Forslag til

Forslag til

Lov om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere1

Kapitel 1 Anvendelsesområde og definitioner

§ 1. Denne lov finder anvendelse på kreditservicevirksomheder og kre- ditkøbere, jf. dog stk. 3.

Stk. 2. Lovens § 16 finder anvendelse på kreditinstitutter, der påtænker at indgå en kontrakt om overførsel af en kreditgivers rettigheder eller over- førsel af en misligholdt kreditaftale, eller kreditinstitutter, som har ind- gået en sådan kontrakt med en kreditkøber.

Stk. 3. Denne lov finder ikke anvendelse på følgende:

1) Kreditserviceringsaktiviteter, der udføres af:

a) et kreditinstitut etableret i Den Europæiske Union,

b) en forvalter af en alternativ investeringsfond, der efter § 5 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. skal have tilla- delse eller være registreret,

c) et investeringsforvaltningsselskab, der har tilladelse efter § 10 i lov om finansiel virksomhed eller en UCITS, der har tilladelse efter

§ 9 i lov om investeringsforeninger m.v., forudsat at UCITSen ikke har udpeget et investeringsforvaltningsselskab,

d) et ejendomskreditselskab, der er underlagt tilsyn efter lov om ejendomskreditselskaber eller en forbrugslånsvirksomhed, der er un- derlagt tilsyn efter lov om forbrugslånsvirksomheder, og

1 Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direk- tiv 2021/2167/EU af 24. november 2021 om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere, EU-Tidende 2021, nr. L 438, side 1.

e) en notar, en foged og en advokat, når denne udfører kreditservi- ceringsaktiviteter som led i deres erhverv.

2) Køb af en kreditgivers rettigheder i henhold til en misligholdt kreditaftale eller af selve den misligholdte kreditaftale, der foretages af et kreditinstitut etableret i Den Europæiske Union.

3) Køb eller kreditservicering af en kreditgivers rettigheder i henhold til en kreditaftale eller af selve kreditaftalen, som ikke er udstedt af et kreditinsti- tut etableret i Den Europæiske Union, medmindre kreditgiverens rettigheder i henhold til kreditaftalen eller selve kreditaftalen erstattes af en kreditaftale udstedt af et sådant kreditinstitut.

§ 2. Reglerne i lov om inkassovirksomhed finder ikke anvendelse på kredit- servicevirksomheders udøvelse af kreditserviceringsaktiviteter omfattet af denne lov.

§ 3. I denne lov forstås ved:

1) Kreditinstitut: Et kreditinstitut som defineret i § 5, stk. 1, nr. 2, i lov om finansiel virksomhed.

2) Kreditgiver: Et kreditinstitut, som har udstedt en kredit, eller en kredit- køber.

3) Låntager: En juridisk eller fysisk person, som har indgået en kreditaftale med et kreditinstitut, herunder kreditinstituttets juridiske efterfølger eller rettighedserhverver.

4) Kreditaftale: En aftale, det være sig i sin oprindeligt udstedte, i ændret eller i erstattet form, hvorved et kreditinstitut yder en kredit i form af hen- stand med betalingen, lån eller anden tilsvarende form for finansiel facilitet.

5) Kreditserviceaftale: En skriftlig aftale, der er indgået mellem en kredit- køber og en kreditservicevirksomhed, om de tjenesteydelser, som kreditser- vicevirksomheden skal levere på kreditkøberens vegne.

6) Kreditkøber: Enhver anden fysisk eller juridisk person end et kreditinsti- tut, som køber en kreditgivers rettigheder i henhold til en misligholdt kredi- taftale eller selve den misligholdte kreditaftale som led i udøvelsen af sin erhvervsmæssige virksomhed.

7) Kreditserviceleverandør: Tredjemand, som anvendes af en kreditservice- virksomhed til at udføre kreditserviceringsaktiviteterne.

8) Xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx: En juridisk person, der som led i sin erhvervs- mæssige virksomhed forvalter og fyldestgør rettigheder og forpligtelser i tilknytning til en kreditgivers rettigheder i henhold til en misligholdt kredi- taftale eller til selve den misligholdte kreditaftale på vegne af en kreditkø- ber, og som udfører mindst én eller flere kreditserviceringsaktiviteter.

9) Kreditserviceringsaktiviteter:

a) Opkrævning eller inddrivelse af ethvert skyldigt beløb fra låntage- ren i tilknytning til en kreditgivers rettigheder i henhold til en kredi- taftale eller til selve kreditaftalen.

b) Genforhandling med låntageren i overensstemmelse med de vilkår og betingelser, der er knyttet til en kreditgivers rettigheder i henhold til en kreditaftale eller til selve kreditaftalen, i overensstemmelse med de instrukser, som kreditkøberen har givet.

c) Behandling af eventuelle klager i forbindelse med en kreditgivers rettigheder i henhold til en kreditaftale eller til selve kreditaftalen.

d) Oplysning til låntageren om enhver ændring i rentesatser, omkost- ninger eller forfaldne betalinger i forbindelse med en kreditgivers ret- tigheder i henhold til en kreditaftale eller til selve kreditaftalen.

10) Hjemland:

a) For en kreditservicevirksomhed: Den medlemsstat, hvor kreditser- vicevirksomheden har sit vedtægtsmæssige hjemsted, eller, hvis den i henhold til den nationale ret ikke har noget vedtægtsmæssigt hjem- sted, den medlemsstat, hvor dens hovedkontor er beliggende.

b) For en kreditkøber: Den medlemsstat, hvor kreditkøberen eller den- nes repræsentant er hjemmehørende eller har sit vedtægtsmæssige hjemsted, eller, hvis den i henhold til den nationale ret ikke har noget vedtægtsmæssigt hjemsted, den medlemsstat, hvor dens hovedkontor er beliggende.

11) Værtsland: En anden medlemsstat end hjemlandet, hvor en kreditservi- cevirksomhed har etableret en filial eller hvor den udfører kreditservice- ringsaktiviteter, og under alle omstændigheder hvor låntageren er hjemme- hørende eller har sit vedtægtsmæssige hjemsted, eller, hvis den i henhold til national ret ikke har noget vedtægtsmæssigt hjemsted, den medlemsstat, hvor dens hovedkontor er beliggende.

12) Forbruger: En fysisk person, der i forbindelse med kreditaftaler, der er omfattet af denne lov, ikke handler som led i sin erhvervsmæssige virksom- hed.

13) Misligholdt kreditaftale: En kreditaftale, der er klassificeret som en mis- ligholdt eksponering i overensstemmelse med artikel 47a i forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter.

Kapitel 2 Kreditservicevirksomheder

Tilladelse til kreditservicevirksomhed

§ 4. Virksomheder, der udfører kreditserviceringsaktiviteter, skal have til- ladelse af Finanstilsynet som kreditservicevirksomhed.

Stk. 2. Finanstilsynet giver tilladelse, når følgende betingelser er opfyldt:

1) Virksomheden er en juridisk person og dens vedtægtsmæssige hjem- sted, eller, hvis virksomheden ikke har noget vedtægtsmæssigt hjemsted, dens hovedkontor, ligger i Danmark.

2) Virksomhedens bestyrelse og direktion eller, indehaveren, hvis virk- somheden drives som en enkeltmandsvirksomhed, eller den eller de le- delsesansvarlige, såfremt virksomheden drives som en juridisk person uden bestyrelse eller direktion, opfylder kravene i § 8.

3) De personer, som besidder kvalificerede andele i kreditservicevirk- somheden, jf. § 5, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, opfylder kravene i § 8, stk. 1, nr. 3 og 4.

4) Virksomheden har robuste governanceordninger og passende interne kontrolmekanismer, herunder procedurer for risikostyring og regnskabs- mæssig praksis.

5) Virksomheden anvender en passende politik til sikring af, at regler om beskyttelse overholdes og til sikring af at låntagerne behandles på en fair og omhyggelig måde, herunder under hensyntagen til deres finansielle si- tuation og behovet for henvisning til gældsrådgivning eller sociale tjene- steydere, hvis der er adgang til sådanne.

6) Virksomheden har indført passende og særlige interne procedurer til sikring af, at klager fra låntagere registreres og behandles.

§ 5. En kreditservicevirksomhed, der skal modtage og opbevare midler fra låntagere, skal i tillæg til de krav til meddelelse af tilladelse, der er fastsat i § 4, opfylde følgende krav:

1) Virksomheden har en særskilt konto i et kreditinstitut, hvor alle midler, der modtages fra låntagere, skal krediteres og opbevares, indtil de kana- liseres videre til den pågældende kreditkøber på de betingelser, der er af- talt med kreditkøberen.

2) Virksomheden sikrer, at disse midler er beskyttet mod krav fra kredit- servicevirksomheders øvrige kreditgivere, navnlig i tilfælde af insolvens.

3) Virksomheden skal, når en låntager foretager en betaling til en kredit- servicevirksomhed for helt eller delvist at tilbagebetale de skyldige beløb i forbindelse med en kreditgivers rettigheder i henhold til en misligholdt kreditaftale eller selve den misligholdte kreditaftale, anse denne betaling for at være blevet betalt til kreditkøberen.

4) Virksomheden skal, som bekræftelse på at have modtaget midler, afle- vere en kvittering eller et frigørelsesbrev på papir eller på andet varigt medium, når kreditservicevirksomheden modtager midler fra låntageren.

Stk. 2. Hvis en kreditservicevirksomhed ikke har til hensigt at modtage og opbevare midler fra låntagere som led i sin forretningsmodel, anfører kreditservicevirksomheden dette i sin ansøgning, jf. § 4. I sådanne til- fælde finder kravene fastsat i overensstemmelse med denne bestemmelses stk. 1, ikke anvendelse.

§ 6. Ansøgning om tilladelse efter dette kapitel skal indeholde de oplys- ninger, der er nødvendige til brug for Finanstilsynets vurdering af, om betingelserne i dette kapitel er opfyldt. Ansøgningen skal ledsages af føl- gende:

1) Dokumentation for ansøgerens retlige status og en kopi af dennes stif- telsesdokument og virksomhedens vedtægter.

2) Adresse på ansøgerens hovedkontor eller vedtægtsmæssige hjemsted.

3) Identiteten på de af medlemmerne af ansøgerens ledelsesorgan og de personer, som besidder kvalificerede andele, jf. § 5, stk. 3, i lov om finan- siel virksomhed.

4) Dokumentation for, at ansøgeren opfylder betingelserne i § 8.

5) Dokumentation for, at de personer, som besidder kvalificerede andele, jf. § 5, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, opfylder betingelserne i denne lovs § 4, stk. 2, nr. 3.

6) Dokumentation for governanceordningerne og de interne kontrolme- kanismer nævnt i § 4, stk. 2, nr. 4.

7) Dokumentation for politikken nævnt i § 4, stk. 2, nr. 5.

8) Dokumentation for de interne procedurer nævnt i § 4, stk. 2, nr. 6.

9) Dokumentation for, at der findes en særskilt konto i et kreditinstitut, jf.

§ 5, stk. 1, nr. 1.

10) Eventuelle outsourcingaftaler som omhandlet i § 11, stk. 1.

Stk. 2. Finanstilsynet vurderer inden for 45 arbejdsdage fra modtagelsen af ansøgningen om tilladelse, om ansøgningen er fuldstændig.

Stk. 3. Finanstilsynet oplyser inden for 90 dage fra modtagelsen af en fuldstændig ansøgning eller, hvis ansøgningen om tilladelse anses for at være ufuldstændig, 90 dage fra modtagelsen af de krævede oplysninger, ansøgeren om, hvorvidt tilladelsen er meddelt eller nægtet.

Stk. 4. En ansøger har ret til domstolsprøvelse, i tilfælde hvor Finanstil- synet enten beslutter at nægte tilladelse i henhold til §§ 4 og 5, og i til- fælde, hvor Finanstilsynet undlader at træffe en afgørelse i forbindelse med ansøgningen inden fristen nævnt i stk. 3.

§ 7. Finanstilsynet opretter og fører et offentligt register over alle kredit- servicevirksomheder, der har Finanstilsynets tilladelse efter dette kapitel

og kreditservicevirksomheder, der leverer tjenesteydelser i henhold til § 14.

Egnetheds- og hæderlighedskrav

§ 8. Et medlem af bestyrelsen eller direktion hos en kreditservicevirksom- hed eller, indehaveren, hvis virksomheden drives som en enkeltmands- virksomhed, eller den eller de ledelsesansvarlige, såfremt virksomheden drives som en juridisk person uden bestyrelse eller direktion,

1) skal have tilstrækkelig viden, faglig kompetence og erfaring til at kunne varetage hvervet eller stillingen,

2) skal have tilstrækkeligt godt omdømme og kunne udvise hæderlig- hed, integritet og tilstrækkelig uafhængighed ved varetagelsen af hvervet eller stillingen,

3) må ikke være pålagt strafansvar for overtrædelse af straffeloven, den finansielle lovgivning eller anden relevant lovgivning, hvis overtræ- delsen indebærer risiko for, at vedkommende ikke kan varetage sit hverv eller sin stilling på betryggende måde,

4) må ikke have indgivet begæring om eller være under rekonstruk- tionsbehandling, konkurs eller gældssanering, og

5) må ikke have udvist en sådan adfærd, at der er grund til at antage, at medlemmet ikke vil varetage hvervet eller stillingen på forsvarlig måde.

Stk. 2. Når en person tiltræder et hverv som bestyrelsesmedlem eller en stilling som direktør i en kreditservicevirksomhed, påser Finanstilsynet, at personen opfylder egnetheds- og hæderlighedskravene i stk. 1. Finan- stilsynet træffer afgørelse om, hvorvidt personen kan bestride hvervet el- ler stillingen i den pågældende virksomhed.

Stk. 3. Vurderer Finanstilsynet, at personen ikke opfylder kravene i stk. 1, nr. 2-5, skal afgørelsens varighed fremgå af afgørelsen.

Stk. 4. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde, hvor Finanstilsynet vurderer, at en person ikke har tilstrækkelige faglige forudsætninger eller erfaring i forhold til den stilling som medlem af direktionen, som den pågældende vurderes til, træffe afgørelse om, at personen kan bestride stillingen under nærmere fastsatte betingelser.

Stk. 5. Medlemmerne af bestyrelsen eller direktionen i en kreditservice- virksomhed skal meddele Finanstilsynet oplysninger om forhold nævnt i stk. 1 i forbindelse med deres indtræden i kreditservicevirksomhedens le- delse og om forhold nævnt i stk. 1, nr. 2-5, hvis forholdene efterfølgende ændres. Udpeges eller vælges et medlem af bestyrelsen til posten som formand for bestyrelsen i en kreditservicevirksomhed, skal bestyrelses- medlemmet endvidere meddele Finanstilsynet oplysninger om forhold

omfattet af stk. 1, nr. 1. Virksomhedens vurdering af en bestyrelsesfor- mands personlige kompetencer omfattet af stk. 1, nr. 1, skal foreligge i skriftlig form.

Stk. 6. Kreditservicevirksomheden er forpligtet til at påse overholdelsen af stk. 1.

Inddragelse af tilladelse til kreditservicevirksomhed

§ 9. Finanstilsynet kan inddrage en tilladelse til en kreditservicevirksom- hed efter § 4, hvis kreditservicevirksomheden:

1) Ikke udnytter tilladelsen i 12 måneder efter meddelelsen heraf.

2) Udtrykkeligt giver afkald på tilladelsen.

3) Ophører med kreditserviceaktiviteter i mere end 12 måneder.

4) Har erhvervet en tilladelse på baggrund af urigtige eller vildledende oplysninger eller på anden uretmæssig vis.

5) Ikke længere opfylder betingelserne i § 4 og, hvor det er relevant, i § 5, stk. 1.

6) Groft eller gentagne gange tilsidesætter sine pligter efter denne lov el- ler anden relevant lovgivning.

Stk. 2. Hvis Finanstilsynet inddrager en tilladelse efter stk. 1, underretter Finanstilsynet straks de kompetente myndigheder i et eventuelt værtsland eller i den eventuelle medlemsstat, hvor kreditten blev ydet, hvis dette ikke er i Danmark eller i det eventuelle værtsland.

Krav til kreditserviceaftaler

§ 10. En kreditservicevirksomhed, der udfører kreditserviceaktiviteter for en kreditkøber, skal levere sine tjenesteydelser med hensyn til forvaltning og håndhævelse af en kreditgivers rettigheder i henhold til en misligholdt kreditaftale eller til selve den misligholdte kreditaftale på grundlag af en kreditserviceaftale med kreditkøberen.

Stk. 2. Kreditserviceaftalen som nævnt i stk. 1, skal indeholde følgende:

1) En udførlig beskrivelse af de kreditserviceringsaktiviteter, som kredit- servicevirksomheden skal udføre.

2) Størrelsen af kreditservicevirksomhedens vederlag, eller hvordan dette vederlag skal beregnes.

3) En præcisering af, i hvilket omfang kreditservicevirksomheden kan re- præsentere kreditkøberen i relation til låntager.

4) Et tilsagn fra parterne om, at de vil overholde de relevante regler, som finder anvendelse på en kreditgivers rettigheder i henhold til en kreditaf-

tale eller til selve kreditaftalen, herunder med hensyn til forbruger- og databeskyttelse.

5) En klausul, der kræver, at låntagere behandles på en fair og omhyggelig måde.

Stk. 3. Kreditserviceaftalen som nævnt i stk. 1 skal indeholde et krav om, at kreditservicevirksomheden underretter kreditkøberen forud for out- sourcing af en hvilken som helst af sine kreditserviceringsaktiviteter.

Stk. 4. Kreditservicevirksomheden skal i mindst fem år fra den dato, hvor kreditserviceaftalen bringes til ophør, eller frem til udløbet af den maksi- male forældelsesfrist efter forældelsesloven, i begge tilfælde dog højst i 10 år, opbevare og føre følgende fortegnelser:

1) Relevant korrespondance med såvel kreditkøber som låntager på de betingelser, der er fastsat i gældende national ret.

2) Relevante anvisninger fra kreditkøber vedrørende en kreditgivers ret- tigheder i henhold til hver misligholdt kreditaftale eller selve den mislig- holdte kreditaftale, som den forvalter og fuldbyrder på vegne af denne kreditkøber.

3) Kreditserviceaftalen.

Stk. 5. Kreditservicevirksomheden skal gøre de i stk. 4 omhandlede for- tegnelser tilgængelige for Finanstilsynet efter anmodning.

Kreditservicevirksomhedens outsourcing

§ 11. En kreditservicevirksomhed kan outsource kreditserviceaktiviteter til en kreditserviceleverandør, når følgende betingelser er opfyldt:

1) Der indgås en skriftlig outsourcingaftale mellem kreditservicevirksom- heden og kreditserviceleverandøren. Det skal fremgå af aftalen, at kredit- serviceleverandøren er forpligtet til at overholde de gældende retlige be- stemmelser, herunder denne lov og den relevante EU-ret eller nationale ret, som finder anvendelse på en kreditgivers rettigheder i henhold til en kreditaftale eller selve kreditaftalen.

2) Der ikke sker outsourcing til en kreditserviceleverandør af alle kredit- serviceringsaktiviteter på samme tid.

3) Aftaleforholdet mellem kreditservicevirksomheden og kreditkøberen og kreditservicevirksomhedens forpligtelser over for kreditkøberen eller over for låntager ikke ændres ved en outsourcingaftale med kreditservi- celeverandøren.

4) De betingelser, som kreditservicevirksomheden skal opfylde for at blive meddelt tilladelse og bevare denne, jf. § 4, stk. 1, fortsat opfyldes.

5) Kreditservicevirksomheden har direkte adgang til alle relevante oplys- ninger vedrørende de kreditserviceringsaktiviteter, der er outsourcet til kreditserviceleverandøren.

6) Når outsourcingaftalen er ophørt, har kreditservicevirksomheden den fornødne ekspertviden og de fornødne ressourcer til at levere de outsour- cede kreditserviceringsaktiviteter.

7) Outsourcingen af kreditserviceringsaktiviteter ikke forringer kvaliteten af kreditservicevirksomhedens interne kontrol, eller soliditeten eller kon- tinuiteten af dens kreditserviceringsaktiviteter eller Finanstilsynets mu- lighed for at overvåge, om kreditservicevirksomheden opfylder betingel- serne i denne lov.

Stk. 2. En kreditservicevirksomhed, der outsourcer kreditserviceaktivite- ter til en kreditserviceleverandør, er fuldt ud ansvarlig for opfyldelse af bestemmelserne i denne lov.

Stk. 3. En kreditservicevirksomhed, der outsourcer kreditserviceaktivite- ter til en kreditserviceleverandør, skal underrette Finanstilsynet forud for outsourcing af sine kreditserviceringsaktiviteter i overensstemmelse med stk. 1.

Stk. 4. En kreditservicevirksomhed, der outsourcer kreditserviceaktivite- ter til en kreditserviceleverandør, skal opbevare og føre fortegnelser over relevante anvisninger til kreditserviceleverandøren i overensstemmelse med betingelserne i outsourcingaftalen i en periode på mindst fem år fra den dato, hvor outsourcingaftalen bringes til ophør, eller frem til udløbet af den maksimale forældelsesfrist efter forældelsesloven, i begge tilfælde dog højst i 10 år.

Stk. 5. Kreditservicevirksomheden og kreditserviceleverandøren skal gøre de i stk. 4 omhandlede oplysninger tilgængelige for Finanstilsynet efter anmodning.

Stk. 6. Kreditserviceleverandøren må ikke modtage og besidde midler fra låntagere.

Klager

§ 12. Kreditservicevirksomheder skal indføre og opretholde effektive og gennemsigtige procedurer for behandling af klager fra låntagere.

Stk. 2. Kreditservicevirksomheders behandling af klager fra låntagere skal ske vederlagsfrit, og kreditservicevirksomhederne skal registrere kla- gerne og de foranstaltninger, der træffes for at håndtere dem.

Kapitel 3 Grænseoverskridende kreditserviceaktiviteter

Grænseoverskridende kreditserviceaktiviteter i et andet land

§ 13. En kreditservicevirksomhed, der har opnået en tilladelse i overens- stemmelse med § 4, stk. 1, her i landet og som ønsker at levere tjenestey- delser i form af kreditserviceringsaktiviteter i et andet land i Den Euro- pæiske Union, skal meddele dette til Finanstilsynet og oplyse Finanstil- synet om følgende:

1) Hvilket værtsland kreditservicevirksomheden agter at levere tjenestey- delser i, og, hvis kreditservicevirksomheden allerede har kendskab til disse oplysninger, den medlemsstat, hvor kreditten blev ydet, hvis den ikke blev ydet i Danmark eller i værtslandet.

2) Adressen på filialen af kreditservicevirksomheden, hvis der er etableret en sådan i værtslandet.

3) Identiteten og adressen på kreditserviceleverandøren, hvis der anven- des en sådan i værtslandet.

4) Identiteten på de personer, der er ansvarlige for styring af kreditservi- ceringsaktiviteterne i værtslandet.

5) Oplysninger om de foranstaltninger, der er truffet for at tilpasse kredit- servicevirksomhedens interne procedurer, governanceordninger og in- terne kontrolmekanismer med henblik på at sikre overholdelse af den lov- givning, som finder anvendelse på en kreditgivers rettigheder i henhold til en kreditaftale eller selve kreditaftalen.

6) At kreditservicevirksomheden kan kommunikere på værtslandets sprog eller på det sprog, kreditaftalen er udfærdiget på.

7) Om kreditservicevirksomheden har tilladelse til at modtage og besidde midler fra låntagere.

Stk. 2. Finanstilsynet meddeler senest 45 arbejdsdage efter modtagelsen af alle de oplysninger, der er omhandlet i stk. 1, disse oplysninger til de kompetente myndigheder i værtslandet. Finanstilsynet oplyser derefter kreditservicevirksomheden om, på hvilken dato oplysningerne blev med- delt de kompetente myndigheder i værtslandet, og på hvilken dato de be- kræftede modtagelsen af oplysningerne. Finanstilsynet meddeler også alle oplysningerne til de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor kreditten blev ydet, hvis den ikke blev ydet i Danmark eller i vært- slandet.

Stk. 3. Kreditservicevirksomheden kan påbegynde leveringen af tjene- steydelser i værtslandet fra

1) modtagelsen af meddelelsen fra værtslandets kompetente myndigheder om, at den meddelelse, der er omhandlet i stk. 3, er modtaget, eller

2) to måneder fra datoen for indgivelsen af alle de oplysninger, der er omhandlet i stk. 2, hvis der ikke er modtaget nogen meddelelse som om- handlet i nr. 1.

Stk. 4. En kreditservicevirksomhed skal oplyse Finanstilsynet om eventu- elle efterfølgende ændringer i de oplysninger, der kræves meddelt i hen- hold til stk. 1.

Stk. 5. Finanstilsynet videresender oplysningerne, der er meddelt efter stk. 4, til de kompetente myndigheder i værtslandet hurtigst muligt og senest 45 dage efter modtagelsen af oplysningerne.

Grænseoverskridende kreditserviceaktiviteter i Danmark

§ 14. Når Finanstilsynet modtager meddelelse fra en kompetent myndig- hed om, at en kreditservicevirksomhed, der har opnået en tilladelse i et andet land inden for Den Europæiske Union, ønsker at levere tjenestey- delser i form af kreditserviceringsaktiviteter her i landet som udbyder af grænseoverskridende tjenesteydelser, skal Finanstilsynet straks til den kompetente myndighed i hjemlandet bekræfte modtagelsen af denne meddelelse.

§ 15. Kreditservicevirksomheden kan påbegynde leveringen af tjenestey- delserne i form af kreditserviceringsaktiviteter her i landet fra det tidlig- ste af følgende tidspunkter:

1) Datoen, hvor de kompetente myndigheder i hjemlandet har oplyst kre- ditservicevirksomheden, at Finanstilsynet har bekræftet modtagelsen af meddelelsen omhandlet i § 14.

2) Hvis kreditservicevirksomheden ikke er blevet oplyst om Finanstilsy- nets bekræftelse på meddelelsen, efter udløbet af to måneder fra datoen for indgivelsen af alle de oplysninger, der er omhandlet i § 13, stk. 1 til de kompetente myndigheder i hjemlandet.

Kapitel 4 Kreditkøbere og kreditinstitutter

Kreditinstitutter, der påtænker at indgå en kontrakt om overførsel af en kreditgivers rettigheder eller en misligholdt kreditaftale

§ 16. Et kreditinstitut, der påtænker at indgå en kontrakt om overførsel af en kreditgivers rettigheder eller en misligholdt kreditaftale, skal give en potentiel kreditkøber de nødvendige oplysninger om en kreditgivers ret-

tigheder i henhold til en misligholdt kreditaftale eller om selve den mis- ligholdte kreditaftale og, hvor det er relevant, om sikkerhedsstillelsen.

Stk. 2. To gange årligt skal kreditinstitutter, som overfører en kreditgivers rettigheder i henhold til en misligholdt kreditaftale eller selve den mislig- holdte kreditaftale til en kreditkøber, oplyse Finanstilsynet om følgende:

1) Identifikatoren for juridiske enheder (LEI) for kreditkøberen eller LEI- koden for vedkommendes eventuelle repræsentant som udpeget i over- ensstemmelse med § 19, eller hvis en sådan identifikator ikke findes, om:

a) identiteten på kreditkøberen eller direktions- og bestyrelsesmed- lemmerne i kreditkøberen og de personer, som besidder kvalificerede andele i kreditkøberen, jf. § 5, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, eller

b) adressen på kreditkøber eller dennes eventuelle repræsentant som udpeget i overensstemmelse med § 19.

2) Det samlede udestående beløb for kreditgiverens rettigheder i henhold til de misligholdte kreditaftaler eller for de misligholdte kreditaftaler, der overføres.

3) Antallet og størrelsen af kreditgiverens rettigheder i henhold til de mis- ligholdte kreditaftaler eller de misligholdte kreditaftaler, der overføres.

4) Hvorvidt overførslen omfatter kreditgiverens rettigheder i henhold til de misligholdte kreditaftaler eller selve de misligholdte kreditaftaler, der er indgået med forbrugere, og de eventuelle typer af aktiver, der tjener som sikkerhedsstillelse for de misligholdte kreditaftaler.

Stk. 3. Kreditinstitutterne skal efter anmodning fra Finanstilsynet afgive oplysningerne nævnt i stk. 2 kvartalsvis, når Finanstilsynet vurderer, at det er nødvendigt, herunder for bedre at kunne overvåge et stort antal overførsler, der kan finde sted i en kriseperiode.

Stk. 4. Stk. 2 og 3 finder også anvendelse på kreditinstitutter, der påtænker at indgå en kontrakt om overførsel af en kreditgivers rettigheder eller en misligholdt kreditaftale, når Finanstilsynet er værtslandsmyndighed. Fi- nanstilsynet videregiver hurtigst muligt oplysningerne til kreditkøberens hjemland.

Kreditkøbers anvendelse af kreditservicevirksomheder eller andre enhe- der

§ 17. En kreditkøber, der er hjemmehørende i Den Europæiske Union, eller som har sit vedtægtsmæssige hjemsted, eller, hvis den i henhold til national ret ikke har et vedtægtsmæssigt hjemsted, sit hovedkontor i Den Europæiske Union, skal udpege et kreditinstitut, et ejendomskreditsel- skab, der er underlagt tilsyn efter lov om ejendomskreditselskaber, en for-

brugslånsvirksomhed, der er underlagt tilsyn efter lov om forbrugs- lånsvirksomheder eller en kreditservicevirksomhed til at udføre kreditser- viceringsaktiviteter med relation til kreditgivers rettigheder i henhold til en misligholdt kreditaftale eller selve den misligholdte kreditaftale, der er indgået med forbrugere.

Stk. 2. Repræsentanten for en tredjelandskreditkøber, jf. § 19 skal udpege et kreditinstitut, et ejendomskreditselskab, der er underlagt tilsyn efter lov om ejendomskreditselskaber, en forbrugslånsvirksomhed, der er under- lagt tilsyn efter lov om forbrugslånsvirksomheder eller en kreditservice- virksomhed, medmindre repræsentanten selv er en sådan enhed, til at ud- føre kreditserviceringsaktiviteter i forbindelse med en kreditgivers rettig- heder i henhold til en misligholdt kreditaftale eller selve den misligholdte kreditaftale, som indgås med:

1) Fysiske personer, herunder forbrugere og selvstændige arbejdstagere.

2) Mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder (SMV'er) som defineret i artikel 2 i bilaget til Kommissionens henstilling 2003/361/EF(23).

Stk. 3. Den udpegede enhed, jf. stk. 1 og 2, skal på vegne af kreditkøberen, opfylde de forpligtelser, der er pålagt kreditkøberen i henhold til §§ 18 og

20. I tilfælde, hvor der ikke er udpeget nogen kreditservicevirksomhed eller anden enhed, er kreditkøberen eller dennes repræsentant omfattet af disse forpligtelser.

§ 18. En kreditkøber eller dennes eventuelle repræsentant, jf. § 19, der udpeger et kreditinstitut, et ejendomskreditselskab, der er underlagt tilsyn efter lov om ejendomskreditselskaber, en forbrugslånsvirksomhed, der er underlagt tilsyn efter lov om forbrugslånsvirksomheder eller en kreditser- vicevirksomhed, til at udføre kreditserviceringsaktiviteter i forbindelse med de overførte kreditgiverrettigheder i henhold til en misligholdt kre- ditaftale eller selve den misligholdte kreditaftale, skal underrette Xxxxx- stilsynet om identiteten og adressen på kreditservicevirksomheden eller den anden enhed senest den dato, hvor kreditserviceringsaktiviteterne på- begyndes.

Stk. 2. Hvis kreditkøberen eller dennes eventuelle repræsentant, jf. § 19, udpeger en anden enhed end den, der blev underrettet om i henhold til stk. 1, underretter denne Finanstilsynet herom senest på datoen for ændringen med angivelse af identiteten og adressen på den nye kreditservicevirk- somhed eller anden enhed.

Stk. 3. Hvis Finanstilsynet modtager oplysninger efter stk. 1 og 2, frem- sender Finanstilsynet hurtigst muligt oplysningerne til de kompetente myndigheder i et eventuelt værtsland eller i den eventuelle medlemsstat,

hvor kreditten blev ydet, hvis dette ikke er i Danmark eller i det eventuelle værtsland.

Repræsentanter for en tredjelandskreditkøber

§ 19. En kreditkøber, som ikke er hjemmehørende i Den Europæiske Union, eller som ikke har sit vedtægtsmæssige hjemsted, eller, hvis kre- ditkøberen i henhold til national ret ikke har noget vedtægtsmæssigt hjemsted, sit hovedkontor i Den Europæiske Union, skal i forbindelse med en aftale om overførsel af en kreditgivers rettigheder i henhold til en misligholdt kreditaftale eller til selve den misligholdte kreditaftale, som er udstedt af et dansk kreditinstitut, udpege en repræsentant, som er hjem- mehørende i Den Europæiske Union, eller som har sit vedtægtsmæssige hjemsted, eller, hvis den i henhold til national ret ikke har noget vedtægts- mæssigt hjemsted, sit hovedkontor i Den Europæiske Union.

Stk. 2. Repræsentanten er fuldt ud ansvarlig for opfyldelse af alle forplig- telser, som påhviler kreditkøberen i henhold til bestemmelserne i denne lov.

Kreditkøbers overførsel af kreditgivers rettigheder

§ 20. En kreditkøber eller dennes eventuelle repræsentant, jf. § 19, som overfører en kreditgivers rettigheder i henhold til en misligholdt kreditaf- tale eller selve den misligholdte kreditaftale, skal to gange årligt oplyse Finanstilsynet om identifikatoren for den juridiske enhed (LEI) for den nye kreditkøber, eller dennes eventuelle repræsentant, jf. § 19, eller hvis en sådan identifikator ikke findes, om følgende:

1) Identiteten på den nye kreditkøber eller dennes eventuelle repræsen- tant, jf. § 19, eller direktions- og bestyrelsesmedlemmerne i den nye kre- ditkøber og de personer, som besidder kvalificerede andele i den nye kre- ditkøber, jf. § 5, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed.

2) Adressen på den nye kreditkøber eller, hvis det er relevant, dennes re- præsentant jf. § 19.

Stk. 2. En kreditkøber eller dennes eventuelle repræsentant, jf. § 19, skal samtidig med oplysningerne, jf. stk. 1, endvidere oplyse Finanstilsynet om minimum følgende:

1) Det samlede udestående beløb for kreditgiverens rettigheder i henhold til den misligholdte kreditaftale eller de misligholdte kreditaftaler, der overføres.

2) Antallet og størrelsen af kreditgiverens rettigheder i henhold til de mis- ligholdte kreditaftaler eller de misligholdte kreditaftaler, der overføres.

3) Hvorvidt overførslen omfatter en kreditgivers rettigheder i henhold til en misligholdt kreditaftale eller selve den misligholdte kreditaftale, der er

indgået med forbrugere, og de typer af aktiver, der tjener som sikkerheds- stillelse for den misligholdte kreditaftale, hvor dette er relevant.

Stk. 3. En kreditkøber eller dennes eventuelle repræsentant, jf. § 19, skal efter anmodning fra Finanstilsynet afgive oplysningerne nævnt i stk. 1 og 2, kvartalsvis, når Finanstilsynet vurderer, at det er nødvendigt.

Kapitel 5

God skik, kommunikation med låntager m.v.

§ 21. Kreditkøbere og kreditservicevirksomheder skal drive virksomhed i overensstemmelse med redelig forretningsskik og god praksis inden for virksomhedsområdet.

Stk. 2. Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om redelig for- retningsskik og god praksis for kreditkøbere og kreditservicevirksomhe- der.

§ 22. Kreditkøbere og kreditservicevirksomheder skal

1) give oplysninger til låntagere, som ikke er vildledende, uklare eller fal- ske,

2) respektere og beskytte låntageres personoplysninger og privatliv, og

3) kommunikere med låntagere på en måde, der ikke udgør chikane, tvang eller utilbørlig påvirkning.

Stk. 2. Kreditkøberen eller enheden, jf. §§ 17 eller 18, eller kreditservice- virksomheden, hvis der er udpeget en sådan til at udføre kreditservice- ringsaktiviteter, skal efter enhver overførsel af en kreditgivers rettigheder i henhold til en misligholdt kreditaftale eller af selve den misligholdte kreditaftale til en kreditkøber og altid forud for den første inddrivelse af gæld, men også når låntageren anmoder herom, sende låntageren en skriftlig meddelelse, der på en klar og forståelig måde som minimum op- lyser om:

1) oplysninger om overførslen, herunder datoen for overførslen,

2) identifikation af og kontaktoplysninger for kreditkøberen,

3) identifikation af og kontaktoplysninger for kreditservicevirksomheden eller den enhed, der er omhandlet i §§ 17 og 18, og

4) dokumentation for meddelelse af tilladelse til en kreditservicevirksom- hed i medfør af § 4, når en sådan er udpeget,

5) hvor det er relevant, identiteten af og kontaktoplysninger for kreditser- viceleverandøren,

6) en tydelig angivelse af et kontaktpunkt hos kreditkøberen eller, hos enheden, jf. §§ 17 og 18, eller hos kreditservicevirksomheden, hvis der er

udpeget en sådan til at udføre kreditserviceringsaktiviteter, og, hvor det er relevant, hos kreditserviceleverandøren, hvorfra der kan indhentes op- lysninger, når det er nødvendigt,

7) oplysninger om de beløb, som låntager skylder på tidspunktet for med- delelsen, med angivelse af, hvad der skal betales i kapital, renter, gebyrer og andre tilladte omkostninger,

8) en erklæring om, at al relevant EU-ret og national ret vedrørende navn- lig håndhævelsen af kontrakter, forbrugerbeskyttelse, låntagers rettighe- der og strafferet fortsat finder anvendelse, og

9) navn, adresse og kontaktoplysninger på [klageinstans], hvortil låntage- ren kan indgive en klage.

Stk. 3. Kreditkøberen eller enheden, jf. §§ 17 eller 18, eller kreditservice- virksomheden, hvis der er udpeget en sådan til at udføre kreditservice- ringsaktiviteter, skal i al efterfølgende kommunikation med låntageren omfatte oplysningerne nævnt i stk. 2, nr. 6, jf. dog stk. 4.

Stk. 4. I den første meddelelse efter udpegelsen af en ny kreditservice- virksomhed skal oplysningerne nævnt i stk. 2, nr. 3, 4 og 6 medtages.

Kapitel 6 Whistleblowerordning

§ 23. En kreditservicevirksomhed skal have en ordning, hvor dens ansatte via en særlig, uafhængig og selvstændig kanal kan indberette overtrædelser eller potentielle overtrædelser af den finansielle regulering begået af virk- somheden, herunder af ansatte eller medlemmer af bestyrelsen i virksomhe- den. Indberetninger til ordningen skal kunne foretages anonymt. Virksom- heden skal følge op på indberetninger til ordningen og skriftligt kunne do- kumentere, hvordan virksomheden har fulgt op på indberetningerne. Lov om beskyttelse af whistleblowere finder anvendelse på ordningen i 1. pkt., jf. dog § 2 i lov om beskyttelse af whistleblowere.

Stk. 2. Ordningen i stk. 1 kan etableres via kollektiv overenskomst.

Stk. 3. Stk. 1 finder alene anvendelse for kreditservicevirksomheder, som beskæftiger flere end fem ansatte. Ordningen nævnt i stk. 1 og 2 skal være etableret, senest 3 måneder efter at virksomheden har ansat den sjette an- satte.

Stk. 4. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde dispensere fra kravet i stk. 1, hvis Finanstilsynet vurderer, at det vil være formålsløst, at der oprettes en ord- ning.

§ 24. En kreditservicevirksomhed må ikke udsætte ansatte eller tidligere an- satte for ufordelagtig behandling eller ufordelagtige følger, som følge af at den ansatte eller den tidligere ansatte har indberettet virksomhedens over- trædelse eller potentielle overtrædelse af den finansielle regulering til Fi- nanstilsynet eller til en ordning hos virksomheden. Det samme gælder ved fastsættelse, tildeling og udbetaling af variabel løn til ansatte eller tidligere ansatte.

Stk. 2. Ansatte eller tidligere ansatte kan tilkendes en godtgørelse i overens- stemmelse med principperne i ligebehandlingsloven, hvis deres rettigheder er blevet krænket ved overtrædelse af stk. 1. Godtgørelsen fastsættes under hensyn til den ansattes eller den tidligere ansattes ansættelsestid og sagens omstændigheder i øvrigt.

Stk. 3. Stk. 1 og 2 kan ikke fraviges til ugunst for den ansatte eller tidligere ansatte.

Kapitel 7

Tilsyn-, kontrol- og offentliggørelsesregler m.v.

Generelle bestemmelser om tilsyn

§ 25. Finanstilsynet påser overholdelse af denne lov og regler udstedt i med- før af loven.

Stk. 2. Finanstilsynets bestyrelse indgår i tilsynet efter stk. 1 med den kom- petence, som bestyrelsen er tillagt i medfør af § 345 i lov om finansiel virk- somhed.

Stk. 3. Finanstilsynet kan inden for en nærmere fastsat frist påbyde de fysi- ske og juridiske personer, som er omfattet af denne lov, at foretage de nød- vendige foranstaltninger i tilfælde af overtrædelse af bestemmelser i loven.

Tilsyn med grænseoverskridende virksomhed

§ 26. De kompetente myndigheder for en kreditservicevirksomhed, der er meddelt tilladelse i et andet land inden for Den Europæiske Union, kan efter forudgående meddelelse herom til Finanstilsynet foretage inspektion på ste- det i en filial, som er etableret her i landet eller hos en kreditserviceleveran- dør, som er udpeget her i landet.

Stk. 2. Finanstilsynet kan efter anmodning fra de kompetente myndigheder i en kreditservicevirksomheds hjemland foretage inspektion i en filial, som er etableret her i landet eller hos en kreditserviceleverandør, som er udpeget her i landet.

§ 27. Konstaterer Finanstilsynet eller har Finanstilsynet grund til at antage, at en kreditservicevirksomhed, der er meddelt tilladelse i et andet land inden for Den Europæiske Union, som leverer tjenesteydelser i Danmark, og som Danmark er værtsland for, ikke overholder reglerne i denne lov eller regler udstedt i medfør af loven, underretter Finanstilsynet de kompetente myn- digheder i kreditservicevirksomhedens hjemland med henblik på at afklare, om der foreligger overtrædelse af reglerne.

Stk. 2. Finanstilsynet kan iværksætte de nødvendige foranstaltninger, hvis en udenlandsk kreditservicevirksomhed fortsætter det ulovlige forhold på trods af de foranstaltninger, der er truffet i hjemlandet, eller fordi disse viser sig at være utilstrækkelige eller mangelfulde, og hvis øjeblikkelig handling er nødvendigt for at imødegå en alvorlig trussel mod låntagernes kollektive interesse. Er det nødvendigt, kan Finanstilsynet forbyde kreditservicevirk- somheden at udføre kreditserviceringsaktiviteter i Danmark.

Indhentelse af oplysninger m.v.

§ 28. Kreditservicevirksomheder, leverandører og underleverandører skal give Finanstilsynet de oplysninger, der er nødvendige for Finanstilsynets virksomhed.

Stk. 2. Oplysninger afgivet efter stk. 1 skal hurtigst muligt berigtiges over for Finanstilsynet, hvis virksomheden efterfølgende konstaterer følgende:

1) Oplysningerne har ikke været korrekte på tidspunktet for afgivelsen, el- ler

2) oplysningerne er på et senere tidspunkt blevet misvisende.

§ 29. Finanstilsynet kan til enhver tid mod behørig legitimation uden ret- skendelse få adgang til forretningslokaler tilhørende en kreditservicevirk- somhed med henblik på indhentelse af oplysninger, herunder ved inspektio- ner.

Stk. 2. Finanstilsynet kan til enhver tid mod behørig legitimation uden ret- skendelse få adgang til en leverandør eller underleverandør med henblik på indhentelse af oplysninger om den outsourcede aktivitet

Påbud om nedlæggelse af hverv m.v.

§ 30. Finanstilsynet kan påbyde et medlem af bestyrelsen i en kreditservi- cevirksomhed at nedlægge sit hverv inden for en frist fastsat af Finanstilsy- net, hvis vedkommende efter § 8, stk. 1, ikke kan varetage hvervet.

Stk. 2. Finanstilsynet kan påbyde en kreditservicevirksomhed at afsætte en direktør inden for en af Finanstilsynet fastsat frist, hvis vedkommende efter

§ 8, stk. 1, ikke kan varetage hvervet.

Stk. 3. Finanstilsynet kan påbyde en kreditservicevirksomhed at afsætte en direktør, når der er rejst tiltale mod den pågældende i en straffesag om over- trædelse af straffeloven, den finansielle lovgivning eller anden relevant lov- givning, indtil straffesagen er afgjort, hvis domfældelse vil indebære, at di- rektøren ikke opfylder kravene i § 8, stk. 1, nr. 3. Finanstilsynet fastsætter en frist for efterlevelse af påbuddet. Finanstilsynet kan under samme betin- gelser som i 1. pkt. påbyde et medlem af bestyrelsen at nedlægge sit hverv i medfør af § 8, stk. 1, nr. 3. Finanstilsynet fastsætter en frist for efterlevelse af påbuddet.

Stk. 4. Varigheden af påbud meddelt efter stk. 1-3 på baggrund af § 8, nr. 2- 5, skal fremgå af påbuddet.

Stk. 5. Påbud meddelt i henhold til stk. 1-3 kan af virksomheden og af den person, som påbuddet vedrører, forlanges indbragt for domstolene. Anmod- ning herom skal indgives til Finanstilsynet, inden fire uger efter at påbuddet er meddelt den pågældende. Anmodningen har ikke opsættende virkning for påbuddet, men retten kan ved kendelse bestemme, at den pågældende direk- tør eller det pågældende bestyrelsesmedlem under sagens behandling kan opretholde sit hverv eller sin stilling. Finanstilsynet indbringer sagen for domstolene inden fire uger efter modtagelse af anmodning herom. Sagen anlægges i den borgerlige retsplejes former.

Stk. 6. Finanstilsynet kan af egen drift eller efter ansøgning tilbagekalde et påbud meddelt efter stk. 1 eller stk. 3, når der er tale om et bestyrelsesmed- lem. Afslår Finanstilsynet en ansøgning om tilbagekaldelse, kan ansøgeren forlange afslaget indbragt for domstolene. Anmodning herom skal indgives til Finanstilsynet, inden fire uger efter at afslaget er meddelt den pågæl- dende. Anmodning om domstolsprøvelse kan dog kun fremsættes, hvis på- buddet ikke er tidsbegrænset og der er forløbet mindst fem år fra datoen for udstedelsen af påbuddet eller mindst to år, efter at Finanstilsynets afslag på tilbagekaldelse er stadfæstet ved dom.

Stk. 7. Har kreditservicevirksomheden ikke afsat direktøren inden for den i påbuddet fastsatte frist, kan Finanstilsynet inddrage virksomhedens tilla- delse, jf. § 9, stk. 1, nr. 5. Finanstilsynet kan endvidere inddrage virksom- hedens tilladelse, jf. § 9, stk. 1, nr. 5, hvis et bestyrelsesmedlem ikke efter- kommer et påbud meddelt i medfør af stk. 1 og 3.

Stk. 8. Afgørelser i sager efter § 8, stk. 1, som træffes efter § 8, stk. 2, kan af kreditservicevirksomheden og af den person, som afgørelsen vedrører, forlanges indbragt for domstolene. Anmodning herom skal indgives til Fi- nanstilsynet, inden fire uger efter at afgørelsen er meddelt den pågældende.

Anmodningen har ikke opsættende virkning for afgørelsen, men retten kan ved kendelse bestemme, at personen under sagens behandling kan indtræde i det hverv eller den stilling, som personen har søgt om forhåndsgodkendelse til. Finanstilsynet indbringer sagen for domstolene inden fire uger efter modtagelse af anmodning.

Stk. 9. Stk. 1-8 gælder også for den eller de ledelsesansvarlige i virksomhe- den, hvis en kreditservicevirksomhed drives som en juridisk person uden bestyrelse eller en direktion.

Forbrugerombudsmanden

§ 31. Forbrugerombudsmanden kan anlægge sag mod kreditservicevirksom- heder og kreditkøbere vedrørende handlinger, der strider mod redelig for- retningsskik og god praksis, jf. § 21, stk. 1, og regler udstedt i medfør af § 21, stk. 2, herunder sag om forbud, påbud, erstatning og tilbagesøgning af uretmæssige opkrævede beløb.

Stk. 2. Markedsføringslovens § 24, § 25, stk. 2, § 28, stk. 1, § 32, stk. 1, §§ 33 og 34 finder tilsvarende anvendelse på sager, som Forbrugerombudsman- den ønsker at anlægge efter denne bestemmelse.

Stk. 3. Forbrugerombudsmanden kan udpeges som grupperepræsentant i et gruppesøgsmål, jf. retsplejelovens kapitel 23 a.

§ 32. Finanstilsynet underretter Forbrugerombudsmanden, hvis Finanstilsy- net bliver bekendt med, at låntagere kan have lidt et tab som følge af, at en kreditkøber eller en kreditservicevirksomhed har overtrådt § 21, stk. 1, og regler udstedt i medfør af § 21, stk. 2.

Stk. 2. Forbrugerombudsmanden har uanset § 35 adgang til samtlige oplys- ninger i Finanstilsynets sager omfattet af stk. 1.

Stk. 3. Forbrugerombudsmanden er underlagt tavshedspligt efter § 35.

Offentliggørelse

§ 33. § 354 a i lov om finansiel virksomhed finder tilsvarende anvendelse på virksomheder omfattet af denne lov.

§ 34. Erhvervsministeren kan fastsætte regler om kreditservicevirksomhe- ders pligt til at offentliggøre oplysninger om Finanstilsynets vurdering af virksomheden og om, at Finanstilsynet har mulighed for at offentliggøre op- lysningerne før virksomheden.

Kapitel 8

Tavshedspligt og særlige regler om aktindsigt

Tavshedspligt

§ 35. Finanstilsynets ansatte er under ansvar efter straffelovens §§ 152-152 e forpligtet til at hemmeligholde fortrolige oplysninger, som de får kendskab til gennem tilsynsvirksomheden. Det samme gælder personer, der udfører serviceopgaver som led i Finanstilsynets drift, samt eksperter, der handler på Finanstilsynets vegne. Dette gælder også efter ansættelses- eller kontrakt- forholdets ophør.

Stk. 2. Samtykke fra den, som tavshedspligten tilsigter at beskytte, berettiger ikke de personer, der er nævnt i stk. 1, til at videregive fortrolige oplysnin- ger.

Stk. 3. Stk. 1 finder ikke anvendelse på oplysninger i sager om god skik, jf.

§ 21.

Stk. 4. Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for, at Finanstilsynet af egen drift videregiver fortrolige oplysninger i summarisk eller sammenfattende form, når hverken den enkelte virksomhed eller dens kunder kan identifice- res.

Stk. 5. Fortrolige oplysninger kan videregives under en civil retssag, når en kreditservicevirksomhed er erklæret konkurs eller trådt i likvidation, og så- fremt oplysningerne ikke vedrører kundeforhold eller tredjemand, der er el- ler har været involveret i forsøg på at redde virksomheden.

§ 36. Er en sag om god skik omfattet af Finanstilsynets bestyrelses beslut- ningskompetence efter § 345, stk. 12, nr. 4 og 6, i lov om finansiel virksom- hed, er følgende dokumenter undtaget fra aktindsigt efter lov om offentlig- hed i forvaltningen (offentlighedsloven), indtil bestyrelsen har truffet sin be- slutning:

1) Finanstilsynets udkast til afgørelse af en sag eller udkast til beslutning om at overgive en sag til politimæssig efterforskning.

2) Udtalelser afgivet af parten til Finanstilsynets udkast til afgørelse af en sag eller udkast til beslutning om at overgive en sag til politimæssig efter- forskning.

3) Supplerende korrespondance mellem Finanstilsynet og parten vedrørende udkastet til afgørelse af en sag eller udkastet til beslutning om at overgive en sag til politimæssig efterforskning.

§ 37. Finanstilsynets ansatte må ikke videregive oplysninger om en person, når vedkommende har indberettet en virksomhed eller en person til Finan- stilsynet for overtrædelse eller potentiel overtrædelse af den finansielle re- gulering, som Finanstilsynet fører tilsyn med, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for, at personoplysninger videregives i medfør af § 38.

Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for, at personoplysninger, der vedrører en kunde, videregives til en kreditservicevirksomhed eller en kre- ditkøber i forbindelse med sager omfattet af § 35, stk. 3, når kunden har givet udtrykkeligt samtykke til videregivelsen.

Stk. 4. Alle, der i henhold til stk. 2 modtager personoplysninger, er med hen- syn til disse oplysninger undergivet tavshedspligten i stk. 1.

Undtagelser til tavshedspligten

§ 38. § 35, stk. 1, er ikke til hinder for, at fortrolige oplysninger videregives til tilsynsmyndigheder i andre lande inden for Den Europæiske Union, der har ansvaret for tilsyn med kreditservicevirksomheder, under forudsætning af at modtageren af oplysningerne har behov herfor til varetagelsen af deres opgaver.

Stk. 2. § 354, stk. 6-16, i lov om finansiel virksomhed, finder tilsvarende anvendelse.

Kapitel 9 Partsbegreb, frister m.v.

§ 39. Som part i forhold til Finanstilsynet anses virksomheder eller personer omfattet af denne lov, som Finanstilsynet har truffet afgørelser over for i medfør af denne lov eller regler udstedt i medfør af denne lov.

Stk. 2. Som part i forhold til Finanstilsynet, for så vidt angår den del af sagen, som vedrører den pågældende, anses desuden følgende:

1) En virksomhed, der udfører kreditserviceringsaktiviteter uden tilladelse, jf. § 4, stk. 1, og § 5, stk. 1, jf. § 4, stk. 1.

2) En virksomhed, som ansøger om tilladelse til at udføre kreditservice- ringsaktiviteter, jf. § 4, stk. 1, og § 5, stk. 1, jf. § 4, stk. 1.

3) Et medlem af en virksomheds bestyrelse eller direktion eller en ledelses- ansvarlig, når Finanstilsynet nægter en virksomhed tilladelse eller inddrager denne, jf. §§ 4, stk. 2, nr. 2, og § 9, nr. 5.

4) En virksomhed eller person, som Finanstilsynet kræver oplysninger fra til afgørelse af, om denne er omfattet af bestemmelserne i denne lov.

5) En virksomhed eller person, som omfattes af en afgørelse afsagt af Fi- nanstilsynet om personens egnethed eller hæderlighed i henhold til § 8. Stk. 3. Som part i forhold til Finanstilsynets afgørelser om egnethed og hæ- derlighed anses både den virksomhed og det bestyrelsesmedlem eller den direktør, som afgørelsen omhandler.

Frister

§ 40. De frister, der er fastsat i eller i henhold til denne lov, begynder at løbe fra og med dagen efter den dag, hvor den begivenhed, som udløser fristen, finder sted. Dette gælder beregning af både dags-, uge-, måneds- og årsfri- ster.

Stk. 2. Er fristen angivet i uger, udløber fristen, jf. stk. 1, på ugedagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted.

Stk. 3. Er fristen angivet i måneder, udløber fristen, jf. stk. 1, på månedsda- gen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted. Er den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted, den sidste dag i en måned, eller udløber fristen på en månedsdato, som ikke findes, udløber fristen på den sidste dag i måneden uanset dens længde.

Stk. 4. Er fristen angivet i år, udløber fristen, jf. stk. 1, på årsdagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt sted.

Stk. 5. Udløber en frist i en weekend eller på en helligdag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag, udstrækkes fristen til den førstkom- mende hverdag.

Kommunikation

§ 41. En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er til- gængelig for adressaten for meddelelsen.

Stk. 2. Erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunika- tion til og fra Finanstilsynet om forhold, som er omfattet af denne lov eller regler udstedt i medfør af denne lov, skal foregå digitalt.

Stk. 3. Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om digital kommu- nikation, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur eller lignende.

§ 42. Er det i denne lov eller i regler udstedt i medfør af denne lov et krav, at et dokument, som er udstedt af andre end Finanstilsynet, skal være under- skrevet, kan dette krav opfyldes ved anvendelse af en teknik, der sikrer en- tydig identifikation af den, som har udstedt dokumentet, jf. dog stk. 2. Så- danne dokumenter sidestilles med dokumenter med personlig underskrift.

Stk. 2. Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om fravigelse af underskriftskrav. Det kan herunder bestemmes, at krav om personlig under- skrift ikke kan fraviges for visse typer af dokumenter.

Afgift

§ 43. Virksomheder under tilsyn efter denne lov betaler afgift til Finanstil- synet efter kapitel 22 i lov om finansiel virksomhed.

Kapitel 10

Straffe-, ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser m.v.

Klagebestemmelser

§ 44. Afgørelser truffet af Finanstilsynet i henhold til denne lov og regler udstedt i medfør af loven kan af den, som afgørelsen retter sig mod, indbrin- ges for Erhvervsankenævnet, senest fire uger efter at afgørelsen er meddelt den pågældende.

Straffebestemmelser

§ 45. Overtrædelse af § 4, stk. 1, § 5, stk. 1, § 8, stk. 5 og 6, § 10, § 11, stk.

1, 3-6, § 12, § 13, stk. 1 og 3-4, § 15 og § 22, stk. 1, nr. 1 og 3 og stk. 2-4 og § 28, stk. 2, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.

Stk. 2. Overtrædelse af § 16, stk. 1-3, § 17, § 18, stk. 1 og 2, § 19, stk. 1, §

20 og § 23, stk. 1, straffes med bøde.

Stk. 3. En kreditservicevirksomhed, der ikke efterkommer et påbud eller for- bud, som er givet i medfør af § 25, stk. 3, og § 30, stk. 2 og 3, eller en virksomhed, der undlader at meddele eller berigtige oplysninger efter § 28, straffes med bøde.

Stk. 4. Et bestyrelsesmedlem i en kreditservicevirksomhed, som ikke efter- kommer et påbud, der er givet i medfør af § 30, stk. 1 og 3, straffes med bøde.

Stk. 5. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Stk. 6. Forældelsesfristen for overtrædelse af lovens bestemmelser eller reg- ler udstedt i medfør heraf er 5 år.

Stk. 7. I regler udstedt i medfør af loven kan der fastsættes straf i form af bøde eller fængsel i op til 4 måneder for overtrædelse af bestemmelser i reglerne.

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 46. Loven træder i kraft den 30. december 2023.

Stk. 2. Virksomheder omfattet af denne lov, der forud for lovens ikrafttræ- den med en tilladelse efter lov om inkassovirksomhed udøver virksomhed, som efter lovens ikrafttræden vil kræve tilladelse efter § 4, skal senest have indgivet ansøgning om tilladelse til Finanstilsynet den 29. marts 2024. Disse virksomheder kan fortsætte den påbegyndte virksomhed uden tilladelse efter denne lov indtil den 29. juni 2024 eller indtil den dato, hvor de får en tilla- delse af Finanstilsynet i overensstemmelse med denne lov, alt efter hvilken dato der kommer først.

Stk. 3. Virksomheder, som på lovens ikrafttrædelsestidspunkt har en ansøg- ning om autorisation efter lov om inkassovirksomhed under behandling, vil være forpligtede til at ansøge på ny hos Finanstilsynet for så vidt angår ak- tiviteter, som er omfattet af denne lov.

Stk. 4. Xxxxx finder ikke anvendelse på en kreditkøbers overførsel af en kre- ditgivers rettigheder i henhold til en misligholdt kreditaftale eller af selve den misligholdte kreditaftale, der foretages inden 30. december 2023. For sådanne overførsler finder hidtil gældende regler anvendelse.

Territorialbestemmelser

§ 47. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de henholdsvis færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Kapitel 11 Ændringer i anden lovgivning

§ 48. I lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 406 af 29. marts 2022, som ændret bl.a. ved § 27 i lov nr. 405 af 25. april 2023 og senest ved lov nr. 480 af 12. maj 2023, foretages følgende ændringer:

1. I § 361 indsættes efter stk. 11 som nyt stykke:

Stk. 12. Kreditservicevirksomheder omfattet af lov om kreditservicevirk- somheder og kreditkøbere betaler årligt et grundbeløb til Finanstilsynet på 16.700 kr.

Xxx. 00 xxxxxx xxxxxxxx xxx. 13.

2. I § 361, stk. 12, der bliver stk. 13, ændres »1-11« til: »1-12«.

Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets baggrund

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1. Anvendelsesområde

3.1.1. Gældende ret

3.1.1.1. Lov om inkassovirksomhed

3.1.2. NPL-direktivet

3.1.3. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.2. Tilladelse til kreditservicevirksomheder

3.2.1. Gældende ret

3.2.2. NPL-direktivet

3.2.3. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.3. Egnetheds- og hæderlighedskrav for ledelsesmedlemmer i kreditservi- cevirksomheder

3.3.1. Gældende ret

3.3.2. NPL-direktivet

3.3.3. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.4. Krav om whistleblowerordning for kreditservicevirksomheder

3.5. Tilsyn med kreditservicevirksomheder

3.5.1. Gældende ret

3.5.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.6. Kreditkøbere og kreditinstitutter, der påtænker at indgå en kontrakt om overførsel af en kreditgivers rettigheder eller en misligholdt kreditaftale

3.6.1. Gældende ret

3.6.2. NPL-direktivet

3.6.3. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det of- fentlige

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

7. Klimamæssige konsekvenser

8. Natur- og miljømæssige konsekvenser

9. Forholdet til EU-retten

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

11. Sammenfattende skema

1. Indledning

Lovforslaget har til formål at gennemføre Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere (NPL-direktivet).

NPL-direktivet indeholder ny regulering af kreditservicevirksomheder og kreditkøbere og er en del af Den Europæiske Unions prioritet om at udar- bejde en samlet strategi for håndtering af misligholdte lån i den finansielle sektor.

Formålet med NPL-direktivet er at mindske de aktuelle beholdninger af mis- ligholdte lån og forhindre overdreven ophobning af misligholdte lån hos kreditinstitutter i fremtiden. Dette søges opnået ved at gøre det lettere for kreditinstitutter at håndtere misligholdte lån, ved at forbedre mulighederne for salg af kreditten til tredjemand. På den måde kan kreditinstitutter, der står over for en ophobning af misligholdte lån og mangler ekspertise til at servicere lånene på en passende måde, nemmere overføre kreditaftalen til en kreditkøber med fornøden risikovillighed med henblik på inddrivelse gennem en kreditservicevirksomhed, der har ekspertise til at håndtere og forvalte den.

Med dette lovforslag fremmes udviklingen af et sekundært marked for mis- ligholdte lån, ved at skabe passende regulatoriske rammer, der fjerner hin- dringer og fastsætter beskyttelsesforanstaltninger for overførsel af mislig- holdte lån fra kreditinstitutter til kreditkøbere. Samtidig beskytter lovforsla- get låntagere og forbrugeres rettigheder. Det sker blandt andet ved at fast- sætte et tilladelsesregime og ved at give Finanstilsynet tilsynsbeføjelser på området.

Ved at forbedre mulighederne for kreditinstitutters salg af misligholdte lån og dermed også muligheden for at forhindre overdreven ophobning af mis- ligholdte lån, understøtter lovforslaget en robust finansiel sektor og øger den finansielle stabilitet.

2. Lovforslagets baggrund

2.1 Direktiv om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere (NPL-direkti- vet)

Lovforslaget har baggrund i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere (NPL-direktivet).

NPL-direktivet fastsætter regler om kreditkøberes køb af og kreditservice- virksomheders servicering af misligholdte kreditaftaler, der er udstedt af kreditinstitutter. Direktivet har således til formål at fastlægge fælles euro- pæiske regler for salg af misligholdte lån fra kreditinstitutter til kreditkøbere med henblik på inddrivelse gennem kreditservicevirksomheder samt at fast- lægge beskyttelsesregler for låntager.

Rådet (ECOFIN) vedtog den 11. juli 2017 ”Handlingsplan for behandling af misligholdte lån i Europa”. Handlingsplanen indeholder en samlet til- gang, der fokuserer på en kombination af komplementære politiske tiltag på fire områder: banktilsyn og -regulering, reform af rammerne for rekonstruk- tion, insolvens og gældsinddrivelse, udvikling af sekundære markeder for misligholdte lån og restrukturering af kreditinstitutter. Som opfølgning herpå fremsatte Kommissionen den 14. marts 2018 en samlet pakke af tiltag vedrørende misligholdte lån.

En del af tiltagene i denne pakke er udmøntet i NPL-direktivet, som med dette lovforslag implementeres i dansk ret.

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1. Anvendelsesområde

3.1.1. Gældende ret

Kreditservicevirksomheder og kreditkøbere er ikke i dag særskilt reguleret i dansk ret.

3.1.1.1. Lov om inkassovirksomhed

Virksomheder, som på nuværende tidspunkt yder kreditservicering af mis- ligholdte kreditaftaler, er i dag omfattet af lov om inkassovirksomhed. Lov om inkassovirksomhed gælder for udøvelse af inkassovirksomhed, jf. § 1 i lov om inkassovirksomhed. Ved inkassovirksomhed forstås ethvert led i er- hvervsmæssig inddrivelse af fordringer for andre eller som er købt efter for- fald og inddrives på egne vegne, jf. § 2 i lov om inkassovirksomhed. Xxxxx finder dog delvist ikke anvendelse for selvstændig advokatvirksomhed og pengeinstitutter, jf. § 1, stk. 2, mens den slet ikke finder anvendelse for of- fentlige myndigheder og auktionslederes inddrivelse af købesummer, jf. § 1, stk. 3.

Efter lov om inkassovirksomheds § 3, skal den der udøver inkassovirksom- hed være autoriseret hertil. Formålet med kravet om autorisation er at gøre det muligt på forhånd at vurdere, hvorvidt den pågældende kan forventes at

udøve inkassovirksomhed på forsvarlig vis. Hensynet bag autorisationsre- gimet er at beskytte både kunder og kreditorer ved at sikre, at de faglige kvalifikationer er til stede hos den, der udøver inkassovirksomhed. Desuden har autorisationen til formål at gøre det lettere at føre tilsyn med inkas- sovirksomheder samt at opnå en præventiv virkning ved, at en autorisation kan tilbagekaldes i tilfælde af uregelmæssigheder.

Kravene til autorisation fastslås i lov om inkassovirksomheds §§ 4 og 5.

Efter lov om inkassovirksomheds § 19 er det justitsministeren eller den, han bemyndiger til det, der giver autorisation til at udøve inkassovirksomhed. Dette er bemyndiget til Politidirektøren ved Midt- og Vestjyllands Politi, jf.

§ 1 a i bekendtgørelse nr. 752 af 26. september 1997 om autorisation og sikkerhedsstillelse m.v. ved udøvelse af inkassovirksomhed, hvorefter op- gaven varetages af Politiets Administrative Center (PAC).

3.1.2. NPL-direktivet

Lovforslaget har til formål at gennemføre NPL-direktivet. NPL-direktivet indeholder ny regulering af kreditservicevirksomheder og kreditkøbere og er en del af Den Europæiske Unions prioritet om en samlet strategi for hånd- tering af misligholdte lån i den finansielle sektor.

Direktivets materielle anvendelsesområde fastsættes i direktivets artikel 2. Det følger heraf, at direktivet finder anvendelse på kreditservicevirksomhe- der, der handler på vegne af en kreditkøber i forbindelse med en kreditgivers rettigheder i henhold til en misligholdt kreditaftale eller af selve den mislig- holdte kreditaftale, der er udstedt af et kreditinstitut etableret i Unionen.

Det følger videre, at direktivet finder anvendelse på kreditkøbere af en kre- ditgivers rettigheder i henhold til en misligholdt kreditaftale eller af selve den misligholdte kreditaftale, der er udstedt af et kreditinstitut etableret i Unionen.

Efter artikel 2 finder direktivet ikke anvendelse på servicering af en kredit- givers rettigheder i henhold til en kreditaftale eller af selve kreditaftalen, der udføres af et kreditinstitut etableret i Unionen, en forvalter af en alternativ investeringsfond, der har opnået tilladelse eller er blevet registreret, eller et godkendt administrationsselskab eller et investeringsselskab, forudsat at in- vesteringsselskabet ikke har udpeget et administrationsselskab. Direktivet finder videre ikke anvendelse på servicering af en kreditgivers rettigheder i henhold til en kreditaftale eller af selve kreditaftalen, der udføres af et ikke-

kreditinstitut, der er underlagt tilsyn som ejendomskreditselskab eller for- brugslånsvirksomhed.

Direktivet finder videre ikke anvendelse på servicering af en kreditgivers rettigheder i henhold til en kreditaftale eller af selve kreditaftalen, som ikke er udstedt af et kreditinstitut etableret i Unionen, medmindre kreditgiverens rettigheder i henhold til kreditaftalen eller selve kreditaftalen erstattes af en kreditaftale udstedt af et sådant kreditinstitut eller på køb af en kreditgivers rettigheder i henhold til en misligholdt kreditaftale eller af selve den mislig- holdte kreditaftale, der foretages af et kreditinstitut etableret i Unionen.

3.1.3. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Med henblik på en direktivnær implementering af NPL-direktivet foreslås det i lovforslagets § 1, stk. 1, at loven finder anvendelse på kreditservice- virksomheder og kreditkøbere.

Ved kreditservicevirksomhed forstås en juridisk person, der som led i sin erhvervsmæssige virksomhed forvalter og fyldestgør rettigheder og forplig- telser i tilknytning til en kreditgivers rettigheder i henhold til en misligholdt kreditaftale eller til selve den misligholdte kreditaftale på vegne af en kre- ditkøber, og som udfører mindst én eller flere kreditserviceringsaktiviteter.

Ved kreditserviceringsaktiviteter forstås opkrævning eller inddrivelse af et- hvert skyldigt beløb fra låntageren i tilknytning til en kreditgivers rettighe- der i henhold til en kreditaftale eller til selve kreditaftalen.

Ved kreditserviceringsaktiviteter forstås videre genforhandling med lånta- geren i overensstemmelse med de vilkår og betingelser, der er knyttet til en kreditgivers rettigheder i henhold til en kreditaftale eller til selve kreditafta- len, i overensstemmelse med de instrukser, som kreditkøberen har givet.

Ved kreditserviceringsaktiviteter forstås endelig behandling af eventuelle klager i forbindelse med en kreditgivers rettigheder i henhold til en kredi- taftale eller til selve kreditaftalen og oplysning til låntageren om enhver æn- dring i rentesatser, omkostninger eller forfaldne betalinger i forbindelse med en kreditgivers rettigheder i henhold til en kreditaftale eller til selve kredi- taftalen.

Ved kreditkøber forstås enhver anden fysisk eller juridisk person end et kre- ditinstitut, som køber en kreditgivers rettigheder i henhold til en misligholdt

kreditaftale eller selve den misligholdte kreditaftale som led i udøvelsen af sin erhvervsmæssige virksomhed.

Det bør sikres, at lovforslaget ikke fører til unødvendig overlapning af krav om tilladelser og autorisationer og dermed øgede efterlevelsesomkostninger ved at visse virksomheder og enheder omfattes af anvendelsesområdet.

Det foreslås derfor i lovforslagets § 2, at servicering af misligholdte kredi- taftaler, som omfattes af indeværende lovforslag, ikke længere skal være omfattet af lov om inkassovirksomhed.

Af samme årsag foreslås det i lovforslagets § 1, stk. 3, at undtage en række virksomheder, som har tilladelse eller er registreret hos Finanstilsynet, bl.a. kreditinstitutter, forvaltere af alternative investeringsfonde, ejendomskredit- selskaber og forbrugslånsvirksomheder.

Endelig undtages notarer, fogeder og advokater, der udfører kreditservice- ringsaktiviteter som led i deres i erhverv, fra lovens anvendelsesområde. Det skyldes, at notarer, fogeder og advokater efter den gældende lovgivning gennemfører håndhævelse af bindende foranstaltninger, hvorfor disse ikke bør omfattes af forslaget, når de servicerer kreditaftaler.

3.2. Tilladelse til kreditservicevirksomheder

3.2.1. Gældende ret

Virksomheder, der på nuværende tidspunkt yder kreditservicering af mislig- holdte kreditaftaler, er i dag omfattet af inkassolovgivningen. Lov om inkas- sovirksomhed gælder for virksomheder, der driver inkassovirksomhed, jf. § 1 i lov om inkassovirksomhed. Ved inkassovirksomhed forstås ethvert led i erhvervsmæssig inddrivelse af fordringer for andre eller som er købt efter forfald og inddrives på egne vegne. Loven finder dog i enten begrænset eller fuldstændigt omfang ikke anvendelse for selvstændig advokatvirksomhed, pengeinstitutter eller offentlige myndigheder, jf. § 1, stk. 2 og 3 i lov om inkassovirksomhed.

Efter lov om inkassovirksomheds § 3, skal den der vil udøve inkassovirk- somhed være autoriseret hertil. Formålet med kravet om autorisation er at gøre det muligt på forhånd at vurdere, hvorvidt indehaveren af inkassovirk- somheden kan forventes at udøve denne på forsvarlig vis. Hensynet bag au- torisationsregimet er at beskytte kunder og kreditorer ved at sikre, at de fag- lige kvalifikationer er til stede hos inkassovirksomheden. Desuden har au- torisationen til formål at gøre det lettere at føre tilsyn med inkassovirksom-

heder samt at opnå en præventiv virkning ved, at en autorisation kan tilba- gekaldes i tilfælde af uregelmæssigheder.

Kravene til autorisation fastslås i lov om inkassovirksomheds §§ 4 og 5.

For at kunne opnå autorisation skal det gøres antageligt, at inkassovirksom- heden kan udøves forsvarligt og i overensstemmelse med god inkassoskik, jf. lov om inkassovirksomhed § 4.

Lov om inkassovirksomhed indeholder også en række formelle krav til au- torisation, såsom at man skal have bopæl i Danmark, være fyldt 25 år og ikke være umyndig. Man må ikke være under rekonstruktionsbehandling, have betydelig gæld til det offentlige eller være dømt for strafbare forhold der begrunder nærliggende misbrug af adgangen til at udøve inkassovirk- somhed. Det følger af lov om inkassovirksomheds jf. § 5.

Kravene hænger sammen med det forhold, at inkassovirksomhed skal kunne udøves på forsvarlig vis og sætter nogle regler for, hvornår det må formodes, at dette ikke er tilfældet. Der gælder nogle lignende krav til personale i inkassovirksomheden, f.eks. at disse skal være fyldt 18 år og heller ikke må være dømt for strafbart forhold, der begrunder nærliggende fare for misbrug af deres stilling, jf. § 8.

Efter lov om inkassovirksomheds § 19 er det justitsministeren, eller den han bemyndiger til det, der giver autorisation til at udøve inkassovirksomhed. Dette er bemyndiget til Politidirektøren ved Midt- og Vestjyllands Politi, hvorefter opgaven varetages af Politiets Administrative Center (PAC).

Der gælder derimod ikke i dag særskilt krav om, at virksomheder, der udfø- rer kreditserviceringsaktiviteter, skal have tilladelse som kreditservicevirk- somheder af Finanstilsynet.

3.2.2. NPL-direktivet

NPL-direktivet indeholder i artikel 4 krav om, at en kreditservicevirksom- hed skal opnå tilladelse før den påbegynder sine aktiviteter, og at der gælder en række betingelser for at opnå denne tilladelse.

Efter direktivets artikel 5 er tilladelse blandt andet betinget af, at ledelses- medlemmerne i virksomheden har et tilstrækkeligt godt omdømme og har den fornødne viden og erfaring til at udøve virksomhed på en kompetent og forsvarlig måde.

3.2.3. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det vurderes, at der med lovforslaget bør fastsættes passende beskyttelses- foranstaltninger, bl.a. af hensyn til beskyttelse af låntagernes rettigheder, herunder krav om, at virksomheder, der udfører kreditserviceringsaktivite- ter, skal have tilladelse til at udføre disse som kreditservicevirksomhed af Finanstilsynet.

Kreditserviceringsvirksomheder forstås som en juridisk person, der som led i sin erhvervsmæssige virksomhed forvalter og fyldestgør rettigheder og for- pligtelser i tilknytning til en kreditgivers rettigheder i henhold til en mislig- holdt kreditaftale eller til selve den misligholdte kreditaftale på vegne af en kreditkøber, og som udfører mindst én eller flere kreditserviceringsaktivite- ter, jf. lovforslagets § 3, stk. 1, nr. 8.

De foreslåede betingelser for at kunne opnå en tilladelse til at udføre kredit- serviceringsaktiviteter skal bl.a. sikre, at kun virksomheder, der har tilstræk- kelige kompetencer til at kunne udføre kreditserviceringsaktiviteter, kan få en tilladelse hertil.

Efter lovforslaget skal en kreditservicevirksomhed opnå tilladelse til at ud- føre kreditserviceringsaktiviteter, inden virksomheden påbegynder dette. Beføjelsen til at meddele en tilladelse tillægges Finanstilsynet, ligesom det er Finanstilsynet, der tillægges tilsynskompetencen for kreditservicevirk- somheder.

For at Finanstilsynet kan give tilladelse, skal kreditservicevirksomhedens bestyrelse og direktion eller indehaveren, hvis virksomheden drives som en enkeltmandsvirksomhed, eller den eller de ledelsesansvarlige, såfremt virk- somheden drives som en juridisk person uden bestyrelse eller direktion, op- fylde krav om egnethed og hæderlighed.

Der stilles endvidere krav til, at virksomheden har en politik, der sikrer, at låntagere behandles på en fair og omhyggelig måde, herunder under hen- syntagen til deres finansielle situation og behovet for henvisning til gælds- rådgivning eller sociale tjenesteydelser.

Der stilles videre krav til, at virksomheden har robuste governanceordninger og interne kontrolmekanismer, herunder procedurer for risikostyring og regnskabsmæssig praksis, til sikring af, at låntagerrettigheder overholdes.

Betingelserne for at kunne opnå tilladelse skal blandt andet sikre, at kun virksomheder, der har tilstrækkelige kompetencer til at kunne udføre kredit- serviceringsaktiviteter på forsvarligt grundlag, kan få en tilladelse.

Forslaget om tilladelseskrav for kreditservicevirksomheder skal ses i sam- menhæng med, at disses kreditserviceringsaktiviteter med lovforslagets § 2 foreslås undtaget fra lov om inkassovirksomhed.

3.3. Egnetheds- og hæderlighedskrav for ledelsesmedlemmer i kredit- servicevirksomheder

3.3.1. Gældende ret

Der gælder i dag ikke krav om, at ledelsesmedlemmer i en kreditservice- virksomhed skal være egnede og hæderlige.

3.3.2. NPL-direktivet

Det følger af NPL-direktivets artikel 5, at tilladelse som kreditservicevirk- somhed blandt andet er betinget af, at ledelsesmedlemmerne i virksomheden har et tilstrækkeligt godt omdømme og har den fornødne viden og erfaring til at udøve virksomhed på en kompetent og forsvarlig måde.

3.3.3. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Den finansielle lovgivning indeholder krav om, at ledelsesmedlemmer i en finansiel virksomhed skal være tilstrækkeligt egnede og hæderlige til at va- retage hvervet eller stillingen i virksomheden, jf. bl.a. § 64 i lov om finansiel virksomhed. Ledelsesmedlemmer i en finansiel virksomhed m.v., skal som følge heraf egnetheds- og hæderlighedsvurderes af Finanstilsynet i forbin- delse med deres indtræden i ledelsen af en finansiel virksomhed. Endvidere kan Finanstilsynet gribe ind over for en finansiel virksomhed, hvis ledelsen ikke længere lever op til kravene om egnethed og hæderlighed. Dette er af- gørende for tilliden til den finansielle sektor. Finanstilsynet kan desuden på- byde en finansiel virksomhed at afsætte en direktør eller et bestyrelsesmed- lem at nedlægge sit hverv i en finansiel virksomhed, hvis den pågældende ikke længere lever op til kravene om egnethed og hæderlighed, jf. bl.a. § 351, stk. 1 og 2, i lov om finansiel virksomhed.

Formålet med reglerne er at sikre, at finansielle virksomheder m.v., ledes af tilstrækkeligt egnede og hæderlige personer, og at Finanstilsynet har mulig- hed for at gribe ind over for ledelsespersoner, der handler til skade for virk- somheden.

Det vurderes nødvendigt at fastlægge egnetheds- og hæderlighedskrav til ledelsesmedlemmer i kreditservicevirksomheder, med henblik på at sikre, at virksomhederne drives af tilstrækkeligt kompetente og hæderlige personer.

Det er afgørende for en ansvarlig drift af virksomhederne, at ledelsesmed- lemmerne i virksomheden besidder de rette kompetencer, herunder at de ikke har været straffet for forbrydelser, som indebærer risiko for, at ledel- sesmedlemmerne ikke kan varetage hvervet eller stillingen på betryggende måde.

Det foreslås derfor i lovforslagets § 8, at fastsætte krav om, at et medlem af bestyrelsen eller direktion hos en kreditservicevirksomhed eller, indehave- ren, hvis virksomheden drives som en enkeltmandsvirksomhed, eller den eller de ledelsesansvarlige, såfremt virksomheden drives som en juridisk person uden bestyrelse eller direktion, til enhver tid skal være egnede og hæderlige til at varetage hvervet eller stillingen.

Dette indebærer bl.a., at ledelsesmedlemmerne skal besidde tilstrækkelig vi- den, faglig kompetence og erfaring til at kunne varetage hvervet eller stil- lingen, og at de skal have tilstrækkeligt godt omdømme og kunne udvise hæderlighed, integritet og tilstrækkelig uafhængighed ved varetagelsen af hvervet eller stillingen.

Det foreslås, at kravene skal gælde for samtlige medlemmer af bestyrelsen og direktionen, indehaveren af en kreditservicevirksomhed, der er en enkelt- mandsvirksomhed. Drives en kreditservicevirksomhed som en juridisk per- son uden en bestyrelse eller direktion, foreslås det, at kravene skal gælde for den eller de ledelsesansvarlige.

Lovforslaget giver desuden Finanstilsynet beføjelse til at påbyde en kredit- servicevirksomhed at afsætte en direktør eller et bestyrelsesmedlem at ned- lægge sit hverv i en kreditservicevirksomhed, hvis den pågældende ikke kan varetage hvervet eller stillingen.

3.4. Krav om whistleblowerordning for kreditservicevirksomheder

3.4.1. Gældende ret

Den finansielle regulering indeholder i dag en række regler, som sikrer en stærk beskyttelse af whistleblower på tværs af den finansielle sektor. Virk- somheder på det finansielle område er således forpligtet til at have en intern whistleblowerordning, hvor virksomhedens ansatte via en særlig, uafhængig og selvstændig kanal kan indberette overtrædelser eller potentielle overtræ-

delser af den finansielle regulering og anden relevant regulering. Indberet- ninger til whistleblowerordningen skal bl.a. kunne foretages anonymt, og virksomheden skal følge op på indberetninger til whistleblowerordningen og skriftligt kunne dokumentere, hvordan virksomheden har fulgt op på ind- beretningerne. Herudover gælder der regler, som sikrer ansatte, der har an- vendt den interne ordningen, mod repressalier og anden ufordelagtig be- handling.

Kreditservicevirksomheder er i dag ikke omfattet af denne regulering.

Lov om beskyttelse af whistleblowere, der blev vedtaget den 24. juni 2021 og trådte i kraft den 17. december 2021, implementerer Europa-Parlamen- tets og Rådets direktiv om beskyttelse af personer, der indberetter overtræ- delser af EU-retten (whistleblowerdirektivet).

Formålet med whistleblowerdirektivet er at styrke håndhævelsen af EU-ret- ten og EU’s politikker ved at fastsætte fælles minimumsstandarder, der sik- rer et højt beskyttelsesniveau for personer, der indberetter overtrædelser af EU-retten (whistleblowere), idet whistleblowere kan bidrage til at fore- bygge skader og afsløre trusler mod eller forhold til skade for offentlighe- dens interesser, der ellers ville forblive skjult.

Lov om beskyttelse af whistleblowere fastsætter, at en lang række private og offentlige arbejdspladser med 50 eller flere ansatte skal etablere interne whistleblowerordninger til indberetning af oplysninger om overtrædelser af lovgivningen inden for en lang række specifikke områder, herunder offent- ligt udbud, finansielle tjenesteydelser, transportsikkerhed, miljøbeskyttelse og forbrugerbeskyttelse, samt andre alvorlige lovovertrædelser eller øvrige alvorlige forhold, jf. § 9, stk. 1, og § 1, nr. 1 og 2, i lov om beskyttelse af whistleblowere, jf. lov nr. 1436 af 29. juni 2021.

Whistleblowerdirektivet er et minimumsdirektiv, og det berører derfor ikke medlemsstaternes adgang til at indføre eller opretholde bestemmelser, der er mere gunstige, for så vidt angår whistleblowerens rettigheder end dem, der er fastsat i whistleblowerdirektivet. Whistleblowerdirektivet berører vi- dere ikke medlemsstaternes beføjelse til at udvide beskyttelsen i henhold til national ret med hensyn til områder eller handlinger, der ikke er omfattet af whistleblowerdirektivet. Denne adgang blev anvendt ved nr. 2382 af 14. de- cember 2021, hvor anvendelsesområdet af lov om beskyttelse af whistle- blowere i medfør af national ret blev udvidet til at gælde en række virksom-

heder på det finansielle område af hensyn til at skabe en ensartet regulering på området.

Whistleblowerdirektivet forpligter medlemsstaterne til at sikre, at alle juri- diske enheder i den offentlige og private sektor med 50 eller flere arbejds- tagere etablerer whistleblowerordninger og fastsætter procedurer for mod- tagelse af og opfølgning på indberetninger til disse. Whistleblowerdirektivet finder desuden anvendelse på juridiske enheder med færre end 50 ansatte, som i medfør af de sektorspecifikke EU-retsakter, der fremgår af direktivets bilag del II, er forpligtet til at oprette en intern whistleblowerordning. Di- rektivet supplerer disse retsakter – og eventuel national lovgivning fastsat i medfør heraf – således, at beskyttelsen af whistleblowere som minimum skal leve op til de i direktivet fastlagte minimumsstandarder, dog således at et eventuelt højere beskyttelsesniveau i en sektorspecifik whistleblowerord- ning opretholdes. Det følger af §§ 2 og 9 i lov om beskyttelse af whistle- blowere.

Lov om beskyttelse af whistleblowere finder anvendelse på indberetninger, som vedrører overtrædelser af EU-retten, og som er omfattet af anvendel- sesområdet for whistleblowerdirektivet samt indberetninger, som i øvrigt vedrører alvorlige lovovertrædelser eller øvrige alvorlige forhold. Det følger af § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, i lov om beskyttelse af whistleblowere.

Dette indebærer at virksomheder på det finansielle område med 50 eller flere ansatte er forpligtet til at etablere en intern whistleblowerordning i medfør af lov om beskyttelse af whistleblowere. Det følger dog af § 31, stk. 2, at kapitel 3, der bl.a. indeholder regler om etablering af en intern whistle- blowerordning, først i kraft den. 17. december 2023 for virksomheder med mellem 50 og 249 ansatte.

Det indebærer, at kreditservicevirksomheder med flere en 50 ansatte efter gældende ret skal etablere en intern whistleblowerordningen senest den 17. december 2023, som lever op til kravene i lov om beskyttelse af whistle- blowere. For kreditservicevirksomheder med færre end 50 ansatte, gælder der således i dag ingen whistleblowerregler.

3.4.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

I forbindelse med implementeringen af Europa-Parlamentets og Rådets di- rektiv om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber (CRD IV) blev der på bag- grund af den politiske aftale af 10. oktober 2013 om regulering af systemisk

vigtige finansielle institutter (SIFI) samt krav til alle banker og realkreditin- stitutter om mere og bedre kapital og højere likviditet (Bankpakke 6) i den finansielle lovgivning, generelt indført krav om, at virksomheder under Fi- nanstilsynets tilsyn skulle indføre en såkaldt intern whistleblowerordning. Reglerne blev efterfølgende skærpet på baggrund af politisk aftale af 19. september 2018 mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Kon- servative Folkeparti) og Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti om yderligere initiativer til styrkelse af indsatsen mod hvidvask og terrorfinansiering, som fastsatte krav om beskyt- telse af tidligere ansatte mod ufordelagtig behandling samt dokumentations- krav for virksomhedens opfølgning på indberetninger.

Whistleblowerreglerne i den finansielle sektor skal sikre beskyttelsen af an- satte i virksomhederne således at de trygt kan foretage anonyme indberet- ninger af mulige overtrædelser af den finansielle regulering direkte til deres arbejdsgiver via en særlig, uafhængig og selvstændig kanal . Den politiske aftale fastsatte, at interne whistleblowerordninger kan etableres via en kol- lektiv overenskomst, og endvidere at finansielle virksomheder med fem an- satte eller derunder undtages fra kravet om etablering af whistleblowerord- ninger, i det omfang det er foreneligt med EU-reglerne.

Den politiske aftale fastsatte endvidere, at der tillige skulle etableres en whi- stleblowerordning i regi af Finanstilsynet.

På baggrund af den politiske aftale blev der desuden indført et krav for virk- somheder under Finanstilsynets tilsyn om passende beskyttelse af ansatte, der har indberettet overtrædelse eller potentiel overtrædelse af den finansi- elle lovgivning til Finanstilsynet eller til virksomhedens interne whistle- blowerordning.

Af hensyn til at sikre, at der fortsat består en ensartet og stærk beskyttelse af whistleblowere på tværs af den finansielle sektor, er det nødvendigt at forpligte kreditservicevirksomheder til at efterleve de almindelige whistle- blowerregler, der i dag tilsvarende gælder i den øvrige finansielle regule- ring, således at der gælder en stærk beskyttelse af whistleblowere på tværs af sektoren.

Det foreslås derfor at stille krav om, at kreditservicevirksomheder etablerer en ordning, hvortil ansatte anonymt kan indberette overtrædelser eller po- tentielle overtrædelser af den regulering, som Finanstilsynet fører tilsyn med, begået af virksomheden via en sikret kanal. Ordningen kan etableres

via kollektiv overenskomst. Kravet finder anvendelse for virksomheder, som beskæftiger flere end fem ansatte.

Det er endvidere nødvendigt at indføre krav om en passende beskyttelse af ansatte, der har indberettet en overtrædelse eller en potentiel overtrædelse af den regulering, som Finanstilsynet fører tilsyn med, til Finanstilsynet eller til virksomhedens interne indberetningsordning. Det skal sikre, at den an- satte er beskyttet, uanset om den ansatte vælger at foretage indberetning gennem virksomhedens interne ordning eller gennem Finanstilsynets ord- ning.

Med lovforslaget foreslås derfor et forbud mod ufordelagtig behandling el- ler ufordelagtige følger på baggrund af indberetning af overtrædelser til Fi- nanstilsynet eller whistleblowerordninger i virksomhederne.

Lovforslaget indeholder desuden en godtgørelsesbestemmelse, der giver en ansat mulighed for at få tilkendt en godtgørelse, hvis den pågældende ud- sættes for ufordelagtig behandling eller ufordelagtige følger som konse- kvens af en indberetning om overtrædelser af regulering under tilsyn via Finanstilsynet. Det vil i medfør af lovforslaget ikke være muligt at fravige dette forbud eller ret til godtgørelse til ugunst for den ansatte.

Lovforslaget medfører også, at kreditservicevirksomheder med færre end 50 ansatte omfattes af lov om beskyttelse af whistleblowere som følge af hen- visningen hertil i det foreslåede i § 23, stk. 1. Herved sikres samme høje beskyttelsesniveau af whistleblowere, som gælder i den øvrige finansielle regulering.

3.5. Tilsyn med kreditservicevirksomheder

3.5.1. Gældende ret

Virksomheder, som på nuværende tidspunkt yder kreditservicering af mis- ligholdte kreditaftaler, er i dag omfattet af lov om inkassovirksomhed. Lov om inkassovirksomhed gælder for virksomheder der driver inkassovirksom- hed, jf. § 1 i lov om inkassovirksomhed.

Opgaven vedrørende autorisation mv. til inkassovirksomhed varetages i dag af Politiets Administrative Center (PAC).

Finanstilsynet fører ikke i dag tilsyn med kreditservicevirksomheders udfø- relse af kreditserviceringsaktiviteter.

3.5.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

For at skabe en passende regulatorisk ramme for kreditservicevirksomheder med de nødvendige beskyttelsesforanstaltninger for låntager, vurderes det, at kreditservicevirksomheder bør underlægges tilsyn af Finanstilsynet for så vidt angår udøvelse af kreditserviceringsaktiviteter, der er omfattet af dette lovforslag, dvs. inddrivelse af fordringer der hviler på kreditaftaler.

Det foreslås derfor i lovforslagets § 24, at Finanstilsynet påser overholdel- sen med loven.

Hvis en kreditservicevirksomhed også udfører andre inddrivelsesaktiviteter, som ikke er omfattet af dette lovforslag, vil de forsat være underlagt reglerne i lov om inkassovirksomhed, herunder den gældende tilsynsmodel på dette område. Således skal kreditservicevirksomheder, der både udfører kredit- serviceaktiviteter omfattet af dette lovforslag og inddrivelse af fordringer, der ikke er omfattet af dette lovforslag, autoriseres til de respektive aktivi- teter af hhv. Finanstilsynet og politiet og vil være underlagt tilsyn af de respektive myndigheder afhængig af karakteren af deres aktiviteter.

Finanstilsynets tilsyn i medfør af dette lovforslag skal tilrettelægges ud fra et væsentlighedshensyn, navnlig ud fra hensynet til forbrugerne og lånta- gerne, hvor den tilsynsmæssige indsats skal stå i forhold til de potentielle risici eller skadevirkninger.

For at sikre et effektivt tilsyn med lovforslaget er det vigtigt, at Finanstilsy- net som tilsynsmyndighed får tillagt de nødvendige beføjelser til at påse overholdelsen af loven. Det er bl.a. vigtigt, at Finanstilsynet får mulighed for at indhente oplysninger hos virksomhederne, som er omfattet af loven, men også hos virksomheder, der ikke er omfattet af loven, til afgørelse af, om en fysisk eller juridisk person er omfattet af reglerne i lovforslaget.

Til brug for dette tilsyn foreslås det derfor, at kreditservicevirksomheder for- pligtes til at give Finanstilsynet de oplysninger, som er nødvendige for udø- velsen af tilsynet, og at Finanstilsynet om nødvendigt skal kunne få adgang til en virksomhed mod behørig legitimation og uden retskendelse med hen- blik på at indhente oplysninger. Finanstilsynet kan skaffe sig adgang til en virksomheds eller persons forretningslokaler uden retskendelse, hvis det er nødvendigt for, at Finanstilsynet kan udøve sin tilsynsvirksomhed.

Det foreslås i den forbindelse også, at Finanstilsynet skal være underlagt den særlige tavshedspligt, der følger af den finansielle lovgivning i øvrigt. Tavs-

hedspligten skal ikke gælde for oplysninger i sager om god skik, svarende til hvad der gælder efter den øvrige finansielle lovgivning.

Det er af hensyn til tilliden til den finansielle sektor vigtigt, at Finanstilsynet kan påbyde virksomheden at afsætte en direktør i en kreditservicevirksom- hed, hvis denne ikke længere opfylder kravene til egnethed og hæderlighed fastsat i loven, og dermed ikke længere kan varetage stillingen i virksomhe- den. Endvidere er det vigtigt, at Finanstilsynet kan påbyde et bestyrelses- medlem at nedlægge sit hverv, hvis den pågældende ikke længere lever op til kravene om egnethed og hæderlighed. Det foreslås derfor, at Finanstilsy- net får disse beføjelser.

Af hensyn til tilliden til den finansielle sektor er det vigtigt, at Finanstilsynet har adgang til at inddrage en virksomheds tilladelse i en række tilfælde, og at der sker offentliggørelse heraf. Det foreslås derfor, at Finanstilsynet får beføjelse til at inddrage en kreditservicevirksomheds tilladelse, bl.a. hvis til- ladelsen er opnået på baggrund af urigtige oplysninger.

I forlængelse heraf er det vigtigt, at kreditservicevirksomheder og Finanstil- synet skal offentliggøre reaktioner, der er truffet af Finanstilsynets besty- relse, og som derfor er blevet vurderet til at være af principiel karakter eller at have videregående betydelige følger. Finanstilsynet skal ligeledes have mulighed for at offentliggøre beslutninger om at overgive sager til politi- mæssig efterforskning. Det foreslås derfor med lovforslagets § 29, at fast- sætter regler om offentliggørelse.

3.6. Kreditkøbere og kreditinstitutter, der påtænker at indgå en kon- trakt om overførsel af en kreditgivers rettigheder eller en misligholdt kreditaftale

3.6.1. Gældende ret

Kreditkøbere er på nuværende tidspunkt ikke selvstændigt reguleret.

En kreditkøber, der i dag køber en misligholdt kreditaftale, vil kun blive omfattet af lov om inkassovirksomhed, såfremt vedkommende også har til hensigt at inddrive fordringen, og at dette sker i erhvervsmæssig sammen- hæng.

3.6.2. NPL-direktivet

Af NPL-direktivet følger visse krav til kreditinstitutter, der påtænker at indgå en kontrakt om overførsel af en kreditgivers rettigheder eller en mis- ligholdt kreditaftale.

Det følger af NPL-direktivets artikel 15, at et kreditinstitut skal give en po- tentiel kreditkøber de oplysninger, som er nødvendige, om en kreditgivers rettigheder i henhold til en misligholdt kreditaftale eller selve den mislig- holdte kreditaftale og, hvor det er relevant, sikkerhedsstillelsen, for at den potentielle kreditkøber kan foretage sin egen vurdering af værdien af kredit- giverens rettigheder i henhold til den misligholdte kreditaftale eller selve den misligholdte kreditaftale og sandsynligheden for at realisere værdien af denne aftale forud for indgåelsen af en kontrakt om overførsel af den pågæl- dende kreditgivers rettigheder i henhold til den misligholdte kreditaftale el- ler selve den misligholdte kreditaftale.

Af NPL-direktivet følger også en række forpligtelser for kreditkøbere.

Det følger blandt andet af NPL-direktivets artikel 17, at en kreditkøber skal udpege eksempelvis en kreditservicevirksomhed til at udføre kreditservice- ringsaktiviteter med relation til kreditgivers rettigheder i henhold til en mis- ligholdt kreditaftale eller selve den misligholdte kreditaftale, der er indgået med forbrugere.

NPL-direktivet indeholder ikke krav om tilladelse for kreditkøbere.

3.6.3. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

De manglende muligheder for at kreditkøbere kan købe misligholdte kredi- taftaler, uden samtidig selv at skulle indkræve dem, har medført en lav ef- terspørgsel, svag konkurrence og lave købspriser for porteføljer af kreditaf- taler på de sekundære markeder, hvilket er en hæmsko for kreditinstitutter, når det drejer sig om at sælge misligholdte kreditaftaler.

En vigtig forudsætning for at kunne varetage rollen som kreditkøber er, at denne har mulighed for at få adgang til alle relevante oplysninger.

Forslaget indeholder derfor specifikke regler om bl.a. afgivelse af informa- tion ved køb af kreditaftaler. Det foreslås således med lovforslagets § 16, at et kreditinstitut, som sælger misligholdte kreditaftaler, skal give kreditkø- bere al nødvendig information forud for et salg, og Finanstilsynet skal in- formeres om salget.

Denne oplysningspligt er nødvendig og berettiget, for at potentielle kredit- købere kan træffe informerede valg, inden de indgår en transaktion. Kredit-

køberen skal ligeledes informere Finanstilsynet, såfremt lånet videresælges til en anden kreditkøber.

Eftersom kreditkøbere ikke skaber ny kredit, men i stedet, i overensstem- melse med lovforslaget, udelukkende køber eksisterende misligholdte kre- ditaftaler for egen risiko, giver de ikke anledning til tilsynsmæssige betæn- keligheder, og deres potentielle bidrag til systemisk risiko er ubetydeligt. Det er derfor ikke berettiget at kræve, at kreditkøbere skal ansøge om tilla- delse.

Hvis en kreditkøber køber en misligholdt kreditaftale og søger at inddrive denne, vil kreditkøberen med nærværende lovforslag både være at betragte som kreditkøber og som kreditservicevirksomhed og vil derfor skulle an- søge om tilladelse som kreditservicevirksomhed.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslaget forventes at medføre økonomiske konsekvenser for det offent- lige, da Finanstilsynet skal føre tilsyn med virksomhederne omfattet af lov- forslaget.

Dette er et nyt område, hvor der skal etableres ny tilsynspraksis. Der vil skulle behandles ansøgninger om tilladelse til at udføre kreditservicerings- aktiviteter. Der vil også skulle vurderes krav om egnethed- og hæderlighed, føres løbende tilsyn med virksomhederne samt føres register over virksom- heder, der er meddelt tilladelse til at udføre kreditserviceringsaktiviteter. Det vurderes, at tilsynet og førelse af register kan varetages inden for Finan- stilsynets eksisterende IT-systemer, og således ikke kræver ny- eller videre- udvikling af IT-systemer.

Omkostningerne for Finanstilsynet er på nuværende tidspunkt vurderet at være tre årsværk.

Lovforslaget vurderes at efterleve principperne om digitaliseringsklar lov- givning. Lovforslaget indebærer indberetningsforpligtelser for virksomhe- derne til Finanstilsynet. Disse oplysninger bliver indberettet elektronisk gennem Finanstilsynets eksisterende systemer for dataindberetning, der sikrer en tryg datahåndtering.

Lovforslagets bestemmelser er desuden i overensstemmelse med princip- pet om tryg og sikker datahåndtering, da overførsel og behandlingen af

data skal overholde databeskyttelsesforordningen, og fordi kreditservice- virksomheder pålægges krav om en whistleblowerordning.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv. Lovforslaget forventes at medføre visse administrative omstillingskonse- kvenser for erhvervslivet.

Virksomheder omfattet af lovforslaget, som tidligere har været omfattet af lov om inkassovirksomhed, skal opfylde kravene i denne lov, som adskiller sig fra lov om inkassovirksomhed, herunder i forhold til krav om egnethed- og hæderlighed.

Desuden underlægges virksomhederne krav om tilladelse til at udføre kre- ditserviceringsaktiviteter. Virksomheder, som allerede er autoriseret efter lov om inkassovirksomhed, men som fremover vil blive omfattet af lovfor- slaget, vil skulle ansøge om en ny tilladelse, såfremt de fortsat ønsker at kunne udøve kreditserviceringsaktiviteter i deres egenskab af kreditservice- ringsvirksomhed.

De administrative konsekvenser består yderligere i, at virksomheder omfat- tet af loven skal udarbejde interne politikker samt oprette en whistleblower- ordning.

Lovforslaget forventes derudover at medføre visse økonomiske konsekven- ser for kreditservicevirksomheder, da virksomhederne fremover skal betale afgift til Finanstilsynet.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget forventes ikke at medføre administrative konsekvenser for bor- gerne.

7. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget forventes ikke at medføre klimamæssige konsekvenser.

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget forventes ikke at medføre miljø- eller naturmæssige konse- kvenser.

9. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget implementerer Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv (EU) 2021/2167 af 24. november 2021 om kreditservicevirksomheder og kredit- købere (NPL-direktivet).

Med lovforslaget foreslås det derudover at stille krav om en whistleblower- ordning for kreditservicevirksomheder. Denne lovændring vurderes at være supplerende national lovgivning, idet NPL-direktivet ikke stiller krav om en whistleblowerordning. Dette foreslås ud fra et hensyn til at fastholde den ensartede retsstilling for whistleblowere i den finansielle sektor i henhold til den politiske aftale af 10. oktober 2013 om regulering af systemisk vigtige finansielle institutter (SIFI) samt krav til alle banker og realkreditinstitutter om mere og bedre kapital og højere likviditet (Bankpakke 6).

10. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den … til den … været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

…

11. Sammenfattende skema

	Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an- før »Ingen«)	Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an- før »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner	Nej	Ja. De økonomiske konsekvenser form af, at Finanstilsynet skal føre tilsyn med et nyt område.
Implemente- ringskonsekven- ser for stat, kom- muner og regio- ner	Nej	Nej.
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet	Nej	Ja. De negative konsekvenser er som følge af, at virksomheder omfattet a loven underlægges nye krav samt skal betale afgift til Finanstilsynet.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet	Nej	Ja. De negative konsekvenser er ikke som følge af, at virksomheder omfat- tet af loven underlægges nye krav.
Administrative konsekvenser for borgerne	Nej	Nej
Klimamæssige konsekvenser	Nej	Nej
Miljø- og natur- mæssige konse- kvenser	Nej	Nej
Forholdet til EU- retten	Lovforslaget implementerer Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2021/2167 af 24. november 2021 om kreditservicevirksomheder og kredit- købere. Med lovforslaget foreslås det at stille krav om en whistleblowerordning for kreditservicevirksomheder. Denne lovændring vurderes at være supple- rende national lovgivning, idet NPL-direktivet ikke stiller krav om en whi- stleblowerordning. Dette foreslås ud af hensyn til at fastholde den ensartede retsstilling for whistleblowere i den finansielle sektor i henhold til den poli- tiske aftale af 10. oktober 2013 om regulering af systemisk vigtige finansi- elle institutter (SIFI) samt krav til alle banker og realkreditinstitutter om mere og bedre kapital og højere likviditet (Bankpakke 6).
Er i strid med de principper for implementering af erhvervsrettet EU-regulering/ Går videre end minimumskrav i EU-regulering (sæt X)	Ja Nej X

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser Til § 1

Kreditservicevirksomheders udøvelse af kreditserviceringsaktiviteter er i dag omfattet af lov om inkassovirksomhed. Kreditservicevirksomheder er ikke særskilt reguleret i dansk ret.

Den foreslåede § 1 fastlægger lovens anvendelsesområde og afgrænser, hvilke områder og aktiviteter, som loven ikke finder anvendelse på.

Det foreslås i stk. 1, at loven finder anvendelse på kreditservicevirksomhe- der og kreditkøbere.

Kreditservicevirksomheder defineres som en juridisk person, der som led i sin erhvervsmæssige virksomhed forvalter og fyldestgør rettigheder og for- pligtelser i tilknytning til en kreditgivers rettigheder i henhold til en mislig- holdt kreditaftale eller til selve den misligholdte kreditaftale på vegne af en kreditkøber, og som udfører mindst én eller flere kreditserviceringsaktivite- ter, jf. lovforslagets § 3, nr. 8.

Kreditserviceringsaktiviteter defineres som a) opkrævning eller inddrivelse af ethvert skyldigt beløb fra låntageren i tilknytning til en kreditgivers ret- tigheder i henhold til en kreditaftale eller til selve kreditaftalen, b) genfor- handling med låntageren i overensstemmelse med de vilkår og betingelser, der er knyttet til en kreditgivers rettigheder i henhold til en kreditaftale eller til selve kreditaftalen, i overensstemmelse med de instrukser, som kreditkø- beren har givet, c) behandling af eventuelle klager i forbindelse med en kre- ditgivers rettigheder i henhold til en kreditaftale eller til selve kreditaftalen og d) oplysning til låntageren om enhver ændring i rentesatser, omkostnin- ger eller forfaldne betalinger i forbindelse med en kreditgivers rettigheder i henhold til en kreditaftale eller til selve kreditaftalen, jf. lovforslagets § 3, nr. 9.

Kreditkøbere defineres som enhver anden fysisk eller juridisk person end et kreditinstitut, som køber en kreditgivers rettigheder i henhold til en mislig- holdt kreditaftale eller selve den misligholdte kreditaftale som led i udøvel- sen af sin erhvervsmæssige virksomhed, jf. lovforslagets § 3, nr. 6.

For nærmere om definitionerne henvises der til lovforslagets § 3 og bemærk- ningerne hertil.

Det foreslåede vil medføre, at kreditservicevirksomheder omfattes af lovens anvendelsesområde, når de, på vegne af en kreditkøber servicerer en mislig- holdt kreditaftale, som er udstedt af et kreditinstitut etableret i Den Europæ- iske Union.

Misligholdt kredit, der oprindelig blev ydet af et kreditinstitut, kan i forbin- delse med servicering af kreditten blive til ikke-misligholdt kredit. I så fald kan kreditservicevirksomheder fortsætte med at udføre deres kreditservice- ringsaktiviteter på grundlag af deres tilladelse, jf. lovforslagets § 4, som kre- ditservicevirksomhed, i overensstemmelse med denne lov.

Det foreslåede vil videre medføre, at kreditkøbere omfattes af lovens anven- delsesområde, når de køber rettigheder knyttet til, eller selve den mislig- holdte kreditaftale, som er udstedt af et kreditinstitut etableret i Den Euro- pæiske Union.

Det foreslås i stk. 2, at lovens § 16 finder anvendelse på kreditinstitutter, der påtænker at indgå en kontrakt om overførsel af en kreditgivers rettigheder eller overførsel af en misligholdt kreditaftale eller kreditinstitutter, som har indgået en sådan kontrakt med en kreditkøber.

Det foreslåede vil medføre, at kreditinstitutter, der påtænker at overføre en kreditgivers rettigheder eller overføre en misligholdt kreditaftale skal op- fylde de krav, der følger af forslaget til § 16, om oplysningerne, der skal gives til den potentielle kreditkøber og om oplysninger, der skal gives til Finanstilsynet.

For nærmere om oplysningspligterne for kreditinstitutter henvises til forsla- get til § 16 og bemærkningerne hertil.

Det foreslås i stk. 3, nr. 1, at loven ikke finder anvendelse på kreditservice- ringsaktiviteter, der udføres af a) et kreditinstitut etableret i Den Europæiske Union, b) en forvalter af en alternativ investeringsfond, der efter § 5 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., skal have tilladelse eller være registreret, c) et investeringsforvaltningsselskab, der har tilladelse efter

§ 10 i lov om finansiel virksomhed eller en UCITS, der har tilladelse efter § 9 i lov om investeringsforeninger m.v., forudsat at UCITSen ikke har udpe- get et investeringsforvaltningsselskab, d) et ejendomskreditselskab, der er underlagt tilsyn efter lov om ejendomskreditselskaber eller en forbrugs- lånsvirksomhed, der er underlagt tilsyn efter lov om forbrugslånsvirksom- heder, og e) en notar, en foged og en advokat, når denne udfører kreditser- viceringsaktiviteter som led i deres erhverv.

Da kreditinstitutter allerede er genstand for regulering, eksempelvis efter § 1 i lov om finansiel virksomhed og tilsyn efter kapitel 21 i lov om finansiel virksomhed, vil anvendelse af kravene i denne lov på deres kreditservice-

ringsaktiviteter føre til unødvendig overlapning af tilladelser og fordobling af efterlevelsesomkostninger, og derfor foreslås det, at de ikke er omfattet af denne lov.

Kreditinstitutters outsourcing af kreditserviceringsaktiviteter til kreditservi- cevirksomheder eller til andre tredjeparter ligger også uden for lovens an- vendelsesområde, da kreditinstitutter allerede er forpligtet til at overholde de gældende regler for outsourcing, herunder i bekendtgørelse nr. 973 af 22. juni 2022 om outsourcing for kreditinstitutter m.v.

Endvidere er kreditgivere, der ikke er kreditinstitutter, men som ikke desto mindre er underlagt tilsyn af Finanstilsynet efter lov om ejendomskreditsel- skaber eller lov om forbrugslånsvirksomheder, og som udfører kreditservi- ceringsaktiviteter, ikke omfattet af loven. Det skyldes, at de hensyn, der sø- ges varetaget og den beskyttelse, der søges opnået, allerede er håndteret ved allerede gældende lovgivning vedrørende deres virksomhedsområder.

Derudover er forvaltere af alternative investeringsfonde, der efter § 5 lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., skal have tilladelse eller være registreret, heller ikke omfattet af lovens anvendelsesområde, da deres virksomhedsområde allerede er reguleret ved anden lovgivning.

Endelig er der også visse erhverv, der som led i deres virksomhed udøver accessoriske aktiviteter i lighed med kreditserviceringsaktiviteter, eksem- pelvis notarer, advokater og fogeder, som efter gældende lovgivning, her- under retsplejelovens fjerde afsnit, gennemfører håndhævelse af bindende foranstaltninger, og derfor undtages fra lovens anvendelsesområde.

Det foreslås i stk. 3, nr. 2, at loven ikke finder anvendelse på køb af en kre- ditgivers rettigheder i henhold til en misligholdt kreditaftale eller af selve den misligholdte kreditaftale, der foretages af et kreditinstitut etableret i Den Europæiske Union.

Da kreditinstitutter allerede er genstand for regulering, eksempelvis efter § 1 i lov om finansiel virksomhed og tilsyn efter kapitel 21 i lov om finansiel virksomhed, vil anvendelse af kravene i denne lov på deres købsaktiviteter vedrørende misligholdte kreditaftaler føre til unødvendig overlapning af til- ladelser og fordobling af efterlevelsesomkostninger, og derfor foreslås det, at de ikke er omfattet af denne lov.

Det foreslås i stk. 3, nr. 3, at loven ikke finder anvendelse på køb eller kre- ditservicering af en kreditgivers rettigheder i henhold til en kreditaftale eller af selve kreditaftalen, som ikke er udstedt af et kreditinstitut etableret i Den Europæiske Union, medmindre kreditgiverens rettigheder i henhold til kre- ditaftalen eller selve kreditaftalen erstattes af en kreditaftale udstedt af et sådant kreditinstitut.

Den foreslåede nr. 3 vil således medføre, at eksempelvis kreditservicerings- aktiviteter, såsom tjenester, der tilbydes for kreditaftaler, der er udstedt af ikke-kreditinstitutter, ikke er omfattet af lovens anvendelsesområde. Hvis kreditaftalen, der er udstedt af eksempelvis et ikke-kreditinstitut erstattes af en kreditaftale udstedt af et kreditinstitut etableret i land inden for Den Eu- ropæiske Union, omfattes kreditserviceringsaktiviteterne af lovens anven- delsesområde.

Det foreslåede vil videre medføre, at eksempelvis kreditserviceringsaktivi- teter knyttet til misligholdte kreditaftaler, der er udstedt af et kreditinstitut etableret i et land uden for Den Europæiske Union, ikke er omfattet af lovens anvendelsesområde.

Den foreslåede § 1 implementerer artikel 2, stk. 1, og stk. 5-6, i Europa- Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2021/2167 af 24. november 2021 om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere.

Til § 2

Udøvelsen af kreditserviceringsaktiviteter i forhold til misligholdte kredi- taftaler, er i dag omfattet af lov om inkassovirksomhed. Lov om inkassovirk- somhed gælder for udøvelsen af inkassovirksomhed, jf. § 1 i lov om inkas- sovirksomhed. Ved inkassovirksomhed forstås ethvert led i erhvervsmæssig inddrivelse af fordringer for andre eller som er købt efter forfald og inddri- ves på egne vegne, jf. § 2 i lov om inkassovirksomhed. Loven finder dog i enten begrænset eller fuldstændigt omfang ikke anvendelse for selvstændig advokatvirksomhed, pengeinstitutter, auktionslederes inddrivelse eller of- fentlige myndigheder, jf. § 1, stk. 2 og 3 i lov om inkassovirksomhed.

Kreditservicering af misligholdte kreditaftaler er i dag ikke særskilt regule- ret.

Det foreslås i § 2, at reglerne i lov om inkassovirksomhed ikke finder an- vendelse på kreditservicevirksomheders udøvelse af kreditserviceringsakti- viteter omfattet af denne lov.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at servicering af misligholdte kre- ditaftaler, som omfattes af indeværende lovforslag, ikke længere skal være omfattet af lov om inkassovirksomhed. Dette udelukker dog ikke, at en kre- ditservicevirksomhed kan være omfattet af lov om inkassovirksomhed for så vidt angår udførelse af andre aktiviteter, som ikke er omfattet af dette lovforslag, men som måtte falde under lov om inkassovirksomhed.

Formålet med det foreslåede er at sikre, at lovforslaget ikke fører til unød- vendig overlapning af krav om tilladelser og autorisationer og dermed øgede efterlevelsesomkostninger for kreditservicevirksomheder.

Til § 3

Lovforslagets § 3 indeholder definitionsbestemmelser, som fastlægger de vigtigste begreber og aktører i loven.

De foreslåede definitioner skal forstås dels i overensstemmelse med visse i forvejen eksisterende definitioner i primært den finansielle lovgivning og i lov om kreditaftaler. Lovforslaget indeholder derudover visse nye definitio- ner, som ikke tidligere er defineret i den finansielle regulering. Disse defi- nitioner skal forstås i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rå- dets direktiv (EU) 2021/2167 af 24. november 2021 om kreditservicevirk- somheder og kreditkøbere (NPL-direktivet).

Det foreslås i § 3, nr. 1, at et kreditinstitut defineres som et kreditinstitut som defineret i § 5, stk. 1, nr. 2, i lov om finansiel virksomhed.

Den foreslåede definition skal således forstås i overensstemmelse med defi- nitionen i lov om finansiel virksomhed § 5, stk. 1, nr. 2.

Det foreslås i nr. 2, at en kreditgiver defineres som et kreditinstitut, som har udstedt en kredit, eller en kreditkøber.

Det foreslåede vil medføre, at et kreditinstitut, som har udstedt en kredit, defineres som en kreditgiver. Ved eksempelvis et kreditinstituts overførsel af en kreditgivers rettigheder i henhold til en misligholdt kreditaftale til en kreditkøber, vil kreditkøberen omfattes af definitionen som kreditgiver.

Det foreslås i nr. 3, at en låntager defineres som en juridisk eller fysisk per- son, som har indgået en kreditaftale med et kreditinstitut, herunder dettes juridiske efterfølger eller rettighedserhverver.

Udtrykkene juridiske efterfølger eller rettighedserhverver betegner en per- son, til hvem noget er overdraget i henhold til en kontrakt.

Det foreslås i 4, at en kreditaftale defineres som en aftale, det være sig i sin oprindeligt udstedte, i ændret eller i erstattet form, hvorved et kreditinstitut yder en kredit i form af henstand med betalingen, lån eller anden tilsvarende form for finansiel facilitet.

Det foreslås i nr. 5, at en kreditserviceaftale defineres som en skriftlig aftale, der er indgået mellem en kreditkøber og en kreditservicevirksomhed, om de tjenesteydelser, som kreditservicevirksomheden skal levere på kreditkøbe- rens vegne.

Det foreslås i nr. 6, at en kreditkøber defineres som enhver anden fysisk eller juridisk person end et kreditinstitut, som køber en kreditgivers rettig- heder i henhold til en misligholdt kreditaftale eller selve den misligholdte kreditaftale som led i udøvelsen af sin erhvervsmæssige virksomhed.

Det foreslås i nr. 7, at en kreditserviceleverandør defineres som tredjemand, som anvendes af en kreditservicevirksomhed til at udføre kreditservice- ringsaktiviteterne.

Det foreslås i nr. 8, at en kreditservicevirksomhed defineres som en juridisk person, der som led i sin erhvervsmæssige virksomhed forvalter og fyldest- gør rettigheder og forpligtelser i tilknytning til en kreditgivers rettigheder i henhold til en misligholdt kreditaftale eller til selve den misligholdte kredi- taftale på vegne af en kreditkøber, og som udfører kreditserviceringsaktivi- teter.

Det foreslås i nr. 9, at kreditserviceringsaktiviteter defineres som en eller flere af følgende aktiviteter: a) Opkrævning eller inddrivelse af ethvert skyl- digt beløb fra låntageren i tilknytning til en kreditgivers rettigheder i hen- hold til en kreditaftale eller til selve kreditaftalen, b) genforhandling med låntageren i overensstemmelse med de vilkår og betingelser, der er knyttet til en kreditgivers rettigheder i henhold til en kreditaftale eller til selve kre- ditaftalen, i overensstemmelse med de instrukser, som kreditkøberen har gi-

vet, c) behandling af eventuelle klager i forbindelse med en kreditgivers ret- tigheder i henhold til en kreditaftale eller til selve kreditaftalen, eller d) op- lysning til låntageren om enhver ændring i rentesatser, omkostninger eller forfaldne betalinger i forbindelse med en kreditgivers rettigheder i henhold til en kreditaftale eller til selve kreditaftalen.

Det foreslås i nr. 10, at hjemland defineres som den medlemsstat, hvor virk- somheden har sit vedtægtsmæssige hjemsted, eller, hvis den i henhold til den nationale ret ikke har noget vedtægtsmæssigt hjemsted, den medlems- stat, hvor dens hovedkontor er beliggende, for så vidt angår kreditservice- virksomheder, og som den medlemsstat, hvor kreditkøberen eller dennes re- præsentant er hjemmehørende eller har sit vedtægtsmæssige hjemsted, eller, hvis den i henhold til den nationale ret ikke har noget vedtægtsmæssigt hjemsted, den medlemsstat, hvor dens hovedkontor er beliggende, for så vidt angår kreditkøbere.

Det foreslås i nr. 11, at værtsland defineres som en anden medlemsstat end hjemlandet, hvor en kreditservicevirksomhed har etableret en filial eller hvor den udfører kreditserviceringsaktiviteter, og under alle omstændighe- der hvor låntageren er hjemmehørende eller har sit vedtægtsmæssige hjem- sted, eller, hvis den i henhold til national ret ikke har noget vedtægtsmæssigt hjemsted, den medlemsstat, hvor dens hovedkontor er beliggende.

Det foreslås i nr. 12, at forbruger defineres som en fysisk person, der i for- bindelse med kreditaftaler, der er omfattet af denne lov, ikke handler som led i sin erhvervsmæssige virksomhed.

Det foreslås i nr. 13, at en misligholdt kreditaftale defineres som en kredi- taftale, der er klassificeret som en misligholdt eksponering i overensstem- melse med artikel 47a i forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber og om æn- dring af forordning (EU) nr. 648/2012 (CRR).

Det følger af artikel 47a i CRR, at en eksponering omfatter enhver af føl- gende poster: a) gældsinstrumenter, herunder gældsbeviser, lån, forskud og anfordringsindskud, b) afgivne lånetilsagn, afgivne finansielle garantier el- ler ethvert andet tilsagn.

Eksponeringen betragtes som misligholdt når eksponeringen enten anses for at være værdiforringet i overensstemmelse med regnskabsreglerne, det an- ses for usandsynligt, at låntageren vil indfri alle sine gældsforpligtelser eller

låntageren i over 90 dage har været i restance med en væsentlig gældsfor- pligtelse.

Den foreslåede § 3 implementerer artikel 3 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2021/2167 af 24. november 2021 om kreditservicevirksom- heder og kreditkøbere.

Til § 4

Det følger af § 3 i lov om inkassovirksomhed, at den, der udøver inkas- sovirksomhed eller indgår aftale herom, skal være autoriseret hertil.

Det følger af § 2 i lov om inkassovirksomhed, at ved inkassovirksomhed forstås ethvert led i erhvervsmæssig inddrivelse af fordringer for andre, samt i erhvervsmæssig inddrivelse af fordringer, som er købt efter forfaldstid med henblik på inddrivelse på egne vegne.

Kravene til autorisation følger af §§ 4 og 5 i lov om inkassovirksomhed. Dette indebærer, at det skal være antageligt, at ansøgeren kan overholde kra- vet om at udvise god inkassoskik ved f.eks. at have de fornødne faglige kva- lifikationer eller ikke have oparbejdet gæld til det offentlige. Derudover skal ansøgeren overholde de objektive betingelser vedrørende, at ansøgeren har dansk bopæl, er fyldt 25 år, ikke er under rekonstruktionsbehandling eller er dømt for strafbare forhold, der indebærer en nærliggende fare for misbrug af adgangen til at udøve inkassovirksomhed m.v.

Som det er i dag, er det Politiets Administrative Center (PAC) under Midt- og Vestjyllands Politi, som giver autorisation mv. til udøvelse af inkas- sovirksomhed.

Virksomheder, der i dag udfører kreditserviceringsaktiviteter, vil efter den gældende lov om inkassovirksomhed være omfattet af kravet om autorisa- tion.

Der gælder i dag ikke særskilte krav om, at virksomheder der udfører kre- ditserviceringsaktiviteter, skal have tilladelse hertil.

Det foreslås med lovforslagets § 4, stk. 1, at en virksomhed, der udfører kreditserviceringsaktiviteter, skal have tilladelse af Finanstilsynet som kre- ditservicevirksomhed.

Det foreslåede vil medføre, at kreditservicevirksomheder fremover skal have tilladelse af Finanstilsynet.

For en nærmere definition af kreditservicevirksomhed og kreditservice- ringsaktiviteter henvises til lovforslagets § 3, nr. 8 og 9 og bemærkningerne hertil.

Hvis en kreditservicevirksomhed allerede har tilladelse som kreditinstitut eller har tilladelse eller er registreret i henhold til § 5 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., falder denne virksomheds kreditservice- ringsaktiviteter uden for lovens anvendelsesområde. Det samme gælder, hvis virksomheden er et investeringsforvaltningsselskab, der har tilladelse efter § 10 i lov om finansiel virksomhed eller en UCITS, der har tilladelse efter § 9 i lov om investeringsforeninger m.v., forudsat at UCITSen ikke har udpeget et investeringsforvaltningsselskab. Det samme gælder et ejendom- skreditselskab, der er underlagt tilsyn efter lov om ejendomskreditselskaber eller en forbrugslånsvirksomhed, der er underlagt tilsyn efter lov om for- brugslånsvirksomheder, jf. lovforslagets § 1, stk. 3, nr. 1, litra a-d.

Det er en betingelse, at Finanstilsynet har givet virksomheden tilladelse til at udføre kreditserviceringsaktiviteter, inden virksomheden påbegynder disse aktiviteter.

Overtrædelse af den foreslåede § 4, stk. 1, foreslås med lovforslagets § 45, stk. 1, strafbelagt med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre hø- jere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning. Ansvarssubjektet for over- trædelse af stk. 1 er kreditservicevirksomheden. Den strafbare handling be- står i, at virksomheden uberettiget udfører kreditserviceringsaktiviteter uden at have opnået den fornødne tilladelse hos Finanstilsynet. Det er ikke til- strækkeligt, at virksomheden har indgivet ansøgning om tilladelse. Dette gælder dog ikke for virksomheder, der er omfattet af overgangsordningen, jf. lovforslagets § 46, stk. 2.

Forslaget til § 4, stk. 1, skal ses i sammenhæng med, at kreditservicevirk- somheders kreditserviceringsaktiviteter med lovforslagets § 2 undtages fra lov om inkassovirksomheds område. Der henvises til lovforslagets § 2 og bemærkningerne hertil.

Det foreslås i stk. 2, nr. 1, at det er en betingelse for Finanstilsynets tilla- delse, at virksomheden er en juridisk person og dens vedtægtsmæssige

hjemsted, eller, hvis virksomheden ikke har noget vedtægtsmæssigt hjem- sted, dens hovedkontor, ligger i Danmark.

Begrebet ”juridisk person” skal forstås i overensstemmelse med artikel 54 i traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde.

Det følger af artikel 54, at ved selskaber forstås privatretlige selskaber, heri indbefattet kooperative selskaber, samt alle andre juridiske personer, der henhører under den offentlige ret eller privatretten, med undtagelse af sel- skaber, som ikke arbejder med gevinst for øje.

Det foreslås i stk. 2, nr. 2, at det er en betingelse, at virksomhedens besty- relse og direktion eller, indehaveren, hvis virksomheden drives som en en- keltmandsvirksomhed, eller den eller de ledelsesansvarlige, såfremt virk- somheden drives som en juridisk person uden bestyrelse eller direktion, op- fylder kravene til egnethed og hæderlighed, som følger af lovforslagets § 8.

For en nærmere beskrivelse af disse krav, henvises der til § 8 og bemærk- ningerne hertil .

Det foreslås i stk. 2, nr. 3, at de personer, som besidder kvalificerede andele i kreditservicevirksomheden, jf. § 5, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, opfylder kravene i § 8, stk. 1, nr. 3 og 4.

Efter lov om finansiel virksomhed § 5, stk. 3, defineres kvalificerede andele som direkte eller indirekte besiddelse af mindst 10 procent af kapitalen eller stemmerettighederne eller en andel, som giver mulighed for at udøve en be- tydelig indflydelse på ledelsen af virksomheden.

Den foreslåede ændring vil medføre, at kravene i § 8, stk. 1, nr. 3 og 4, om egnethed også gælder for personer, som besidder kvalificerede andele i kre- ditservicevirksomheden. For en nærmere beskrivelse af disse krav, henvises der til lovforslagets § 8 og bemærkningerne hertil.

Det foreslås i stk. 2, nr. 4, at virksomheden har robuste governanceordninger og passende interne kontrolmekanismer, herunder procedurer for risikosty- ring og regnskabsmæssig praksis.

De omhandlede ordninger, mekanismer og procedurer skal omfatte hele virksomheden og være proportionale med arten, omfanget og kompleksi- tetsgraden af virksomhedens aktiviteter.

Robuste governanceordninger indebærer, at virksomheden skal sikre sig, at organisationens opbygning indrettes således, at der er klart definerede an- svars- og arbejdsområder, således at udførelse af opgaver adskilles fra kon- trollen af samme.

Som en del af passende interne kontrolmekanismer skal virksomheden sikre procedurer for risikostyring. Det indebærer procedurer til at identificere, forvalte, overvåge og rapportere om de risici, virksomheden er eller kan blive udsat for.

Som en del af passende interne kontrolmekanismer skal virksomheden også sikre procedurer for regnskabsmæssig praksis.

Det foreslås i stk. 2, nr. 5, at virksomheden anvender en passende politik, der sikrer, at regler om beskyttelse overholdes, og til sikring af, at låntagere behandles på en fair og omhyggelig måde, herunder under hensyntagen til deres finansielle situation og behovet for henvisning til gældsrådgivning el- ler sociale tjenesteydelser, hvis der er adgang til sådanne.

Med regler om beskyttelse forstås navnlig regler vedrørende forbrugerbe- skyttelse og databeskyttelse.

Det foreslås i stk. 2, nr. 6, at virksomheden har indført passende og særlige interne procedurer til sikring af, at klager fra låntagere registreres og be- handles.

Kravet i nr. 6 skal ses i lyset af forslaget til § 12, hvorefter kreditservice- virksomheder skal indføre og opretholde effektive og gennemsigtige proce- durer for behandling af klager fra låntagere. For nærmere om kravene til en klageprocedure henvises der til lovforslagets § 12 og bemærkningerne her- til.

Den foreslåede § 4 angiver hvilke betingelser, der skal være opfyldt for, at det kan antages, at kreditservicevirksomheden kan drives på forsvarlig vis. Bestemmelsen har endvidere til hensigt at beskytte låntagere samt øge mu- ligheden for, at Finanstilsynet kan føre effektivt tilsyn med kreditservice- virksomheder.

Hvis kreditservicevirksomheden skal modtage og opbevare midler fra lån- tagere, skal kravene i lovforslagets § 5 i øvrigt iagttages. Der henvises i den forbindelse til lovforslagets § 5 og bemærkningerne hertil.

Den foreslåede § 4 implementerer artikel 4 og 5, stk. 1, litra a-g, og stk. 3 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2021/2167 af 24. november 2021 om kreditservicevirksom-heder og kreditkøbere.

Til § 5

Det følger af lov om inkassovirksomhed § 14, at en indehaver af autorisation til at udøve inkasso skal holde inddrevne pengebeløb adskilt fra egne midler for derved at beskytte disse over for kreditorer i tilfælde af, at inkassovirk- somheden skulle gå konkurs. Derudover skal de inddrevne pengebeløb som udgangspunkt indsættes i et pengeinstitut, jf. lov om inkassovirksomhed § 15, hvorefter inkassovirksomheden til enhver tid skal kunne oplyse for- dringshaveren om størrelsen på inddrevne pengebeløb, jf. lov om inkas- sovirksomhed § 16.

Lovforslagets § 5 indeholder krav til kreditservicevirksomheder, der skal modtage og opbevare midler.

Det foreslås i stk. 1, at en kreditservicevirksomhed, der skal modtage og opbevare midler fra låntagere, i tillæg til de krav til meddelelse af tilladelse, der er fastsat i § 4, skal opfylde kravene i nr. 1-4.

Det foreslås i nr. 1, at kreditservicevirksomheder, der skal modtage og op- bevare midler, skal sikre, at disse bliver opbevaret på en særskilt konto i et kreditinstitut, hvor alle midler, der modtages fra låntagere, skal krediteres og opbevares, indtil de kanaliseres videre til den pågældende kreditkøber på de betingelser, der er aftalt med kreditkøberen.

Det foreslås i nr. 2, at kreditservicevirksomheden sikrer, at midlerne beskyt- tes mod krav fra kreditservicevirksomhedes øvrige kreditorer navnlig i til- fælde af insolvens.

Det foreslås i nr. 3, at når en låntager foretager en betaling til en kreditser- vicevirksomhed for helt eller delvist af tilbagebetale de skyldige beløb i for- bindelse med en kreditgivers rettigheder i henhold til en misligholdt kredi- taftale eller selve den misligholdte kreditaftale, skal kreditservicevirksom-

heden anse denne betaling fra låntageren til kreditservicevirksomheden som var den betalt til kreditkøberen.

Det foreslås i nr. 4, at virksomheden som bekræftelse på at have modtaget midler, skal aflevere skriftlig kvittering eller et frigørelsesbrev på papir eller på andet varigt medium, når kreditservicevirksomheden modtager midler fra låntageren.

Det foreslås i lovforslagets stk. 2, 1. pkt., at en kreditservicevirksomhed, der ikke har til hensigt at modtage og opbevare midler fra låntagere som led i sin forretningsmodel, skal anføre dette i sin ansøgning efter § 4.

Det foreslås i stk. 2, 2. pkt., at i sådanne tilfælde finder kravene i stk. 1 ikke anvendelse.

Formålet med de foreslåede yderligere krav til kreditservicevirksomheder, der som led i deres forretningsmodel modtager og opbevarer midler fra lån- tagere, er at håndtere de risici, der kan opstå i tilfælde af insolvens, dvs. adskillelse af konti og midler og i tilfælde af afskrivning af låntagerens gæld.

Bestemmelsen skal ses som en videreførelse af retsstillingen, dog med til- føjelse af mere detaljerede regler for, hvornår kreditservicevirksomheder kan modtage og opbevare midler

Overtrædelse af den foreslåede § 5, stk. 1, foreslås med lovforslagets § 45, stk. 1, strafbelagt. Ansvarssubjektet for overtrædelse af stk. 1 er kreditser- vicevirksomheden. Den strafbare handling består i, at virksomheden udfører kreditserviceringsaktiviteter og uberettiget modtager og opbevarer midler, uden at opfylde betingelserne herfor.

Den foreslåede § 5 implementerer artikel 6 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2021/2167 af 24. november 2021 om kreditservicevirksomhe- der og kreditkøbere.

Til § 6

Det følger af lov om inkassovirksomhed § 3, at den der udøver inkassovirk- somhed skal være autoriseret hertil.

Ansøgning om autorisation indgives på en blanket udarbejdet af Xxxxxxxx- tiet. Autorisation kan kun meddeles, hvis ansøgeren giver de oplysninger,

der er nødvendige for politiets behandling af ansøgningen, jf. lov om inkas- sovirksomhed §§ 4 og 5, og herunder giver samtykke til, at der indhentes oplysninger fra andre myndigheder m.v.

Politiet kan anmode om oplysninger og dokumentation vedrørende ansøge- rens økonomiske forhold og faglige kvalifikationer samt om regnskabsmæs- sige oplysninger til brug for fastsættelse af sikkerhedsstillelse efter § 4, stk. 2, i lov om inkassovirksomhed.

Disse regler følger af § 2 i bekendtgørelse om autorisation og sikkerheds- stillelse m.v. ved udøvelse af inkassovirksomhed, som blev indsat ved be- kendtgørelse nr. 1069 af 30. september 2014.

Ansøgningsblanketten kan findes på politiets hjemmeside.

Det foreslås i lovforslagets § 6, stk. 1, at ansøgning om tilladelse efter dette kapitel skal indeholde de oplysninger, der er nødvendige til brug for Finan- stilsynets vurdering af, om betingelserne i dette kapitel er opfyldt.

Bestemmelsen fastsætter de indholdsmæssige krav til en ansøgning, og hvilke informationer en ansøgning efter § 4 skal ledsages af. Ud over doku- mentation for at alle kravene i § 4 er opfyldt, skal ansøger bl.a. sende infor- mationer om virksomhedens stiftelsesdokument og vedtægter, adresse på hovedkontor, identiteter på medlemmer af ledelsesorganet og dokumenta- tion for, at der findes en særskilt konto i et kreditinstitut, såfremt ansøger skal modtage og opbevare midler, jf. lovforslagets § 5.

Det foreslås i stk. 1, nr. 1, at ansøgningen skal ledsages af dokumentation for ansøgerens retlige status og en kopi af dennes stiftelsesdokument og virksomhedens vedtægter.

Det foreslås i stk. 1, nr. 2, at ansøgningen skal ledsages af oplysning om adresse på ansøgerens hovedkontor eller vedtægtsmæssige hjemsted.

Det foreslås i stk. 1, nr. 3, at ansøgningen skal ledsages af oplysning om identiteten på de af medlemmerne af ansøgerens ledelsesorgan og de perso- ner, som besidder kvalificerede andele, jf. § 5, stk. 3, i lov om finansiel virk- somhed.

Ved kvalificeret andel forstås direkte eller indirekte besiddelse af mindst 10 pct. af kapitalen eller stemmerettighederne eller en andel, som giver mulig-

hed for at udøve en betydelig indflydelse på ledelsen af virksomheden, jf. § 5, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed.

Det foreslås i stk. 1, nr. 4, at ansøgningen skal ledsages af dokumentation for, at ansøgeren opfylder betingelserne i § 8.

§ 8 i lovforslaget indeholder krav til egnethed og hæderlighed. For nærmere om kravene henvises til § 8 og bemærkningerne hertil.

Det foreslås i stk. 1, nr. 5, at ansøgningen skal ledsages af dokumentation for, at de personer, som besidder kvalificerede andele, jf. § 5, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, opfylder betingelserne i denne lovs § 4, stk. 2, nr. 3.

Det følger af lovforslagets § 4, stk. 2, nr. 3, at de personer, som besidder kvalificerede andele i kreditservicevirksomheden, jf. § 5, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, skal opfylde kravene i § 8, stk. 1, nr. 3 og 4.

Efter § 8, stk. 1, nr. 3, må personen ikke være pålagt strafansvar for over- trædelse af straffeloven, den finansielle lovgivning eller anden relevant lov- givning, hvis overtrædelsen indebærer risiko for, at vedkommende ikke kan varetage sit hverv eller sin stilling på betryggende måde, og efter § 8, stk. 1, nr. 4, må personen ikke have indgivet begæring om eller være under rekon- struktionsbehandling, konkurs eller gældssanering og må ikke have udvist en sådan adfærd, at der er grund til at antage, at personen ikke vil varetage hvervet eller stillingen på en forsvarlig måde.

For nærmere om kravene henvises til § 8, stk. 1, nr. 3 og 4 og bemærknin- gerne hertil.

Det foreslås i stk. 1, nr. 6, at ansøgningen skal ledsages af dokumentation for de governanceordninger og de interne kontrolmekanismer, der er nævnt i § 4, stk. 2, nr. 4.

Det følger af lovforslagets § 4, stk. 2, nr. 4, at virksomheden skal have ro- buste governanceordninger og passende interne kontrolmekanismer, herun- der procedurer for risikostyring og regnskabsmæssig praksis.

For nærmere herom henvises til forslaget § 4, stk. 2, nr. 4 og bemærknin- gerne hertil.

Det foreslås i stk. 1, nr. 7, at ansøgningen skal ledsages af dokumentation for den politik, der er omhandlet i § 4, stk. 2, nr. 5.

Det følger af lovforslagets § 4, stk. 2, nr. 5, at virksomheden skal anvende en passende politik til sikring af, at regler om beskyttelse overholdes og til sikring af, at låntagerne behandles på en fair og omhyggelig måde, herunder under hensyntagen til deres finansielle situation og behovet for henvisning til gældsrådgivning eller sociale tjenesteydere, hvis der er adgang til så- danne.

For nærmere herom henvises til forslaget § 4, stk. 2, nr. 5 og bemærknin- gerne hertil.

Det foreslås i stk. 1, nr. 8, at ansøgningen skal ledsages af dokumentation for de interne procedurer, der er omhandlet i § 4, stk. 2, nr. 6.

Det følger af lovforslagets § 4, stk. 2, nr. 6, at virksomheden skal have ind- ført passende og særlige interne procedurer til sikring af, at klager fra lånta- gere registreres og behandles.

Det foreslås i stk. 1, nr. 9, at ansøgningen skal ledsages af dokumentation for, at der findes en særskilt konto i et kreditinstitut, jf. § 5, stk. 1, nr. 1.

Det følger af lovforslagets § 5, stk. 1, nr. 1, at hvis en kreditvirksomhed skal modtage og opbevare midler fra låntagere, skal virksomheden have en sær- skilt konto i et kreditinstitut, hvor alle midler, der modtages fra låntagere, skal krediteres og opbevares, indtil de kanaliseres videre til den pågældende kreditkøber på de betingelser, der er aftalt med kreditkøberen.

Det foreslås i stk. 1, nr. 10, at ansøgningen skal ledsages af eventuelle out- sourcingaftaler som omhandlet i § 11, stk. 1.

Det følger af lovforslagets § 11, stk. 1, at det er et krav for, at en kreditser- vicevirksomhed kan outsource kreditserviceaktiviteter til en kreditservice- leverandør, at der indgås en skriftlig outsourcingaftale mellem kreditservi- cevirksomheden og kreditserviceleverandøren, og at det skal fremgå af af- talen, at kreditserviceleverandøren er forpligtet til at overholde de gældende retlige bestemmelser, herunder denne lov og den relevante EU-ret eller na- tionale ret, som finder anvendelse på en kreditgivers rettigheder i henhold til en kreditaftale eller selve kreditaftalen.

Der henvises desuden til bemærkningerne til de foreslåede §§ 4, 5, 8 og 11.

Det foreslås i lovforslagets stk. 2, at Finanstilsynet inden for 45 arbejdsdage vurderer, om ansøgningen er fuldstændig.

Hvis ansøgningen er ufuldstændig, anmodes der om de manglende informa- tioner.

Det foreslåede vil medføre, at Finanstilsynet inden for 45 arbejdsdage skal vurdere og meddele ansøger, om ansøgningen er fuldstændig eller ufuld- stændig. Hvis ansøgningen er ufuldstændig, anmoder Finanstilsynet om de informationer, der mangler. Hvis Finanstilsynet på baggrund af en sådan anmodning modtager informationer, skal Finanstilsynet inden for 45 ar- bejdsdage meddele ansøger, om ansøgningen herefter er fuldstændig eller ufuldstændig.

Hvis ansøgningen er fuldstændig, indledes Finanstilsynets frist til at træffe afgørelse, jf. det foreslåede stk. 3. Hvis ansøgningen er ufuldstændig, indle- des fristen i det foreslåede stk. 3 ikke før, at Finanstilsynet har modtaget den manglende information og ansøgningen dermed er fuldstændig.

Det foreslås i lovforslagets stk. 3, at Finanstilsynet inden for 90 dage fra modtagelsen af en fuldstændig ansøgning eller, hvis ansøgningen anses for ufuldstændig, 90 dage fra modtagelsen af de krævede oplysninger, oplyser ansøger om, hvorvidt tilladelsen er meddelt eller nægtet.

Det foreslåede vil medføre, at Finanstilsynet skal træffe afgørelse senest 90 dage fra modtagelsen af en fuldstændig ansøgning eller, hvis ansøgningen anses for at være ufuldstændig, 90 dage fra modtagelsen af de krævede op- lysninger, jf. stk. 2, 2. pkt., som bevirker, at ansøgningen bliver fuldstændig.

Det foreslåede vil medføre, at Finanstilsynet har en frist på 90 dage til at træffe afgørelse, fra modtagelsen af en fuldstændig ansøgning. Finanstilsy- nets modtagelse af en ufuldstændig ansøgning vil således ikke have den virkning, at fristen på 90 dage indledes.

Det foreslås i lovforslagets § 6, stk. 4, at ansøger har ret til domstolsprøvelse, hvis tilladelse efter § 4 og 5 nægtes eller hvis der ikke træffes afgørelse inden for den i stk. 3, fastsatte frist.

Den foreslåede § 6 implementerer artikel 7 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2021/2167 af 24. november 2021 om kreditservicevirksom- heder og kreditkøbere.

Til § 7

Det foreslås i § 7, at Finanstilsynet opretter og fører et offentligt register over alle kreditservicevirksomheder, der har fået tilladelse af Finanstilsy- net efter kapitel 2 og kreditservicevirksomheder, der leverer tjenesteydel- ser i henhold til § 14.

Registret skal være tilgængeligt online, være offentligt og skal løbende ajourføres.

Det foreslåede vil medføre, at Finanstilsynet opretter og fører et offentligt og online register, over alle virksomheder, der har fået Finanstilsynets til- ladelse som kreditservicevirksomhed. Det foreslåede vil også medføre, at Finanstilsynet opdaterer registret hurtigst muligt, hvis en tilladelse inddra- ges efter den foreslåede § 9. Registret vil fremgå af Finanstilsynets hjem- meside.

Den foreslåede § 7 implementerer artikel 9 i Europa-Parlamentets og Rå- dets direktiv (EU) 2021/2167 af 24. november 2021 om kreditservicevirk- som-heder og kreditkøbere.

Til § 8

Det følger af lov om inkassovirksomheds § 4, at den der ansøger om autori- sation, skal gøre det antageligt, at den pågældende vil kunne udøve inkas- sovirksomhed forsvarligt og i overensstemmelse med god inkassoskik. Der- udover skal pågældende opfylde kravene i lov om inkassovirksomheds § 5.

Såfremt ansøgeren er en juridisk person, kan autorisation meddeles aktie- selskaber eller anpartsselskaber, som er registreret i Erhvervsstyrelsen og opfylder betingelserne i § 4. Det stilles i den forbindelse en række krav til ledelsen, bl.a. at direktørerne og flertallet af bestyrelsesmedlemmerne op- fylder betingelserne i lov om inkassovirksomhed § 5, stk. 1, nr. 1-3, jf. § 5, stk. 2, og at direktørerne og alle bestyrelsesmedlemmerne opfylder betingel- serne i § 4, stk. 1, og § 5, stk. 1, nr. 4-6, jf. dog § 6, stk. 3.

Lov om inkassovirksomhed stiller dog ikke krav til inkassovirksomhedens ejerkreds.

Den foreslåede § 8 fastlægger krav om egnethed- og hæderlighed til med- lemmer af bestyrelsen eller direktionen i kreditservicevirksomheder eller, indehaveren, hvis virksomheden drives som en enkeltmandsvirksomhed, el- ler den eller de ledelsesansvarlige, såfremt virksomheden drives som en juri- disk person uden bestyrelse eller direktion.

Kravene har til formål at sikre en sund og sikker ledelse af kreditservice- virksomheder, således at tilliden til den finansielle sektor fremmes.

Det foreslås i stk. 1, nr. 1, at det er et krav at have tilstrækkelig viden, faglig kompetence og erfaring til at kunne varetage hvervet eller stillingen.

Kravene skal være opfyldt til enhver tid, hvilket indebærer, at kravene skal opfyldes fra det tidspunkt, hvor bestyrelsesmedlemmet eller direktøren, in- dehaveren eller den ledelsesansvarlige tiltræder hvervet eller stillingen i kre- ditservicevirksomheden og i hele den periode, hvori den pågældende person varetager hvervet eller stillingen. For en kreditservicevirksomhed, der er en enkeltmandsvirksomhed, skal kravene være opfyldt fra det tidspunkt hvor indehaveren søger om tilladelse til at udøve kreditservicevirksomheden. Ydermere skal kravene være opfyldt i hele den periode, hvori den pågæl- dende varetager stillingen eller hvervet, eller er indehaver af en kreditservi- cevirksomhed, der er en enkeltmandsvirksomhed.

Når en person tiltræder et sådan hverv som bestyrelsesmedlem eller en stil- ling som direktør for en kreditservicevirksomhed, påser Finanstilsynet, at vedkommende har tilstrækkelig viden, faglig kompetence og erfaring til at kunne udøve hvervet eller varetage stillingen i virksomheden og dermed, at den pågældende opfylder kravene.

Der opstilles ikke specifikke kriterier for, hvilke teoretiske eller praktiske krav personen skal opfylde. Disse varierer afhængigt af, om der er tale om en direktørpost eller et bestyrelseshverv, samt hvilken type virksomhed der er tale om. I vurderingen kan bl.a. indgå, om personen har en relevant ud- dannelse, om vedkommende har haft relevant ansættelse indenfor den finan- sielle sektor, og om vedkommende har ledelseserfaring.

Der stilles i praksis mindre omfattende krav til et bestyrelsesmedlem end til en direktør, ligesom kravene er skærpede, hvis der er tale om en stor og kompleks kreditservicevirksomhed. Vurderingen af, om en person opfylder

kravene i det foreslåede nr. 1, skal foretages med udgangspunkt i hvervet eller stillingen i den konkrete virksomhed.

Der stilles ikke et ubetinget krav om, at et bestyrelsesmedlem skal have sær- lig indsigt i finansielle virksomheders forhold. I visse tilfælde kan særlig indsigt i en anden branche eller i lokale forhold, således være tilstrækkelig.

De øvrige kompetencer i bestyrelsen eller direktionen inddrages ikke i for- bindelse med vurderingen af, om et bestyrelsesmedlem eller en direktør op- fylder kravene i det foreslåede nr. 1.

Det foreslås i nr. 2, at ledelsesmedlemmet skal have tilstrækkeligt godt om- dømme og kunne udvise hæderlighed, integritet og tilstrækkelig uafhængig- hed ved varetagelsen af hvervet eller stillingen,

Kravene i nr. 2 skal til enhver tid være opfyldt. Det indebærer, at kravene skal være opfyldt fra det tidspunkt, hvor ledelsesmedlemmet eller direktøren tiltræder hvervet eller stillingen og i hele den periode, hvori den pågældende person varetager hvervet eller stillingen. Når en person tiltræder som ledel- sesmedlem, påser Finanstilsynet, om personen har et tilstrækkeligt godt om- dømme, og om personen vil kunne udvise hæderlighed, integritet og til- strækkelig uafhængighed ved varetagelse af hvervet eller stillingen. Finan- stilsynet tager hensyn til, i hvilken type virksomhed, den pågældende besid- der en direktions- eller bestyrelsespost.

Bestemmelsen har til formål at sikre, at de personer, der er en del af ledelsen i en kreditservicevirksomhed, har en høj standard både når det gælder deres faglige og ledelsesmæssige kompetencer og i forhold til deres personlige adfærd. Det er derfor vigtigt, at ledelsesmedlemmer generelt udviser en høj grad af hæderlighed, integritet og tilstrækkelig uafhængighed ved vareta- gelse af hvervet eller stillingen. Kravet indebærer, at ledelsesmedlemmet skal udvise den fornødne uafhængighed set i forhold til den konkrete stilling eller det konkrete hverv i kreditservicevirksomheden. For bestyrelsesmed- lemmer betyder det eksempelvis, at det enkelte bestyrelsesmedlem i til- strækkelig grad skal kunne agere uafhængigt af den daglige ledelse i kredit- servicevirksomheden og således i tilstrækkelig grad kunne udfordre og overvåge direktionens arbejde. Tilsvarende betyder det for direktionsmed- lemmer, at det enkelte medlem i tilstrækkelig grad løbende skal kunne over- våge, udfordre og føre tilsyn med ledende medarbejderes arbejde.

Et ledelsesmedlem anses for at have et godt omdømme, hvis andet ikke er påvist, og hvis der ikke er nogen grund til at nære begrundet tvivl om ved- kommendes gode omdømme. Finanstilsynet lægger alle relevante oplysnin- ger til grund for vurderingen af, om ledelsesmedlemmet har et godt om- dømme. Ledelsesmedlemmet anses ikke for at have et godt omdømme, hvis vedkommendes personlige eller forretningsmæssige adfærd giver anledning til begrundet tvivl om vedkommendes evner til at sikre en sund og sikker ledelse af virksomheden.

Ved denne vurdering lægger Finanstilsynet bl.a. vægt på alle strafbare og administrative overtrædelser, inddragelse af tidligere tilladelser, licenser el- ler lignende, tidligere afskedigelser og baggrunden herfor. I vurderingen af ledelsesmedlemmets omdømme tager Finanstilsynet hensyn til alvoren af overtrædelsen, den tid der er gået siden overtrædelsen, personens opførsel siden en eventuel strafbar overtrædelse af loven, og om der er tale om gen- tagelsestilfælde. Specielt i forhold til direktører vil det være vanskeligt at opretholde tilliden til vedkommende, hvis den virksomhed, som vedkom- mende leder, har modtaget gentagne påbud for samme overtrædelser af den finansielle lovgivning.

Ved vurderingen af om et ledelsesmedlem lever op til kravene i det foreslå- ede nr. 2, skal der lægges vægt på hensynet til at opretholde tilliden til den finansielle sektor. Det er vigtigt at opretholde den finansielle sektors om- dømme og det omgivende samfunds tillid til sektoren. Manglende tillid til enkelte ledelsesmedlemmer i dele af den finansielle sektor vil kunne have en afsmittende effekt på hele den finansielle sektors omdømme og tilliden til den samlede branche. Medlemmer af bestyrelsen og direktionen i en kre- ditservicevirksomhed skal derfor have et tilstrækkeligt godt omdømme i samfundet.

Det foreslås i nr. 3, at et ledelsesmedlem ikke må være pålagt strafansvar for overtrædelse af straffeloven, den finansielle lovgivning eller anden rele- vant lovgivning, hvis overtrædelsen indebærer risiko for, at vedkommende ikke kan varetage sit hverv eller sin stilling på betryggende måde.

Det betyder, at en person som udgangspunkt ikke kan være bestyrelsesmed- lem eller direktør for en kreditservicevirksomhed, hvis personen er pålagt strafansvar for en overtrædelse af straffeloven eller anden lovgivning på det finansielle område, ligesom personen som udgangspunkt må forlade sin stil- ling eller sit hverv, hvis personen bliver pålagt strafansvar for sådanne over- trædelser, efter at personen er indtrådt i ledelsen for kreditservicevirksom-

heden. Sker det ikke, kan Finanstilsynet i medfør af dette lovforslags § 30, påbyde kreditservicevirksomheden at afsætte en direktør eller give et besty- relsesmedlem et påbud om at nedlægge sit hverv.

I vurderingen af om en strafbar overtrædelse skal føre til, at den pågældende ikke kan udnævnes eller skal udtræde af ledelsen, vil det indgå, om det ud- viste forhold begrunder en nærliggende fare for efterfølgende misbrug af hvervet eller stillingen, eller om den pågældende har handlet på en så rets- stridig og uetisk måde, at der er grundlag for at antage, at den pågældende ikke vil varetage hvervet eller stillingen som henholdsvis bestyrelsesmed- lem eller direktør på betryggende vis. Herudover vil hensynet til at opret- holde tilliden til den finansielle sektor indgå i vurderingen af, om en strafbar overtrædelse skal medføre, at det pågældende ledelsesmedlem ikke kan va- retage hvervet eller stillingen. Hensynet til at opretholde tilliden til det fi- nansielle system vil også indgå i vurderingen. Der henvises til de specielle bemærkninger til den foreslåede bestemmelse i nr. 2.

Det er ikke enhver overtrædelse af straffe- og særlovgivningen, der vil føre til en reaktion fra Finanstilsynets side. Efter Finanstilsynets praksis har be- styrelsesmedlemmer og direktører pligt til at indberette, hvis de er dømt for overtrædelse af straffelovens regler i kapitel 28 og 29 om berigelsesforbry- delser og andre strafbare formuekrænkelser eller overtrædelse af markeds- misbrugsforordningen (Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 596/2014/EU af 16. april 2014 om markedsmisbrug med senere ændringer). Også andre overtrædelser af lovgivning af relevans for den finansielle sektor kan være omfattet af oplysningspligten. Det kan eksempelvis være overtræ- delser af strafbelagte bestemmelser i skatte- og selskabslovgivningen. Fi- nanstilsynet foretager en konkret vurdering af, om overtrædelsen skal føre til, at personen ikke anses for at leve op til kravet i det foreslåede nr. 3.

Er det strafbare forhold pådømt i udlandet, vil dette kunne anses for en over- trædelse af anden relevant lovgivning, som vil kunne begrunde Finanstilsy- nets indgriben efter det foreslåede nr. 3.

Det strafbare forhold skal være fastslået ved endelig dom eller ved, at be- styrelsesmedlemmet eller direktøren har vedtaget et bødeforelæg, jf. rets- plejelovens § 832.

Finanstilsynet har i medfør af dette forslags § 30, mulighed for at påbyde, at en kreditservicevirksomhed afsætter en direktør, når der er rejst tiltale for overtrædelse i en straffesag, og indtil sagen er afgjort, hvis en domfældelse

vil indebære, at den pågældende ikke længere opfylder kravene i det fore- slåede nr. 3.

Det foreslås i nr. 4, at ledelsesmedlemmet ikke må have indgivet begæring om eller være under rekonstruktionsbehandling, konkurs eller gældssane- ring.

Et ledelsesmedlem kan således ikke varetage hvervet eller stillingen som bestyrelsesmedlem eller direktør, hvis den pågældende har indgivet begæ- ring om rekonstruktionsbehandling, konkurs eller gældssanering eller er un- der rekonstruktionsbehandling, konkurs eller gældssanering. Bestemmelsen indebærer, at Finanstilsynet kan gribe ind, uanset på hvilket stadie i rekon- struktionsbehandlingen eller de respektive insolvensbehandlinger vedkom- mende befinder sig.

Det foreslås i nr. 5, at ledelsesmedlemmet ikke må have udvist en sådan adfærd, at der er grund til at antage, at medlemmet ikke vil varetage hvervet eller stillingen på forsvarlig måde.

Et ledelsesmedlem kan således ikke varetage hvervet eller stillingen som bestyrelsesmedlem eller direktør, hvis den pågældende har udvist en sådan adfærd, at der er grund til at antage, at den pågældende ikke vil varetage hvervet eller stillingen på forsvarlig måde. Ved vurderingen af, om den på- gældende har udvist en adfærd, hvor der er grund til at antage, at vedkom- mende ikke vil varetage hvervet eller stillingen på forsvarlig måde, vil der blive lagt vægt på hensynet til at opretholde tilliden til den finansielle sektor. Ved afvejning af dette tillidshensyn skal ledelsesmedlemmets adfærd i for- hold til efterlevelse af regler på bl.a. hvidvaskområdet indgå. Der henvises til de specielle bemærkninger til det foreslåede nr. 2.

Bestemmelsen foreslås bl.a. anvendt i den situation, hvor ledelsesmedlem- mets private økonomi er i en sådan uorden, at selve det forhold må anses for særdeles belastende for varetagelsen af den overordnede ledelse i en kredit- servicevirksomhed. Som eksempler på økonomisk uorden kan nævnes, at vedkommende har restancer, er indberettet som dårlig betaler eller lignende. Endvidere kan viden om, at den pågældende i gentagne tilfælde har været en del af ledelsen i virksomheder, der er gået konkurs, begrunde, at Finan- stilsynet vurderer, at en person ikke opfylder kravet.

Der skal dog foretages en individuel vurdering, hvor Finanstilsynet bl.a. kan lægge vægt på, hvilken rolle den pågældende person har spillet i ledelsen af

den eller de virksomheder, der er gået konkurs. Der vil således være perso- ner, f.eks. advokater og andre professionelle bestyrelsesmedlemmer, der ikke har været med til at drive virksomheden, men som alene er blevet indsat i en konkurstruet virksomheds ledelse med det formål at lukke virksomhe- den på en så hensigtsmæssig måde som muligt. I sådanne tilfælde vil det ikke komme en person til skade, at vedkommende har deltaget i ledelsen af en eller flere virksomheder, der er gået konkurs.

Eksempler på en tidligere udvist uforsvarlig adfærd kan være situationer, hvor det er åbenbart, at ledelsesmæssige svigt, manglende overholdelse af påbud fra en offentlig myndighed eller grovere misbrugssituationer har væ- ret årsag til problemer i de virksomheder, som den pågældende tidligere har deltaget i ledelsen af. Uforsvarlig adfærd kan tillige være et ledelsesmed- lems meget mangelfulde styring af virksomheden generelt, ledelsesmedlem- mets manglende forankring og prioritering af efterlevelse af Finanstilsynets påbud, manglende evne til at rette op på disse forhold eller gentagne over- trædelser af regler om inhabilitet eller passivitet. Også medvirken til beslut- ninger truffet af den samlede bestyrelse, som f.eks. medvirken til at god- kende metoder til inddrivelse i strid med lovens regler eller manglende kom- petencer og forståelse for den finansielle lovgivning, vil efter Finanstilsy- nets praksis efter en konkret vurdering kunne føre til, at et ledelsesmedlem ikke anses for at leve op til kravet i det foreslåede nr. 5.

Finanstilsynet skal endvidere løbende vurdere, om ledelsen af en kreditser- vicevirksomhed sker på betryggende vis og gribe ind, hvis bestyrelsen eller direktionen har handlet til skade for selskabet. Det kan eksempelvis være tilfældet, hvis kreditservicevirksomhedens ledelse ikke har sikret en ordent- lig styring, har undladt at efterleve krav om god administrativ praksis og regnskabspraksis, eller har undladt at iværksætte fyldestgørende kontrolpro- cedurer. Hertil kommer andre tilfælde, hvor forsømmelser, dumdristighed eller passivitet har skadet kreditservicevirksomhed, eller der er risiko for, at dette vil ske

Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at når en person tiltræder et hverv som bestyrel- sesmedlem eller en stilling som direktør i en kreditservicevirksomhed, påser Finanstilsynet, at personen opfylder egnetheds- og hæderlighedskravene i stk. 1. Det foreslås videre i stk. 2, 2. pkt., at Finanstilsynet træffer afgørelse om, hvorvidt personen kan bestride hvervet eller stillingen i den pågældende virksomhed.

Det følger således af det foreslåede stk. 2, 1. pkt., at Finanstilsynet påser, at personer omfattet af bestemmelsen opfylder egnetheds- og hæderligheds- kravene i stk. 1, i forbindelse med, at den pågældende tiltræder hvervet eller stillingen som ledelsesmedlem i en kreditservicevirksomhed. Ledelsesmed- lemmer kan, i forbindelse med deres tiltrædelse af et hverv eller en stilling udfylde et oplysningsskema for bestyrelses- eller direktionsmedlemmer, som indsendes til Finanstilsynet. Finanstilsynet modtager i den forbindelse de oplysninger, som er nødvendige for Finanstilsynets vurdering af, om ved- kommende opfylder kravene i stk. 1, i forhold til den konkrete stilling, og Finanstilsynet inddrager alle relevante oplysninger i Finanstilsynets vurde- ring af den pågældendes egnethed og hæderlighed. Når Finanstilsynet har modtaget relevante oplysninger, træffer Finanstilsynet afgørelse om den på- gældendes egnethed og hæderlighed. Afgørelsen meddeles herefter ved- kommende. Samtidig orienteres den pågældende kreditservicevirksomhed.

Det foreslåede stk. 2, 2. pkt., vedrører den situation, hvor et ledelsesmedlem ikke opfylder kravene til egnethed i stk. 1, nr. 1, fordi den pågældende vur- deres ikke at have tilstrækkelig viden, faglig kompetence og erfaring til at kunne varetage hvervet eller stillingen. Den vedrører også den situation, hvor vedkommende er blevet pålagt strafansvar for overtrædelse af straffe- loven eller den finansielle lovgivning, og der som følge heraf er risiko for, at vedkommende ikke længere kan varetage sit hverv eller sin stilling på forsvarlig vis, jf. stk. 1, nr. 3. Det foreslåede stk. 2 vedrører desuden de øv- rige situationer, hvor et ledelsesmedlem ikke opfylder kravene til hæderlig- hed i stk. 1, nr. 2, 4 og 5. Det drejer sig om f.eks. de tilfælde, hvor vedkom- mende tages under insolvensbehandling eller gældssanering. Det samme gælder situationer, hvor personen har udvist en adfærd, hvorefter det må antages, at den pågældende ikke kan varetage sit hverv eller sin stilling på forsvarlig vis. Såfremt Finanstilsynet vurderer, at den pågældende ikke op- fylder kravene til egnethed og hæderlighed i stk. 1, træffer Finanstilsynet afgørelse om, at den pågældende ikke kan bestride hvervet eller stillingen i den pågældende virksomhed.

Inden Finanstilsynet træffer afgørelse om, at den pågældende ikke opfylder kravene til egnethed og hæderlighed i stk. 1, skal der i henhold til reglerne i forvaltningsloven foretages en partshøring af virksomheden, og af den som afgørelsen retter sig mod. Sagen forelægges for Finanstilsynets bestyrelse til endelig afgørelse, da Finanstilsynets bestyrelse i medfør af § 345, stk. 12, nr. 4, i lov om finansiel virksomhed træffer afgørelser i tilsynssager, der har videregående betydelige følger. Som part i Finanstilsynets afgørelser om eg- nethed og hæderlighed anses både den berørte virksomhed og det bestyrel-

sesmedlem eller den direktør, som afgørelsen vedrører. Finanstilsynets af- gørelser kan sædvanligvis påklages til Erhvervsankenævnet af virksomhe- den eller af den pågældende person, som afgørelsen retter sig imod. Herud- over vil Finanstilsynets afgørelser efter stk. 2 kunne forlanges indbragt for domstolene af den virksomhed og af den person, som afgørelsen vedrører, jf. lovforslagets § 30. Der henvises til de specielle bemærkninger til den foreslåede § 30, i lovforslaget.

Det foreslås i stk. 3, at hvis Finanstilsynet vurderer, at personen ikke opfyl- der kravene i stk. 1, nr. 2-5, skal afgørelsens varighed fremgå af afgørelsen.

Det foreslåede vil medføre, at en afgørelse om, at en person ikke opfylder hæderlighedskravene i stk. 1, nr. 2-5, skal indeholde afgørelsens varighed. Virkningen af en angivelse af afgørelsens varighed vil være, at Finanstilsy- net som udgangspunkt ikke efter udløbet af den tid, varigheden er angivet til, vil inddrage de forhold, der lå til grund for afgørelsen, i forbindelse med at den person, som afgørelsen vedrører, eventuelt på ny måtte ansøge Finan- stilsynet om en egnetheds- og hæderlighedsvurdering. Det betyder, at de for- hold, der var afgørende for en vurdering af, at personen ikke opfyldte hæ- derlighedskravet, som udgangspunkt ikke længere forventes at have betyd- ning for en ny vurdering. Det foreslåede vil ikke ændre på, at såfremt den pågældende, efter udløbet af afgørelsens varigheden, ønsker at tiltræde et hverv som bestyrelsesmedlem eller en stilling som direktør, vil den pågæl- dende på ny skulle ansøge Finanstilsynet om en egnetheds- og hæderlig- hedsvurdering. I denne nye vurdering vil de passerede forhold, der tidligere førte til den negative afgørelse, blot ikke blive tillagt vægt. Det vil bero på en konkret vurdering, hvor længe afgørelsen skal have virkning. Varigheden kan som udgangspunkt fastsættes fra et år til fem år, men kan i særligt al- vorlige sager fastsættes til ”indtil videre”. Det er ikke enhver tvivl om en persons omdømme eller adfærd, der kan føre til, at personen vurderes ikke- hæderlig. Forhold, der fører til et afslag, vil altid have en væsentlig tyngde. Baggrunden for bestemmelsen er hensynet til tilliden til den finansielle sek- tor, der kan blive påvirket negativt, hvis en person, kort tid efter at personen er vurderet ikke-hæderlig, atter kan være ledelsesmedlem i en finansiel virk- somhed. Retningsgivende for fastsættelsen af en varighed på fem år vil så- ledes være, at der ikke er forhold, der taler for en kortere varighed, eller hvor karakteren og omfanget af forholdene tilsiger, at en længere varighed er på- krævet.

I forbindelse med afgørelser vedrørende manglende opfyldelse af kravet i stk. 1, nr. 2, fremgår det af bemærkninger til bestemmelsen i lovforslaget,

at Finanstilsynet skal lægge vægt på alle strafbare og administrative over- trædelser, inddragelse af tidligere tilladelser, licenser eller lignende, tidli- gere afskedigelser og baggrunden herfor. I vurderingen af den pågældendes omdømme tager Finanstilsynet hensyn til alvoren af overtrædelsen, den tid der er gået siden overtrædelsen, personens adfærd siden en eventuel strafbar overtrædelse af loven, og om der er tale om gentagelsestilfælde. Når Xxxxx- stilsynet således vurderer, om en person ikke har et tilstrækkeligt godt om- dømme og kan udvise hæderlighed, integritet og tilstrækkelig uafhængighed ved varetagelsen af hvervet eller stillingen, skal Finanstilsynet eksplicit for- holde sig til tidsaspektet og personens ageren siden en eventuel kritisabel adfærd. I vurderingen af fastsættelsen af varigheden efter det foreslåede stk. 3 vil Finanstilsynet foretage en samlet vurdering, der bl.a. tager hensyn til, hvor lang tid der er gået siden det pågældende forhold, personens adfærd siden det pågældende forhold, og om der er tale om gentagelsestilfælde. I situationer med gentagelsestilfælde vil der ikke blive sondret mellem, om den kritisable adfærd vedrører en anden type forhold end det første forhold eller de andre forhold. Gentagelsestilfælde vil være skærpende for fastsæt- telsen af afgørelsens varighed. Hvis et forhold er begået forud for en tidli- gere afgørelse om manglende opfyldelse af kravene i stk. 1, nr. 2-5, vil der som udgangspunkt skulle udmåles en samlet varighed svarende til, hvad der ville være blevet resultatet ved en samlet vurdering.

Et formål med at fastsætte varigheden er at øge transparensen og retssikker- heden for de personer, som afgørelsen vedrører. Der vil være forskel på va- righeden af afgørelser meddelt på baggrund af mindre alvorlige forhold og grovere forhold. Finanstilsynet vil derfor tage hensyn til karakteren af for- holdet, herunder om det er et strafbart eller administrativt forhold, om det vedrører et tillidsbrud, og om der er tale om gentagelsestilfælde. De kumu- lative effekter af flere mindre overtrædelser i samme sag kan være skær- pende i forbindelse med fastsættelsen af varigheden. Ligesom en tilstræk- kelig grov overtrædelse i særlig alvorlige sager kan bevirke, at påbuddets varighed fastsætte til ”indtil videre”. En varighed, der fastsættes til ”indtil videre”, vil derfor kun kunne anvendes ved særligt alvorlige forhold og i sjældne tilfælde.

Som udgangspunkt vil Finanstilsynet ikke inddrage forhold i en vurdering af en persons hæderlighed, der er mere end 10 år gamle. Finanstilsynet vil dog kunne inddrage forhold, der ligger længere tilbage i tid, hvis forholdene er særligt alvorlige, eller hvis disse er en del af et sammenhængende sags- forløb, hvor dele er mindre end 10 år gamle, eller hvor der er tale om genta- gelsestilfælde. Alvorlige forhold kan f.eks. være svindel, grov tilsidesæt-

telse af god skik eller egentlig medvirken til økonomisk kriminalitet. En tid- ligere afgørelse om manglende opfyldelse af stk. 1, nr. 2-5, har således gen- tagelsesvirkning for varigheden, uanset om det aktuelle forhold er af samme art eller ej. Det vil omvendt også betyde, at der skal være særlige forhold, der gør sig gældende, hvis Finanstilsynet skal kigge mere end 10 år tilbage ved vurderingen af en persons adfærd. Ud over hensynet til omfanget, ka- rakteren og grovheden af de forhold, der begrunder afgørelsen, vil Finan- stilsynet også lægge vægt på, hvorvidt der er grund til at antage, at den på- gældende fortsat ikke vil kunne varetage hvervet eller stillingen på forsvar- lig måde. Det beror på en vurdering af de konkrete forhold, herunder om forholdet er så kritisabelt, at en længere varighed er påkrævet, eller hvor varigheden i særligt alvorlige sager bør være ”indtil videre”.

Begyndelsestidspunktet for varigheden af afgørelsen vil, som udgangspunkt være datoen for Finanstilsynets afgørelse. Varigheden af afgørelser og på- bud vil bl.a. afhænge af grovheden af de passerede forhold, om der er tale om gentagelsestilfælde, hvor lang en periode forholdene har stået eller stod på, og hvor lang tid der er gået siden de pågældende forhold er ophørt. I vurdering af fastsættelsen af varigheden vil Finanstilsynet skulle foretage en samlet vurdering. I de tilfælde, hvor Finanstilsynet imidlertid afviser en per- son med henvisning til, at vedkommende er under konkurs, rekonstruktion eller gældssanering, jf. stk. 1, nr. 4, vil det skulle fremgå af afgørelsen, at begyndelsestidspunktet regnes fra datoen for afslutningen af konkurs, re- konstruktion eller gældssanering.

Udgangspunktet for en negativ hæderlighedsvurdering vil være, at et afslag har en varighed på fem år, medmindre særlige forhold taler for en kortere eller længere varighed. Retningsgivende for fastsættelsen af en varighed på fem år vil således være, at der ikke er forhold, der taler for en kortere varig- hed, eller hvor karakteren og omfanget af forholdene tilsiger, at en længere varighed er påkrævet. Når en person har modtaget et afslag på ansøgning om egnetheds- og hæderlighedsgodkendelse på grund af manglende hæder- lighed, er der tale om en adfærd, der medfører, at personens omdømme ikke anses for at være tilstrækkeligt betryggende til at personen kan varetage den pågældende stilling, dvs. at den pågældendes omdømme er påvirket af en given adfærd. Det vil derfor være naturligt, at der er en periode umiddelbart efter, hvor personens omdømme ikke kan bedømmes anderledes.

Udover en konkret vurdering af grovheden af forholdene, vil Finanstilsynet også kunne inddrage kumulative effekter af flere overtrædelser, gentagel- sestilfælde og den eventuelle skadevirkning af forholdet. Hvis det pågæl-

dende forhold er egnet til i betydeligt omfang at svække den samlede sektors omdømme og derved tilliden til sektoren, bør det skærpe varigheden. Heru- dover har tidsaspektet også betydning for fastsættelsen af varigheden, hvor forhold, der ligger tilbage i tid, efter en konkret vurdering kan føre til en lempelse af varigheden. Det vil imidlertid omvendt kunne være en skær- pende omstændighed, såfremt personen eller virksomheden har misligholdt sin forpligtelse til at meddele Finanstilsynet oplysninger om forhold nævnt i stk. 1, i forbindelse med dennes indtræden, jf. det foreslåede stk. 4.

Retningsgivende for afgørelser med en varighed, der sættes til mindre end fem år, vil være, at der kan være tale om en situation, hvor Finanstilsynet efter en samlet vurdering vurderer, at personen ikke er hæderlig, men hvor det samlede sagsforløb afdækker en række formildende omstændigheder om den pågældende eller hændelsesforløbet. Det vil imidlertid også kunne være tilfældet, hvor forholdet har en sådan beskaffenhed, at varigheden eksem- pelvis isoleret set vil kunne fastsættes til fem år, men hvor forholdet ligger en årrække tilbage. I sådanne tilfælde vil tidsaspektet, personens adfærd si- den det pågældende forhold, og fraværet af gentagelsesvirkning kunne føre til en lempelse af varigheden. Endelig kan der være tale om tilfælde, hvor Finanstilsynet kunne have truffet afgørelsen på et tidligere tidspunkt, men hvor den pågældende f.eks. fratrådte den finansielle virksomhed tidligere, men nu igen vil være omfattet af reglerne om egnethed og hæderlighed. I nogle tilfælde kan Finanstilsynet vurdere, at denne periode uden for sektoren kan betyde, at varigheden skal være mindre end fem år. Derudover kan der være tilfælde, hvor forholdet ligger så langt tilbage i tiden, at det ikke vil have indflydelse på vurderingen af vedkommendes hæderlighed. Retnings- givende for fastsættelsen af varigheden på ”indtil videre” er, at der skal være tale om grove forhold eller alvorlige gentagelsestilfælde, der som udgangs- punkt ikke ligger mere end 10 år tilbage i tiden. Det vil således alene være i særligt alvorlige sager, at Finanstilsynet vil fastsætte varigheden til ”indtil videre”. Der kan eksempelvis være tale om særdeles grove forhold med overtrædelse af straffelovens berigelsesforbrydelser, åbenbare ledelsesmæs- sige svigt, der har medført betydelige økonomiske tab eller skadevirkning, grove misbrugssituationer, svigagtighed, grov tilsidesættelse af god skik el- ler egentlig medvirken til økonomisk kriminalitet eller andre alvorlige til- lidsbrud. Generelt kan det siges, at det eller de udviste forhold skal have en sådan alvorlig karakter, at det må anses for åbenbart, at hverken Finanstil- synet eller samfundet kan have tillid til, at den pågældende indenfor en over- skuelig fremtid vil kunne varetage hvervet som bestyrelsesmedlem eller stil- lingen som direktør i en kreditservicevirksomhed på en forsvarlig måde.

Det fremgår af stk. 4, at Finanstilsynet i særlige tilfælde, hvor Finanstilsy- net vurderer, at en person ikke har tilstrækkelige faglige forudsætninger el- ler erfaring i forhold til den stilling som medlem af direktionen, som den pågældende vurderes til, kan træffe afgørelse om, at personen kan bestride stillingen under nærmere fastsatte betingelser.

Det foreslåede vil medføre, at Finanstilsynet kan opstille betingelser, såle- des at et medlem af direktionen kan meddeles en betinget afgørelse, uanset at personen ikke umiddelbart lever op til egnethedskravene i stk. 1, nr. 1. Bestemmelsen vil indebære, at Finanstilsynet således kan finde, at den på- gældende person ville opfylde egnethedskravene i stk. 1, nr. 1, hvis en eller flere betingelser bliver opfyldt. Bestemmelsen vil finde anvendelse i de til- fælde, hvor Finanstilsynet enten vurderer, at den pågældende ikke har de tilstrækkelige, faglige forudsætninger eller erfaring i forhold til den stilling som medlem af direktionen, som den pågældende vurderes til, eller hvor den betingede godkendelse ikke medfører, at den pågældende tiltræder stillingen med det samme, men hvor vedkommende er under oplæring. I begge til- fælde træffer Finanstilsynet kun betingede afgørelser, hvor det vurderes, at der kan opstilles veldefinerede, konkrete og målbare betingelser for, at den pågældende kan vurderes egnet til stillingen, f.eks. hvor den pågældende inden for et relativt afgrænset område ikke lever op til egnethedskravene i stk. 1, nr. 1. Betingede afgørelser vil kunne bruges, hvis betingelserne kan defineres klart og entydigt og kan opfyldes på kort tid. Det kan f.eks. dreje sig om, at den pågældende skal gennemgå konkret uddannelse, eller at den pågældende igennem en periode skal varetage en rolle på niveauet under den rolle, som den pågældende har ansøgt om, eller på tilsvarende niveau.

Det kan eksempelvis være tilfælde, hvor den pågældende har tilstrækkelig ledelseserfaring, men er ny i den konkrete rolle i kreditservicevirksomheden og derfor mangler kompetencer på et relevant forretnings- eller kontrolom- råde. Direktionsmedlemmet vil kunne opnå tilladelse på betingelse af, at personen gennemfører en specifik uddannelse eller træning inden for det relevante område.

Et andet eksempel kan være en kandidat til en stilling som medlem af direk- tionen, der ikke selv har den tilstrækkelige viden, faglige kompetence eller erfaring med et ansvarsområde, som personen skal have ansvar for, men hvor den påkrævede kompetence eller erfaring er til stede hos andre perso- ner i direktionen. I så fald kan ansøgeren godkendes med betingelse om, at en eller flere personer med disse kompetencer forbliver i direktionen og er til kandidatens rådighed i hele betingelsens løbetid. Der kan også være til-

fælde, hvor den betingede godkendelse medfører, at personen ikke kan til- træde den endelige stilling (slutstillingen) med det samme. Godkendelse til slutstillingen kan gives på betingelse af, at den pågældende er under oplæ- ring i en periode. Ansøgeren opnår med denne form for betinget godken- delse en vished for, hvornår vedkommende vil blive anset for egnet til den stilling, som er det endelige mål med henvendelsen til Finanstilsynet. Denne type betingede godkendelser vil derfor også være egnede i forbindelse med successionsplanlægning. Betingelsens løbetid kan i disse tilfælde også være længere end ved betingelser, hvor ansøgeren godkendes til at tiltræde stil- lingen med det samme.

De af Finanstilsynet fastsatte betingelser skal være proportionale og tage hensyn til, at kreditservicevirksomhederne varierer i størrelse, art og kom- pleksitet. Finanstilsynet vil således tage hensyn til den pågældendes rolle, opgaver og ansvarsområder i virksomheden, herunder virksomhedens stør- relse og kompleksitet. De betingelser, der stilles til den pågældende, vil der- for skulle afvejes op imod de opgaver og det ansvar, den pågældende er forpligtet til løfte i kraft af sin rolle i virksomheden. Fastsættelsen af betin- gelser til personer tilhørende eksempelvis direktionen må således afspejle de funktioner, som direktionen udøver i den konkrete virksomhed.

En betinget afgørelse vil derfor forudsætte, at der kan stilles relevante be- tingelser for opnåelse af den viden, faglige kompetence eller erfaring efter lovforslagets stk. 1, nr. 1, som personen ikke vurderes fuldt ud at have, og hvis dette findes forsvarligt henset til virksomhedens størrelse, omfang og kompleksitet samt det arbejde og ansvar, der er forbundet med den konkrete stilling.

De af Finanstilsynet opstillede betingelser fastsættes derfor med udgangs- punkt i stillingen i den konkrete virksomhed og knytter sig specifikt hertil. Når den pågældende opfylder betingelserne, vurderes personen at opfylde egnethedskravene i stk. 1, nr. 1, i forhold til den konkrete stilling i den kon- krete virksomhed. Det er derfor ikke givet, at den pågældende vil opfylde egnethedskravet i stk. 1, nr. 1, i forhold til en anden stilling i en anden og måske større og mere kompleks virksomhed.

Betingede afgørelser vil være tidsbegrænsede, således at betingelserne skal opfyldes inden for en af Finanstilsynet fastsat tidsperiode, som ikke bør være længere end højst 18 måneder. Forudsætningen for at opnå en betinget godkendelse vil være, at personen opfylder de fastsatte betingelser, ved ek- sempelvis at gennemføre den nødvendige uddannelse, træning eller andre

afhjælpende foranstaltninger, inden for den af Finanstilsynet fastsatte tids- periode. Betingelserne vil derfor skulle fastsættes således, at Finanstilsynet har mulighed for at vurdere, om betingelserne er opfyldt inden for tidsperi- oden.

Finanstilsynet skal påse, at den pågældende opfylder betingelserne, når pe- rioden udløber. Finanstilsynet vil ikke foretage en fornyet prøvelse af, hvor- vidt den pågældende opfylder egnetheds- og hæderlighedskravene i lovfor- slagets stk. 1, men alene vurdere, hvorvidt de tidligere meddelte betingelser er opfyldt. Finanstilsynet skal modtage de oplysninger, som er nødvendige for Finanstilsynets vurdering af, om vedkommende opfylder betingelserne. Det foreslåede ændrer ikke på, at personen har pligt til at meddele Finanstil- synet oplysninger om forhold som nævnt i stk. 1, nr. 2-5, hvis forholdene efterfølgende ændres.

Hvis Finanstilsynet vurderer, at den pågældende direktør ikke opfylder de fastsatte betingelser, vil konsekvensen være, at den pågældende ikke vurde- res fuldt ud at leve op til egnethedskravet i lovforslagets stk. 1, nr. 1. Finan- stilsynet vil i særlige tilfælde kunne forlænge fristen for opfyldelse af betin- gelserne, hvor der vurderes at være rimelig udsigt til, at den pågældende inden for den nye frist vil kunne opfylde betingelserne. Forlængelse af fri- sten bør ikke overskride seks måneder. Ansvaret for en direktør med en be- tinget godkendelse er som udgangspunkt det samme som for en person i samme stilling med en ubetinget godkendelse. En person med en betinget egnethedsgodkendelse, der påtager sig en stilling, hvortil der knytter sig eg- nethedskrav, har en skærpet opmærksomhedspligt. Efter omstændighederne kan det derfor være ansvarspådragende for en person med en betinget god- kendelse ikke at udvise en særlig agtpågivenhed. Den skærpede opmærk- somhedspligt knytter sig til de områder, betingelsen i godkendelsen vedrø- rer, og kan efter omstændighederne fordre, at direktøren indhenter intern eller ekstern rådgivning til brug for sit beslutningsgrundlag i sager på disse områder. En betinget godkendt direktør vil dermed ikke ubetinget kunne på- beråbe sig sin manglende erfaring – dokumenteret i form af en betinget god- kendelse – som eksempelvis undskyldningsgrund ved vurderingen af ved- kommendes erstatningsansvar.

Det foreslås i stk. 5, 1. pkt., at medlemmerne af bestyrelsen eller direktionen i en kreditservicevirksomhed skal meddele Finanstilsynet oplysninger om forhold nævnt i stk. 1 i forbindelse med deres indtræden i kreditservicevirk- somhedens ledelse og om forhold nævnt i stk. 1, nr. 2-5, hvis forholdene efterfølgende ændres.

Oplysningerne skal meddeles Finanstilsynet snarest muligt.

Indtræder der efter tiltrædelsen forhold, som er af betydning for vurderingen af, om kravene til egnethed og hæderlighed i stk. 1, nr. 2-5, fortsat kan anses for at være opfyldt, er den berørte person tillige forpligtet til af egen drift at informere Finanstilsynet herom. Det vil herefter være op til Finanstilsynet at tage stilling til, om vedkommende fortsat kan anses for at være egnet og hæderlig. Et ledelsesmedlem har f.eks. pligt til at oplyse, at der er indgivet konkursbegæring mod vedkommende, at vedkommende har søgt om gælds- sanering, eller at der er rejst sigtelse mod vedkommende for overtrædelse af lovgivningen nævnt i stk. 1, nr. 3.

De oplysninger, som Finanstilsynet modtager, indgår herefter i bedømmel- sen af, om vedkommende er egnet og hæderlig i medfør af det foreslåede stk. 1. Finanstilsynet tillægges efter lovforslagets § 30 beføjelse til at på- lægge en kreditservicevirksomhed at afsætte et medlem af direktionen, hvis den pågældende ikke efter de foreslåede § 8, stk. 1, nr. 2-5, kan bestride stillingen. Tilsvarende kan Finanstilsynet med lovforslagets § 30, stk. 1, på- byde et medlem af bestyrelsen at nedlægge sit hverv, hvis den pågældende ikke efter § 8, stk. 1, nr. 2-5, kan bestride stillingen.

I de tilfælde, hvor et eller flere medlemmer af en bestyrelse eller direktion ikke opfylder kravene til egnethed og hæderlighed, er Finanstilsynets sank- tionsmuligheder herudover at nægte kreditservicevirksomheden tilladelse efter lovforslagets § 4, eller at inddrage en eksisterende tilladelse til at drive virksomhed i henhold til lovforslagets § 9, jf. dog § 30, stk. 7, hvorefter Finanstilsynets inddragelse af en kreditservicevirksomheds tilladelse på baggrund af manglende opfyldelse af kravene til egnethed og hæderlighed, forudsætter manglende efterlevelse af påbud om henholdsvis afsættelse af en direktør eller et bestyrelsesmedlems nedlæggelse af sit hverv.

Overtrædelse af det foreslåede § 8, stk. 5, foreslås strafbelagt, jf. lovforsla- gets § 45, stk. 1. Ansvarssubjektet for overtrædelse af stk. 5, er det pågæl- dende ledelsesmedlem. Den strafbare handling består i ikke at meddele Fi- nanstilsynet oplysninger om forhold vedrørende strafansvar og insolvensbe- handling i forbindelse med indtræden i kreditservicevirksomhedens ledelse eller efterfølgende, hvis forholdene ændres. Et eksempel på overtrædelse af bestemmelsen er, at et ledelsesmedlem ikke meddeler Finanstilsynet oplys- ninger om idømt straf i forbindelse med det pågældende ledelsesmedlems indtræden i ledelsen. Overtrædelse af bestemmelsen kan straffes med bøde

eller fængsel indtil fire måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.

Det foreslås i stk. 5, 2. pkt., at udpeges eller vælges et medlem af bestyrelsen til posten som formand for bestyrelsen i en kreditservicevirksomhed, skal bestyrelsesmedlemmet endvidere meddele Finanstilsynet oplysninger om forhold omfattet af stk. 1, nr. 1.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at et bestyrelsesmedlem i en kredit- servicevirksomhed, der skal varetage hvervet som bestyrelsesformand for den samme virksomhed, er forpligtet til at meddele Finanstilsynet oplysnin- ger om pågældendes viden, kompetencer og erfaring, der er afgørende for, at den pågældende kan varetage hvervet som bestyrelsesformand i virksom- heden. Bestemmelsen er således først og fremmest en oplysningspligt, der skal supplere Finanstilsynets pligt til at oplyse sagen som led i sagsbehand- ling, jf. officialmaksimen.

Med ”et medlem af bestyrelsen” skal forstås både menige medlemmer og eventuelle næstformænd. Bestemmelsen har til formål at sikre, at et menigt bestyrelsesmedlem eller en næstformand, der efter udpegning eller valg m.v. skal varetage hvervet som formand for bestyrelsen, skal opfylde det egnet- hedskrav, der i henhold til stk. 1, nr. 1, stilles til en person, der skal varetage hvervet som bestyrelsesformand i virksomheden. Med udpegning eller valg skal forstås enhver form for beslutning, der fører til, at det pågældende be- styrelsesmedlem i en periode skal varetage bestyrelsesformandsposten i virksomheden. Dette gælder dog ikke næstformandens varetagelse af for- mandsposten på baggrund af sædvanligt forfald fra et eller enkeltstående bestyrelsesmøder. Det vil endvidere ikke gælde kortvarig konstitution eller varetagelse af formandsposten i tilfælde af, at bestyrelsesformanden må gå af indenfor sin udpegningsperiode som bestyrelsesmedlem. Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at der vil skulle foretages en særskilt vurdering af, om det bestyrelsesmedlem, der skal varetage bestyrelsesformandsposten, har tilstrækkelige personlige kompetencer i form af den nødvendige robust- hed og gennemslagskraft og den fornødne ledelsesmæssige tyngde til at lede arbejdet i bestyrelsen og sikre, at bestyrelsens tilsyns- og kontrolopgaver overfor direktionen løses på effektiv måde. Vurderingen skal foretages, uan- set om bestyrelsesformanden vælges blandt bestyrelsens eksisterende med- lemmer og dermed allerede er vurderet egnet som bestyrelsesmedlem, eller om formanden vælges uden for bestyrelsens rækker og dermed vurderes for første gang. Sker udpegningen eller valget til bestyrelsesformand ikke som led i et skifte fra menigt bestyrelsesmedlem eller næstformand, vil vurderin-

gen derfor skulle foretages i forbindelse med den pågældendes direkte ind- træden i bestyrelsesformandsposten efter stk. 1, nr. 1, jf. den foreslåede stk. 5, 1. pkt., og ud fra samme vurderingsgrundlag, som hvis vedkommende allerede var en del af bestyrelsen.

I vurderingen af kandidatens egnethed vil indgå den pågældendes evne til at lede arbejdet i bestyrelsen og sikre et konstruktivt samarbejde med direktio- nen, herunder give direktionen det nødvendige med- og modspil med hen- syn til strategiske og styringsmæssige anliggender samtidig med, at besty- relsens tilsyn og kontrol med direktionen fastholdes.

Bestyrelsesformanden skal bl.a. facilitere et åbent og tillidsfuldt samarbejde i bestyrelsen, hvor alle medlemmer får mulighed for og lyst til at deltage med henblik på, at bestyrelsen træffer beslutning om de anliggender, som det tilkommer bestyrelsen at afgøre, og at de beslutninger, der tages i besty- relsen, træffes på et oplyst og kvalificeret grundlag. Bestyrelsesformanden skal sørge for, at arbejdet i bestyrelsen tilrettelægges således, at bestyrelsen fører et effektivt tilsyn og kontrol med direktionen. Formanden skal endvi- dere tage initiativ til at sikre, at sammensætningen af bestyrelsen repræsen- terer de kompetencer, der er relevante for virksomheden. Bestyrelsesfor- manden skal kunne evaluere bestyrelsens og direktionens arbejde og være indstillet på at være virksomhedens ansigt udadtil i situationer, hvor dette er påkrævet eller i øvrigt relevant. Ved vurderingen af en kandidat vil der først og fremmest skulle inddrages den pågældendes hidtidige erfaring fra besty- relseshverv eller toplederstillinger i private virksomheder, offentlige myn- digheder eller private eller faglige organisationer. Der skal ved vurderingen bl.a. lægges vægt på, hvilke tidligere og nuværende poster eller hverv, den pågældende har varetaget eller varetager, den tidsmæssige udstrækning af posterne eller hvervene, deres art og kompleksitet samt karakteren af de virksomheder m.v., der er tale om, herunder om der heriblandt er virksom- heder indenfor den finansielle sektor. Derudover vil de nævnte forhold til- lige med den pågældendes uddannelse, teoretiske og praktiske kendskab til virksomhedens kerneområder, herunder virksomhedens forretningsmodel, kunne danne grundlag for en formodning om, at vedkommende har den nød- vendige personlige og ledelsesmæssige tyngde til at kunne påtage sig rollen som bestyrelsesformand i virksomheden.

Ved vurderingen af, om kandidaten besidder den nødvendige robusthed og gennemslagskraft, vil eksempelvis kunne indgå, om den pågældende er eg- net til og indstillet på at være den ledende kraft i bestyrelsen og at være den, der sætter dagsordenen og faciliterer et åbent og tillidsfuldt samarbejde i

bestyrelsen. Kandidaten skal være ansvarsbevidst, overbevisende og i be- siddelse af et godt overblik og en god dømmekraft og kunne træffe og gen- nemføre vanskelige beslutninger, herunder overfor direktionen. Kandidaten skal have den nødvendige forhandlingserfaring og strategiske indsigt samt de nødvendige kommunikative evner. Egenskaber såsom ansvarsbevidst- hed, godt overblik, god dømmekraft og evnen til at træffe og gennemføre beslutninger er vigtige, når bestyrelsesformanden skal være drivkraften og indgå i den nævnte relation til direktionen. De ovenfor anførte egenskaber og karakteristika er ikke udtømmende.

Der vil kunne foretages en vurdering med udgangspunkt i bl.a. oplysnin- gerne i kandidatens CV, herunder navnlig om pågældende har bestyrelses- eller ledelseserfaring fra en finansiel virksomhed eller anden erhvervsvirk- somhed eller organisation (eksempelvis faglig eller erhvervspolitisk) af til- svarende kompleksitet, størrelse eller samfundsmæssig betydning. Har den pågældende ingen sådan erfaring, eller har den pågældende åbenbart haft ringe succes i sådanne stillinger, vil det kunne have formodningen imod sig, at vedkommende besidder tilstrækkelige faglige kompetencer og den nød- vendige robusthed og gennemslagskraft til at lede arbejdet i bestyrelsen og give direktionen det fornødne faglige og ledelsesmæssige modspil. Virk- somhedens bestyrelse vil kunne gennemføre interviews som bidrag til en afklaring af de faktiske oplysninger, der relaterer sig til kandidatens egnet- hed. Det kunne eksempelvis være med henblik på mundtligt at drøfte for- ventninger til bestyrelsesformandsrollen, herunder med henblik på en vur- dering af, hvorvidt kandidaten har de nødvendige personlige kompetencer og den nødvendige robusthed og gennemslagskraft til at lede arbejdet i en bestyrelse i den konkrete type af finansiel virksomhed. Oplysninger om kan- didatens eksamensbeviser, certificeringer, uddannelsesbeviser m.v. angår først og fremmest viden og kompetencer og i mindre grad, hvorvidt den på- gældende besidder den fornødne robusthed og gennemslagskraft som per- son. Den pågældendes uddannelsesprofil eller uddannelsesniveau vil såle- des aldrig kunne stå alene, dels fordi det i sig selv ikke opfylder kravet om erfaring og kompetencer, og dels fordi vurderingen også vil skulle vedrøre den pågældendes personlige robusthed og gennemslagskraft. De nævnte for- hold vil dog kunne indgå med nogen vægt i den samlede vurdering. Oplys- ninger om kandidatens praktiske erfaring gennem tidligere stillinger vil også indgå i vurderingen, herunder den pågældendes roller og opgaver og de kræ- vede kvalifikationer, eksempelvis typen af den tidligere stilling og ansvars- områder, ansættelsesforholdets varighed, typen og kompleksiteten af den el- ler de virksomheder, hvor vedkommende var ansat, herunder vedkommen- des beslutningsbeføjelser og ansvar og antal underordnede. Anbefalinger fra

tidligere ansættelse kan skabe en formodning om den pågældendes profes- sionelle adfærd.

Vurderingen af, om en person opfylder såvel de faglige krav som krav af mere personlig karakter, skal foretages med udgangspunkt i hvervet som bestyrelsesformand i den konkrete virksomhed. Det er således muligt, at en person på baggrund af sin uddannelsesmæssige baggrund og hidtidige ledel- seserfaring opfylder kravet om tilstrækkelig viden, faglig kompetence og erfaring til at være bestyrelsesformand i en mindre kreditservicevirksomhed eller en kreditservicevirksomhed med en ikke-kompleks forretningsmodel, men at den pågældende ikke vil kunne opfylde kravet til rollen som besty- relsesformand i en mere komplekst eller stort landsdækkende kreditservice- virksomhed. Det bemærkes, at sker udpegningen eller valget til bestyrelses- formand ikke som led i et skifte fra menigt bestyrelsesmedlem eller næst- formand, vil vurderingen skulle foretages i forbindelse med en pågældendes direkte indtræden i bestyrelsesformandsposten efter lovforslagets § 8, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2, 1. pkt.

Det foreslås i stk. 5, 3. pkt., at virksomhedens vurdering af en bestyrelses- formands personlige kompetencer omfattet af stk. 1, nr. 1, skal foreligge i skriftlig form.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er navnlig at sikre, at virksom- heden aktivt tager stilling til, om pågældende, som virksomheden overvejer at indstille som bestyrelsesformand, har tilstrækkelige personlige kompe- tencer til at varetage dette hverv. Ved ”personlige kompetencer” skal navn- lig forstås, om pågældende besidder den robusthed og gennemslagskraft, der er påkrævet til at lede arbejdet i bestyrelsen og give direktionen det fornødne faglige og ledelsesmæssige modspil. Der sigtes herved til de mere person- lige kompetencer, som indgår i bemærkningerne til den foreslåede bestem- melse i lovforslagets § 8, stk. 2, 2. pkt. Forslaget vil indebære, at virksom- heden har pligt til skriftligt at redegøre for sin vurdering af ovennævnte egenskaber underbygget med dokumentation i videst muligt omfang. For- slaget skal ses på baggrund af, at vurderingen af de personlige kompetencer ofte vil være baseret på mere skønsmæssige og friere overvejelser end de øvrige krav efter stk. 1, nr. 1.

Det foreslås i stk. 6, at kreditservicevirksomheden er forpligtet til at påse overholdelsen af stk. 1.

Bestemmelsen fastsætter, at kreditservicevirksomhed er forpligtet til at påse overholdelsen af stk. 1. Heri ligger en forpligtelse til at påse, at ledelsesmed- lemmet opfylder kravene i stk. 1 ved medlemmets indtræden i bestyrelsen og direktionen. Endvidere skal kreditservicevirksomheden påse overholdel- sen løbende, så længe det pågældende ledelsesmedlem varetager hvervet el- ler stillingen. Vurderingen af om et medlem af bestyrelsen og direktionen opfylder kravene i stk. 1, vil i praksis skulle foretages af bestyrelsen i for- bindelse med det pågældende medlems indtræden eller i forbindelse med kreditservicevirksomhedens ansøgning om tilladelse. Det medlem af besty- relsen eller direktionen, som vurderingen drejer sig om, må ikke være til stede under sagens behandling, og det skal protokolleres, at vedkommende ikke er til stede. Finanstilsynet kan bede kreditservicevirksomheden om be- styrelsens vurdering både i forbindelse med kreditservicevirksomhedens an- søgning om tilladelse i henhold til § 4, eller ved medlemmets indtræden i bestyrelse eller direktion samt alle senere vurderinger med henblik på at påse overholdelsen af bestemmelsen, jf. lovforslagets § 24, stk. 1.

Efter medlemmets indtræden i bestyrelse eller direktion skal kreditservice- virksomheden løbende overvåge egnetheden og hæderligheden af ledelses- medlemmet og vurdere, om en egentlig ny vurdering af ledelsesmedlemmet er nødvendig. Bestyrelsen skal vurdere de enkelte ledelsesmedlemmers age- ren og resultater. Bestyrelsen skal tage højde for alle nye relevante oplys- ninger, herunder oplysninger der kan give anledning til tvivl om ledelses- medlemmets egnethed og hæderlighed. Bestyrelsen bør som minimum fo- retage en revurdering af et ledelsesmedlems egnethed og hæderlighed, hvis der er en særlig anledning hertil. Det vil eksempelvis være relevant i til- fælde, hvor kreditservicevirksomheden har konstateret manglende overhol- delse af reguleringen i en del af virksomheden, som det pågældende ledel- sesmedlem har ansvaret for. Hvis kreditservicevirksomheden bliver bekendt med, at forholdene nævnt i stk. 1 er ændret, og dette er af væsentlig betyd- ning for Finanstilsynets tilsyn med virksomheden, skal virksomheden hur- tigst muligt meddele Finanstilsynet dette, jf. lovforslagets § 8, stk. 5. Den foreslåede bestemmelse fratager ikke et bestyrelsesmedlem eller et medlem af direktionen vedkommendes eget ansvar for at opfylde kravene om egnet- hed og hæderlighed eller vedkommendes pligt til at informere Finanstilsynet om relevante forhold. Et medlem af direktionen eller bestyrelsen skal til en- hver tid opfylde kravene om egnethed og hæderlighed, mens personen va- retager stillingen eller hvervet i kreditservicevirksomheden.

Det fremgår af lovforslagets § 45, stk. 1, at overtrædelse af § 8, stk. 6, kan straffes med bøde. Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af det foreslå-

ede § 8, stk. 6, er kreditservicevirksomheden. En kreditservicevirksomhed vil eksempelvis kunne straffes med bøde, hvis et medlem af bestyrelsen eller direktionen ikke opfylder betingelserne i § 8, stk. 1, og virksomhedens be- styrelse burde havde konstateret dette enten ved medlemmets indtræden el- ler efterfølgende, og den manglende konstatering skyldes en manglende vur- dering af medlemmernes egnethed og hæderlighed, som burde have været foretaget med henblik på overholdelsen af § 8, stk. 1.

Den foreslåede § 8 implementerer artikel 5, stk. 1, litra b og c Europa-Par- lamentets og Rådets direktiv (EU) 2021/2167 af 24. november 2021 om kre- ditservicevirksom-heder og kreditkøbere.

Til § 9

Det følger af lov om inkassovirksomhed §§ 21 og 22, at en autorisation til at udøve inkassovirksomhed kan tilbagekaldes eller bortfalde i visse situa- tioner. Dette kan bl.a. være tilfældet, hvis autorisationsindehaveren eller den ansatte gør sig skyldig i grov eller gentagen overtrædelse af vilkår for auto- risationen eller af bestemmelser i loven eller forskrifter udstedt i medfør af loven.

En autorisation til at udøve inkassovirksomhed kan også bortfalde, hvis au- torisationsindehaveren dør eller ophører med at opfylde visse betingelser, f.eks. ved at blive taget under rekonstruktionsbehandling eller konkurs i henhold til kravet i § 5, stk. 1, nr. 4.

Afgørelse om tilbagekaldelse af autorisation træffes af politiet, hvorefter den kan begæres domstolsprøvelse efter reglerne i lov om inkassovirksom- hed §§ 24-26.

Lovforslagets § 9 fastsætter, i hvilke tilfælde, Finanstilsynet kan inddrage en kreditservicevirksomheds tilladelse.

Inden Finanstilsynet inddrager en kreditservicevirksomheds tilladelse, skal der i henhold til reglerne i forvaltningsloven foretages en partshøring af virksomheden.

Det foreslås i stk. 1, nr. 1, at Finanstilsynet kan inddrage tilladelsen som kreditservicevirksomhed, hvis kreditservicevirksomheden ikke udnytter sin tilladelse inden der er gået 12 måneder fra meddelelse heraf.

Kreditservicevirksomheden vil altså skulle bruge sin tilladelse aktivt, ellers kan den inddrages og virksomheden må ansøge på ny. En kreditservicevirk- somhed gør brug af sin tilladelse, når virksomheder begynder at udføre kre- ditserviceringsaktiviteter. For nærmere om definitionen af kreditservice- ringsaktiviteter henvises der til lovforslagets § 3, nr. 8, og bemærkningerne hertil.

Det foreslås i stk. 1, nr. 2, at Finanstilsynet kan inddrage tilladelsen som kreditservicevirksomhed, hvis virksomheden selv giver udtrykkeligt afkald på tilladelsen.

Det foreslåede vil medføre, at Finanstilsynet kan inddrage tilladelsen, hvis virksomheden selv anmoder om det. Det er en betingelse for inddragelse af tilladelsen, at virksomheden ophører med de aktiviteter, som tilladelsen er givet til.

Det foreslås i stk. 1, nr. 3, at Finanstilsynet kan inddrage tilladelsen som kreditservicevirksomhed, hvis virksomheden ophører med kreditserviceak- tiviteter i mere end 12 måneder.

For nærmere om definitionen af kreditserviceringsaktiviteter henvises der til lovforslagets § 3, nr. 8, og bemærkningerne hertil.

Det foreslås i stk. 1, nr. 4, at Finanstilsynet kan inddrage tilladelsen som kreditservicevirksomhed, hvis tilladelsen er erhvervet på baggrund af urig- tige eller vildledende oplysninger eller på anden uretmæssig vis.

Det er en forudsætning, at oplysningerne har haft en vis betydning for Fi- nanstilsynets beslutning. Endvidere er det en forudsætning, at oplysningerne bevidst har været urigtige. Er det sidste ikke tilfældet, må Finanstilsynet vur- dere forholdet efter forslaget til nr. 5.

Det foreslås i stk. 1, nr. 5, at Finanstilsynet kan inddrage tilladelsen som kreditservicevirksomhed, hvis betingelserne i § 4, stk. 2, og § 5, stk. 1, ikke længere er opfyldt.

Bestemmelsen vil eksempelvis kunne finde anvendelse i tilfælde, hvor en kreditservicevirksomhed ikke har efterkommet et påbud fra Finanstilsynet om at afsætte en direktør eller et medlem af bestyrelsen, der ikke længere opfylder de foreslåede krav om egnethed og hæderlighed.

Det foreslås i stk. 1, nr. 6, at Finanstilsynet kan inddrage tilladelsen som kreditservicevirksomhed, hvis virksomheden groft eller gentagne gange til- sidesætter sine pligter efter denne lov eller anden relevant lovgivning.

Anden relevant lovgivning er navnlig forbrugerbeskyttelsesregler, herunder Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af perso- noplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse).

Bestemmelsen kan imidlertid også anvendes ved andre grove eller gentagne pligtforsømmelser.

Det er en betingelse, at virksomheden groft eller gentagne gange har tilside- sat denne forpligtelse. Dette krav vil være opfyldt, hvis virksomheden tilsi- desætter et påbud fra Finanstilsynet om at afsætte en direktør, jf. lovforsla- gets § 30. Hvis en kreditservicevirksomhed ikke efterkommer et påbud fra Finanstilsynet om at afsætte sin direktør, jf. § 30, vil dette være en grov tilsidesættelse af virksomhedens pligter efter denne lov.

Inddragelse af tilladelse er en indgribende foranstaltning, idet virksomheden ved en inddragelse af sin tilladelse mister muligheden for at udøve de akti- viteter, der kræves tilladelse til, og det kan betyde, at kreditservicevirksom- heden helt må ophøre med at eksistere.

Det fremgår af bestemmelsen, at der skal være tale om grove eller gentagne overtrædelser. Inddragelse af tilladelse vil typisk først være aktuel efter, at der har været givet frist til berigtigelse af forholdet og dette ikke er sket. Det forudsættes som udgangspunkt, at en mindre indgribende reaktion er an- vendt over for virksomheden, før tilladelsen inddrages, eller at forholdene i virksomheden indebærer, at virksomheden ikke har mulighed for at rette op på overtrædelserne inden for en tilpas kort tidshorisont. Kan forholdene i virksomheden rettes op ved en mindre indgribende reaktion end at trække virksomhedens tilladelse, skal den mindre indgribende reaktion vælges. En mildere reaktion kan bl.a. være, at Finanstilsynet giver påbud om, at virk- somheden retter op på de kritisable forhold i virksomheden, at forholdet an- meldes til politiet eller at Finanstilsynet giver påbud om afsættelse af virk- somhedens direktør eller påbud om nedlægges af bestyrelseshverv.

Det foreslås i stk. 2, at hvis Finanstilsynet inddrager en tilladelse efter stk. 1, underretter Finanstilsynet straks de kompetente myndigheder i et eventu- elt værtsland eller i den eventuelle medlemsstat, hvor kreditten blev ydet, hvis dette ikke er i Danmark eller i det eventuelle værtsland.

Formålet med bestemmelsen er samarbejde med kompetente myndigheder i andre lande inden for Den Europæiske Union, når det er nødvendigt for ud- førelsen af deres opgaver og udførelsen af deres beføjelser i henhold til na- tionale bestemmelser.

Den foreslåede § 9 implementerer artikel 8 i Europa-Parlamentets og Rå- dets direktiv (EU) 2021/2167 af 24. november 2021 om kreditservicevirk- som-heder og kreditkøbere.

Til § 10

Det foreslås i lovforslagets § 10, at fastsætte krav til kreditserviceaftaler mellem en kreditkøber og en kreditservicevirksomhed.

Det foreslås i stk. 1, at kreditservicevirksomheder, der udfører kreditservi- ceringsaktiviteter for en kreditkøber, skal levere sine tjenesteydelser med hensyn til forvaltning og håndhævelse af en kreditgivers rettigheder i hen- hold til en misligholdt kreditaftale eller til selve den misligholdte kreditaf- tale på grundlag af en kreditserviceaftale med kreditkøberen.

Det foreslåede vil medføre, at kreditservicevirksomheder skal indgå en kre- ditserviceaftale med kreditkøberen, og udføre kreditserviceringsaktiviteter i overensstemmelse med kreditserviceaftalen.

Overtrædelse af det foreslåede § 10, stk. 1, foreslås strafbelagt, jf. lovforsla- gets § 45, stk. 1. Ansvarssubjektet for overtrædelse af § 10, stk. 1, er kredit- servicevirksomheden. Den strafbare handling består i levere sine tjenestey- delser med hensyn til forvaltning og håndhævelse af en kreditgivers rettig- heder i henhold til en misligholdt kreditaftale eller til selve den misligholdte kreditaftale uden, at der er indgået en kreditserviceaftale med kreditkøberen.

Det foreslåede stk. 2, fastsætter krav til indholdet af aftalen nævnt i stk. 1.

Det foreslås i stk. 2, nr. 1, at kreditserviceaftalen skal indeholde en udførlig beskrivelse af de aktiviteter, kreditservicevirksomheden skal udføre.

Dette vil indebære en udførlig beskrivelse af kreditserviceringsaktiviteterne.

For nærmere om definitionen af kreditserviceringsaktiviteter henvises der til lovforslagets § 3, nr. 8 og bemærkningerne hertil.

Det foreslås i stk. 2, nr. 2, at kreditserviceaftalen skal indeholde størrelsen på det vederlag, der skal betales, eller specifikation af, hvordan vederlaget beregnes.

Det foreslås i stk. 2, nr. 3, at kreditserviceaftalen skal indeholde en præcise- ring af, i hvilket omfang kreditservicevirksomheden kan repræsentere kre- ditkøberen i relation til låntageren.

Det foreslåede vil eksempelvis betyde, at det skal præciseres, om kreditser- vicevirksomheden kan repræsentere kreditkøberen i relation til låntageren i forbindelse med genforhandling med låntageren.

Det foreslås i stk. 2, nr. 4, at kreditserviceaftalen skal indeholde et tilsagn om, at parterne vil overholde de relevante regler, som finder anvendelse på en kreditgivers rettigheder i henhold til en kreditaftale eller til selve kredi- taftalen, herunder med hensyn til forbruger- og databeskyttelse.

Dette indebærer blandt andet Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbin- delse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse).

Det foreslås i stk. 2, nr. 5, at kreditserviceaftalen skal indeholde en klausul, der kræver, at låntagere behandles på en fair og omhyggelig måde.

En fair og omhyggelig behandling af låntagere indebærer eksempelvis, at låntagere behandles i overensstemmelse med reglerne om god skik som fo- reslået i lovens § 21, stk. 1 og at der sker håndtering af eventuelle indsigel- ser.

Det foreslås i stk. 3, at kreditserviceaftalen skal indeholde et krav om, at kreditservicevirksomheden underretter kreditkøberen forud for outsourcing af en hvilken som helst af sine kreditserviceringsaktiviteter.

Når en kreditkøber overdrager forvaltningen og fyldestgørelsen af en kredi- taftale til en kreditservicevirksomhed, overdrager kreditkøberen sine rettig- heder og forpligtelser og også sin direkte kontakt med låntageren til kredit- servicevirksomheden, men er fortsat i sidste ende ansvarlig. Formålet med den foreslåede bestemmelse og kravene i stk. 1-3 er at sikre, at der indgås en kreditserviceaftale i forbindelse med en kreditkøbers overdragelse af for- valtningen og fyldestgørelsen af en kreditaftale, og at forholdet mellem kre- ditkøber og kreditservicevirksomheden ved overdragelsen præciseres.

Overtrædelse af det foreslåede § 10, stk. 2 og 3 foreslås strafbelagt, jf. lov- forslagets § 45, stk. 1. Ansvarssubjektet for overtrædelse er kreditservice- virksomheden. Den strafbare handling består i levere sine tjenesteydelser med hensyn til forvaltning og håndhævelse af en kreditgivers rettigheder i henhold til en misligholdt kreditaftale eller til selve den misligholdte kredi- taftale på baggrund af en kreditserviceaftale med kreditkøberen, som ikke opfylder kravene i stk. 2, nr. 1-5 og stk. 3.

Det foreslås i stk. 4, at stille krav om, at kreditservicevirksomheden i mindst fem år fra den dato, hvor kreditserviceaftalen bringes til ophør, eller frem til udløbet af den maksimale forældelsesfrist i forældelsesloven, i begge til- fælde dog højst 10 år, skal opbevare fortegnelserne nævnt i nr. 1-3.

Det foreslås således i nr. 1, at virksomheden i denne periode skal opbevare, relevant korrespondance med kreditkøber og låntager.

Relevant korrespondance kan eksempelvis være korrespondance om æn- dringer af kreditaftalens eksisterende vilkår og betingelser.

Det foreslås i nr. 2, at virksomheden i denne periode skal opbevare relevante anvisninger fra kreditkøber vedrørende en kreditgivers rettigheder i henhold til hver misligholdt kreditaftale eller selve den misligholdte kreditaftaler, som kreditservicevirksomheden forvalter og fuldbyrder på vegne af denne kreditkøber.

Relevante anvisninger kan eksempelvis være anvisninger fra kreditkøberen vedrørende opkrævning eller inddrivelse af det skyldige beløb.

Det foreslås i nr. 3, at virksomheden i denne periode skal opbevare selve kreditserviceaftalen.

Overtrædelse af det foreslåede § 10, stk. 4 foreslås strafbelagt, jf. lovforsla- gets § 45, stk. 1. Ansvarssubjektet for overtrædelse af § 10, stk. 4, er kredit- servicevirksomheden. Den strafbare handling består i ikke at opbevare for- tegnelserne nævnt i stk. 4, nr. 1-3 i den angivne periode.

Det foreslås i stk. 5, at de oplysninger, som kreditservicevirksomheden skal opbevare efter stk. 4, skal gøres tilgængelige for Finanstilsynet efter anmod- ning.

Overtrædelse af det foreslåede § 10, stk. 5 foreslås strafbelagt, jf. lovforsla- gets § 45, stk. 1. Ansvarssubjektet for overtrædelse af § 10, stk. 5, er kredit- servicevirksomheden. Den strafbare handling består i ikke at gøre fortegnel- serne nævnt i stk. 4 tilgængelig for Finanstilsynet efter anmodning fra Fi- nanstilsynet.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er at gøre det muligt for Finan- stilsynet at kontrollere, hvordan forholdet mellem kreditkøber og kreditser- vicevirksomheden er fastlagt i forbindelse med en overdragelse af forvalt- ningen og fyldestgørelsen af en kreditaftale.

Den foreslåede § 10 implementerer artikel 11 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2021/2167 af 24. november 2021 om kreditservice- virksom-heder og kreditkøbere.

Til § 11

Outsourcing er almindelig praksis for finansielle virksomheder m.v., og out- sourcing er i vidt omfang reguleret i den finansielle lovgivning, eksempelvis i bekendtgørelse om outsourcing for kreditinstitutter m.v. Der gælder imid- lertid i dag ikke regler om outsourcing for kreditservicevirksomheder.

Det foreslås i lovforslagets § 11 at fastsætte regler for kreditservicevirksom- heders outsourcing af kreditserviceringsaktiviteter.

Reglerne om outsourcing har bl.a. til formål at sikre, at kreditservicevirk- somheder, i tilfælde af outsourcing, fortsat bærer ansvaret for de opgaver, der udføres hos tjenesteyderen samt at sikre, at Finanstilsynet fortsat kan udøve et effektivt tilsyn. Ved outsourcing skal kreditservicevirksomheder derfor sikre, at de har kontrol over opgaverne, og at de har mulighed for at udøve nødvendig indflydelse på opgavernes udførelse.

Det foreslås i stk. 1, at en kreditservicevirksomhed kan outsource sine kre- ditserviceringsaktiviteter, når betingelserne i nr. 1-7 er opfyldt.

Det foreslås i nr. 1, 1. pkt., at outsourcing er betinget af, at der indgås skrift- lige aftaler om outsourcing mellem kreditservicevirksomheden og kreditser- viceleverandøren.

Det foreslås i nr. 1, 2. pkt., at det skal fremgå af aftalen, at kreditservicele- verandøren er forpligtet til at overholde de gældende retlige bestemmelser, herunder denne lov og den relevante EU-ret eller nationale ret, som finder anvendelse på en kreditgivers rettigheder i henhold til en kreditaftale eller selve kreditaftalen.

Relevant EU-ret eller national ret kan eksempelvis være forbruger- og data- beskyttelsesregler.

Det foreslås i nr. 2, at outsourcing er betinget af, at en kreditservicevirksom- hed ikke må outsource alle sine kreditserviceringsaktiviteter til en kreditser- viceleverandør på samme tid.

Outsourcing af alle aktiviteter på én gang er således forbudt.

Det foreslås i nr. 3, at outsourcing er betinget af, at aftaleforholdet mellem kreditservicevirksomheden og kreditkøberen og kreditservicevirksomhe- dens forpligtelser i forhold til låntager ikke ændres ved en outsourcingaftale med kreditserviceleverandøren.

Det foreslås i nr. 4, at outsourcing er betinget af, at de betingelser, som kre- ditservicevirksomheden skal opfylde for at blive meddelt tilladelse og be- vare denne, jf. § 4, stk. 1, fortsat opfyldes.

For nærmere om de betingelser, som kreditservicevirksomheden skal op- fylde for at blive meddelt tilladelse, henvises til det foreslåede § 4, stk. 1, og bemærkningerne hertil.

Det foreslås i nr. 5, at outsourcing er betinget af, at kreditservicevirksomhe- den har direkte adgang til alle relevante oplysninger vedrørende de kredit- serviceringsaktiviteter, der er outsourcet til kreditserviceleverandøren.

Det foreslås i nr. 6, at outsourcing er betinget af, at kreditservicevirksomhe- den, når outsourcingaftalen er ophørt, har den fornødne ekspertviden og de

fornødne ressourcer til at levere de outsourcede kreditserviceringsaktivite- ter.

Det foreslås i nr. 7, at outsourcing er betinget af, at outsourcingen af kredit- serviceringsaktiviteter ikke forringer kvaliteten af kreditservicevirksomhe- dens interne kontrol eller soliditeten eller kontinuiteten af dens kreditservi- ceringsaktiviteter eller Finanstilsynets mulighed for at overvåge, om kredit- servicevirksomheden opfylder betingelserne i denne lov.

Det foreslåede vil medføre, at kreditservicevirksomheden og dens revisorer skal have adgang til alle nødvendige oplysninger om de outsourcede opga- ver. Outsourcing må videre ikke forringe Finanstilsynets mulighed for at overvåge, at kreditservicevirksomheden overholder reglerne i denne lov. Bestemmelsen medfører således, at outsourcingkontrakten, som indgås mel- lem kreditservicevirksomheden og leverandøren skal tage højde for dette, ligesom det vil være nødvendigt for Finanstilsynet at få adgang til leveran- døren mod behørig legitimation i forbindelse med Finanstilsynets tilsyn med kreditservicevirksomheden. Der henvises i den forbindelse til § 29, stk. 2, og bemærkningerne hertil.

Formålet med det foreslåede er bl.a. at undgå omgåelse af reglerne om tilla- delse som kreditservicevirksomhed, da kreditserviceleverandøren de facto ville være en kreditservicevirksomhed, hvis den stod for alle kreditservice- ringsaktiviteter på en gang.

Overtrædelse af det foreslåede § 11, stk. 1, foreslås strafbelagt, jf. lovforsla- gets § 45, stk. 1. Ansvarssubjektet for overtrædelse af § 11, stk. 1, er kredit- servicevirksomheden. Den strafbare handling består i at outsource kredit- serviceringsaktiviteter, hvor kravene i nr. 1-7 ikke er opfyldt.

Det foreslås i stk. 2, at kreditservicevirksomheden, der outsourcer kreditser- viceaktiviteter til en kreditserviceleverandør, er fuldt ud ansvarlig for opfyl- delse af bestemmelserne i denne lov.

Det foreslås i stk. 3, at kreditservicevirksomheden, forud for outsourcing af sine aktiviteter skal underrette Finanstilsynet.

Formålet med bestemmelsen er at give Finanstilsynets mulighed for at gøre indsigelser mod eller fremkomme med bemærkninger til den påtænkte out- sourcing. En manglende indsigelse fra Finanstilsynet vil ikke være udtryk for en godkendelse af den påtænkte outsourcing, eller at Finanstilsynet ved

en efterfølgende vurdering af en påbegyndt outsourcing ikke vil kunne rea- gere over for forhold, der ikke lever op til reglerne.

Overtrædelse af det foreslåede § 11, stk. 3, foreslås strafbelagt, jf. lovforsla- gets § 45, stk. 1. Ansvarssubjektet for overtrædelse af § 11, stk. 3, er kredit- servicevirksomheden. Den strafbare handling består i ikke at underrette Fi- nanstilsynet forud for outsourcing.

Det foreslås i stk. 4, at kreditservicevirksomhed, der outsourcer kreditservi- ceringsaktiviteter til en kreditserviceleverandør, skal opbevare relevante an- visninger til kreditserviceleverandøren i mindst fem år fra den dato, hvor outsourcingaftalen bringes til ophør eller frem til udløbet af den maksimale forældelsesfrist i forældelsesloven, i begge tilfælde dog højst 10 år.

Relevante anvisninger kan eksempelvis være anvisninger fra kreditkøberen vedrørende opkrævning eller inddrivelse af det skyldige beløb.

Overtrædelse af det foreslåede § 11, stk. 4, foreslås strafbelagt, jf. lovforsla- gets § 45, stk. 1. Ansvarssubjektet for overtrædelse af § 11, stk. 4, er kredit- servicevirksomheden. Den strafbare handling består i ikke at opbevare rele- vante anvisninger til kreditserviceleverandøren i den nævnte tidsperiode.

Det foreslås i stk. 5, at de oplysninger, der skal opbevares efter stk. 4, skal gøres tilgængelige for Finanstilsynet efter anmodning.

Overtrædelse af det foreslåede § 11, stk. 5, foreslås strafbelagt, jf. lovforsla- gets § 45, stk. 1. Ansvarssubjektet for overtrædelse af § 11, stk. 5, er kredit- servicevirksomheden. Den strafbare handling består i ikke at gøre oplysnin- gerne tilgængelige for Finanstilsynet efter Finanstilsynets anmodning.

Det foreslås i stk. 6, at kreditserviceleverandører ikke må modtage og be- sidde midler fra låntagere.

Overtrædelse af det foreslåede § 11, stk. 6, foreslås strafbelagt, jf. lovforsla- gets § 45, stk. 1. Ansvarssubjektet for overtrædelse af § 11, stk. 6, er kredit- servicevirksomheden. Den strafbare handling består i at benytte en kredit- serviceleverandør, der modtager og besidder midler fra låntagere.

Den foreslåede § 11 implementerer artikel 12 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2021/2167 af 24. november 2021 om kreditservice- virksom-heder og kreditkøbere.

Til § 12

Det foreslås i lovforslagets § 12 at indføre krav til kreditservicevirksomhe- ders behandling af klager fra låntagere.

Det foreslås i stk. 1, at kreditservicevirksomheder skal indføre og opretholde gennemsigtige procedurer for behandling af klager fra låntagere.

Det foreslås i stk. 2, at behandling af sådanne klager skal ske vederlagsfrit, og at kreditservicevirksomheder skal registrere klagerne og de foranstalt- ninger, der træffes for at håndtere dem.

Bestemmelsen skal sikre, at låntagere behandles ordentligt, hvilket indebæ- rer, at låntager har mulighed for at klage. Ligeledes skal klager kunne klage over måden kreditserviceringsaktiviteterne udføres på. Det skal sikres, at låntager kan agere i forhold til kreditservicevirksomheden.

Overtrædelse af det foreslåede § 12 foreslås strafbelagt, jf. lovforslagets § 45, stk. 1. Ansvarssubjektet for overtrædelse af § 12 er kreditservicevirk- somheden. Den strafbare handling består i ikke at indføre og opretholde gen- nemsigtige klageprocedurer eller i ikke at behandle dem vederlagsfrit eller uden registrering af klagerne og de foranstaltninger, der træffes for at hånd- tere dem.

Den foreslåede § 12 implementerer artikel 24 i Europa-Parlamentets og Rå- dets direktiv (EU) 2021/2167 af 24. november 2021 om kreditservicevirk- som-heder og kreditkøbere.

Til § 13

Det foreslås i § 13 at fastsætte regler for danske kreditservicevirksomheders grænseoverskridende virksomhed i lande inden for Den Europæiske Union.

Bestemmelsen fastlægger proceduren for danske kreditservicevirksomhe- ders notifikation af grænseoverskridende tjenesteydelsesvirksomhed i lande inden for Den Europæiske Union. Kreditservicevirksomheden skal efter be- stemmelsen meddele dette til Finanstilsynet, og meddelelsen skal ledsages af en række oplysninger, der fremgår af det foreslåede stk. 1, nr. 1-7.

Det foreslås i stk. 1 at en kreditservicevirksomhed, der har opnået tilladelse i overensstemmelse med § 4, stk. 1, her i landet, og som ønsker at levere kreditserviceringsaktiviteter i et andet land inden for Den Europæiske Union, skal oplyse Finanstilsynet om en række forhold.

Hvis virksomheden har opnået tilladelse som kreditservicevirksomhed, er kreditservicevirksomheden berettiget til at udbyde de tjenester, der er om- fattet af tilladelsen, i alle lande inden for Den Europæiske Union.

Det foreslås i stk. 1, nr. 1, at kreditservicevirksomheden skal oplyse om, hvilket værtsland, som kreditservicevirksomheden agter at levere tjenestey- delser i, og, hvis kreditservicevirksomheden allerede har kendskab til disse oplysninger, den medlemsstat, hvor kreditten blev ydet, hvis denne ikke blev ydet i Danmark eller i værtslandet.

Kreditservicevirksomheden skal oplyse, i hvilket land kreditserviceringsak- tiviteterne ønskes påbegyndt. Kreditservicevirksomheden skal derudover oplyse, i hvilken medlemsstat, den kredit, der ønskes serviceret, blev ydet. Kreditservicevirksomheden skal alene oplyse om dette, hvis kreditten hver- ken blev ydet i Danmark eller i det værtsland, hvor kreditserviceringsakti- viteterne ønskes påbegyndt.

Det foreslås i stk. 1, nr. 2, at kreditservicevirksomheden skal oplyse adressen på filialen af kreditservicevirksomheden, hvis der er etableret en sådan i værtslandet.

Det foreslås i stk. 1, nr. 3, at kreditservicevirksomheden skal oplyse identi- teten og adressen på kreditserviceleverandøren, hvis der anvendes en sådan i værtslandet.

Der henvises til lovforslagets § 11 og bemærkningerne hertil for nærmere om kravene til anvendelse af kreditserviceleverandører.

Det foreslås i stk. 1, nr. 4, at kreditservicevirksomheden skal oplyse identi- teten på de personer, der er ansvarlige for styring af kreditserviceringsakti- viteter i værtslandet.

Det foreslås i stk. 1, nr. 5, at kreditservicevirksomheden skal oplyse om de foranstaltninger, der er truffet for at tilpasse kreditservicevirksomhedens in- terne procedurer, governanceordninger og interne kontrolmekanismer med henblik på at sikre overholdelse af den lovgivning, som finder anvendelse

på en kreditgivers rettigheder i henhold til en kreditaftale eller selve kredi- taftalen.

Det foreslås i stk. 1, nr. 6, at kreditservicevirksomheden skal kunne oplyse, at virksomheden kan kommunikere på værtslandets sprog eller på det sprog, kreditaftalen er udfærdiget på.

Det foreslås i stk. 1, nr. 7, at kreditservicevirksomheden skal oplyse, om virksomheden har tilladelse til at modtage og besidde midler fra låntagere.

Bestemmelsen har til formål at give Finanstilsynet indsigt i kreditservice- virksomheders aktiviteter i udlandet og gøre det muligt at tilrettelægge til- synet med aktiviteterne, inden de påbegyndes, herunder aftale det nødven- dige samarbejde med kreditservicevirksomheden og det pågældende lands tilsynsmyndigheder. Bestemmelsen er ikke til hinder for, at Finanstilsynet kan anmode om flere oplysninger efter forslaget til § 28.

Overtrædelse af det foreslåede § 13, stk. 1, foreslås strafbelagt, jf. lovforsla- gets § 45, stk. 1. Ansvarssubjektet for overtrædelse af § 13, stk. 1, er kredit- servicevirksomheden. Den strafbare handling består i ikke at oplyse Finan- stilsynet om forholdene nævnt i stk. 1, nr. 1-7.

Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at Finanstilsynet senest 45 arbejdsdage efter modtagelsen af alle oplysninger, der er omhandlet i stk. 1, deler disse oplys- ninger med de kompetente myndigheder i værtslandet.

Hvis kreditservicevirksomheden ikke fremsender oplysningerne nævnt i stk. 1, nr. 1-7, i det omfang de er relevante for den pågældende kreditservice- virksomheds påtænkte virksomhed i værtslandet, og eventuelle oplysninger, som Finanstilsynet finder nødvendige, kan Finanstilsynet undlade at frem- sende en meddelelse i overensstemmelse med stk. 2, indtil kreditservice- virksomheden har fremsendt oplysningerne. Fristen på 45 arbejdsdage, jf. stk. 2, 1. pkt., løber først fra det tidspunkt, hvor kreditservicevirksomheden har givet alle de nævnte oplysninger.

Det foreslås i stk. 2, 2. pkt., at Finanstilsynet derefter oplyser kreditservice- virksomheden om, på hvilken dato oplysningerne blev meddelt de kompe- tente myndigheder i værtslandet, og på hvilken dato de bekræftede modta- gelsen af oplysningerne.

Det foreslås i stk. 2, 3. pkt., at Finanstilsynet også meddeler oplysningerne til de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor kreditten blev ydet, hvis den ikke blev ydet i Danmark eller i værtslandet.

Det foreslås i stk. 3, at kreditservicevirksomheden kan påbegynde leverin- gen af tjenesteydelser i værtslandet fra: 1) modtagelsen af meddelelsen fra værtslandets kompetente myndigheder om, at den meddelelse, der er om- handlet i stk. 3, er modtaget, eller 2) to måneder fra datoen for indgivelsen af alle de oplysninger, der er omhandlet i stk. 2, hvis der ikke er modtaget nogen meddelelse som omhandlet i nr. 1.

Det foreslås i lovforslagets stk. 4, at kreditservicevirksomheden skal oplyse Finanstilsynet, hvis der sker ændringer i de oplysninger, der kræves meddelt i henhold til stk. 1.

Overtrædelse af det foreslåede § 13, stk. 3 og 4, foreslås strafbelagt, jf. lov- forslagets § 45, stk. 1. Ansvarssubjektet for overtrædelse af § 13, stk. 3 og 4, er kreditservicevirksomheden. Den strafbare handling består i at begynde leveringen af tjenesteydelserne før det tidligste af tidspunkterne angivet i stk. 3, nr. 1-2 eller i, at kreditservicevirksomheden ikke oplyser Finanstilsy- net om ændringer i de oplysninger, der kræves meddelt efter stk. 1.

Kreditservicevirksomheden skal selv meddele ændringerne til værtslandets tilsynsmyndigheder, hvis en sådan pligt fremgår af det pågældende lands lovgivning.

Det foreslås i stk. 5, at Finanstilsynet videresender oplysningerne, der er meddelt efter stk. 4, til de kompetente myndigheder i værtslandet hurtigst muligt og senest 45 dage efter modtagelsen af oplysningerne.

En kreditservicevirksomhed, der udøver virksomhed i et værtsland, er un- derlagt de restriktioner og krav, der er fastsat i dette værtslands nationale ret, som ikke er knyttet til andre krav om meddelelse af tilladelse til virk- somheden end de krav, der følger af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2021/2167 af 24. november 2021 om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere. Herunder et eventuelt forbud mod at modtage og opbevare midler fra låntagere.

Den foreslåede § 13 implementerer artikel 13 i af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2021/2167 af 24. november 2021 om kreditservice- virksomheder og kreditkøbere.