Delaftale for indsatsområdet Sammenhængskraft og medborgerskab
Delaftale for indsatsområdet Sammenhængskraft og medborgerskab
Bestyrelsen for den boligsociale indsats har ansvar for, at denne delaftale til hver en tid understøtter de overordnede mål i den strategiske samarbejdsaftale. Delaftalerne er således bilag til den strategiske aftale og skal altid ses i sammenhæng hermed. Bestyrelsen har ligeledes ansvar for, at delaftalen til hver en tid afspejler de aktiviteter og samarbejder, der gennemføres i boligområdet. Beskrivelsen af områdets problemkompleks inden for dette indsatsområde fremgår af den strategiske aftale. |
Navn på den boligsociale indsats, som delaftalen vedrører: |
Aalborg Øst |
Delaftalen gælder fra - til: |
01.02.21 – 31.01.25 |
Delaftalens parter: |
• Projektleder i Den Boligsociale Helhedsplan v. Projektleder Xxxx Xxxxxx Xxxxxx • Familiegruppen Øst, Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen, Aalborg Kommune v. Xxxxxxxxxxxxxxxxxx Xxxxxxxx Xxxxxxxxx • Aalborg Sundhedscenter, Sundheds- og Kulturforvaltningen, Aalborg Kommune v. Leder Xxxx Xxxxxxxxx • Børne- og Familieområde Øst, Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen, Aalborg Kommune v. Leder Xxxx Xxxxxxxxxxx Xxxxxxx • Center for Tværfaglig Forebyggelse, Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen, Aalborg Kommune v. Centerleder Xxxxxx Xxxxxxx |
Delmål og indikatorer for indsatsområdet Der skal opsættes delmål for nærværende indsatsområde samt indikatorer, der sikrer, at der løbende kan følges op på disse. Delmål skal forstås som ’skridt på vejen’ til at opnå de overordnede mål jf. den strategiske aftale og beskriver de konkrete succeser, der ønskes opnået med de aktiviteter, der iværksættes inden for dette indsatsområde. Indikatorer er variable, der bruges til at vise, om delmålene opnås. Som inspiration stiller Landsbyggefonden en liste over relevante indikatorer til rådighed. Der kan suppleres med indikatorer, som de lokale parter vurderer vigtige for den lokale indsats. Delmål og de dertil knyttede indikatorer kan enten relatere sig til det samlede antal aktiviteter eller til enkelte aktiviteter, der iværksættes inden for dette indsatsområde. Formålet med delmål og indikatorer på dette niveau er årligt at følge udviklingen hos de konkrete målgrupper/områder, som de boligsociale aktiviteter arbejder med inden for indsatsområdet. Jo tættere på målgruppen det er muligt at komme med tilgængelige |
data, jo bedre grundlag er der for at vurdere aktiviteternes virkning samt foretage lokal justering, når dette evt. er nødvendigt. Delaftalens parter og bestyrelsen har ansvar for løbende at følge op på delmålene. | ||||
Delmål | Indikator | Baseline boligområde/ målgruppe | Evt. anden baseline | Datakilde |
Tilfredsheden | Andelen af beboere, der svarer, | 2018 | 66 helhedsplaner | VIVE/LBF |
med at bo i | at de er glade for at bo i | Himmerland | 75% | |
området skal | området | Boligforening 82% | Tryghed og | |
bibeholdes | Alabu Bolig/Lejerbo | trivselsundersøgelse | ||
eller stige | 85% (Indbefatter ligeledes Himmerland Boligforenings afd. 19 og 22 i 2018) | 2018/2021 | ||
Brug af | Andelen af beboere, der gør | 2018 | 66 helhedsplaner | VIVE/LBF |
fritidstilbud | brug af fritidstilbud | Himmerland | 44% i | |
skal bibeholdes | Boligforening 57% i | området/45% | Tryghed og | |
eller stige | området/50% | udenfor området | trivselsundersøgelse | |
udenfor området | 2018/2021 | |||
Alabu | ||||
Bolig/Lejerbo36% i | ||||
området/49% | ||||
udenfor området (Indbefatter ligeledes Himmerland Boligforenings afd. 19 og 22 i 2018) | ||||
Xxxxxxxxxxx | Xxxxxxx af beboere, som | 2018 | 66 helhedsplaner | VIVE/LBF |
med livet skal | oplever, de er tilfredse med | Xxxxxxxxxx | 77% svarer meget | |
bibeholdes på | livet | Boligforening 76% | tilfreds/tilfreds | Tryghed og |
samme niveau | svarer meget | trivselsundersøgelse | ||
eller stige | tilfreds/tilfreds | 2018/2021 | ||
Alabu Bolig/Lejerbo | ||||
84% svarer meget | ||||
tilfreds/tilfreds (Indbefatter ligeledes Himmerland Boligforenings afd. 19 og 22 i 2018) | ||||
Aktiviteter, som skal bidrage til indfrielsen af delmålene for indsatsområdet og understøtte opnåelsen af de overordnede mål jf. den strategiske samarbejdsaftale: | ||||
Frivillighed Min by – Mit kvarter – Mit valg Bæredygtig bydel | ||||
Medarbejderressourcer for indsatsområdet: | ||||
• Projektleder i Den Boligsociale Helhedsplan 12,33t./ugentligt • Projektmedarbejder i Den Boligsociale Helhedsplan 20t./ugentligt • Beboerrådgiver 416t. |
• Driftspersonale 168t. • Familiegruppen Øst, Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen, Aalborg Kommune 159t. • Aalborg Sundhedscenter, Sundheds- og Kulturforvaltningen, Aalborg Kommune 148t. • Børne- og Familieområde Øst, Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen, Aalborg Kommune 114t. • Center for Tværfaglig Forebyggelse, Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Aalborg Kommune 343t. |
Sammenhæng med den kommunale indsats i boligområdet: |
Målet med indsatsen er, at flere er en del af fællesskabet og deltager aktivt i samfundet. Mangfoldigheden, sammenhængskraften og medborgerskabet i Aalborg Øst skal understøttes, og det skal sikres, at flere bliver en del af fællesskabet og er aktivt deltagende i samfundet. Aalborg Kommune har med Boligstrategi 202010 fokus på at sikre en by- og boligudvikling, hvor mangfoldighed og diversitet er omdrejningspunktet, både i forhold til beboersammensætningen, boligtyper og -priser samt ejerforhold. Dette for at sikre, at de fysiske rammer også er medvirkende til at skabe sammenhængskraft. Ved at arbejde med social kapital i form af sociale netværk, tillid, relationer og fællesskab skabes der gensidig forbundenhed til det omkringliggende samfund både internt i afdelingerne, men også i større samfundsmæssig kontekst. Ved at øge områdets sammenhængskraft og trivsel påvirkes graden af tryghed og kriminalitet i området, hvilket ligger i tråd med strategien mellem Aalborg Kommune, Nordjyllands Politi og Region Nordjylland Tryg Aalborg – en mere tryg kommune10. De to tidligere helhedsplaner er en del af samarbejdet i dette regi i de prioriterede indsatser Tryg Bydel10 og RUM´lighed - demensvenlige indsatser10. Det er et mål at bygge bro på tværs af etnicitet, kultur og alder - og herved øge kendskabet til hinanden i respektfuld dialog om værdier og traditioner. Xxxxxxx samarbejdet skabes dialog med voksne, unge, familier og det omgivende netværk på en måde, som kan anspore tryghed og oparbejde tillid. Dette arbejde ligger i tråd med Aalborg Kommunes Integrationspolitik10. Denne beskriver bl.a., at Aalborg Kommune aktivt anerkender og anser forskelligheder som en styrke for den enkelte – og for de fællesskaber alle er en del af. Forskelligheder skal anerkendes via et åbent og inkluderende samfund med plads til forskellige familiemønstre, traditioner og overbevisninger. Som samfund og kommune anerkendes forskelligheder ved at skabe de gode rammer for aktivt medborgerskab via inklusion, deltagelse og ved at bidrage aktivt til de fællesskaber, man indgår i, uanset perspektiver og forudsætninger. I helhedsplanen vil der særligt blive fokuseret på strategiens forebyggende del gennem arbejde med medborgerskab og stærke fællesskaber samt via tæt dialog og forpligtende samarbejde med de unge, forældrene og civilsamfundet. Indsatsen vil lægge sig op ad værdierne i Aalborg Kommunes Børne-og Ungepolitik10. Børne- og Ungepolitikken fokuserer f.eks. på vigtigheden af at kunne tage ansvar for eget liv og skabe vilkår for at udvikle sig til kompetente, robuste mennesker, der kan indgå i demokratiet og være aktive medborgere samt på vigtigheden af at indgå i sociale fællesskaber og føle sig værdsatte og betydningsfulde. Strategi for håndtering og forebyggelse af æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol10 understøtter brobygning på tværs af etnicitet, kultur og alder - og øger herved kendskabet til hinandens verdener i respektfuld dialog for og med hinandens værdier og traditioner. I forbindelse med arbejdet i strategien arbejdes der med: Viden og opkvalificering af fagprofessionelle, Dialogambassadørkorps af henholdsvis unge og voksne fra miljøet og Fællesskab på tværs. Aalborg Kommune er i proces med at blive én af UNICEFs børnevenlige byer10, og indsatsen i helhedsplanen vil ske i sammenhæng med dette. Her bliver der arbejdet for, at alle børn har ret til at vokse op et sted, hvor de bliver respekteret, værdsat og føler sig trygge, hvor de har adgang til basale ydelser og kan lege, lære og vokse i et rent og sundt miljø, og hvor deres stemme høres og betyder noget. UNICEFs initiativ Børnevenlige Byer og Kommuner støtter byer og kommuner i at realisere disse rettigheder for alle børn. Grundlaget for arbejdet med Børnevenlige Byer og Kommuner er en del af FN’s Børnekonvention. Initiativet spiller desuden ind i FN´s 17 Verdensmål. Et vigtigt fokus bliver inddragelse af børn og unge og øvrigt civilsamfund og frivillige foreninger i tæt samarbejde med områdets fritids- og kulturinstitutioner. Inddragelsen lægger sig op ad Aalborg Kommunes Frivilligstrategi10. Frivilligstrategien har fokus på at sikre mangfoldighed i kommunen og på, hvordan man som borger kan have direkte indflydelse på udviklingen af det lokalområde og det samfund, man bor i. Indsatsen vil ligeledes understøtte Aalborg Kommunes Fritidspolitik10, som sigter mod at understøtte aktivt medborgerskab og forpligtende fællesskaber og beskriver, hvorledes foreningslivet er en unik platform for aktivt medborgerskab, læring, demokratisk dannelse og forpligtende fællesskaber. Ligesom i de to øvrige indsatsområder, vil der under denne indsats også være et fokus på generel sundhed i området – og her arbejdes der med, hvordan sunde fællesskaber, i bred forstand, kan være med til både at understøtte medborgerskabet og fællesskabet samtidig med, at der arbejdes aktivt med begrebet ulighed i sundhed. |
I denne indsats bliver der ligeledes et generelt fokus på grøn omstilling, miljø, bæredygtighed og recycling ud fra en tanke om, at en fælles indsats for bæredygtig udvikling vil være medvirkende til at styrke medborgerskabet. Rent praktisk skal det gøres lettere at vælge bæredygtige løsninger og herved mindske ressourcespild. Indsatsen vil lægge sig op ad Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi10, som bygger på miljømæssig, social og økonomisk bæredygtighed. Strategien har fokus på cirkulær økonomi, hvor ressourcer udnyttes optimalt ved at tænke i kredsløb og minimering af spild. Bæredygtighed og grøn omstilling handler meget om mennesker. Uden involvering og deltagelse af f.eks. borgere, foreninger mv. vil den grønne omstilling ikke lykkes. Strategien ift. bæredygtighed og grøn omstilling er at gøre det let at leve bæredygtigt, at skabe de grønne løsninger, der understøtter det bæredygtige liv sammen med borgerne og at fremme aktiv deltagelse som grundlag for en god og bæredygtig tilværelse. Boligorganisationerne samarbejder allerede med Aalborg Kommune om bæredygtige initiativer eks. klimapartnerskabsaftaler. Via klimapartnerskabsaftaler er der indgået aftale om at reducere CO2-udledningen, der bl.a. også kan indbefatte el-delebilsordninger. Denne indsats er i tråd med, at Aalborg, sammen med fem andre byer, er ambassadør for den grønne kollektive trafik. Herudover indbefatter klimapartnerskabsaftalerne samarbejde, med Grøn Omstilling i Miljø- og Energiforvaltningen, om energikurser for beboere og andre grønne aftaler. I de tidligere boligsociale helhedsplaner bliver der bl.a. arbejdet med at uddanne beboerne til energi- og affaldsambassadører. Udviklingsnetværket, som er omtalt i den Strategiske Samarbejdsaftale, taler ind i denne indsats, idet samarbejdet i netværket ligeledes handler om at arbejde med sammenhængskraft i Aalborg Øst og samfundet generelt. Se medsendte bilag. Indsatsen bidrager til FN´s 17 verdensmål. Se oversigt i bilag over verdensmål, som dette indsatsområde bidrager til14. Kriminalitetsforebyggelse Ved at øge områdets sammenhængskraft og trivsel påvirkes graden af tryghed og kriminalitet i området, idet indsatser, som ikke er direkte kriminalitetsforebyggende, også kan have en positiv kriminalpræventiv effekt. CFBU-rapporter konkluderer desuden, at naboskab påvirker den oplevede tryghed i positiv retning. Xxxxxxxx et al., 2015: Naboskab i udsatte boligområder. En måling af naboskabet i udsatte boligområder sammenlignet med andre boligområder i Danmark. CFBU - Center for Boligsocial Udvikling; Xxxxxxxx & Avlund, 2016: Trygheden i danske byområder 2. CFBU – Center for Boligsocial Udvikling. Indsatsen bidrager til at indfri det overordnede mål for kriminalitetsforebyggelse, idet indsatsen bidrager til den ene indikator omkring tryghed. Derfor monitoreres der på den overordnede indikator ”Andel beboere over 18 år, der føler sig grundlæggende trygge i boligområdet”. |
Revision af delaftalen (Eventuelle reviderede aftaler skal ikke fremsendes til Landsbyggefonden, men fonden skal om nødvendigt til enhver tid kunne rekvirere ajourførte delaftaler): |
Der vil løbende ske en opfølgning af aktiviteternes fremdrift og resultater ved projektleder og styregruppen. Delaftalen kan løbende justeres af styregruppen. En gang årligt på første møde i styregruppen vil der være en grundig gennemgang og eventuel revision af hver delaftale. Væsentlige justeringer i delaftalerne forelægges bestyrelsen. |
Aktiviteter, som skal bidrage til indfrielsen af delmålene for indsatsområdet (tilføj skemaer - ét skema pr. aktivitet):
Aktivitetsnavn: |
Frivillighed |
Formål: |
Formålet med indsatsen er at understøtte mangfoldigheden, sammenhængskraften, medborgerskabet og diversiteten samt reducere segregering i Aalborg Øst. Det skal sikres, at flere bliver en del af fællesskabet og er aktivt deltagende i samfundet. Det er dokumenteret, at øget sammenhængskraft understøtter den oplevede tryghed. Der vil være fokus på, hvordan man som beboer i Aalborg Øst kan være med til at løfte sig selv og området ved aktiv deltagelse, dette ud fra en antagelse om at et generelt løft, ift. medborgerskab, vil være med til at styrke |
alle beboere og boligområdets sammenhængskraft generelt. Inddragelse fremmer endvidere ejerskabet for området. Der arbejdes på at understøtte de sunde fællesskaber samt deltagelse i sunde fællesskaber. Der arbejdes med forankring og implementering, og der tages udgangspunkt i det allerede etablerede i området. I Aalborg Øst er er 129 frivillige foreninger/klubber, heraf er 21 på Trekanten Bibliotek og Kulturhus, og Ældrecentret. Der findes 107 frivilliggrupper (betegner sig selv som en gruppe) samt 80 aktive borgere, der arbejder med enkeltstående arrangementer eks. Aalborg Øst dagen. Herudover findes der frivillige i beboerdemokratiet. Det vurderes fra projektleder fra Kvarterværkstedet, Aalborg Kommune, der bl.a. arbejder med frivillighed i Aalborg Øst, at der er 4. – 5.000, der er frivillige i Aalborg Øst, og af disse er de 2/3 borgere fra Aalborg Øst. Der er ikke taget højde for, at flere er frivillige flere steder. I aktiviteten arbejdes der med: • Vidensdeling om foreningslivet og frivilliggrupper for at flere bliver en del af fællesskabet og deltager aktivt i samfundet, herudover styrkes de enkelte foreninger og frivilliggrupper med henblik på forankring • Initiativer, der trækker det omkringliggende samfund ind i området og beboere ud i det omkringliggende samfund, for at flere deltager i det omkringliggende samfund • Dialogbaseret kobling af kommunale tiltag med foreningslivet for at samarbejde og dele viden, der bidrager med bredere forståelse og hermed bredere viden om samfundet generelt |
Målgruppe(r): |
Allerede etablerede foreninger og frivilliggrupper Alle beboere i området |
Indhold og praksis: |
• Aktiv vidensdeling om foreningslivet og frivilliggrupper for at flere beboere bliver en del af sunde fællesskaber og deltager aktivt i samfundet, herudover styrkes de enkelte foreninger og frivilliggrupper med henblik på forankring. Der findes mange foreninger og frivilliggrupper i området, derfor samarbejdes der med Kvarterværkstedet, foreninger og frivilliggrupper i området om vidensdeling, overblik og formidling om, hvilke foreninger der findes. I fællesskab med beboerne og øvrige aktører findes lokale løsninger. Initiativer skal udvikles i et tæt samarbejde med foreninger og frivilliggrupper og frivillige. Det kan eks. være foreningsmarked, formidling via SoMe, fortællinger i det lokale 9220-blad og, hvis det giver mening, oprettelse af frivilligambassadørkorps, der bl.a. slår følgeskab med beboere, der af den ene eller anden grund har behov for at følges med én for at deltage i foreningslivet. Sammen med Kvarterværkstedet, foreninger og frivillige beboere, samarbejdes der om at forankre initiativer om vidensdeling om foreninger og rekruttering af medlemmer i allerede eksisterende foreninger • Initiativer, der trækker det omkringliggende samfund ind i området og beboere ud i det omkringliggende samfund intensiveres, for at flere deltager i det omkringliggende samfund. Tidligere initiativer har bl.a. været tilbud om løb i området og arrangementer, der trækker mennesker fra andre bydele ind i området og eksempler på guidede ture af beboerne, der viser rundt i og udenfor bydelen, DGI-uddannede gå- værter. Aalborg Øst er, som tidligere nævnt, en bydel med visioner, nyskabende og bæredygtige tiltag og attraktive byrum. Det er oplagt, at der tages udgangspunkt i disse i fremadrettede initiativer. Beboerne vil være drivkraften bag initiativerne og er ligeledes besluttende part i, hvad der giver mening. Der samarbejdes med beboere om at forankre initiativer, der trækker det omkringliggende samfund ind i området og beboere ud i det omkringliggende samfund • Dialogbaseret kobling af kommunale tiltag med foreningslivet, dette for at have dialog, samarbejde og dele viden, der bidrager til bredere forståelse og hermed mere nuanceret viden. Der er erfaring for, at eks. Familiegruppen har mødtes til dialog med etniske foreninger, hvilket har bevirket, at afstanden mellem kommune og foreninger er minimeret. Der er interesse for at forfølge dette eksempel, eks. om æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol, arbejdet med lighed i sundhed og andre emner og dialog, der kan nuancere viden og bidrage til samarbejde. Samarbejdet vil understøtte brobygning på tværs af etnicitet, kultur og alder - og øger herved kendskabet til hinanden i respektfuld dialog om hinandens værdier og traditioner. Initiativerne skal udvikles i et tæt samarbejde med foreninger. Initiativet |
bidrager til større rummelighed overfor alle beboere i området og kan hermed skabe en ramme for, at flere deltager i foreningslivet. Sammen med kommunale samarbejdspartnere i aktiviteten samarbejdes der om at forankre dialogbaseret kobling i fælles kommunalt og foreningsregi |
Ansvars- og rollefordeling: |
• Projektlederen koordinerer med de enkelte boligorganisationer, hvordan helhedsplanen udfolder aktiviteten i de enkelte boligafdelinger • Aktiviteten koordineres af den i helhedsplanen ansatte medarbejder, der er ansat til at varetage arbejdet med Sammenhængskraft og medborgerskab. Medarbejderen er ansvarlig for at guide beboere til mere viden om foreningslivet, at oprette frivilligambassadørkorps i samarbejde med foreningerne, og at understøtte frivillige beboere, der har lyst til at igangsætte initiativer. Medarbejderen samarbejder med foreninger og kommune om dialogarrangementer og arbejder ligeledes med forankring af tiltagene i aktiviteten. • Beboerrådgivere bidrager ind i aktiviteten, dette gøres ved at arbejde direkte ind i aktivitetens rammer i fællesskab med den medarbejder fra helhedsplanen der arbejder med frivillighed, hvilket giver synergi til det øvrige beboerarbejde • Aalborg Sundhedscenter bidrager med dialogarrangementer og med samarbejde i forhold til aktiv vidensdeling om foreninger • Familiegruppen Øst bidrager til dialogarrangementer og aktiv vidensdeling om foreninger samt samarbejder ind i indsatsen, hvor der er behov for en særlig håndholdt indsats og støtte for de børn og familier, de har kontakt med • Børne- og Familieområde Øst bidrager, via børnehaverne, i forhold til foreningsdeltagelse for deres målgruppe og i forhold til aktiv vidensdeling om foreninger • Center for Tværfaglig Forebyggelse bidrager, via Fritidscentrene, med foreningsdeltagelse for deres målgruppe og aktiv vidensdeling om foreninger, dialogarrangementer samt samarbejde med frivilligkonsulenten, der har kontakt og samarbejde med de sociale foreninger i kommunen, om bl.a. frivilligmarked og frivilligbørs |
Aktivitetsnavn: |
Min by – Mit kvarter – Mit valg |
Formål: |
Formålet med indsatsen er at understøtte mangfoldigheden, sammenhængskraften og medborgerskabet i Aalborg Øst samt sikre, at flere bliver en del af fællesskabet og er aktivt deltagende i samfundet. Det er dokumenteret, at øget sammenhængskraft understøtter den oplevede tryghed. Der vil være fokus på, hvordan man som beboer i Aalborg Øst kan være med til at løfte sig selv og området ved aktiv deltagelse, dette ud fra en antagelse om at et generelt løft ift. medborgerskab vil være med til at styrke alle beboere og boligområdet generelt. I denne aktivitet bliver der arbejdet med kapacitetsopbygning for at gøre den enkelte i stand til at bruge sine rettigheder i lokalområdet, såvel som i samfundet som helhed. Der vil arbejdes med forankring og implementering, og der tages udgangspunkt i det allerede etablerede i området. I aktiviteten arbejdes der med: • Medborgerskab og de voksne beboeres stemme for at understøtte og styrke aktiv deltagelse i lokalsamfundet og samfundet som helhed • Børnene og de unges stemme for at understøtte og styrke aktiv deltagelse i lokalsamfundet og i samfundet som helhed |
Målgruppe(r): |
Alle beboere i området, dog med særligt fokus på de beboere/målgrupper, der af den ene eller anden grund ikke deltager aktivt i samfundet Børn og unge |
Indhold og praksis: |
• Der samarbejdes med de voksne beboere med udgangspunkt i allerede eksisterende frivilliggrupper og med fokus på også at nå de beboergrupper, der af den ene eller anden grund ikke deltager aktivt i samfundet. Aktiviteten handler om deltagelseskompetence og at gøre brug af beboernes egne stemmer. Det handler om at understøtte mangfoldigheden, og hvordan man som beboer kan have direkte indflydelse og ansvar for udviklingen af sit lokalområde og det samfund, man er en del af. Samtidig vil de voksne ved at indgå i sociale fællesskaber føle sig værdsatte og betydningsfulde og udvikle individuelle kompetencer. Det kan bl.a. handle om at fremme interessen for demokratisk indflydelse i bl.a. foreningsliv, beboerdemokrati og institutioner, herunder deltagelse i forældremøder, demokratiske processer i forbindelse med bæredygtighed i området, deltagelse i LBF Tryghed og trivselsundersøgelse og lign. undersøgelser, tilbud om deltagelse i Kick off arrangement/årlig konference i helhedsplansregi, aktiv deltagelse i borgerinddragelsesprocesser i forhold til byudvikling i området, samt deltagelse ved kommunalvalg, regionsvalg og folketingsvalg via eks. alternative valgarrangementer de steder, hvor voksne mødes. Som en del af forankringen arbejdes med demokratiambassadører. Dette for at understøtte og styrke de voksne beboeres medborgerskab, aktive deltagelse og interesse i lokalsamfundet og samfundet som helhed. Der samarbejdes med aktive beboere om at forankre aktiviteten • Der samarbejdes med børn og unge indenfor rammen ”Børnevenlige byer”. Der arbejdes med grupper af børn og unge, der bliver klædt på til at være aktive medborgere, ved at de selv afholder arrangementer og bruger deres fælles stemme til at påvirke det, der sker i boligområdet. Samtidig udvikler børnene og de unge individuelle kompetencer og indgår i sociale fællesskaber. Det handler om at fremme børn og unges interesse for beboerdemokrati og demokratisk indflydelse og give dem en stemme i deres boligområde. Formålet er at lære unge om medindflydelse og klæde dem på til at være aktive medborgere i lokalmiljøet og i samfundet, hvor deres stemme høres og betyder noget. Arbejdet retter sig mod individuel udvikling af de enkelte børn og unge og en mere generel udvikling af boligområdet. Der kan bl.a. arbejdes med arrangementer, bydelsvandringer, aktiv deltagelse i borgerinddragelsesprocesser i forhold til byudvikling i området, demokratiske processer i forbindelse med at der arbejdes med bæredygtighed i området. Som en del af forankringen arbejdes der med rollemodeller og demokratiambassadører. Dette for at understøtte og styrke børn og unges medborgerskab og aktive deltagelse og interesse i lokalsamfundet og samfundet som helhed. Alle aldersgrupper tænkes ind i samarbejdet, og områdets småbørnsinstitutioner og Fritidscentre, der i forvejen arbejder med demokrati og medborgerskab og foreningstilknytning, vil indgå i samarbejdet. Der samarbejdes med børn og unge om forankring af aktiviteten. Dele af aktiviteten forankres ligeledes i småbørnsinstitutioner og Fritidscentre |
Ansvars- og rollefordeling: |
• Projektlederen koordinerer med de enkelte boligorganisationer, hvordan helhedsplanen udfolder aktiviteten i de enkelte boligafdelinger • Aktiviteten koordineres af den i helhedsplanen ansatte medarbejder, der er ansat til at varetage arbejdet med Sammenhængskraft og medborgerskab. Medarbejderen er ansvarlig for at tage initiativ til, i fællesskab med beboere, initiativer om deltagelseskompetence, valgarrangementer og oprettelse af demokratiambassadører • Børne- og Familieområde Øst bidrager, via børnehaverne, i forhold til aktiviteter indenfor rammen ”Børnevenlige byer” samt forankring af indsatsen • Center for Tværfaglig forebyggelse bidrager med samarbejde fra Fritidscentrene i forhold til aktiviteter indenfor rammen ”Børnevenlige byer” samt forankring af indsatsen |
Aktivitetsnavn: |
Bæredygtig Bydel |
Formål: |
Formålet med indsatsen er at understøtte mangfoldigheden, sammenhængskraften og medborgerskabet i Aalborg Øst samt sikre, at flere bliver en del af fællesskabet og er aktivt deltagende i samfundet. Det er dokumenteret, at øget sammenhængskraft understøtter den oplevede tryghed. I denne aktivitet arbejdes der med bæredygtighed i bred forstand, bæredygtighedsbegrebet bringes i anvendelse som greb til naboskab på tværs af kulturer, alder og klar identitet i forhold til at bo i et område, der gerne går forrest. Bæredygtighed er en væsentlig del af sammenhængskraft og medborgerskab i Aalborg Øst, som i det omkringliggende samfund og i resten af verden – alle kan bidrage til vores fælles bæredygtighed. Der arbejdes med forankring og implementering, og der tages udgangspunkt i det allerede etablerede i området. Boligorganisationerne og Aalborg Kommune samarbejder allerede om bæredygtige alternativer. Herudover findes der bæredygtige initiativer og aktiviteter i området, der spiller ind i aktiviteten. I denne forbindelse er aktiviteten, beboernes input, engagement og viden vigtig. Det forventes, at mange af de erfaringer og den viden, der genereres under denne aktivitet, vil kunne anvendes i boligorganisationernes og Aalborg Kommunes videre arbejde med bæredygtighed, dette angår både som kommune generelt, i Aalborg Øst, i boligorganisationerne, på afdelingsniveau og hos beboerne. I aktiviteten arbejdes der med: • Bæredygtighed i bred forstand, bæredygtighedsbegrebet bringes i anvendelse som greb til naboskab på tværs af kulturer, alder og klar identitet i forhold til at bo i et område, der gerne går forrest |
Målgruppe(r): |
Alle beboere |
Indhold og praksis: |
• Denne aktivitet vil have et overordnet fokus på bæredygtighed med de bærende elementer om grøn omstilling, miljø, bæredygtighed og recykling. Dette ud fra lokal erfaring, at bæredygtighed kan bidrage til at skabe naboskab og fællesskab på tværs af kulturer, alder og sproglige forskelligheder. Ydermere bidrager flere af tiltagene til bedre økonomi for den enkelte beboer. Aktiviteterne udvikles i fællesskab med beboere, foreninger, institutioner og øvrige aktører i området. I aktiviteten kan der arbejdes med FN´s 17 verdensverdensmål med forskellige beboergrupper. Samarbejde med lokal Repaircafé, reducere spild, recykling, byttebørs, second hand tiltag, redesign af tøj, nyttehaver, biodiversitet, energi- og affaldskurser. Bæredygtig forbrugeradfærd herunder viden om Apps med overskud af mad og overskudsudlevering, viden om bæredygtige fødevarer, bæredygtige madkurser eks. brug af årstidens frugt og grønt, udarbejdelse af bæredygtig kogebog, her kan der endvidere afsøges mulighed for samarbejde med lokale fødevarebutikker. Arrangementer med bæredygtige julekalendere og gaver for alle aldersgrupper, workshops om insekthoteller og fuglehuse, naturkalender og samarbejde med naturvejledere. Fællesskab omkring smarte løsninger, som f.eks. deleordninger, kan stille udsatte familier mere gunstigt i forhold til adgang til flere muligheder med betydning for øget trivsel. Center for Grøn Omstilling er en vigtig samarbejdspartner i samarbejdet med bæredygtighed Mange af nævnte tiltag er Covid-19 venlige aktiviteter, med sunde muligheder for at være i naturen og gode muligheder for at være sammen på afstand. Dermed behøver aktiviteterne ikke at gå i stå i tilfælde af flere bølger af pandemien. • I fællesskab med kommune, boligorganisationer og beboere forankres de dele af aktiviteten, der giver mening hos de enkelte parter. |
Ansvars- og rollefordeling: |
• Projektlederen koordinerer med de enkelte boligorganisationer, hvordan helhedsplanen udfolder aktiviteten i de enkelte boligafdelinger • Aktiviteten koordineres af den i helhedsplanen ansatte medarbejder, der er ansat til at varetage arbejdet med Sammenhængskraft og medborgerskab. Medarbejderen sikrer, at der er mulighed for, at alle aldersgrupper deltager i bæredygtige initiativer, og er ansvarlig for, at der tages initiativ til at forankre bæredygtige tiltag |
• Beboerrådgivere bidrager ind i aktiviteten, dette gøres ved at arbejde direkte ind i aktivitetens rammer i fællesskab med den medarbejder fra helhedsplanen, der arbejder med Bæredygtig Bydel, hvilket giver synergi til det øvrige beboerarbejde • Børne- og Familieområde Øst deltager, via børnehaverne, i bæredygtige aktiviteter for deres målgruppe og bidrager til bæredygtige aktiviteter for den målgruppe, de dækker, samt forankring • Center for Tværfaglig forebyggelse deltager via fritidscentrene i bæredygtige aktiviteter for deres målgruppe og bidrager med samarbejde fra Fritidscentrene i forhold til bæredygtige aktiviteter for den målgruppe, de dækker, samt forankring • Aalborg Sundhedscenter bidrager med samarbejde og viden i forhold til sundhedstiltag, der samtidig har en bæredygtig vinkel |