OK12

OK12

I de første måneder af 2012 forhandlede FA nye overenskomster på plads med både Finansforbundet og DFL. Forhandlingerne stod i skyggen af den internationale finansielle krise, og op til forhandlingerne arbejdede FA intenst på at synliggøre den vanskelige situation, sektoren står i.

OK12 - forløbet

Forhandlingerne strakte sig fra efteråret 2011 og måneder ind i 2012. Først indledende arbejdsgrupper og fra december gik de reelle forhandlinger i gang. Selvom fronterne var trukket tydeligt op i månederne op til de reelle forhandlinger, blev forløbet ikke dramatisk.

Under den sidste planlagte forhandlingsrunde med Finansforbundet nåede parterne hinanden, og der blev indgået et forlig om en ny to-årig overenskomst allerede den 4. februar.

Overenskomsten omfatter ca. 50.000 ansatte i banker, sparekasser, realkreditinstitutter og it-virksomheder. Aftalen med Finansforbundet havde følgende hovedpunkter:

Lønreguleringer på 1 pct. i hhv. 2012 og 2013

Nye arbejdstidsregler og timebank for pengeinstitut- og realkreditområdet Fokusskifte fra uddannelse til kompetenceudvikling

Ændringer af vilkår for seniordeltid og børns sygdom Forbedringer af gruppelivsforsikring

Outplacement ved kollektive afskedigelser.

Der skal laves et analysearbejde om tværnationale samarbejdsudvalg. 1. møde i den nedsatte arbejdsgruppe holdes før sommer. Baggrunden er, at finanskoncerner med selskaber i flere lande har brug for en mere hensigtsmæssig form for information og inddragelse af medarbejdervalgte repræsentanter, så der undgås dobbeltarbejde. Afhængig af udfaldet, kan analysearbejdet føre til ændringer i SU-aftalen ved OK14.

For assurandørerne blev der bl.a. aftalt:

En mere fleksibel placering af forældreorloven

Lokale retningslinier for assurandørers tilbagevenden efter længerevarende fravær Fuld løn til adoptionssøgende i den dagpengeberettigede periode

8 kalenderdages orlov med fuld løn ved mindreårigt barns hospitalsindlæggelse.

Fire dage senere, den 8. februar, kom der så en aftale i hus med DFL gældende for de ca. 8.500 ansatte i forsikringssektoren. Aftalen med DFL havde følgende hovedpunkter:

Lønreguleringer på 1 pct. i hhv. 2012 og 2013 Timebank for forsikringsmedarbejdere Reglerne for genetillæg forenkles

Mulighed for 1924 timer i selskabet eller i dele af selskabet Gruppelivsforsikring forbedres

Særlig godtgørelse til seniormedarbejdere.

I kølvandet på OK12 er der nedsat en række task-forces og arbejdsgrupper. På Finansforbundets område skal der ses på et nyt lønsystem på finansområdet, pensionsprotokollatet samt Finansforbundets geografiske kredsbestyrelsers virke.

På DFL’s område skal en arbejdsgruppe undersøge muligheden for et nyt lønsystem på forsikringsområdet (Forsikringsløn). Herudover nedsætter FA og DFL en fælles task-force, der skal se nærmere på kønsbalancen inden for DFL-området.

Der skal også laves et analysearbejde om tværnationale samarbejdsudvalg med DFL.

Udgivet 18.04.2012

Trepartsdrøftelser

Regeringens varslede trepartsdrøftelser gik i gang den 24. maj 2012 efter megen omtale i medierne om drøftelserne mellem regeringen og fagbevægelsen om indhold i kommissoriet.

FA kom i marts med sin vision om et moderne arbejdsmarked, hvor flere skal i arbejde, flere skal fastholdes og arbejde mere, og arbejdsstyrken skal være mere kvalificeret.

FA's deltagelse i trepartsforhandlingerne vil bygge på disse visioner. Trepartsdrøftelserne forventes at blive afsluttet inden udgangen af juni.

Udgivet 24.04.2012

Sager

Relevante sager

FA repræsenterer medlemmerne i sager om brud på og fortolkning af overenskomster og i sager om uenighed i ansættelsesretlige personsager. Sagerne føres både ved Arbejdsretten, ved faglig voldgiftsret og ved de almindelige domstole. Se sagsstatistik for 2011/2012.

FA har repræsenteret medlemmerne ved alle instanser. Her kan nævnes:

Faglig voldgiftsret

En faglig voldgiftsret - med intet mindre end 3 højesteretsdommere som opmænd - frifandt i den 13. oktober 2011 en FA-medlemsvirksomhed for Finansforbundets krav om, at lønnedgang skal varsles med medarbejdernes individuelle opsigelsesvarsler.

Sagen drejede sig om en fornyelse af en lokal overenskomst i 2010 på assurandørområdet. Virksomheden havde et besparelsesbehov på 30 mio. kr. En aftale, som i første omgang førte til besparelser af størrelsesordenen 17 mio. kr., blev stemt ned ved urafstemningen. Nye forhandlinger førte til en omfordeling af besparelsen, så "de stærkeste skuldre bar mest". Det nye forhandlingsresultat blev herefter sendt til urafstemning og godkendt.

Aftalen betød, at medarbejderne fik forringet deres faste løn og ændret provisionssatserne i et omfang, der for nogle af medarbejderne medførte en væsentlig lønnedgang.

I ansættelsesaftalerne for de enkelte assurandører stod, at "Ansættelsen sker i henhold til ... og på vilkår, som fremgår af Assurandøroverenskomst mellem Assurandørforeningen... og (forsikringsselskabet) samt rammeoverenskomst mellem Finanssektorens Arbejdsgiverforening og Finansforbundet om løn og ansættelsesvilkår for assurandører".

Finansforbundet mente, at der var tale om en væsentlig ændring af medarbejdernes vilkår, og at det skulle varsles med medarbejderens individuelle opsigelsesvarsel. Finansforbundet argumenterede med, at dette krav ikke kan fraviges ved aftale.

FA var xxxxx og begrundede dette med, at overenskomsten var forhandlet og vedtaget mellem ligeværdige parter. Det er en generel forudsætning for medarbejderen, at overenskomsten er indgået for en periode, og at der kan ske ændringer ved en overenskomstfornyelse, som kan føre til både bedre og ringere vilkår.

Voldgiftsretten afgjorde sagen i enighed og frifandt FA og selskabet.

Voldgiftsretten udtalte, at Funktionærlovens § 21 ikke forhindrer parterne i et ansættelsesforhold i at indgå aftale om væsentlige ændringer, der træder i kraft straks. Det gælder også selv om en ensidig ændring skulle have været sket med medarbejderens individuelle varsel.

Voldgiftsretten lagde vægt på, at de aftalte xxxxxxxxx var blevet godkendt af Finansforbundet, som havde ret til at råde på sine medlemmers vegne. Assurandørerne måtte indse, at det var muligt, at en opsagt eller udløbet overenskomst ville kunne blive afløst af en ny overenskomst, som ikke var lige så favorabel for dem som den gamle, som de individuelle ansættelseskontrakter også præciserede.

Arbejdsretten

Arbejdsretten frifandt ved en dom af 19. maj 2011 et FA medlem for at være skyldig i camoufleret lockout.

Ved en fusion blev en række af de medarbejdere, som blev overtaget af en fortsættende virksomhed, sat ned i løn. Det skete for at tilpasse lønnen mellem de overtagne medarbejdere og medarbejderne i den erhvervende virksomhed - men også af mere generelle økonomiske årsager.

Lønnedsættelserne blev forsøgt gennemført på grundlag af en lokal kollektiv aftale. Denne aftale blev imidlertid underkendt af Finansforbundet, hvorefter virksomheden valgte at gennemføre lønnedsættelserne individuelt efter at have varslet disse efter funktionærloven.

Finansforbundet mente, at lønnedsættelserne var udtryk for en camoufleret overenskomststridig lockout - og dermed et bodspådragende overenskomstbrud. Finansforbundet mente, at en virksomhed i en fredsperiode ikke kan komme igennem med en besparelse på 14 mio. kr., uden at det må karakteriseres som et brud på fredspligten.

FA mente, at virksomheden skulle frifindes.

Virksomheden havde dokumenteret det driftsmæssige og strukturelle behov, der var for lønnedsættelserne. Hertil kom, at lønningerne også efter nedsættelserne overholdt de krav til lønnens størrelse, som følger af overenskomsten. Lønnedsættelserne blev gennemført under respekt af lovgivningens og overenskomstens varslingsregler.

Arbejdsretten frifandt virksomheden.

Arbejdsretten var enig med FA i, at den nye løn overholdt overenskomsten, at lønreduktionerne var led i en fusionsproces, samt at lønnedsættelserne blev gennemført under overholdelse af alle regler i overenskomst og lovgivning. Herudover anså Arbejdsretten lønnedsættelserne for at være driftsmæssigt begrundede og indenfor det, som arbejdsgiver kan gennemføre efter den almindelige ledelses- og dispositionsret.

De almindelige domstole – Københavns Byret

Københavns Byret xxxxxxxx ved dom af 28. marts 2011 en FA-medlemsvirksomhed for et krav om betaling af en godtgørelse på godt ¼ mio. kroner.

Xxxxxx var rejst efter Ligebehandlingsloven. En opsagt medarbejder mente at være afskediget i strid med forbuddet mod kønsdiskrimination. Subsidiært var der rejst krav om betaling af et mindre beløb efter Funktionærlovens regler om urimelig afskedigelse.

Medarbejderen var blevet afskediget 3 dage efter at have søgt om fædreorlov. Det var derfor hans opfattelse, at arbejdsgiveren havde bevisbyrden for, at der ikke var sket diskrimination i strid med Ligebehandlingsloven. Hvis han ikke fik godtgørelse efter Ligebehandlingsloven, krævede han godtgørelse efter Funktionærloven for at være afskediget urimeligt. Han henviste her til, at han ikke havde modtaget påtaler eller advarsler, og at han altid havde udført sit arbejde efter de aftaler og retningslinjer, der var gældende.

Virksomhedens synspunkt var, at hverken chefen eller andre havde modtaget medarbejderens ansøgning om fædreorlov, som først efter afskedigelsen blev fundet af chefen i dennes skrivebordsskuffe. Afskedigelsen kunne derfor ikke være begrundet i medarbejderens ønske om at afholde fædreorlov. Afskedigelsen var derimod begrundet i medarbejderens ageren i forhold til både kunder og kolleger, manglende overholdelse af virksomhedens retningslinjer vedrørende fravær og registrering heraf – som der var givet både mundtlige og en skriftlig påtale for.

Københavns Byret frifandt virksomheden. Retten På grund af vidneforklaringer mente retten, at hverken ledelsen eller andre medarbejdere var bekendt med sagsøgers ansøgning om fædreorlov. Afskedigelsen kunne derfor ikke være sket med begrundelse i orlovsansøgningen.

Retten frifandt også virksomheden – med de af virksomheden anførte begrundelser - for kravet om godtgørelse for urimelig afskedigelse.

Sagen blev anket til Østre Landsret, hvor medarbejderen frafaldt kravet på godtgørelse efter Ligebehandlingsloven. Landsretten var imidlertid enig i byrettens frifindelse - og begrundelse for kravet om urimelighedsgodtgørelse. Byretsdommen blev derfor stadfæstet.

Kollektive afskedigelser

Også 2011 var præget af omstruktureringer, krise og nedskæringer i finanssektoren. Virksomheder, især i pengeinstitutsektoren, måtte afskedige mange medarbejdere på grund af virksomhedens forhold.

På grund af overenskomstens regler blev en del af disse afskedigelsesrunder forhandlet centralt mellem FA og Finansforbundet. Drøftelserne drejede sig typisk om afbødeforanstaltninger, især om outplacement og godtgørelse til de opsagte medarbejdere, der hverken havde ret til nogen økonomisk godtgørelse i forvejen efter Funktionærloven eller overenskomst eller

fik beskæftigelse inden sin fratræden. Med OK12 blev der aftalt faste, ufravigelige beløb til outplacement og kriterier for godtgørelse. I overenskomstperioden 2012-2014 erstatter denne aftale de centrale og lokale forhandlinger ved afskedigelse af flere medarbejdere på grund af virksomhedens forhold på Finansforbundets område.

De store afskedigelsesrunder er sket i pengeinstitutter. Men hele finanssektoren har i beretningsperioden haft focus på omkostningsbesparelser. Det har derfor også betydet færre medarbejdere i forsikringsselskaber og andre finansielle virksomheder, enten som afskedigelser eller ved at ledige stillinger ikke blev genbesat.

Udgivet 24.04.2012

Regulering

Certificering af rådgivere

Fra december 2011 kunne pengeinstitutterne begynde at certificere de medarbejdere, der rådgiver om de såkaldte ”røde” investeringsprodukter, altså risikofyldte og komplekse produkter. Det nye krav om certificering var en del af den reguleringsbølge, der ramte de finansielle virksomheder ovenpå finanskrisen. I løbet af de første fem måneder tog cirka 400 personer certificeringsprøven, og mange flere kommer til at tage den i løbet af 2012. Der er således brugt mange ressourcer på certificering, men ordningen har nok også medvirket til et kompetenceløft. Før 1. juni 2012 har 782 personer været oppe i 1.284 prøver, og 89 pct. er bestået.

Finanstilsynet nedsatte et uddannelsesudvalg bestående af FA, Finansrådet, Finansforbundet, Dansk Aktionærforening, Forbrugerrådet og Fondsmæglerforeningen. Uddannelsesudvalgets opgave er at rådgive Finanstilsynet om kompetencekrav og rammer for afholdelse af certificeringsprøven.

Ferieloven

Ferieloven er inden for de seneste år blevet ændret ikke mindre end 3 gange, nemlig pr. 1. juli 2010, pr. 1. maj 2011 og pr. 1. maj 2012.

Den seneste og væsentligste ændring skete pr. 1. maj 2012, hvor reglerne om ferie ved sygdom blev væsentligt ændret. Hidtil har enhver form for sygdom opstået under medarbejderens ferie været medarbejderens egen risiko. Nu er der indført mulighed for, at medarbejderen kan opnå ret til erstatningsferie, når visse betingelser er opfyldt.

Baggrunden for lovændringen er EU-domstolen fortolkning af arbejdstidsdirektivets regler om ret til 4 ugers betalt ferie om året. EU-domstolen har flere gange afgjort, at lønmodtagere, der blev syge under ferien, har ret til erstatningsferie.

For det første betyder lovændringen, at lønmodtageren selv bærer risikoen for de 5 første dages sygdom i løbet af et ferieår. Dernæst skal lønmodtageren anmelde og dokumentere sygdom opstået under ferie ved hjælp af lægeerklæringer, som lønmodtageren selv skal betale for. Det er FA’s forventning, at de nye regler med de nævnte betingelser kun vil få en begrænset praktisk og omkostningsmæssig betydning for virksomhederne.

FA havde igen foreslået en mere dybtgående ændring af ferieloven, hvor der med mere aftalefrihed for virksomheder og medarbejdere kunne skabes en mere fremtidssikret ferielov, der understøtter behovet for et større udbud af arbejdskraft. Forslaget blev ikke imødekommet af Beskæftigelsesministeriet.

EU

Danmark skulle senest 5. december 2011 have implementeret EU’s direktiv om vikarbureauvikarer. Beskæftigelsesministeriet har endnu ikke fremsat det nødvendige lovforslag. FA har over for Finansforbundet og DFL afvist at implementere direktivet i overenskomsterne, da finanssektoren kun bruger vikarbureauvikarer i et meget begrænset omfang.

Arbejdsmarkedets parter på europæisk niveau forhandler om ændring af arbejdstidsdirektivet.

Parterne skal afrapportere til EU Kommissionen i september måned 2012.

EU-Kommissionen har fremsat forslag til forordning om strejkeret sammen med forslag om ændring af udstationeringsdirektivet. Baggrunden er EU-Domstolens domme om etableringsfrihed og fri bevægelighed for tjenesteydelser over for nationale fagforeningers krav om overenskomst. Den europæiske fagbevægelse virker interesset i at begrænse ændringerne i arbejdstidsdirektivet i overensstemmelse med arbejdsgiversidens ønsker, hvis der vedtages en forordning, der sikrer strejkeretten. Forslaget vil medføre, at retten til at tage kollektive skridt skal behandles på linje med EU-Traktatens ret til fri bevægelighed for tjenesteydelser, arbejdskraft og kapital. FA har afgivet høringssvar og bemærket

at det er usikkert, om forordningen vil skabe klarhed om retstilstanden, at hjemlen til at udstede forordning om strejkeret er tvivlsom samt

at en forordning ikke er den rette form for retsakt.

Herudover har FA sendt høringssvar på EU-Kommissionens forslag om omstruktureringsdirektiv og forslag om EU’s implementering af en række aftaler om social sikring indgået med lande uden for EU.

FA har også besvaret EU-Kommissionens spørgeskema om kvoter for kvinder i bestyrelser.

På uddannelsesområdet har FA sendt høringssvar om direktivforslag om gensidig anerkendelse af professionelle kvalifikationer, og om kompetencekrav i forhold til MIFID-direktivet (investeringsdirektiv) og til MCD (direktiv om boligfinansiering).

Udgivet 24.04.2012

Uddannelse

EA 2015

Siden foråret 2010 har FA sammen med bl.a. DI, Dansk Erhverv, Dansk Byggeri, LO samt erhvervsakademierne deltaget i det fælles initiativ EA 2015. Initiativet har arbejdet på at skabe politisk forståelse for at sikre en stærk og bæredygtig erhvervsakademisektor i Danmark samt fastholde, at professionsbacheloruddannelser rettet mod det private arbejdsmarked kan ske på erhvervsakademierne.

FA ser en styrke i, at udbuddet af finansielle uddannelser på videregående niveau fastholdes samlet på erhvervsakademierne. Derved sikres størst mulig faglig synergi mellem Akademiuddannelsen i Finansiel Rådgivning, Finansøkonom og finansbacheloruddannelsen.

I løbet af 2011 er hovedparten af erhvervsakademierne blevet frigjorte fra erhvervsskolerne.

Den nye uddannelsesminister har i løbet af efteråret 2011 og foråret 2012 langsomt åbnet op for, at forliget om erhvervsakademierne og professionshøjskolerne kan reovervejes, og at der er vægtige argumenter for, at erhvervsakademierne efter 2015 også skal have professionsbacheloruddannelser.

Dermed har FA nu rettet fokus på at fastholde ministeren på hans nye linje samt at sikre sig indflydelse på de relevante erhvervsakademier.

Kompetenceudvalget

FA’s kompetenceudvalg tog i 2010/11 fat på en vigtig og omfattende drøftelse af fremtidens finansielle uddannelser og udtænkte ambitionerne for fremtiden. Det drejede sig fx om mere finansfaglighed i it-uddannelserne og universitetsbachelorer med virksomhedsspecialisering. Disse ambitioner er der blevet arbejdet videre med i det forgangne år. Kompetenceudvalget nedsatte to arbejdsgrupper, der skulle gå mere i dybden med nogle af emnerne. På baggrund af arbejdet med disse målsætninger vil Kompetenceudvalget lave en handlingsplan for det kommende år for universitetsuddannelserne.

Forberedelserne til OK12 gik kompetenceudvalget ind i med stort engagement. På et heldagsmøde fik udvalget diskuteret alle knaster omkring kompetenceudvikling i overenskomsterne, og resultatet blev en række velovervejede og ambitiøse krav til forhandlingerne.

I løbet af året havde kompetenceudvalget også besøg af vicedirektør Xxxxxx Xxxxxxxx fra tænketanken DEA og professor Xxxxx Xxxxxxx fra Juridisk Fakultet på Københavns Universitet, som delte sine tanker om kompetencer og uddannelse med udvalget.

Klar til fremtiden?

FA’s årlige uddannelsespolitiske konference løb af stablen den 8. september 2011 under overskriften ”Klar til fremtiden? Uddannelse af ansatte i finanssektoren”. Konferencesalen i Finanssektorens Hus var fyldt og stemningen var høj.

Konferencen lå i forlængelse af kompetenceudvalgets arbejde med fremtidens uddannelser, og tre af kompetenceudvalgets medlemmer stillede op til debat. I et udfordrende debatpanel gav HR- og it-chef Xxxxxx Xxxxxxxxx, Nørresundby Bank, HR-direktør Xxxxxx Xxxxxxxx, Alm. Brand og HR-direktør Xxxx Xxxxx, Jyske Bank deres bud på, hvordan fremtidens uddannelser i den finansielle sektor skal skrues sammen.

Økonomi, sammenhængende uddannelsessystem, højt niveau og flere indgangsveje var blandt de emner, der blev drøftet på dagen. Deltagerne fik også inspiration udefra ved oplæg af rektor Xxxx Xxxxx Xxxxxxxx fra Erhvervsakademiet Lillebælt, statsautoriseret revisor og director Xxxx Xxxxxx fra KPMG og kontorchef Xxxxxxx Xxxxxxxx Xxxxxxxx fra Finanstilsynet.

Kompetencenævn og bedre anerkendelse af private uddannelser

Et af de største uddannelsespolitiske emner, som FA havde på dagsorden i løbet af året, var etableringen af et centralt og økonomisk uafhængigt kompetencenævn, som kunne foretage uvildige behandlinger af ansøgning om merit og realkompetencer. Formålet var at skaffe bedre anerkendelse af den erfaring og kompetenceudvikling, som medarbejderne tilegner sig på jobbet og hos de private uddannelsesudbydere. Xxxxx var også med på dagsorden, da FA var på rundtur til de relevante uddannelsespolitiske ordførere på Christiansborg og til møde med Minister for Børn og Undervisning, Xxxxxxxxx Xxxxxxxx.

AMU (arbejdsmarkedsuddannelser)

Ændringer i lovgivning samt nedgangen i uddannelsesaktivitet i samfundet generelt, gav i 2011 et markant lavere brug af AMU, herunder også af kurser udviklet til sektoren. Det lave udbud bevirkede, at Århus Købmandsskole mistede retten til at udbyde sektorens kurser. Dermed er der nu 3 skoler godkendt på området:

Erhvervsskolen IBC i Kolding og Tietgenskolen i Odense, der sammen er godkendt til at udbyde på Fyn og hele Jylland, samt CPH WEST, der dækker Sjælland og København.

Den lave aktivitet kan på sigt give anledning til, at det bliver problematisk at opretholde et udbud af kurser udviklet af sektoren. Fortsætter udviklingen, kan det betyde, at det fremadrettet ikke er muligt at udbyde Grundlæggende Finansuddannelse, da den er baseret på AMU-kurser.

Fremadrettet er der bevilget midler, så retten til at udvikle nye og revidere nuværende kurser sikre et konstant ajourført udbud.

Finansuddannelsen - herunder Det Faglige Udvalg for Finanssektoren

Optaget af Finanselever var på årgang 2011/13 en anelse højere end på årgangen før. På årgang 2011/13 blev der optaget 235 elever i Danmark ekskl. Færøerne og Grønland mod 229 på årgang 2010/12.

Det Faglige Udvalg indførte i 2011 en procedure, hvor Erhvervsskolen IBC,

Forsikringsakademiet og Finanssektorens Uddannelsescenter bliver inviteret til at komme med tanker og ideer til udvikling og revidering af Finansuddannelsen.

EFPA og EBTN

Disse to europæiske foreninger, hvis hovedformål er uddannelse indenfor den finansielle sektor, har haft brug for et systemskifte. Nye tider har betydet nye ledelser og nye strategier. Da begge organisationer er sammensat af medlemmer fra forskellige nationer, forskellige traditioner og forskellige kulturer, har disse ændringer taget længere tid end først antaget. Men for begge organisationer betyder ændringerne, at aktiviterne flyttet til Bruxelles og

EU. Bestyrelsesmøder og andre aktiviteter har været afholdt planmæssigt.

FA er medlem af bestyrelsen i EFPA og i repræsentantskabet i EBTN og følger dermed nøje udviklingen.

Udgivet 24.04.2012

Akademiuddannelsen

Akademiuddannelsen i tal

Akademiuddannelsen i Finansiel Rådgivning er med sine 1.779 studerende stadig én af Danmarks største akademiuddannelser.

De seneste semestre er antallet af studerende fra pengeinstitut- og realkreditbranchen samt gruppen af andre faldet, mens optaget af studerende fra ejendomsmæglerbranchen har været konstant.

Forventningen er, at der vil ske yderligere fald i søgningen fra bank/realkredit/forsikring til næste år, da der vil være færre nyuddannede finansassistenter.

Udgivet 24.04.2012

Arbejdsmiljø

FA’s indsats har været koncentreret om at støtte virksomhederne i at implementere det brede politiske forlig fra 2011 om en ny strategi for arbejdsmiljøindsatsen frem til 2020. Strategien består af en række mål og prioriteringer for arbejdsmiljøindsatsen, som understøttes af 19 konkrete initiativer. I strategien indgår mål for reduktion af de 3 væsentligste arbejdsmiljøproblemer, nemlig reduktion af alvorlige arbejdsulykker, psykisk overbelastede samt overbelastninger af muskel og skelet – fx ryggen.

Den finansielle sektor er fortsat begunstiget af kun få alvorlige arbejdsulykker. Virksomhederne har alligevel fokus på behovet for at forebygge ulykker og nær-ved-ulykker, herunder røverier og andre episoder med vold eller trusler om vold. Også psykisk arbejdsmiljø er et fokusområde for de mange virksomheder, som arbejde systematisk med initiativer, som bl.a. skal forhindre sygefravær, dårlig trivsel, stress m.v.

FA har bistået med virksomhedernes arbejdsmiljøarbejde. De nye regler giver mulighed for en mere rationel organisering af arbejdet, som tager udgangspunkt i de enkelte virksomheders struktur. Nye former for internt arbejdsmiljøarbejde er begyndt uden større problemer og i et positivt samarbejde med de medarbejdervalgte repræsentanter.

Den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse på 3 dage er nu på plads med en tilsvarende ny undervisningsplan. En af virksomhedernes udfordringer er her, at arbejdsmiljøloven kræver, at en ny arbejdsmiljørepræsentant eller ledelsesrepræsentant skal på uddannelsen senest 3 måneder efter valg eller udpegning. Det kan være svært at opfylde dette krav, når virksomhederne samtidig ønsker, at deres medarbejdere får en brancherelevant uddannelse med undervisere, der har kendskab til den finansielle sektor. FA har dog konstateret, at Arbejdstilsynet i flere tilfælde har haft en pragmatisk tilgang til at få problemet løst.

Samarbejde med Finansforbundet og DFL på arbejdsmiljøområdet er koncentreret om den fælles obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse, som både har udbudt lukkede virksomhedskurser og åbne kurser. Evalueringerne fra kursusdeltagerne på Finanssektorens Arbejdsmiljøuddannelse følger helt det positive spor, som fremgår af Danmarks Evalueringsinstituts evalueringsrapport for 2011.

FA reagerede, da DFL i sit maj-nummer af medlemsbladet Forsikring satte fokus på mobning som et særligt stort problem for forsikringsansatte. Læs FA's reaktion.

I partssamarbejdet om arbejdsmiljø har FA deltaget i branchearbejdsmiljørådet BAR FOKA. Der har her været fokus på bl.a. psykisk arbejdsmiljø, herunder anvendelse og udvikling af et nyt materiale til forebyggelse af vold og trusler om vold. Endvidere har der været fokus på sundhedsfremme som forebyggelse af muskel- og skeletbesvær. BAR FOKA formidler og informerer ved digitale, web-baserede løsninger, inspirationsmøder og vejledninger.

FA’s udvalg for arbejdsmiljøchefer og arbejdsmiljøansvarlige har holdt 3 møder. På møderne har været arbejdsmiljøfaglige indlæg om bl.a. psykisk arbejdsmiljø og indeklima. Derudover har der været møder med Arbejdstilsynet samt erfaringsudveksling mellem virksomhederne.

Udgivet 24.04.2012

Sektoren og medarbejderne

Den typiske finansmedarbejder anno 2011 er i snit 43,5 år, har en høj løn og arbejder færre timer end medarbejdere på det øvrige arbejdsmarked.

Den hyppigste uddannelsesbaggrund for finansmedarbejderne er stadig en erhvervsuddannelse. Men rekrutteringsmønstret i finanssektoren har ændret sig markant de seneste år, hvilket bl.a. giver sig udtryk ved, at de yngre medarbejderes uddannelsesniveau er langt højere end uddannelsesnivauet blandt de øvrige finansmedarbejdere.

Finansbeskæftigelsen

Pr. juni 2011 havde FA's medlemsvirksomheder 67.054 medarbejdere. Det er en nedgang på

4.400 medarbejdere siden beskæftigelsen sidst toppede i 2008.

Lang periode med beskæftigelsesfremgang

Xxxxxx i beskæftigelsen kommer efter en periode med beskæftigelsesfremgang i finanssektoren. Beskæftigelsen i FA's medlemsvirksomheder steg med 9.000 medarbejdere fra 2004 til 2008.

Færre bankmedarbejdere

Samlet set oplevede sektoren et fald i antallet af medarbejdere fra juni 2010 til juni 2011. Penge- og realkreditinstitutter beskæftigede ca. 1.000 færre medarbejdere. Det var et fald på 1,9 pct. Pengeinstitutterne havde i 2011 færre afskedigelsesrunder, og hovedparten af medarbejderne havde forladt jobbet ved naturlig afgang.

Nogle jobfunktioner på vej ud

En medarbejdergruppe, der er blevet kraftigt reduceret de seneste år, er kassemedarbejderne. I 2005 var der ca. 11.000 kassemedarbejdere og serviceassistenter. Det antal faldt til under

7.000 i 2010. Det svarer til næsten 40 pct. Årsagener en kombination af den teknologiske udvikling med stigende brug af netbank, kundernes adfærd og konsolideringen i den finansielle sektor. Konsolideringen har betydet, at både antallet af banker og filialer er faldet med godt 25 pct. de seneste ti år. Samtidigt er antallet af danskere med en homebankingaftale steget fra ca. 2,5 mio. i 2005 til ca. 3,8 mio. i 2010. Det svarer til en stigning på godt 50 pct.

Kassemedarbejdere og serviceassistenternes arbejdsfunktioner er direkte forbundet med kundernes brug af filialnettet. Derfor har udviklingen mindsket behovet for kasse- og servicemedarbejdere.

Udviklingen har betydet, at andelen af kasse- og servicemedarbejdere af det samlede medarbejderantal i pengeinstitutterne er faldet til 13 pct. i 2010 i modsætning til 23 pct. i 2005.

Uændret beskæftigelse i forsikringsselskaber

På forsikringsområdet var beskæftigelsen stort set uændret i 2011 i forhold til 2010. Et større forsikringsselskab overtog medarbejdere fra et andet selskab, og blev samtidig medlem af FA. Det bidrog samlet set til en stigning på ca. 200 medarbejdere i FA's medlemsskare på forsikringsområdet.

Finansansatte finder nye job

Selvom antallet af medarbejdere i pengeinstitutter faldt, så var ledigheden meget lav i forhold til det øvrige arbejdsmarked. Ledigheden var i 2011 i følge FTF godt 2 pct. for både bank- og forsikringsmedarbejdere. Til sammenligning var det generelle ledighedsniveau i Danmark 5,9 pct.

Forklaringen på den lave ledighed skyldes, at finansmedarbejdere har gode uddannelser og kompetencer og derfor har nemt ved at komme i beskæftigelse i andre sektorer, når de mister deres job. Det viste en analyse i DA's Agenda fra august 2010.

Forventer nedgang i beskæftigelsen

FA forventer, at beskæftigelsen i finanssektoren fortsætter ned. Forretningsområdets omfang, den teknologiske udvikling samt høje lønninger og historisk høje omkostninger til bl.a. lønsumsafgift får virksomhederne til at reducere medarbejderstaben for at holde omkostningerne i ro.

Det skrev vil om beskæftigelsen

Stabil personaleomsætning

Færre medarbejdere - højere uddannelsesniveau Digitalisering vil føre til færre forsikringsmedarbejdere Færre kassemedarbejdere i bankerne Finansbeskæftigelsen på niveau med 2007

Nordens største finanssektor ligger i Danmark

Lønningerne kom omsider ned

De dyre overenskomster, der blev indgået i 2008, inden finanskrisen brød ud, gav væsentligt højere lønstigninger i finanssektoren end på det øvrige private arbejdsmarked.

Det ændrede sig i august 2011, hvor den en årlige lønudvikling var 2 pct. på DA-området og 1,9 pct. blandt FA's medlemsvirksomheder.

Forlængelse og ny overenskomst gav lave lønstigninger

Forlængelse af overenskomsten i april 2011 gav en stigning på 1,07 pct., hvilket betød, at den faktiske lønudvikling kom ned på niveau med det øvrige arbejdsmarked.

Resultatet af overenskomstforhandlingerne i foråret 2012 fortsætter tendensen fra 2011, hvorfor de finansansatte kun kan se frem til lønstigninger på 1 pct. om året de kommende to år, hvilket vil give et fald i reallønnen.

Finanssektoren har de højeste arbejdsomkostninger

Finanssektorens arbejdsomkostninger er markant højere end på det øvrige private arbejdsmarked. Det fremgik af Danmarks Statistiks offentliggørelse af samlede arbejdsomkostninger i den private sektor 2010.

Hovedparten af virksomhedernes arbejdsomkostninger går til udbetaling af løn og pension til medarbejderne. Derudover er der andre omkostninger ved at have medarbejdere

ansat: Forskellige lovpligtige bidrag - AER, AES, finansieringsbidrag, bidrag til barseludligning, og i finanssektoren skal der derudover betales lønsumsafgift. Med udsigt til en skattereform, der vil hæve lønsumsafgiften betydeligt, vil arbejdsomkostningerne i den finansielle sektor blive ekstra høje.

De samlede arbejdsomkostninger for privatansatte lå i gennemsnit på 292,39 kr. pr. præsteret time. Inden for finansiering og forsikring var arbejdsomkostningerne 421,85 kr. pr. time.

Høj lønsumsafgift og høje lønomkostninger

De gennemsnitlige lønomkostninger i finanssektoren var på 376,28 kr. mens de øvrige arbejdsomkostninger udgjorde 45,57 kr. pr. præsteret time. På det samlede arbejdsmarked udgjorde øvrige arbejdsomkostninger i gennemsnit 11,07 kr. pr. præsteret time.

Lønsumsafgift udgør 62 pct.

Lønsumsafgiften udgør med 34 kr. pr. præsteret time den absolut største post i opgørelsen af øvrige arbejdsomkostninger. Omkostningen svarer til 62 pct. af de øvrige arbejdsomkostninger, hvilket ligeledes er 8 pct. af de samlede arbejdsomkostninger. Forhøjelsen af lønsumsafgiften pr. 1. januar 2011 og eventuelle yderligere stigninger i lønsumsafgiften vil betyde,

at lønsumsafgiften fremover vil udgøre en endnu større del af de samlede arbejdsomkostninger i finanssektoren.

Finanssektoren bruger flere penge på uddannelse

Finanssektoren havde over halvanden gang så høje omkostninger pr. medarbejder til uddannelse sammenlignet med hele den private sektor med 2,87 kr. mod 1,69 kr. pr præsteret time.

Det skrev vi om lønudvikling og arbejdsomkostninger

Finanssektoren har de højeste arbejdsomkostninger Nyuddannede finansøkonomer har svært ved at finde job Høj løn truer assurandørerne

Opbremsning af finansansattes løn tre år forsinket Også finansansatte er forskellige

Udsigt til reallønstilbagegang

Akademikere lønnes højere i finans end i andre brancher Lave offentlige og private lønstigninger

Stigning i finanssektorens arbejdsomkostninger Kortlægning af finanssektorens lønforhold

Uddannelsesniveauet har aldrig været højere

Finansmedarbejdernes uddannelsesniveau har været konstant stigende de seneste 20 år. I 1993 havde 12 pct. en videregående uddannelse, i 2010 var dette tal steget til 36 pct. Den modsatte udvikling har fundet sted for medarbejdere med en erhvervsuddannelse. I 1993 havde 63 pct. af medarbejderne alene en erhvervsuddannelse, det tilsvarende tal er 48 pct. i 2010.

Stigningen i medarbejdernes uddannelsesniveau afspejler både at en større andel af nyansatte har en videregående uddannelse og en fortsat stigning i medarbejdernes efter- og videreuddannelse.

Finanssektoren ansætter stadig elever

Trods stigende kompetencer og turbulente tider i finanssektoren har virksomhederne ansat stort set samme antal elever i år som sidste år. Lidt flere på forsikring og færre på bank. Men tallet er samlet set lavere end tidligere.

Det samlede antal elever på årgang 2011/13 er 235 mod 229 på årgang 2010/12. Eleverne fordeler sig med bank 108, realkredit 16 og forsikring 111.

Det skrev vi om uddannelse

Minimalt frafald på finansuddannelsen

Færre medarbejdere - højere uddannelsesniveau Hver tiende finansansat er nu IT-medarbejder Tal og facts om uddannelse i finans Finanssektoren har stabilt optag af elever

Flere seniorer i finanssektoren

I 2011 var 20,4 pct. af medarbejderne 55 år eller derover, hvormed finanssektoren er på forkant med en generel tendens på arbejdsmarkedet. Flere seniorer er en kombination af den demografiske udvikling, og at medarbejderne trækker sig senere fra arbejdsmarkedet end tidligere.

Det er positivt, at medarbejderne udskyder tilbagetrækningen fra arbejdsmarkedet, da fremtidig mangel på arbejdskraft er en strukturel udfordring.

Siden starten af 90'erne har aldersfordelingen i finanssektoren flyttet sig mod "højre" med relativt færre unge medarbejdere og flere ældre medarbejdere. Den udvikling har finanskrisen ikke ændret på.

Hvor de 60+-årige udgjorde 2,3 pct. i 1993, udgjorde de 2,9 pct. i 2000, 6,9 pct. i 2008 og 8,3

pct. i 2011.

Færre nyansættelser betyder færre unge - og relativt flere ældre

At aldersfordelingen også gennem finanskrisen har udviklet sig efter dette spor, stemmer godt overens med den måde, nedskæringerne er sket på. For selvom finansvirksomhederne har afskediget medarbejdere, er en stor del af nedskæringerne sket ved intelligent ansættelsesstop.

"Intelligent ansættelsesstop" betyder, at virksomhederne kun i særlige tilfælde genbesatte ledige jobs. Det har resulteret i langt færre nyansættelser end tidligere - og dermed også færre nye unge i sektoren. Og færre unge betyder en større andel ældre.

Det skrev vi om seniorer og tilbagetrækning

Flere seniorer i finanssektoren Flere 60+årige i finanssektoren

Finansansatte har en sund fraværskultur

En undersøgelse viste i 2012, at unge på det danske arbejdsmarked har et højere sygefravær end ældre medarbejdere. Undersøgelsen, der var baseret på tal fra Danmarks Statistik, viste også, at sygefraværet er lavere blandt privatansatte end blandt offentligt ansatte i både kommuner og staten.

Finansansatte er mindre syge end andre

FA kan ikke genkende billedet af, at unge medarbejdere er markant mere syge end deres ældre kolleger. FA's egne tal viser, at der ikke er en særlig tendens til højt sygefravær blandt de yngre finansansatte.

Figuren viser, at der er en tendens til, at kvinder har et højere sygefravær end deres mandlige kolleger, og at forskellen er særlig stor i aldersgruppen for 25 til 29 år.

Overordnet set er finansansatte mindre syge end gennemsnittet på arbejdsmarkedet. Det skyldes, at der generelt er sikret gode rammer for arbejdet i sektoren, men også at finansansatte er loyale medarbejdere.

Det skrev vi om fravær

Finansansatte har en sund fraværskultur Lille fald i sygefraværet fra 2009 til 2010 Fraværsstatistik 2011

Ligestilling mellem mænd og kvinder

Ligestilling, kvinder i ledelse, kvoter etc. kom for alvor på dagsorden efter regeringsskiftet. De tre regeringspartier og støttepartiet Enhedslisten havde inden folketingsvalget et ønske om at indføre kvotelovgivning for at få flere kvinder i bestyrelserne i de danske virksomheder.

Finanssektoren var imod denne form for regulering og satte fokus på alle de tiltag, som virksomhederne allerede havde taget for at øge ligestillingen, og de resultater, der var nået.

FA’s statistikker viste, at andelen af kvindelige ledere i finanssektoren har været stigende i flere år. I 2011 udgjorde kvinderne 30 pct. af alle ledere i finanssektoren, og det er bedre end i mange andre brancher.

FA opprioriterede informationsindsatsen ved at lave et særligt tema om ligestilling på medlemssiden på xxxxx.xx og ved at forberede mere detaljerede statistikker. FA’s PC-udvalg havde også besøg af kontorchef Xxxx Xxxxxxx-Xxxxxx fra Ligestillingsministeriet. I maj 2012 kom regeringens længe ventede udspil på området og lød på krav om måltal og politikker for at øge ligestillingen i de 1.100 største virksomheder i Danmark.

Udgivet 24.04.2012

FA

FA i EU

FA har nu haft en deltids-EU-lobbyist i godt et halvt år, og aktiviteterne har været ganske mange. Fokus har været på opbygning af viden, etablering af netværk og overvågning af en række sagsområder, som er relevante for FA’s medlemsvirksomheder. Formål er også at gøre FA mere synlig i Bruxelles.

For at kunne være på forkant af begivenheder og få bedre adgang til de vigtigste beslutningstagere i EU, har FA’s EU-lobbyist været i Bruxelles to-tre dage om ugen.

De ”hotte” emner, som er i fokus, udspringer fra EU’s strategi for 2020 om jobkvalitet, kompetencer, livslang læring og demografi. På beskæftigelsesområdet har EU fastsat fem ambitiøse mål, nemlig innovation, uddannelse, social integration og klima/energi, der skal nås inden 2020.

Via arbejdet i Bruxelles er det muligt for FA at påvirke processer og beslutninger i EU, så en senere dansk lov på området bliver acceptabel for FA's medlemmer. 80 pct. af den danske lovgivning på arbejdsmarkedet stammer fra EU.

Dansk EU-formandskab

Det danske EU-formandskab har haft fokus på ligestilling, kvalifikationer, lovlig indvandring, fri bevægelighed og udvikling af et godt arbejdsmiljø.

Det danske formandsskab har vist sig at være et meget opportunt tidspunkt for FA at påbegynde sit virke i Bruxelles. Fokus i Bruxelles har været på Danmark, og agendaen for det danske formandskab har gået hånd i hånd med det regeringspolitiske udspil i Danmark.

FA har kontakt med danske MEP’er, danske ansatte i Kommissionen, attacheer og en række andre organisationer i Bruxelles.

FA kursusvirksomhed

I alt 188 personer har deltaget på FA's kurser. Emnerne for FA´s kurser har strakt sig fra organisering af arbejdsmiljøarbejdet over forhandlingsteknik og til specialkurser om beskyttede medarbejdere. For nye HR-konsulenter udbydes grundkurser med basale ansættelsesretlige regler og for mere erfarne HR-medarbejdere udbydes ajourføringskurser. For HR-partnere, som ikke har mulighed for at deltage i et to-dages kursus, er der udbudt to en-dags kurser i henholdsvis København og Jylland, hvor de nyeste aktuelle problemstillinger indenfor ansættelsesretten bliver belyst.

Kurserne har alle været fyldt op, og den positive tendens synes at fortsætte. Et vigtigt element i kurserne er muligheden for erfaringsudveksling for især de mindre virksomheder, hvor der kun er en enkelt HR-ansvarlig.

FA har holdt tre virksomhedskurser, hvor især ledergrupperne deltager for at få en grundlæggende viden om den daglige personaleadministration.

FA holder med kort varsel special- eller spotkurser efter behov, fx ved ændringer af ferieloven. Fokus har især været på lige- og forskelsbehandling, som danner grundlag for et stigende antal sager. Kurserne påviser faldgruber og instruerer i optimal håndtering af disse sager.

OK12-kurser og møder

OK12 bød på særlige udfordringer. Især de nye regler om arbejdstid gjorde, at kurser og workshops herom blev efterspurgt. Udover velbesøgte medlemsmøder straks efter afslutningen af forhandlingerne deltog 160 HR-konsulenter i fire workshops om de nye arbejdstidsregler.

Aktiviteten er fulgt op på ajourføringskurserne i foråret 2012 og enkelte virksomhedskurser om den nye overenskomst.

FA holdt sammen med DFL et informationsmøde om timebanken på forsikringsområdet med ca. 60 deltagere. FA og DFL lavede en fælles vejledning om timebanken med input fra mødet.

Nye medarbejdere i FA

Siden sidste årsberetning er ansat følgende medarbejdere: Xxxxx Xxxxxxxxxxx

Xxxxxxx Xxxxxxx (studentermedhjælp)

Fratrædelser i FA

Følgende medarbejdere er siden sidste årsberetning fratrådt: Xxxxxxxxx Xxxxxxx Xxxxxx

Xxxxx Xxxxx

Xxx Xxxxx (studentermedhjælp)

Bagerst: Xxxxx Xxxxxxxxx, Xxxxx Xxxx, Xxxxxxxxx Xxxxxxxxxx, Xxxxx Xxxxx, Xxxxx Xxxxxxxx, Xxxxxxx Xxxxx-Xxxxxx

Miderst: Xxxxx Xxxx Xxxxxxxxx, Xxxxxxx Xxxx Xxxxxxxx, Xxxx Xxxxx Xxxxxxx, Xxxx Xxxxxx Xxxxxxxxxx, Xxxxx Xxxxx Xxxxxxxxxxx, Xxxxx X. Xxxxxxxxx

Xxxxxx: Xxxx Xxxx Xxxxxxxx, Xxxxxxx Xxxxxxx, Xxxxxxx Xxxxxxx, Xxxxxx Xxxxx, Xxxx Xxxxxxxx, Xxxx Xxxxxxx, Xxxxx Xxxxxxxxxxx

Ikke på billedet: Xxxxxxx Xxxxxxxxxxx, Xxxxxxx Xxxxxxx-Xxxxxxxxxxx, Xxxxxx Xxxxxxxx, Xxxxxxx Xxxxxx-Xxxxxxxxx

Udgivet 24.04.2012

Serviceaftaler

Fire virksomheder har indgået serviceaftale med FA. Efter serviceaftalen stiller FA en række ydelser til rådighed for virksomhederne. Det drejer sig om:

FA’s skriftlige informationer

Adgang til FA’s lukkede hjemmeside Telefonisk rådgivning

Deltagelse i møder mv. i FA

Virksomhedens medarbejdere har desuden adgang til FA’s kurser og øvrige uddannelsesaktiviteter. Virksomhederne kan også deltage i de orienteringsmøder, som FA holder i tilknytning til overenskomstforhandlinger. Aftalen indeholder ikke bistand i fagretlige sager eller ved forhandlinger om overenskomst for virksomheden.

Vederlaget er fastsat til to gange minimumskontingentet ekskl. moms. Minimumskontingentet for 2012 er uændret 10.000 kr.

Serviceaftale er indgået med:

Udgivet 24.04.2012

Bestyrelse

Pr. 1. juni 2012

Koncerndirektør Xxxx Xxxxx Tryg Forsikring A/S

Bankdirektør Xxxx X. Xxxxxx Jyske Bank

Direktør Xxxx Xxxxxx Sparekassen Vendsyssel

Direktør Xxxxx Xxxxxxxx Danske Bank

Bankdirektør Xxxxxx Xxxxxx Nordea Bank Danmark A/S

Direktør Xxxxxx Xxxx Codan Forsikring A/S

Direktør Xxxx Xxxxxxxxxx Spar Nord Bank A/S

Koncerndirektør Xxxxx Xxxxxxxxx Xxxxxxxx Realkredit A/S

Adm. direktør Xxxxxxxxx Xxxxxx Topdanmark Forsikring A/S Bankdirektør Xxxxx Xxxxxxx Xxxxxxxxxxx Xxxxxxx Bank A/S

Udgivet 07.06.2012

Repræsentantskab

Pr. 1. juni 2012

Direktør Xxxx Xxxxx-Xxxxxxxx Lærerstandens Brandforsikring G/S

Adm. direktør Xxxxxx Xxxxxxxx DiBa Bank

Koncerndirektør Xxxx Xxxxx Tryg Forsikring A/S

Direktør Xxxxxx Xxxxxxxx Nets Holding A/S Personaledirektør Xxxx Xxxx Xxxxxxxxx If Skadeforsikring Direktør Xxxx Xxxxxxxxxxxx Sparekassen Thy

Direktør, Kommunikation & XX Xxxxx Xxxxxxxx PFA Pension, forsikringsaktieselskab Bankdirektør Xxxx X. Xxxxxx Jyske Bank

Juridisk chef Xxxxxx Xxxxxxxx Købstædernes Forsikring

Bankdirektør Xxxx Xxxxx Xxxxxx Kreditbanken A/S

HR direktør Xxxxxx Xxxxxxxx Xxx. Brand Forsikring A/S

Direktør Xxxx Xxxxxx Sparekassen Vendsyssel

Vicedirektør Xxxxx Xxxxxxx Xxxxxx Nordea Bank Danmark A/S

Direktør Xxxxx Xxxxxxxx Danske Bank

Xxxxxxxxxxxxxxxxx Xxxx Xxxxxxx BRFkredit

Underdirektør Xxxxx Xxxxxxx GF-Forsikring A/S

Adm. direktør Xxxx Xxxxxxxx Vestfyns Bank

Bankdirektør Xxxxxx Xxxxxx Nordea Bank Danmark A/S

Direktør Xxxx Xxxxxx Frøs Herreds Sparekasse

Underdirektør Xxxx Xxxxxxxxx Danske Bank

Direktør Xxxxxx Xxxx Codan Forsikring A/S

Direktør Xxx Xxxxxx Vordingborg Bank

Adm. direktør Xxxxxxxx Xxxx VP SECURITIES A/S

Direktør Xxxx Xxxxxxxxxx Spar Nord Bank A/S

Underdirektør Xxxx Xxxxxxxx Danske Bank

Adm. direktør Xxxxx Xxxxxxxxx Industriens Pensionsforsikring A/S

Direktør Xxxxxx Xxxxxxxxx Tønder Bank

Vicedirektør Xxxxx Xxxxxxxxxx Xxxxxxx

Koncerndirektør Xxxxx Xxxxxxxxx Xxxxxxxx Realkredit A/S

Adm. direktør Xxx Xxxxxxxx Danske Andelskassers Bank A/S

Adm. direktør Xxxxxxxxx Xxxxxx Topdanmark Forsikring A/S

Adm. direktør Xx Xxxxxxxx SOS International A/S

Ordf. direktør Xxx Xxxxxxxxxxx Bankdata Bankdirektør Xxxxx Xxxxxxx Xxxxxxxxxxx Xxxxxxx Bank A/S

Udgivet 07.06.2012

Interne udvalg

PC-forsikring og PC-finans

Udvalgene drøfter og orienteres om aktuelle emner i sektoren, og erfaringsudveksling er et fast dagsordenspunkt på møderne. Repræsentanter fra udvalgene deltager i de arbejdsgrupper, som forbereder overenskomstforhandlingerne. Medlemmer er personalechefer fra FA's største medlemsvirksomheder fra forsikrings-, finans- og realkreditområdet. Udvalgene mødes ca. 5 gange årligt med lidt flere møder før og under overenskomstforhandlingerne.

FA's kompetenceudvalg

FA's kompetenceudvalg er et forberedende og konsultativt organ, der refererer til FA's bestyrelse. Udvalget behandler praktiske og operationelle problemstillinger på det uddannelsespolitiske område for hele finanssektoren.

Kompetenceudvalget holder ordinært møde 4 gange om året. Der holdes ekstraordinære møder efter behov.

Udvalget for arbejdsmiljøansvarlige

Udvalget er forum for formidling af ny viden og erfaringer blandt arbejdsmiljøansvarlige i FA's største og mellemstore medlemsvirksomheder. Udvalget dækker både finans og forsikring og mødes 2-3 gange om året.

Udvalget vedrørende Akademiuddannelsen i Finansiel Rådgivning

Udvalget vedrørende Akademiuddannelsen i Finansiel Rådgivning (også kaldet Akademiudvalget) behandler forhold vedrørende drift og udvikling af Akademiuddannelsen i Finansiel Rådgivning. Der er tale om rent operationelle og praktiske forhold om uddannelsen. Der holdes ca. 2 møder om året.

Statistikgruppen

Gruppen drøfter forslag til statistiske analyser og publikationer under hensyntagen til FA og virksomhedernes ressourcer. I Statistikgruppen drøftes resultater af analyser og publikationer.

Det kan dreje sig om eventuelle nye statistikpublikationer, spørgeskemaundersøgelser og ad-hoc analyser.

Gruppen består af medarbejdere fra de virksomheder, der er medlem af PC-finans og PC-forsikring samt FA's statistikansvarlige. Statistikgruppen refererer til PC-finans og PC-forsikring. Der holdes ca. 4 møder om året.

Faste udvalg med B-siden Samarbejdsrådet

I rådet drøfter FA, DFL og Finansforbundet temaer, som parterne har fælles interesse i at

samarbejde om - centralt og lokalt. Eksempler på dette er: Kompetenceudvikling, sygefravær, integration m.m. Rådet samles 2-3 gange om året.

Det faglige udvalg

Det Faglige Udvalg for Finanssektoren er udvalget for Finansuddannelsen i den finansielle sektor. Udvalget definerer Finansuddannelsens mål, varighed, struktur, bedømmelsesplaner og praktikuddannelse. Udvalget indstiller forslag til godkendelse i Undervisningsministeriet, der fastsætter regelsættet for uddannelsen.

Udgivet 24.04.2012

Udgivelser fra FA
FAktaer
01.12: Større afskedigelser	21.03.12
05.11: Tal og facts om uddannelse i finans	30.11.11
04.11: Større afskedigelser	19.10.11
Analyser
Nr. 60 Personaleomsætning	15.03.12
Nr. 59 Fakta om lønninger i finanssektoren	06.12.11
Nr. 58 Profil af en finansansat 0000	00.00.00
FA Magasinet
FA Magasinet nr. 3	23.04.12
Nyt FAMagasin om OK12 Forsikring	15.02.12
FAMagasin om OK12 finans	14.02.12
FA Magasin i alvorlige tider	04.10.11
FA Magasinet om dagligdagen i finanssektoren	22.06.11
Pixiudgaver af HR håndbogen (kræver adgang til Medlemsservice)
Kvikguide til ferieforhold	14.02.12
Kvikguide til ligebehandling og forskelsbehandling	13.09.11
Kvikguide til konfliktfriholdelse	04.08.11
Udgivet 07.06.2012

Forsikringer

FA har aftalt en række gruppelivsforsikringer med Finansforbundet og DFL. Derudover tilbyder FA medlemsvirksomhederne en gruppelivsforsikring for ledende medarbejdere og en røveriforsikring, der dækker standardoverenskomstens aftale om erstatning ved arbejdsrelateret røveri, røveriforsøg, overfald o.l. I tilknytning til denne røveriforsikring kan tegnes en heltidsulykkesforsikring med to forskellige dækningssummer. For ledende medarbejdere er der derudover mulighed for at tegne en heltidsulykkesforsikring for ægtefælle og børn under 18 år. FA samarbejder her med Forenede Gruppeliv og Topdanmark.

Forsikringerne i finanssektoren er beskrevet i FAktaen ”Finansansatte er godt forsikret”.

Gruppelivsforsikringen for ledende medarbejdere dækker også kritisk sygdom, der bl.a. omfatter de fleste ondartede kræftformer, blodprop i hjertet, hjerneblødning, visse godartede svulster i hjerne og rygmarv, større organtransplantationer og AIDS. Valget af beskatning af præmien har indflydelse på om en erstatning beskattes ved udbetaling. Dækningssummerne reguleres hvert år. 4.314 ledende medarbejdere er omfattet af forsikringen.

Dækningssummerne for røveri- og heltidsulykkesforsikringerne reguleres ikke. I forbindelse med overenskomstforhandlingerne i 2012 er summerne for røveriforsikringen sat op fra 1 mio. kr. til 1,3 mio. kr. ved død og fra 2 mio. kr. til 2,6 mio. kr. ved fuld invaliditet. 89 medlemsvirksomheder med 13.670 medarbejdere har tegnet røveriforsikring gennem FA. Af disse er 23 virksomheder med 1.254 medarbejdere også omfattet af en heltidsulykkesforsikring. 6 virksomheder har tegnet heltidsulykkesforsikring for ledende medarbejderes ægtefælle og børn

Ordning Dækningssummer

Gruppelivsforsikring for ledende medarbejdere

Hovedforsikringssum 938.400 kr.

Ægtefælledækning 469.200 kr.

Børnesum 93.840 kr.

Kritisk sygdom 151.500 kr.

Røveriforsikring 1,3 xxx.xx./2,6 xxx.xx.

Heltidsulykkesforsikring

- ordning a 350.000 kr./700.000

kr.

- ordning b 700.000 kr./1,4 xxx.xx.

- ægtefælle 350.000 kr./700.000

kr.

- børn under 18 år 10.000 kr./500.000 kr.

Udgivet 24.04.2012

Regnskab
FA ekskl. Akademiuddannelsen
Resultatopgørelse i x.xx.	2011	2010
Indtægter
Kontingenter, indskud og serviceaftaler	24.294	18.849
Finansielle indtægter	63	42
Diverse indtægter	25	-
Indtægter i alt	24.382	18.891
Udgifter
Xxxxx og pensionsbidrag	14.709	13.840
Administrationsudgifter, inkl. lokaler samt anskaffelser og vedligeholdelse af driftsmidler	5.522	4.373
Arbejdsmiljø og uddannelse	222	344
Mødearrangementer, rejser og repræsentation samt konferencer mv. for medlemmer	954	669
Fagretlige sager mv.	59	7
Uddannelsesvirksomhed	63	48
Udgifter i alt	21.529	19.281
Resultat før skat	2.853	÷390
Skat af renter	0	0
Årets resultat, der overføres til FA's formue	2.853	÷390
Note til regnskabet for FA ekskl. Akademiuddannelsen

Kontingentet er for 2011 uændret 350 kr. årligt pr. medarbejder. Minimumkontingentet er uændret 10.000 kr. Generalforsamlingen besluttede i juni 2009, at der for 2010 kun skulle opkræves ¾ kontingent. Ultimo 2011 er der 215 medlemsvirksomheder med 67.955 medarbejdere. Af disse betalte 67 virksomheder med 928 medarbejdere minimumkontingent. Medarbejderantallet ultimo året er 2.504 lavere end året før.

Akademiuddannelsen

Resultatopgørelse i x.xx.	2011	2010
Indtægter
Bidrag fra pengeinstitutter	-	-
Uddannelsesaktiviteter	4.981	6.633
Indtægter i alt	4.981	6.633
Udgifter
Gager og pensionsbidrag	2.988	3.051
Administrationsudgifter, inkl. lokaler samt anskaffelser og vedligeholdelse af driftsmidler	1.384	1.045
Mødearrangementer, rejser og repræsentation	10	32
Udgifter i alt	4.382	4.128
Internationale bankfinansierede aktiviteter	÷64	-
Årets resultat, der overføres til AU's formue	535	2.505
Note til regnskabet for Akademiuddannelsen

Akademiuddannelsen blev den 1. april 2010 overtaget fra Finansrådet. Akademiuddannelsen og internationale bankfinansierede aktiviteter er udskilt af FA's regnskab, da både uddannelsen

og internationale bankfinansierede aktiviteter betales alene af penge- og realkreditinstitutter.

Balance pr. 31. december i x.xx. Aktiver Likvide beholdninger	17.837	18.414
Deposita	1.714	1.760
Diverse tilgodehavender og forudbetalte omkostninger	2.188	2.889
Aktiver i alt	21.739	23.063
Passiver
Gæld Xxxxxxxxxx og skyldige omkostninger	3.231	7.943
Skyldig foreningsskat	-	-
Gæld i alt	3.231	7.943
Akademiuddannelsen's formue Saldo primo året	2.505	-
Årets resultat	535	2.505
Akademiuddannelsen's formue ultimo året	3.040	2.505
FA's formue Saldo primo året	12.615	13.005
Årets resultat	2.853	÷390
FA's formue ultimo året	15.468	12.615
Passiver i alt	21.739	23.063
Eventual forpligtelser: Ingen Udgivet 24.04.2012

2011 2010