Fyrtårnet
Partnerskabsaftale mellem
Det selvejende dagtilbud
Fyrtårnet
og Svendborg Kommune
Denne partnerskabsaftale er udarbejdet i samarbejde mellem Svendborg Kommune og bestyrelsen for Fyrtårnet, 5700 Svendborg, om dagtilbuddets drift som dagtilbud for børn i alderen 3 år til skolestart/0 – 2 år.
Der er for Fyrtårnet udarbejdet en vedtægt, der er godkendt af Svendborg Kommune. Vedtægten er sammen med netværkskontrakten grundlaget for denne partnerskabsaftale.
Vedtægtsændringer for et enkelte dagtilbud skal godkendes af Svendborg Kommune og den til enhver tid gældende netværkskontrakt skal fremsendes til Svendborg Kommune.
Partnerskabsaftalen ser vi som en mulighedsmaskine 1 - et fleksibelt alternativ til den tidligere driftsoverenskomst.
Ifølge Dagtilbudsloven har kommunen det overordnede ansvar for dagtilbud i kommunen. De selvejende dagtilbud indgår i kommunens tilbudsstruktur og er en integreret del både af kommunens samlede generelle tilbud til børn og af den forebyggende og støttende indsats til børn.
Svendborg Kommune har i henhold til retssikkerhedsloven og dagtilbudsloven både ret og pligt til at føre tilsyn med selvejende dagtilbud.
Dagtilbuddet er omfattet af bl.a. dagtilbudsloven, offentlighedsloven, forvaltningsloven og retssikkerhedsloven.
I henhold til den enhver tid gældende lovgivning for dagtilbud generelt indgås følgende partnerskabsaftale:
Det forpligtende netværk
§ 1
Stk. 1
Fyrtårnet indgår i det forpligtende netværk af selvejende dagtilbud med partnerskabsaftale med Svendborg Kommune.
Der afholdes 6 årlige møder á 1½ time mellem det forpligtende netværks ledere og Svendborg Kommune. Møderne lægges som udgangspunkt den sidste torsdag i januar, marts, maj, juni, september og november.
Udvalget for Børn og Unge har desuden besluttet, at der afholdes et årligt dialogmøde med bestyrelserne og netværkets ledere.
1 Xxxxx Xxxxxxxxx Xxxxxxxx, Partnerskabelse, side 17
Xxxxx xxxxxxx
§ 2
Stk. 1
Antallet af pladser i dagtilbud fastsættes til bygningens maksimums kapacitet, som står til rådighed for Svendborg Kommune.
Udnyttelsen af dagtilbuddets fysiske rammer skal overholde den byggelovgivning, som gælder for dagtilbuddet samt arbejdsmiljøloven.
De gennemsnitlige børnetal fastsættes én gang årligt for det kommende år i samarbejde mellem Børn og Unge og Fyrtårnets dagtilbudsleder ud fra de prognoser, der danner grundlag for det kommende års behov for pladser.
Optagelse i dagtilbud
§ 3
Stk. 1
Bestemmelse om optagelse i dagtilbuddet træffes af kommunen i overensstemmelse med de af kommunen fastlagte visitationsprincipper. I særlige tilfælde sker indskrivning af børn i dagtilbuddet i samarbejde med dagtilbudslederen.
Fyrtårnet anvender følgende IT-systemer fra Svendborg Kommune: KMD Institution, KMD ProKap og Børneintra.
Stk. 2
I december opgøres det endelige antal børn for året, og der afregnes i op- og nedadgående retning, i forhold til det årlige aftalte antal børn, der reguleres kvartalsvis jf. resursetildeling for lønbudget for kommunale og selvejende dagtilbud for 0 år til skolestart i Svendborg Kommune og Administrationsgrundlaget for dagtilbud.
Åbningstid
§ 4
Stk. 1
Kommunen fastsætter den ugentlige åbningstid. Bestyrelsen kan fastsætte den konkrete åbningstid under hensyntagen til forældrenes behov.
Meddelelse om ændringer i åbningstiden skal gives forældrene med mindst 1 måneds varsel. Åbningstiden og efterfølgende ændringer skal meddeles kommunen med samme varsel.
Bestyrelsen kan i ferieperioder, hvis pasningsbehovet ikke er særlig stort, vælge at lukke dagtilbuddet og indgå aftale med et andet dagtilbud om pasning. Svendborg Kommunes kriterier for lavt fremmøde er gældende. Det forpligtende netværk af selvejende dagtilbud betragtes i den sammenhæng som et område, med mulighed for at koordinere planlægning af åbningstider indenfor netværket.
Dagtilbuddet er pasningsforpligtet på alle hverdage. Undtaget er den 24. december og 5. juni er lukkedage, hvor dagtilbuddet ikke er pasningsforpligtet jævnfør Dagtilbudsloven.
Lovgivning/bestyrelsen
§ 5
Stk. 1
Bestyrelsen skal følge de centralt fastlagte regler og er forpligtiget til at følge og holde sig orienteret om den til enhver tid gældende lovgivning på området.
Stk. 2
Selvejende dagtilbud skal endvidere følge de politiske og administrative rammer, der er gældende for Svendborg Kommunes dagtilbud.
De politiske og administrative rammer der fremgår af Svendborg Kommunes hjemmeside og/eller Børneintra.
Endvidere dagsorden og referater fra Byrådet og udvalgene på Svendborg Kommunes hjemmeside.
Stk. 3
Bestyrelsen er forpligtiget til at sikre, at der afholdes ledelsesudviklingssamtaler.
Stk. 4
Bestyrelsen skal tage initiativ til og er forpligtiget til at deltage i bestyrelseskurser.
Stk. 5
Bestyrelsen forpligter sig til at gennemføre læringsmiljøvurderinger.
Stk. 6
Bestyrelsen kan ikke uden kommunens forudgående samtykke træffe beslutning om optagelse eller overtagelse af lån - ej heller ved mellemregning med andre dagtilbud - eller ændringer i lånevilkår eller forpligte sig ved kaution eller anden økonomisk garanti eller foretage ændring af vilkår for eventuelle eksisterende garantiforpligtelser eller lignende.
Bestyrelsen kan ikke påtage sig forpligtelser, der skal finansieres ved optagelse af lån, forinden bestyrelsen har opnået kommunens samtykke til finansiering ved lån.
Den daglige ledelse
§ 6
Stk. 1
Dagtilbudslederen varetager under ansvar over for bestyrelsen, den daglige pædagogiske og administrative ledelse af dagtilbuddet.
Ansatte – ansættelse og afskedigelse
§ 7
Stk. 1
Dagtilbuddets bestyrelse ansætter og afskediger personale inden for det af kommunen godkendte budget, jf. Partnerskabsaftalens §§ 8, 9 og 10 samt Resursetildeling for kommunale og selvejende dagtilbud for 0 år til skolestart i Svendborg Kommune og administrationsgrundlaget for dagtilbud.
Stk. 2
Der stilles krav om uddannelse på minimum diplomniveau, eller tilsvarende niveau, ved ansættelse af dagtilbudsleder, alternativt, at der ved ansættelsen udarbejdes en plan herfor, samt at dagtilbudslederen løbende deltager i kompetenceudvikling. Dagtilbudslederen skal være pædagogisk uddannet.
Stk. 3
Ansættelse og afskedigelse af dagtilbuddets leder sker under forbehold af kommunens godkendelse. Dagtilbuddet må ved opslag af stillingen tage forbehold herom.
Ansættelse kan ikke meddeles før kommunens godkendelse foreligger.
Der skal indhentes straffeattest og børneattest ved nyansættelse af alle medarbejdere.
Ansatte – løn og ansættelsesvilkår
§ 8
Stk. 1
Indgåede overenskomster og fastsatte bestemmelser, som KL har forhandlet med de forhandlingsberettigede personaleorganisationer, er gældende for dagtilbuddets personale. Løn og andre ansættelsesvilkår skal derfor fastsættes i henhold hertil.
Relevante kurser kan købes eller tilbydes afhængig af finansieringen af kurserne.
Det er ikke muligt at booke feriehuse via FAVSK, være medlem af Personaleforeningen eller Kunstforeningen.
Dagtilbuddet er underlagt Kommunernes Lønningsnævns kompetence og løntilsyn.
Stk. 2
Selvejende dagtilbud i Svendborg Kommune forhandler selv forhåndsaftaler og lokal løn med de faglige organisationer.
Bestyrelsen er ansvarlig for, at der er budgetmæssig dækning for sådanne aftalte lønelementer.
Stk. 3
De selvejende daginstitutioner i Svendborg Kommune har eget MED- og TR-system, samt arbejdsmiljørepræsentant. Bestyrelsen er ansvarlig for eventuelle påbud fra Arbejdstilsynet. Der er aftalt en overgangsordning, således at de selvejende daginstitutioner frem til 31. december 2012 er med i MED og FTR-aftalerne for Svendborg Kommune.
I henhold til Rammeaftalen for medindflydelse og medbestemmelse, gælder Svendborg Kommunes lokale MED-aftale også for de selvejende dagtilbud.
De selvejendes dagtilbud skal følge de principper for samarbejdet, der er angivet i den lokale MED-aftale.
Udover reglerne omkring tillidsvalgte, henvises her særligt til medindflydelse og medbestemmelse.
Stk. 4
Der afholdes særskilt valg til arbejdsmiljørepræsentant på hvert af dagtilbuddene. Bestyrelsen er ansvarlig for eventuelle påbud fra Arbejdstilsynet.
Dagtilbuddene skal desuden efterleve de arbejdsmiljømæssige krav, der er angivet i AMO- bekendtgørelsen jævnfør Arbejdsmiljøloven.
Dagtilbuddene deltager i Svendborg Kommunes arbejdsmiljøarbejde via dagtilbudschefen.
Der etableres et arbejdsmiljøforum for det forpligtende netværk Fyrtårnet, hvor arbejdsledere og valgte arbejdsmiljørepræsentanter samarbejder, udveksler informationer og koordinerer arbejdsmiljøanliggender af fælles betydning.
I det omfang der er behov for at videreføre arbejdsmiljøanliggender i Svendborg Kommunes MED-system, sker det i forbindelse med Fyrtårnets fire kvartals møder med
Dagtilbudsafdelingen, den sidste torsdag i januar, april, august og november. I mødet deltager en udpeget dagtilbudsleder og en arbejdsmiljørepræsentant fra Fyrtårnet, dagtilbudschefen og yderligere en repræsentant for Dagtilbudsafdelingen.
Der afholdes fire møder om året. Punkter til dagsorden indsendes til dagtilbudsafdelingen to uger før mødet, dagsorden udsendes en uge før mødet og beslutningsreferat udsendes en uge efter mødet.
Stk. 5
Der er aftalt en prøvehandling vedrørende tillidsrepræsentantsamarbejdet i perioden 1. juli 2014 – 30. september 2015, der er beskrevet her i stk. 5. Aftalen evalueres på mødet sidste torsdag i september 2015 jævnfør § 1 stk. 1.
Der etableres et tillidsrepræsentantforum for det forpligtende netværk Fyrtårnet på henholdsvis BUPLs og PMFs område, hvor de valgte tillidsrepræsentanter samarbejder, udveksler informationer og koordinerer tillidsrepræsentants anliggender af fælles betydning.
En af de valgte BUPL og PMF tillidsrepræsentanter fra Fyrtårnet samarbejder med de fem kommunale tillidsrepræsentanter fra henholdsvis BUPL og PMF ved at deltage i fælles tillidsrepræsentantmøder sammen med den kommunale fællestillidsrepræsentant fra henholdsvis BUPL og PMF. Tillidsrepræsentanten der repræsentere Fyrtårnet har mandat til at lave aftaler og træffe beslutninger på tillidsrepræsentantmøderne.
De to kommunale fællestillidsrepræsentanter fra henholdsvis BUPL og PMF repræsenterer Fyrtårnets medlemmer i MED-systemet og samarbejder med Fyrtårnets medlemmer via den valgte BUPL og PMF tillidsrepræsentant, der repræsenterer Fyrtårnet.
§ 8 stk. 4 og stk. 5 er under forbehold for at kunne indeholdes i den kommende Rammeaftale for medindflydelse og medbestemmelse i Svendborg Kommune, der pt. er under justering.
Praktikinstitution m.v.
§ 9
Stk. 1
Fyrtårnet skal i samarbejde med Svendborg Kommunes øvrige dagtilbud, stille praktikpladser til rådighed for pædagogstuderende og pædagogisk assistentelever, således at Svendborg Kommune til enhver tid kan opfylde de centralt fastsatte forpligtelser jævnfør dimensioneringerne. Det forpligtende netværk får udmeldt det antal praktik- og elevpladser, de skal stille til rådighed, hvorefter de selv fordeler pladserne.
Stk. 2
Dagtilbuddet er forpligtet til at påtage sig et ansvar i forhold til arbejdsmarkedet svarende til kommunens indsats i kommunale dagtilbud.
Det gælder med hensyn til rummelighed og mangfoldighed.
Budget og drift
§ 10
Stk. 1
Bestyrelsen beslutter selv anvendelsen af årsbudgettet.
Jævnfør Byrådets beslutning af 27. marts 2012 er selvejende dagtilbud, der har hjemtaget administrationen, ikke omfattet af Svendborg Kommunes indkøbspolitik
Stk. 2
Kommunen afholder dagtilbuddets udgifter til driften som dagtilbuddet til børn på grundlag af f kommunens eget årsbudget, og i henhold til retningslinjer fastsat af kommunen. Dagtilbuddet
er således omfattet af de af kommunalbestyrelsen fastsatte retningslinjer, herunder Resursetildeling for lønbudget for kommunale og selvejende dagtilbud for 0 år til skolestart i Svendborg Kommune og administrationsgrundlaget for dagtilbud.
Ændringer i forhold til kommunes eget årsbudget for dagtilbud kan kun ske efter aftale mellem Svendborg Kommune og dagtilbuddets bestyrelse. Bestyrelsen er dog altid underlagt kommunalbestyrelsens løbende beslutninger i forhold til eventuelle ændringer i årsbudgettet.
Ændringer i det af kommunen udmeldte årsbudget kan ske inden for lovgivningens almindelige regler og retningslinier.
Bestyrelsen skal overholde de af ministeriets fastsatte regler som omtalt i "Budget og regnskabssystem for kommuner" samt Svendborg Kommunes interne regelsæt i henhold til "Økonomihåndbogen".
Eventuelle over- eller underskud følger reglerne i kommunens kasse- og regnskabsregulativ.
Stk. 3
Bestyrelsen forpligter sig til nøje at overholde det af kommunen godkendte budget. Bestyrelsen foretager en løbende budgetkontrol fire gange årligt.
Stk. 4
Udbetaling af driftstilskud sker kvartalsvis forud.
Stk. 5
Hvis Fyrtårnet er lukningstruet, er bestyrelsen forpligtet til at give Svendborg Kommune de nødvendige oplysninger. Det skal ske så tidligt som muligt af hensyn til kommunens ansvar for overtagelse af pasningsansvaret.
Stk. 6
Bestyrelsen kan ikke indgå løbende kontrakter med et opsigelsesvarsel på mere end seks måneder uden kommunens forudgående godkendelse.
Bestyrelsen kan ikke indgå løbende kontrakter til finansiering af formål, som ikke har den fornødne bevillingsmæssige hjemmel i det af Byrådet godkendte budget.
Løbende kontrakter, optagelse af lån eller indgåelse af leasingaftaler kan ikke indgås uden forudgående godkendelse af Svendborg Kommune.
Administrationsbidrag
§ 11
Stk. 1
Dagtilbuddet får udbetalt administrationstilskud til varetagelse af alle administrative opgaver.
Administrationstilskuddet til de selvejende dagtilbud er budgetlagt på en post, og udgør 2,1 % af bruttodriftsudgifterne.
Regnskab
§ 12
Stk. 1
Dagtilbuddets bogholderi og regnskabsførelse varetages af dagtilbuddet.
Når daginstitutionen selv varetager de nævnte opgaver, indsendes regnskabet for det foregående kalenderår til Svendborg Kommune senest 20. januar.
Hvor bestyrelsen vælger at lade administrationen, herunder lønudbetaling, varetage af en administrator, er bestyrelsen forpligtet til at sikre, at administrator holder institutionens
driftstilskud adskilt fra xxxxx xxxxxx – herunder administrators egne midler – på en særlig konto.
Hvor bestyrelsen vælger at lade administrationen, herunder lønudbetaling, varetages af en administrator, er bestyrelsen forpligtet til at sikre, at administrator holder dagtilbuddets driftstilskud adskilt fra andre midler – herunder administrators egne midler – på en særlig konto.
Når dagtilbuddet selv varetager de nævnte opgaver, er bestyrelsen ansvarlig for, at administrator indsender regnskabet for det foregående kalenderår inden en af Svendborg Kommune fastsat frist, der dog ikke kan være tidligere end 25. januar.
Når Svendborg kommune har bogført regnskabet i kommunens økonomisystem og senest 20 dage efter fristen for indsendelse af det reviderede regnskab opgøres mellemregningskontoen, som afspejler mer-/mindreforbrug i forhold til kommunens udbetalte tilskud.
Mer-/mindreforbruget afregnes med den selvejende dagtilbud dvs. mellemregningskontoen nulstilles, det betyder, at hvis dagtilbuddet har forbrugt mindre end tilskuddet, så indbetales differencen til kommunen (kommunen opkræver beløbet) – omvendt hvis dagtilbuddet har forbrugt mere end tilskuddet, så udbetaler kommunen differencen til dagtilbuddet..
Mer-/mindreforbruget som fremgår på udvalgsregnskabet overføres jf. Svendborg Kommunes overførselsregler.
Stk. 2
Regnskabet revideres af en af Svendborg Kommune godkendt revisor.
Det reviderede regnskab med bestyrelsens underskrift skal være indsendt til Svendborg Kommune inden udgangen af 1. kvartal.
Heri skal indgå bestyrelsens bemærkninger til evt. afvigelse i forhold til bevilget budget.
Tilsyn
§ 13
Stk. 1
Svendborg Kommune har i henhold til dagtilbudsloven og retssikkerhedsloven både ret og pligt til at føre tilsyn med selvejende dagtilbud.
Tilsyn udføres ud fra de politisk besluttede rammer. Se tillige beskrivelse for tilsyn.
Stk. 2
Svendborg Kommune har fastsat retningslinjer og handleplan for håndtering af eventuelle klager for såvel kommunale, selvejende og private dagtilbud.
Bygninger
§ 14
Model 1: Stk. 1
Ejendommen Rantzausmindevej 172C ejes af Svendborg Kommune og stilles til rådighed til drift af Rantzausminde Børnehave.
Der indgås en brugsretsaftale mellem Svendborg Kommune og Rantzausminde Børnehave og Børnegården Byparken/Skårup Skovmølle. Ejendomsudgifter afholdes af kommunen.
Stk. 2
Rantzausminde Børnehaves og Børnegården Byparken/Skårup Skovmølles brugsret til kommunens ejendom ophører samtidig med, at denne partnerskabsaftale ophører. Særskilt varsel om brugsrettens ophør er således ikke nødvendig.
Model 2:
Stk. 1
Fyrtårnet har til huse i lejede bygninger, hvortil der er indgået en huslejekontrakt med Svendborg Andelsboligforening / med MDI.
Huslejeaftaler skal altid godkendes af Svendborg Kommune. Stk. 2
I tilfælde af varsling af huslejestigning fra udlejer skal Fyrtårnet forelægge huslejestigningen for Svendborg Kommune senest 3 uger efter modtagelse fra udlejer, med henblik på dialog om lejeforhøjelsen.
§ 15
Stk. 1
Bestyrelsen må ikke uden kommunens forudgående samtykke benytte ejendommen til andet formål end til dagtilbud.
Jævnfør styrelsesvedtægten for de kommunale dagtilbud i Svendborg Kommune, § 13 stk. 6, er Forældrebestyrelsen forpligtet til at orientere Udvalget for Børn og Unge i forbindelse med igangsætning af processer, der vil få konsekvens for dagtilbuddets anden anvendelse af huse, som er placeret på selvstændige matrikler og som varetager en ordinær stuefunktion, ligesom sagen skal forelægges Udvalget for Børn og Xxxx, når forældrebestyrelsen har færdigbehandlet sagen og truffet sin beslutning, men før beslutningen effektueres.
Samme bestemmelse er gældende for de selvejende dagtilbud i det forpligtende netværk i Svendborg Kommune.
Stk. 2
Selvejende dagtilbud i lejede bygninger er ikke omfattet af Aftale om udvendig vedligehold samt tekniske installationer mellem Børn & Unge og Miljø & Teknik Center for Ejendom og Teknisk Service.
Selvejende dagtilbud i Svendborg Kommunes bygninger er omfattet af Aftale om udvendig vedligehold.
Årligt legepladstjek skal udføres i henhold til gældende lovgivning. Legepladstjek er indeholdt i Aftale om udvendig vedligehold.
Dagtilbud, der ikke er i kommunale bygninger, tilføres budget til udførelse af årligt legepladstjek.
Ophør
§ 16
Stk. 1
Ved partnerskabsaftalens ophør sker anvendelse af en eventuel formue i henhold til bestemmelserne i den af kommunen godkendte vedtægt (§ 12/13 i vedtægten).
Overskud, som er tilvejebragt via kommunale driftstilskud, betragtes ikke som formue, men skal tilbageføres til kommunen ved partnerskabsaftalens ophør.
Stk. 2
Ved partnerskabsaftalens ophør tilfalder løsøre/inventar, der er finansieret over kommunens budget, Byrådet.
Opsigelse m.v.
§ 17
Stk. 1
Partnerskabsaftalen kan af begge parter opsiges med 9 måneders varsel til den første i en måned.
Ved opsigelse af Partnerskabsaftalen skal der tages stilling til, hvorledes fastsatte retningslinjer jævnfør Partnerskabsaftalens § 10 stk. 2 - f.eks. regler om overførselsadgang - skal kunne finde anvendelse i den periode, hvor opsigelsesvarslet løber.
Dansk rets almindelige regler om misligholdelse i kontraktsforhold finder i øvrigt anvendelse.
§ 18
Stk. 1
Aftaleparterne kan anmode om genforhandling af nærværende partnerskabsaftale.
stk. 2
Nærværende partnerskabsaftale henviser til bestemmelser i lovgivningen. I det omfang lovgivningen ændres, skal der tages stilling til, om partnerskabsaftalen alene skal ændres redaktionelt, eller om en ændret lovgivning giver anledning til ændringer i medfør af partnerskabsaftalens § 17 stk. 1, og § 18 stk. 1.
stk. 3
Nærværende partnerskabsaftale udløber 1. juli 2014 30. juni 2017. Der påbegyndes evaluering i oktober 2013 oktober 2016 med henblik på udarbejdelse af ny partnerskabsaftale. når det nuværende udviklingsforløb mellem København, Aarhus og Svendborg Kommuner er afsluttet.
I evalueringen skal indgå en tydeliggørelse af vilkår for bygninger, husleje, låntagning og bygningsdriftsudgifter.
Underskrevet den:
Fyrtårnet: Svendborg Kommune:
(navn indskrives her) (navn indskrives her)
(navn indskrives her) (navn indskrives her)
(navn indskrives her)
BILAG 1
Faktaboks:
Nedenstående materiale og retningslinjer indgår i Partnerskabsaftalen: De til en hver tid gældende politiske beslutninger på dagtilbudsområdet.
De politiske og administrative rammer der fremgår af Svendborg Kommunes hjemmeside og/eller Børneintra.
Endvidere dagsorden, referater og høringsmateriale fra Byrådet og udvalgene på fremgår af Svendborg Kommunes hjemmeside.
Netværkskontrakten for det forpligtende netværk Vedtægten for Fyrtårnet
Resursetildeling for kommunale og selvejende dagtilbud
Administrationsgrundlag for dagtilbud i Svendborg Kommune (opdateres hvert budgetår)
Beregningsgrundlag for administrationstilskud
Specificering af beregningsgrundlaget til administrativt tilskud
Økonomihåndbogen
Formål for Skole og Dagtilbud frem mod 2014.
Vision for læring og dannelse
Svendborg Kommunes Sammenhængende Børn og Ungepolitik frem mod 2017 Visitationsreglerne
Kriterier for lavt fremmøde
Tilsyn – beskrivelse vedtaget af Udvalget for Børn og Unge (link)
Klagehåndtering
Ovennævnte (undtaget huslejekontrakt) vil ligge på xxx.xxxxxxxxx.xx/xxxxxxxxxxxxxxxxxxx Denne oplistning er ikke fuldstændig