Overenskomst mellem
Overenskomst mellem
Joe & the Juice
og
3F Privat Service, Hotel og Restauration
2020-2023
OVERENSKOMST
INDHOLDSFORTEGNELSE
Stk. 7. Tillæg og betalt pause 7
Stk. 8. Placering af frihed 11
§ 6. SYGDOM, BARNS FØRSTE SYGEDAG, BARSEL M.M 11
Stk. 2. Sygdom og afspadsering 11
Stk. 3. Barns første sygedag/lægebesøg 12
Stk. 4. Xxxxxxxxxxxx, fædreorlov og forældreorlov 12
Stk. 2. Fratrædelsesgodtgørelse 13
§ 9. TILLIDSREPRÆSENTANTREGLER 14
Stk. 3. Frihed til tillidsrepræsentantarbejde 15
§ 10. ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANTBESTEMMELSER 16
Stk. 1. Deltagelse i relevante arbejdsmiljøkurser 16
Stk. 2. Adgang til it-faciliteter 16
§ 12. IKRAFTTRÆDEN OG OPSIGELSE AF OVERENSKOMSTEN 18
Uddannelses- og samarbejdsfond 21
§ 1. FAGLIGT OMRÅDE
Overenskomsten omfatter medarbejdere i virksomheden inden for med- hjælpergruppens faglige arbejdsområde, som defineret i hovedoverens- komsten mellem 3F Privat Service, Hotel og Restauration og HORESTA Ar- bejdsgiver.
Overenskomsten er gældende for nuværende og fremtidige Joe & The Juice-juicebarer, herunder også franchise-juicebarer.
§ 2. ANSÆTTELSESVILKÅR
Den ansatte har krav på en ansættelseskontrakt i henhold til gældende lovgivning.
Der anvendes det godkendte ansættelsesbevis fra Hovedoverenskomsten med tilretninger i henhold til aftalen her. Ansættelsesbeviset optrykkes som bilag.
Overenskomsten omfatter fastansatte på fuldtid og deltid samt reserver.
Der er mulighed for fastansættelse i en tidsbegrænset periode. Begrun- delse for og angivelse af den tidsbegrænsede ansættelse angives på an- sættelseskontrakten.
Optjent anciennitet bevares ved genansættelse inden for 5 måneder efter fratrædelse.
§ 3. LØN
Alle fastansatte har en fast månedsløn på fuldtid eller på deltid, svarende til et fast garanteret timetal pr. måned, der fremgår af ansættelseskon- trakten.
En fuldtidsmånedsløn beregnes på grundlag af 160,33 timer pr. måned, svarende til 37 timer i snit pr. uge, og en deltidsmånedsløn beregnes på grundlag af det ugentlige timetal ganget med 4,333.
En fast månedsløn indeholder minimum minimalløn og personlig løntillæg.
Der skal til medarbejderen udleveres en specificeret opgørelse over den udbetalte løn. Lønnen udbetales én gang om måneden og skal være til rå- dighed den sidste bankdag i måneden samt ved arbejdsophør.
Månedslønnen beregnes på grundlag af minimallønnen, som udgør:
Pr. 1. marts 2020 kr. 124,74 pr. time
Pr. 1. marts 2021 kr. 124,74 pr. time
Pr. 1. marts 2022 kr. 132,24 pr. time
Minimallønnen er et udgangspunkt for personlige lønforhandlinger, der skal foregå ved ansættelsen og løbende, når en af parterne anmoder herom.
Det forudsættes, at der gives personlige løntillæg, der ikke reduceres ved stigninger i minimallønnen.
Ved forhandling herom, skal der lægges vægt på ansvar, erfaring, ancienni- tet, uddannelse, arbejdsindsats samt arbejdets karakter.
Ved uenighed kan spørgsmålet behandles fagretligt.
Hvis de ansatte ønsker det, kan en tillidsrepræsentant forhandle på deres vegne.
For arbejde på helligdage samt den 24. december efter kl. 15.00 ydes et tillæg på 100% af den oppebårne løn. Tillægget udbetales som udgangs- punkt, men der kan aftales afspadsering i stedet med den enkelte medar- bejder.
Fuld løn udgør minimalløn, personlig løn, samt det faste månedstillæg, jf.
§ 3, stk. 7, som dækker anciennitetstillæg, det særlige sædvanlige tillæg for forskudt arbejdstid, særligt løntillæg på 1% fra før 2014 og feriefridags- tillæg.
Stk. 7. Tillæg og betalt pause
Medarbejderen har i løbet af arbejdsdagen krav på kost samt drikkevarer.
Det aftales, at der er betalt pause på en ½ time pr. arbejdsdag, og såfremt det ikke er muligt at afholde spisepause betales 50% oveni ½ times løn af den fulde løn.
Den betalte pause samt et fast månedstillæg til alle fastansatte erstatter tillæg for aften- og weekendarbejde, særligt løntillæg, anciennitetstillæg samt værdien af feriefridagsbetalingen.
Månedstillægget udgør:
Pr. 1. marts 2020 kr. 67,46 kr.
Pr. 1. marts 2021 kr. 68,54 kr.
Pr. 1. marts 2022 kr. 69,88 kr.
For arbejde i tidsrummet kl. 00.00 - 06.00 alle ugens dage ydes derudover et nattillæg oven i den personlige løn på:
Pr. 1. marts 2020 kr. 44,69 pr. time
Pr. 1. marts 2021 kr. 45,41 pr. time
Pr. 1. marts 2022 kr. 46,14 pr. time
For arbejde i lukkevagtens sidste time betales derudover et timetillæg, der udgør:
Pr. 1. marts 2020 kr. 16,76 pr. time
Pr. 1. marts 2021 kr. 17,03 pr. time
Pr. 1. marts 2022 kr. 17,30 pr. time
Lukkevagter efter kl. 00.00 aflønnes med både nattillæg og lukkevagtstil- lægget.
Tillæggene betales oveni øvrige tillæg.
§ 4. PENSION
Der ydes arbejdsmarkedspension til alle, der i forvejen er omfattet af en arbejdsmarkedspension eller har 12 måneders anciennitet i virksomheden. Reserver optjener retten efter 60 vagter.
Pensionsbidraget, der hver måned indbetales til Pension Danmark, udgør 12% af den skattepligtige indkomst.
Virksomhedens bidrag udgør 8% og medarbejderen 4%.
Alle medarbejdere, for hvem der betales pensionsbidrag til en pensions- ordning i PensionDanmark, er omfattet af PensionDanmarks sundhedsord- ning.
Bidrag til sundhedsordningen er maksimalt 0,15% af lønnen, som betales af arbejdsgiveren. Beløbet opkræves af Pension Danmark sammen med
pensionsbidrag, som i øvrigt ikke berøres af etableringen af en sundheds- ordning.
§ 5. ARBEJDSTID
Den aftalte garanterede arbejdstid (start/slut for den enkelte ansatte) for- deles på en vagtplan over 4 uger, der lægges i samråd med tillidsrepræ- sentanten eller de ansatte under videst mulig hensyn til de ansattes øn- sker.
Virksomheden har ifølge Hovedaftalen mellem LO og DA ledelsesretten.
Medarbejdere, kan efter virksomhedens godkendelse frit bytte vagter ind- byrdes. Såfremt medarbejderne selv bytter vagter er medarbejderne ikke garanteret det garanteret timetal som fremgår af afsættelseskontrakten.
Vagtplanen udsendes til de ansatte via virksomhedens interne mailsystem.
Arbejdstiden er inklusive betalt spisepause og kan variere frit inden for de 4 uger. Alt pålagt overarbejde ud over vagtplanen beregnes som overar- bejde. Såfremt medarbejderen frivilligt påtager sig arbejde ud over vagt- planen, betragtes det først som overarbejde når arbejdstiden overstiger 148 timer over 4 uger.
Arbejdstiden for fuldtidsansatte udgør 148 timer over en 4 ugers turnus inkl. en ½ times betalt pause pr. arbejdsdag.
Ved fast natarbejde efter kl. 24.00 ydes kompensation i form af nedsat ar- bejdstid med fuld månedsløn, idet arbejdstiden nedsættes med 8 timer på 4 uger.
Den garanterede månedlige arbejdstid for deltidsansatte aftales med den enkelte ansatte og indskrives i ansættelseskontrakten. Den skal minimum udgøre 60 timer på en 4 ugers turnus og minimum 4 timer pr. dag. Det kan dog med den enkelte medarbejder aftales et mindre garanteret timetal in- den for rammen: Minimum 40 timer over 4 uger. Det garanteret timetal er indeholdt en ½ times betalt pause pr. arbejdsdag.
Hvor det driftsmæssigt er muligt at vagtplanere med fuldtidsstillinger, bør dette så vidt muligt ske.
Der gives 2 sammenhængende fridage (59 timer) pr. uge, der gennemsnit- ligt skal lægges hver anden weekend.
Der skal i hvert arbejdsdøgn (24 timer) beregnet fra arbejdets start gives en hvileperiode på minimum 11 timer.
Efter ønske fra medarbejderen, kan der aftales, at den enkelte medarbej- der kun har 1 ugentlig fridag.
Såfremt en fridag helt mistes, betales en kompensation på 100 %.
Overarbejde betales med 50% af den oppebårne løn for de første 2 timer og 100% for resten, dog altid 100 % efter kl. 24 og på fridage, der hæves til 150%, hvis der er tale om friweekend.
Overarbejde udbetales som udgangspunkt, medmindre der aftales afspad- sering med medarbejderen.
Placering af optjent frihed og ferie sker som udgangspunkt efter aftale mellem parterne under hensyntagen til såvel den enkelte ansattes ønsker som virksomhedens driftsmæssige behov.
Virksomheden kan dog varsle afholdelse af ferie i overensstemmelse med ferielovens regler.
Optjent frihed kan varsles efter reglerne om restferie i ferieloven.
Medarbejdere med 9 måneders anciennitet har ret til 5 feriefridage uden løn, idet betalingen er indregnet i den oppebårne løn.
Placeringen aftales med virksomheden som restferie.
Virksomheden kan ikke pålægge medarbejderen at afholde feriefridage.
§ 6. SYGDOM, BARNS FØRSTE SYGEDAG, BARSEL M.M.
Under sygdom betales 90% af den fulde løn, dog 100% de første 6 dage, og efter 9 måneders anciennitet 100 % de første 4 uger.
Betaling af løn under sygdom forudsætter at sygedagpengelovens beskæf- tigelseskrav er opfyldt. Retten til betaling stopper, såfremt sygedagpenge- refusionen fra kommunen ophører og det skyldes medarbejderens for- sømmelse af de pligter, der følger af sygedagpengeloven.
Stk. 2. Sygdom og afspadsering
Sygdom betragtes som en afspadseringsforhindring, forudsat medarbejde- ren melder sig syg inden normal arbejdstids begyndelse den dag, hvor af- spadseringen skulle have fundet sted. Er der planlagt flere dages afspadse- ring, gælder afspadseringshindringen også for sygdom på eventuelle efter- følgende dage.
Stk. 3. Barns første sygedag/lægebesøg
Der ydes frihed med fuld løn til forældre med børn under 14 år på barnets første hele sygedag.
Såfremt barnet bliver sygt i løbet af medarbejderens arbejdsdag, og med- arbejderen må forlade arbejdet som følge heraf, er der endvidere ret til frihed med fuld løn de resterende arbejdstimer den pågældende dag.
Såfremt barnet fortsat er sygt efter 1. hele sygedag har medarbejderen ret til yderligere 1 fridag. Denne fridag afholdes uden løn.
Med virkning fra 1. maj 2020 har medarbejdere med mindst 9 måneders anciennitet ret til frihed i forbindelse med lægebesøg sammen med bar- net. Medarbejdere, der ønsker at holde fri til lægebesøg, skal give virk- somheden meddelelse herom så tidligt som muligt. Frihed til lægebesøg afholdes uden løn.
Stk. 4. Xxxxxxxxxxxx, fædreorlov og forældreorlov
Efter 9 måneders anciennitet i virksomheden er der ret til orlov med fuld løn efter følgende regler:
• Xxxxxxxxxxxx: 4 uger før forventet fødsel og indtil 14 uger efter fødslen.
• Fædreorlov i forbindelse med fødslen: 2 uger.
• Forældreorlov, der kan deles: 13 uger, men højst 8 til den enkelte. Pr. 1. juli 2020: Forældreorlov, der kan deles: 16 uger, men højst 11 til den enkelte.
Det forudsættes, at virksomheden kan modtage refusion, ligesom der hen- vises til gældende regler om betaling fra barselsfond.
Arbejdsgivers pensionsbidrag hæves under de 14 ugers barselsorlov med 5%.
Medarbejdere, der har ret til at holde børns første sygedag, har ret til 2 børneomsorgsdage pr. ferieår. Medarbejderen kan højst afholde 2 børne- omsorgsdage pr. ferieår, uanset hvor mange børn medarbejderen har, Reglen vedrører børn under 14 år.
Dagene placeres efter aftale mellem virksomheden og medarbejderen un- der hensyntagen til virksomhedens tarv.
Børneomsorgsdage afholdes uden løn og dagene er finansieret af særligt løntillæg.
§ 7. OPSIGELSE OG TRYGHED
Opsigelse skal ske skriftligt for at være gyldigt og kan ikke ske under ferie. Opsigelsesvarsel udgør:
0-3 måneder: 14 dage
3-12 måneder 14 dage til den sidste i måneden
Efter 2 år 1 måned
Efter 5 år 2 måneder
Efter 8 år 4 måneder
Efter 10 år 6 måneder
Opsigelsen er, bortset fra de første 3 måneder, til en måneds udgang, dog maksimalt 1 måned for lønmodtageren. Betaling af erstatning til virksom- heden ved den ansattes bortgang uden overholdelse af opsigelsesvarslet, kan maksimalt udgøre 1/3 af månedslønnen. Erstatningen kan modregnes i tilgodehavende løn. Erstatning fra medlemmer af 3F kan dog ikke mod- regnes i tilgodehavende løn, før kravet er stadfæstet fagretligt.
Stk. 2. Fratrædelsesgodtgørelse
Der opnås ret til fratrædelsesgodtgørelse ved opsigelser fra virksomhe- dens side uden egen skyld, herunder ved nedskæringer og ophør.
Der ydes en godtgørelse på:
Efter 3 års ansættelse 5.000 kr.
Efter 6 års ansættelse 10.000 kr.
Efter 9 års ansættelse 15.000 kr.
For deltidsansatte medarbejdere beregnes godtgørelsen forholdsmæssigt.
§ 8. RESERVER
Der kan ansættes reserver til dækning af kortvarigt fravær samt spidsbe- lastninger, der ikke optræder systematisk.
Reserver skal minimum aflønnes med 5 timer pr. dag.
Som kompensation for ikke at være omfattet af § 7 (opsigelse og tryghed), betales et tillæg på 10 % af minimallønnen. Reservelønning udgør således
Pr. 1. marts 2020 kr. 137,21 pr. time
Pr. 1. marts 2021 kr. 137,21 pr. time
Pr. 1. marts 2022 kr. 145,46 pr. time
§ 9. TILLIDSREPRÆSENTANTREGLER
Medlemmer af 3F kan ud af deres midte vælge en tillidsrepræsentant. Til- lidsrepræsentanter skal vælges blandt de anerkendte dygtige medarbej- dere, der har været ansat mindst 9 måneder i virksomheden.
Valget skal godkendes af forbundet og meddeles virksomheden. Virksom- heden kan inden 14 dage komme med indsigelse mod valget, der ved uenighed afgøres fagretligt.
Stk. 3. Frihed til tillidsrepræsentantarbejde
Der gives i nødvendigt omfang frihed i arbejdstiden til at varetage hvervet.
Der gives 5 timers frihed med løn pr. måned til udførelse af hvervet. Så- fremt tillidsrepræsentanten dækker flere forretninger, aftales antal timer mellem parterne.
Ved obligatorisk mødeaktivitet i fritiden, betales som ved overarbejde. Forbundet betaler honorar til tillidsrepræsentanten efter gældende regler.
Tillidsrepræsentanten har ret til:
• at blive hørt om alle afgørende ændringer i virksomheden, før de gennemføres,
• at forhandle alle vilkår for de ansatte,
• at blive hørt ved ansættelser og opsigelser, i det omfang det er driftsmæssigt muligt inden ansættelsen/opsigelsen.
En tillidsrepræsentant kan kun opsiges af tvingende årsager, og har i så- danne tilfælde et opsigelsesvarsel på minimum 5 måneder.
Opsigelse kan først afgives efter afholdelse af mæglingsmøde, og tillidsre- præsentanten kan varetage sit hverv, indtil en evt. fagretlig afgørelse fore- ligger.
§ 10. ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANTBESTEMMELSER
Stk. 1. Deltagelse i relevante arbejdsmiljøkurser
Arbejdsmiljørepræsentanten kan efter aftale med arbejdsgiveren gives den nødvendige frihed til deltagelse i forbundets relevante arbejdsmiljø- kurser.
Adgangen til deltagelse i forbundets arbejdsmiljøkurser påvirker hverken rettigheder eller pligter i forhold til den i lovgivning fastsatte arbejdsmiljø- uddannelse.
Parterne er enige om, at deltagelse i forbundets frivillige arbejdsmiljøkur- ser ikke udløser betaling efter arbejdsmiljølovens § 10, stk. 1.
Stk. 2. Adgang til it-faciliteter
Arbejdsmiljørepræsentanten skal til udførelsen af sit hverv have den nød- vendige adgang til it-faciliteter, herunder internettet.
§ 11. ØVRIGE AFTALER
Der henvises til ferieloven.
Tvister vedrørende ferieloven kan behandles fagretligt.
Der indbetales feriepenge hvert kvartal samt ved arbejdsophør til Ferie- fonden for Hotel- og Restauranterhvervet, der har ansvar for at fremsende feriekort til den enkelte ansatte.
Pr. 1. marts 2020 betales et særlige løntillæg på 2,85% af den ferieberetti- gede løn, der indbetales til Feriefonden oveni de 12,5%, således af indbe- talingen til Feriefonden udgør 15,35%.
Pr. 1. marts 2021 forhøjes betalingen til det særlige løntillæg med 2%, så- ledes at der pr. denne dato betales i alt 4,85% af den ferieberettigede løn. Indbetalingen til Feriefonden udgør herefter 17,35% af den ferieberetti- gede løn.
Pr. 1. marts 2022 forhøjes betalingen af det særlige løntillæg med 1%, så- ledes at der pr. denne dato betales i alt 5,85% af den ferieberettigede løn. Indbetalingen til feriefonden udgør herefter i alt 18,35% af den ferieberet- tigede løn.
Der henvises til bestemmelsen om børneomsorgsdage i § 6, stk. 5, og sær- ligt protokollat om seniorordning.
Der henvises til de almindeligt gældende regler på arbejdsmarkedet, her- under
• hoved- og samarbejdsaftalen mellem DA og LO (der oprettes sam- arbejdsudvalg, hvis en af parterne ønsker det).
• aftalen om tidsbegrænset ansættelse mellem DA og LO.
• aftalen om uddannelses- og samarbejdsfond mellem HORESTA og 3F. Se bilag.
• aftalen om kompetenceudviklingsfond mellem HORESTA og 3F. Se bilag.
Der henvises til Normen for regler for behandling af faglig strid.
Med henblik på at forebygge problemer med efterlevelsen af overenskom- sten har afdelingen mulighed for - sammen med arbejdsgiveren - at gen- nemgå alt relevant materiale vedrørende medarbejdernes vilkår, når afde- lingen sandsynliggøre relevansen heraf.
Ved anvendelse af vikarer fra vikarbureauer, skal virksomheden sikre, at virksomhedens overenskomst er gældende på linje med de medarbejdere, der er ansat - eller kunne ansættes - af virksomheden.
Joe & the Juice er forpligtet til, at franchisetagere til enhver tid er omfattet af denne overenskomst.
Hvis virksomheden ændrer koncept, således at der ansættes gastronomer eller tjenere, omfattes de af nærværende overenskomst, men følger for disse regler om løn og tillæg i hovedoverenskomsten mellem 3F Privat Ser- vice, Hotel og Restauration og HORESTA Arbejdsgiver.
Faggruppens arbejdsområder skal forstås i lyset af branchens traditioner og sædvaner.
§ 12. IKRAFTTRÆDEN OG OPSIGELSE AF OVERENSKOM- STEN
Vilkårene for den enkelte fastansatte på ikrafttrædelsestidspunktet må ikke forringes som følge af denne overenskomst.
Overenskomsten kan opsiges af begge parter med 3 måneders varsel til den 1. marts 2023 ved overenskomstfornyelsen på det øvrige arbejdsmar- ked.
Hvis ikke andet aftales, reguleres overenskomstens løn og pension mini- mum med de til enhver tid aftalte stigninger i hovedoverenskomsten mel- lem 3F Privat Service, Hotel og Restauration og HORESTA Arbejdsgiver.
Hvis ikke andet aftales, reguleres det særlige aftalte månedstillæg, jf. § 3, stk. 7, med samme procentuelle stigning som den gennemsnitlige stigning i tillæg for aften-, nat- og weekendarbejde, værdien af det særlige tillæg på 1% fra før 2014 samt stigningen i værdien af feriefridagene i hoved- overenskomsten mellem 3F Privat Service, Hotel og Restauration og HORE- STA Arbejdsgiver.
3F tager forbehold for godkendelse i kompetent forsamling
København den 2020
For
Joe & the Juice
For
3F Privat Service, Hotel og Restauration
Xxxxx Xxxxxx-Xxxxxx Xxxx Xxxxxxx Xxxxxxx)
Xxxxxx Xxxxxx
UDDANNELSE
Stk. 1. Ret til frihed
Ved faglig uddannelse forstås egentlig faglig uddannelse, kurser under lo- ven om arbejdsmarkedsuddannelser (AMU) eller ledelses- eller samar- bejdskurser samt voksenuddannelse, der er brancherelevant. Medarbej- derne har ret til at deltage i disse kurser og uddannelsesformer, og ar- bejdsgiveren har pligt til at give frihed uden løn, når det kan indpasses i virksomhedens drift.
Stk. 2. Kompetenceudviklingsfond
Selvvalgt kompetenceudvikling
Med henblik på at udvikle medarbejdernes kompetencer, etableres Hotel-, Restaurant- og Turisterhvervets Kompetenceudviklingsfond, som har til formål at yde tilskud til medarbejdernes deltagelse i selvvalgt kompeten- ceudvikling.
Virksomhedens betaling
Virksomheden betaler et beløb, svarende til kr. 400 pr. år pr. fuldtidsansat medarbejder, omfattet af overenskomsten. For deltidsansatte reguleres beløbet forholdsmæssigt.
Der betales ikke bidrag for løsarbejdere/reserver. Bidraget opkræves af PensionDanmark.
Sociale rettigheder
Rettigheder
Medarbejdere med minimum 9 måneders anciennitet gives årligt ret til op til 2 ugers frihed til selvvalgt uddannelse - placeret under fornødent hen- syn til virksomhedens forhold, der er relevant i forhold til beskæftigelse in- den for overenskomstens dækningsområde.
Reserver/løsarbejdere har samme mulighed for 2 ugers frihed om året til selvvalgt uddannelse efter samme betingelser.
Friheden kan eksempelvis bruges til uddannelse på såvel grundlæggende som videregående niveau, almen såvel som faglig efter- og videreuddan- nelse samt til deltagelse i realkompetencevurdering i offentlig regi og rele- vante private tilbud.
Der henvises i øvrigt til Pension Danmarks hjemmeside om Hotel-, Restau- rant- og Turisterhvervets Kompetenceudviklingsfond.
Stk. 3. Administreret i virksomheden
Virksomheder, der har mindst 100 medarbejdere, og har etableret uddan- nelsesudvalg, kan selv administrere og udbetale midlerne til kompetence- udviklingsstøtte. Der henvises til HORESTA Arbejdsgiver herom.
UDDANNELSES- OG SAMARBEJDSFOND
Der er mellem HORESTA Arbejdsgiver og 3F Privat Service, Hotel og Re- stauration oprettet en uddannelses-og samarbejdsfond.
Formålet er at:
1. Styrke og finansiere samarbejdet om at udvikle og administrere branchens uddannelser.
2. Xxxxxx samarbejdet på den enkelte virksomhed ved at få valgt og uddannet tillidsrepræsentanter, samt iværksætte tiltag, der frem- mer samarbejdet.
Organisationsmæssige forpligtelser
Virksomheder omfattet af denne overenskomst indbetaler pr. præsteret arbejdstime som følger:
Virksomhederne indbetaler pr. præsteret arbejdstime som følger:
Pr. 1. marts 2020 100 øre, hvoraf de 55 øre går til de i pkt. 2 nævnte for- mål.
Pr. 1. januar 2022 102 øre, hvoraf de 55 øre går til de i pkt. 2 nævnte for- mål.
Beløbene opkræves af Pension Danmark.
Varenr. 3507