Vejledning om betalingsfrister og opkrævning af gebyrer og renter ved forsinket betaling
Vejledning om betalingsfrister og opkrævning af gebyrer og renter ved forsinket betaling
Februar 2014
Indhold
1. Indledning 3
2. Regler for betalingsfrister 5
2.1 Betalingsfrister i aftaler mellem virksomheder 5
2.2 Betalingsfrister i aftaler mellem virksomheder og offentlige myndigheder 5
3. Sanktioner ved forsinket betaling 7
3.1 Rykkergebyrer 7
3.2 Morarenter 7
3.3 Kompensationsbeløb 7
3.3.1 Hvornår kan der opkræves et kompensationsbeløb 8
3.3.2 Kompensationsgebyrets størrelse 8
3.4 Opfølgning på myndigheders betaling af morarenter og gebyrer 9
4. God proces for rettidig betaling af fakturaen 10
4.1 Ordreafsendelse 10
4.2 Varemodtagelse 11
4.3 Fakturamodtagelse 12
5. Mere information om det gældende regelsæt 14
1. Indledning
Denne vejledning handler om de gældende regler for betalingsfrister samt op- krævning af morarenter og gebyrer ved forsinket betaling.
Reglerne er blevet skærpet efter implementering af EU’s betalingsdirektiv (det såkaldte Late Payment Directive) den 1. marts 2013. Formålet med de skærpede regler i EU’s betalingsdirektiv er at bekæmpe forsinkede betalinger blandt andet ved at opkræve højere morarenter og et fast kompensationsgebyr, der indtræder så snart fakturaens betalingsfrist er overskredet.
Det er derfor vigtigt, at offentlige myndigheder betaler til tiden både for at undgå opkrævning af gebyrer og morarenter og for ikke at påføre sig det ekstra kom- pensationsgebyr. Hvis der foreligger en opkrævning ved forsinket betaling, og den offentlige myndighed er enig i, at betalingen er sket for sent, er den offentli- ge myndighed forpligtet til at betale opkrævningen til leverandøren.
De gældende regler medfører også, at offentlige myndigheder ikke kan aftale en betalingsfrist på mere end 30 dage. En betalingsfrist på 30 dage sikrer en rimelig behandlingstid af fakturaen hos den offentlige myndighed, og leverandøren ved, hvornår der kan forventes betaling. Dette gælder også allerede indgåede kontrak- ter.
I dag er der en række offentlige kontraktaftaler med standardbetingelser, der er omfattet af undtagelsesbestemmelsen og derfor afviger fra en
kredittid på 30 dage dog sådan at kredittiden kan være kortere men ikke længere end 30 dage.
Fx indeholder offentlige kontrakter, som følger AB92 på bygge- og anlægsområ- det og ABT93 for totalentreprise, en kortere betalingsfrist på 15 dage fra modta- gelse af en faktura for igangværende bygge- eller anlægsarbejde på en byggeplads. Tjenesteydelseskontrakter, der følger ABService2003, fastsætter, at det er den aftalte betalingsfrist, der gælder.
IT standardkontrakterne (K01, K02 og K03) indeholder en betalingsbestemmel- se om, at debitoren tidligst 30 dage efter modtagelse af en fyldestgørende faktura er forpligtet til at betale. Med ændringen af renteloven er denne bestemmelse ikke længere gældende, da der nu højest må gælde en betalingsfrist på 30 dage.
For at synliggøre omfanget af for sent betalte fakturaer og for at Finansministeri- et kan følge op på de offentlige myndigheders overholdelse af aftalte betalingsfri- ster, er der i statens kontoplan fra januar 2014 oprettet en særskilt konto til bog- føring af gebyrer og morarenter af fakturagælden til leverandører.
Retningslinjer for kontering af gebyrer og morarenter beskrives i forlængelse af gennemgangen af reglerne for opkrævning af morarenter og kompensationsge- byr.
Betaling af en faktura er ikke en isoleret proces, men det sidste led i indkøbspro- cessen. Det er derfor vigtig at have alle trin i indkøbet for øje. Derfor gennemgås afslutningsvis processen for indkøb og fakturahåndtering med fokus på rettidig- hed og med henblik på at sikre, at den offentlige myndighed undgår rykkergeby- rer, morarenter og kompensationsbeløb.
2. Regler for betalingsfrister
Betalingsfrister er noget, der aftales mellem parterne. Men det gældende regelsæt sætter loft over betalingsfristerne og sondrer mellem aftaler indgået mellem to virksomheder og aftaler mellem en virksomhed og en offentlig myndighed.
Som udgangspunkt gælder der i dag en betalingsfrist på maksimalt 30 dage i alle kontraktforhold, uanset om aftalen er mellem to virksomheder eller mellem en virksomhed og en offentlig myndighed. Betalingsfristen regnes fra det tidspunkt, kreditor fremsætter anmodning om betaling.
2.1 Betalingsfrister i aftaler mellem virksomheder
Ved kontraktforhold mellem to virksomheder gælder kravet om den maksimale betalingsfrist på 30 dage dog ikke, såfremt kreditor ved aftale udtrykkeligt har godkendt en længere betalingsfrist, og denne længere betalingsfrist ikke er urime- lig over for kreditor.
Myndigheder, der er defineret som offentlige virksomheder ifølge transparensdi- rektivets artikel 2, litra b, har ligeledes mulighed for at aftale en længere beta- lingsfrist end 30 dage, hvis leverandøren udtrykkeligt godkender den.
Offentlige virksomheder er ifølge transparensdirektivet (2006/111/EF) artikel 2, litra b1, defineret ved virksomheder, hvor offentlige myndigheder enten direkte eller indirekte har en dominerende indflydelse i relation til, at myndigheden be- sidder majoriteten af virksomhedens tegnede kapital, at myndigheden råder over mere end halvdelen af de stemmer, som er knyttet til andele, som virksomheden har udstedt, eller når myndigheden kan udpege mere end halvdelen af medlem- merne i virksomhedens bestyrelse, direktion eller tilsynsråd.
Som eksempler på offentlige virksomheder kan nævnes DONG, Post Danmark, og TV2, som ligesom de private virksomheder konkurrerer på markedsvilkår.
2.2 Betalingsfrister i aftaler mellem virksomheder og offent- lige myndigheder
Er debitor derimod en offentlig myndighed, kan myndigheden ikke indgå aftale med en leverandør om en betalingsfrist på mere end 30 dage. En betalingsfrist på
1 Transparensdirektiv 2006/111/EF af 16. november 2006 handler om gennemskueligheden af de økonomiske forbindelser mellem medlemsstaterne og de offentlige virksomheder og om den finansielle gennemskuelighed i bestemte virksomheder.
30 dage er absolut maksimal, regnet fra det tidspunkt, leverandøren anmoder om betaling. Det betyder i praksis, at 30 dage regnes fra den angivne fakturadato, som i de fleste tilfælde vil være den samme som modtagelsesdato hos den offent- lige myndighed. En elektronisk faktura vil umiddelbart kunne indlæses i myndig- hedens indkøbs- og fakturahåndteringssystem, når fakturaen opfylder såvel de formelle krav, jf. bekendtgørelsen om elektronisk fakturering med offentlige myndigheder, som de tekniske krav, jf. bekendtgørelsen om information i og transport af OIOUBL elektronisk regning til brug for elektronisk afregning med offentlige myndigheder.
Sender leverandøren en papirbaseret faktura til et Læs-Ind bureau, der konverte- rer fakturaen til en elektronisk fil, således de tekniske krav opfyldes, regnes en 30 dages betalingsfrist fra den dag, den offentlige myndighed modtager fakturaen elektronisk.
Hvis der ved aftaleindgåelse ikke er aftalt en kredittid, er det som udgangspunkt leverandørens betalingsbetingelser, der er gældende – dog max 30 dage. Den offentlige myndighed kan efterfølgende ikke med rette hævde, at information om myndighedens kreditpolitik, herunder hvilke betalingsfrister myndigheden nor- malt accepterer, er tilgængelig på fx deres hjemmeside og dermed gældende.
Foreligger der en aftale om ratevis betaling, hvor den enkelte rates forfaldstid er fastsat i en betalingsplan, og denne er udtrykkeligt godkendt af kreditor, så er hver rate omfattet af en betalingsfrist på maksimalt 30 dage. Dette kan fx være tilfældet ved entreprisekontrakter.
Den offentlige myndighed skal være opmærksom på:
• At myndigheden ikke kan aftale en betalingsfrist, der er længere end 30 dage. En betalingsfrist på 30 dage er maksimal og gælder fra den dag, leverandøren frem- sender elektronisk faktura.
• Hvis der ved aftaleindgåelse ikke er aftalt en betalingsfrist, er det leverandørens betalingsbetingelser, der er gældende. En offentlig myndighed kan ikke med rette hævde, at oplysninger om deres kreditpolitik er offentligt tilgængelige på fx deres hjemmeside og dermed er gældende.
3. Sanktioner ved forsinket betaling
Ved forsinket betaling gælder det i dag, at den offentlige myndighed kan komme til at betale rykkergebyrer, morarenter og et fast kompensationsbeløb til leveran- døren. Den offentlige myndighed er først forpligtet til at betale, når der er enig- hed om, at fakturaen er betalt for sent, og leverandøren har sendt en opkræv- ning.
3.1 Rykkergebyrer
Når betalingsfristen på fakturaen overskrides, kan leverandøren rykke den of- fentlige myndighed for betaling af fakturaen, jf. reglerne i renteloven. Leverandø- ren kan sende en rykker med et rykkergebyr på højst 100 kr. Er fakturaen fortsat ubetalt, kan leverandøren sende 3 rykkerskrivelser med gebyr med mindst 10 dages mellemrum vedrørende samme faktura. Rykker leverandøren, er den of- fentlige myndighed forpligtet til at betale rykkeren og kan således ikke afvise at betale hverken selve kravet eller gebyrerne.
3.2 Morarenter
Tillægget til referencerenten er blevet forhøjet med 1 procentpoint fra 7% til 8% pr. 1. marts 2013. Det vil sige, at myndigheder i mora skal betale 8% plus refe- rencerenten. Referencerente svarer til Nationalbankens officielle udlånsrente, der pr. 1. januar 2014 er fastsat til 0,20%.
Den offentlige myndighed skal være opmærksom på, at morarenterne påløber, når den sidste rettidige betalingsdato, der fremgår af fakturaen, overskrides, og fortsætter med at påløbe, indtil myndigheden betaler fakturaen. Myndigheden kan ikke afvise betaling af de påløbne morarenter, men er forpligtet til at betale morarenterne, når leverandøren opkræver dem. Morarentesatsen i rentelovens § 5, stk. 1 må heller ikke fraviges til skade for leverandøren, og den offentlige myndighed kan heller ikke aftale en kortere periode for forrentning end den gæl- dende.
3.3 Kompensationsbeløb
Ved forsinket betaling har leverandøren i dag mulighed for at opkræve et fast kompensationsbeløb, der er uafhængigt af fakturagældens størrelse. Den offent-
lige myndighed er forpligtet til at betale kompensationsbeløbet, hvis leverandø- ren sender en opkrævning.
Hvis leverandøren ikke sender en opkrævning, er der ikke et krav om, at den offentlige myndighed af egen drift skal betale kompensationsbeløbet, når faktu- raens betalingsfrist overskrides.
3.3.1 Hvornår kan der opkræves et kompensationsbeløb
Leverandøren er berettiget til et kompensationsbeløb, når den sidste rettidige betalingsdato, der fremgår af fakturaen, overskrides, under forudsætning af, at leverandøren sender en opkrævning herpå.
Opkrævning af kompensationsbeløbet har ingen indflydelse på rykkergebyrer, dvs. kompensationsbeløbet kan opkræves ved siden af rykkergebyrer og kan ikke modregnes i rykkergebyrerne.
3.3.2 Kompensationsgebyrets størrelse
Kompensationsbeløbet er pr. 1. januar 2014 fastsat til 310 kr. i ændringsbekendt- gørelsen om udenretlige inddrivelsesomkostninger i anledning af forsinket beta- ling. Kompensationsbeløbet er fast og uafhængigt af betalingskravets størrelse og skal betales, hvis det opkræves af leverandøren.
Ved en offentlig myndigheds fristoverskridelse af en fakturas betalingsfrist kan leverandøren pålægge myndigheden krav om:
• Betaling af rykkere: Leverandøren kan sende op til tre rykkerskrivelser med ryk- kergebyr på højst 100 kr. med mindst 10 dages mellemrum. Myndigheden er for- pligtet til at betale den senest fremsendte rykker.
• Betaling af de påløbne morarenter: Morarenten er i dag på 8% plus referenceren- ten, der svarer til Nationalbankens udlånsrente, der pr. 1. januar 2014 er fastsat til 0,20%, jf. rentelovens § 5, stk. 1. Myndigheden er forpligtet til at betale, når leve- randøren opkræver morarenter for den ubetalte faktura, og skal være opmærk- som på, at morarenter påløber, indtil fakturaen bliver betalt.
• Betaling af kompensationsbeløbet: Myndigheden skal betale kompensationsbelø- bet på 310 kr., jf. ændringsbekendtgørelsen om udenretlige inddrivelsesomkost- ninger i anledning af forsinket betaling, såfremt leverandøren sender en opkræv- ning af dette gebyr. Det er ikke et krav, at myndigheden skal betale gebyret, hvis leverandøren ikke selv anmoder om betaling af sådan et gebyr. Gebyret er uaf- hængigt af fakturagældens størrelse.
3.4 Opfølgning på myndigheders betaling af morarenter og gebyrer
For at synliggøre omfanget af for sent betalte fakturaer og for at følge op på, at de statslige myndigheder rent faktisk betaler morarenter og gebyrer, når leveran- døren sender opkrævning, er der fra januar 2014 oprettet en særskilt regnskabs- konto i statens kontoplan til bogføring af gebyrer og morarenter af fakturagæl- den til private leverandører.
Hvis der opstår krav om morarenter og gebyrer mellem offentlige myndigheder, skal disse bogføres på den regnskabskonto, som hidtil er blevet anvendt i statens kontoplan, jf. konteringseksempel 1 nedenfor.
Konteringseksempel 1 – kontering af morarenter og gebyrer Morarenter og gebyrer vedrørende fakturagæld til andre offentlige myndigheder udgifts- føres på regnskabskonto 26.80. Morarenter og gebyrer til andre offentlige myndigheder. Resultatopgørelse Balance Morarenter og gebyrer til andre SKB FF7 Finansieringskonto offentlige myndigheder 26.80 100 100 Morarenter og gebyrer vedrørende fakturagæld til leverandører udgiftsføres på regn- skabskonto 26.81. Morarenter og gebyrer til private leverandører. Morarenter og gebyrer til private SKB FF7 Finansieringskonto leverandører 26.81 | |||||
100 | 100 | ||||
4. God proces for rettidig betaling af faktu- raen
For at de offentlige myndigheder kan betale fakturaen rettidigt og dermed undgå at blive forpligtet til at betaler morarenter og rykkere, er det vigtigt, at hele pro- cessen for håndtering af indkøb og fakturaer forløber effektivt. En rettidig beta- ling af fakturaen hos den offentlige myndighed forudsætter, at processerne for- inden, allerede fra myndighedens ordreafsendelse, er forløbet problemfrit og rettidigt. En god proces kræver også en rettidig omhu fra leverandørens side.
Figur 1 nedenfor viser den gode og digitaliserede proces for indkøb og faktura- håndtering, hvor rækkefølgen i figuren samtidig illustrerer afhængigheden mel- lem processerne.
Figur 1. Overordnet proces for indkøb, fakturahåndtering, bogføring og betaling
1. Aftale - indgåelse
Leverandør: Modtager ordre, behandler denne, sender varerne, og udsteder faktura
6. Bogfø- ring
2. Rekvisition
3. Ordre- afsendelse
4. Vare- modtagelse
5. Faktura - modtagelse
7. Betaling
Kilde: Best practice processer for digital indkøbs- og fakturahåndtering (november 2013)
Kerneprocesserne i figur 1 er ordreafsendelse, varemodtagelse og fakturamodta- gelse, som gennemgås nedenfor.
4.1 Ordreafsendelse
En rettidig håndtering af fakturaer forudsætter, at ordren fra den offentlige myn- dighed indeholder de korrekte oplysninger, da de angivne oplysninger danner grundlag for en fyldestgørende faktura hos leverandøren.
Oplysninger, som den offentlige myndighed som minimum skal angive i ordren, er de formelle krav, der fremgår af § 4 i bekendtgørelsen om elektronisk afreg- ning med offentlige myndigheder. Oplysningspligten i bekendtgørelsen blev skærpet i forlængelse af rapporten om ’sikring af rettidig betaling’, således at myndigheden i forbindelse med ordreafsendelse skal oplyse sin politik vedrøren-
de kredittid. Med de nugældende regler om loft over betalingsfrister, kan de of- fentlige myndigheder ikke længere oplyse en betalingsfrist, der er længere ende 30 dage.
Når leverandøren modtager ordren, skal leverandøren være opmærksom på, om den offentlige myndighed har angivet oplysninger, der danner grundlag for en fyldestgørende faktura. Ved manglende oplysninger skal leverandøren kontakte den offentlige myndighed, før en faktura udstedes.
Krav til offentlig myndighed ved ordreafsendelse:
Ordren skal indeholde oplysninger svarende til de formelle krav, der er fastsat i § 4 i bekendtgørelsen om elektronisk afregning:
o EAN-lokationsnummer
o Personreference eller anden reference
o Myndighedens politik vedrørende kredittider.
Offentlig myndighed skal være opmærksom på, at myndigheden ikke længere kan oplyse en betalingsfrist, der er længere end 30 dage. En betalingsfrist på 30 dage er maksimal og regnes fra det tidspunkt le- verandøren fremsender elektronisk faktura.
o Evt. ordre- og rekvisitionsnummer
o Evt. kontostreng
Leverandørens pligter ved modtagelse af en ordre
Leverandøren skal kontakte den offentlige myndighed ved modtagelse af ordrer, hvor oplysningerne er ufuldstændige og mangelfulde.
Leverandøren skal som minimum sikre sig, at ordren indeholder:
o EAN-lokationsnummer
o Personreference eller anden reference
o Den aftalte betalingsfrist
4.2 Varemodtagelse
En rettidig håndtering og betaling af fakturaen forudsætter ligeledes en kontrol af de leverede varer i forhold til de bestilte varer. En varemodtagelseskontrol er essentiel og sikrer, at den offentlige myndighed alene betaler for varer, der er bestilt og leveret i rette mængde og kvalitet. Såfremt de leverede varer ikke svarer til det bestilte, skal leverandøren tidligst muligt kontaktes med henblik på en kor- rektion af leverancen. Fakturaen kan først sendes til betaling, når der foreligger en fyldestgørende vareleverance, som samtidig er blevet kontrolleret og registre- ret i et indkøbs- og fakturahåndteringssystem.
Den offentlige myndighed skal være opmærksom på:
o At vareleverancen skal afstemmes med det bestilte
o At hvis vareleverancen er mangelfuld, skal leverandøren kontaktes med henblik på en fyldestgørende leverance
o At når der foreligger en vareleverance i den rette mængde og kvalitet, kan vareleve- rancen registreres som modtaget i indkøbssystemet
o At varemodtagelseskontrol og - registrering er forudsætning for den endelige god- kendelse og betaling af fakturaen
4.3 Fakturamodtagelse
Efter varekontrollen er foretaget, og varerne er registreret i et indkøbs- og faktu- rahåndteringssystem, skal den offentlige myndighed kontrollere, om fakturaen indeholder de oplysninger, der er nødvendige i forbindelse med behandling og betaling af fakturaen. Myndigheden skal sikre, at fakturaen både opfylder de tek- niske såvel som de formelle krav, der fremgår af henholdsvis bekendtgørelsen om information i og transport af OIOUBL elektronisk regning til brug for elek- tronisk afregning med offentlige myndigheder og bekendtgørelsen om elektroni- ske afregning med offentlige myndigheder.
Er fakturaen mangelfuld, skal den offentlige myndighed kontakte leverandøren med henblik på en fyldestgørende faktura. Dette skal ske hurtigst muligt efter modtagelse af fakturaen, således at betaling så vidt muligt kan ske inden for 30 dage fra modtagelsen af den oprindelige faktura. Det kan også forekomme, at betalingsfristen allerede er overskredet, fx fordi der er sket en fejl, eller fremsen- delsen er blevet forsinket af at skulle forbi et Læs-Ind bureau. I sådanne tilfælde er det vigtigt, at den offentlige myndighed kontakter leverandøren med henblik på at aftale en korrekt frist, så fakturaen kan nå at blive behandlet hos den of- fentlige myndighed og betalt rettidigt.
Det er vigtigt, at både den offentlige myndighed og leverandør er opmærksomme på, om de angivne oplysninger er ufuldstændige, da begge parter har en fælles interesse i, at ordren og efterfølgende fakturaen er rigtig og fyldestgørende alle- rede fra starten af forløbet. Opmærksomheden bidrager til at sikre en effektiv håndtering og dermed rettidig betaling af fakturaen.
Leverandørens pligter ved fakturaudstedelse - og fremsendelse af faktura
Ved fremsendelse af fakturaer skal leverandøren sikre sig:
o At fakturaen udfyldes med de oplysninger, der følger af myndighedens ordre, så fakturaen umiddelbart kan indlæses i myndighedens fakturahåndteringssystem
o At leverandøren i tilfælde af mangelfulde eller ufuldstændige oplysninger kon- takter myndigheden med henblik på en korrekt udfyldelse af fakturaen.
Myndighedens pligter ved modtagelse af faktura
o Ved modtagelse af fakturaer skal myndigheden så hurtigt som muligt kontrolle- re, at fakturaen opfylder de formelle krav, der fremgår af bekendtgørelsen om elektronisk afregning samt de tekniske krav, så fakturaen umiddelbart kan ind- læses i myndighedens indkøbs- og fakturahåndteringssystem.
o Er fakturaen mangelfuld, skal myndigheden tage kontakt til leverandøren med henblik på at få rettet fejlene eller med henblik på fremsendelse af en ny faktura således, at betalingen så vidt muligt kan finde sted inden for 30 dage.
o Er fakturaen fristoverskredet ved modtagelse, skal leverandøren kontaktes hur- tigst muligt, så fejlen kan blive berigtiget og leverandøren ikke uberettiget frem- sender opkrævning af kompensationsgebyr og renter.
Sammenfattende kan det siges, at ansvaret for rettidig omhu i processen for ind- køb og fakturahåndtering ligger både hos den offentlige myndighed og leveran- døren.
Med de gældende regler om leverandørens ret til at opkræve morarenter og kompensationsgebyr er det vigtigt for den offentlige myndighed at kontakte leve- randøren, hvis fejl fra leverandørens side hindrer en rettidig færdigbehandling og betaling af fakturaen. Fakturaen kan også være fristoverskredet ved modtagelse og for at undgå opkrævning af kompensationsgebyr og morarenter, skal myndig- heden hurtigst muligt kontakte leverandøren, så fejlen kan blive berigtiget.
Når opkrævning af morarenter og gebyrer foreligger, er den offentlige myndig- hed forpligtet til at betale. De statslige myndigheder skal fra januar 2014 bogføre disse udgifter på en særskilt konto, der særligt er oprettet til dette formål. En særskilt kontering vil synliggøre omfanget af de sene betalinger, og om de statsli- ge myndigheder reelt betaler de gebyrer og morarenter, som leverandørerne op- kræver ved forsinket betaling.
5. Mere information om det gældende regelsæt
Læs mere om de gældende regler på xxx.xxxxxxxxxxxxxxx.xx
BEK nr. 206 af 11/03/2011 - Gældende
Bekendtgørelse om elektronisk afregning med offentlige myndigheder
BEK nr. 354 af 26/03/2010 - Gældende
Bekendtgørelse om information i og transport af OIOUBL elektronisk regning til brug for elektronisk afregning med offentlige myndigheder
LBK nr. 743 af 04/09/2002 - Gældende
Bekendtgørelse af lov om renter ved forsinket betaling m.v. (Renteloven)
LOV nr. 1244 af 18/12/2012 - Gældende
Lov om ændring af lov om renter ved forsinket betaling m.v., lov om erstat- ningsansvar og lov om forsikringsaftaler
(Gennemførelse af direktiv om bekæmpelse af forsinket betaling i handelstrans- aktioner og ændring af rentesatsen i visse formueretlige love)
BEK nr. 896 af 21/12/1990 - Gældende
Bekendtgørelse om ændring af morarentesatsen i lov om renter ved forsinket betaling, forsikringsaftaleloven m.v.
BEK nr 105 af 31/01/2013 - Gældende
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om udenretlige inddrivelsesom- kostninger i anledning af forsinket betaling
Læs mere om den gode proces for indkøb og fakturahåndtering på Modernise- ringsstyrelsens hjemmeside xxx.xxxxx.xx
• Best Practice processer for digital indkøbs- og fakturahåndtering
• Rapport om sikring af rettidig betaling
• Quickguide om ’Vejen til rettidige betalinger’
• Folder om ’Vejen til rettidige betalinger’