Cirkulære om
1993
Cirkulære om
Aftaler om arbejdstid mv.
for ledere og lærere ansat ved de frie grundskoler
Indhold | Side | |
Cirkulære | 1 | |
I. Indledning | 1 | |
II. Lærere m.fl. | 2 | |
III. Ledere m.fl. | 19 | |
IV. Afvikling af over- og undertimer pr. 31. juli 1993 | 20 | |
V. Ikrafttræden | 20 | |
Aftaler | ||
Aftale om arbejdstid mv. for lærere ansat ved de frie grundskoler | 23 | |
Aftale for ledere m.fl. ansat ved de frie grundskoler | 33 | |
Protokollat om overtimer- og undertimer pr. 31. juli 1993 | 35 | |
Protokollat om § 8 A | 37 | |
Bilag 1. Uddrag af følgebrev om lokalforhandlinger | 39 | |
Bilag 2. Aftale om arbejdstid mv. i forbindelse med kursusdel- tagelse | 41 |
CIRKULÆRE
OM AFTALER OM ARBEJDSTID MV. FOR LEDERE OG LÆRERE
ANSAT VED DE FRIE GRUNDSKOLER
I. Indledning
Hermed følger aftale af 7. januar 1993 om arbejdstid for læ rere ansat ved de frie grundskoler og de private gymnasieskolers grundskoleafdelinger samt aftale af 7. januar 1993 om arbejdstid for ledere ansat ved de frie grundskoler.
Med disse aftaler sker der en omlægning af læ rernes og ledernes arbejds- tidsregler, og samtlige hidtil gældende reduktionsordninger bortfalder.
Principperne i de nye arbejdstidsaftaler gennemgås nedenfor.
Arbejdet tilrettelægges på skolen inden for de rammer, som er anført i de nye aftaler.
Det er forudsat, at skolens ledelse efter de af styrelsen afstukne rammer i samarbejde med lærerne foretager planlægningen. Det er endvidere forudsat, at der tages hensyn til skolens opgaver, type, fysiske rammer og ar- bejdsform samt lærernes muligheder for at tilrettelægge undervisning mv. pædagogisk forsvarligt.
Der skal gives lærernes tillidsrepræsentant mulighed for at gøre sig bekendt med forslag til arbejdsfordeling og tjenesteplaner/skemaer samt ændringer heri.
II. Lærere m.fl.
Ad § 1.
Hvem og hvad omfattes af aftalen
Aftalen omfatter lærere (lærer/overlærer) ansat ved de frie grundskoler og ved de private gymnasiers grundskoleafdelinger.
Aftalen omfatter endvidere viceskoleinspektører og afdelingsledere, for hvilke styrelsen for en længere eller kortere periode har truffet beslutning om, at de pågældende skal tillægges mere end 30% af den årlige arbejdstid (1924 timer) til undervisning og forberedelse svarende til 288 timer til undervisning (excl. forberedelse). Viceskoleinspektører og afdelingsledere, der er tillagt et lavere antal timers undervisning, er omfattet af aftalen om le- dere mv., jf. bemærkningerne i afsnit III.
Det er ved aftalens indgåelse lagt til grund, at lærernes arbejdsopgaver omfatter undervisning ved skolen og pædagogisk/administrative opgaver i forbindelse hermed.
Ad § 2. Normperioder
Læreren har en årlig arbejdstid på 1924 timer (incl. ferie og fridage).
Arbejdsugen er normalt på 37 arbejdstimer. Lærernes arbejdstid planlægges for en periode - normperioden - på grundlag af et timetal svarende til gennemsnitlig 37 timer pr. uge.
Skolens styrelse kan efter indstilling fra skolens ledelse fastsætte regler om opdeling af skoleåret i semestre eller andre perioder (normperioder). Er der ikke besluttet andet, er normperioden lig med skoleåret, hvilket også er den længste normperio de, der kan anvendes.
Det er forudsat, at normperioden vælges således, at det er muligt at lægge en fast plan for perioden.
Ad § 3.
Opgørelse af arbejdstiden
Når en normperiode er afsluttet opgøres arbejdstiden. Ved opgørelsen sammenlægges:
1) U-tiden, jf. § 6
- Antallet af undervisningstimer efter det for normperio den gældende skema, herunder den forholdsmæssige del af eventuelle vikartimer efter § 6, stk. 3.
- Undervisningstimer varetaget, medens læreren står til rådighed og i mellemtimer.
- Tilfældige vikartimer og andre omlagte undervisningstimer.
2) F-tiden, jf. § 7
- Mindst 75% af forberedelsestiden beregnet i forhold til den opgjorte U- tid.
- Supplerende forberedelsestid for specialundervisning beregnet i forhold til den opgjorte U-tid varetaget i specialklasser i medfør af § 7, stk. 3.
- For lærere, der er fyldt 60 år, medregnes yderligere tid beregnet i forhold til den opgjorte U-tid i medfør af § 7, stk. 4.
- 7,4 time pr. dag, der er afviklet i normperioden i medfør af § 7, stk. 2. I skoleårets sidste normperiode kan 1 dag medregnes med et mindre timetal eller der medregnes de eventuelle overskydende timer.
3) Ø-tiden, jf. § 8
- En forholdsmæssig del af de 100 timer.
- En forholdsmæssig del af tiden til klasselærere.
- Den opgjorte Ø-tid i henhold til tjenesteplanen (konkret optalt), herunder rådighedstimer og mellemtimer i normperioden, der ikke medregnes som U-tid, og tilsynstimer i forbindelse med arbejde med kostelever.
- Tilfældig forlængelse ud over 15 min. af ordinær tjeneste.
- Fravær på grund af sygdom og andet lovligt forfald, der ikke er medregnet efter tjenesteplanen/skemaet, jf. § 9.
- Feriedage og søgnehelligdage, jf. § 9.
- Rejsetid og arbejdsfrit ophold mv., jf. §§ 10 - 11.
- Afspadsering af overarbejde udført i en tid ligere normperiode, jf. § 12, stk. 2.
- Frihedsopsparing efter § 13.
- Kombinationsbeskæftigelse, der efter konkret ansøgning er godkendt af Undervisningsministeriet.
Ad § 4. Tjenesteplaner
Aftalen forudsætter, at der udarbejdes en tjenesteplan for lærerne, der bl.a.
skal indeholde skemaet over undervis ningstimerne i perioden, således at lærerne til stadighed er orienteret om undervisningens og andre planlagte opgavers beliggenhed mindst 4 uger forud. Der er mulighed for at fastlægge undervisning efter et skema gældende for en længere periode, selvom der i henhold til tjenesteplanen er regnet med, at lærerne skal varetage andet
arbejde end undervisning på enkelte dage i perioden, f. eks. deltagelse i lejrskole eller afholdelse af eksamen, jf. bemærkningerne hertil.
Lærernes tjenesteplaner bør kun undtagelsesvis ændres i normperioden, og i givet fald med et passende varsel. Hvis der ændres i tjenesteplanen for så vidt angår møde- og/eller sluttidspunkt med et kortere varsel end 4 døgn ydes en godtgørelse, jf. § 15, stk. 2 og 3.
Tilfældig forlængelse af den planlagte tjeneste (f.eks., hvor et forældremøde varer længere end planlagt) anses ikke for at være omlagt tjeneste, men medregnes i opgørelsen af arbejdstiden, for så vidt overskridelsen udgør mere end 15 minutter.
Delt tjeneste og mellemtimer
Den daglige tjeneste skal tilstræbes at være samlet, men kan deles i 2 dele. Dette kan indtil 20 gange årlig fraviges i forbindelse med afholdelse af møder og kulturelle arrangementer mv., som er tilrettelagt om aftenen af hensyn til deltagelse af personer, der ikke er tilknyttet skolen.
Til lærere, hvor tjenesten således bliver 3-delt, ydes en godtgørelse jf. § 14, ligesom sådanne dage skal medregnes i arbejdstidsopgørelsen med mindst 7,4 timer.
Ved mellemtimer forstås tid efter tjenesteplanen/skemaet, hvor læreren varetager undervisning på samme skole både før og efter. Mellemtimer med- regnes som Ø-tid og opgøres som tidsrummet fra afslutningen af den foregående lektion og indtil begyndelsen af pausen forud for den efter- følgende lektion.
Læreren er efter skolelederens nærmere bestemmelse forpligtet til at varetage vikartimer eller udføre "andre opgaver". Varetager læreren vikararbejde i mellemtimer, medregnes disse ved opgørelsen af arbejdstiden som undervisningstid (§ 6) med forberedelse mv. i medfør af § 7.
Mellemtimer skal så vidt muligt undgås, men anses ikke for at være delt tjeneste.
"Tilfældige vikartimer"
En lærer er som hidtil forpligtet til at varetage "tilfældige vikartimer" uden for mellemtimer og uden for en eventuel timeramme til vikartimer jf. § 6, stk. 3.
Varetager læreren sådanne tilfældige vikartimer, medregnes disse timer som undervisningstimer. Gives der ikke et varsel på mindst 4 døgn, ydes der en godtgørelse for omlagt tjeneste, jf. § 15, stk. 2 og 3.
Ad § 5. Fridage
Arbejdet tilrettelægges normalt på hverdage mandag til fredag. Hvis der
tilrettelægges arbejde på lørdage, søndage eller helligdage, f.eks. i forbindelse med særligt tilrettelagt undervisning, lejrskole eller lignende, gives der et tilsvarende antal erstatningsfridage i samme normperiode. Bestemmelserne skal sikre læreren et antal fridage årligt svarende til det årlige antal fridage, der tilkommer statens tjenestemænd.
Aftalen giver mulighed for, at læreren frivilligt påtager sig kortvarig tjeneste på en fridag til løsning af opgaver, der er uopsættelige.
Ad § 6. Undervisningstimerne (U-tid)
Der er ikke med aftalen taget stilling til lektionslængden, der fastsættes af
ledelsen. Hvor det er pædagogisk begrundet, kan der fastsættes en anden lektionslængde end 45 minutter. Lektionslængden bør normalt ikke være mindre end 30 minutter.
750 timer til undervisning årligt svarer til 1000 lektioner á 45 minutter. 21 timer til undervisning ugentlig svarer til 28 lektioner á 45 minutter.
Det er forudsat, at der ikke planlægges med et højere timetal (bortset fra mindre afvigelser af skemamæssige årsager).
Vikartimer
Aftalen giver mulighed for, at skolens ledelse og en lærer kan aftale, at læreren er til rådighed til varetagelse af vikartimer i op til 75 U-timer pr. arbejdsår. Timerne anføres ikke på tjenesteplanen, og læreren er forpligtet til inden for den aftalte timemængde at udføre vikararbejde. Vikararbejdet varsles i så god tid, det er muligt. Læreren har dog ikke krav på det i § 4, stk. 5 anførte varsel og modtager ikke godtgørelse efter reglerne i § 15, stk. 2.
Vikartimerne placeres så vidt muligt i sammenhæng med skemalagt arbejde. Eventuelle mellemtimer i forbindelse med vikararbejde betragtes som ud- gangspunkt som delt tjeneste. Timerne medregnes da ikke ved normperio- deopgørelsen, og læreren har ikke pligt til at være til stede på skolen. Hvis lærerens tilstedeværelse ønskes, medregnes mellemtimerne som Ø-tid i normperiodeopgørelsen.
Overskridelse af det ugentlige og årlige maksimum for U-timer
Hvis det fastsatte ugentlige henholdsvis årlige maksimale undervisnings- timetal overskrides, tilkommer der læreren en kontant godtgørelse, jf. § 15, stk. 1 og 3, henholdsvis § 16.
Opgørelse af undervisningstimer sker efter skemaet, som indgår i tjene- steplanen. Vikartimer tillagt efter § 6, stk. 3 medregnes i årsopgørelsen med det aftalte timetal. Desuden medregnes undervisningstimer varetaget i mellemtimer og som omlagte timer f.eks. tilfældige vikartimer.
Ad § 7.
Forberedelsestidens beregning og placering (F-tid)
For hver 60 minutter, der er afsat til undervisning, ydes der læreren 60 minutter til forberedelse mv.
Lærerens tid til forberedelse beregnes på grundlag af antallet af under- visningstimer på lærerens tjenesteplan for den pågældende normperiode, jf. bemærkningerne til § 6.
Forberedelsestiden er fastsat som et gennemsnit for den tid, der medgår til:
- Forberedelse og efterbehandling af konkrete undervisningsforløb og planlægning af undervisningsforløb.
- Opgaverettelse.
- Pauser (frikvarter).
Det er forudsat, at den enkelte lærer selv tilrettelægger forberedelse og efterbehandling af undervisning og anvender den fornødne tid hertil.
Det er endvidere forudsat, at forberedelsen kan finde sted på skolen eller uden for denne, ligesom flere lærere kan aftale, at forberedelsen eller en del af denne sker i samarbejde. Såfremt det er nødvendigt af hensyn til tilrettelæggelsen af den ønskede undervisning, at forberedelse sker fælles - og dette ikke kan opnås ved aftale - kan skolens ledelse fastlægge en mindre del af forberedelsestiden til fælles forberedelse.
Forberedelse mv. finder sted uden for den i tjenesteplanen fastlagte tid.
Den tid, der konkret anvendes til forberedelse, tælles ikke op, men anses for medgået til de anførte formål.
Lærere med et betydeligt undervisningsomfang, kan have behov for at løse en del af de opgaver, som er dækket af forberedelsestiden, i tidsmæssig sammenhæng.
Hvis ledelsen eller læreren finder det hensigtsmæssigt, tilrettelægges tjenesten derfor således, at op til 25% af den tid, der er afsat til forbere-
delse mv., samles i perioder af mindst 2 sammenhængende dage (mandag - fredag), hvor der ikke er planlagt anden tjeneste. I forbindelse med søgne- helligdage kan dagene dog gives enkeltvis.
Sådanne dage medregnes med 7,4 timer pr. dag i de(n) normperiode(r) inden for opgørelsesåret, hvor de er placeret. 1 dag årligt kan medregnes med et mindre timetal (resttimetallet).
Den enkelte lærer har ikke krav på at få afsat mere end 20 sådanne dage i opgørelsesåret. Placeringen fastlægges af ledelsen efter drøftelse med lære- ren.
25% af forberedelsestiden til 592 undervisningstimer årligt svarer til 20 dage. Varetages et højere undervisningstimetal vælges en tilsvarende lavere procentandel. Eventuelle overskydende timer indregnes i opgørelsesårets sidste normperiode.
I øvrigt medregnes den tid, der er afsat til forberedelse mv., i den normperiode, hvor undervisningen er placeret.
Ved fastsættelsen af forberedelsestiden efter § 7, stk. 1, er det forudsat, at skolens samlede, daglige frikvarterslængde ikke overstiger 85 minutter. Ved den samlede daglige frikvarterslængde forstås alle frikvarterer, herunder spisepause samt tilsyn med eleverne før skoletid. Læreren har fortsat pligt til at føre tilsyn med eleverne i den tid, der naturligt medgår til, at eleverne kan forlade skolen efter endt undervisning. Den hertil medgåede tid betragtes ikke som frikvarter.
Forberedelsestiden ved specialundervisning
For lærere, der varetager specialundervisning i særlige klasser eller andre enheder svarende til klasser, skal der i forberedelsestiden yderligere medregnes 15 minutter, således at forberedelsestiden for hver times under- visning af den art bliver 75 minutter (incl. frikvarter).
Lærere, der er fyldt 60 år
Tiden efter § 7, stk. 4, kan tidligst medregnes fra begyndelsen af den normperiode, hvori læreren fylder 60 år.
Lærere, der får medregnet yderligere tid efter § 7, stk. 4, kan ikke få overtidsbetaling. Hvis normen overskrides, afspadseres de overskydende timer i den efterfølgende normperiode i forholdet 1:1. Eventuelt overarbejde fra normperioden før det fyldte 60. år vederlægges dog efter de almindelige regler, jf. § 12, stk. 4.
Ad § 8.
Tid til pædagogisk/administrative opgaver (Ø-tid)
Det er forudsat, at styrelsen efter indstilling fra skolens ledelse fastsætter omfanget af de ressourcer, der er til rådighed til løsning af pædagogisk/- administrative opgaver (Ø-tid).
Af den samlede udmeldte pulje (Ø-tid) til pædagogisk/administrative opgaver fordeles forlods 100 timer årligt til hver lærer samt 60 timer årligt til klasselærere. Den afsatte tid medgår til varetagelse af de nedenfor nævnte opgaver.
Timepulje pr. lærer
Hver lærer tildeles 100 timer årligt til varetagelse af følgende opgaver:
- Uforudsete og uforudsigelige arbejdsopgaver i tilknytning til under- visningen
- Forberedelse af mødevirksomhed, f.eks. forældremøder og møder i det rådgivende organ
- Prøver og eksaminer
- Deltagelse i det rådgivende organ, herunder deltagelse i eventuelle underudvalg og arbejdsgrupper.
Uforudsete og uforudsigelige arbejdsopgaver i tilknytning til undervisning omfatter bl.a. ikke på forhånd tilrettelagte aktiviteter, spontane forældrehen- vendelser og pludseligt opståede sociale opgaver.
Læreren er forpligtet til at medvirke ved gennemførelse af prøver og eksamen, både som eksaminator, tilsynsførende og som censor. Hidtidig praksis om at stå til rådighed som vikar, når undervisningen for de ældste klasser ophører under prøveterminen, videreføres.
Den anvendte tid til ovennævnte opgaver tælles ikke op, men anses for medgået til de anførte formål.
Prøver/eksamen og møder i det rådgivende organ indgår ikke i tjenestep- lanen, men læreren skal på anden måde gives meddelelse herom så tidligt som muligt.
Ved "deltagelse i det rådgivende organ" forstås deltagelse i møder i det forum skolens styrelse har fastsat med henblik på at indhente lærergruppens rådgivning (svarende til den funktion pædagogisk råd i folkeskolen varetager). Forpligtelsen omfatter tillige deltagelse i eventuelle underudvalg og arbejdsgrupper, som det rådgivende organ nedsætter.
Tid til klasselæreren
Det er forudsat, at den enkelte lærer selv tilrettelægger sit arbejde som klasselærer. Dette afskærer ikke lederen fra at udøve den almindelige ret til at lede og fordele arbejdet.
Timerne tælles ikke op, men anses for medgået til det anførte formål.
Timerne kan fordeles på flere lærere, såfremt skolens ledelse har truffet beslutning om at fordele klasselæreropgaverne for én klasse på flere lærere.
Klasselærerfunktionen omfatter bl.a.:
* Varetagelse af personlig rådgivning/vejledning af klassen/den enkelte elev vedrørende
1. regelmæssig underretning af eleverne og forældrene om skolens syn på elevernes udbytte af skolegangen
2. uddannelses- og erhvervsmuligheder (i samarbejde med skole- vejlederen)
3. sociale opgaver
* Varetagelse af forældresamarbejdet med klassens forældre som gruppe, og med den enkelte elevs forældre.
* Koordinering af arbejdet vedrørende klassen som helhed samt de enkelte elever i forhold til:
1. skolens ledelse, øvrige lærere og andre personalegrupper på skolen
2. kommunale myndigheder f.eks. skolepsykolo gisk rådgivning og skolesundhedsplejen
3. fællesarrangementer for hele eller dele af skolen, der ikke er under- visningsrelaterede (dog ikke ekskursioner).
Andre opgaver under Ø-tid
Arbejdsopgaverne fordeles og styres af skolens ledelse og den anvendte tid optælles konkret.
I den forbindelse kan skolens ledelse afsætte et bestemt timetal, som læreren har til rådighed til løsning af en opgave. Det forudsættes, at der er et hensigtsmæssigt forhold mellem tildelte opgaver og den tid, læreren har til rådighed til varetagelse af arbejdet, således at opgaverne kan løses inden for den hertil afsatte tid.
Der kan ved lokalaftale indgås aftale om at indregne arbejdstiden med et gennemsnitligt antal timer pr. uge i normperioden, jf. § 19, stk. 2, i stedet for at optælle tiden konkret.
Arbejdsopgaverne kan fordeles over hele året og er principielt omfattet af de almindelige bestemmelser for arbejdstilrettelæggelsen. Tid til særlige hverv og opgaver fastsættes af styrelsen efter indstilling fra skolens ledelse.
De arbejdsopgaver, der indregnes i lærernes arbejdstid som Ø-timer omfatter bl.a.:
- Planlagt forældresamarbejde.
- Samarbejde med social- og sundhedsvæsenet om elever, som læreren underviser. Spontant og akut opståede problemer medregnes dog ikke, da timerne indgår i "de 100 timer", jf. § 8, stk. 2.
- Deltagelse i tilrettelagte møder med skolepædagoger og andre med- arbejdere.
- Deltagelse i udvalg og lignende.
- Varetagelse af ledelsesopgaver.
- Varetagelse af særlige funktioner.
- Tilsyn med samlinger mm. (de hidtidige "honoraropgaver").
- Varetagelse af særlige hverv, herunder tillidshverv.
- Deltagelse i lejrskoler, hytteture og lignende.
- Deltagelse i ekskusioner og udflugter.
- Deltagelse i pædagogiske dage.
- Deltagelse i efteruddannelse.
- Lærermøder, som ikke henhører under § 8, stk. 2, fx. lærerforsamlinger ved de private gymnasiers grundskoleafdelinger.
- Tilsyn med kostelever.
Den anførte opregning af aktiviteter, der indgår i Ø-timerne, er ikke udtømmende.
Det forudsættes, at der i tjenesteplanen til den enkelte lærer afsættes et passende timetal til forældresamarbejde og socialpædagogiske opgaver bortset fra tid til varetagelse af klasselærerfunktionen. For lærere, der varetager specialundervisning, tages der endvidere højde for det fornødne samarbejde med andre lærere, skolespykolo gisk rådgivning og/eller kommunale medarbejdere og lignende.
Det er forudsat, at de nuværende honoraropgaver gøres til en tjenestepligt. Den eksisterende gårdvagtordning forudsættes opretholdt, dvs. det er en kollektiv forpligtelse for læreren at varetage tilsynet i frikvarter mv., men pålægges gårdvagterne en eller nogle få lærere, udbetales der honorar som hidtil. Alle øvrige "honoraropgaver" opgøres i tid, som indregnes i opgørelsen som Ø-timer.
Deltagelse i ekskursioner og lignende (arrangementer uden overnatning), indgår i tjenesteplanen og medregnes med det antal timer, der ligger ud over undervisningstimerne, ved arbejdstidsopgørelsen som Ø-tid.
Deltagelse i lejrskole og hyttetur og lignende (arrangementer med over- natning) indgår i tjenesteplanen fra 1/2 time før elevernes mødetid til 7 timer efter hjemkomsten. Ud over undervis ningstiden efter skemaet medregnes 7 timer for skoledage og 14 timer for andre dage ved arbejdstidsopgørelsen som Ø-tid. Der regnes forholdsmæssigt afrundet opad til hele timer.
Er lejrskole, hytteture og lignende medtaget i tjenesteplanen i en periode, hvor der ikke er planlagt undervisning, opgøres varigheden med 14 timer pr. dag.
Gældende regler om dispensation fra hviletid/fridøgn videreføres, men de specielle regler om en fridag ophæves, jf. i stedet § 5.
Deltagelse i godkendt efter- og videreuddannelse følger reglerne i aftale om statens ansattes deltagelse i kursus, jf. bilag, idet opgørelse af rejsetid og kursustid, samt tildeling af fridage - aftalens § 5 og 6 - følger nærværende aftales regler.
Pædagogiske dage medregnes med den faktisk medgåede tid. Pædagogiske dage i weekender medregnes dog med mindst 5 timer pr. dag.
Omregning af løntimer til arbejdstimer
I det hidtidige tjenestetidssystem for lærere er tiden til varetagelse af særlige funktioner og opgaver mv. blevet indregnet som et ugentligt løntimetal i lærernes pligtige timetal.
Xxxxxxxx skal disse opgaver opgøres i klokketimer á 60 minutter. Der opstår herefter det problem, hvorledes man kan omregne de hidtidige ugentlige løntimer til klokketimer á 60 minutter. Der er imidlertid mellem aftalens parter enighed om, at 1 ugentlig løntime tilnærmelsesvis kan omregnes til 1 x 1,5 x 40 = 60 årlige klokketimer.
Det er styrelsen, der efter indstilling fra skolens ledelse fastsætter det tids- forbrug, der er til rådighed for varetagelse af funktionen/opgaven eller det særlige hverv. Styrelsen kan endvidere efter indstilling fra skolens ledelse fastsætte retningslinier for funktionen/opgaven/hvervet. Det forudsættes, at der er overensstemmelse mellem tiden og det arbejde, der forventes udført. Læreren skal ved planlægning af arbejdet, fordele dette over normperioden under en rimelig hensyntagen til opgavernes relevans og den afsatte tid.
Ad § 8 A.
Opmærksomheden henledes på, at der ved skoleårets start for hver skole skal fastsættes et Ø-timetal, der excl.:
- tid til ledelse
- ferie og søgne-helligdage, jf. § 9
- afspadsering og anden undervis ningsvirksomhed, jf. § 9
- rejsetid og arbejdsfri ophold mv., jf. §§ 10 og 11 i forbindelse med undervisningsopgaver
- opsparing af overarbejde udført i en tidligere normperiode, jf. § 12, stk.
2
- frihedsopsparing efter § 13,
mindst skal udgøre 50 % af det planlagte undervis ningstimetal excl. vikartimer.
I perioden 1. august 1993 - 31. juli 1995 anvendes ordningen med den i vedlagte protokollat anførte modifikation.
Ad § 12. Overarbejde
Såfremt det skønnes, at præsteret overarbejde ikke vil kunne godtgøres med
frihed inden for udløbet af den angivne frist, vil overarbejdsbetaling kunne ydes inden udløbet af fristen.
Ad § 14. Arbejdstidsbestemte tillæg
Natpenge mv. efter § 14 udbetales alene for den arbejdstid, der er omfattet
af tjenesteplanen eller i øvrigt er godkendt. Natpenge mv. udbetales således ikke for tid til forberedelse mv. efter § 7, stk. 1, 3 og 4.
Ad § 15.
Ved særlig tilrettelagt undervisning som f.eks. i en featureuge vil en lærer kunne tilrettelægges med mere end 21 timer til undervisning, uden at der skal betales godtgørelse. Det er forudsat, at en sådan tilrettelæggelse kun omfatter enkeltstående uger.
Ad § 17.
Kosttilsyn
Lærere ansat ved grundskoler med kostafdeling har pligt til deltage i tilsynet med kosteleverne.
Lærere kan højst tillægges tilsyn svarende til halvdelen af det årlige arbejdstimetal for en fuld tidsansat. Med lærerens accept kan der tillægges tilsyn i mere end halvdelen af det årlige arbejdstimetal for en fuldtidsbe- skæftiget. For afdelingsledere ansat bl.a. til at varetage dette arbejde, gælder begrænsningen ikke.
Ved tilkald af mere en 1/2 times varighed af rådighedsvagten, medregnes den faktisk medgåede tid som arbejdstimer. Afbrydelse af rådighedsvagten er ikke delt tjeneste og således ikke omfattet af bestemmelserne i § 4.
Ad § 18.
Lærere med nedsat arbejdstid
For lærere med nedsat arbejdstid nedsættes normen vedrørende arbejdstid og lønnen forholdsmæssigt. Sygedage, dage afsat til forberedelse (§ 7, stk. 2) mv. og søgnehelligdage medregnes i arbejdstidsopgørelsen med et forholdsmæssigt timetal, ligesom det årlige timetal til undervisning nedsættes forholdsmæssigt.
I det i § 8, stk. 2, nævnte timetal, kan der foretages en nedsættelse, der er mindre end forholdsmæssig, idet der kan tages hensyn til, at deltagelse i det rådgivende organ ikke påvirkes af beskæftigelsesgraden.
Eventuel midlertidig merbeskæftigelse for lærere med nedsat tjenestetid godtgøres med frihed af samme varighed eller normal timeløn.
Det er forudsat, at der ved merbeskæftigelse af fastere karakter foretages en ændring af lærernes beskæftigelsesgrad (evt. tidsbegrænset). Pensions- alderoptjeningen beregnes på grundlag af den højere beskæftigelsesgrad.
Såfremt arbejdets samlede omfang ved normperiodens udløb har oversteget den fastsatte arbejdstid for fuldtidsansatte, anvendes reglerne i § 12, stk. 2.
Ad § 19, stk. 1.
Der er enighed om, at lokalaftaler i henhold til § 19, stk. 1, skal indgås inden for de nedenfor angivne rammer:
1. Arbejdstiden i en normperiode beregnes på grundlag af 7,4 timer pr. dag. Den årlige arbejdstid udgør 1924 timer.
2. De generelt fastsatte varsler, takster og arbejdstidsopgørelser mv., der knytter sig til arbejdets tilrettelæggelse, arbejde på ubekvemme tidspunkter og opsparing af frihed ved aften- og natarbejde kan ikke ændres, jf. dog punkt 3.
3. Der kan aftales faste tillæg eller fast tid, der i fuldt omfang eller i begræsnet omfang kan ydes som kompensation for bortfald af bestem- melserne om rejsetid mv., frihedsopsparing ved aften- og nattjeneste, ar- bejdstidsbestemte tillæg og godtgørelse for overskridelse af ugenorm og varsler herom.
4. Der er mulighed for lokalt at indgå aftale om en frikvarterslængde på mere end 85 minutter.
Ad § 19, stk. 2.
Der er efter aftalens § 19, stk. 2, mulighed for at indgå lokalaftale om, at særlige hverv og opgaver indregnes i arbejdstiden med et gennemsnitligt antal timer pr. uge i normperioden ("akkord"). Disse timer indgår ikke i tjenesteplanen. Der kan i forbindelse med aftalens indgåelse træffes beslut- ning om, i hvilket omfang arbejdsopgaven skal udføres på skolen, f.eks. i forbindelse med træffetid.
Det er forudsat, at der er et hensigtsmæssigt forhold mellem den tid, der afsættes ved indgåelse af lokalaftale og den tildelte opgave.
Det er endvidere muligt lokalt at aftale fravigelse fra de centralt fastsatte regler om lejrskole mv.
Parterne kan endelig indgå aftale om supplering eller fravigelse af aftale om arbejdstid mv. i forbindelse med kursusdeltagelse (bilag), jf. aftalens § 7.
Ad § 19, stk 3.
Lokalaftaler kan udformes således:
* at aftalen med et givet varsel kan opsiges til udløb og herefter anses for bortfaldet, eller således,
* at aftalen løber videre, indtil aftale om endelig bortfald eller fornyelse er indgået. Dette gælder også i varslingsperioden.
Parterne vælger selv aftaleform i det konkrete tilfælde ud fra en vurdering af, hvad der i den konkrete situation skønnes mest hensigtsmæssigt.
III. Ledere m.fl.
Aftalen indebærer, at skoleledere og viceskoleinspektører ikke længere er omfattet af lærernes arbejdstidsaftale. De er fremover omfattet af aftale om ledere m.fl. ansat ved de frie grundskoler. Ved eventuelt merarbejde anvendes aftale om godtgørelse til tjenestemænd uden højeste arbejdstid. Tilsvarende gælder for afdelingsledere.
Viceskoleinspektører og afdelingsledere, der pålægges at undervise i mere end 30% af den samlede arbejdstid (svarende til 288 årlig undervisningstimer excl. forberedelse), følger dog arbejdstidsaftalen for lærere.
Det er forudsat, at skoleledere, viceskoleinspektører og afdelingsledere er kvalificeret til at undervise.
Der er ikke ved aftalen truffet beslutning om anvendelse af dele af den samlede arbejdstid til bestemte formål.
Styrelsen kan således fremover disponere over ledernes samlede arbejdstid i overensstemmelse med stillingernes indhold og karakter. I arbejdstiden kan som hidtil indgå undervisningsopgaver.
Selvom der ikke er fastsat undervisningsforpligtelse, har de af aftalen omfattede ledere ret til at undervise.
Det har været parternes forudsætning, at der ikke pålægges lederne at undervise i videre omfang end hidtil.
En fastsat undervisningsforpligtelse kan opfyldes som et gennemsnit over flere år.
Ved viceskoleinspektørers og afdelingslederes overgang fra arbejdstidsreg- lerne for lærere til arbejdstidsreglerne for ledere m.fl. vederlægges eventuelt opgjort overarbejde efter reglerne om overarbejdsbetaling i aftalen om arbejdstid for lærere.
IV. Afvikling af over- og undertimer pr. 31. juli 1993
Regler om afvikling af de over- og undertimer, der fremkommer i forbindelse med den sidste årsopgørelse efter den hidtidige tjenestetidsaftale fremgår af omstående protokollat.
V. Ikrafttræden
Aftalerne har virkning fra 1. august 1993 og erstatter følgende regler:
* Undervisningsministeriets bekendtgørelse af 12. september 1983 om timereduktion for kostinspektion ved friskoler, private grundskoler og private gymnasier med grundskoleafdeling.
* Undervisningsministeriets skrivelse af 12. september 1983 om timere- duktion for kostinspektion ved friskoler, private grundskoler og private gymnasier med grundskoleafdeling.)
* Undervisningsministeriets cirkulæreskrivelse af 10. marts 1987 om nedsættelse af det pligtige timetal for lærere i friskoler, private grund- skoler, private gymnasier med grundskoleafdeling samt private grundskolekurser ved deltagelse i videre uddannelse.
* Undervisningsministeriets cirkulære af 30. maj 1988 om ydelse af godtgørelse for skemalagt undervisning og kostinspektion på ube- kvemme tidspunkter til lærere ved private grundkostskoler med kostafdeling.
* Undervisningsministeriets cirkulære af 3. juli 1989 om ulempegodt- gørelse til til ledere, lærere, børnehaveklasseledere, årsvikarer og måned- lønnede vikarer ved friskoler, private grundskoler, herunder private gymnasier med grundskoleafdeling, samt private grundskolekurser.
* Undervisningsministeriets cirkulære af 26. juli 1989 om aflønning og afvikling af overtimer og undertimer for ledere og lærere ved friskoler og private grundskoler mv.
* Undervisningsministeriets skrivelse af 26. juli 1989 til cirkulære om aflønning og afvikling af overtimer og undertimer for ledere og lærere ved friskoler og private grundskoler mv.
* Undervisningsministeriets cirkulære af 26. juli 1989 om tjenestetiden for ledere og lærere ved friskoler, private grundskoler mv.
* Undervisningsministeriet skrivelse af 26. juli 1989 til cirkulære om tjenestetiden for ledere og lærere ved friskoler, private grundskoler mv.
* Undervisningsministeriets cirkulære af 11. december 1989 om indgåelse af lokalaftaler ved frie grundskoler om vederlag for særlige
arbejdsopgaver (tilsyn mv.)
* Undervisningsministeriets cirkulæreskrivelse af 11. december 1989 om indgåelse af lokalaftaler ved frie grundskoler om vederlag for særlige arbejdsopgaver (tilsyn mv.)
* Undervisningsministeriets cirkulære af 6. marts 1990 om ændring af cirkulære af 26. juli 1989 om tjenestetiden for ledere og lærere ved friskoler og private grundskoler mv.
* Undervisningsministeriets cirkulæreskrivelse af 6. marts 1990 om gennemførelse af arbejdstidsforkortelsen fra 1. august 1990.
* Undervisningsministeriets skrivelse af 19. juni 1990 om bemærkninger til
§ 2, stk. 2, i cirkulære om tjenestetiden for ledere og lærere ved friskoler, private grundskoler mv.
* Undervisningsministeriets cirkulæreskrivelse af 11. februar 1991 om ulempeydelser til lærere og ledere ved de frie grundskoler.
* Undervisningsministeriets skrivelse af 20. marts 1991 om vederlag for merarbejde til skoleledere i forbindelse med byggeri.
Finansministeriet, Administrations- og Personaldepartementet Den 7. januar 1993
P.M.V.
E.B.
Xxxxxxxx Xxxxxxx
AFTALE
OM ARBEJDSTID MV. FOR LÆRERE ANSAT VED DE FRIE GRUNDSKOLER
I henhold til § 2, stk. 2 i hovedaftale af 27. oktober 1969 med tjene- stemændenes centralorganisationer aftales følgende for læ rere m.fl. ansat ved de frie grundskoler:
Område
§ 1. Aftalen omfatter lærere ansat ved de frie grundskoler og de private gymnasieskolers grundskoleafdelinger.
Stk. 2. Aftalen omfatter endvidere viceskoleinspektører og afdelingsledere, der er tillagt mere end 30% af den årlige arbejdstid til undervisning og forbe- redelse.
Arbejdstid
§ 2. Den årlige arbejdstid udgør 1924 timer, inkl. ferie og fridage.
Stk. 2. Arbejdstiden fastsættes for en periode (normperioden) på grundlag af et timetal svarende til gennemsnitlig 37 timer pr. uge.
§ 3. Ved arbejdstid forstås undervisningstimer (U-tid), jf. § 6, forbe- redelsestid (F-tid), jf. § 7, og tid til andre opgaver (Ø-tid), jf. §§ 8, 9, 10, 11, 12, stk. 2, og § 13.
Arbejdets tilrettelæggelse
§ 4. For hver normperiode udarbejdes en tjenesteplan (skema) for den enkelte lærer.
Stk. 2. Den daglige tjeneste skal så vidt muligt være samlet og kan ikke deles i mere end 2 dele.
Stk. 3. Ved mødevirksomhed, kulturelle arrangementer og lignende, hvor kontakten til andre persongrupper gør det hensigtsmæssigt, at dette arbejd e lægges i aftentimerne, kan tjenesten indtil 20 gange årligt deles i 3 dele.
Stk. 4. 3-delt tjeneste indgår i arbejdstidsopgørelsen med den faktisk udførte tjeneste, dog mindst 7,4 timer.
Stk. 5. Orientering om ændringer i tjenesteplanen (omlagt tjeneste) skal gives så tidligt som muligt og normalt ikke med et varsel på mindre end 4 døgn, jf.
§ 15.
Stk. 6. Hvis læreren tilkaldes til ekstratjeneste med varsel på mindre end 24 timer indgår denne i arbejdstidsopgørelsen med mindst 3 timer.
§ 5. Tjenesten tilrettelægges normalt på hverdage, mandag til fredag.
Stk. 2. Ved tjeneste på lørdage, søndage eller helligdage gives et tilsvarende antal erstatningsfridage i samme normperiode.
Stk. 3. En lærer kan efter aftale frivilligt påtage sig kortvarig tjeneste på en fridag uden at denne betragtes som bortfaldet. I sådanne tilfælde ydes der læreren en betaling beregnet efter satsen for overarbejdsbetaling på udbe- talingstidspunktet.
Undervisning (U-tid)
§ 6. Læreren kan normalt højst tillægges 750 timer årligt til undervisning. Stk. 2. Læreren kan normalt højst tillægges 21 timer ugentlig til undervisning.
Stk. 3. Efter aftale mellem skolens ledelse og en lærer, kan en lærer i op til 75 U-timer årligt være til rådighed for vikararbejde uden det i § 4, stk. 5,
nævnte varsel.
Forberedelse mv. (F-tid)
§ 7. Forberedelsesfaktoren fastsættes forholdsmæssigt i forhold til undervisningstiden med faktoren 1:1, således at der for hver undervisnings- time af 60 minutters varighed medregnes 60 minutter til forberedelse mv.
Stk. 2. Indtil 1/4 af den i stk. 1 nævnte tid til forberedelse kan indgå i tjenesteplanen i en foregående og/eller efterfølgende normperiode i opgø- relsesåret som dage, hvor der ikke er planlagt anden tjeneste.
Stk. 3. For lærere, der varetager specialundervis ning i særlige klasser, medregnes for hver 60 minutters undervisning af denne art yderligere 15 minutter ud over det i stk. 1 fastsatte.
Stk. 4. For lærere, der er fyldt 60 år, og som anmoder herom, medregnes for hver 60 minutters undervisning yderligere 25 minutter ud over det i stk. 1 og 3 fastsatte. Arbejdstimer udover den for normperioden fastsatte arbejdstid jf. § 2, stk. 2, afspadseres som nævnt i § 12, dog uden tillæg på 50 pct. § 12, stk. 4, finder ikke anvendelse.
Andre opgaver (Ø-tid)
§ 8. Ud over undervisningen og den dertil knyttede forberedelse mv. kan læreren pålægges at deltage i eller medvirke til løsning af pædagogisk/ad- ministrative opgaver og/eller særlige hverv i tilknytning til skolens virksomhed. Styrelsen fastsætter efter indstilling fra skolens ledelse det årlige antal timer, skolen kan anvende til de nævnte opgaver mv.
Stk. 2. Til hver lærer afsættes 100 timer årligt til varetagelse af følgende opgaver, hvis tidsmæssige omfang ikke kan opgøres konkret:
- Uforudsete og uforudsigelige arbejdsopgaver i tilknytning til under- visningen.
- Forberedelse af mødevirksomhed, f.eks. forældremøder, møder i det
rådgivende organ mv.
- Prøver og eksaminer.
- Deltagelse i det rådgivende organ, herunder deltagelse i eventuelle underudvalg og arbejdsgrupper.
Stk. 3. Til varetagelse af funktionen som klasselærer afsættes 60 timer årligt.
Stk. 4. For den enkelte lærer indregnes de i stk. 2 og 3 nævnte timetal med en forholdsmæssig del i hver normperiode.
§ 8 A. Styrelsen fastsætter det årlige antal timer, der kan anvendes til de i § 8, stk. 1, nævnte opgaver mv. Til disse opgaver - bortset fra ledelsesmæssi- ge - anvender skolen dog mindst et antal timer, der beregnes som 50 pct. af det ved skoleårets start planlagte timetal for undervisning.
§ 9. Arbejdsdage på hvilke læreren er fraværende på grund af sygdom eller andet lovligt forfald, indgår i arbejdstidsopgørelsen med den planlagte ar- bejdstid. Hvis der ikke er planlagt nogen arbejdstid regnes med 7,4 timer pr. dag.
Stk. 2. Feriedage og søgnehelligdage medregnes med 7,4 timer pr. dag.
Stk. 3. Godkendt kombinationsbeskæftigelse indregnes i lærerens arbejdstid i henhold til den konkrete aftale.
Stk. 4. Ved fravær på grund af sygdom eller andet lovligt forfald af mere end 14 dages varighed medregnes vikartimer tillag i medfør af § 6. stk. 3, forholdsmæssigt.
Rejsetid mv.
§ 10. Ved tjeneste uden for det faste arbejdssted medregnes transporttiden til og fra arbejdsstedet som arbejdstid.
Stk. 2. Arbejdsfri perioder uden for det faste arbejdssted på indtil 2 timer medregnes fuldt ud.
Stk. 3. Såfremt en arbejdsfri periode uden for det faste arbejdssted er af længere varighed end anført i stk. 2, men ikke overstiger 6 timer, medregnes hele perioden med 1/3 af tiden.
Stk. 4. I øvrigt medregnes arbejdsfri perioder ikke.
§ 11. Rejser, der udføres som en del af tjenesten, medregnes i arbejdstiden, dog højst med 13 timer pr. døgn, medmindre andet aftales lokalt.
Stk. 2. Tjeneste på det fremmede tjenestested medregnes efter de almin- delige regler som U-tid eller Ø-tid.
Overarbejde
§ 12. Overarbejde bør så vidt muligt undgås.
Stk. 2. Såfremt arbejdets omfang ved normperiodens udløb har oversteget den fastsatte arbejdstid for fuld tidsansatte, jf. § 2, stk. 2, godtgøres den o- verskydende tid med frihed af samme varighed med tillæg af 50 pct. Erstatningsfrihed kan, såfremt overarbejdet har et tilstrækkeligt omfang, gives som hele fridage af 7,4 arbejdstimer.
Stk. 3. Erstatningsfriheden skal - medmindre andet aftales mellem ledelsen og læreren - gives i den efterfølgende normperio de.
Stk. 4. Kan erstatningsfriheden ikke gives i den efterfølgende normperiode, eller på det mellem læreren og ledelsen aftalte tidspunkt, ydes i stedet over- arbejdsbetaling. Satserne for overarbejdsbetaling beregnes med 1/1924 af
vedkommende lærers årsløn (på udbetalingstidspunktet) med et tillæg af 50 pct.
Frihedsopsparing ved aften- og nattjeneste
§ 13. For hver fulde 37 timers tjeneste, der efter ordre eller ifølge en tjenesteplan er udført i tidsrummet fra kl. 17 til kl. 06, ydes der 2 timers frihed. I beregningen indgår tillige tjeneste, der udføres i tiden kl. 14 - 17 som led i en forud tilrettelagt tjeneste, hvoraf mindst halvdelen ligger efter kl. 17.
Stk. 2. Frihedsopsparingen opgøres én gang årligt i tilslutning til årets sidste normopgørelse. Ved aftale mellem læreren og skolen kan der ske løbende afvikling af opsparet frihed.
Stk. 3. Hvis den opsparede frihed ikke er afviklet senest 6 måneder efter opgørelsesperiodens udløb, ydes betaling med satsen for overarbejds- betaling på udbetalingstidspunktet, jf. § 12, stk. 4.
Arbejdstidsbestemte tillæg
§ 14. Natpenge, godtgørelse for tjeneste på lørdage, søn- og helligdage, mandage, grundlovsdag og juleaftensdag, samt godtgørelse for delt tjeneste og indgreb i på forhånd fastlagte fridage, ydes efter de for statens tjenestemænd gældende regler.
§ 15. For hver time læreren underviser ud over den i § 6, stk. 2, nævnte grænse for ugentlig undervisning ydes en godtgørelse. Godtgørelse ydes dog ikke, hvis overskridelsen sker i enkeltstående uger, som følge af særlig tilrettelagt undervisning.
Stk. 2. Hvis varslet for omlægning af tjenesten, jf. § 4, stk. 5, ikke overholdes, ydes for hver af de omlagte timer en godtgørelse.
Stk. 3. Godtgørelse efter stk. 1 og 2 svarer til godtgørelsen for arbejde på
lørdage og ydes for hver påbegyndt halve time.
§ 16. Én gang årligt, i tilknytning til årets sidste normopgørelse, opgøres omfanget af undervis ningstimer for det afviklede undervisningsår.
Stk. 2. For hver time, hvormed det i § 6, stk. 1, nævnte årlige maksimum for undervisning er overskredet, ydes en godtgørelse, der svarer til 2 gange gødtgørelsen for tjeneste på søn- og helligdage. Godtgørelsen ydes for hver påbegyndte halve time.
Kostinspektion
§ 17. Ved dagtjeneste mellem kl. 7.00 og kl. 23.00 medregnes den tid, hvor læreren har kostinspektion fuldt ud som arbejdstimer.
Stk. 2. Ved nattjeneste mellem 23.00 og kl. 7.00 medregnes den tid, hvor læreren har inspektion, med 1/3 af arbejdstimetallet, når læreren kan opholde sig i sit eget hjem, og med 3/4, når læreren har pligt til at tage natophold i vagtværelse på skolen.
Stk. 3. Arbejdet med kostinspektion kan for den enkelte lærer højst udgøre halvdelen af det årlige arbejdstimetal for en fuld tidsansat. Afdelingsledere, der er ansat særligt med henblik på varetagelse af arbejdet med kostelever, er ikke omfattet af denne regel.
Stk. 4. Ved tilkald til arbejde af over 1/2 times varighed i rådighedsperioden indregnes den fulde varighed af afbrydelsen som arbejdstid.
Særlige bestemmelser for lærere med nedsat arbejdstid
§ 18. For lærere med nedsat arbejdstid ydes løn i forhold til den nedsatte arbejdstid og de i § 6, stk. 1, og § 9 nævnte timer nedsættes forholds- mæssigt. Skolens ledelse kan nedsætte det i § 8, stk. 2, nævnte timetal.
Stk. 2. Eventuel merbeskæftigelse af midlertidig karakter godtgøres med
frihed af samme varighed eller normal timeløn.
Lokalaftaler
§ 19. Der kan ved lokalaftale indgås aftale om fravigelse fra følgende bestemmelser:
a) § 4, stk. 1 - 4 og § 5, stk. 1 og 2.
b) § 7, stk. 1, for så vidt angår frikvarterer (pauser)
c) §§ 10, 11, 13,14 og 15, idet der for disse paragraffers vedkommende lokalt i fuldt eller begrænset omfang kan aftales fast tid eller faste tillæg.
Stk. 2. Det kan ved lokalaftale aftales, at særlige hverv og opgaver, jf. § 8, medregnes i arbejdstiden med et gennemsnitligt antal timer pr. uge i norm- perioden.
Stk. 3. Lokalaftaler indgås mellem skolens ledelse og organisationens lokale repræsentant.
Ikrafttræden
§ 20. Denne aftale har virkning fra 1. august 1993 og kan opsiges med 6 måneders varsel til et skoleårs udløb, dog tidligst til den 31. juli 1995.
Stk. 2. Lokalaftaler efter § 19 kan opsiges til ophør med 3 måneders varsel til et skoleårs udløb, medmindre parterne aftaler andre opsigelsesregler.
København, den 7. januar 1993
Lærernes Finansministeriet
Centralorganisation
P.M.V.
Xxxxxx Xxxxx E.B.
Xxxx X. Xxxxxx
AFTALE MV. FOR LEDERE M.FL. ANSAT VED DE FRIE GRUNDSKOLER
I henhold til § 2, stk. 2 i hovedaftale af 27. oktober 1969 med tjene- stemændenes centralorganisationer aftales følgende for ledere m.fl. ansat ved de frie grundskoler og de private gymnasiers grundskoleafdelinger:
Område
§ 1. Aftalen omfatter skoleledere, viceskoleinspektører og afdelingsledere ansat ved de frie grundskoler og de private gymnasiers grundskoleafde- linger.
Stk. 2 Aftalen omfatter ikke viceskoleinspektører og afdelingsledere, der på grund af undervisningsomfanget er omfattet af aftalen om arbejdstid mv. for lærere ansat ved de frie grundskoler.
§ 2. Reglerne om statens tjenstemænd uden højeste arbejdstid, herunder reglerne om godtgørelse for merarbejde til tjenestemænd uden højeste tjenestetid finder anvendelse for ledere m.fl. omfattet af nærværende aftale.
§ 3. Ledere m.fl., der er omfattet af nærværende aftale skal være kvalifi- cerede til at undervise inden for undervisningsområdet og har ret til at undervise.
Ikrafttræden mv.
§ 4. Aftalen har virkning fra 1. august 1993. Aftalen kan opsiges af hver af
parterne med 6 måneders varsel til et skoleårs udløb, dog tidligst til den 31. juli 1995.
København, den 7. januar 1993
Lærernes Finansministeriet
Centralorganisation
P.M.V.
Xxxxxx Xxxxx E.B.
Xxxx X. Xxxxxx
PROTOKOLLAT
OM OVER- OG UNDERTIMER PR. 31. JULI 1993
I tilknytning til aftalerne om arbejdstid for ledere og lærere ansat ved de frie grundskoler er parterne enige om:
1. Skolens styrelse kan efter indstilling fra skolens ledelse med lærernes tillidsrepræsentant aftale, hvorvidt opgjorte overtimer pr. 31. juli 1993 eller dele af disse skal vederlægges efter de hidtil gældende regler om overtimebetaling, eller om der skal ske afspadsering af overtimerne i skoleåret 1993/94 (og evt. tilsvarende indregning af undertimer), og hvorledes afspadseringen skal foregå.
Der forudsættes herved, at der tages hensyn til de beskæftigelsesmæssige virkninger.
En lærers ønske om, i overensstemmelse med allerede indgået aftale, at de opgjorte overtimer overføres til en opsparingsordning til senere afvikling, skal dog imødekommes.
2. Såfremt enighed ikke kan opnås om en aftale om af- spadsering, vederlægges de opgjorte overtimer efter de hidtil gældende regler om overtimebetaling.
3. Overtimer, der forekommer i skoleåret 1993/94, af- spadseres/vederlægges efter de i arbejdstidsaftalen for lærere gældende regler.
4. Uanset bestemmelserne i pkt. 1 og 2 vederlægges alle de pr. 31. juli 1993 opgjorte overtimer for de viceskoleinspektører m.fl., der fra skoleåret 1993/94 omfattes af arbejdstidsaftalen for ledere. Overtimer for skolelederen kan indgå i en fastsat undervisningsforpligtelse for
skoleåret 1993/94 eller vederlægges efter 1. august 1993 efter reglerne om godtgørelse for merarbejde.
København, den 7. januar 1993
Lærernes Finansministeriet
Centralorganisation
P.M.V.
Xxxxxx Xxxxx E.B.
Xxxx X. Xxxxxx
PROTOKOLLAT OM § 8 A
PROTOKOLLAT TIL AFTALE
OM ARBEJDSTID MV. FOR LÆRERE ANSAT VED DE FRIE GRUNDSKOLER
I overensstemmelse med forudsætningerne for det ved CFU-forliget i 1991 indgåede tjenestetidsprotokollat er parterne enige om, at aftalens § 8 A i perioden 1. august 1993 - 31. juli 1995 anvendes med følgende modifikation:
Er skolens elevfaktortal for det forudgående skoleår under 1,0 multipliceres de 50 pct. med dette elevfaktortal forud for beregningen af skolen minimumstimetal til Ø-opgaver.
Ordningen optages til forhandling i forbindelse med OK 95.
København, den 7. januar 1993
Lærernes Finansministeriet
Centralorganisation
P.M.V.
Xxxxxx Xxxxx E.B.
Xxxx X. Xxxxxx
Bilag 1 Uddrag af fremsendelsesbrev til Undervisningsministeriet
Frie Grundskolers Lærerforening har under forhandlingerne vedrørende § 19, stk. 3, tilkendegivet, at man er indstillet på at udøve forhandlingsretten således:
1. Om indgåelse af lokalaftaler.
Lokalaftaler indgås efter forhandling mellem skolens be- styrelse og lærernes forhandlingsudvalg. Lærerne afgør selv forhandlingsud- valgets sammensætning, dog er den af skolens organiserede lærere valgte tillidsrepræsentant født medlem af udvalget. Lokalaftalen, der skal være skriftlig, skal underskrives af tillidsrepræsentanten for at have gyldighed.
Såfremt tillidsrepræsentanten ikke ønsker at tiltræde aftalen, kan den begæres fremsendt til godkendelse i Frie Grundskolers Lærerforening, der sammen med skolens forening skal søge en forhand- lingsløsning. Kan forlig ikke opnås, træffes afgørelsen af Frie Grundskolers Lærerforening. Afgørelsen skal skriftligt begrundes.
Ved skoler uden valgt tillidsrepræsentant skal aftalen gennem skolens forening fremsendes til Frie Grundskolers Lærerforening. Såfremt Frie Grundskolers Lærerforening ikke umiddelbart kan tiltræde aftalen, skal den behandles efter reglerne i pkt. 2.
2. Om FGL's grundlag for at afvise en indgået lokalaftale. Der er mellem parterne enighed om, at Frie
Grundskolers Lærerforenings ret til at underkende lokalt indgåede aftaler alene kan bero på, at lokalaftalen strider mod gældende bestemmelser eller intentioner i regelgrundlaget for lærernes tjenestetid og lønfastsættelse. Afvisning skal konkret begrundes med henvisning til regelsættet i hvert enkelt tilfælde.
Danmarks Lærerforening har under forhandlingerne vedrørende § 19, stk. 3,
tilkendegivet, at man forhandlingsretten vil blive udøvet af den lokale kreds i samarbejde med den enkelte skoles tillidsrepræsentant.
Bilag 2
XXX.xx. 10/93 | Aftaler af 7. januar 1993 | Cirkulære af 7. januar 1993 |
XXX.x.xx. 0.xx. 1992-212/075-2 | PKAT | |
Henvendelse om dette cirkulære rettes til APD 2. forhandlingskontor | ||
Adresse Telefon Xxxxxxxx 00 XX-0000 Xxxxxxxxx K 33 92 33 44 | Telefax 33 15 01 27 | |