Indhold
1. december 2016 |
Ydelsesaftale Kemi og Fødevarer |
Ydelsesaftale til rammeaftale indgået mellem Miljø- og Fødevareministeriet og Danmarks Tekniske Universitet om forskningsbaseret myndighedsbetjening af Miljø- og Fødevareministeriet med underliggende styrelser 2017-2020 |
Indhold
3
1.2 Udmøntning af de strategiske sigtelinjer 3
6
2.2 Mikrobiologisk fødevaresikkerhed 7
12
3.1 EU og Internationalt arbejde 12
3.2 Referencelaboratorievirksomhed 12
3.4 Erhvervs- og interessentdialog 13
3.5 Kommunikation og synlighed 13
4. Beredskab ved akutte og alvorlige hændelser
14
5. Samarbejde og opgavevaretagelse
16
5.3 Bestillinger og sagsbehandlingstider 16
17
6.1 Ressourcer fordelt på indsatsområder 17
Bilag:
1. Arbejdsprogram
2. Organisering af NRL funktionen (Nationale Reference Laboratorier) i Danmark
1. Indledning
Denne ydelsesaftale indgås mellem Miljø- og Fødevareministeriet (MFVM) og Danmarks Tekniske Universitet (DTU). Aftalen vedrører universitetets leverance af forskningsbaseret myndighedsbetjening inden for kemi, GMO og fødevarer til MFVM i perioden 2017-2020. Parterne betoner vigtigheden af, at opgaverne løses i løbende dialog med henblik på at tilgodese de behov, som ændringer i den fødevare- og produktsikkerhedsmæssige dagsorden kan afstedkomme.
1.1 Formål
Ydelsesaftalens formål er at beskrive den faglige ramme for den forskningsbaserede myndighedsbetjening, som DTU forventes at arbejde under inden for MFVM’s bevilling. Dette omfatter dels de faglige indsatsområder, som universitet leverer ydelser til MFVM inden for, dels den forskningsmæssige infrastruktur, som MFVM medfinansierer på universitet som grundlag for den forskningsbaserede myndighedsbetjening. Arbejdsprogrammets formål er i tillæg hertil at beskrive de konkrete opgaver og projekter, som forventes igangsat og/eller gennemført det kommende år. Arbejdsprogrammet er vedlagt ydelsesaftalen som bilag.
Den forskningsbaserede myndighedsbetjening omfatter fire typer ydelser:
• Forskningsbaseret rådgivning
• Forskningsbaseret overvågning og leverance fra fagdatacentre
• Forskningsbaseret beredskab og referencelaboratorier
• Forskning og generel kompetenceopbygning
Ydelserne er målrettet følgende faglige indsatsområder:
1. Kemisk fødevare- og produktsikkerhed
2. Mikrobiologisk fødevaresikkerhed
3. Ernæring
4. Fødevarekvalitet
Nedenfor beskrives for hvert indsatsområde de ydelser MFVM forventer leveret i henhold til ydelsesaftalen. Arbejdspro- grammet beskriver de konkrete opgaver og projekter, som forventes igangsat og/eller gennemført det kommende år.
1.2 Udmøntning af de strategiske sigtelinjer
Nærværende ydelsesaftale udmønter de strategiske sigtelinjer, som Miljø- og Fødevareministeriet er ved at udvikle ved- rørende vejen til sundere fødevarer og forbrugerprodukter i Danmark. Dette omfatter særligt 3 områder:
Kemiske stoffer og deres virkning Ernæring
Fødevaresikkerhed
Miljø- og Fødevareministeriet opstiller indenfor aftalen de strategiske retningslinjer for forskning i relation til fødevarer, produktsikkerhed og kemiske stoffers, herunder GMO’ers, effekter på den menneskelige sundhed for at sikre forsk- ningsbaseret myndighedsbetjening af højeste kvalitet, herunder rådgivning, monitorering og beredskab. Dette bevir- ker, at DTU efter dialog om de strategiske retningslinjer bedst muligt kan opbygge og udvikle de kompetencer og den forskningsmæssige infrastruktur, som er nødvendige til den forskningsbaserede rådgivning. Da der ligeledes er aftalt en gensidig initiativpligt, vil ny viden, også indenfor aftaleperioden, kunne føre til ændrede prioriteringer.
Sigtepunktet i de strategiske overvejelser er et sundere Danmark med særligt fokus på fødevarebårne sygdomme og de kemiske stoffer, der findes i fødevarer og andre hverdagsprodukter eller som påvirker menneskers sundhed gennem forekomsten i miljøet. Ved at fremme en sundere produktion af disse varer, vil man samtidigt kunne understøtte en vækst hos de pågældende producenter.
Der er bl.a. på sigt behov for forskning, der har fokus på, hvordan man kan opretholde høj fødevaresikkerhed ved ressourcebesparende tiltag som f.eks. nye temperaturprofiler, længere holdbarhed, bedre udnyttelse af bi- og restpro- dukter til foder og fødevarer samt introduktion af helt nye råvarer fra f.eks. havet og insektverdenen.
I forhold til kemiske stoffer er der behov for viden om toksikologiske virkninger af både kendte og nye kemiske stoffer, som mennesker bliver udsat for gennem fødevarer og produkter eller gennem forekomsten i miljøet. Den frembragte viden er en forudsætning for at kunne udføre risikovurderinger og opstilling af kvalitetskriterier. Såvel reguleringen af kemiske stoffer i fødevareemballage, forbrugerprodukter og industrikemikalier, som reguleringen af biocider, bekæmpel- sesmidler i produktionen af fødevarer og foder, er områder som både har stor sundhedsmæssig og økonomisk betydning. Disse områder berører mange virksomheder, fordi de fleste produktionsvirksomheder anvender kemiske stoffer i en eller anden form, eller produktionen fører til dannelse af uønskede stoffer. En meget stor andel af produkter, som sælges i Danmark, er produceret uden for landets grænser og viden om effekter af kemiske stoffer er også relevant for importører af disse produkter.
En tilsvarende udfordring kommer fra den øgede globale handel med fødevarer, som vil indebære nye fødevarepro- dukter på det danske marked. Globalisering og det voksende fokus på fødevarers autenticitet og naturlighed giver også udfordringer i relation til fødevaresvindel.
Der findes desuden en række kendte udfordringer, hvor der stadig er behov for mere viden. Det drejer sig bl.a. om mikrobiologiske patogener som f.eks. listeria, salmonella og campylobacter samt inden for kemiske forureninger med f.eks. mykotoksiner i fødevarer, fluorerede stoffer, hormonforstyrrende stoffer, kombinationseffekter, allergener samt CMR stoffer (stoffer som er kræftfremkaldende, mutagene eller reproduktionstoksiske). For fødevareområdet gælder endvidere behovet for at kende omfanget af den pågældende eksponering.
Tusinder af kemiske stoffer findes i produkter, der bruges i hverdagen, og en af de helt store udfordringer er mangel- fuld viden om disse stoffers uønskede effekter. Mere viden om disse stoffers effekter vil kunne bruges til at understøtte reguleringsmæssige tiltag og kan derved sikre et højt beskyttelsesniveau for befolkningen. Der er i den forbindelse også behov for udvikling af testmetoder og forbedring af eksisterende metoder til vurdering af kemiske stoffer herun- der både in vivo og in vitro metoder samt vurderingsprincipper. Desuden er der behov for at udvikle og forbedre alter- native vurderingsmetoder, herunder computermodeller, der kan forudsige kemiske stoffers giftige effekter og andre egenskaber (QSAR).
Der er stigende fokus på antibiotikaresistens hos bakterier i fødevarer, hvorfor forskning bør rettes mod problemer af zoonotisk betydning.
I forhold til fødevaresikkerheden er der især behov for nye metoder og værktøjer til at analysere og detektere mikrobio- logiske og kemiske risici i fødevarer. Der er brug for hurtige, let anvendelige og kosteffektive værktøjer, som kan være relevante ikke blot for fødevaremyndigheden men også direkte for de enkelte fødevarevirksomheder.
Der kan være tale om bl.a. screenings- og multimetoder i forbindelse med kemiske forureninger, metagenomanalyser i forbindelse med bakterier og virus, spektrometriske metoder, nye diagnostiske analyser samt kemiske og genombase- rede metoder til dokumentation for autenticitet. Også metodiske tilgange, der baseres på helhedsvurderinger bør få en højere prioritering, f.eks. når det gælder en samlet vurdering af en fødevares risici contra ernæringsmæssige værdi, eller når det gælder inddragelse af kombinationseffekter af forskellige stoffer.
Den humane sundhed er ikke kun afhængig af fødevarers sikkerhed og kemiske stoffer i øvrige hverdagsprodukter og i miljøet, men også af de kost- og måltidsmønstre, der udvikler sig i forbindelse med velfærdssamfundets generelle udvik- ling. Kosten har en meget central betydning for overvægt, fedme og en række livsstilssygdomme (f.eks. hjer- te/karsygdomme, diabetes), lige så vel som underernæring for visse aldersgrupper og mangel på visse næringsstoffer, mineraler og vitaminer gør sig gældende. Derfor er det for det første vigtigt med løbende monitorering af danskernes kost og ernæringsstatus og for det andet løbende forskning i hvilke tiltag, der kan skabe et sundere udbud af fødevarer, en sundere måltidskultur og hjælpe forbrugere med et nemmere valg af sundere fødevarer og måltider. Da den nyeste forskning viser, at kostens indflydelse på tarmens bakteriesammensætning spiller en vigtig rolle i forhold til udvikling af de nævnte livsstilssygdomme samt flere andre, er det ligeledes vigtigt at forske i sammenhængen mellem kost, tarm- mikrobiota og sygdomsforebyggelse.
Inden for det genteknologiske område ligger aktiviteterne på både indesluttet anvendelse, import til fødevare- og foder- brug samt udsætning i miljøet. Selve den miljømæssige vurdering vedrører ikke denne ydelsesaftale. Det må forventes, at antallet af ansøgninger om godkendelse af nye afgrøder og produkter vil stige i de kommende år, ligesom der også
forventes opmærksomhed på grænsedragning i forhold til en række ny teknikker, de såkaldt NBT’er.
2. Faglige indsatsområder
2.1 Kemisk sikkerhed og GMO
Formålet med indsatsområdet er myndighedsbetjening i form af forskning og generel rådgivning om kemiske stoffer og deres sundhedsskadelige effekter fra fødevarer, fødevarekontaktmaterialer, produkter, miljøet og bekæmpelsesmidler, samt GMO.
Der skal desuden udvikles bedre værktøjer til at gennemføre fare- og risikovurderinger af kemiske stoffer, herunder kombinationseffekter ved eksponering fra flere individuelle kemiske stoffer fra flere forskellige kilder fx miljø, forbruger- produkter, GMO, fødevarer og fødevarekontaktmaterialer, samt testmetoder og modelværktøjer til vurdering af kemikalier herunder QSAR værktøjer.
Forskningsbaseret rådgivning
Forskningsbaseret rådgivning er en afgørende faktor for, at MST og FVST kan varetage opgaver som ministerbetjening, regulering, håndhævelse af regler m.m. effektivt og på et fagligt højt niveau.
DTU Fødevareinstituttet skal levere uafhængig forskningsbaseret rådgivning, herunder have de fornødne ressourcer til at sikre en solid faglig basisorganisation og til at vedligeholde og udbygge de nødvendige faglige netværk, især gennem deltagelse i nationale og internationale forsknings- og rådgivningsaktiviteter inden for monitering, testning og vurdering af kemiske stoffer, produkter, fødevarer, fødevarekontaktmaterialer, bekæmpelsesmidler, GMO og ved brug af (Q)SAR.
Den forskningsbaserede kemiske og toksikologiske rådgivning omfatter dels opgaveløsning, der knytter sig til risikovur- dering, dels opgaveløsning, der understøtter risikohåndtering, samt generel rådgivning, bidrag til besvarelse af Folke- tingsspørgsmål og til beredskab.
Leverancer inden for disse områder er eksempelvis:
• Fare-, eksponerings- og risikovurderinger af kemiske stoffer, produkter, fødevarer, fødevarekontaktmaterialer, be- kæmpelsesmidler og GMO. Herunder vurdering af aktuelle problemstillinger for relevante stoffer og stofgrupper som eksempelvis Bisphenol A, ftalater, flammehæmmere, fluorstoffer, mm.
• Rådgivning i form af bistand til konkret sagsbehandling, herunder bistand til vurdering af den genetiske konstruk- tion af GMO’er og vurdering af sundhedsmæssige risici i forbindelse med anvendelse af GMO’er.
• Udvikling og forbedring af vurderingsmetoder, herunder vejledningsdokumenter, testmetoder og QSAR værktøjer.
• Faglige input til fastsættelse af kvalitetskriterier i jord, luft og vand samt grænseværdier i fødevarer og fødevare- kontaktmaterialer.
• Udarbejdelse og vurdering af baggrundsmateriale til forhandlinger i internationale fora, herunder EU, OECD, Nor- disk Ministerråd, Codex Alimentarius, WHO og andre leverancer efter nærmere aftale (se afsnit 3.1).
Kemisk fødevaresikkerhed
Rådgivningen omfatter risikovurderinger af miljøforureninger, procesforureninger, fødevarekontaktmaterialer, naturlige toksiner, mykotoksiner, pesticidrester, rester af veterinære lægemidler, tilsætningsstoffer inkl. aromaer og enzymer samt biocider. Desuden omfattes rådgivning i forbindelse med regelfastsættelse i både nationalt, EU og Codex Alimentarius, herunder i forbindelse med fastsættelse af grænseværdier for kemiske stoffer.
Endelig omfatter rådgivningen bidrag til formulering af handlingsplaner og strategier, herunder bidrag til identifikation og beskrivelse af nye problemområder for, samt prioritering af indsats imod uønskede stoffer i fødevarer.
Kemisk produktsikkerhed
Rådgivningen omfatter toksikologiske vurderinger, enten som led i aktuelle problemstillinger vedrørende kemiske stoffer, bekæmpelsesmidler eller genmodificerede planter, dyr og mikroorganismer (GMO), eller som led i det internationale arbejde med testning og/eller vurdering af kemikalier, bekæmpelsesmidler og GMO. Dette omfatter også bistand til fast- sættelse af sundhedsbaserede grænseværdier for kemiske stoffer i jord, luft og vand, bistand til stofvurderinger under
REACH og deltagelse i ekspertgrupper. Arbejdet omfatter desuden udvikling af testmetoder, (Q)SAR og vurderingsprin- cipper (eksempelvis vejledninger, adverse outcome pathways (AOP), m.v.) samt rådgivning inden for disse områder.
Forskningsbaserede beredskabsaktiviteter, herunder referencelaboratorievirksomhed på fødevareområdet
Indsatsområdet omfatter et analytisk-kemisk beredskab der ud over funktion som nationalt referencelaboratorium også kan levere kemiske data både ved specifikke problemer og som kortlægning af fødevarer som grundlag for risikovurde- ring.
DTU Fødevareinstituttet er i relation til EU Kontrolforordningen udpeget af Fødevarestyrelsen som nationalt referencela- boratorium for de fleste kemiske parametre i fødevarer. Instituttet er desuden af EU Kommissionen udpeget som EU Community referencelaboratorium for pesticider i cerealier og foderstoffer. Aktiviteten indebærer, at instituttet varetager og opretholder et analytisk beredskab, kan gennemfører offentlige kontrolopgaver samt verificerer analyseresultater i nødvendigt omfang. Endvidere yder instituttet projektledelse og/eller deltagelse i Fødevarestyrelsens laboratorieopgaver, herunder metodeudvikling, projektbeskrivelser og rapporter samt deltagelse i møder, workshops, præstationsprøvninger mv. Endvidere deltager instituttet i internationale arbejdsgrupper inden for metodearbejde og standardisering.
En forudsætning for varetagelsen af referencelaboratoriefunktionen er, at DTU Fødevareinstituttet opretholder en ISO17025 akkreditering. Indenfor ernæring og kemisk fødevaresikkerhed omfatter akkrediteringen en lang række meto- der til bestemmelse af næringsstoffer og kemiske forureninger i fødevarer, samt fleksibelt akkrediteringsområde for stør- stedelen af de akkrediterede metoder. DTU Fødevareinstituttet er desuden ISO 17043 akkrediteret til udbud af præstati- onsprøvninger for pesticidrester i korn, korn produkter og foderstoffer.
Forskningsbaseret overvågning og monitorering, herunder leverance fra fagdatacentre på fødevareområdet
DTU Fødevareinstituttet foretager en direktiv-bestemt indrapportering af moniteringsdata for kemiske forureninger, her- under restindhold af pesticider og lægemidler samt efterspurgte forureninger til EFSA/EU. Instituttet udarbejder ligeledes forslag til afrapportering af de årlige pesticidundersøgelser til EFSA.
Forskning og generel kompetenceopbygning på miljø- og fødevareområdet
Forskningsaktiviteter under denne aftale følger overordnet de forskningsprioriteringer, der fremgår af rammeaftalen, og skal så vidt muligt være basis for og støtte op om de forskningsbaserede rådgivningsaktiviteter.
På miljø- og fødevareområdet er følgende forskningsområder af særlig interesse:
• Forskning i sundhedsmæssige effekter fra enkeltstoffer og kombinationseffekter
• Særlige sundhedsmæssige effektområder som fx hormonforstyrrende effekter, reproduktionstoksiske effekter, ef- fekter på tarmmikrobiota samt allergi
• Metodeudvikling til vurdering af sundhedsmæssige effekter af enkeltstoffer eller kombinationer af stoffer ved computermodeller, cellebaserede assays og dyreforsøg.
• Metodeudvikling til helhedsvurderinger af fødevarer
• Udvikling af metoder til at få flere og mere detaljerede kemiske data for indhold af kemiske stoffer i fødevarer
• Forskning i substitution af problematiske stoffer
• Biomonitering: sammenhæng mellem indhold af kemiske stoffer i urin/blod og eksponering.
• Nye fødevarekemiske udfordringer f.eks. som følge af klimaændringer, genbrug, bæredygtig udvikling, introdukti- on af nye afgrøder m.v. Dette omfatter bl.a. forekomsten af nye, naturlige toksiner og mykotoksiner i fødevarerne.
• Måling af autenticitet baseret på kemiske profileringsmetoder
For emnerne ”substitution af problematiske stoffer” og ”biomonitering” skal det bemærkes, at forskningsaktiviteterne p.t. er meget sporadiske; men at dette kan ændres efter en forventningsafstemning og prioritering i forhold til anden forsk- ning.
2.2 Mikrobiologisk fødevaresikkerhed
Formålet med indsatsområdet er at skaffe viden om hvorledes fødevaresikkerheden bedst kan fremmes i relation til forskellige patogener (bakterier / vira) og antibiotikaresistens. Endvidere er formålet at skaffe viden om, hvorledes nye fødevareprocesser og –produkter kan udvikles ressourceeffektivt og med høj fødevaresikkerhed. Formålet med indsats-
området er desuden at vedligeholde og styrke et effektivt fødevareberedskab, herunder generere viden om, hvorledes udvikling af kontrolkoncepter og virksomhederes regelforståelse og –efterlevelse kan forebygge udbredelse af antibioti- karesistens og fødevarebårne sygdomsrisici.
Ydelserne inden for dette indsatsområde omfatter:
• Zoonotiske bakterier
• Antibiotikaforbrug og -resistens
• Fødevarebårne vira
Forskningsbaseret rådgivning
Rådgivningen inden for det mikrobiologiske område koncentrerer sig om relevante mikroorganismers biologi, vækst og inaktiveringsparametre, sygdomsmæssige potentialer samt teknikker til påvisning og karakterisering af disse.
Rådgivningen omfatter væsentlige foder- og fødevare-mikrobiologiske problemstillinger, herunder især campylobacter, salmonella, listeria, yersinia, VTEC og vira. Ligeledes ydes der rådgivning og risikovurderinger vedr. antibiotikaresistens eksempelvis i forhold til ESBL og MRSA.
Desuden fokuseres på rådgivning omkring hygiejne- og fødevaresikkerhedsmæssige forhold i relation til relevante pro- duktions- og genindvindingsprocesser, bl.a. i forhold til krydskontamination og kvalitet for genanvendelse af vand i føde- vareprocesser.
Rådgivningen omfatter ligeledes bidrag til risiko- og effektvurdering i forbindelse med anvendelse af præ- og probiotika, og af andre funktionelle ingredienser med tilsigtet effekt på tarmens bakteriesamfund. Desuden rekvireres rådgivning i forbindelse med nyetablerede metoder og ved vurdering af metodebehov og samarbejde med FVST´s laboratorium i Ringsted om implementering af analysemetoder på laboratorier.
Instituttet rådgiver i forbindelse med kortsigtede akutte opgaver (inkl. ministerbesvarelser og beredskabssituationer) og i forbindelse med langsigtede indsatser af national og international karakter. Rådgivningen omfatter bl.a. Udarbejdelse af risikoprofiler og risikovurderinger. Instituttet deltager også i internationale myndighedsrådgivning, f.eks. i relation til EF- SA, Codex Alimentarius og WHO.
Endvidere foretages sagsbehandling af forskellige fødevaremikrobiologiske problemstillinger i produktionsanlæg. Der foretages ligeledes eksponeringsvurderinger i forbindelse med udbrud af fødevareforgiftninger eller ved mistanke herom. Dette sker i Den Centrale UdbrudsGruppe (DCUG).
Forskningsbaserede beredskabsaktiviteter, herunder referencelaboratorievirksomhed
DTU foretager indtags- og/eller eksponeringsvurderinger i forbindelse med udbrud af fødevareforgiftninger eller mistanke herom, samt mikrobiologiske analyser hvis situationen kræver det. Dette beredskab baseres på et mikrobiologisk og epidemiologisk forskningsmiljø med personale, der qua erfaring og internationale netværk er i stand til hurtigt at rette fokus mod en ny eller kendt risiko.
DTU Fødevareinstituttet er på en lang række områder inden for mikrobiologisk fødevaresikkerhed udpeget af FVST som nationalt referencelaboratorium i relation til Kontrolforordningen. Det overordnede formål med referencelaboratorievirk- somheden er at sikre den analytiske kvalitet af de nationale laboratorieundersøgelser samt at medvirke til opbygning af en kontrolplan, som sikrer et rationelt og transparent grundlag for FVST´s beslutninger og administrative tiltag. Den nati- onale forpligtelse som referencelaboratorium varetages i samarbejde med FVST´s mikrobiologiske laboratorium, som bl.a. opretholder akkrediteringer og deltager i præstationsprøvninger.
Endvidere er DTU Fødevareinstituttet EU-referencelaboratorium for antibiotikaresistens og WHO Collaborating Centre for antibiotikaresistens og genomics i fødevarebårne patogener.
Øvrige krav om akkreditering som nationalt reference laboratorium (NRL), jf. Rådets forordning 882/2004, honoreres via samarbejdet med FVST’s laboratorier indenfor Center For Fødevareanalyser. Dette center sætter også rammerne for et stadigt tættere samarbejde mellem FVST’s mikrobiologiske laboratorium og DTU Fødevareinstituttet.
Forskningsbaseret overvågning og monitorering, herunder leverance fra fagdatacentre
DTU Fødevareinstituttet foretager overvågning af de mikrobiologiske sundhedsfarer med henblik på løbende risikovurde- ring i forhold til udbredelsen af f.eks. nye humanpatogene varianter, antibiotikaresistente bakterier eller fødevarebårne virus.
I forhold til zoonoser og antibiotikaresistens omfatter overvågningen bl.a.:
- Indsamling, generering og analyse af data, herunder statistisk og epidemiologisk databehandling
- Udbrudseftersporing i forbindelse med håndtering af sygdomsudbrud forårsaget af zoonoser.
DTU Fødevareinstituttet koordinerer og udgiver den årlige zoonoserapport og den årlige rapport om antibiotikaresistens og –forbrug (DANMAP), som er et samarbejde mellem DTU Fødevareinstituttet, DTU Veterinærinstituttet, og Statens Serum Institut. DTU Fødevareinstituttet overvåger forekomsten af zoonoser og indrapporterer til XXXX og bidrager til prøveprojekter vedr. den nationale overvågning.
Som en central infrastruktur opretholder DTU Fødevareinstituttet en national stammekollektion, der understøtter rutine- mæssige udbrudsundersøgelser, kildesporing og desuden flere forskningsaktiviteter.
DTU Fødevareinstituttet arbejder på implementering af fuldgenomsekventering (WGS) i offentlig kontrol og overvågning. FVST´s laboratorium er inddraget i dette arbejde for at opbygge kompetencer, der muliggør, at sekvensbaserede meto- der i fremtiden kan indgå i FVST´s analyseprogram.
Forskning og generel kompetenceopbygning
Der er især behov for forskning i håndtering af patogener, hvor nyt procesudstyr udvikles, nye produktions- og forarbejd- ningsprocesser iværksættes, nye råvarer anvendes, nye produkttyper sendes på markedet og nye typer af emballager udvikles. I denne sammenhæng er der et særligt behov for fortsat at kunne håndtere patogener som campylobacter, listeria samt antibiotikaresistente bakterier.
Der er brug for mere viden om, hvordan forskellige typer af antibiotikaresistens spredes og hvordan dette kan forebyg- ges, samt konsekvenserne heraf i forhold til sundhedssektoren.
Desuden er der behov for at estimere den mikrobiologiske fødevarerelaterede sygdomsbyrde samt udvikling af diagno- stiske metoder og laboratorieinfrastrukturer, bl.a. inden for PCR-teknologi og WGS-teknologi. Dette indebærer udvikling af nye epidemiologiske og matematiske modeller.
Forskning, som adresserer kostens påvirkning af tarmens mikrobielle samfund og de deraf afledte effekter på menneskers sundhed, bliver mere og mere vigtig i disse år. Dette omfatter både effekter af ’hele’ fødevarer (kød, fuldkorn) og af specifikke ingredienser, som er tilsat med det erklærede formål at påvirke tarmens bakteriesamfund og dermed udviklingen af eksempelvis diabetes, tarmsygdomme og allergi.
I relation til fødevareindustrien og ressourceoptimering/genanvendelse er der brug for at forske i matematiske modeller og risikovurderingsværktøjer til brug både for virksomheder og kontrolpersonale.
Der er behov for forskning i og udvikling af diagnostiske metoder og laboratorieinfrastrukturer, hvor der inddrages nye teknologier (mikro-/nano- PCR-teknologi, sensorer, metagenomics).
2.3 Ernæring
Formålet med indsatsområdet er at generere ajourført viden om befolkningens ernæringsmæssige status, herunder i forhold til sociodemografiske baggrundsdata. Endvidere er der behov for viden om, hvorledes befolkningens ernæring- og sundhedstilstand kan forbedres, herunder igennem ændring af mad- og måltidsvaner. Endvidere er det et væsentligt formål at få bedre viden om helhedsvurderinger af fødevarers ernæringsmæssige og evt. toksikologiske effekter, inkl. nye fødevarer.
Ydelserne inden for dette indsatsområde omfatter:
• Fødevarers indhold af næringsstoffer (makronæringsstoffer, vitaminer og mineraler, andre stoffer end vitaminer og mineraler samt planter og planteekstrakter m.m.) og disses sundhedsmæssige betydning
• Gennemførelse af kostundersøgelser og formidling af resultater
• Forbrugernes mad- og måltidsvaner
• Forbrugerviden og adfærdsændringer
• Mad- og måltidsvaner i offentligt regi
• Sammenhængen mellem et bæredygtigt fødevareforbrug (f.eks. økologi) og sundere mad- og måltidsvaner
Forskningsbaseret rådgivning
Rådgivningen koncentrerer sig om det videnskabelige grundlag for kostråd og næringsstofanbefalinger, om kostens og måltidets sundhedsfremmende betydning samt om danskernes fødevareforbrug og næringsstofindtag i forhold til socio- demografiske baggrundsdata.
Rådgivningen danner basis for Fødevarestyrelsens beslutninger vedrørende næringsdeklaration, ernærings– og sund- hedsanprisninger, fødevarer til særlige grupper, herunder fødevarer til særlige medicinske formål, kosttilskud og tilsæt- ning af næringsstoffer og visse andre stoffer end vitaminer og mineraler samt planter og planteekstrakter.
Rådgivningen omfatter desuden bidrag til prioritering og planlægning af strategier til forbedring af kost- og måltidsvaner og ernæringsstatus i befolkningen, herunder for særlige befolkningsgrupper, f.eks. ældre. Desuden effektmålinger af forskellige kost- og næringsstofrelaterede strategier.
DTU yder bistand til planlægning og gennemførelse af FVST´s kontrol- og overvågningsundersøgelser i form af bistand til centralt koordinerede laboratorieprojekter, f.eks. vedrørende indhold af næringsstoffer, vitaminer og mineraler samt andre bioaktive stoffer i fødevarer.
Desuden yder DTU Fødevareinstituttet rådgivning til forberedelse og deltagelse i internationalt arbejde, herunder EU, EFSA, Nordisk Råd mv.
Forskningsbaserede beredskabsaktiviteter, herunder referencelaboratorievirksomhed
Der knytter sig ingen direkte beredskabsaktiviteter til dette område.
Forskningsbaseret overvågning og monitorering, herunder leverance fra fagdatacentre
Der foretages estimering af danskernes indtag af næringsstoffer (forankret i Fødevaredatabanken og kostundersøgel- serne) og på måling af danskernes fødevareindtag i nationale kostundersøgelser, hvor også danskernes fysiske aktivitet indgår.
Data i Fødevaredatabanken benyttes ligeledes af øvrige forsknings- og undervisningsinstitutioner, industrien og andre offentlige myndigheder, hvorfor løbende opdatering og optimering er afgørende for kvaliteten af de beregninger, der udføres over danskernes kost.
Forskning og generel kompetenceopbygning
Forskningen omfatter bl.a. følgende områder:
• Helhedsvurderinger af fødevarers indhold af næringsstoffer og potentielt uønskede stoffer, herunder i forbindel- se med nye fødevarer som tang og insekter m.v.
• Udvikling af kostanbefalinger og kostundersøgelser, herunder opgørelse af danskernes kost- og ernæringssta- tus i relation til sociodemografiske baggrundsdata
• Strategier og virkemidler til fremme af sunde kost- og måltidsvaner i forskellige befolkningsgrupper
• Afdækning af muligheder for i højere grad på sigt at anvende big data inden for forbrugersundhed
2.4 Fødevarekvalitet
Formålet med indsatsområdet er primært at skaffe viden om fødevarers egenskaber og karakteristika (autenticitet) til brug for bl.a. beskyttelse af forbrugere mod vildledning og svindel med fødevarer. Endvidere er formålet at skaffe viden om fødevarers holdbarhed herunder i relation til fødevareprocesser, lagring og fødevareemballager.
Forskningsbaseret rådgivning
Fra DTU Fødevareinstituttet rekvirerer FVST en ydelse, der vedrører de egenskaber og karakteristika ved en fødevare, som har betydning for forbrugernes opfattelse af produktet – også kaldet fødevarekvalitet.
Disse ydelser tjener primært til at understøtte FVST’s arbejde med at beskytte forbrugerne mod vildledning og svindel i forbindelse med fødevarer udbudt i handel. Ydelserne omfatter bl.a. forskningsbaseret rådgivning vedr. mulige konse- kvenser for fødevarekvaliteten ved svindel og vildledning, samt udvikling af og rådgivning om laboratoriemetoder og kontrolparadigmer til anvendelse i FVST’s kontrol med fødevarekvalitet. Sidstnævnte kan indbefatte parametre som oprindelse, produktionsform, holdbarhed og indhold.
Ydelsen omfatter rådgivning vedr. sammenhængen mellem produktions- og opbevarings-/ lagringsbetingelser samt holdbarhed; hvor holdbarhed er relateret til mikrobiologisk betinget holdbarhed og fordærv samt ændringer i den kemi- ske sammensætning af fødevaren.
Ydelserne kan omfatte rådgivning vedr.:
• Fedtstoffer, proteinstoffer, lipid- og proteinoxidation, herunder antioxidanter og omega-3 fedtsyrer samt emulgerede fødevarer
• Tang
• Autenticitet af fødevarer
Forskningsbaserede beredskabsaktiviteter, herunder referencelaboratorievirksomhed DTU har ikke beredskab og referencelaboratorievirksomhed indenfor fødevarekvalitet Forskningsbaseret overvågning og monitorering, herunder leverance fra fagdatacentre
Der gennemføres ikke forskningsbaserede overvågnings- og moniteringsaktiviteter indenfor fødevarekvalitet.
Forskning og generel kompetenceopbygning
Som følge af, at den økonomiske ramme for midler til området fødevarekvalitet er væsentligt reduceret i aftalebevillin- gen for 2017 (og efterfølgende år), vil indsatsen ligge på rådgivningsområdet. DTU Fødevareinstituttet har alene eks- ternt finansierede forskningsaktiviteter på fødevarekvalitetsområdet. Forskningen kan medvirke til at udbygge vidensni- veauet indenfor det fødevareindustrielle område samt understøtte den løbende rådgivning af FVST.
3. Tværgående aktiviteter
3.1 EU og Internationalt arbejde
Med henblik på at styrke det faglige grundlag og indsamling af data og viden til brug for rådgivning og risikovurderinger deltager DTU Fødevareinstituttet i EU og det internationale arbejde på relevante områder, herunder f.eks. ECHA, EFSA, WHO, OECD og CEN, i den udstrækning det ud fra faglige og ressourcemæssige grunde er hensigtsmæssigt. Nogle af disse opgaver gennemføres som finansierede kontrakter, der ret direkte understøtter den danske myndighedsbetjening.
EU aktiviteterne omfatter især deltagelse i arbejdet i Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) og det Euro- pæiske Miljøagentur (ECHA), der giver DTU Fødevareinstituttets eksperter en direkte mulighed for at give faglige indspil til udtalelser og vurderinger fra EU systemet. Samtidigt giver arbejdet en optimal baggrund for rådgivning af de danske myndigheder til brug for den nationale håndtering af sager og til brug for en dansk stillingtagen til sagsbehandlingen i Kommissionen.
Medarbejdere fra DTU Fødevareinstituttet deltager som faglige eksperter i en række af EFSA’s paneler og arbejdsgrup- per. Omkostningerne ved rejse og ophold i forbindelse med mødevirksomhed dækkes af EFSA, medens DTU Fødevare- instituttet dækker den anvendte arbejdstid.
Endvidere varetager DTU Fødevareinstituttet opgaven som EFSA Focal Point (samarbejdscenter) for Danmark, og fun- gerer som kontaktled mellem FVST og EFSA, ligesom instituttet er dansk repræsentant i EFSA’s Advisory Forum DTU Fødevareinstituttet sikrer i den forbindelse videreformidling af relevante informationer til FVST, herunder EFSA’s for- håndsinformationer – de såkaldte ”prænotifikationer” - om offentliggørelse af EFSA’s risikovurderinger m.v.
DTU Fødevareinstituttet varetager desuden opgaver inden for det internationale arbejde med testmetodeudvikling i OECD regi, herunder opgaven som National Koordinator for MST i relation til de humane effekter.
DTU Fødevareinstituttet leverer uafhængig rådgivning til Miljø- og Fødevareministeriet og er opmærksom på ministeriets områder i alle de internationale fora og aktiviteter, hvor DTU Fødevareinstituttet deltager.
I det omfang instituttets deltagelse i internationale fora påvirker MFVM’s mulighed for at gøre brug af DTU Fødevareinsti- tuttets ydelser, kan dette bringes op i chefstyregruppen med henblik på en nærmere prioritering.
3.2 Referencelaboratorievirksomhed
Fødevarestyrelsens laboratorier og DTU Fødevareinstituttet samarbejder om varetagelse af referencelaboratorieopga- verne i henhold til EU’s forordning 882/2004, artikel 32 i en løbende dialog om, hvor opgaverne mest effektivt kan løses. Dette sker i en erkendelse af, at der kan være praktiske grunde til, at metoder etableres i flere laboratorier for at kunne sikre vedligeholdelsen af tidssvarende tekniske og laboratoriemæssige ressourcer og ekspertise, en anerkendt akkredi- tering, samt løbende deltagelse i prøvninger udsendt fra de Europæiske referencelaboratorier (EURL). Arbejdsopgaver- ne omfatter deltagelse i EURL’s arbejde med deltagelse i møder og workshops, deltagelse i præstationsprøvninger, udvikling og validering af analysemetoder, analytisk rådgivning, tilsyn med laboratorier, som deltager i den offentlige kontrolaktivitet, verifikationsanalyser samt deltagelse i planlægning af kontrolprogrammer.
Det afgørende er et åbent samarbejdsforum med fokus på videnstilegnelse og deling, implementering af nye metoder, optimering af kontrolanalyserne og sikring af akkreditering af metoderne.
DTU Fødevareinstituttet er EU-referencelaboratorium for pesticider i cerealier og foderstoffer samt antibiotikaresistens og WHO Collaborating Centre for antibiotikaresistens i fødevarebårne patogener.
En forudsætning for varetagelsen af referencelaboratoriefunktionen er, at en af de to parter opretholder en ISO/IEC17025 akkreditering for de relevante metoder på et af laboratorierne.
DTU Fødevareinstituttet varetager deres del af referencelaboratorieopgaverne som en del af ydelsesaftalen.
DTU Fødevareinstituttet og Fødevarestyrelsens laboratorier deltager desuden i internationale arbejdsgrupper inden for metodearbejde og standardisering.
Ansvarlig for de enkelte fagområder: I bilag 1 anføres, hvem der i forhold til EU og EURL er kontaktpunkt, samt hvem der har ansvaret for at varetage de forskellige referencelaboratorieopgaver:
• W: Deltagelse i EURL’s workshops, møder og kurser.
• P: Deltagelse I EURL’s præstationsprøvninger.
• M: Varetager/deltager i metodeudvikling.
• D: Leverer data til EU indberetninger.
• K: Deltager i udarbejdelse af FVST’s kontrolplaner.
• T: Leverer teknisk og videnskabelig bistand til FVST.
• B: Indgår i FVST’s analytiske beredskab.
• V: Verifikationsanalyser.
Deltagelse i EURL aktiviteter: Det tilstræbes at både Fødevarestyrelsens laboratorier og DTU deltager i både møder, workshops, kurser og prøvninger arrangeret af EURL. Kan dette ikke lade sig gøre, aftales deltagelsen mellem de to laboratorieledelser.
Det er vigtigt for alle, at være en del af de centrale internationale faglige fora.
Fagligt samarbejde: Der er løbende behov for at udvikle og styrke samarbejdet omkring national projektdeltagelse, lån af udstyr og medarbejdere samt løsning af konkrete opgaver på hinandens vegne.
Metodeudvikling og indkøring: Det tilstræbes, at nye metoder udvikles og implementeres på det laboratorium der først og fremmest skal anvende metoderne enten i kontrolarbejdet eller til ad hoc kortlægningsopgaver. Der ydes gensidig assi- stance i forbindelse med dette udviklings- og implementeringsarbejde.
3.3 Uddannelse
DTU Fødevareinstituttet er i stigende grad involveret i undervisning og uddannelse. Til instituttet er der således tilknyttet et stigende antal speciale- og ph.d.-studerende, der kan bidrage til løsning af den forskningsbaserede rådgivning af myndighederne.
3.4 Erhvervs- og interessentdialog
Parterne er enige om, at gennemførelse af nærværende aftale forudsætter en konstruktiv og direkte dialog mellem DTU Fødevareinstituttet og de relevante erhvervssektorer. Dialogen omfatter såvel resultater fra forsknings- og udviklingspro- jekter som input til strategisk udvikling og udformning af nye aktiviteter og projekter.
3.5 Kommunikation og synlighed
For at synliggøre nytten af DTU Fødevareinstituttets aktiviteter og forskningsresultater, udsender instituttet løbende ny- hedsbreve, pressemeddelelser og populærvidenskabelige artikler. Instituttet bruger en lang række kanaler – bl.a. hjem- mesider, sociale medier, fagmedier, DTU’s medier, samt brede og regionale medier som TV, dagblade og radio. Når det er relevant orienteres FVST og MST forud for kommunikation til offentligheden. Den del af instituttets rådgivning, der er egnet hertil, offentliggøres på instituttets hjemmeside, efter en tidsfrist hvor myndigheden har haft tid til at overveje hånd- teringsmæssige forhold.
3.6 Synergi
De forskningsressourcer, som instituttet får fra aftalebevillingen, bruges i vidt omfang som medfinansiering af eksternt finansierede projekter, der direkte understøtter myndighedsbetjeningen. Hermed udnyttes en væsentlig synergieffekt mellem myndighedsbetjeningen og de øvrige forskningsaktiviteter.
I tillæg til synergieffekterne mellem myndighedsbetjeningsopgaverne og institutternes øvrige aktiviteter, er der også gode samarbejdsrelationer mellem DTU’s institutter, som er med til at sikre den faglige bredde i myndighedsbetjeningen.
4. Beredskab ved akutte og alvorlige hændelser
DTU Fødevareinstituttet er en essentiel del af det samlede nationale fødevareberedskab og yder nødvendig bistand til MFVM i forbindelse med akutte og/eller alvorlige hændelser af samfundsmæssig relevans (f.eks. trusler mod fol- kesundheden, akutte forureninger eller væsentlige politiske emner) uanset tidspunkt og i hvor høj grad, FVST og MST i forvejen har gjort brug af instituttets bistand.
Beredskabsaktiviteter går om nødvendigt forud for alle andre opgaver finansieret af MFVM i instituttet, ligesom DTU Fødevareinstituttet om nødvendigt kan omstille disse opgaver til at indgå i beredskabssituationer.
Beredskabet omfatter alle de menneskelige, materielle og faglige ressourcer, som DTU Fødevareinstituttet råder over, herunder alle instituttets kompetencer og viden, der er indsamlet over mange år gennem egen forskning og i samarbejde med FVST og MST gennem årlige kontrol-, overvågnings- og kortlægningsundersøgelser. Beredskabet omfatter både et analytisk beredskab og et laboratoriemæssigt beredskab.
Beredskabet inden for fødevareområdet kan – efter nærmere aftale i chefstyregruppen – også anvendes i relati- on til foderstoffer, når der er behov for det.
Beredskabet vil både kunne sættes ind ved løsning af overvågnings- og kontrolundersøgelser af hastende karakter og ved mere langsigtede målrettede forskningsbaserede undersøgelser, hvor det drejer sig om indsamling af data til nærmere belysning og løsning af højt prioriterede fødevareproblemer.
Beredskabet omfatter DTU Fødevareinstituttets fire afdelinger samt to særlige forskningsgrupper:
• Afdeling for Risikovurdering og Ernæring
• Afdeling for Mikrobiologi og Produktion
• Afdeling for Kost, Sygdomsforebyggelse og Toksikologi
• Afdeling for Fødevareteknologi
• Forskningsgruppen for Kemisk Fødevareanalyse
• Forskningsgruppen for Genetisk Epidemiologi
DTU Fødevareinstituttet skal sikre, at akutte rådgivningsopgaver for FVST, MST og NAER, der især er relateret til Fol- ketingsspørgsmål og EU-forhandlinger, og som kræver 1. prioritet, kan få hurtig behandling efter aftale. Med mindre andet aftales, tilstræbes en svarfrist på 48 timer ved sådanne opgaver.
Alle afdelinger og forskningsgrupper i DTU Fødevareinstituttet er etableret på en sådan måde, at eksisterende facilite- ter og udstyr kan anvendes i en krisesituation. Beredskabskapaciteten kan udvides til at omfatte andre ressourcer ved DTU, hvis det er nødvendigt.
DTU Fødevareinstituttet har ansvaret for, at instituttets personale og faciliteter er til rådighed for beredskabet, og at op- gaverne udføres i den prioritet, der ønskes af FVST.
I situationer, hvor der er akut behov for en indsats, herunder analytiske bestemmelser, fakturerer DTU Fødevareinsti- tuttet FVST, MST og/eller NAER for de ekstraordinære omkostninger. Der kan i det omfang DTU Fødevareinstituttet kan effektivisere analyserne aftales en lavere enhedspris, når mange prøver af samme type skal analyseres.
Ved beredskabsaktiviteter af længere varighed kan der være ekstraomkostninger bl.a. til betaling af overarbejde og til kost og logi for medarbejdere, der kommer fra andre afdelinger, samt tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med udsky- delse af arbejde med eksternt finansierede aktiviteter eller afvisning af indkomne sager. Desuden kan der være ekstra- omkostninger til indkøb af ekstra materialer og udstyr. DTU Fødevareinstituttet har ingen økonomiske reserver til så- danne ekstraomkostninger, som derfor forudsættes dækket ad anden vej.
Beredskabet ledes af en af MFVM udpeget krisestabschef. DTU udpeger en ansvarlig for håndtering af krisen. De to repræsentanter prioriterer i fællesskab opgaverne, så behov for input fra instituttet til håndtering af krisen tilgodeses.
5. Samarbejde og opgavevaretagelse
5.1 Chefgruppe
Det faglige samarbejde mellem DTU Fødevareinstituttet og FVST/MST samt rådgivning af styrelserne og opfølgning på status for aftalte konkrete opgaver varetages i overensstemmelse med rammeaftalens bestemmelser af en chefgruppe, der består af Fødevarestyrelsens direktør for Kunder og Udvikling, direktøren for fødevareområdet samt cheferne for Fødevarestyrelsens enheder for ”Foder- og Fødevaresikkerhed”, ”Kemi og Fødevarekvalitet” samt ”Ernæring”, chefer for Miljøstyrelsens enhed ”Kemikalier”, enhedschefen for NaturErhvervsstyrelsens ”Miljø- og Biodiversitet” samt chefen for departementets ”Fødevarer og forbruger”.
DTU Fødevareinstituttets deltagere i chefgruppen omfatter instituttets direktør samt cheferne for instituttets faglige afde- linger. Efter behov kan begge parter supplere med relevante medarbejdere.
FVST varetager formandskab og sekretariatsfunktion for gruppen.
Efter oplæg fra de berørte enheder i begge institutioner aftaler chefgruppen årligt den nærmere prioritering og beskrivelse af rådgivningen og af de ydelser, som DTU Fødevareinstituttet skal levere til FVST og MST, jf. punkt 2 i denne aftale.
Konkrete problemstillinger på de enkelte faglige områder drøftes direkte mellem enhedschefen i FVST/ MST og afde- lingschefen for det pågældende område i DTU Fødevareinstituttet inden emnet evt. forelægges chefgruppen.
5.2 Evt. arbejdsgrupper
Chefgruppen kan nedsætte undergrupper efter behov i relation til de enkelte indsatsområder og/eller på tværs heraf med henblik på løbende at styrke den faglige dialog og udveksle gensidig information om tiltag inden for aftalens faglige om- råder. Hver undergruppe har ophæng hos en eller flere chefer i chefgruppen.
5.3 Bestillinger og sagsbehandlingstider
Når FVST/MST bestiller en opgave ved DTU Fødevareinstituttet, angives i bestillingen så præcist som muligt, hvilken opgave der ønskes løst med angivelse af relevante oplysninger, som styrelsen ligger inde med.
DTU Fødevareinstituttet foretager ved modtagelse af sagerne en vurdering af den forventede sagsbehandlingstid. Hvis denne skønnes at være af længere varighed end normalt, aftaler parterne de nærmere tidsfrister for besvarelser under hensyntagen til FVST’s og MST´s behov og sagernes nærmere karakter.
Sagsbehandlingstider i sager, hvor FVST/MST skal bruge en udtalelse fra DTU Fødevareinstituttet, som led i behandlin- gen af en sag, der vedrører en borger eller en virksomhed, tilstræber DTU Fødevareinstituttet, at sagsbehandlingstiden som udgangspunkt holdes under 3 måneder.
I andre sager, hvor der indhentes bidrag fra DTU, vil der kunne opereres med kortere eller længere frister end 3 måneder. Kortere frister vil typisk gælde for sager, hvor der skal indhentes bidrag til igangværende forhandlinger om ny EU- lovgivning, behandlingen af sager med tilknytning til den hjemlige politiske proces, kontrol af sikkerheden af allerede markedsførte produkter eller påtænkte tilsætninger af næringsstoffer og lignende.
Længere frister kan være nødvendige f.eks. ved mere komplicerede sager, herunder bl.a. kvantitative risiko- og sund- hedsvurderinger, eller tilfælde hvor der er tale om flere sammenfaldende komplicerede sager.
Akutte opgaver, der især er relateret til Folketingsspørgsmål og EU forhandlinger, og som kræver 1. prioritet, kan få hurtig behandling efter aftale. Med mindre andet aftales, tilstræbes en svarfrist på 48 timer ved sådanne opgaver.
DTU Fødevareinstituttet skal på et så tidligt tidspunkt som muligt orientere FVST/MST, hvis der i en sag er problemer med at levere inden for den aftalte tidsfrist.
5.4 Data
Der er indgået en særlig aftale mht. ejerskab og brugerrettigheder for den danske (Q)SAR database. Der henvises til gældende aftale mellem DTU Fødevareinstituttet og Miljøstyrelsen: Overdragelse af (Q)SAR databasen til DTU Fødeva- reinstituttet.
6. Ressourceanvendelse 2017
Ifølge regeringens forslag til finanslov for 2017 udgør FL§ 24.34.10 i alt 308,1 mio. kr. DTU. Hovedkontoen er opdelt i fire underkonti, én for hver ydelsesaftale. For DTU Aqua, DTU Vet og DTU Miljø er de nuværende bevillinger videreført på hver deres underkonto. For DTU Food er de to nuværende bevillinger samlet på én underkonto, idet de to nuværende aftaler samles i én ydelsesaftale i 2017.
6.1 Ressourcer fordelt på indsatsområder
Tabel 1
Ydelsesaftale | Indsatsområder | % fordeling | Mio. kr. |
Kemi og fødevarer | 1. Kemisk fødevare- og produktsikkerhed* | 58,9 | |
- heraf kemisk fødevaresikkerhed | 33,7 | 42,6 | |
- heraf kemisk produktsikkerhed | - | 16,3 | |
2. Mikrobiologisk fødevaresikkerhed | 36,6 | 46,3 | |
3. Ernæring | 26,0 | 32,9 | |
4. Fødevarekvalitet | 3,7 | 4,7 | |
Sum | 100 | 142,8 |
* Den procentvise fordeling vedrører alene indsatsområde kemisk fødevaresikkerhed. 16,3 mio. kr. tilføres derudover til kemisk produktsikkerhed (fra MST).