IKM A/S Almindelige salgs- og leveringsbetingelser
IKM A/S Almindelige salgs- og leveringsbetingelser
1. Definition
Ventilations- og VVS-materiel betyder alt sådant udstyr, som faktisk handles mellem parterne, i det følgende kaldet varer.
2. Anvendelsesområde
2.1. Restforholdet mellem parterne skal bedømmes efter dansk ret med de ændringer, der fremgår af nærværende salgs- og leveringsbetingelser.
2.2. Ved enhver aftale om køb eller salg af varer mellem parterne skal disse anses for vedtaget som grundlag for købs- og salgsaftalen.
3. Tegninger, beskrivelser og prøver m.v.
3.1. Alle tegninger og tekniske dokumenter til brug ved fremstilling af leverancer eller dele deraf, som overlades køber før eller efter aftalens indgåelse, forbliver sælgers ejendom. De må ikke uden dennes tilladelse anvendes til andet end i forbindelse med brugen og vedligeholdelsen af de leverede varer og må ikke af køber kopieres, reproduceres, overgives til eller på anden måde bringes til uvedkommende tredjemands kendskab.
4. Priser og levering.
4.1. Priser og betalingsbetingelser fremgår af sælgers til enhver tid gældende prisliste ekskl. moms. Ret til evt. prisstigning forbeholdes ved leveringsdato senere end 6 uger fra ordredato.
4.2. Afgiver sælger skriftligt tilbud, der ikke angiver særlig acceptfrist, bortfalder tilbuddet, såfremt accept ikke er kommet frem til sælger inden 1 måned fra tilbuddets dato.
4.3. Leveringsstedet er købers adresse eller den af køber udpegede modtageradresse i Danmark, og levering sker franko, medmindre andet fremgår af tilbuddet. Eventuel fragt, for købers regning, faktureres køber efter afsendelse af varerne.
4.4. Køber har ret til at returnere de, på returneringstidspunktet, lagerførte varer til sælger og har krav på kreditering af 80 % af købsprisen. Såfremt køber ikke kan oplyse fakturanummer, krediteres 65 % af købsprisen. Kun nye og ubrugte varer kan returneres. Returvarer skal være rengjorte og ubeskadigede. Fabriksemballerede varer skal returneres i ubrudt original emballage.
5. Emballage
5.1. Sælger leverer varer i en sådan emballage, som under hensyn til transporten til leveringsstedet kræves for at forhindre beskadigelse eller forringelse af leverancen. Specialemballage debiteres altid særskilt.
5.2. Standardemballage, såsom paller og bokspaller, der er faktureret køber, kan efter forudgående aftale, blive godskrevet køber ved frankoreturnering til sælger i ubeskadiget stand. Engangsemballage refunderes ikke, selv om den eventuelt faktureres.
6. Forsinket levering
6.1. Leveringstider gælder med forbehold af force majeure.
6.2. Såfremt sælger vil påberåbe sig force majeure, eller såfremt sælger må indse, at aftalte leveringstider ikke kan overholdes, påhviler det sælger hurtigst muligt at give køber underretning herom.
6.3. Konventionalbod ved forsinkelse udredes kun, såfremt særskilt skriftlig overenskomst træffes herom. Er en sådan overenskomst indgået, og overskrider sælger den aftalte leveringstid - uden at der foreligger rettidigt notificeret force majeure - er køber berettiget til en konventionalbod fra den dag, hvor levering skulle have fundet sted. Konventionalboden udgør 0,5 % for hver hele uge, forsinkelsen varer, af den del af den aftalte købesum, som dækker den forsinkede del af leverancen. Konventionalboden kan dog ikke overstige 10 % af beregningsgrundlaget.
6.4. Såfremt sælger overskrider leverings- tiden, uden at der foreligger force majeure - og leverancen fortsat ikke leveres, kan køber skriftligt kræve levering og fastsætte en sidste rimelig frist, som ikke kan være kortere end 5 arbejdsdage. Efter udløb af denne frist kan køber - medmindre han bærer ansvaret for forsinkelsen - skriftligt hæve aftalen, for så vidt angår den forsinkede del af leverancen. Køber har, såfremt han hæver aftalen, krav på erstatning for de direkte tab, han har lidt ved forsinkelsen, idet erstatningen dog ikke kan overstige 10 % af den aftalte købesum. Bortset fra denne erstatning samt evt. konventionalbod er ethvert krav fra køber i anledning af sælgers forsinkelser udelukket. Såfremt køber bærer ansvaret for forsinkelsen, kan sælger gøre tilsvarende hæve- og erstatningsbeføjelser gældende for køber.
6.5. I tilfælde, hvor force majeure har hindret levering i mere end 4 måneder, har begge parter ret til at hæve handelen og kan ikke derudover kræve nogen form for erstatning for hverken direkte eller indirekte tab.
7. Betaling og morarente.
7.1. Leverede varer er sælgers ejendom indtil den samlede betaling har fundet sted.
7.2. Betaling skal, hvis intet andet er aftalt, ske ifølge den på aftaletidspunktet gældende branchekutyme.
7.3. Fra forfaldsdatoen er sælger berettiget til morarente, svarende til gældende branchekutyme.
7.4. Tilskrevne renter forfalder til omgående betaling og betales forud for al anden gæld ved løbende indbetalinger.
8. Mangler, garanti og afhjælpningsret.
Såfremt fabrikanten har udarbejdet en særlig skriftlig garanti for varen, vil den kun blive videregivet, såfremt det fremgår af garantien, at alene fabrikanten hæfter for garantiperioden i forholdet til købers aftager, idet krav på ydelser efter en af fabrikanten udformet garanti kun kan gøres gældende over for fabrikanten.
8.2. Mangler eller fabrikationsfejl, hvorom der reklameres berettiget og rettidigt inden
14 dage, afhjælpes ved omlevering eller reparation. Enhver udgift forbundet med demontering, montering og transport af nye eller reparerede dele afholdes af sælger. Køber er dog forpligtet til at bidrage med tre arbejdstimer pr. skadestilfælde, og sælgers hæftelse i medfør af nærværende er begrænset til kr. 50.000 pr. skadestilfælde (= pr. leverance).
9. Begrænsning af ansvar.
Ud over ovenstående har køber ikke andre misligholdelsesbeføjelser, og sælger hæfter således aldrig for f.eks. driftstab, avancetab og andet indirekte tab.
9.1. Sælger kan ikke gøres ansvarlig for skader, som er opstået ved utætheder, tæring eller i øvrigt gennem anlæggets urigtige konstruktion eller mangelfulde pasning. Sælger har under ingen omstændigheder erstatningspligt, såfremt skaden er søgt eller er udbedret, inden sælger har erkendt erstatningspligten.
10. Produktansvar.
For produktansvar gælder de til enhver tid gældende regler i dansk ret. Sælger er dog aldrig ansvarlig for driftstab, tabt arbejdsfortjeneste eller andet indirekte tab, medmindre sælger har gjort sig skyldig i grov uagtsomhed.
11. Byggeleveranceklausul.
For leverancer i Danmark til statslige, amtskommunale og kommunale byggearbejder og statsstøttede byggearbejder og lign. gælder, at disse leveres efter reglerne i Byggestyrelsens cirkulære af 25. juni 1986. Klausulen er aftrykt nedenfor.
11.1. Byggeleveranceklausulen:
Leverandørens ansvar for mangler ved leverance ophører 5 år efter afleveringen af det byggeri, hvori leverancen indgår. Ved leverancer til lager eller videresalg ophører ansvaret dog senest 6 år efter leveringen til køberen.
Såfremt det må anses for godtgjort, at et krav vedrørende mangler ved leverancer ikke - eller kun med stor vanskelighed - kan gennemføres mod leverandørens køber eller mod efterfølgende købere, anerkendes det, at kravet tillige kan gøres gældende direkte mod leverandøren. Også i sådanne tilfælde kan leverandøren kun gøres ansvarlig for mangler i det omfang, hans egen leverance er mangelfuld, og endvidere kun i det omfang, der følger af hans eget kontraktforhold med hans køber.
Leverandøren anerkendes dog i alle tilfælde at kunne sagsøges sammen med køberen eller efterfølgende købere i anledning af parternes indbyrdes forhold. Sagen behandles ved Voldgiftsretten for bygge- og anlægsvirksomhed.
12. Værneting.
Alle tvistigheder mellem parterne i anledning af aftalen og alt, som har sammenhæng hermed, afgøres af de almindelige danske domstole i henhold til reglerne i retsplejeloven, bortset fra de i AB 92 §10 stk. 4 nævnte tilfælde.