FORHÅNDSAFTALE
FORHÅNDSAFTALE
mellem
Børne- og Ungdomsforvaltningen og Københavns Lærerforening om løn
for talehørelærere pr. 1. august 2014
KAPITEL 1 – Generelle bestemmelser
§ 1 Aftalens område og ikrafttræden
Denne forhåndsaftale er indgået som supplement til de lønbestemmelser for lærere, der fremgår af Over- enskomst for lærere m.fl. i folkeskolen og ved specialundervisning for voksne.
Stk. 2. Aftalen omfatter talehørelærere ved Børnecenter København og ved områdekontorer.
Stk. 3. Aftalen er gældende fra den 1. august 2014.
§ 2 Uddannelser omfattet af denne aftale
Talehørelærere med følgende uddannelser er omfattet af denne aftale:
• Læreruddannelsen
• Pædagoguddannelsen, hvis denne er suppleret med en bestået diplomuddannelse eller tilsvarende godkendt uddannelse indenfor talehøreområdet
• Audiologopæduddannelsen
Stk. 2. Der skal for uddannede pædagoger uden en bestået diplomuddannelse eller tilsvarende godkendt uddannelse inden for talehøreområdet, indgås en konkret aftale om lønforholdene mellem KLF og BUF.
§ 3 Lønniveau og regulering
Med mindre andet fremgår af teksten er tillæggene i aftalen angivet som årlige grundbeløb og i 31-03-2000 niveau.
Stk. 2. Funktionsløn ydes − med mindre andet fremgår − uafhængig af beskæftigelsesgraden.
Stk. 3. Kvalifikationsløn ydes forholdsmæssigt i forhold til beskæftigelsesgraden.
Stk. 4. Funktionsløn efter denne aftale er tidsbegrænset for 12 måneder i perioden fra den 1. august til den 31. juli og ophører uden yderligere varsel den 31. juli.
§ 4 Pension
Forhåndsaftalen følger overenskomstens til enhver til gældende pensionsprocenter.
Stk. 2. Samtlige tillæg i denne aftale er pensionsgivende for overenskomstansatte.
Stk. 3. Samtlige tillæg i denne aftale udløser supplerende pension for tjenestemænd, dog med undtagelse af § 9 og enkelte tillæg i § 11.
KAPITEL 2 – Funktionsløn
§ 5 Teamtillæg
Til talehørelærere, der indgår i team, ydes et teamtillæg på 3.500 kr.
§ 6 Lokalt udlagte lønmidler
Til forhandling udlægges der hvert skoleår 1.450 kr. pr. fuldtidsansat talehørelærer.
Stk. 2. Beløbet til forhandling opgøres som produktet af 1.450 kr. og antal fuldtidsansatte talehørelærere opgjort i fuldtidsstillinger pr. 1. marts for kommende skoleår.
Stk. 3. Forhandlingen om de lokalt udlagte lønmidler skal være afsluttet senest den 31. april.
§ 7 Tillidsrepræsentanter og tillidsrepræsentantsuppleanter
Til tillidsrepræsentanter ydes i funktionsperioden et tillæg på 4.000 kr.
Stk. 2. Til tillidsrepræsentantsuppleanter ydes i funktionsperioden et tillæg på 2.000.
§ 8 Arbejdsmiljørepræsentanter
Til arbejdsmiljørepræsentanter ydes i funktionsperioden et tillæg på 3.500.
§ 9 Fast arbejdstidsbestemt tillæg
Der ydes et fast arbejdstidsbestemt tillæg på 1.250 kr.
Stk. 2. Tillægget dækker ulempegodtgørelse efter § 11 i lov 409 af 26/04/2013 på hverdage med undtagel- se lørdage.
Stk.3. Tillægget dækker ikke ulempegodtgørelse efter §§ 12 og 13 i lov 409 af 26/04/2013.
Stk. 4. Tillægget er ikke pensionsgivende.
§ 10 Talehørekoordinator
Der ydes et tillæg på 40.000 kr. for varetagelsen af talehørekoordinatorfunktionen.
Stk. 2. Tillægget udbetales i forhold, hvor mange dage om ugen talehørekoordinatorfunktionen varetages. Stk. 3. Eksempel: Hvis talehørekoordinatorfunktionen varetages 2 dage om uge, skal talehørekoordinato- ren have et tillæg på 16.000 kr. svarende til 2/5 x 40.000 kr.
KAPITEL 3 – Kvalifikationsløn
§ 11 Københavnertillæg – rekrutterings- og fastholdelsestillæg for talehørelærere
1. Talehørelærere på personlig ordning ansat før 1. april 1993
Til talehørelærere på personlig ordning ansat før 1. april 1993 ydes følgende tillæg:
• Overenskomstansatte talehørelærere: 15.000 kr.
• Tjenestemandsansatte talehørelærere: 9.500 kr. (ikke-pensionsgivende) og 5.500 kr. (pensionsgi- vende)
2. Talehørelærere på personlig ordning ansat 1. april 1993 eller derefter
Til talehørelærere på personlig ordning ansat den 1. april 1993 eller derefter ydes følgende tillæg:
• Overenskomstansatte talehørelærere: 9.000 kr.
• Tjenestemandsansatte talehørelærere: 3.500 kr. (ikke-pensionsgivende) og 5.500 kr. (pensionsgi- vende)
3. Talehørelærere på Ny løndannelse
Til talehørelærere på ny løndannelse med en uddannelse som nævnt i § 2, stk. 1 tillægges yderligere 3 løntrin til overenskomstens bestemmelser om grundløn og anciennitetsbestemt kvalifikationsløn, jævn- før overenskomstens §§ 4, stk. 2 og 6, stk. 2, svarende til
• Løntrin 30 + 3.000 kr. + 3 løntrin indtil 4 års sammenlagt beskæftigelse
• Løntrin 34 + 3.000 kr. + 3 løntrin efter 4 års sammenlagt beskæftigelse
• Løntrin 39 + 3 løntrin efter 8 års sammenlagt beskæftigelse
• Løntrin 39 + 10.000 kr. + 3 løntrin efter 12 års sammenlagt beskæftigelse.
Stk.23. Hvis en talehørerlærer med en pædagoguddannelse har så lang erfaring som pædagog, at på- gældende ved stillingsskift til talehørelærer vil gå ned i løn, medregnes indtil 4 år ved indplaceringen i den anciennitetsbestemte kvalifikationsløn.
§ 12 Lønforløb til talehørelærere uden uddannelse
Til talehørelærere uden en af de nævnte uddannelser i § 2, stk. 1 ydes følgende anciennitetsbestemt kvali- fikationsløn:
• Efter 4 års sammenlagt beskæftigelse ydes 9.000 kr.
• Efter 8 års sammenlagt beskæftigelse ydes samlet 18.000 kr.
• Efter 12 års sammenlagt beskæftigelse ydes samlet 27.000 kr.
§ 13 Diplomuddannelser og andre videreuddannelser
Der ydes kvalifikationsløn for følgende videreuddannelser:
• Pædagogisk Diplomuddannelse
• Diplom i Ledelse
• Cand. pæd. uddannelse
• Masteruddannelse, der understøtter skolens virksomhed
• Cand. Mag. eller Cand. Scient. uddannelser, der understøtter et eller flere af Folkeskolens obligato- riske fag
Stk. 2. Der ydes ikke kvalifikationsløn til diplomuddannelse til pædagoguddannede, hvor diplomuddannel- sen er en betingelse for ansættelsen som talehørelærer, jævnfør § 2, stk. 1.
Stk. 3. Videreuddannelser udløser kvalifikationsløn efter nedenstående optællingsmetode i takt med, at uddannelsen er færdiggjort, dog med undtagelse af Cand. mag. og Cand. scient. uddannelser:
• 15 ECTS point udløser 1.500 kr.
• 30 ECTS point udløser 3.000 kr.
• 45 ECTS point udløser 4.500 kr.
• 60 ECTS point udløser 6.000 kr.
• 75 ECTS point udløser 7.500 kr.
• 90 ECTS point udløser 9.000 kr.
• 105 ECTS point udløser 10.500 kr.
• 120 ECTS point udløser 12.000 kr.
Stk. 4. Afsluttet Cand. mag. og Cand. scient. uddannelse indgår i optællingen i stk. 2 med 60 ECTS point.
Stk. 5. Der kan maksimalt ydes kvalifikationsløn for 120 ECTS point for den samlede videreuddannelse. Stk. 6. Kvalifikationsløn ydes på grundlag af dokumentation for bestået uddannelse med de opnåede ECTS point.
Stk. 7. Talehørelærere, der har kurser og efteruddannelse svarende til 200 timer, pædagogiske it-kørekort svarende til 100 eller 200 timer eller flersproglige kompetencer inden for bestemte sprog svarende til 800 timer, bevarer deres kvalifikationsløn efter den tidligere forhåndsaftales § K7 som et personligt tillæg. Ti- merne skal være optjent senest den 31. juli 2014 og indberettet til skolens ledelse senest den 31. august 2014.
§ 14 Tillidsrepræsentanter
Til tillidsrepræsentanter, der har gennemført hele KLF´s grunduddannelse for tillidsrepræsentanter, ydes et kvalifikationstillæg på 3.500 kr.
Stk. 2. Tillægget forudsætter, at tillidsrepræsentanterne efter endt uddannelse har mindst 1 års erfaring som tillidsrepræsentant.
KAPITEL 4 – Opsigelsesbestemmelse og modregning
§ 15 Opsigelse
Aftalen kan opsiges eller ændres med 3 måneders varsel til en 1. august. Ved enighed kan varslet være kor- tere.
Stk. 2. Aftalen kan opsiges til genforhandling til en overenskomstperiodes udløb med 3 måneders varsel.
Stk. 3. Denne aftale erstatter alle tidligere forhåndsaftaler om funktions- og kvalifikationsløn.
§ 16 Modregning
Tillæg efter denne forhåndsaftale reduceres eller bortfalder som følge af eventuelle fremtidige lønstignin- ger med samme begrundelse, der fremgår af centrale eller decentrale aftaler.
Stk. 2. Der optages forhandling om eventuelle ikke anvendte lønmidler, der følger af modregning efter denne bestemmelse.
******
København, den København, den
Børne- og Ungdomsforvaltningen Københavns Lærerforening
Xxxx Xxxxxx Xxx Xxxxxxxxx
Adm. direktør Formand