organisation begære sagen videreført til mægling.

5. Mæglingsmøde skal afholdes i alle tilfælde, såfremt en af parterne ønsker det, og inden 10 arbejdsdage efter modtagelse af mæglings- begæringen fra modstående organisation. Mæglingsmødet beram- mes efter aftale organisationerne imellem.

6. Den organisation, som på et medlems vegne begærer mæglings- møde afholdt, skal på mæglingsbegæringen angive de forhold, der er uoverensstemmelse om, samt vedlægge relevante bilag.

7. Mæglingsmødet afholdes på arbejdspladsen såfremt en af parterne ønsker det.

8. Organisationsrepræsentanter, der har deltaget i den lokale forhand- ling, kan ikke samtidig fungere som mæglingsmænd.

9. På mæglingsmødet genoptages forhandlingerne med bistand fra or- ganisationernes mæglingsmænd, der består af mindst 1 fra hver or- ganisation, der herefter ved direkte forhandling søger af løse uover- ensstemmelsen. Mæglingsmændene udarbejder et referat over for- handlingsresultatet og underskriver det med bindende virkning for parterne.

Organisationsmøde

10. Såfremt organisationerne er enige, kan en sag, inden den viderefø- res til arbejdsretten eller voldgiftsbehandling, behandles på et møde mellem organisationerne.

11. Begæring om organisationsmøde skal fremsættes over for den mod- stående organisation senest 4 uger efter mæglingsmødets afhol- delse.

12. Organisationsmødet tilstræbes i videst muligt omfang afholdt inden 3 uger efter modtagelse af organisationsmødebegæringen fra modstå- ende organisation. Organisationsmødet berammes efter aftale orga- nisationerne i mellem.

13. På organisationsmødet deltager op til to repræsentanter fra hver or- ganisation, hvoraf den ene leder forhandlingerne for sin organisation.

14. På organisationsmødet fremlægges sagen mundtligt for forhand- lingslederen suppleret af repræsentanter for de implicerede parter, der har mødepligt.

15. Organisationsrepræsentanter, der har deltaget i den lokale mægling, kan ikke samtidig fungere som forhandlingsleder.

16. Forhandlingslederne søger herefter ved direkte forhandling at tilveje- bringe en løsning af uoverensstemmelsen.

17. Der udarbejdes et referat indeholdende såvel punkter, hvorom der er opnået enighed, som punkter hvor enighed ikke er opnået. Referatet underskrives af organisationernes forhandlingsledere.

Resultatet af organisationsmødet er bindende for parterne.

18. Hvis forbundet påviser omstændigheder, som giver anledning til at formode, at overenskomstens bestemmelser ikke bliver overholdt, fx hvis forbundet forgæves har søgt at komme i kontakt med virksom- heden, påhviler det virksomheden at bevise over for DIO III, at over- enskomstens bestemmelser overholdes.

XXX XXX forelægger efter påkrav dokumentationen for for-bundet.

Hvis det under forhandlingerne konstateres, at overenskomsternes bestemmelser er overholdt, er sagen slut.

Hvis det under forhandlingerne konstateres, at overenskomstens be- stemmelser ikke er overholdt, retter DIO III henvendelse til virksom- heden med henblik på at pålægge virksomheden at rette forholdene.

DIO III sender en kopi af denne henvendelse til forbundet, og hvis forholdene ikke snarest bringes i orden kan forbundet indbringe sa- gen for Arbejdsretten.

Faglig voldgift

19. Opnås der ikke ved den forannævnte fagretlige behandling enighed om en løsning, skal sagen for så vidt angår forståelsen af en forelig- gende lønaftale med almindelige bestemmelser eller en mellem or- ganisationerne bestående overenskomst forelægges en faglig vold- gift til afgørelse, hvis en af organisationerne fremsætter begæring herom.

20. Den organisation, der ønsker en sag henvist til afgørelse ved voldgift, skal inden 4 uger efter mæglingen eller organisationsmødet frem- sætte begæring herom over for den modstående organisation.

21. Voldgiftbegæringen skal indeholde en redegørelse om uoverens- stemmelsens art og omfang samt vedlægges genparter af refera- terne fra den forudgående fagretlige behandling.

22. Voldgiftsmødet berammes efter aftale organisationerne imellem.

23. Voldgiftsretten består af 5 medlemmer, hvoraf der udpeges 2 med- lemmer fra hver af de implicerede organisationer samt 1 opmand, som vælges af de nævnte organisationer. Såfremt der ikke kan opnås enighed om valget af opmand, skal organisationerne anmode for- manden for Arbejdsretten om at udnævne denne.

24. Faglige spørgsmål skal behandles af en faglig opmand, og juridiske spørgsmål skal behandles af en juridisk opmand.

25. Ved faglige spørgsmål forstås normalt prisliste/priskurantspørgsmål eller spørgsmål vedrørende prisfortolkningsområder, og ved juridiske spørgsmål forstås normalt spørgsmål vedrørende øvrige overens- komstspørgsmål.

26. Såfremt enighed ikke kan opnås om, hvorvidt et spørgsmål skal be- handles af den faglige opmand eller den juridiske opmand, indkaldes begge opmænd, som da i fællesskab realitetsbehandler spørgsmålet og træffer afgørelse i sagen.

27. Hvis organisationerne finder det hensigtsmæssigt, kan de i fælles- skab vælge en fast faglig og/eller juridisk opmand for et kalenderår ad gangen. Genvalg kan finde sted.

28. I sager om faglige spørgsmål, jf. stk. 25 fremsender den klagende organisation en skriftlig sagsfremstilling senest 10 arbejdsdage før voldgiftsmødet, indeholdende de sagsakter, der ønskes fremlagt ved voldgiftsmødet til modparten og opmanden. Senest 5 arbejdsdage før voldgiftsmødet fremsender den indklagede organisation på tilsva- rende måde svarskrift med eventuelle bilag til modparten og opman- den.

29. I øvrige sager fremsender den klagende organisation en skriftlig sagsfremstilling senest 20 arbejdsdage før voldgiftsmødet indehol- dende de sagsakter, der ønskes fremlagt ved voldgiftsmødet til mod- parten og opmanden. Senest 10 arbejdsdage før voldgiftsmødet fremsender den indklagede organisation på tilsvarende måde svar- skrift med eventuelle bilag til modparten og opmanden. Udveksling af eventuel replik og duplik skal ske senest henholdsvis 6 arbejdsdage før voldgiften fra klager og senest 2 arbejdsdage før voldgiften fra indklagede.

30. Under retsmødet procederes sagen mundtligt af en organisations-re- præsentant, der ikke samtidig kan være medlem af retten.

31. Opmanden fungerer som rettens formand og leder forhandlingerne. Efter votering afgøres uoverensstemmelsen ved simpelt stemmefler- tal.

32 Opnås der ikke flertal for en afgørelse af sagen, skal opmanden alene afgøre uoverensstemmelsen i en motiveret kendelse.

33 Ingen kan være medlem af mæglingsudvalget eller voldgiftsretten, når den pågældende sag drejer sig om spørgsmål vedrørende ar- bejdsforholdene på en arbejdsplads, hvor vedkommende har person- lig interesse.

Konflikt

34 Nærværende regler indskrænker ikke de henhørende organisatio- ners eller disses medlemmers ret til uden forudgående mægling og voldgift at deltage i en arbejdsstandsning, som er påbudt af Dansk Arbejdsgiverforening eller Fagbevægelsens Hovedorganisations.

Tidsfrister ‌

35 Såfremt den klagende part undlader at overholde ovenstående tids- frister, er sagen tabt for klageren samt retten til at videreføre den om- stridte sag.

36 Ovenstående kan kun fraviges, såfremt der mellem organisationerne er truffet skriftlig aftale herom.

§ 67 Udbetaling efter fagretlig behandling

Forfaldne beløb efter fagretlig behandling, udbetales førstkommende lønudbetalingsdag, dog tidligst 5 arbejdsdage efter, at sagens parter har fået tilsendt og modtaget kendelse og fordelingsliste.

§ 68 Udenlandske arbejderes løn- og arbejdsforhold

Indledende bestemmelser

1. Bestemmelsernes formål er at sikre overenskomstmæssige vilkår. Bestemmelserne kan ikke benyttes til at kræve lønoplysninger udle- veret med henblik på en overordnet belysning af lønforholdene i virk- somheden.

2. Overenskomstparterne er enige om, at alt arbejde inden for bygge- og anlægsbranchen i Danmark bør foregå på overenskomstmæssige vilkår, hvorved medarbejdernes løn, arbejdstid og arbejdsvilkår i øv- rigt sikres.

3. Parterne er derfor enige om, at virksomhederne i deres entreprise- kontrakter med underentreprenører altid bør sikre sig, at underentre- prenøren har indgående kendskab til de gældende danske overens- komst- og aftaleforhold.

4. Parterne anbefaler endvidere, at virksomhederne indfører bestem- melser i entreprisekontrakterne om, at underentreprenøren skal være omfattet af de til enhver tid og for den enkelte entreprise relevante FH-forbunds overenskomster i relation til de medarbejdere, som ud- fører arbejdet og at det betragtes som en væsentlig misligholdelse af entreprisekontrakten ikke at opfylde dette krav.

5. Der er enighed om, at den ovennævnte kontraktbestemmelse bety- der, at arbejdsstandsninger med henblik på opnåelse af overens- komst kan undgås, idet underentreprenøren således er omfattet af kollektiv overenskomst.

Organisationsmøde

6. Hvis forbundet påviser omstændigheder, som giver anledning til at formode, at overenskomstens bestemmelser ikke bliver overholdt, f.eks. hvis forbundet forgæves har forsøgt at komme i kontakt med virksomheden rettes der omgående henvendelse til DIO III. Tilsva- rende retter DIO III omgående henvendelse til forbundet.

7. Sådanne henvendelser skal resultere i et omgående organisations- møde mellem overenskomstparterne. Ud over overenskomstparter- ne deltager hvervgiver og den udførende underentreprenør. Mødet afholdes på byggepladsen inden 48 timer medmindre andet aftales.

8. Alle relevante baggrundsoplysninger fremlægges på organisations- mødet. På organisationsmødet påhviler det underentreprenøren at bevise, at overenskomstens bestemmelser overholdes.

9. Parterne kan endvidere på organisationsmødet drøfte den situation, at underentreprenøren ikke er omfattet af en kollektiv overenskomst.

Hvis ikke de relevante baggrundsoplysninger kan fremlægges på or- ganisationsmødet, skal disse fremlægges for forbundet senest 72 ti- mer efter organisationsmødet.

10. Angår kravet en enkelt ansat forudsætter udleveringen af bag- grundsoplysninger den ansattes samtykke.

11. Når kravet om udlevering af baggrundsoplysninger vedrører en med- arbejdergruppe udleveres disse uden samtykke, dog således at hen- synet til anonymitet sikres.

12. vis det under forhandlingerne konstateres, at overenskomsternes be- stemmelser er overholdt, er sagen slut.

Faglig voldgift

13. Hvis der ikke under organisationsmødet umiddelbart kan opnås enig- hed om, hvorvidt overenskomstens bestemmelser overholdes, kan udvalget tiltrædes af en af arbejdsretten fast udpeget opmand med henblik på afsigelse af en voldgiftskendelse hurtigst muligt.

14. For virksomheder, der ikke er medlem af DIO III, består udvalget af repræsentanter fra virksomheden og forbundet.

15. Voldgiftsretten skal tage stilling til om overenskomstens bestemmel- ser er overholdt på grundlag af de oplysninger, der er forelagt vold- giftsretten, og i det omfang det er muligt et eventuelt efterbetalings- krav.

16. Såfremt organisationsmøde eller voldgift kommer frem til, at overens- komstens bestemmelser ikke overholdes, forpligter DIO III sig til at kontakte den oprindelige hvervgiver med henblik på, at denne med- virker til sagens løsning. DIO III orienterer forbundet herom.

Orientering af forbundene

17. Det påhviler virksomheden at fremsende dokumentation til forbundet for at et eventuelt efterbetalingskrav er opfyldt efter organisationsmø- det eller den faglige voldgift.

Fortrolighed

18. Parterne er enige om, at udleverede lønoplysninger skal behandles fortroligt og alene kan anvendes som led i en fagretlig behandling af spørgsmålet om overenskomstdækningen, og at de ikke må gøres til genstand for nogen form for offentliggørelse, medmindre sagen er afsluttet ved faglig voldgift eller arbejdsretten.

§ 69 Fagretlig behandling i bortvisningssager

1. I sager vedrørende bortvisning skal mæglingsmøde afholdes senest 5 arbejdsdage efter mæglingsbegæringens modtagelse i den mod- stående organisation, medmindre andet aftales.

2. Er der i sager vedrørende bortvisning ikke opnået enighed ved mæg- lingsmødet, kan de respektive parter begære sagen afgjort ved en faglig voldgift.

3. I de situationer, hvor sagen er begæret afgjort ved en faglig voldgift, kan de respektive parter tillige begære et organisationsmøde og/-el- ler et forhandlingsmøde, såfremt afholdelse heraf er mulig uden om- berammelse af den faglige voldgift.

4. Den organisation, der ønsker sagen videreført, skal senest 10 ar- bejdsdage efter mæglingsmødets/organisationsmødets afholdelse skriftligt begære afholdelse af faglig voldgift.‌

Denne tidsfrist kan fraviges efter aftale.

§ 70 Arbejdsret

I tilfælde af påstået brud på kollektiv overenskomst skal der, inden klagen indbringes for Arbejdsretten, afholdes fællesmøde under Dansk Arbejdsgiverforenings og Fagbevægelsens Hovedorganisati- ons medvirken.

§ 71 Hastesag ‌

I tilfælde, hvor der mellem virksomheder og medarbejder opstår uenighed om kvaliteten af det udførte arbejde, kan sagen indbringes som hastesag. Sagsbehandlingen følger da tidsfristerne i "Norm for regler for behandling af faglig strid".

§ 72 Arbejdsstandsning og vægring pga. sikkerhed og sundhed

1. Overenskomstens regler indskrænker ikke medarbejderes ret til uden forudgående mægling eller voldgift at deltage i arbejdsstandsninger med hjemmel i ”Norm for behandling af faglig strid”.

2. Der henvises i denne forbindelse til Normens § 17 stk. 2, hvoraf det fremgår, at hvis der opstår risiko for sikkerhed og sundhed, berettiger det medarbejderen at standse arbejdet.

Kapitel 16 Ligelønsnævn ‌‌‌

§ 73 Ligelønsnævn

Overenskomstparterne har etableret et ligelønsnævn efter følgende regler:

Overordnede rammer

1. Ligelønsnævnet oprettes med udgangspunkt i den model, der ken- des fra Afskedigelsesnævnet.

2. Nævnet skal kunne tage stilling til sager vedrørende fortolkning og forståelse af, samt brud på ligelønsloven eller overenskomstimple- menteringen af lovens bestemmelser. Sager der vedrører implemen- teringsaftaler skal føres ved Nævnet, medmindre de er omfattet af reglen i arbejdsretslovens § 11, stk. 2, og § 22, stk. 1.

3. Nævnet skal i første række kunne tage stilling til tvister vedrørende lovens centrale bestemmelser, nemlig § 1, stk. 1-3 og § 3.

4. Spørgsmål vedrørende lovens § 5a, stk. 4 og tilsvarende aftalebe- stemmelser, skal primært løses i henhold til reglerne i Samarbejdsaf- talen. Xxxxx retstvister i form af uoverensstemmelser vedrørende brud på eller fortolkning af bestemmelsen skal kunne indbringes for Nævnet.

5. Parterne er enige om at tilstræbe at etablere et enstrenget sankti- onssystem.

6. Hvis en sag indeholder elementer, der både vedrører brud og fortolk- ning af ligelønsreglerne og andre overenskomstelementer på samme tid, kan Nævnet tillige behandle disse andre overenskomstelementer. Såfremt sådanne andre overenskomstelementer forudsætter et me- get specifikt overenskomstkendskab, kan de efter påstand henvises til behandling selvstændigt i det fagretlige system.

7. Sager skal først kunne indbringes for Nævnet, når de sædvanlige for- handlingsmuligheder i det fagretlige system er udtømte. Herved for- stås, at der er gennemført lokalforhandling, mæglingsmøde og orga- nisationsmøde. Herudover bør der gennemføres et forberedende

møde i Nævnets regi, svarende til det møde, der kendes fra Afskedi- gelsesnævnet.

8. Overenskomstparterne er enige om, at de frister, der gælder for sags- behandlingen i Afskedigelsesnævnet ikke er hensigtsmæssige i de oftest faktatunge ligelønssager. Der er derfor enighed om, at det er hensigtsmæssigt med andre frister, der i højere grad afbalancerer hensynet til en hurtig afgørelse og hensynet til en forsvarlig oplysning af sagerne.

9. Et sådant nævn vil i givet fald blive etableret i overensstemmelse med de ovenstående retningslinjer, med de nødvendige tilpasninger.

Kapitel 17 Øvrige bestemmelser ‌‌‌‌

§ 74 Ansættelseskodeks

Overenskomstparterne er enige om, at det skal være frivilligt for med- arbejderne at indgå aftale med virksomheden om køb af ydelser i til- knytning til ansættelsesforholdet, og at det efter parternes forståelse vil være i strid med overenskomsten at betinge et ansættelsesforhold af, at medarbejderne indgår en sådan aftale.

§ 75 Elektroniske dokumenter ‌

1. Virksomheden kan med frigørende virkning aflevere eventuelle andre dokumenter, der skal udveksles under eller efter det løbende ansæt- telsesforhold, via de elektroniske postløsninger, som måtte være til rådighed, f.eks. e-Boks, eller via e-mail.

2. Såfremt virksomhederne vil benytte sig af denne mulighed, skal med- arbejderne varsles herom 3 måneder før medmindre andet aftales. Efter udløb af varslet kan medarbejdere, som ingen mulighed har for at anvende den elektroniske løsning, få udleveret de pågældende dokumenter ved henvendelse til virksomheden.

§ 76 Overenskomstens varighed

Overenskomsten med tilhørende forhandlede protokollater og prisli- ster mv. træder i kraft fra og med den 1. marts 2023 og er gældende mellem overenskomstparterne, indtil den i overensstemmelse med de til enhver tid gældende regler skriftligt opsiges til en 1. marts, dog tidligst 1. marts 2025.

København, den 7. marts 2023

Fagligt Fælles Forbund: For DIO III:

Xxxxx xxx Xxxxxx Xxxxx Xxxx

Kapitel 18 Lærlinge ‌‌‌

§ 1 Den daglige / ugentlige arbejdstid

1. Den daglige og ugentlige arbejdstid (herunder fridage) samt place- ring heraf er den samme, som er gældende for øvrige medarbejdere i samme virksomhed.

Er lærlingen afgivet til skole, er det dog skolens arbejdstid/mødereg- ler der er gældende.

Feriefridage

2. Lærlinges 5 feriefridage betales ved afholdelse af feriefridagene med den aftalte lærlingeløn.

De etablerede feriefridage placeres efter ferielovens regler om place- ring af restferie.‌

Lærlinge kan kun holde 5 feriefridage pr. kalenderår, uanset eventu- elt jobskifte i løbet af kalenderåret.

Lærlinge, der påbegynder eller afslutter lærlingeforhold, optjener ret til ½ feriefridag pr. måneds ansættelse, dog max. 5 feriefridage pr. kalenderår.

I de øvrige kalenderår har lærlingen ret til 5 feriefridage pr. kalen- derår.

Lærlinge får kompensation for ikke afholdt feriefridage.

§ 2 Læretiden

Der henvises til uddannelsesbekendtgørelsen for det pågældende fag.

§ 3 Løn

1. Mindstelønnen for lærlinge udgør fra begyndelsen af den lønning- suge, hvori indgår:

1. maj 2023 Pr. time Pr. uge

1. lønperiode, variabel	kr.	73,45	kr.	2.717,65
2. lønperiode, 52 uger	kr.	88,75	kr.	3.283,75
3. lønperiode, 52 uger	kr.	101,10	kr.	3.740,70
4. lønperiode, 52 uger	kr.	122,05	kr.	4.515,85
1. januar 2024
1. lønperiode, variabel	kr.	76,05	kr.	2.813,85
2. lønperiode, 52 uger	kr.	91,90	kr.	3.400,30
3. lønperiode, 52 uger	kr.	104,65	kr.	3.872,05
4. lønperiode, 52 uger	kr.	126,35	kr.	4.674,95

2. Uanset påbegyndelsesdatoen reguleres lønnen altid bagud fra xxxx- xxxxxxxxx afslutningstidspunkt med 52 uger for 4., 3. og 2. løntrin.

EUX-lærlinge

Uddannelsesaftaler indgået før 1. august 2020

3. EUX-lærlinge følger reglerne i det pågældende fags lærlingeoverens- komst, dog således at lønnen reguleres på følgende måde:

• Uanset begyndelsesdatoen reguleres lønnen bagud fra 1. februar for svendeprøveafslutning sidste fredag i marts henholdsvis 1. au- gust for svendeprøveafslutning sidste fredag i september i afslut- ningsåret med 52 uger for henholdsvis 4., 3. og 2. løntrin. Even- tuel løn tidligere i uddannelsesforløbet sker med satsen for løntrin 1 og er tidsmæssig variabel.

• Uddannelsestiden efter 1. februar henholdsvis 1. xxxxxx x afslut-

ningsåret aflønnes med den til enhver tid gældende mindstebeta- lingssats/minimaltimeløn til svende/voksne medarbejdere i den respektive overenskomst.

Uddannelsesaftaler indgået efter 1. august 2020

EUX-lærlinge følger reglerne i det pågældende fags lærlingeoverens- komst, dog således at lønnen reguleres på følgende måde:

• Uanset begyndelsesdatoen reguleres lønnen bagud

o fra 1. februar for svendeprøve med afslutning sidste fredag i september i afslutningsåret

o Og fra 1. xxxxxx for svendeprøve med afslutning sidste fredag i den efterfølgende marts i afslutningsåret

• Reguleringen bagud sker med 1 år, for henholdsvis 4., 3. og 2. løntrin. Eventuel løn tidligere i uddannelsesforløbet sker med sat- sen for løntrin 1 og er tidsmæssig variabel.

• Uddannelsestiden mellem 1. februar og sidste fredag i september i afslutningsåret henholdsvis 1. august og sidste fredag i den ef- terfølgende marts i afslutningsåret aflønnes med den til enhver tid gældende mindstbetalingssats/minimaltimeløn til svende/-voksne medarbejdere i den respektive overenskomst.

Virksomheden og lærlinge, der er begyndt erhvervsuddannelsen før den 1. august 2020, kan aftale at overgå til uddannelsen efter den nye bekendtgørelse i overensstemmelse med eventuelle overgangs- ordninger, som er fastsat af skolen i den lokale undervisningsplan.

§ 4 Overarbejde

1. Lærlinge, der er fyldt 18 år, kan udføre overarbejde efter samme ret- ningslinier og i samme udstrækning, som er gældende for øvrige medarbejdere.

2. Arbejdstiden for lærlinge under 18 år må ikke overstige den sædvan- lige arbejdstid for øvrige medarbejdere.

3. Lærlinge under 18 år må ikke beskæftiges mere end i alt 10 timer pr. dag.

4. For arbejde, der udføres uden for den i den enkelte uge fastlagte nor- male daglige arbejdstid betales efter det løntrin, lærlingen er placeret på, samt tillæg efter stk. 6, 7, 8 og 9.

5. Lærlinge, der udfører overarbejde, betales udover lønnen i stk. 4 12½

% i feriegodtgørelse, der udbetales til hovedferien.

Beregning af lærlinges overarbejde

6. Alle overarbejdstimer herunder på søn- og helligdage betales med et tillæg på kr. pr. time fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori ne- dennævnte datoer falder:

Document Metadata

Table of Contents

GULVOVERENSKOMSTEN 2023

Document Metadata