Partnerskabsaftale mellem Janus Bygningen og Varde Kommune
Partnerskabsaftale mellem Janus Bygningen og Varde Kommune
Indledning:
Aftalen er udarbejdet for at skabe klare forventninger og forpligtende samarbejder mellem Janus Bygningen (JB) og Varde Kommune (VK). Partnerskabsaftalen er at betragte som en rammeaftale, hvortil der kan knyttes tillæg for særlige indsatser det kommende år.
Aftalen respekterer parternes suverænitet og selvstændige organisering inden for rammerne af enhver tid gældende lovgivning. Parterne forpligter sig gensidigt til at inddrage hinanden i forbindelse med ændringer, som har betydning for samarbejdet.
Formål:
Partnerskabsaftalen skal sikre et gensidigt frugtbart samarbejde for begge parter. JB har både kompetencer og faciliteter, der kan bidrage positivt til udviklingen af det kulturelle område i Varde Kommune.
Partnerskabsaftalens formål er at sikre at VK får størst muligt udbytte af det årlige tilskud til Janusbygningen, samtidig med at JB stadig kan udvikle sig på alle relevante områder.
Om Janus Bygningen kort:
- Selvejende institution med museum og kunsthal, drevet af kunst- og museumsforeningen Janusforeningen (tidligere Vestjysk Kunstforening og Janusforeningen).
- Driver cafe, butik, bibliotek, galleri og akademi.
- Bygning indviet i år 2000, 830m3, en del af et samlet bygningskompleks sammen med Hodde Tistrup Hallen
- Huset drives af Janusforeningen med en bestyrelse samt lønansatte og frivillige.
- Ca. 7.500 personer besøger hvert år huset.
- Husets aktiviteter kredser primært omkring den censurerede Kunstnernes Sommerudstilling, Vestjyllandsudstillingen, Kunstmagasinet Janus, særudstillinger samt udstilling fra eget magasin - indeholdende ca. 9000 værker.
- Huset er en aktiv medspiller i udviklingen af lokalsamfundet i Hodde og Tistrup jf. udviklingsplanen for området.
- Der er knyttet ca. 75 frivillige til Janus Bygningen.
Mål:
Målet er at sikre koordinering af indsatser for bedst mulig anvendelse af begge parters ressourcer, til gavn for kommunens borgere, erhvervsliv og besøgende.
- JBs specifikke kunstneriske profil skal fortsat udvikles og styrkes.
- Gennem øget samarbejde skal JBs kulturelle styrker give mere synlighed til foreningen, samt øge udbyttet af Varde Kommunes kulturarbejde.
- Der indgås samarbejder for konkrete projekter og aktiviteter ud fra tanken: at vi kan opnå bedre resultater, når vi samler ressourcer og indsatser.
Målgrupper:
- Kunstinteresserede og turister.
- Lokalt erhvervsliv.
- Lokalsamfundet.
- Børn og unge.
- Foreninger der kan drage nytte af enten samlingerne eller faciliteterne.
Værdier:
Partnerskabsaftalen bygger på gensidig dialog, respekt, vidensdeling og klar kommunikation i en kontekst, hvor samarbejdet sker i forskellige organisatoriske rammer. Der er respekt for hinandens organisationer, kompetencer, ressourcer, styrker og svagheder.
Der tilstræbes en hurtig og smidig afklaring i dialogen mellem JB og VK.
Janus Bygningens rolle & forpligtigelser:
JBs rolle er at drive Janus Bygningen efter bedste evne til gavn for både almindelige besøgende og kommunale interessenter.
Løbende indsatser:
Kunstnernes Sommerudstilling:
- Janus Bygningen er hvert år arrangør af den censurerede udstilling Kunstnernes Sommerudstilling. Udstillingen er en af fem censurerede udstillinger i Danmark og modtager værker fra hele landet.
Børn og unge:
- Formidling til børn- og unge med fokus på kunstoplevelser. Omfanget vil afhænge af relevans og ressourcer.
- Deltagelse i Vardes Kulturelle Rygsæk. Aktiviteter:
- Deltagelse i offentlige arrangementer, når det er relevant og muligt. JB har en relativt lang planlægningshorisont.
Samarbejde:
- Bindeled mellem JB og Tistrup by – i forhold til udviklingsplanen for Hodde-Tistrup
- Samarbejde med Vardemuseerne – samling, viden, medarbejdere
- Janus Bygningen byder nye borgerne i kommunen velkommen med et årskort til Janus Bygningen.
- Erhvervssamarbejde – inddragelse af viden og stille kunsten til rådighed
- Sundhedssamarbejde – inddragelse af viden og stille kunsten til rådighed.
- JB har indledt et samarbejde med Varde Bibliotek vedr. arrangementer vedr. kunst.
Markedsføring:
- Profilere Varde Kommune
- Styrke Varde Kommunes profil som en ”kunstkommune” med den særlige profil JB har.
- Eksponering af visionen Vi i naturen koblet til kunsten, når det er relevant og muligt. Kunstfaglig kompetence:
- Konsulentbistand i forbindelse med indkøb, udsmykninger og lign.
Varde Kommunes rolle og forpligtelser:
- VK forpligter sig til årligt at bidrage økonomisk til JBs drift.
- At indgå i en dialog ved ændringer af den økonomiske støtte.
- At stille relevante kontaktpersoner til rådighed der sikrer bedst mulig drift og udvikling.
- At aktivt facilitere et øget samarbejde mellem kommunens institutioner og JB.
- At kommunens ledere støtter op om JBs indsats gennem synlig ledelse og ved at skabe motiverende vilkår for alle involverede parter.
- At yde sparring med sponsorer og fundraising.
- At aktivt understøtte og facilitere markedsføringstiltag.
- At tage initiativ til, facilitere og understøtte relevante samarbejder på tværs f.eks. med Pro Varde, relevante turistfora (sommerhusudlejningsbureauer) etc.
Økonomi & Jura:
Varde Kommune yder økonomisk støtte til driften. Beløbet udgør årligt 867.196 kr. (2018-beløb). Beløbet prisfremskrives.
Beløbet udbetales 1. januar og står til rådighed for JB senest 10. januar. Bestyrelsen for JB er ansvarlig for driften af Janus Bygningen.
Partnerskabsaftalen er underlagt den til alle tider gældende lovgivning og de gældende politiske beslutninger.
Janus Bygningen fremsender regnskab med revisorpåtegning til godkendelse af Udvalget for Kultur og Fritid.
Mødeaktivitet:
Der afvikles årligt følgende kontakt/møder:
- Der aftales de nødvendige møder mellem repræsentanter for VKs forvaltning og JB.
Formål: Løbende at afklare og koordinere snitflader.
- Halvårligt møde med forvaltningen. I foråret – evaluering på året før. I efteråret – særlige indsatsområder året efter samt fokus på samarbejdsområder.
- Et årligt dialogmøde mellem JB og Udvalget for Kultur og Fritid.
Godkendelse:
Partnerskabsaftalen godkendes af Udvalget for Kultur og Fritid samt JBs bestyrelse for en 3-årige periode. Partnerskabsaftalen genbehandles hvert 3. år.
Udvalget for Kultur og Fritid orienteres årligt om status og nye tiltag. Aftalen træder i kraft ved underskrift af begge parter.
VK kan opsige partnerskabsaftalen skriftligt til den 30. marts plus 12 mdr. JB kan opsige partnerskabsaftalen med 6 mdr. varsel.
Partnerskabsaftalen genforhandles efter ønske fra en af samarbejdspartnerne.
Ikrafttrædelse
Dato: Dato:
Person Person
Titel Titel
Varde Kommune Janus Bygningen
Bilag 1:
Særlige indsatser i 2018
Fælles:
- Deltagelse i oprettelse af en kunstguide
- Janus Bygningen vil i 2018 sammen med Varde Kommune og relevante eksterne aktører sætte fokus på at øge publikumsinteressen for Kunstnernes Sommerudstilling. Udstillingskonceptet kan indgå i disse overvejelser.
- Som besluttet på Udvalgsmøde den 11. dec. 2017, har Janus Bygningen fortsat mulighed for at søge udvalget om tilskud til KS, såfremt at KS får afslag fra Statens Kunstfond i 2018.
Janus Bygningen:
- Afklare og opstarte realiseringen af planerne om udbygning af JB (bedre udstillingsmuligheder for egen samling, åbent magasin etc. jvf. udviklingsplanen for Tistrup og strategiplanen for Hallen samt JBs egne planer).
- Støtte op om initiativerne vedrørende udendørs kunst i Tistrup jf. udviklingsplanen.
- Janus Bygningen vil i 2018 arbejder for at optimere samarbejdet med Vardemuseerne og optimere fordelen ved dette samarbejde. F.eks. på PR siden.
- Janus Bygningen vil i 2018 søge et samarbejde med Kulturhuset i Ølgod til gavn for begge parter. Kulturhuset kan blive en ”ambassade” for Janus Bygningen og vi kan medvirke til at højen udstillingskvaliteten i Kulturhuset.
- Undersøge mulighederne for at udbygge samarbejdet med Tistrup Skole og Musik & Billedskolen
- Janus Bygningen har indledt et samarbejde med Varde Bibliotek, med fokus på aktiviteter afholdt på biblioteket, kobling af udstillinger og aktiviteter, satellitudstillinger og formidling
Varde Kommune:
- Støtte og facilitere samarbejdet mellem de forskellige kunstaktører i kommunen f.eks. Varde Kunstforeningen, Museet, Kunsthal Varte, skulpturudstillingen i Ølgod og JB.
- Støtte og facilitere samarbejdet mellem erhvervslivet og kunstlivet i Varde Kommune.
Indsatser for 2019 og frem:
- Økonomien i Xxxxx Bygningen skal konsolideres.
- Der er i 2017 gennemført et generationsskifte i ledelsen af huset. Det skal medvirke til at sikre den fortsatte faglige udvikling af huset og dets aktiviteter.
- Der arbejdes for at øge antallet af medlemmer i Janus Foreningen.