SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER FOR CURAit A/S
SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER FOR CURAit A/S
Salgs- og leveringsbetingelserne (”Betingelserne”) gælder for alle aftaler om CURA IT A/S’ (”CURAit”) salg og levering af produkter, reservedele og serviceydelser til erhvervskunder indenfor CURAits 3 forretningsområder, som er: 1. Konfig (levering af hardware, software, skræddersyede løsninger), 2. Managed Services (implementering, drift, service), og 3. CLOUDstore (hosting/data). For sidstnævnte, CLOUDstore, gælder ligeledes CURAits Service Level Agreement (SLA), som beskriver CURAits forretningsvilkår for hosting/data.
CURAit kan ikke stilles til ansvar for, hvorvidt Kunden overholder dansk og international lovgivning, herunder ophavsret, persondataret og strafferet, ligesom CURAit heller ikke skal rådgive herom eller kontrollere Kundens overholdelse heraf.
2. KONTAKT- OG VIRKSOMHEDSOPLYSNINGER
Selskabets fulde virksomhedsnavn, fysiske adresse og øvrige kontaktoplysninger er: CURAit A/S
Værkstedsgården 14
0000 Xxxxxxxxxxx
CVR-nr.: 00000000
Tlf.: + 00 00000000
Betingelserne udgør sammen med CURAits eventuelle tilbud og ordrebekræftelse og for CLOUDstore, ligeledes CURAits Service Level Agreement og Databehandleraftale, det samlede aftalegrundlag om CURAits salg og levering til Kunden. Kundens indkøbsbetingelser trykt på ordrer eller på anden måde meddelt til CURAit udgør ikke en del af aftalegrundlaget. Ændringer af og tillæg til aftalegrundlaget er kun gældende, hvis parterne har aftalt dem skriftligt.
CURAit leverer de i tilbuddet og ordrebekræftelsen angivne enheder og services. Herudover har CURAit ingen forpligtelser over for Kunden.
CURAits tilbud er kun gældende, når det foreligger skriftligt, og da kun i 14 dage, medmindre en kortere periode er angivet. Et tilbud kan endvidere bortfalde, hvis en vare er udsolgt, eller leveringsbetingelserne ændres fra producents eller rettighedsindehavers side.
CURAit forbeholder sig retten til at foretage ændringer i produkterne indtil leveringstidspunktet, men CURAit garanterer i så fald som minimum en tilsvarende funktionalitet og ydelse.
Kunden kan alene påberåbe sig indholdet i individuelle tilbud og/eller ordrebekræftelse som grundlag for leverancen. Oplysninger som CURAit har fremsat i brochurer, prislister, annoncer, tilbud, på internettet eller mundtligt, er således uden relevans for bedømmelsen
af leverancen. Ændringer i det individuelle tilbud eller i ordrebekræftelsen skal accepteres skriftligt af CURAit. Afgivelse af ordre eller modtagelse af varer/services er ensbetydende med accept af disse betingelser.
Ordre kan afgives skriftligt, via e-mail, internet, pr. telefon eller fax, men er kun bindende, når ordren efterfølgende er accepteret af CURAit i form af en skriftlig ordrebekræftelse.
Kunden skal kontrollere ordrebekræftelsen og omgående skriftligt informere CURAit om eventuelle uoverensstemmelser. I modsat fald vil oplysningerne på ordrebekræftelsen sammen med disse betingelser udgøre aftalegrundlaget for leverancen.
6. PRIS OG BETALINGSBETINGELSER
Priserne i tilbud og ordrebekræftelse er uden moms, øvrige offentlige afgifter, forsendelse, installation og forsikring, medmindre andet er angivet. Ændringer i valutakurser, afgifter, forsikring, fragt og indkøbsomkostninger medfører, at, uanset andre bestemmelser, kan CURAit altid regulere de aftalte priser årligt. Reguleringen kan ikke overstige det højeste niveau af den årlige stigning i nettoprisindekset pr. 1. januar.
CURAit er berettiget til at fakturere betalingen for edb-udstyr/-programmel, når levering er sket.
Forfaldstiden for betaling er angivet på den enkelte faktura. Ved forsinket betaling er CURAit berettiget til at opkræve renter fra forfaldstidspunktet med 1,50% pr. måned. CURAit skal ikke fremsende særskilt rentepåkrav for at opnå denne ret. Såfremt forfaldstidspunktet er kommet, og der ikke er sket betaling, forbeholder CURAit sig retten til i fornødent fald at tilbageholde yderligere leverancer eller dele heraf og/eller gennem skriftlig meddelelse til Kunden at hæve aftalen helt eller delvist. Hæver CURAit aftalen, har CURAit ret til erstatning.
Såfremt betaling ikke indgår til den fastsatte forfaldsdag, vil dette kunne medføre påløb af yderligere inddrivelsesomkostninger, der belastes Kunden.
7.2. I tilfælde, hvor CURAit henvender sig til Kunden, eller tredjemand henvender sig til Kunden og/eller CURAit med spørgsmål om, hvorvidt Kundens brug af CURAits ydelse eller produkt, udgør brud på den gældende lovgivning, er Kunden forpligtet til at svare på disse forespørgsler med det samme og samtidig kunne dokumentere, at Kundens brug af ydelser eller produkter stemmer overens med den gældende lovgivning på området. I tilfælde, hvor der opstår tvivl om, hvorvidt Kundens brug af CURAits ydelser eller produkter er i overensstemmelse med gældende lovgivning er CURAit berettiget til at opsige kontrakten med én måneds varsel.
7.3. Hvis Kunden ikke opfylder pkt.7.2, eller hvis Kundens brug af CURAits ydelser eller produkter ikke stemmer overens med gældende lovgivning, er der tale om væsentlig misligholdelse. Arbejde udført af CURAit i forbindelse med assistance til Kunden vedrørende netmisbrug, faktureres efter normal timetakst.
Vi har en tre måneders opsigelsesperiode, hvilket betyder, at enten vores virksomhed eller vores kunder kan opsige aftalen med minimum tre måneders varsel.
9. DOKUMENTATION OG VEJLEDNING
Med leverancen følger produktbeskrivelser og brugervejledninger (på dansk eller engelsk), i det omfang sådanne er udarbejdet og leveret fra producent. Produktbeskrivelser og brugervejledninger er ikke juridiske dokumenter.
Servicearbejde dokumenteres ikke medmindre andet er aftalt.
Leveringstiden i ordrebekræftelsen er omtrentlig. Delleverancer kan finde sted. Leveringsstedet er angivet i ordrebekræftelsen.
Hvis Xxxxxx nægter eller ikke er i stand til at modtage leverancen på det aftalte tidspunkt, skal Kunden afholde CURAits udgifter eller tab i forbindelse hermed, herunder også opbevaringsomkostninger, indtil Xxxxxx har accepteret levering på de aftalte vilkår.
De informationer CURAit har fået oplyst af Xxxxxx bliver kun anvendt i forbindelse med drift, vedligeholdelse og fejlretning af den aftalte ydelse eller produkt samt fakturering ved inddrivelse, indberetning til kreditoroplysningsbureau og markedsføring over for Kunden. Xxxxxx er selv forpligtet til at informere CURAit på skrift om enhver ændring af navn, adresse, kontaktperson o.lign. CURAit er ikke ansvarlig for forsinkelser, som skyldes, at Kunden ikke har meddelt CURAit om en sådan ændring.
Leverancen er solgt med EJENDOMSFORBEHOLD og er CURAits ejendom, indtil Kunden har betalt hele købesummen med tillæg af renter og omkostninger samt eventuelle udgifter vedrørende det solgte, som måtte være afholdt af CURAit på Kundens vegne.
Indtil ejendomsretten er overgået til Kunden, skal produkterne forsikres af Kunden og opbevares særskilt. Kunden forpligter sig til ikke, uden CURAits samtykke, at flytte, pantsætte, udleje, udlåne eller på anden måde disponere over det solgte, indtil ejendomsretten er overgået til denne. Kunden må ej heller foretage ændringer i produkterne.
12. MULIGHED FOR RETURNERING AF MANGELFRIE YDELSER
Hvis CURAit skriftligt erklærer sig indforstået med at tage produkter retur, vil der med accepten følge et såkaldt RMAnummer, som skal angives uden på returforsendelsen. Angivelse af dette nummer er en betingelse for, at varen modtages hos CURAit. Varen skal være ubrudt, uskadt, komplet og i originalemballage. Omfanget af en efterfølgende kreditering af varen vil afhænge af varens gensalgsværdi.
Såfremt Kunden har modtaget særskilte vilkår for tredjepartsydelser, herunder licensbetingelser vedr. software, har disse særskilte vilkår forrang for disse salgs- og leveringsbetingelser. Kunden er til enhver tid forpligtet til at overholde de særskilte vilkår for tredjepartsydelser.
Redelegering af domæner, der er CURAit i hænde senest 10 arbejdsdage efter klarmelding af Kontrakten, foretages vederlagsfrit af CURAit. CURAit varetager kommunikationen angående registrering og redelegering med den pågældende udbyder af domæner.
Ved registreringer og redelegeringer af øvrige domæner varetages kommunikationen med den pågældende registrator af Kunden, f.eks. xxxxxxxxxx.xx x.xxxx.. Ved registrering og redelegering af domæner uden for tidsfristen specificeret overfor, faktureres Kunden pr. domæne. Ved ændringer i domæner hostet af CURAit faktureres Kunden et fast beløb pr. domæne uanset antallet af ændringer.
Software, som leveres som en del af et produkt eller ydelse må kun anvendes med den pågældende løsning fra CURAit og må ikke kopieres eller på anden måde distribueres. Retten til at anvende softwaren ophører samtidig med, at denne aftale ophører mellem parterne.
En licens medfører alene en ret for Xxxxxx til at anvende softwaren eller servicen (SaaS), som anført i licensen. Licensen medfører ingen andre rettigheder eller ydelser (f.eks. overvågning af backup), medmindre dette er særskilt aftalt mellem parterne.
Fejl, mangler eller indsigelser vedr. software håndteres gennem de supportfunktioner, der er tilknyttet softwaren. CURAit påtager sig ikke ansvar for fejl og mangler ved software leveret af 3. part. Indsigelser vedrørende software leveret af 3. part kan ikke gøres gældende overfor CURAit.
Kunden er forpligtet til at overholde licensbetingelserne for software, herunder software udviklet af 3. part og som distribueres af CURAit samt egen tilkøbt software og det indskærpes, at Kunden ikke må installere software uden gyldige licenser, hvilket Kunden forpligter sig til at kontrollere forud for installationen.
Vi skelner mellem 2 typer kunder i forbindelse med IP-net:
1) Kunder der bruger CURAits IP-net og IP-adresser
2) Kunder, der ansøger om IP-net hos Telia, TDC eller GlobalConnect m.fl., hvor de alene anvendes af Kunden. Kunden vil her have mulighed for at tage nettet med sig i fremtiden.
Specielt for kundegruppe 1):
CURAit tildeler IP-net på baggrund af det af Kunden specificerede behov. Tildelingen sker efter de til enhver tid gældende regler og retningslinjer specificeret af RIPE (Réseaux IP Européens).
Ved terminering af Kontrakten forbeholder CURAit sig ret til at inddrage det tildelte IP-net. Ved ændring af Kundens behov forbeholder CURAit sig ret til med én måneds varsel at inddrage det tildelte IP-net inden for en specificeret periode. Ligeledes forbeholder CURAit sig ret til med én måneds varsel at ændre Kundens IP-net for at opretholde de af RIPE udstukne retningslinjer vedrørende "Conservation" og "Aggregation".
Specielt om kredsløb:
Såfremt Xxxxxxx eget udstyr giver anledning til forstyrrelser i CURAits net, transmissionsveje, transmissionsudstyr, elnettet mv. eller på anden måde er til gene for udstyr, som ikke er Kundens, er Kunden forpligtet til, på CURAits opfordring, straks at afbryde den dataforbindelse, server eller anden kilde, der giver anledning til forstyrrelsen.
CURAits kan uden yderligere varsel lukke for Kundens adgang til produktet eller ydelsen, såfremt Kunden ikke kan kontaktes, eller såfremt Kunden ikke straks efter påkrav frakobler udstyr, der medfører forstyrrelsen.
Medmindre andet er aftalt, varierer hastigheden på internetforbindelsen med den faktiske belastning og den samlede trafik på nettet.
14. SÆRSKILTE VILKÅR FOR ONLINE KØB OG ORDRE
Dette pkt. 13 gælder for køb og ordre via en online portal, enten stillet til rådighed direkte af CURAit eller indirekte via en af CURAit’s samarbejdspartnere (”Portalen”).
For at kunne bestille produkter via Portalen, skal Kunden oprette en konto og indtaste eller angive de af CURAit angivne oplysninger. Kunden er ansvarlig for enhver handling foretaget ved brug af kundens konto. Kundens konto og password er personlig, og Kunden er forpligtet til at password holdes fortroligt og ikke benyttes af andre.
Brug af Portalen, samt bestilling af produkter via denne, sker udelukkende på Kundens eget ansvar. Kunden er således ansvarlig for bestilling af produkter og ydelser, herunder i forhold til antal og funktionalitet. Kunden er ligeledes selv ansvarlig for eventuelle indtastningsfejl eller fejlbestillinger via Portalen.
Bestilling af nye varer eller justering af eksisterende varer er bindende for Kunden, når dette er tilkendegivet af Kunden overfor CURAit, uanset om dette følges op med en ordrebekræftelse. En bindende tilkendegivelse foreligger eksempelvis ved bestilling af produkter via ”Indkøbskurven” eller ved at bekræfte justering i antallet af licenser.
Produktinformationer, illustrationer, specifikationer og tekniske data i brochurer, datablade, præsentationer på Portalen eller andre steder er alene vejledende, og CURAit forbeholder sig ret til at levere leveringsdagens produkt. CURAit er ikke ansvarlig for
eventuelle fejl eller oplysninger i materiale om produkterne eller service udarbejdet af andre end CURAit. Kunden har det fulde ansvar for udvælgelsen af det pågældende produkt, og for at denne opfylder Kundens konkrete behov.
Levering sker i henhold til de priser som CURAit har oplyst på Portalen eller på anden vis, og som er gældende ved levering. Alle priser er dagspriser, og CURAit kan løbende ændre disse, men ikke for så vidt angår allerede bestilte produkter.
Parterne er enige om, at e-handelslovens regler er fraveget i videst muligt i henhold til e-handelslovens § 13, stk. 2.
15. SÆRSKILTE VILKÅR FOR SERVICEYDELSER
I forhold til serviceydelser fra tredjepart, er Kunden opmærksom på, at disse ydelser kan være omfattet af særskilte vilkår. Eventuelle særskilte vilkår for tredjepartsydelser udleveret til Kunden har forrang for disse salgs- og leveringsbetingelser. Kunden er til enhver tid forpligtet til at overholde de særskilte vilkår for tredjepartsydelser.
Skal CURAit udføre service hos Kunden, vil angivne priser for servicearbejdet være estimater baseret på CURAits generelle viden. Individuelle forhold hos Kunden, såsom integrationsbehov til eksisterende produkter, opsætningsparametre mv., vil således kunne påvirke behovet for service, og Kunden vil blive faktureret for medgået tid og til gældende listepriser. Kunden har forud for ethvert servicearbejde pligt til at sikre behørig backup af alle data.
Kunden er endvidere ansvarlig for, at CURAit forsynes med alle relevante oplysninger forud for servicearbejdet. CURAit kan således ikke garantere, at et servicearbejde på et eller flere produkter ikke påvirker andre dele af Kundens itsystem. Kunden er indforstået med at dække de omkostninger, der måtte være forbundet med genoprettelsen eller ajourføringen af disse dele af it-systemet.
Ønsker Xxxxxx at reklamere over udført service, skal dette ske straks efter arbejdets udførelse.
Reklamation skal under alle omstændigheder være CURAit i hænde i skriftlig form senest én uge efter arbejdets udførelse.
I forhold til serviceydelser fra tredjepart, er Kunden opmærksom på, at disse ydelser kan være omfattet af særskilte vilkår. Eventuelle særskilte vilkår for tredjepartsydelser, uanset om disse er udleveret til Kunden, samt alle fremtidige versioner heraf, har forrang for disse salgs- og leveringsbetingelser. Kunden er til enhver tid forpligtet til at overholde de til enhver tid gældende særskilte vilkår for tredjepartsydelser.
16. REKLAMATION OG ANSVAR FOR PRODUKTER OG YDELSER, DER IKKE ER OMFATTET AF PKT. 10 ELLER 11. Den absolutte reklamationsperiode udløber efter 12 måneder, og reklamation forudsætter, at Kunden har opfyldt sin almindelige undersøgelsespligt efter dansk rets almindelige regler. Reklamation over for CURAit skal fremsættes i umiddelbar forlængelse af denne undersøgelse. I modsat fald vil reklamationen være at afvise. CURAit yder ikke garanti på sine produkter eller reservedele.
Reklamationsperioden for reservedele udløber endeligt efter 3 måneder, og reklamationer, der ikke er fremkommet inden for denne periode, kan CURAit afvise.
Hvis der konstateres mangler, og der i øvrigt er reklameret rettidigt efter ovenstående retningslinjer, vil CURAit efter eget valg reparere eller ombytte produktet inden for rimelig tid. Kunden skal i den forbindelse give CURAit mulighed for at undersøge produkter hos Kunden eller hos CURAit efter CURAits valg. Ved forsendelse af produktet bærer Kunden omkostningerne hertil, ligesom Xxxxxx påtager sig transportrisikoen. Al rimelig omhu og alle rimelige bestræbelser vil blive gjort for at løse problemet inden for rimelig tid.
I mangel af afhjælpning af fejl ved CURAits egne produkter/ydelser kan Kunden være berettiget til et afslag eller refusion. Har Kunden anmeldt fejl, og viser det sig, at der ikke foreligger fejl, som kan tilregnes CURAit, skal Kunden
erstatte de udgifter, CURAit måtte have haft i den sammenhæng. Erstatningen fastlægges ud fra CURAits til enhver tid gældende prisliste for udført service mv.
Kunden er forpligtet til, uden beregning, at assistere CURAit ved alle typer fejlsøgning og fejlretning som alene vedrører Kundens forhold.
Kunden er indforstået med, at der i standardprogrammel kan forekomme mindre væsentlige fejl og uhensigtsmæssigheder, som ikke påvirker brugen af programmellet nævneværdigt. CURAit garanterer ikke, at sådanne forhold afhjælpes, og en eventuel afhjælpning vil under alle omstændigheder oftest blive henlagt til udsendelse af ny version. CURAits afhjælpningspligt og ansvar i henhold til denne aftale omfatter i øvrigt ikke:
- Fejl opstået som følge af installation af andre end CURAit eller som følge af Kundens anvendelse af produkterne i sammenhæng med andet tilbehør/programmel, som direkte eller indirekte påvirker produkternes funktion.
- Fejl opstået som følge af ændringer eller indgreb i produkterne, som ikke er sket i overensstemmelse med CURAits skriftlige instruktioner.
- Fejl opstået som følge af Kundens manglende uddannelse eller som følge af anvendelse af produkterne på en anden måde end foreskrevet i den udleverede dokumentation eller ved forsømmelser fra Xxxxxx, dennes personales eller tredjemands side.
- Afhjælpning af mangler i produkter udviklet eller produceret af tredjemand ud over at videreformidle reklamationen til producenten/rettighedsindehaveren.
- Manglende opfyldelse af behov eller ønsker om funktionalitet, som ikke udtrykkeligt og entydigt er beskrevet i ordrebekræftelsen.
- CURAit har tegnet erhvervsansvarsforsikring dækkende CURAits egne ydelser. Kunden er selv ansvarlig for at sikre eventuel forsikring af Kundens hardware, software mv. Dette gælder også selvom CURAit leverer ydelser ift. Kundens hardware, software mv., f.eks. support eller housing.
CURAit kan ikke under nogen omstændigheder ifalde en samlet erstatning og/eller blive afkrævet forholdsmæssigt afslag, der overstiger Kundens samlede betaling i henhold til den aftale, nævnte krav vedrører, og under alle omstændigheder maksimalt for et samlet beløb af DKK 50.000 for hver enkelt aftale. Dette maksimum, herunder det absolutte maksimum for hver enkelt aftale på DKK 50.000, gælder som et samlet akkumuleret maksimum for samtlige forhold vedrørende en aftale, der måtte berettige Kunden, herunder Kundens koncernforbundne eller associerede selskaber, til erstatning og/eller forholdsmæssigt afslag, uanset om krav herpå måtte skyldes simpel eller grov uagtsomhed fra CURAits side.
Kunden opfordres til selv løbende at tage backup af data eller indgå kontrakt med CURAit herom. CURAit forsikrer kun CURAits eget netværk og udstyr. Det er Kundens eget ansvar at sikre egne data og eget udstyr både på Kundens adresse samt i CURAits datacenter. CURAit er ikke ansvarlig for indirekte tab, herunder tab af produktion, salg, fortjeneste, tid, goodwill, følgeskader, skader forårsaget af edb-virus, driftstab, tab af data samt omkostninger til disses reetablering, uanset om dette skyldes grov eller simpel uagtsomhed.
CURAit er ikke ansvarlig for indholdet, herunder rigtigheden, lovligheden, lødigheden m.m. af de data, som Kunden opbevarer hos CURAit. CURAit påtager sig i øvrigt intet ansvar for uvedkommendes overvågning eller opsamling af eller adgang til Kundens data.
Kunden er ansvarlig for, at Kundens data ikke strider mod gældende lovgivning af nogen art og er som følge heraf forpligtet til at skadesløsholde CURAit for ethvert krav, som CURAit måtte blive mødt med som følge af indholdet af
Kundens data. Enhver overtrædelse heraf fra Kundens side anses for misligholdelse af denne aftale, og CURAit er som følge heraf berettiget til at opsige eller hæve aftalen.
CURAit påtager sig produktansvar for leverede produkter og reservedele, i det omfang dette følger af ufravigelig lovgivning. Ethvert ulovbestemt produktansvar udviklet i dansk retspraksis er således udtrykkeligt fraskrevet. Kunden skal skadesløsholde CURAit, i det omfang CURAit måtte ifalde produktansvar herudover.
Parternes forpligtelser i henhold til aftalen udskydes ved force majeure, hvorved forstås forhold, der ligger uden for CURA’s kontrol, herunder, men ikke begrænset til, krig, optøjer, terror, opstand, strejke, ildsvåde, naturkatastrofer, valutarestriktioner, import- eller eksportrestriktioner, afbrydelse af almindelig samfærdsel, afbrydelse af eller svigt i energiforsyningen, offentlige dataanlæg og kommunikationssystemer, længerevarende sygdom hos nøglemedarbejdere, virus, cyberterror, hackerangreb samt indtrædelse af force majeure hos underleverandører, og som parterne ikke ved aftalens indgåelse burde have taget i betragtning. Forhold hos CURA’s underleverandører, der medfører, at CURA ikke er i stand til at opfylde sine forpligtelser over for Kunden, og som ikke kan overvindes uden uforholdsmæssigt store omkostninger for CURA, anses ligeledes som force majeure.
19. DATABESKYTTELSE OG FORTROLIGHED
Oplysninger om Kunden vil blive opbevaret og/eller overført i nøje overensstemmelse med gældende love om databeskyttelse. Kunden kan meddele CURAit, at oplysningerne ikke må bruges til direkte markedsføring.
Kunden må ikke viderebringe eller bruge eller sætte andre i stand til at bruge CURAits erhvervshemmeligheder eller andre oplysninger uanset art, som ikke er offentlige tilgængelige.
Kunden skal omgås og opbevare førnævnte oplysninger forsvarligt for at undgå, at de utilsigtet kommer til andres kundskab. Denne forpligtelse gælder under parternes samhandel og uden tidsbegrænsning efter samhandlens ophør uanset årsagen til ophøret.
Kunden har pligt til at overholde de forskrifter, som følger af den til enhver tid gældende lovgivning samt de nærmere forskrifter, som CURAit angiver, vedrørende respekt for meddelelseshemmeligheden, tavshedspligten og tilbørlig anvendelse af produkterne og ydelsen.
Denne aftale er underlagt dansk lov, og tvister skal afgøres ved CURAits vedtægtsbestemte hjemting.