Egnsteateraftale for BaggårdTeatret
Egnsteateraftale for BaggårdTeatret
1. Aftaleparter
BaggårdTeatret (herefter kaldet teatret), Svendborg Kommune (herefter kaldet kommunen) og Faaborg-Midtfyn Kommune, Ærø Kommune og Langeland Kommune (herefter kaldet nabokommunerne). Samarbejdet mellem BaggårdTeatret og nabokommunerne konkretiseres i bilaterale aftaler.
2. Aftaleperiode
1. januar 2021 til 31. december 2024.
3. Lovgrundlag
Egnsteateraftalen er indgået i henhold til lov om scenekunst (jf. LBK nr. 246 af 18/03/2020).
4. Aftalens formål og status
Formålet med egnsteateraftalen er at fastlægge rammerne for styring af egnsteatervirksomheden og for dialogen mellem aftaleparterne om den fortsatte udvikling af teatrets virksomhed.
Aftalen skal tilvejebringe et langsigtet og aftalt grundlag for teatrets strategi og økonomi, som hviler på lovgrundlaget samt de politiske og økonomiske forudsætninger, der eksisterer på tidspunktet for aftalens indgåelse.
Aftalen er en gensidig tilkendegivelse om den ønskede fremtidige udvikling i teatrets aktiviteter og de vilkår, der politisk og økonomisk gives herfor.
Væsentlige ændringer af strategi, aktiviteter eller institutionens bevillingsmæssige grundlag kan give anledning til en genforhandling af aftalen mellem aftaleparterne. En eventuel genforhandling af aftalen giver ikke mulighed for en forhøjelse af den statslige refusion i aftaleperioden.
Gældende lovgivning og hjemmelskrav, budget- og bevillingsregler m.v. skal følges, med mindre der er tilvejebragt hjemmel til fravigelse.
Egnsteateraftalen er ikke en aftale i almindelig juridisk forstand.
5. Egnsteatrets formål
BaggårdTeatret er et professionelt producerende teater, hvis primære opgave er at producere minimum to nye scenekunstforestillinger årligt, hvoraf mindst én skal være en ny-produktion.
BaggårdTeatrets formål er tillige, på økonomisk forsvarlig basis, at egenproducere og præsentere professionelle teaterforestillinger til voksne, unge og børn med dramaturgisk indhold, jf. BaggårdTeatrets vedtægter.
Teatret skal tillige medvirke til skærpelse af den kulturelle profil i kommunen og skal manifestere sig som en udadvendt og dynamisk kulturinstitution, der tager afsæt i byens og egnens særlige forudsætninger og behov.
BaggårdTeatret udbyder scenekunstforestillinger hen over teatersæsonen.
BaggårdTeatrets virksomhed er primært stationær i kommunen. Aktiviteter, i forbindelse med f.eks. Kulturel Rygsæk og dramapædagogiske aktiviteter, kan lægges i nabokommunerne. Turnevirksomhed kan indgå i egnsteatrets virksomhed, men en del af virksomheden skal være stationær. BaggårdTeatret kan endvidere indgå i samproduktioner med andre teatre, institutioner, virksomheder og foreninger.
BaggårdTeatret kan herudover bidrage til at udvikle scenekunsten i lokalområdet med aktiviteter, der ligger i umiddelbar tilknytning til teatrets primære opgave. I teatrets scenekunstneriske profil kan projekter som scenekunstkademi, formidlingstiltag på lokale institutioner og lignende indgå.
BaggårdTeatrets engagement i Scenekunstakademiet i samarbejde med Xxxxxxxx i Oure foregår på følgende måde: BaggårdTeatrets økonomiske og scenekunstneriske engagement skal have afsæt i BaggårdTeatrets specifikke professionelle scenekunstkompetencer og involverer egnsteatrets professionelle scenekunstnere.
BaggårdTeatret har her et specielt fokus på udvikling og uddannelse af vækstlaget/talenter samt morgendagens teatergængere. Alt sammen med udgangspunkt i bekendtgørelsens § 2: ”Egnsteatrene kan endvidere bidrage til at udvikle scenekunsten i det lokalmiljø, de er forankret i”.
Teatrets faglige og kunstneriske niveau skal leve op til det generelle niveau hos landets øvrige egnsteatre. BaggårdTeatret blev senest evalueret af Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Scenekunsts bestemmelser herom, december 2015.
6. Strategi og delmål
BaggårdTeatret har som overordnet strategi for aftaleperioden 1. januar 2021 til 31. december 2024 at konsolidere og udvikle teatret som drivende institution på Sydfyn i forlængelse af teatrets interne organisation og teatrets placering i feltet af professionelle egns- teatre i Danmark.
BaggårdTeatret er egnsteater i Svendborg og tager ofte et lokalt udgangspunkt og behandler tematikker, der rækker ud i resten af verden. BaggårdTeatret søger dialog og samarbejde med lokale borgere, erhvervslivet, fagfolk, kunstnere og kulturinstitutioner.
Overordnet strategi:
- at skabe ny lokalforankret scenekunst - også tiltænkt resten af verden.
- fortsat at indtage en position som hele Sydfyns kernekraftværk på scenekunstnerisk innovation, nytænkning og skæve samarbejder
- at styrke identiteten som hele Svendborgs Egnsteater – også i national såvel som international kontekst - ved synlighed og inddragelse.
Konkrete delmål:
- BaggårdTeatret forpligter sig til i aftaleperioden – og i fællesskab med Svendborg Kommune, at arbejde for realisering af et nyt teaterhus på matrikel 16 F, Frederiksø.
- BaggårdTeatret indgår aktivt i realiseringen af Svendborg Kommunes 6 nye kulturspor.
- BaggårdTeatret udvikler samarbejder i Svendborg Kommunes kulturliv.
- BaggårdTeatret skal skabe kulturelle aktiviteter i byens rum.
- BaggårdTeatret administrerer og udvikler Svendborg Kommunes skoleteaterordning.
7. Lokaler og husleje
BaggårdTeatret har fast hjemsted på Caroline Xxxxxx Xxx 00, 0000 Xxxxxxxxx i lejede lokaler.
I perioden 1. september til 30. april (8 mdr.) omfatter lejemålet lokaler til administration og køkken, værksteder, foyer/bar, garderober, teatersal, depotrum samt fjernlager på Xxxxxxxx 0, 0000 Xxxxxxxxx. I perioden 1. maj til 31. august (4 mdr.) omfatter lejemålet rådighed over administration/køkken og til dels værksteder. For begge lejemål h.h.v. Caroline Amalie Vej og Abildvej svarer teatret en årlig leje på kr. 188.068,- h.h.v. kr. 34.639,- (2020 niveau). Der kan opnås statsrefusion på en husleje på op til 15% af det samlede kommunale driftstilskud eksklusiv forbrug af el, vand og varme.
8. Økonomi
Driften finansieres af teatrets egne indtægter og af driftstilskud fra kommunen samt nabokommunerne. Eventuelle kommunale tilskud ud over det aftalte tilskud kan ikke udløse statsrefusion.
Kommunens driftstilskud i hvert af tilskudsårene udgør følgende beløb i løbende priser med en forudsat prisfremskrivning på 1%. Kommunens tilskud reguleres med kommunens faktiske pris- og lønfremskrivning.
Nabokommunernes tilskud reguleres med nabokommunernes løn- og prisfremskrivningstakst.
Kommuner: | 2021 | 2022 | 2023 | 2024 |
Svendborg | 5.080.805 | 5.131.613 | 5.182.929 | 5.234.758 |
Faaborg-Midtfyn | 220.000 | 220.000 | 220.000 | 220.000 |
Ærø | 50.000 | 51.000 | 52.020 | 53.060 |
Langeland | 50.000 | 51.000 | 52.020 | 53.060 |
I alt | 5.400.805 | 5.453.613 | 5.506.969 | 5.560.878 |
Det kommunale tilskud udbetales halvårligt med henholdsvis 2/3 af tilskuddet ved start pr. 1. januar og 1/3 af tilskuddet pr. 1. juli ved overførsel til teatrets pengeinstitut.
9. Vedtægter
Teatret er organiseret som en selvejende institution i henhold til vedtægterne. Vedtægterne skal godkendes af teatrets bestyrelse og af kommunen.
10. Ledelse og organisation
Teatrets bestyrelse ansætter og afskediger teaterledelsen.
Svendborg Kommunes kontakt til teatret er Kultur og Fritid. Faaborg-Midtfyn Kommunes kontakt til teatret er By Land og Kultur. Ærø Kommunes kontakt til teatret er Kultur og Folkeoplysning og Langeland Kommunes kontakt til teatret er Vækst og Bæredygtighed.
Der må ikke uden Kulturministerens godkendelse gøres indskrænkninger i teaterledelsens ret til frit og uafhængigt at træffe bestemmelser om repertoire, engagement og øvrige kunstneriske spørgsmål, jf. § 31, st. 2 i lov om scenekunst.
11. Budget, aktivitetsplan, årsregnskab, årsberetning og tilsyn
Teatrets budget- og regnskabsår går fra 1. januar til 31. december. Teatret udarbejder årligt et budget og en aktivitetsplan.
Budget og aktivitetsplan skal tjene som informationsmateriale og styringsgrundlag såvel internt som i forhold til kommunen samt andre tilskudsgivere og samarbejdspartnere.
Budget og aktivitetsplan for den kommende teatersæson fremsendes hvert år til orientering til kommunen efter godkendelse i bestyrelsen.
Budgettet skal på en overskuelig måde redegøre for forventede indtægter og udgifter, antal forestillinger, publikumsforventninger, ansættelser m.v.
Aktivitetsplanen skal understøtte teatrets formål og udmønte teatrets virksomhed i operationelle, kvalitative og kvantitative mål, herunder med beskrivelse af aktuelle aktiviteter, planer, perspektiver og visioner.
Revideret regnskab, revisionsprotokollat og ledelsesberetning for det afsluttede regnskabsår fremsendes senest den 1. marts til godkendelse i kommunen efter godkendelse i bestyrelsen. Kommunen indsender det af kommunen skriftligt godkendte regnskab til Slots- og Kulturstyrelsen seneste fem måneder efter regnskabsårets afslutning.
Årsregnskabet skal:
- følge den til enhver tid gældende kommunale regnskabsinstruks,
- revideres af en registreret eller statsautoriseret revisor,
- på en overskuelig og retvisende måde belyse teatrets drift og status,
- udarbejdes i overensstemmelse med god offentlig revisionsskik og
- opstilles således, at der er direkte sammenlignelighed mellem budget og regnskab.
I forbindelse med revisionen af årsregnskabet skal revisor påse, at teatrets udgifter til husleje overholder bestemmelserne i den til enhver tid gældende egnsteaterbekendtgørelse samt indhente en redegørelse fra teatret om, hvordan huslejen er finansieret, hvis den overstiger 15% af det samlede offentlige tilskud.
Ledelsesberetningen skal indeholde en beskrivelse af årets aktiviteter med udgangspunkt i aktivitetsplanen for samme periode. Det skal af beretningen fremgå, på hvilken måde og i hvilket omfang de opstillede mål er opfyldt. Beretningen skal tillige indeholde økonomiske nøgletal samt opgørelse over antal forestillinger, arrangementer, besøgende m.v. Opstillingen skal følge skabelon udarbejdet af Slots- og Kulturstyrelsen.
Teatret er underlagt tilsyn fra Svendborg Kommune, som er den offentlige hovedtilskudsyder.
12. Åbenhed og gennemsigtighed
BaggårdTeatret kommunikerer åbent om sin virksomhed som egnsteater. Det sker blandt andet ved, at egnsteateraftale, vedtægter, årsrapporter, aktivitetsplan, oplysninger om bestyrelse og daglig ledelse, evt. evaluering m.v. er tilgængelig på teatrets hjemmeside.
13. Aftaleændring, genforhandling og ophør
Denne aftale gælder for hele aftaleperioden, dog med forbehold for konkrete forhold, som aftaleparterne ikke har indflydelse på, herunder f.eks. ændringer i lovgivningen eller påbud fra andre offentlige myndigheder.
Egnsteateraftalen udløber den 31. december 2024, hvorefter aftaleparterne er frit stillet. Det er dog aftalt, at der i efteråret 2023 optages forhandling mellem parterne om en eventuel forlængelse af aftalen med henblik på, at forhandlingerne herom skal afsluttes samt underskrives senest 31. december 2024. Slots- og Kulturstyrelsen skal have udkast til forlængelse af aftalen i hænde senest den 1. april 2024.
I tilfælde af aftalens ophør skal evt. overskud anvendes i henhold til vedtægterne.
14. Evaluering
I tilfælde af at Statens Kunstfond, jf. § 19 i bekendtgørelse om egnsteatre, beslutter at iværksætte en evaluering af BaggårdTeatret, skal teatret og kommunen indgå i dialog med den eksterne evaluator udpeget af Statens Kunstfond. Evalueringen finansieres af Statens Kunstfond.
Svendborg, den Svendborg, den
________________________________ ________________________________
For BaggårdTeatret For Svendborg Kommune
Xx Xxxxxxxx, bestyrelsesformand
Ærø, den Ringe, den
________________________________ ________________________________
For Ærø Kommune For Faaborg-Midtfyn Kommune
Bilag 1: Driftsbudget for 2021 Langeland, den Bilag 2.a.: Organisationsplan
Bilag 2.b.: Vedtægter
Bilag 3: Strategi for 2020-2022 ________________________________
Bilag 4: Kunstneriske aktiviteter 2021 For Langeland Kommune Bilag 5: Huslejekontrakt
Bilag 6: Dispensation
Bilag 1
1.a. BaggårdTeatrets driftsbudget for 2021.
Indtægter: | Hele kroner |
Billetindtægter | 399.400 |
Forestillingssalg | 728.700 |
Øvrige indtægter | 2.896.000 |
Private sponsorer | 150.000 |
Øvrige statslige tilskud | 655.900 |
Indtægter i alt | 4.830.000 |
Offentligt driftstilskud | 5.400.805 |
Omsætning i alt | 10.230.805 |
Udgifter: | |
Køb forestillinger | 504.600 |
Løn og honorarer, scene | 3.531.300 |
Produktionsomkostninger | 1.512.000 |
Turneomkostninger | 262.000 |
Teknisk afdeling | 36.000 |
Salgsomkostninger | 454.000 |
Øvrig løn og personaleudgifter | 2.747.300 |
Administrationsomkostninger | 549.200 |
Lokaleomkostninger | 434.500 |
Afskrivninger | 103.300 |
Udgifter i alt | 10.134.200 |
Nettoresultat | 96.605 |
Der er ikke afklaring om kompensationsmulighederne som følge af COVID-19 pandemien, hvorfor BaggårdTeatret endnu ikke har kendskab til egenkapitalens størrelse ved regnskabsårets afslutning 30. juni 2020.
1.b. Link til hjemmeside.
Baggårdteatrets årsrapporter ligger på følgende link: xxxx://xxx.xxxxxxxxxxxxxxx.xx/xx-xxxxxxx/
Bilag 2
2.a. BaggårdTeatrets organisation.
l
Bilag 2
2.a. fortsat. BaggårdTeatrets Bestyrelse, Teaterdirektør og Administration.
BaggårdTeatrets Bestyrelse | ||
Navn | Udpeget af/periode | Funktion/CV |
Xx Xxxxxxxx | Udpeget af bestyrelsen Tiltrådt 11. juni 2019 | Formand. Uddannet Cand.phil. Konstitueret rektor for den Danske Filmskole. Xxxx. direktør for Film Fyn og tidl. programchef for TV2. Xxxx. formand for det Danske Filminstitut. Professionelt bestyrelsesmedlem. |
Xxxxx Xxxxxxxxxx | Udpeget af bestyrelsen Tiltrådt 18. juni 2013 | Næstformand. Udannet Journalist. Svend Film Festival. Radiovært. Kommunikationschef på Odense Teater |
Xxxxxx Xxx Xxxxxx | Medarbejderrepræsentant Tiltrådt 1. juli 2018 | Produktionsleder på BaggårdTeatret. Uddannet tømrer. |
Xxxxxxx Xxxxx Xxxxxxxx | Udpeget af bestyrelsen Tiltrådt 1. januar 2019 | Uddannet Cand.mag i Dramaturgi. Dramaturg på Århus Teater. Studielektor på den Danske Scenekunstskole. |
Xxxxxx Xxxxxx Xxxxxxx | Udpeget af bestyrelsen Tiltrådt 23. januar 2018 | Uddannet Journalist. Kulturchef i Kolding Kommune. |
Xxx Xxxxxxxx-Xxxxxxxxx | Udpeget af bestyrelsen Tiltrådt 13. september 2011 | Advokat. |
BaggårdTeatrets Teaterdirektør og forretningsfører | ||
Navn | Ansat | Funktion/CV |
Xxxxx Xxxxxxxxxxx Xxxxxxx | 1. august 2012 | Teaterchef. Skuespiller samt Diplomuddannelsen i Ledelse (Kunst og Kultur). Kunstnerisk leder af Transformator. |
Xxxx Xxxxxxxxx Xxxxxxx | 14. august 2009 | Regnskabs-/personale-/administrationsansvarlig. Tidligere administrationschef for Svendborg Golf Klub. Autodidakt. |
BaggårdTeatrets Administration og faste medarbejdere |
Navn Ansat Funktion/CV |
Xxxxxx Xxx Xxxxxx 7. august 2017 Produktionsleder. Uddannet tømrer. |
Xxxxxx Xxxxxxx Xxxx 6. august 2018 Kommunikationschef Uddannet kulturjournalist og forfatter |
Xxxxxxxx Xxxxxx Xxxx 8. august 2016 Producent. Uddannet Cand.mag. i Kulturvidenskab og diplom i Eventmanagement og oplevelsesøkonomi. Under uddannelse i Manuskriptudvikling på SDU. Sidder i Bestyrelsen hos sART Danseteater. |
Xxxx Xxxxx Xxxxxxxxx 1. december 2006 Skrædder. Uddannet skrædder. |
Xxx Xxxxxx 8. august 2016 Teatertekniker. Uddannet Teatertekniker fra Odense Teater m. speciale indenfor lysdesign. |
Xxxxx Xxxxxxxx 3. marts 2016 Bar-ansvarlig. Uddannet jordemoder. Har egen forretning, Cafe Sommersild i sommerperioden på Skarø. |
Xxx Xxxxxx Xxxxxxxx Xxxxx 12. august 2019 Grafisk designer. Kandidat i mode- og tekstildesign fra det Kongelige Kunstakademis Skoler. |
Xxxxx Xxxxxxx Xxxxxxxx 1. november 2017 Tekniker-lærling. Under uddannelse som teatertekniker på Next- uddannelsen i København. |
Xxxxx Xxx Xxxx Xxxxxxxxxx 1. april 2018 Dramapædagogisk leder af Svendborg Scenekunstakademi. Uddannet skuespiller og har Master i teater og dramapædagogik. |
Hertil timelønsansatte piccoliner, rengøring, plakatdrenge, teknikmedhjælpere. Endvidere ansættes kunstnerisk personale i forbindelse med produktioner.
Bilag 2
2.b. BaggårdTeatrets vedtægter. Underskrevet 14. august 2019.
Bekræftet godkendt i Svendborg Kommune – Kultur- og Fritidsudvalget 7. oktober 2019.
VEDTÆGTER FOR DEN SELVEJENDE INSTITUTION
BaggårdTeatret
§ 1
Navn og hjemsted
BaggårdTeatret er en selvejende institution, hvis hjemsted er Svendborg Kommune.
§ 2
Formål
Institutionens formål er, på ikke kommercielt grundlag, men på økonomisk forsvarlig basis, at egenproducere og præsentere professionelle teaterforestillinger til voksne, unge og børn med dramaturgisk indhold. Endvidere kan indtægter, overskud og formue alene anvendes til ovenstående formål – herunder ved opløsning af institutionen, jf. § 8.
§ 3
Bestyrelse
Stk. 1. Bestyrelsen er sammen med teaterchefen ansvarlig for, at offentlige tilskud til teatervirksomheden anvendes efter deres formål.
Stk. 2. Bestyrelsen har det overordnede økonomiske ansvar for teatrets budgetter. Bestyrelsen har til opgave at følge teatervirksomhedens økonomiske drift samt påse, at bogholderi og regnskabsvæsen er i forskriftsmæssig orden, ligesom Bestyrelsen skal påse, at det for institutionen lagte budget overholdes.
Stk. 3. Bestyrelsen, hvori teaterchefen ikke må have sæde, består af 7 medlemmer. Bestyrelsen, der er selvsupplerende, består af:
1. 6 personer med særlig indsigt i teaterdrift og/eller virksomhedsdrift, jura, markedsføring, kulturpolitik, børnekultur
2. én repræsentant for de ansatte
De under Stk. 3. pkt. 1. nævnte medlemmer vælges for 4 år ad gangen, således at halvdelen er på valg forskudt hvert 2. år. Repræsentanten for de ansatte vælges for to år ad gangen blandt de ansatte og ved hver sæsons begyndelse. Umiddelbart genvalg kan finde sted to gange.
Sker der afgang af bestyrelsesmedlemmer i funktionsperioden, skal suppleringsvalg finde sted. Ved ny- og suppleringsvalg har de(t) udgående bestyrelsesmedlem(mer) ikke stemmeret.
Bestyrelsen vælger selv blandt sine medlemmer formand og næstformand.
Stk. 4. Svendborg Kommune skal godkende Bestyrelsens sammensætning og ændringer heri.
Stk. 5. Bestyrelsen skal godkende budgetforslag, udarbejdet af teaterchefen, der skal danne grundlag for teatervirksomhedens drift. Bestyrelsen er sammen med teaterchefen ansvarlig for behørig regnskabsaflæggelse såvel over for institutionen som over for de tilskudsgivende myndigheder.
Stk. 6. Bestyrelsen træffer beslutning ved almindelig stemmeflerhed, medmindre styrelsesvedtægten i enkelte tilfælde kræver kvalificeret majoritet. Til beslutningsdygtighed kræves det, at fire bestyrelsesmedlemmer deltager i mødet, med mindre styrelsesvedtægten kræver andet.
§ 4
Forretningsorden
Stk 1. Bestyrelsen udarbejder en forretningsorden, der for at være gyldig skal godkendes af den samlede bestyrelse.
Stk 2. Bestyrelsen holder møde så ofte, det er nødvendigt for at følge teatervirksomheden og i øvrigt udøve de funktioner, som ifølge nærværende vedtægt er pålagt dem - dog mindst fire gange årligt. Møder skal i øvrigt afholdes, når formanden eller to medlemmer kræver det.
§ 5
Teaterchefen
Stk.1. Bestyrelsen antager og afskediger teaterchefen.
Stk.2. Den pågældende skal have de fornødne teatermæssige og administrative forudsætninger for at lede teatervirksomheden.
Stk. 3. Ansættelsen sker efter opslag og for perioder af ikke over fire år ad gangen. Genansættelse er mulig. Teaterchefen kan alene afskediges, når fem af den samlede bestyrelse stemmer for.
Stk. 4. Den mellem institutionen og teaterchefen trufne aftale skal godkendes af Svendborg Kommune.
Stk. 5. Teaterchefen har den fulde kunstneriske ledelse af teatervirksomheden, jf. Teaterloven § 31, stk. 3. Endvidere har teaterchefen det økonomiske ansvar for driften, idet det påhviler teaterchefen nøje at overholde det for teaterdriften fastlagte budget med de afvigelser, inden for de enkelte budgetrammer, som er nødvendige for en forsvarlig gennemførelse af teaterdriften.
Stk. 6. Teaterchefen er pligtig til at holde Bestyrelsen løbende orienteret om teaterdriften.
§ 6
Økonomi
Stk. 1. Mens institutionen er støttet i henhold til teaterloven, hæfter den alene med sin formue for de forpligtelser, som lederen og Bestyrelsen lovligt pådrager institutionen. Institutionen skal ikke registreres i Fondsregistret eller i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, jvf. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen med Industriministerens samtykke i henhold til § 1, stk. 5, i lov nr. 286 af 6. juni 1984 og 19.2.1988 om erhvervsdrivende fonde, hvis opretholdelse efter 1.1.1991 er bekræftet af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
Stk. 2. Institutionens budget og regnskabsår går fra 1. juli til 30. juni. Fra 1. januar 2021 overgår institutionen til at have budget- og regnskabsår fra 1. januar til 31. december.
Stk. 3. I tilknytning til regnskabet udarbejder teaterchefen en årsberetning over teaterdriften i det afregnede teaterår. Stk. 4. Det af en godkendt revisor reviderede årsregnskab behandles af Bestyrelsen inden udgangen af september måned. Stk. 5. Tilskudsgivende myndigheder kan offentliggøre regnskab og årsberetning.
§ 7
Administration
Stk. 1. Institutionen tegnes af teaterchefen. Ved låneoptagelse og disposition over fast ejendom kræves hele bestyrelsens godkendelse. Bestyrelsen kan meddele prokura.
§ 8
Ophævelse
Stk. 1. Ved institutionens ophævelse anvendes dens eventuelle nettokapital til andet teaterformål efter indstilling af den afgåede bestyrelse samt efter godkendelse af offentlig hovedtilskudsyder.
§ 9
Ændringer i vedtægt mv
Stk. 1. Nærværende vedtægter vil være at forelægge Svendborg Kommune til godkendelse.
Stk. 2. Forslag om ændringer i Bestyrelsens sammensætning og ændringer i vedtægterne kan kun vedtages, når mindst fem af Bestyrelsens medlemmer er til stede, og mindst fire af de tilstedeværende stemmer for forslaget på to på hinanden følgende bestyrelsesmøder med mindst 14 dages mellemrum. Samme regel gælder for forslag om institutionens ophævelse og likvidation.
Stk. 3 Beslutninger truffet i henhold til § 3 om ændringer i Bestyrelsens sammensætning og ændringer af vedtægterne, § 9, skal for at være gyldige godkendes af Svendborg Kommune.
Vedtægtsrevision vedtaget, den 14. august 2019 og bekræftet, den 4. september 2019 (jf. § 9).
Bilag 3
STRATEGI 2020-2022
BAGGÅRDTEATRET
SVENDBORG EGNSTEATER & SCENEKUNSTAKADEMI
”NY LOKALFORANKRET SCENEKUNST – OGSÅ TILTÆNKT RESTEN AF VERDEN”
EGN
BaggårdTeatret er Svendborg Egnsteater. For os er egn: Lokalidentitet, hjemstavn og samhørighed. En egn defineres ikke af kommune- eller bygrænser, men af fællesskab. Vi ser os selv som udviklere og drivere af dette fællesskab.
Konkret vil vi: Styrke egnssamarbejdet lokalt og regionalt – med borgere, kommuner og erhvervsliv.
INTERNATIONALT
Egn og omverden er hinandens forudsætninger. Vi griber om egnen, men rækker helt ligeværdigt ud i resten af verden. I spændingsfeltet mellem det lokale og globale er vi naturligt også en regional og national aktør.
Konkret vil vi: Skabe strategiske samarbejder med udenlandske beslægtede teatre og netværk. Xxxxxxx ikke et kunstnerisk udvekslingssamarbejde med Berliner Ensemble? Desuden eksport og import af gæstespil, festivaloptrædener, Brechts Hus som lokalt residency mm.
UDDANNELSE
Vi ser scenekunsten og dramapædagogikken som et primærværktøj i dannelsen af moderne, gode mennesker og fællesskaber – samt i dyrkelsen og udviklingen af et uundværligt poetisk, æstetisk og reflektorisk lag i samfundet og verden.
Konkret har vi: Etableret Svendborg Scenekunstakademi i samarbejde med Skolerne i Oure, som er en af landets primære scenekunstuddannelser for børn og unge i folkeskolen, på efterskole-, gymnasie-, og højskoleniveau samt som fritidstilbud for borgere i alle aldre. BaggårdTeatrets økonomiske og scenekunstneriske engagement i dette samarbejde har afsæt i BaggårdTeatrets specifikke professionelle scenekunstkompetencer og involvering af egnsteatrets professionelle scenekunstnere.
TEATERHUS
Vi ser egnsteatret som en moderne motor og udviklende drivkraft i samfundet, for fællesskabet. En forløsning af denne kraft kræver moderne faciliteter til teater, uddannelses- og udviklingsaktiviteter.
Konkret arbejder vi på: Etablering af et moderne teater- og uddannelseshus på Frederiksø i Svendborg – et kulturelt og producerende kraftværk, der i samspil med eksisterende aktører, sikrer Sydfyns, byens og egnens fortsatte udvikling og fremtid.
/JBE, 10.01.20
Bilag 4
BaggårdTeatrets plan for kunstneriske aktiviteter.
Sæson 2021
Argumenter imod Kvinder
Ny stor forestilling baseret på succesbogen af Xxxxxxxx Xxxxxxx. I samarbejde med Teater V. Efteråret 2021.
Lige siden Xxxx døtre tørrede æblesaften af hagen og løftede blikket op og ud i en forandret have, har der været nok at lægge øre til. Generationer af kvinder er blevet talt ned til, når de forsøgte at blive ligestillede medborgere, og stien har været smal. Ikke mindst for dygtige kvinder. Argumenterne imod dem har siden demokratiets barndom været mange, morsomme og fuldkommen skrækindjagende, som Xxxxxxxx Xxxxxxx viser i bogen "Argumenter imod kvinder," som forestillingen bygger på. Politikeren Xxxxxxxx Xxxxx sagde f.eks. i 1858: ”Da kvinden i politisk henseende er uansvarlig, så bør det være hendes opgave at opfatte mandens mening og tilegne sig hans anskuelser”.
Dramatiker Xxxxxx Xxxxxxxx
Forfatter Xxxxxxxx Xxxxxxx
Instruktør Xxxxx Xxxxxxx
Ideoplæg Xxxxx Xxxxxxxxxxx Xxxxxxx
Skuespillere Xxxxx ikke navngivet
Produktionsleder Xxxxxx Xxx Xxxxxx
Xxxxxxxx Xxxx Xxxxxxxxx Grube
Producent Xxxxxxxx Xxxxxx Xxxx
Pressechef Xxxxxx Xxxxxxx Xxxx
Grafiker Xxx Xxxxxx Xxxxxx Xxxxx
Administration Xxxxx Xxxxx Xxxxx
Forhusleder Xxxxx Xxxxxxxx
Xxxxxxxxxxxxxxxx Xxxx Xxxxxxx
DGI's Landsstævne 2021 er flyttet til sommeren 2022, hvorfor forestillingen, Fjeren og Rosen, også er flyttet. BaggårdTeatret påtænker at producere en Audio Walk, som vil være uafhængig af coronapandemien.
Fjeren og Rosen
Gigantforestilling på Svendborg Havn med flere tusinde deltagere under DGI's Landsstævne 2022. Baseret på Xxxxxxxx Xxxxxxxx moderne klassiker ”Eventyret om Fjeren og Xxxxx”. Sommeren 2022.
I stærkt partnerskab mellem BaggårdTeatret, Odense Symfoniorkester, DGI, Svendborg Kommune og et fællesskab af foreninger og andre kulturorganisationer skabes en totalteaterforestilling, hvor både professionelle skuespillere, musikere, skoler, arbejdspladser og privatpersoner kan deltage.
Fjeren og Xxxxx er et magisk eventyr om, hvordan et land blev splittet i to, og hvordan vi sammen skal skabe en mere bæredygtig fremtid båret af gensidig respekt og fokus på vores fællesskab. Svendborgs havnemiljø skal for en stund forvandles til et fortryllet eventyrland, hvor gigantdukker og levende scenografi blandes med korsang og symfoniorkester i farveglødende scener.
Forestillingen instrueres af Xxxx Xxxxxxx. Manuskript: Xxxxxxxx Xxxxxxx. Komponister: Xxx Xxxxxxxxxxx og Xxxxxxxxx Xxxxxxx. Gigantdukker: Xxx Xxxxxxx. Scenograf: Xxx-Xxxxx Xxxxxxx. Koreograf: Xxxxx Xxxxxxxxxxxx. Musik: Folkebandet BASCO og Odense Symfoniorkester.
B TOURS
Seks årlige produktioner, som udspiller sig i lokalområdet, og hvor kunsten benyttes som rejsemiddel til at fortælle stedets særlige historie.
Audio Walks
1. Xxxxxxx Xxxxxxx – usynligt teater på øhavsstien i Svendborg med blandt andre Xxxx Xxxxxxxxx.
2. Under Isen – usynligt teater på øhavsstien i Faaborg med Blandt andre Xxxxx Xxxxxxx, Xxxxx Xxxxx og Xxxxxxxxx Xxxxxx.
Turnévirksomhed
1. Xxxx Xxxxxx ABC – et musikalsk dansealfabet
2. Fjeren og Xxxxx i en danseworkshop version
Gæstespil og BørneBaggård
Fordelt hen over sæsonen med ca. otte BørneBaggård og tilsvarende gæstespil x-antal spilledage.
Scenekunstakademi – Skolerne i Oure og BaggårdTeatret:
I samarbejde med Xxxxxxxx i Oure Sport & Performing Arts har vi startet et treårigt SGK-talentudviklingsforløb for unge. Udover dramapædagogisk undervisning, og med dramapædagogisk leder Xxxxx Xxx Xxxx Xxxxxxxxxx i spidsen, skabes og igangsættes ny scenekunstfestival for og med unge på Fyn som en årlig begivenhed i samarbejde med Momentum i Odense.
Projekter:
Udvikling af Sydfyns Regionsteater. Primært fokus på børn og unge med potentiale for etablering af anneksscene i Faaborg-Midtfyn Kommune samt fortsættelse af AudioWalks forestillingerne i Langeland og Ærø Kommuner. Som understøttelse af udviklingen projektansættes halvtids medarbejder. Støttet af Slots- og Kulturstyrelsen, Udviklingstilskud.
Bilag 5
BaggårdTeatrets fysiske rammer.
Lejekontrakt underskrevet af BaggårdTeatret, den 7. december 2010 og Den Selvejende Institution Rottefælden, den 8. december 2010
Lejekontrakt
1. Parterne
Denne lejekontrakt indgås mellem
Udlejer: Den selvejende institution Rottefælden
Xxxxxxxx Xxxxxxxxx 00
5700 Svendborg
(i det følgende benævnt som udlejer)
Og
Lejer: Baggårdsteatret Xxxxxxxx Xxxxxxxxx 00
5700 Svendborg
(i det følgende benævnt som lejer)
2. Det lejede
Lejekontrakten omfatter leje af ejendommen beliggende Xxxxxxxx Xxxxxxxxx 00, 0000 Xxxxxxxxx, samt tilhørende depotrum i trætilbygning.
Hvert år i perioden fra 1. maj til 31. august fragår dele af de lejede lokaler fra Baggårdsteatrets brugsret grundet sommerrevyen Rottefælden. De lejede lokaler, der fragår lejemålet, er stueetagen med foyer, sal, anretterkøkken samt depotrum i stueetagen, depotrum i kælderen og skuespilfaciliteter i kælderen.
3. Anvendelse
Det lejede skal anvendes hovedsageligt til kulturelle aktiviteter.
4. Lejemålets ikrafttræden og ophør
Lejemålet træder i kraft den 1. januar 2010.
Lejemålet kan af parterne opsiges efter lejelovens regler.
5. Fremleje og afståelse
Xxxxx har ret til at udleje lokalerne hovedsageligt til enkeltstående kulturelle aktiviteter. Lejer er forpligtet til at forsøge at udleje lokaliteterne i de perioder, hvor lokalerne ikke anvendes af Baggårdsteatret.
Xxxxx har ikke ret til at afstå lejemålet til anden lejer.
6. Lejens størrelse, betaling, regulering og forbrugsudgifter
Den årlige leje er fastsat til kr. 135.000 for 2011
kr. 150.000 for 2012
kr. 165.000 for 2013
kr. 180.000 for 2014
Der betales moms af den årlige leje.
Lejen betales halvårsvis forud hver den 1. januar og 1. juli i lige store rater.
Lejen fremskrives fra 2015 årligt hver 1. juli med det almindelige nettoprisindeks. Lejen kan herudover fra 2015 reguleres via erhvervslejelovens regler.
Lejer afholder udgifterne til eget forbrug af olie, el, vand, telefon samt renovationsafgifter efter regning fra de pågældende forsyningsvirksomheder.
7. Det lejedes stand og vedligeholdelse
Lejer overtager lejemålet, som det er og forefindes.
Både den indvendige og udvendige vedligeholdelse påhviler udlejer med undtagelse af inventar, der påhviler lejer. Lejer er dog ikke ansvarlig for nyanskaffelser som følge af slid og ælde af inventaret.
Der findes ikke service af nogen art.
Lejer udfærdiger hvert år en ajourført inventarliste over det af udlejer tilhørende inventar.
Det aftales, at parterne minimum 1 gang om året drøfter prioriteringen af vedligeholdelsesopgaverne på ejendommen, der udføres af udlejer.
Evt. nyanskaffelser drøftes ligeledes med udlejer (bestyrelsen for den selvejende institution Rottefælden). Lejer er ansvarlig for, at der ikke sker frostsprængninger af de indvendige installationer.
8. Renholdelse
Det påhviler i almindelighed lejeren at holde det lejede i rengjort stand og i særdeleshed i forbindelse med aflevering af det lejede ved overlevering pr. 1. maj til sommerrevy.
Udenomsarealer – med undtagelse af den til bygningen tilhørende gård – renholdes af udlejer.
9. Brandforskrifter mv.
Lejer forpligtiger sig til at overholde de til enhver tid gældende regulativer og krav fra brandmyndighederne, herunder at lade sit personale uddanne i brandbekæmpelse og evakuering. Udgifter til uddannelse af personale i brandbekæmpelse og evakuering afholdes af lejer.
Fyrrummet må ikke under nogen omstændigheder anvendes til depot, oplag mv.
I forbindelse med opførelse af nyt depotrum, må der ikke uden bestyrelses tilladelse etableres yderligere depotfaciliteter.
10. Underskrivelse
Lejekontrakten udarbejdes i to eksemplarer, der underskrives af parterne, hvoraf hver part opbevarer et eksemplar.
Bilag 6
Anmodning om dispensation.
Ingen bemærkninger.