Salgs og leveringsbetingelser (Erhverv) for Care4all ApS Skagerrakvej 1, 6715 Esbjerg N
Salgs og leveringsbetingelser (Erhverv) for Care4all ApS Xxxxxxxxxxxx 0, 0000 Xxxxxxx N
CVRnr. 19 67 05 46
Version 1.0
Gyldig fra 2017.01
1. Generelt
1.1 Disse salgs og leveringsbetingelser gælder mellem Care4all ApS (herefter kaldet ”Care4all”) og kunden (herefter kaldet ”Kunden”) ved ethvert salg, medmindre de udtrykkeligt er fraveget eller modificeret ved anden skriftlig aftale og det med sikkerhed kan fastslås, at det har været hensigten at fravige nærværende betingelser. Kunden accepterer vilkårene ved afgivelse af sin bestilling eller bekræftelse af et tilbud fra Care4all.
1.2 Care4all kan nægte at levere, såfremt Xxxxxx ikke accepterer disse salgs og leveringsbetingelser.
1.3 Care4alls medarbejdere er ikke bemyndiget til at indgå mundtlige aftaler udover eller i strid med disse salgs og leveringsbetingelser.
1.4 Kunden gøres opmærksom på, at Care4all løbende kan foretage ændringer i vilkårene, og Kunden opfordres derfor til at gøre sig bekendt med vilkårene hver gang, der indgås en aftale med Care4all.
2. Generelle kontakt og virksomhedsoplysninger
2.1 Care4alls fulde virksomhedsnavn, fysiske adresse og øvrige kontaktoplysninger er: Care4all ApS
CVR. 19 67 05 46
Xxxxxxxxxxxx 0
0000 Xxxxxxx N
2.2 Kunden har mulighed for at kontakte Care4all support i Care4alls åbningstider, som er mandag – torsdag kl. 8.00 – 16.00 og fredag kl. 8.00 – 15.30 på xxx.xx. 00 00 00 00
3. Tekniske oplysninger, oplysninger, produktinformationer, tegninger, kataloger, beskrivelser m.v.
3.1 De i Care4alls brochurer, salgsmateriale eller lignende anførte illustrationer, angivelse af mål, vægte eller lignende er kun orienterende og er kun forpligtende i det omfang der udtrykkeligt henvi- ses til dem i tilbud eller ordrebekræftelse.
3.2 Care4all forbeholder sig ret til ændringer i udførelsen uden forudgående varsel til Kunden. Fore- tagne ændringer og heraf foranlediget hævning af købet berettiger ikke Kunden til nogen form for kompensation.
3.3 Alle tegninger og teknisk dokumenter der overlades Xxxxxx før eller efter aftalens indgåelse for- bliver Care4alls ejendom. Tegninger og tekniske dokumenter må kun anvendes ved udførelse, igangsætning, drift og vedligeholdelse af leverancen, og må ikke uden Care4alls skriftlige samtykke kopieres og/eller anvendes overfor tredjemand.
4. Aftaleindgåelse – tilbud og ordrebekræftelse
4.1 Bindende aftale er først indgået, når Xxxxxx har accepteret et skriftligt tilbud i overensstemmelse med tilbuddets indhold, eller når Care4all enten har påbegyndt levering eller fremsendt skriftlig ordrebekræftelse på afgivet kundetilbud.
4.2 Kunden kan alene påberåbe sig indholdet i individuelle aftaler og ordrebekræftelser, og de oplysnin- ger der er givet i forbindelse med bestillingen. Er der uoverensstemmelser mellem tilbud, afgivne oplysninger og ordrebekræftelse, har ordrebekræftelsen forrang.
4.3 Alle afgivne tilbud skal forstås som fritblivende og er – hvis ikke andet er angivet – gældende i 30 dage fra tilbudsdatoen. Endvidere er mellemsalg af tilbudte vare altid forbeholdt, også selvom dette ikke udtrykkeligt er angivet i tilbuddet.
4.4 Kunden er forpligtet til at kontrollere fremsendte ordrebekræftelser. Eventuelle indsigelser mod ind- holdet af ordrebekræftelsen skal fremsættes straks og skriftligt.
5. Priser
5.1 Alle prisangivelser er i DKK eksklusive moms, medmindre andet udtrykkeligt er angivet. Alle priser er dagspriser, og Care4all kan løbende ændre disse, men ikke for så vidt angår allerede bestilte varer og/eller tjenesteydelser.
5.2 Der tages forbehold for prisændringer, korrekturfejl, forkert oplyste priser samt andre forhold, der kan medføre oplysninger af forkerte priser. I så fald er Care4all berettiget til at annullere en indgået aftale og er ikke ansvarlig for tab som følge heraf.
5.3 Omkostninger til installation og idriftsætning er ikke omfattet af de opgivne priser, medmindre an- det er skriftligt aftalt.
6. Betaling
6.1 Betaling skal ske i overensstemmelse med den af Care4all afsendte ordrebekræftelse eller faktura. Hvor ikke andet er angivet i ordrebekræftelsen eller fakturaen, forfalder købesummen til betaling 14 dage efter fakturadatoen. Care4all er berettiget til at udstede faktura straks ordren er optaget.
6.2 Care4all kan kræve, at levering og/eller produktion af varer kun kan ske mod hel eller delvis forud- betaling.
6.3 Care4all har ret til at undersøge Kundens kreditværdighed, og indhente oplysninger om Kundens indkøbsberettigede personer m.v.
6.4 Ved overskridelse af betalingsfristen svarer Kunden rente med 2 % pr. påbegyndt måned af den forfaldne saldo fra seneste rettidige betalingsdato og indtil betaling sker. Care4all er berettiget til at opkræve et rykkergebyr på kr. 100,00 for hver rykkerskrivelse.
6.5 Ved Kundens betalingsmisligholdelse er Care4all berettiget til at tilbageholde andre igangværende, men endnu ikke effektuerede leverancer til Kunden. Care4all er endvidere berettiget til at hindre overgivelse af afsendte leverede varer og til at annullere tidligere afgivne tilbud og/eller ordrebe-
kræftelser, indtil Kunden har erlagt købesummen samt påløbne renter. Uanset om andre betalings- vilkår tidligere måtte være aftalt med Care4all, er Care4all i tilfælde af Kundens forsinkelse med købesummens betaling berettiget til at gøre fremtidige leverancer betinget af kontant betaling, eller at Kunden stiller fornøden sikkerhed.
6.6 Såfremt levering udskydes på grund af Kundens forhold, sker der ikke ændring af tidspunktet for betaling.
6.7 Kunden er ikke berettiget til at foretage tilbagehold i betaling af fakturabeløb, heller ikke i tilfælde af fremsat reklamation forinden fakturaens forfaldstidspunkt.
7. Levering
7.1 Leveringstiden regnes fra det seneste af følgende tidspunkter:
a) Care4alls bekræftelse af Kundens ordre.
b) Afklaring af alle tekniske og kommercielle forhold.
7.2 Det forventede leveringstidspunkt vil fremgå af det afgivne tilbud. Leveringstiden er efter bedste skøn angivet så nøjagtigt som muligt. Care4all påtager sig intet ansvar for direkte eller indirekte tab som følge af overskridelse af leveringstiden.
7.3 Hvor tilbuddet ikke indeholder oplysninger om leveringstid, vil levering ske indenfor rimelig tid, som i alle tilfælde kan være minimum 30 dage. Delleverancer kan finde sted.
7.4 Sker der afvigelser i forhold til det oplyste omtrentlige leveringstid, informerer Care4all Kunden herom.
7.5 INCOTERMS 2010 EXW er gældende. Levering sker altid ab fabrik, medmindre andet er aftalt. Såfremt andet leveringssted er aftalt, betaler Kunden fragtomkostninger og bærer risikoen for va- rens forsendelse. Risikoen overgår således til Kunden, når varen er stillet til rådighed for Kunden på Care4alls adresse eller er overgivet til en fragtfører.
7.6 Kan levering som følge af Kundens forhold ikke gennemføres, henstår varerne for Kundens regning og risiko på Care4all eller tredjemands lager. Care4all er berettiget til at opkræve lagerleje og få dækket omkostninger m.v.
7.7 Vælger Kunden på grund af Care4alls væsentlige forsinkelse at ophæve aftalen, har Xxxxxx alene ret til at få tilbagebetalt eventuelt allerede erlagt vederlag vedrørende den forsinkede ydelse, men ikke vederlag vedrørende andre ydelser. Kunden kan ikke gøre andre misligholdelsesbeføjelser gældende i anledning af den opståede forsinkelse, og er således afskåret fra at fremsætte krav på erstatning af nogen art, herunder erstatning for driftstab, følgeskader eller anden indirekte skade.
7.8 Forårsages Care4alls forsinkelse af forhold, for hvilke Kunden er ansvarlig, udskydes Care4alls leve- ringsfrist med det antal dage, som modsvarer den opståede forsinkelse. Kan Care4all som følge af Xxxxxxx forsinkelse ikke disponere over de interne ressourcer som forudsat, er Care4all berettiget til at kræve vederlag for de medarbejdere, der var disponeret til levering af ydelsen henholdsvis de ekstraordinære ressourcer, som Care4all har været nødt til at anvende som følge af forsinkelsen.
7.9 Care4all tager forbehold for udsolgte varer, eventuelle prisfejl, uforudsete driftsforstyrrelser samt udeblevne eller forsinkede leverancer fra underleverandører. Kunden vil straks blive informeret herom efter bestilling er foretaget.
8. Forsinkelse
8.1 Hvis levering ikke sker inden for den aftalte leveringstid, jf. pkt. 7, skal Xxxxxx afgive påkrav herom til Care4all og fastsætte en rimelig frist for levering. Hvis levering ikke sker inden for den således fastsatte frist, er Kunden berettiget til ved skriftligt meddelelse til Care4all at hæve aftalen med- mindre forsinkelsen skyldes en force majeure situation, jf. også pkt. 14.
8.2 Omfatter den hæveberettigende forsinkelse kun en del af den samlede leverance, er Xxxxxx alene berettiget til at hæve aftalen for den forsinkede del af leverancen.
8.3 Kunden kan ikke udøve andre misligholdelsesbeføjelser i tilfælde af forsinkelse.
9. Reklamation og mangler
9.1 For at en reklamation kan anses for berettiget kræves i alle tilfælde, at Kunden har opfyldt sin al- mindelige undersøgelsespligt efter dansk rets almindelige regler straks efter levering. Reklamation over for Care4all for mangler der blev eller burde blive opdaget ved denne undersøgelse, skal frem- sættes senest to (2) uger efter at Kunden har modtaget varen og/eller tjenesteydelsen. I modsat fald vil reklamationen være at afvise som for sent fremsat.
9.2 Reklamationer for så vidt angår mængdeafvigelse skal fremsættes senest otte (8) dage efter leve- ring har fundet sted. I modsat fald vil reklamationen være at afvise som for sent fremsat.
9.3 Reklamationen skal være skriftlig. Reklamation medfører ikke, at Kunden kan undlade at overholde aftalte betalingsbetingelser, jf. også pkt. 6.7.
9.4 For mangler, som hverken blev eller burde være opdaget i forbindelse med opfyldelse af undersø- gelsespligten ved levering, skal reklamation fremsættes straks manglen kan konstateres og senest inden udløb af reklamationsperioden.
9.5 Sammen med Kundens reklamation skal der medfølge billedmateriale, der visuelt kan dokumentere, at varen og/eller tjenesteydelsen er mangelbehæftet.
9.6 På hardware leverancer påtager Care4all sig i en periode på 12 på hinanden følgende måneder efter fakturadato uden ugrundet ophold at foretage omlevering eller reparation efter Care4alls valg, når der foreligger mangler ved leverancen som skyldes fejl i konstruktion, materiale eller fremstilling.
9.7 På software leverancer påtager Care4all sig i en periode på seks (6) måneder efter fakturering at foretage eventuel mangelafhjælpning.
9.8 For software leverancer leveret af tredjemand, bærer Care4all intet ansvar, men overfører tilsagte rettigheder til Xxxxxx.
9.9 Care4alls ansvar for mangler omfatter ikke fejl, der skyldes en af Kunden foreskrevet konstruktion eller udførelse. Care4alls ansvar omfatter ikke mangler der skyldes ændringer, reparationer eller anvendelse der ikke er skriftligt godkendt af Care4all.
9.10 Care4all afgør om mangelafhjælpningen skal ske hos Kunden eller hos Care4all. Mangelafhjælp- ningsansvaret dækker ikke omkostninger til transport, rejseudgifter og/eller forsendelse.
9.11 Omkostninger ved demontering og montering er ikke omfattet af afhjælpningsretten.
9.12 Mangelfulde dele der skal udskiftes eller repareres er Care4alls ejendom, og skal for Kundens reg- ning returneres til Care4all.
9.13 Care4all påtager sig intet ansvar eller erstatningspligt for skader på andet materiel eller anden ejen- dom, driftstab, avancetab eller anden afledt skade uanset årsag.
9.14 Kunden kan ikke gøre andre misligholdelsesbeføjelser gældende mod Care4all.
10. Ejendomsforbehold
10.1 Varen er solgt med ejendomsforbehold og er Care4alls ejendom, indtil Kunden har betalt hele købe- summen med tillæg af renter og omkostninger samt eventuelle udgifter vedrørende det solgte, som måtte være afholdt af Care4all på Kundens vegne.
11. Produktansvar
11.1 Care4all påtager sig produktansvar for skade på person eller ting forvoldt af produkter eller ydelser leveret fra Care4all i overensstemmelse med produktansvarslovens regler, forudsat skaden skyldes en defekt ved det leverede produkt og forudsat det leverede produkt er anvendt i overensstemmelse med dets formål og medfølgende instrukser. Ethvert produktansvar som udviklet i retspraksis er udtrykkeligt fraskrevet.
11.2 Care4alls produktansvar omfatter ikke skade på selve det leverede produkt.
11.3 Produktansvaret dækker endvidere ikke formuetab forbundet med nyerhvervelse, reparation m.v. af det leverede defekte produkt, driftstab, tidstab, avancetab og lignende indirekte tab som følge af en i øvrigt dækket person eller tingsskade.
11.4 Produktansvaret dækker endvidere ikke skade på eller tab vedrørende ting, som det leverede de- fekte produkt er gjort en del af, indarbejdet i eller sammenføjet med, eller tab vedrørende ting, som det leverede defekte produkt benyttes til fremstilling eller bearbejdning af.
11.5 Produktansvaret omfatter kun skade forvoldt af et leveret produkt eller ydelse, når benyttelsen er sket i Danmark.
11.6 I det omfang Care4all måtte blive pålagt produktansvar overfor tredjemand er Kunden forpligtet til at holde Care4all skadesløs i samme omfang som Care4alls ansvar er begrænset i disse salgs og leveringsbetingelser. Såfremt tredjemand fremsætter krav mod en af parterne om erstatningsansvar i henhold til nærværende pkt. 11 skal denne part straks underrette den anden part herom.
Care4all og Kunden er gensidigt forpligtet til at lade sig sagsøge ved den domstol eller den vold- giftsret, der behandler erstatningskrav, der er rejst mod en af dem på grundlag af skader eller tab som påstås forårsaget af leverancen.
11.7 Det maksimale krav, der kan gøres gældende mod Care4all for et produktansvar for tingsskade er DKK 10 millioner.
12. Særligt vedrørende Softwareleverancer
12.1 ”Software” omfatter alle leverede programprodukter, herunder sikkerhedskopier, dokumentation og programmedier.
12.2 Software og alle hertil hørende rettigheder, herunder ophavsret, copyrights og industrielle rettighe- der m.m., er og forbliver Care4alls ejendom med mindre der er tale om leverancer fra tredjemand, hvis betingelser i så fald er gældende.
12.3 Slutkunden er uberettiget til at sælge, pantsætte, overlade, udlåne eller udleje software, hverken helt eller delvist til andre, hvad enten dette sker vederlagsfrit eller mod betaling.
12.4 Kunden kan dog overdrage sine rettigheder og forpligtigelser, forudsat Xxxxxx selv ophører med enhver anvendelse af software med tilhørende hardware.
12.5 Kunden er uberettiget til at fjerne varemærker, varenavne eller lignende.
13. Ansvarsbegrænsning
13.1 Care4all er ikke erstatningsansvarlig for a) forsinkelse, b) annullering af ordre, c) krænkelse af tredjemands rettighed.
13.2 Uanset på hvilket grundlag et krav rejses og uanset graden af uagtsomhed, er Care4all ikke an- svarlig for indirekte tab eller følgeskader som eksempelvis driftstab, avancetab, tab af data eller omkostninger i forbindelse med reetablering heraf, tab af goodwill, forvanskning af meddelelser, tab af forventet besparelser og lignende. Care4alls ansvar for ethvert tab eller skade er beløbsmæs- sigt begrænset til det beløb, Kunden har erlagt for den vare (eller mangel af samme), hvorpå kravet baseres.
13.3 Care4alls økonomiske ansvar, hvor dette ikke er fraskrevet, er i alle tilfælde begrænset til den man- gelfulde vares pris.
13.4 I den udstrækning Care4all måtte blive pålagt ansvar overfor tredjemand, er Kunden forpligtet til at holde Care4all skadesløs i samme omfang, som Care4alls ansvar er begrænset i henhold til nær- værende pkt. 13.
14. Force majeure
14.1 Care4all er ikke ansvarlig overfor Xxxxxx, når der efter aftalens indgåelse indtræder omstændig- heder, som hindrer eller udsætter Care4alls opfyldelse af aftalen. Sådanne omstændigheder kan bl.a. være krig, mobilisering, oprør og uroligheder, terroraktioner, naturkatastrofer, strejker, lockouts, edbvira, hacking, påbud fra offentlige myndigheder og/eller rettighedshavere, eller andre omstæn- digheder, som Care4all ikke har direkte kontrol over.
15. Personoplysninger
15.1 Ved at acceptere disse salgs og leveringsbetingelser, giver Xxxxxx samtidig samtykke til at Care4all kan behandle Kundens personlige data, som Xxxxxx afgiver til Care4all i forbindelse med bestil- ling af ordren. Care4all vil ikke bruge disse oplysninger til andre formål end angivet i disse salgs og leveringsbetingelser eller videregive dem til andre personer, medmindre Kunden har givet samtykke hertil. Care4all kan endvidere videregive disse oplysninger, hvis Care4all enten bliver pålagt at gøre dette i henhold til lovgivningen, eller som svar på en gyldig anmodning fra en retshåndhævende eller offentlig myndighed.
16. Lovvalg og værneting
16.1 Enhver tvist, som måtte opstå mellem Care4all og Kunden, er underlagt dansk ret, CISG og lov- valgsregler undtaget.
16.2 Enhver tvist, som måtte opstå mellem Care4all og Kunden, skal afgøres ved voldgift ved Voldgifts- instituttet (Danish Arbitration) efter de af Voldgiftsinstituttet (Danish Arbitration) vedtagne regler herom, som er gældende ved indledningen af voldgiftssagen.
17. Diverse
17.1 Hvis nogen del af disse salgs og leveringsbetingelser skulle blive anset for retsstridige eller ugyldige og dermed ikke kan håndhæves, påvirker dette ikke gyldigheden og håndhævelsen af den resteren- de del af disse salgs og leveringsbetingelser.